SDSD. FURGY CLEAN INNOVATION-KONFERENCE d. 18. marts 2016. Innovative energiprojekter i grænseregionen. Lotte Gramkow

Relaterede dokumenter
Industrial SDSD Energy Partnerskab

Specialregulering i fjernvarmen

Fleksibelt elforbrug i virksomheder

Prisaftaler som redskab til fleksibelt elforbrug i industriel produktion. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel A/S

Prisfølsomt elforbrug - for høj forsyningssikkerhed og et velfungerende elmarked v. civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S

Indhold. Hvorfor vi tager fejl. Vigtigste faktorer for elprisudviklingen. Hvad bestemmer elprisen? Prispres for vindkraft

15. Maj Ved Indkøbschef Jørgen S. Johansen

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Dansk Kraftvarme Kapacitet a.m.b.a. 9. oktober 2017

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

Fleksibelt elforbrug - Erfaringer med forsøg for at få større og mindre forbrugere til at reagere

s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23.

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland

Prisfølsomt elforbrug i massemarkedet

Fleksibilitet i elforbruget i et realistisk perspektiv. Mikael Togeby Ea Energianalyse A/S

Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM

Dansk Kraftvarme Kapacitet a.m.b.a. 2. oktober 2017

Elmarkedets Advisory Board

Så kom vi i gang. Dansk Kraftvarme Kapacitet a.m.b.a. 17. marts 2018

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system

solvarmebaseret fjernvarme: konsekvenser for varmepris og drift Grøn Energi har analyseret fjernvarmes indflydelse på varmepriser på landsplan,

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

Dansk Fjernvarme 29. maj ERFA Kraftvarme. Kim Behnke Vicedirektør,

Fremtidens elsystem det bygger vi i dag

Kapacitetsordning - en model for brugerfinansiering af PSO-omkostningen

Hvad kan smart forbrug bidrage med? Summer School 2015, Sorø 19. august 2015

Fremtidens smarte energisystemer

LEVERING AF SYSTEMYDELSER. Henning Parbo

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi

KUNDERNE OG ELPRISEN I 2015

OVERVEJER DU SOLCELLER?

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

DEMAND RESPONSE I SMART GRID

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a Driftsleder Kim K. Jensen

Indhold. Baggrund. Formål. Resultater. krav til gennemførelse. Projekt oversigt. Det aktuelle. Tidsplan

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Energi optimering. Hospitalsenhed Midt

Vindkraftens markedsværdi

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Markedet for vindenergi

Varmepumpefabrikantforeningen

Energipolitisk åbningsdebat 2018 Christiansborg, oktober Økonomi Balanceansvarlig: Farvel til støtten og hvad så?

Forslag til afregningsmodel i Øbro 95 s fælles elforsyning. Afdelingsmøde torsdag den 26. maj 2016

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Elbilers værdi i elsystemet

Den Europæiske integration af el-markederne: et spørgsmål om kapacitet, vedvarende energi og politisk handlekraft

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Energilagringens rolle i Energinet.dk s fremtidsscenarier 2030

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind?

Deklarering af el i Danmark

Foreløbig evaluering af reservation på Skagerrak 4- forbindelsen

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

EcoGrid 2.0 er et udviklings- og demonstrationsprojekt støttet af EUDP

Varmepumpedagen Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent

Produkt information skal være med hvert produkt.

Kraftvarmedagen. Dansk Kraftvarme Kapacitet a.m.b.a. 16. marts 2019

Vi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft.

Fjernvarmens rolle i samarbejde med el, gas og affald - fjernvarmen som energilager

29. oktober Smart Energy. Dok. 14/

Regeringens planer for elbiler

Vindkraftens Markedsværdi

Elopgraderet biogas i fremtidens energisystem

100 % vedvarende energi til bygninger

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION

Fremtidens energisystem

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Program. Side 1. Velkomst v/ borgmester Hans Barlach

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi

FORBRUGSFLEKSIBILITET I DANMARK - FLEKSIBILITET I VIRKSOMHEDER

24. juni Store varmepumper i fjernvarmeregi set fra et eldistributionssynspunkt

Smart Grid i Danmark Perspektiver

FASTSÆTTELSE AF TILLÆG TIL SPOT- PRISEN FOR KONKURSRAMTE KUNDER 2017

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Efterlysning Er der nogen som har set. elektrificeringen?

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe

Nye roller for KV-anlæggene

Repetition fra workshop 2 og 3

Et balanceret energisystem

Scenarier for udvikling i produktion og forbrug

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Prissikring på el. Vælg dén prissikringsløsning, der passer jeres behov og temperament. scanenergi.dk

Beregning over Viva Energi A/S solcelleanlæg

Effektiviteten af fjernvarme

o At projektet vedrører en begrænset købergruppe o At SE offentliggør alle resultater vedr. tariferingen i pilotprojektet

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa

Driftsstrategi og styring af anlæg Stormøde i erfagruppe for affaldsvarme 2. februar v/karsten Thiessen, Horsens Fjernvarme A/S

De rigtige incitamenter til at fremtidssikre vore investeringer! - Intelligent Energis anbefalinger til fremtidens elmarked

ZEB og ipower konferencen Bygninger og Smart Grid. - Fremtidige udfordringer for distributionsnettet Niels Chr.

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Mulighederne ved gas/el-hybridvarmepumper

Fremtiden for el-og gassystemet

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

FASTSÆTTELSE AF PRIS PÅ KONKURS- PRODUKTET FOR 2018 (TILLÆG TIL SPOT- PRISEN)

Transkript:

Industrial SDSD Energy Partnerskab FURGY CLEAN INNOVATION-KONFERENCE d. 18. marts 2016 Innovative energiprojekter i grænseregionen Lotte Gramkow

AGENDA 1. Projekt Industrial Energy Partnerskab (IEP) baggrunden 2. Rammer for projektet 3. Elmarkedet nu og i 2020 4. Potentialer for deltagende case-virksomheder eksempler på Demand Response 5. Afledte resultater for case-virksomheden 6. Relevante elforbrugende enheder i projektet 7. Signaler og datastrømme i projektet 8. Hvad skal case-virksomhederne gøre? 9. Deltagende og potentielle case-virksomheder 10. Erfaringer & målte resultater fra nuværende IEP case-virksomheder 11. Tidsplan for projektet 12. Kontraktforhold 13. Evt.

BAGGRUND FOR INDUSTRIAL ENERGY PARTNERSKAB (IEP)

BAGGRUND FOR INDUSTRIAL ENERGY PARTNERSKAB (IEP) Baggrund for projektet Industrial Energy Partnerskab (IEP) Regeringen vil: Etablere et Industrial Energy partnerskab vedr. fleksibelt elforbrug i virksomheder. Partnerskabet skal se på muligheder og begrænsninger for, hvordan elforbruget kan flyttes, og undersøge hvordan det kan gøres nemt for virksomhederne at deltage på elmarkedet. Niels B. Christiansen; CEO Danfoss, var formand for Vækstteamet. Erhvervs- og Vækstministeriet har lagt opgaven med at få etableret et partnerskab hos Erhvervsstyrelsen. Der er bevilliget midler til honorering af deltagende virksomheder. Etableringen af Industrial Energy Partnerskab (IEP) IEP er en forening med Erhvervs- og Vækstministeriet, Energinet.dk og CLEAN som stiftere. CLEAN er sat i spidsen for arbejdet. IEP ledes af en bestyrelse med deltagelse fra Erhvervsstyrelsen, CLEAN, Energinet.dk, DI Energi og Dansk Energi.

BAGGRUND Kilde EMD

ORGANISERINGEN AF INDUSTRIAL ENERGY PARTNERSKAB (IEP) IEP er organiseret som en forening Generalforsamling består af foreningens medlemmer. Bestyrelsen består af: Erhvervsstyrelsen, Energinet.dk, Dansk Industri, Dansk Energi og CLEAN. Projektledelsen CLEAN. Arbejdsgruppe: Erhvervsstyrelsen, Måleroperatør EnergiData, casevirksomheder og elhandlere (og balanceansvarlige). Projektets økonomi Erhvervsstyrelsen finansierer projektet og bonus til deltagende virksomheders Demand Response. Støtten skal holdes inden for EUs De minimis-forordning og begrænser den samlede sum pr. virksomhed til 200.000 EUR over en treårig regnskabsperiode. Generalforsamling i IEP Bestyrelse for IEP Projektledelse CLEAN Referencegruppe Arbejdsgruppe

ELMARKEDET I DAG Elproduktion og elforbrug handles via den nordiske elbørs Nordpool Spot Elkunder køber deres elforbrug gennem en elhandler. Elhandleren køber det forventede elforbrug på Nordpool Spot dagen før (Day Ahead) Ændringer i produktion og forbrug balanceres dels i Intraday marked (Elbas) og i Regulerkraftmarkedet (NOIS) af de balanceansvarlige virksomheder. Virksomheder handler i elmarkedet Demand Respons (DR) er fleksibelt elforbrug, hvor høje eller lave priser får elkunden til at flytte forbrug. Nogle virksomheder tilpasser deres elforbrug efter priserne i elmarkedet og reagerer direkte på spotprisen. De fleste betaler fast elpris hele året. Spotprisen har som gennemsnit i 2014 været 220 kr./mwh i DK1.

ELMARKEDET I 2020 Markante stigninger i den vedvarende elproduktion (VE) Vindkraften udgør i 2014, 39% af det samlede elforbrug. Den samlede andel VE kommer op på 48% når biomasse og sol medregnes. I 2014 var der over 1.100 timer, hvor hele elforbruget i DK1 blev dækket af vindkraft. I 2020 vil elproduktionen fra vindkraft komme op på 55% af elforbruget. Sammen med øvrig VE nås 75%!!! Timer med meget vind er timer med lav elpris. Demand Response i 2020 Elforbruget må i fremtiden følge elproduktionen fra vindkraften og dermed udnytte den miljøvenlige el, lige som der generelt vil ske en elektrificering. Elforbruget skal flyttes fra dyre til billige timer og dermed reducere behovet for spids produktion. Scenariet for 2020 elpriser baseres bl.a. på en Balmorel fremskrivning fra Dansk Energi.

POTENTIALER FOR DELTAGENDE CASE-VIRKSOMHEDER Demand Response hvad er det Case-virksomhederne inviteres til at udpege større el-forbrugende enheder, hvor elforbruget har mulighed for at blive flyttet inden for samme døgn. Det må gerne være i MW-klassen. Elforbruget skal flyttes fra dyre til billige timer og dermed reducere behovet for spids produktion. Eksempelvis kan processer med opvarmning eller køling øge elforbruget en eller flere timer før behov og derefter sænke elforbruget senere og derved gøre nytte af de laveste elpriser fra markedet, og undgå timer med højere elpriser. SYN2020 Case-virksomhederne vil i projektperioden modtage en syntetisk elpris anno 2020 (SYN2020) via deres elhandler. SYN2020 elprisen skal repræsentere de fremtidige elpriser med større andel VE. Case-virksomhederne vil i projektperioden modtage en syntetisk elpris anno 2020 (SYN2020) via deres elhandler. SYN2020 elprisen skal repræsentere de fremtidige elpriser med større andel VE. SYN2020 elprisen modtages kl. 14 og er beregnet ud fra de daglige priser fra Nordpool Spot elbørsen. Virksomheden kan derefter tilrettelægge driften og elforbruget for det efterfølgende døgn ud fra de syntetisk højere og lavere elpriser. Havde SYN2020 systemet været anvendt af case-virksomhederne i 2014 ville omkostningen til grossistprisen af elforbruget til udvalgte enheder have været op til 20% lavere end det normale forløb. Case-virksomheden vil med optimal Demand Respons efter SYN2020 priserne kunne opnå en bonus på op til 400-600 kr. pr. dag for hver 1 MW el-forbrugende enhed(er).

HVILKE EL-FOBRUGENDE ENHEDER ER RELEVANTE? Eksempler på enheder velegnet til Demand Response? Store eldrevne maskiner der kan gøres mere fleksible Elkedler til produktion af varme væsker med mulighed for termisk lager Elektriske kompressorer for køl og frys med mulighed for termisk lager Elektriske pumper, som kan tændes eller afbrydes tidsforskudt Ventilationssystemer med mulighed for tidsforskydelse Aircondition systemer, som både kan køre mere og mindre end normalt Belysning, der f.eks. med zoneopdeling kan afbrydes Væksthuslys, som kan tidsforskydes uden at plantevæksten forstyrres Smelteprocesser, som kan tidsforskydes X X Det er værd at bemærke, at bonus for Demand Response næppe kan finansiere stop for produktionsprocesser, hvis det indebærer hjemsendelse af medarbejdere eller andre større gener for virksomhedens primære virke.

AFLEDTE RESULTATER FOR CASE-VIRKSOMHEDEN Der kan være flere afledte positive resultater for deltagelse; ex: granskning af egne forbrugstal, hvilket elforbrug der kan flyttes og hvad der ikke kan flyttes. Medfører en del spørgsmål, og derefter afklaringer. Ofte med besparelser til følge. at få set på hvilke muligheder og begrænsninger der eksisterer i dag. at virksomheden vil kunne tjene på at deltage i projektet; grundet bonusafregning. at få set på hvilke omkostninger det har for case-virksomheden. at de får et forspring i viden på området, altså i f.t. at der i fremtiden vil være mere flukturerende elpriser, der kan medfører højere elregninger for den enkelte virksomhed. at de bliver et synligt fyrtårns cases / et flagskib i deres branche. at deres konkurrencedygtighed skærpes, hvilket er baggrunden for projektet! at øge virksomhedens grønne profil yderligere - herunder CSR; som kan bruges i kommunikationen

MODEL FOR DEMAND RESPONSE FRA CASE-VIRKSOMHEDER Grundlag for Demand Response 2020-elpriser til projektets case-virksomheder Der tages udgangspunkt i de daglige grossistmarked priser fra Nordpool Spot (SPOT). Prisen tillægges en forstærkende faktor (FAK) for at skabe en syntetisk elpris anno 2020 (SYN2020). Der udregnes hver dag en daglig gennemsnitspris for Spotprisen i kommende 24 timer (GNS). Model: SYN2020 = GNS + (SPOT-GNS) * FAK (1,8) Grundlag i case-virksomhederne Case-virksomhederne udpeger større el-forbrugende enhed(er) for Demand Respons. Projektet etablerer bi-måler (måleroperatøren 15 min. målere) for udvalgte enheder. Inden projektdrift foretages måling af de udvalgte enheders elforbrug over tre normale uge; baseline. Bonus til case-virksomhederne beregnes ud fra den faktiske ændring af elforbruget målt i forhold til den typiske elforbrugsprofil for de udvalgte enheder.

EKSEMPLER PÅ DEMAND RESPONSE Der er følgende antagelse for Demand Response for produktionsvirksomheden El-forbrugende enheder er på 1 MW eller mere og 400 kr./mwh grænse for DR Faktor 2 Normal 8 timer Afbrudt drift Bonus 866 kr. Bonus 30 %

HVORDAN BEREGNES CASE-VIRKSOMHEDERNES BONUS Beregning af bonus i projektet Hos case-virksomheden installeres en særlig bi-måler til registrering af den eller de udvalgte enheders elforbrug. I projektets fase 0 vil elforbruget til enhederne blive målt over tre uger. Alternativt anvendes virksomhedens egne målinger. Derefter beregnes en profil (baseline) for elforbruget og for hver af ugens dage. Case-virksomhedens elhandler laver dagligt en beregning af den syntetiske elpris anno 2020 (SYN2020) ud fra grossist elpriserne for de kommende 24 timer fra Nordpool Spot elbørsen, og anvendelse af en formel med en multiplikator; SYN2020 prisen. Derved skabes en elpris med større udsving. Case-virksomheden beslutter sig for at flytte elforbrug og ændre drift de kommende 24 timer. I driftsdøgnet måles det faktiske elforbrug og tiden for dette for de udvalgte enheder. Projektet hjemtager målinger fra bi-målerne, og kan herefter beregne dagens bonus som forskellen mellem profilen for elforbruget og det faktiske elforbrug. Case-virksomheden modtager en månedlig bonus opgørelse, som ikke kan blive negativ. Bonus angår ændringer i grossist-markedsprisen for el og indeholder ikke tariffer og afgifter.

Case-virksomhed CASE-VIRKSOMHEDEN NUVÆRENDE ELMARKED DELTAGELSE Balanceansvarlig Daglig prognose Elhandler Elnettet Hoved måler Samlet elforbrug

Case-virksomhed CASE-VIRKSOMHEDEN DEMAND RESPONSE I IEP-PROJEKTET FASE 1 Organisering af Demand Response projektets flow af data og støttemidler i fase 1 af projektet 24 timepriser Daglige SYN2020 priser Elhandler Elnettet SYN2020 model Hoved måler Bimåler Månedlig bonus IEP-projektet Projekt støtte Samlet elforbrug MW enhed Køb af ydelser 15 min. målinger Fejlmeldinger 15 min. målinger Målervirksomhed

Case-virksomhed CASE-VIRKSOMHED IT SYSTEMER MULIG FASE 2 Internet Balanceansvarlig Aggregater Daglige SYN2020 priser Elhandler Elnettet SYN2020 model Hoved måler Bimåler Månedlig bonus IEP-projektet Projekt støtte Samlet elforbrug Køb af ydelser 15 min. målinger Fejlmeldinger 15 min. målinger Målervirksomhed

Case-virksomhed CASE-VIRKSOMHED SYSTEMER EFTER IEP-PROJEKTET ER SLUT Internet Balanceansvarlig Aggregater Daglig prognose Elhandler Elnettet Hoved måler Samlet elforbrug

MODEL FOR DEMAND RESPONSE FOR MARKEDSAKTØRER Grundlag for elhandlere Case-virksomhederne fastholder deres nuværende elhandler. Elhandlerne får fra projektet modellen og faktoren for beregning af den syntetiske SYN2020 elprisen til Demand Response. Elhandlerne anvender daglige grossistpriser fra Nordpool Spot (kl. 13) til at beregne SYN2020 elprisen, som derefter dagligt sendes til case-virksomheden (kl. 14). Case-virksomheden skal ud fra SYN2020 elpriserne beslutte ændringer i driften dagen efter. Ser elhandlerne at SYN2020 elprisen flytter case-virksomhedernes forbrug så meget, at det kan medføre ubalance i elmarkedet, kan elhandleren handle ubalancen i Intraday markedet (Elbas). Elhandlerne holder deres respektive balanceansvarlige informeret. Elhandlerne kan udvikle nye markedsprodukter for case-virksomheden og øvrige kunder med henblik på at tilbyde Demand Response produkter nu og særligt fremover. Projektet drøfter med elhandlerne om behov for og eventuel dækning af mindre administrative omkostninger.

IEP-PROJEKTET; DELTAGENDE CASE-VIRKSOMHEDER Branche Gartnerier Gartneriet Knud Jepsen Varmepumpe og væksthuslys Case-virksomheder Køle/frys industri Procesindustri Claus Sørensen Gruppen A/S Kølekompressorer Valdemar Birn Jernstøberi A/S Induktionsovne Kontaktede og potentielle case-virksomheder 18 virksomheder har været kontaktet og flere afholdt møder med

ERFARINGER FRA NUVÆRENDE IEP CASE-VIRKSOMHEDER Udtalelser før start:..vi regner ikke med at vi har noget elforbrug, der kan flyttes, men vi giver det en chance.. Udtalelser efter prøvekørsel: vi er overrasket over det positive resultat. I næste måned er vi sikker på, at det bliver endnu bedre..

EKSEMPEL PÅ MÅLINGER HOS CASE-VIRKSOMHED Bonus opgørelse februar 2016 Måledata for periode: 01-02-2016 29-02-2016 Baseline forbrug 6.920,64 MWh Måling forbrug 4.531,98 MWh Flyttet forbrug 534,90 MWh Optjent i 2020-marked DKK Bonus optjent i IEP DKK Bonus i % 6,29% Nordpool Spot gennemsnit 137,30 DKK/MWh Nordpool Spot max 316,58 DKK/MWh Nordpool Spot min -19,85 DKK/MWh CO 2 reduktion 6.750 kg

PROJEKTER 23

KONTRAKTFORHOLD Kontrakt mellem projektforeningen Industrial Energy Partnerskab (IEP) og case-virksomhederne En finansiel kontrakt mellem IEP-projektet og case-virksomheden. En erklæring fra case-virksomheden angående EU de minimis forordning om statsstøtte. Aftale med case-virksomhedens elhandler og evt. balanceansvarlige markedsaktør. Levering af måle/kommunikationsudstyr fra Måleroperatøren til installering med casevirksomhedens egen elektriker.

Spørgsmål og det videre forløb CLEAN projektleder, Lotte Gramkow, log@cleancluster.dk; mobil 2031 6463 bonus/baseline; Claus Meineche, clm@cleancluster.dk; mobil 3122 6238