Poul Eriksen Kongestien 13 9480 Løkken Kystdirektoratet J.nr. 15/00736-9 Ref. Ilse Gräber 02-11-2015 UDKAST - Tilladelse til tildækket skråningsbeskyttelse med kompensationsfodring ud for og på matr. nr. 22es, 22ec, 22eb, 22b, 22bm, 22bl, 22bi, 121d, 121bu, 22es, 22dm, 22et Furreby By, Furreby og 121a Løkken Ladeplads, Furreby, Hjørring Kommune Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at etablere en tildækket stenkastning med kompensationsfodring, på de vilkår som fremgår nedenfor. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Lovgrundlag Etablering af kystbeskyttelse kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 267 af 11/03/2009). Kystdirektoratet skal vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 874 af 02/09/2008). Tilladelsen gives på følgende vilkår (anlæg = sand og fodring): 1. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af skråningsbeskyttelse og fodringsmængde. 2. Med hensyn til tildækningsmængden skal sandmængden hvert 3. år være tilstede og stenene tildækket. Mængden skal dokumenteres ved en opmåling i profiler pr. 25 m. på den 600 m lange strækning (se figur 1). For hvert profil på de nordligste 300 m, skal der mellem skråningsbeskyttelsens topkote på 4,5 og kote 1,5 foran skråningsbeskyttelsen være en sandmængde på 100m 3 mere end ved skråningsbeskyttelsens etablering.
For hvert profil på de sydligste 300 m, skal der mellem kote 4,5 og kote 1,5 være en sandmængde på 100m 3 mere end ved skråningsbeskyttelsens etablering for det nordligste profil og lineært aftagende til 25 m 3 pr. lbm til 300m for det sydligste profil. 3. Med hensyn til kompensationsfodringsmængden skal der i gennemsnit fodres med 10 m 3 pr. lbm pr. år på den samlede 600 m lange strækning beregnet over en 3 årig periode. Kompensationsfodringsmængden skal dokumenteres vha. faktura fra entreprenøren, som udfører arbejdet. 4. Efter hver kompensationsfodring skal der indsendes oplysninger om fodringsmængder, fodringstidspunkt samt sedimentets herkomst og grovhed, f.eks. udtrykt ved middelkorndiameter. 5. Sandbuffer og kompensationsfodringen skal etableres samtidig med, at etablering af skråningsbeskyttelse påbegyndes. 6. Fodringsmateriale skal komme fra godkendt indvindingsområde. 7. Fodringsmaterialet skal være uforurenet og være naturlig forekommende for strækningen. 8. Eventuelle skader på natur og landskab ved arbejdskørsel skal retableres efter materialets udlægning og anlæggets vedligeholdelse. 9. Såfremt der dokumenteres skadelige virkninger ved fodringen, forpligter tilladelsens indehaver sig til at ophøre med dette straks. 10. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand. 11. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet for ejers regning såfremt: anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke genetableres, vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes, der viser sig uforudsete, skadelige virkninger som følge af anlæggets tilstedeværelse eller anlægget ikke længere beskytter de interesser, som har dannet baggrund for tilladelsen. Kystdirektoratet (kdi@kyst.dk) og Geodatastyrelsen (gst@gst.dk) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet (kdi@kyst.dk) og Geodatastyrelsen (gst@gst.dk) dokumentation for reetableringen.
12. Inden anlægsarbejdets påbegyndelse skal der, til sikkerhed for opfyldelsen af vilkår 11 mht. den del af anlægget, der vedrører stenene, af Poul Eriksen indsættes XX,XX kr. på en spærret konto, med Kystdirektoratet som hæveberettiget. Beløbet kan eventuelt, efter aftale med Kystdirektoratet, stilles til sikkerhed på anden vis. 13. Tilladelsen er gældende i 25 år. 14. Til sikkerhed for opfyldelsen af ovenstående vilkår, skal ejeren for egen regning udfærdige og på den ejendom som anlægget etableres på lade tinglyse en deklaration, med Kystdirektoratet som påtaleberettiget. Deklarationen skal orientere om, at den til enhver tid værende ejer af ejendommen og anlægget er forpligtet til at overholde de i tilladelsen anførte vilkår. Deklarationen kan tinglyses med respekt for eksisterende pantehæftelser og servitutter, byrder m.v. I anmeldelsen til den elektroniske tinglysning skal Kystdirektoratets e- mailadresse, kdi@kyst.dk, anføres, idet Kystdirektoratet skal have adgang til den originale tinglyste deklaration. Servitutten skal være tinglyst senest 1 år fra denne tilladelses datering. 15. Udformningen af projektet skal være i overensstemmelse med det ansøgte. 16. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal der indsendes en færdigmelding, der bekræfter at anlægget er opført i overensstemmelse med tilladelsen, til Kystdirektoratet (kdi@kyst.dk). 17. Tilladelsen bortfalder, hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 1 år fra udstedelsen af denne tilladelse Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med projektets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet. Såfremt etableringen af anlægget har konsekvenser for andre grunde, f.eks. i form af færdsel i forbindelse med etableringen, opfordrer Kystdirektoratet til at der
indhentes samtykke hertil fra de berørte grundejere, inden anlægsarbejdet iværksættes. Begrundelse for tilladelsen Når Kystdirektoratet træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse, skal vi varetage en række hensyn jf. kystbeskyttelseslovens 1, hvori der står: 1. Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker mod oversvømmelser samt ejendom mod oversvømmelser og nedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. Dette formål varetages ved en afvejning af følgende hensyn: 1) Behovet for kystbeskyttelse, 2) økonomiske hensyn, 3) kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet, 4) kystlandskabets bevarelse og genopretning, 5) naturens frie udfoldelse, 6) rekreativ udnyttelse af kysten, 7) sikring af den eksisterende adgang til kysten og 8) andre forhold af væsentlig betydning for kystbeskyttelse. Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte menneskeliv og væsentlige værdier som bebyggelse og infrastruktur. Ifølge bemærkningerne til kystbeskyttelsesloven (lovforslag 127 2005-06) vurderes behovet for kystbeskyttelse ud fra en kystteknisk vurdering af havets påvirkning af kysten. En erosionsbeskyttelse vil som hovedregel kun vil kunne tillades, hvis der inden for en kortere periode, typisk 20-25 år, vil være risiko for beskadigelse eller ødelæggelse af ejendom, herunder beboelse og infrastruktur. Derudover har Kystdirektoratet en strategi for kystbeskyttelse i Danmark. Ud fra denne strategi er det Kystdirektoratets vurdering, at der på en kyststrækning, som den ved Kongestien/Rolighedsvej, bør udføres en kystbeskyttelse i overensstemmelse med en helhedsløsning. Kystdirektoratet finder, at der med det ansøgte projekt er tale om en helhedsløsning under forudsætning af, at de to ansøgninger (A1-A og B1-B samt A-B) vurderes som en samlet strækning. Det lægger ansøgers rådgiver også til grund i sin tekniske note af juni 2015. Strækningen, hvor der ønskes kystbeskyttelse, ligger på en erosionskyst ved Løkken, nord for Løkken læmole. Det oplyses i ansøgningen, at der inden for en periode på 25 år er sket en gennemsnitlig tilbagerykning af skrænten på 0,5 m pr. år. Lodsejerne oplyser endvidere, at der over de seneste ca. 5 år er observeret tilbagerykninger på helt op til 1,5-2 m pr. år. Kystdirektoratets vurdering
Kystdirektoratet har i denne afgørelse lagt særlig vægt på behovet for kystbeskyttelse, kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet samt kystlandskabets bevarelse. De øvrige hensyn er tillagt mindre vægt. 1. Behov for kystbeskyttelse Kystdirektoratet har lagt til grund, at der på den konkrete strækning er huse med meget kystnær beliggenhed. Det drejer sig om helårshuse i byzone. Kystdirektoratet finder endvidere på baggrund af tidligere erosionshændelser og kystens historiske udvikling inden for projektområdet, at der er behov kystbeskyttelsen. Kystdirektoratet lægger endvidere til grund, at flytning af husene ikke er mulig. 2. Økonomiske hensyn Det vurderes ud fra ansøgeres indsendte beregninger, at husenes værdi står mål med udgiften til kystbeskyttelses. 3. Teknisk og miljømæssig kvalitet Med hensyn til vurderingen af kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet lægger Kystdirektoratet afgørende vægt på, at kystbeskyttelsen ikke må have væsentlige negative konsekvenser, herunder anlæggets indvirkning på nabostrækninger. Passiv og hård kystbeskyttelse (høfder, bølgebrydere og skråningsbeskyttelse) påvirker nabostrækningen, fordi de reducerer sedimenttilførslen til kysten nedstrøms, den såkaldte læsideerosion. Den negative effekt kan der kun kompenseres for ved aktiv kystbeskyttelse, dvs. sandfodring. Kystdirektoratet har taget udgangspunkt i de tværsnitstegninger, som ligger til grund for ansøgning om stenkastning samt ansøgning om sandbuffer med kompensationsfodring, se figur 2 og 3. I den konkrete sag tildækkes skråningsbeskyttelsen, og der foretages en kompenserende fodring. Kystdirektoratet har endvidere ud fra ansøgningen vurderet, at en stenkastning på strækningen også kan være en hensigtsmæssig løsning, idet konstruktionen medvirker til at stabilisere skrænten, hvilket har betydning i forhold til husenes kystnære beliggenhed. Dette giver grundejerne en ekstra sikkerhed. Kystdirektoratet forudsætter dog af hensyn til stenkastningens negative påvirkning på nabostrækninger, under navnlig uventede og mere ekstreme bølgepåvirkninger, at skråningsbeskyttelsen i de situationer ikke blottes og derfor skal tildækkes med sand. Dette er der stillet vilkår om. For at øge den morfologiske skala og derved reducere mulige randeffekter i den sydlige ende føres tildækningen med sand 300 m syd for skråningsbeskyttelsen. Her er skrænttilbagerykningen meget lille. Tildækningsmængden og den kompenserende fodring tilføres derfor på den samlede strækning på 600 m, hvilket der er stillet vilkår om.
Det er endvidere lagt til grund, at der udelukkende anvendes naturmaterialer. Det betyder, at den miljømæssige kvalitet er tilstrækkelig. Forudsætninger for fodringsmængder Ansøger har i ansøgningerne tilkendegivet, at man ønsker at kompensationssandfodre hvert 3. år, hvilket ligger til grund for fastsættelse af tildækningsmængderne. Tildækningsmængden er bestemt ud fra de tal, som fremgår af ansøgningerne om sandbuffer med kompensationsfodringer af 10. juli 2015, samt hensynet til de morfologiske skalaer på strækningen. For at sikre, at skråningsbeskyttelsen er tildækket i et ekstremt år og derudover i et par milde vintre, og dermed tilgodeser flere af de hensyn som skal afvejes i kystbeskyttelsesloven, skal skråningsbeskyttelsen tildækkes med 100 m 3 pr. lbm. For at øge den morfologiske skala og derved reducere mulige randeffekter skal tildækningen føres 300 meter mod syd. Tildækningsmængden er 100 m 3 pr. lbm umiddelbart syd for skråningsbeskyttelsen, og aftager lineært til 25 m 3 pr. lbm til 300 m syd for skråningsbeskyttelsen. Kompensationsfodringsmængden er i gennemsnit 10 m 3 pr. lbm pr. år på den 600 m lange strækning beregnet over en 3 årig periode. Kompensationsfodringsmængden skal dokumenteres vha. faktura fra entreprenøren, som udfører arbejdet. Dette stilles der vilkår om. Hvert 3. år skal tildækningsmængden af sand være tilstede, og skal dokumenteres ved en opmåling i profiler pr. 25. m. For hvert profil på de nordligste 300 m, skal der mellem skråningsbeskyttelsens top i kote 4,5 og kote 1,5 være en sandmængde på 100 m 3 mere uden for skråningsbeskyttelsen end ved skråningsbeskyttelsens etablering. Skråningsbeskyttelsen skal være tildækket. For hvert profil på de sydligste 300 m, skal der mellem kote 4,5 og kote 1,5 være en sandmængde på 100m 3 mere end ved skråningsbeskyttelsens etablering for det nordligste profil, lineært aftagende til 25 m 3 pr. lbm til det sydligste profil. Dette stilles der vilkår om. 4. Kystlandskabets bevarelse og genopretning samt 5. naturens frie udfoldelse Med en tildækket skråningsbeskyttelse vil kystlandskabet stadig fremstå som en sandkyst. Tilsvarende kan naturen stadig udfolde sig frit. Både vilkåret om fodring, således at skråningsbeskyttelsen er tildækket, og vilkåret om kompensationsfodring begrænser den negative effekt på nabostrækninger, bevarer kystlandskabet og sikrer fortsat naturens frie udfoldelse på sigt. 6. Rekreativ udnyttelse af kysten
Kyststrækningen det konkrete sted er et rekreativ område for mange. Den rekreative udnyttelse af kysten opretholdes, såfremt der fodres og stenkastningen tildækkes. Der vil forekomme reduceret værdi af den rekreative udnyttelse i de perioder, hvor skråningsbeskyttelsen er delvist blotlagt. 7. Sikring af eksisterende adgang til kysten Under dette hensyn varetages også den eksisterende adgang langs kysten. Generelt hindres adgangen langs kysten ved etablering af hård kystbeskyttelse, når der ikke foretages en kompenserende fodring ved etablering af hårde anlæg. Derfor stilles der også af den grund vilkår om, at der skal foretages kompenserende fodring. 8. Øvrige hensyn Kystdirektoratet har også lagt til grund, at kystområdet udgør en helt særlig værdi i Hjørring Kommune, hvilket fremgår af kommuneplanen. Af hensyn kommunens strategi om, at naturen skal have plads til at råde langs kysterne, således at de naturgivne forhold i kystområderne så vidt muligt kan opretholdes for dermed at sikre et varieret kystlandskab med varieret flora og fauna, er det også et vigtigt hensyn, at stenkastningen tildækkes med sand, og at der foretages en kompenserende fodring. Kystdirektoratet har vurderet at der er tale om et anlæg af en sådan karakter, at der skal stilles en økonomisk sikkerhed for, at vilkår 11 overholdes. Formålet med sikkerhedsstillelsen er, at der skal være midler til rådighed, såfremt anlægget på et senere tidspunkt kræves fjernet. Det er fast praksis at Kystdirektoratet stiller et sådant vilkår, når der bl.a. er tale om en kystbeskyttelse, hvor det af hensyn til strækningen i sin helhed er afgørende, at vilkårene overholdes. Sammenfattende vurderer Kystdirektoratet, at det af hensyn til skræntens stabilitet, som giver grundejerne en ekstra sikkerhed, og den kystnære beliggenhed af husene, der ligger inden for byzone, kan meddeles tilladelse til en tildækket skråningsbeskyttelse med kompensationsfodring. Der er i vurderingen endvidere bl.a. lagt vægt på, at anlægget ikke må påvirke nabostrækninger negativt, at randeffekter minimeres, og at kystlandskabet bevares. Begrundelse for ikke at kræve en konsekvensvurdering (udkast mangler høringssvar) Det ansøgte projekt vil ikke finde sted i eller i umiddelbar nærhed af Natura 2000-områder. Nærmeste Natura 2000-område er Lønstrup Rødgrund (nr. 202) Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV.
Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området. Natura 2000-omådet er udpeget på baggrund af tilstedeværelsen af et antal stenrev (1170). Det vurderes derfor, at en tildækket stenkastning med kompenserende fodring ikke vil kunne påvirke udpegningsgrundlaget for dette habitatområde i en sådan grad, at det vil kunne betegnes som skade. Endvidere er der ikke umiddelbart registreret bilag IV-arter i området, som ville kunne blive påvirket. Kystdirektoratet vurderer således, at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering er på nuværende tidspunkt foretaget på baggrund af tidligere høringssvar i forbindelse med ansøgning om sandfodring samt oplysninger i Natura 200-planen for området nr. 202. Kystdirektoratets vurdering af, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. den valgte kystbeskyttelsesløsning og beliggenhed. Projektbeskrivelse Der etableres en tildækket stenkastning på en 300 meter lang strækning ved skræntens fod, idet skrænten afrettes, så kystbeskyttelsen får et retlinet forløb. Stenkastningen tildækkes med 100 m3 pr. lbm. Den anlægges med en topkote på ca. 4,5 m DVR90 og opbygges af dæk- og filtersten udlagt på filterdug. Topkote er vurderet og beregnet ud fra bølgeopløb og af hensyn til forebyggelse mod sandudvaskning bag stenskråningen. Skråningens hældning er maksimal 1:1,5. Skråningsfoden graves ned under det eksisterende kystprofil for sikring mod underminering, idet der tilsikres en overdækning på 0,5 m, idet bundkoten af stenskråningen varierer med terrænkoten. Stenstørrelse har ansøger beregnet ud fra Hudsons formel. Der foretages kompenserende fodring, som føres op ad den tildækkede skråningsbeskyttelse. For at øge den morfologiske skala udlægges tildækningsmængden og kompensationsfodringen på en 600 m strækning. Sagsgennemgang (afventer høringssvar) Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, NaturErhvervstyrelsen, Nordjyllands Kystmuseum, Hjørring Kommune og Naturstyrelsen samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet,
Fritidshusejernes Landsforening, Ejendomsforeningen Danmark og Geodatastyrelsen og naboer. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.. Kommune skrev den bl.a. følgende: Naturstyrelsen skrev den. bl.a. følgende: Alle bemærkninger blev den I dine/jeres bemærkninger af. sendt i partshøring til dig / jer. skrev du / I bl.a. følgende: Med venlig hilsen Ilse Gräber igr@kyst.dk Klagevejledning Dette dokument indeholder 2 afgørelser. Afgørelse om at give tilladelse til projektet og, afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering. Begge afgørelser kan påklages til miljø- og fødevareministeren. For begge afgørelser gælder følgende: Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold. Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.
Klage indgives til Kystdirektoratet, som videresender klagen til miljø- og fødevareministeren sammen med sagens akter. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Vedlagt: Kort over placering af tildækket skråningsbeskyttelse med kompensationsfodring. Kopi til: Søfartsstyrelsen, Naturstyrelsen, NaturErhvervstyrelsen, Nordjyllands Kystmuseum, Hjørring Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Ejendomsforeningen Danmark, Fritidshusejernes Landsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Geodatastyrelsen og naboer. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.
Figur 1: Tildækket skråningsbeskyttelse med kompensationsfodring.
Figur 2: Tværsnitstegning sandbuffer Figur 3: Tværsnitstegning stenkastning