FN s Havretskonvention af 1982 (UNCLOS):



Relaterede dokumenter
FN s havretskonventionens A76:

De folkeretlige regler om kyststaters rettigheder over kontinentalsoklen med særligt henblik på rettigheder i Arktis

Kontinentalsokkelprojektet

Rejsen til Nordpolen

Status for Rigsfællesskabets Kontinentalsokkelprojekt i området nord for Grønland

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN

Folketingsbeslutning

BKI nr 17 af 21/07/2005 (Gældende) Udskriftsdato: 15. april De Forenede Nationers Havretskonvention INDHOLDSFORTEGNELSE

DE FORENEDE NATIONERS HAVRETSKONVENTION OG AFTA- LEN VEDRØRENDE ANVENDELSEN AF KAPITEL XI I DENNE KONVENTION

Kontinentalsokkelprojektet

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis

Bekendtgørelse om Amager vildtreservat samt fredning af dele af søterritoriet 1)

Bekendtgørelse om Amager vildtreservat samt fredning af dele af søterritoriet 1)

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 26. august 2015

Kilde 2 FN-pagten, 1945

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser

Handikap. Advokat Finn Schwarz. - i lyset af EU domstolens dom af 11. april Advokat Jacob Goldschmidt Advokat Mette Østergaard

Bekendtgørelse for Færøerne om lønpolitik samt oplysningsforpligtelser om aflønning i finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder

Administrationsgrundlag. januar opsætning af solfangere og solcelleanlæg

Den nye miljøvurderingslov med fokus på funktionel adskillelse, one-stop-shop og afgrænsning

Oversigt over gennemførelse af offshoresikkerhedsdirektivet i dansk lovgivning BILAG 1

AV - PA K K E N SPØRGSMÅL OG SVAR

HAVPLANLÆGNING. Eva Juhl Petersen. Styrket grundlag for udvikling i vindmølleindustrien en retlig og økonomisk analyse. Marine spatial planning

Havstrategidirektivet (HSD) mod en integreret havforvaltning? Henrik Wichmann BLST-Natur

Fordele og ulemper ved inkorporering af menneskerettighedskonventioner

Den lovgivningsmæssige regulering af miljøhensyn ved offshore olieindvinding

Bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema 1)

Test din viden. Ekspeditionen Danmark og Grønland i det nye Arktis. 06 Skibsruterne i det nye Arktis. 01 Ekspeditionen fløj til Grønland

Sikkerhedspolitisk redegørelse om udviklingen i Arktis

Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund 1)

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 6. december 2007 Folketingets repræsentant ved EU

Bekendtgørelse om sikkerhed i net- og informationssystemer af betydning for skibes sikkerhed og deres sejlads 1)

Cirkulæreskrivelse om fair behandling af søfarende i forbindelse med skibsulykker i danske farvande

Bekendtgørelse om Hyllekrog Vildtreservat 1

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

Danmarks udenrigshandel Fødevareklyngen. Markedsblik - Eksportmarkederne jan-okt. Udskrevet:

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

Transkript:

FN s Havretskonvention af 1982 (UNCLOS): Havets Grundlov omfatter 320 artikler, 9 bilag og en tillægsaftale af 1994. Deltagerkreds: ¾ af verdens stater + EF Kodificering af alle aspekter af havretten. Integreret tvistbilæggelsessystem Balance mellem modstridende interesser.

UNCLOS og havbunden (soklen) Kyststaten har umiddelbar adkomst til soklen men hvor langt ud? For kontinentalsoklen fremhæves reglerne i Kapitel VI (art. 76-85) samt Bilag II; For Området = menneskehedens fælles f arv uden for grænserne for national jurisdiktion Kapitel XI + Aftalen af 1994. Administreres af Den Internationale Havbundsmyndighed (ISBA)

Artikel 76 Juridiske og geo(morfo)logiske komponenter Definition af kontinentalsoklen Kontinentalsoklens ydre grænser CLCS Rettigheder er beskrevet i art. 77 Afgrænsning over for andre stater i art. 83 Afgift i art. 82

Definition af kontinentalsoklen (art. 76, stk. 1) Naturlig forlængelse af kyststatens landterritorium under det tilstødende havområde -til yderkanten af kontinentalmargenen -i i alle tilfælde lde dog ud til 200 M

Rettigheder over kontinentalsoklen (art. 77) Suveræne, eksklusive og umiddelbare ressourcerettigheder (art. 77, stk. 1-3) 1 Ret til levende ressourcer påp havbunden, såkaldt sedentære arter (art. 77, stk. 4)

Juridiske komponenter Basislinie Søterritoriet (0 12 sømil) Den Tilstødende Zone (12 24 sømil) Eksklusiv Økonomisk Zone (12 200 sm) Det Åbne Hav Kontinental Sokkel Området

Kontinentalmargenen (art. 76, stk. 3) Den undersøiske forlængelse af kyststatens landmassiv består r af den til soklen, skråningen og hævningen h hørende h havbund og undergrund. Den omfatter ikke dybhavsbunden med dens undersøiske bjergkæder eller dens undergrund

Geomorfologiske komponenter Kystlinie Kontinental Sokkel Skråning Hævning Dybhavsbund Kontinentalmargen

Yderkanten uden for 200 M (art. 76, stk. 4-6) Formellinjen (udgangspunkt i foden af kontinentalskråningen ningen (FOS)): Sedimentformlen (tykkelse >1% af afstanden til FOS) Gardiner-linjen eller: Afstandsformlen (60 M fra FOS) Hedberg-linjen FOS = det punkt ved skråningens basis, hvor hældningen ændrer sig mest. Begrænsningslinjen nsningslinjen: 350 M fra kystbasislinjerne eller: 100 M uden for 2500 m dybdekurven Særlige regler om undersøiske bjergkæder

Fastlæggelse af de ydre grænser (art. 76, stk. 7) Uden for 200 M: Rette linjer med en længde l påp højst 60 M, som forbinder faste punkter, fastlagt ved hjælp af bredde- og længdegradskoordinaterl

Kontinentalsoklens ydre grænse = kombination af Formellinien og Begrænsningslinien Skal angives ved punkter med en afstand på højst 60 sømil.

CLCS Regler i UNCLOS art 76, stk. 8 og Bilag II Forretningsorden Teknisk/videnskabelige retningslinjer 21 medlemmer: ikke-jurister Ingen domstol fortrolig sagsbehandling og ingen appelmulighed. Manglende tvistbilæggelsessystem Retlige og tekniske elementer kan ikke adskilles (retlig fortolkning af regler) Resultat (rekommendation) i forhold til submission opnås s gennem dialog, jf. Bilag II, art. 8: spm. om uendelig ping-pong pong eller om kyststaten har mulighed for ensidig tolkning under art.76? Endelig bindende kraft beror påp kyststaten

Overlappende krav ikke omfattet af art. 76, jf. stk. 8 samt Bilag II, art. 9 Afgrænses efter samme kriterier som inden for 200 M? jf. art. 83 Forhandlingstaktik Samordning af submissions eller veto? Anden interessevaretagelse: Krav påp retlig interesse? Konkrete eksempler siden 2001: Rusland, Australien, Brasilien, Irland

Den russiske kravfremsættelse - December 2001

Inddeling baseret på midterlinier

Inddeling baseret på sektorlinier

Levende ressourcer på soklen uden for 200 M og i Området Fritsvømmende arter: Kap. VII (åbne( hav) Sedentære arter påp en stats sokkelområde:eksklusiv udnyttelse (art. 77) Sedentære arter uden for en stats sokkelområde: Kap.VII (åbne( hav) Området s s regime (Kap. XI og 1994-aftalen) omfatter ikke levende ressourcer (art. 133 modsætningsvis)

Danmarks kontinentalsokkel Anordning om den kontinentale sokkel (1963) Designering af sokkelområdet ved Færøerne F (1985) Lov om eksklusive økonomiske zoner (1996) Soklen overalt inden for 200 M afgrænset, undtagen Bornholm-Polen, FærøerneF erne-island og Grønland nland Svalbard samt delvis Grønland nland-canada. Uden for 200 M alene designeret ved Færøerne; F overlapper med Irland, Island og UK. Potentialet uden for 200 M findes i to områder ved Færøerne og tre områder ved Grønland

Fremtiden Submissions til CLCS for hvert af de fem områder. Efter UNCLOS Bilag II, art. 4 senest ti år r efter ratifikationen, dvs. i 2014; Dialogprocedure med CLCS Konsultationer og påp sigt aftaler om indbyrdes afgrænsning i forhold til andre stater. Ingen tidsbegrænsning Forventelig langvarig proces, førend f alt er påp plads