DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

Transkript

1 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 15. februar /13320 AFVISNING AF KLAGE OG VEJLEDNING OM DOBBELTKOTELETBEN Vejdirektoratet har behandlet din forespørgsel af 15. november Du har henvendt dig angående Kommunens notat af 9. november 2012 om vejstatus for det dobbelte koteletben, som er adgangsvej til ejendommene S vænget 6 og 8. VEJDIREKTORATETS AFGØRELSE Vi kan endnu ikke tage stilling til din henvendelse som en klage, fordi kommunen ikke har truffet en forvaltningsretlig afgørelse i sagen. Kommunen har udelukkende vejledt dig og din nabo om kommunens opfattelse af den retlige status af det dobbelte koteletben. Men vi har nedenfor oplyst, hvilke forhold der bør indgå i en vurdering af et areals vejretlige status. BAGGRUND S vænget 6 og 8 er naboejendomme i by. Adgangen til ejendommene sker ad hver sit koteletben. Skellet mellem de to ejendomme går på langs af de to koteletben. Skellet mellem ejendommene kan ikke ses i marken og dobbeltkoteletbenet fremstår som én fælles indkørsel. Dobbeltkoteletbenet er ikke optaget på matrikelkortet som privat fællesvej, der er ingen tinglyst eller skriftlig aftale om vejret til arealet, og arealet er heller ikke optaget på kommunens fortegnelse over private fællesveje i by. Du har købt ejendommen S vænget 8 i Af købsaftalen fremgår det, At der sælger bekendt ikke påhviler ejendommen utinglyste rettigheder eller forpligtelser. Du anerkender ikke, at indkørslen til S vænget 8 er en del af en privat fællesvej og ønsker færdslen - som både sker til fods og i bil - stoppet. Ifølge ejeren af S vænget 6 har ejendommen S vænget 10 altid haft overgang til koteletbenet og har benyttet overgangen til at gå på besøg hos ejeren af S vænget 6. Luftfotos viser, at fra midten af 1960 erne hvor arealet blev bebygget, har koteletbenene ikke været adskilt. Renovation og post ekspederes i vejskellet. Kommunen har den 10. september og den 16. oktober 2012 holdt møde med henholdsvis ejeren af ejendommen S vænget 6 og dig, angående den retlige status af det dobbelte koteletben. Kommunen har i den forbindelse oplyst, at den anser dobbeltkoteletbenet for en privat fællesvej. Kommunen støtter sin opfattelse på en udtalelse af 14. maj 1980 fra Ministeriet for offentlige arbejder. Det fremgår af ministeriets udtalelse, at de to grundejere vil indgå aftale om, at det omhandlede dobbeltkoteletben skal tjene som vejadgang til de to ejendomme. Da arealet således skal tjene som færdselsareal for to selvstændige ejendomme med forskellige ejere, er færdselsarealet omfattet af privatvejslovens definition af en privat fællesvej og aftalen om gensidig færdselsret må sidestilles med udlæg af en privat fællesvej. Kommunen mener, at det er formålsløst at behandle en ansøgning om nedlæggelse af arealet som privat fællesvej. Det skyldes, at naboerne allerede har protesteret mod ønsket om Niels Juels Gade København K vd@vd.dk EAN Postboks 9018 Telefon vejdirektoratet.dk SE

2 2 af 6 nedlæggelse af dobbeltkoteletbenet som privat fællesvej, og at det ikke er afklaret, hvem der har ret til at benytte det dobbelte koteletben som færdselsareal. Kommunen vil først behandle en ansøgning om nedlæggelse, når det privatretligt eller ved dom er afklaret, hvem der har vejret. HVAD KAN VEJDIREKTORATET TAGE STILLING TIL Vi kan tage stilling til, om kommunen har truffet en lovlig afgørelse (retlige spørgsmål) efter vejlovgivningen 1, her privatvejsloven 2. Men vi kan ikke tage stilling til kommunens vurderinger (skøn) inden for lovens rammer. Det følger af privatvejslovens 87, stk. 2. Det betyder, at vi kan vurdere, om kommunen i forbindelse med en sådan afgørelse har fulgt vejlovgivningen, forvaltningsloven og almindelige forvaltningsretlige regler. Men vi kan ikke tage stilling til, om kommunens afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig. HVAD ER EN AFGØRELSE For at vi kan tage stilling til en klage, skal der være tale om en forvaltningsretlig afgørelse, det vil sige en afgørelse, hvor kommunen i forhold til en bestemt adressat eller en afgrænset kreds af adressater ensidigt fastsætter, hvad der er eller skal være ret i det konkrete tilfælde. Som hovedregel er en konstaterende retsakt ikke en forvaltningsretlig afgørelse. En konstaterende retsakt kendetegnes ved, at den ikke skaber, ændrer eller ophæver retsforhold, men blot fastslår, hvad der også før afgørelsen var gældende. Den ændrer således ikke på rettigheder og pligter, som borgeren havde før meddelelsen. Hvis kommunen derefter træffer en afgørelse efter vejlovgivningens bestemmelser, som hviler på den udmeldte retsopfattelse, vil sagens parter kunne påklage afgørelsen til Vejdirektoratet, som i den forbindelse vil tage stilling til lovligheden af kommunens afgørelse. Det kunne fx være en afgørelse om nedlæggelse eller istandsættelse af arealet som privat fællesvej. PRIVATVEJSLOVENS DEFINITION PÅ EN PRIVAT FÆLLESVEJ Ved private fællesveje forstås veje, gader, broer og pladser, der ikke er offentlige veje, jf. lovens 10, nr. 1, der tjener som færdselsareal for en anden ejendom end den ejendom, som vejen ligger på. Det er endvidere en betingelse, at ejendommene ikke ejes af samme person/personkreds, jf. privatvejslovens 10, nr. 3. En vejret er den ret, som ejeren af en ejendom har over en privat fællesvej, der tjener som færdselsareal for ejendommen, jf. lovens 10, nr. 5. En vejret stiftes typisk ved en privat aftale mellem ejerne af de berørte ejendomme. Men den kan også erhverves ved hævd eller være tildelt af en myndighed efter bestemmelser i lovgivningen, fx ved udlæg efter privatvejslovens 26, stk. 2, eller ved ekspropriation. 1 Vejloven, privatvejsloven, vejbidragsloven og vintervedligeholdelsesloven 2 Lov om private fællesveje, jf. lov nr af 21. december 2010 med senere ændring

3 3 af 6 Privatvejsloven indeholder ikke et krav om, at adgangen til en ejendom kun kan opfyldes ved kørende færdsel. Dokumentation for vejret kan foreligge som en tinglyst servitut på den tjenende (vejejerens) ejendom, ved vejejerens anerkendelse af vejretten, eller være fastslået i en dom. Om sådanne servitutrettigheder eksisterer, er derfor som udgangspunkt et privatretligt anliggende mellem ejeren af den ejendom, vejen ligger på, og ejeren af den ejendom, der ønsker at bruge eller faktisk bruger vejen som adgangsvej til sin ejendom. Hverken kommunen eller Vejdirektoratet kan tage stilling til dette spørgsmål. I tilfælde af uenighed mellem sagens parter må sagen afgøres ved domstolene. Kommunalbestyrelsen skal godkende udlæg af nye private fællesveje i byer og bymæssige områder. Det fremgår af privatvejslovens 27, stk. 1. Udlagte private fællesveje må ikke tages i brug som private fællesveje uden kommunalbestyrelsens tilladelse, jf. privatvejslovens 41. Kommunalbestyrelsen udarbejder en fortegnelse over private fællesveje og udlagte private fællesveje, jf. privatvejslovens 25. Der må ikke etableres overgang (gående adgang) fra en ejendom til en privat fællesvej uden kommunalbestyrelsens tilladelse, jf. privatvejslovens 62, stk. 1. Udnyttelse af en overgang vil endvidere kun være mulig, hvis ejeren af den omhandlede ejendom har ret til at benytte den private fællesvej, altså har en vejret. Disse regler har været gældende siden 1. januar Det er herefter som udgangspunkt kun de udlæg 3, som kommunalbestyrelsen har skullet godkende, eller som er fastlagt på andet offentligretligt grundlag, der kan administreres af kommunalbestyrelsen som private fællesveje. VORES VURDERING OG UDTALELSE Er kommunens oplysninger en forvaltningsretlig afgørelse efter privatvejsloven Som nævnt ovenfor er det karakteristiske for en afgørelse, at en offentlig myndighed ensidigt og for borgerne bindende fastsætter forhold af væsentlig betydning for de berørte. Vi mener, at kommunens tilkendegivelser til ejerne af ejendommene S vænget 6 og 8 på vejlovgivningens område ikke udgør en forvaltningsretlig afgørelse. Kommunen har således endnu ikke med bindende virkning besluttet, hvad ejerne af de konkrete ejendomme skal foretage sig på baggrund af kommunens antagelse af, at dobbeltkoteletbenet har status af privat fællesvej. 3 Ved udlæg forstås er reservation af et bestemt areal til fremtidig anvendelse som privat fællesvej eller privat fællessti, jf. privatvejslovens 10, nr. 7.

4 4 af 6 Kommunen oplysning (vejledning) om sin opfattelse af den retlige status af det dobbelte koteletben udgør ikke en forvaltningsretlig afgørelse. Og derfor kan vi ikke behandle sagen som en klagesag. Vi kan dog vejlede generelt om fastlæggelsen af et areals vejretlige status af privat fællesvej eller rent privat areal. Grundlaget for at administrere arealet som privat fællesvej Arealet er ikke optaget på matrikelkortet som privat fællesvej, og der er ikke tinglyste eller skriftlige aftaler om vejret. Arealet er ikke optaget på kommunens fortegnelse over private fællesveje i by, selvom dette siden 1. januar 1973 har været et krav efter privatvejsloven. Og kommunen har ikke meddelt tilladelse til, at naboejendomme kan etablere overgang til arealet. Der er uenighed blandt ejerne af de to ejendomme om arealets status af privat fællesvej. Der foreligger således ingen dokumentation for vejret. Det eneste, som taler for at anse arealet for privat fællesvej, er, at det fremstår ensartet og uden adskillelse af de to koteletben. Vi mener, at der i forhold til den sag, som Ministeriet for offentlige arbejder udtalte sig om ved brev af 14. maj 1980, er den forskel, at vejejerne ville indgå aftale om, at det dobbelte koteletben skulle anvendes som vejadgang til de to ejendomme med gensidig vejret for ejendommene. I det foreliggende tilfælde er der ikke dokumentation for eller anerkendelse af, at der er indgået aftale om vejret. Vi kan oplyse, at hverken kommunen eller Vejdirektoratet kan afgøre, om en eller flere ejendomme har vejret til et areal. I tilfælde af uenighed mellem parterne kan kun domstolene afgøre spørgsmålet. Men kommunen kan på baggrund af sagens oplysninger lægge til grund, at vejen (arealet) har status af privat fællesvej, og at visse bestemte ejendomme har vejret. DEN VIDERE SAGSBEHANDLING I KOMMUNEN Reglerne om nedlæggelse af private fællesveje i by En privat fællesvej må ikke nedlægges uden kommunens tilladelse, jf. privatvejslovens 71. Kommunen skal tage stilling til, om en privat fællesvej kan nedlægges, hvis en grundejer med den fornødne interesse i spørgsmålet beder kommunen om det. Det fremgår af privatvejslovens 72. Spørgsmålet, om der efter lovens 72, stk. 1, konkret skal gives tilladelse til hel eller delvis nedlæggelse af en privat fællesvej, afhænger af kommunens skøn. Ved denne vurdering skal kommunen varetage almene offentligretlige hensyn, først og fremmest af færdselsmæssig og vejteknisk art. Herunder kan kommunen vurdere, om nedlæggelsen vil være uhensigtsmæssig eller til gene for visse grupper af trafikanter. Hvis ingen almene offentligretlige hensyn taler imod nedlæggelsen, skal kommunen vurdere, om den private fællesvej er eneste adgangsvej til en ejendom eller er af vigtighed for en ejendom.

5 5 af 6 En privat fællesvej skal således helt eller delvist opretholdes, hvis den efter matrikelkortet er eneste adgangsvej til en ejendom eller nogen af dens lodder, og der ikke samtidig etableres anden vejadgang. Den skal også helt eller delvist opretholdes, hvis den i øvrigt er af vigtighed for en ejendom med vejret til vejen. Dette fremgår af privatvejslovens 72, stk. 2. I tilfælde hvor vejen hverken er eneste adgangsvej eller af vigtighed for en ejendom eller dens lodder, skal kommunen foretage en konkret afvejning af parternes interesser dels i at bevare vejen og dels i at nedlægge den. En tilladelse til at nedlægge en privat fællesvej efter lovens 71, medfører, at eventuelle rettigheder, herunder hævdvundne rettigheder, bortfalder, hvis tilladelsen udnyttes. Kommunen har som vejmyndighed, jf. privatvejslovens 1, stk. 2, pligt til at behandle en anmodning om nedlæggelse af arealet som privat fællesvej og må i den forbindelse tage stilling til, om den vurderer, at arealet har status af privat fællesvej eller er rent privat areal. Kommunen kan ikke afvise at behandle en anmodning om nedlæggelse udelukkende med den begrundelse, at der er uenighed om vejretten og dermed om arealets status. En sådan afvisning vil være en forvaltningsretlig afgørelse, som kan påklages til Vejdirektoratet. Undersøgelsesprincippet I forbindelse med behandlingen af en ansøgning om nedlæggelse, skal kommunen efter det forvaltningsretlige undersøgelsesprincip foretage de undersøgelser, der er nødvendige i det enkelte tilfælde for at træffe en forsvarlig og lovlig afgørelse. Det er et helt grundlæggende princip i dansk forvaltningsret, at det påhviler den enkelte forvaltningsmyndighed selv, eventuelt i samarbejde med andre myndigheder, at fremskaffe de fornødne oplysninger om den foreliggende sag eller at foranledige, at private, navnlig parterne, medvirker til sagens oplysning, således at der kan træffes den materielt rigtige afgørelse. 4 Hvis kommunen efter at have foretaget de nødvendige undersøgelser ikke har grundlag for at antage, at der er tale om en privat fællesvej, kan den ikke tage stilling til spørgsmålet om nedlæggelse og må i stedet henvise parterne til at indbringe problemet for domstolene som en privatretlig uenighed. Dette vil i så fald være kommunens forvaltningsretlige afgørelse. Du skal ansøge kommunen Hvis du ønsker at søge arealet nedlagt som privat fællesvej, skal du henvende dig til kommunen med anmodning herom. Vi foretager herefter ikke mere i sagen. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til mig. Kopi af dette brev er sendt til Kommunen. 4 Jf. pkt. 199 i Justitsministeriets vejledning fra 1985 til forvaltningsloven

6 6 af 6