AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BEDEMANDSBRANCHEN Forbruger: NN Bedemand: XX Klageemne: Bisættelse klage over rådgivning i forbindelse med bisættelse. Krav om nedslag i prisen. Nævnets sammensætning: FORMAND P.G. Jensen UDPEGET AF FORBRUGERRÅDET Kirsten Nielsen Torben Steenberg UDPEGET AF BRANCHEFORENINGEN DANSKE BEDEMÆND OG BEGRAVELSE DANMARK Michael Ørskov Lars Askholm Sagen blev behandlet på nævnsmøde den 2. oktober 2013 SAGSFREMSTILLING: Aftalen vedrører: Bisættelse Aftaledato: 19. december 2012. Skriftligt overslag/tilbud udfærdiget: Nej Pris: 17.984,38 kr. (bilag 1). Reklameret til bedemanden: 12. marts 2013 (bilag 2). Reklamationens indhold og forløb: Forbrugeren indgik den 19. december 2012 aftale med bedemanden om bisættelse. Aftalen indebar, at bedemanden skulle stå for levering af kiste og ilægning, kørsel, afhentning af urne og ansøge om begravelseshjælp.
Den 12. marts 2013 klagede forbrugeren til bedemanden over, at rådgivningen i forbindelse med planlæggelse af bisættelsen var mangelfuld, og at prisen som følge heraf var for høj (bilag 2). Bedemanden afviste den 14. marts 2013 forbrugerens klage, da der ifølge bedemanden var blevet givet et mundtligt prisoverslag til forbrugeren, som blev accepteret (bilag 3). Klageformular modtaget i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen: 19. marts 2013. PARTERNES KRAV OG BEGRUNDELSER: Forbrugerens krav: Forbrugeren har fremsat krav om et nedslag i prisen på 3.769 kr. Kravet opgøres således (bilag 4): Assistance og ordning af bisættelsen nedsat med 50% Betalingsfritagelse for rustvognskørsel Levering og ilægning i kiste nedsat med 50% Betalingsfritagelse for afhentning af urne I alt 1.050 kr. 2.044 kr. 325 kr. 350 kr. 3.769 kr. Forbrugerens oplysninger og begrundelser: Efter mødet med bedemanden var forbrugeren blevet oplyst om priser på: Kiste Urne Rådgivning/assistance I alt 5.270 kr. 620 kr. 2.100 kr. 7.990 kr. Det var ovenstående tilbud, der blev accepteret. Bedemanden gav på intet tidspunkt et prisoverslag på ca. 18.000 kr. Der er ikke nogen priser på bedemandens hjemmeside, ligesom der ikke kan findes priser i butikken. Bedemanden holdt et par gange en prisliste op, men på en måde hvor man ikke kunne se, hvad der stod. Bedemanden blev med det samme oplyst om, at der var tale om er insolvent bo, og at forbrugeren derfor ønskede den billigst mulige løsning. Bedemanden skulle derfor i sin rådgivning tage udgangspunkt i den billigste løsning ved alle punkter (bilag 5). Bedemanden burde have oplyst, at det var muligt for familien selv af lægge afdøde i kisten, hvorfor denne post skal nedsættes med 50 %. Bedemanden skulle have rådgivet om, at forbrugeren selv kunne have forestået al kørsel med kiste, så længe det en betryggende måde og ikke forstyrre offentlig ro og orden. q Der blev ikke indgået aftale om, at bedemanden skulle stå for afhentning urne. Bedemanden skulle have oplyst, at forbrugeren selv kunne have hentet urnen på krematoriet. Det blev dog aftalt, at bedemanden skulle stå for ansøgning om begravelseshjælp, men bedemanden udfyldte ansøgningen forkert. Forbrugeren ansøgte derfor selv om begravelseshjælp, da der grundet bedemandens fejl var blevet udbetalt 9.818,76 kr. for lidt (bilag 4).
Bedemanden oplyste forbrugeren om, at han kunne forvente at få 10.000 kr. i begravelseshjælp, hvilket ifølge forbrugeren taler for, at bedemanden var bekendt med, at der var tale om et insolvent bo (bilag 5). Bedemanden har i strid med renteloven opkrævet en rente på 2 % per måned, hvilket forudsætter en gensidig aftale, som ikke er indgået mellem parterne. I forbindelse med dødsanmeldelsen har bedemanden kopieret anmelders underskrift, da anmelder alene skrev under på et blankt stykke papir. Bedemanden har handlet i strid med inkassoreglerne ved uden varsel at sende fakturaen til inddrivelse ved inkasso (bilag 4). Bedemandens standpunkt til forbrugerens krav: Afviser forbrugerens krav. Bedemandens oplysninger og begrundelser: Der blev ikke på noget tidspunkt oplyst, at der var tale om et insolvent bo, men at forbrugeren ville undersøge, hvad der var i boet. Bedemanden hørte ikke yderligere herom. Forbrugeren fandt bedemanden i den billige ende. Der blev givet et mundtligt prisoverslag på ca. 18.000 kr. inklusiv kørsel og de andre ydelser, bedemanden skulle forestå. Dette overslag blev accepteret af familien. Forbrugeren blev ikke rådgivet om, at han selv kunne forestå kørslen af kisten, da det var et ønske, at kisten blev stående i kirken, da familien ikke kunne bære at se rustvognen køre væk fra kirken. Dette var ligeledes proceduren i 2003 ved moderens bisættelse, som bedemanden ligeledes stod for. Derudover finder bedemanden, at det er etisk ukorrekt, at overlade kørsel med kister til de efterladte. Forbrugeren kunne godt selv have hentet urnen hos krematoriet. Det ville koste 195,63 kr. at få urnen udleveret. Begravelseshjælpen blev søgt på baggrund af de oplysninger, familien kunne give, hvilket var ingen. Kommunen genfremsendte ansøgningsskemaet til de pårørende. Der er ikke blevet opkrævet 2 % i rente, men kun den lovlige rentetilskrivning (bilag 6). Sagen er ikke sendt til inkasso, men bedemandens advokat er orienteret om sagen. Anmelders underskrift er ikke blevet forfalsket. Dødsanmeldelsen bliver normalt udfyldt på nettet, printet og underskrevet af anmelder, men i dette tilfælde var der ingen oplysninger om afdøde. Derfor blev det forelagt anmelder at underskrive på et blankt papir, som dødsanmeldelsen efterfølgende blev printet ud på. Dette havde anmelder ikke noget imod. Der er først modtaget en klage, efter den anden rykker var blevet udsendt. Forbrugeren har under forløbet ikke givet udtryk for utilfredshed (bilag 7). NÆVNETS BEMÆRKNINGER: Nævnet bemærker indledningsvis, at foranstående er et resumé af parternes oplysninger til nævnet. Samtlige breve og bilag, som parterne har indsendt i sagen, er indgået ved nævnets vurdering af sagen.
Denne sag drejer sig om, hvorvidt bedemandens ydelser og rådgivning er mangelfulde, og om forbrugeren har krav på et nedslag i prisen. Nævnet finder det kritisabelt, at bedemanden ikke har udleveret et prisoverslag med priserne for bedemandens ydelser. Nævnet henviser i den forbindelse til punkt 8 i Informationspligt for udøvere af bedemandsvirksomhed til forbrugere om priser for bedemandsydelser. Nævnet lægger til grund, at forbrugeren har informeret bedemanden om, at der var tale om et insolvent dødsbo. På grund af det manglende prisoverslag har forbrugeren ikke haft lejlighed til at spørge ind til de enkelte punkter. Det er nævnets vurdering, at bedemanden burde have vejledt forbrugeren om, at der var visse af de udførte ydelser, forbrugeren selv kunne have forestået for at reducere omkostningerne til bisættelsen. Denne manglende vejledning indebærer, at bedemandens ydelser er behæftet med en mangel, som berettiger forbrugeren til at gøre et mangelskrav gældende. Manglen er dog ikke væsentlig, så forbrugeren kan alene kræve et nedslag i prisen. Nævnet finder sålaedes efter en samlet bedømmelse at nedslaget skønsmæssigt kan fastsættes til 2.000 kr. I forhold til forbrugerens indsigelse om forholdende vedrørende underskriften har nævnet ikke kompetence til at tage stilling til strafferetlige spørgsmål. Disse hører under politiet og domstolene. Nævnet konstaterer, at bedemanden på fakturaen har påført en rentesats på 2 % per begyndt måned. I henhold til rentelovens bestemmelser må renten efter forfaldsdagen kun udgøre en årlig rente, der svare til 7 % - fra marts 2013 er tillægget forhøjet til 8 %. Imidlertid følger det af bedemandens oplysninger, at der på de to rykkere reelt er pålagt renter i overensstemmelse med rentelovens bestemmelser herom. Bedemanden bør derfor rette sin fakturatekst så den er i overensstemmelse hermed. Afslutningsvis bemærker nævnet, at det er meget kritisabelt, at bedemanden har truet med at indberette forbrugeren til et kreditoplysningsbureau, når skyldforholdet ikke efter de gældende regler herom kan registreres dér. Nævnet træffer herefter følgende AFGØRELSE: Forbrugeren, NN, har fået et nedslag i den samlede pris på 2.000 kr. Bedemanden, XX, skal endvidere betale 18.800 kr. til Ankenævn for Bedemandsbranchen for nævnets udgifter til sagens behandling.
Ankenævnet tilbagebetaler klagegebyret på 150 kr. til forbrugeren, jf. vedtægter for Ankenævn for Bedemandsbranchen 26.