Inspiration Rejsemål: Shanghai Baseret på 40 deltagere Eksotisk, gigantisk og futuristisk. En kogende fusion af Østens mystik og Vestens begær efter kolonisering og magt. Hvert år rejser nye skyskrabere sig med den funklende besked til resten af verden: Shanghai er mægtigere, højere og rigere end nogen anden by. Den globale afmatning har måske nok pillet de øverste etager af den kinesiske drøm, men velstanden stiger fortsat i superbyen ved det store floddelta. Og byen bare vokser og vokser. Shanghai ligger ved udløbet af Yangtze-floden i det østlige Kina og er Kinas største by ud fra indbyggertal (ca. 20 millioner). I mere end 10 år har Shanghai fungeret som et fluepapir for milliardærer, daglejere og lykkeriddere fra det meste af verden. Oven på det fundament, som vestlige kolonimagter grundlagde i 1800-tallet, har de skabt en ny verdensby med alt, hvad hjertet begærer: storslået arkitektur, cool shopping, udsøgte restaurantoplevelser og eksotiske indtryk i parker og haver. Fly -Finnair / Air China København - Helsinki 13:25-16:00 AY666 Helsinki - Shanghai 17:10-07:10+1 AY057 Shanghai - Helsinki 09:35-14:50 AY058 Helsinki - København 15:40-16:15 AY663
Four Points by Sheraton Shanghai Daning **** 1928 Gong He Xin Road, Shanghai, 200072 Four Points by Sheraton Shanghai Daning har spabad, indendørs pool, dampbad og sauna. Hotellet har 315 værelse, som alle har LCD-tv med satellit-tv kanaler og dvd-afspiller. Værelserne er udstyret med pengeskab og telefon med telefonsvarer samt køleskab, kaffe/temaskine og gratis mineralvand. Badeværelser er udstyret med en kombination af bruser/badekar med håndbruser og badekåber. Yderligere faciliteter omfatter klimaanlæg, minibar og aircondition. Formel 1 Shanghai Circuit Grandstand C, Sunday ticket Shanghai International Circuit er designet som en racerbane for det nye årtusinde med en enestående arkitektur. Den 5,4 km lange racerbane er formet som det kinesiske tegn Shang, som betyder høj / over. Main Grandstand med 29.000 pladser giver en fantastisk udsigt over næsten 80 procent af banen. Facts om banen Omgangslængde 5,451 km - omgange i løbet 56 - løbsdistance 305,066 km - sving 16 (8 højre og 6 venstre) - højeste hastighed 327 km/t - længste langside 1175 meter (mellem sving 13 og 14) - banens standardbredde 13-15 meter - banens bredeste sted 20 meter (sving 13) - stejleste stigning 3 % - stejleste nedkørsel 8 % - højeste punkt 11,24 meter over havet (sving 2) - laveste punkt 4,50 meter over havet.
The Bund Havnefronten The Bund (Shanghai) The Bund er Shanghais berømte havnefront, der tilbage i 1930erne var Kinas svar på Wallstreet. I store bygninger i empirestil havde banker og forsikringsselskaber til huse. Det hørte op, da kommunisterne overtog magten og forandrede hele byen. I dag er den finansielle verden dog ved at finde tilbage i de gamle bygninger. The Bund har en stor havnepromenade der emmer af liv både dag og nat. Nanjing Road Hovedgaden Nanjing Lu, Shanghai Nanjing Lu (road) er Shanghais hovedgade. Her ligger enorme stormagasiner side om side, og der kan investeres i alverdens ting og sager. To af gadens stormagasiner, Hualian og Shanghai No. 1, eksisterede også før Mao Zedong i 1949 udråbte Folkerepublikken Kina. Huangpu River Cruise Huangpu er den største flod i Shanghai. Den er i gennemsnit 400 meter bred og 9 meter dyb og deler byen i to regioner: Pudong i øst og Puxi i vest. En tur på Huangpu-floden er blevet et must for de fleste besøgende i Shanghai. En aftenseljtur på denne smukke flod giver dig mulighed for at se Shanghai for sin flotteste side med de tusindsvis af lys, der lyser byen op.
Zhujiajiao Water Village - det kinesiske Venedig Placeret i en forstad til Shanghai, Zhujiajiao er en gammel vandby kendt i hele landet, med en historie på mere end 1700 år. Zhujiajiao er en charmerende og historisk by på 47 kvadratkilometer, der glimter som en lysende perle i et landskab af søer og bjerge. Af den årsag er byen kendt under det elegante navn Pearl Stream. Zhujiajiao er den bedst bevarede blandt de fire gamle byer i Shanghai. Med unikke gamle broer over boblende vandløb, små floder i skyggen af piletræer, og huse med gårdhaver byder byen på en helt ny verden fuld af antik, fritid og ro. Liangzi Foot Massage Spa Prøv en kinesisk Liangzi fodmassage og forkæl dine fødder med dybdemassage og trykpunktsmassage, kombineret med blide beroligende strøg og masser af velvære. Liangzi fodmassage er meget populært i Kina og kan helt klar anbefales! Restaurant Art 50 Beliggende på 50. etage af Novotel bygningen i Pudong bydelen finder man restaurant Art 50. Det er en roterende restaurant, og det tager ca. 90 min. at dreje en hel omgang. Et besøg på denne restaurant er foruden en smagfuld madoplevelse en perfekt mulighed for at se Shanghai by night fra fugleperspektiv.
Forslag til program Dag 1 07:10 Ankomst Shanghai Intl. Airport (Pudong International Airport) I modtages i ankomsthallen af en lokal guide, som følger jer bussen. 09:30 Ved ankomst til hotel afleveres bagage i hotelreceptionen, og I går tilbage i bussen og fortsætter på Shanghai City Sightseeing med lokal guide. Frokost på lokal restaurant Der bliver gjort stop ved bl.a. The Bund og Nanjing Road 16:00 Retur på hotel 18:00 Middag i hotellets restaurant Dag 2 Morgenmad i hotellets restaurant 09:00 Afgang med bus fra hotellet med engelsktalende guide Virksomhedsbesøg 14:00 Retur på hotellet Eftermiddag på egen hånd 17:30 Afgang fra hotellet til Huangpu River River Cruise med middag ombord 23:30 Retur på hotellet Dag 3 Morgenmad i hotellets restaurant 07:00 Afgang fra hotellet til Yu Garden, Fælles undervisning i Taichi efterfulgt af introduktion i kinesisk traditionel tedrikkeri Efter en morgen på skolebænken er der afgang på cykler fra Xintiandi til French concession (den tidligere franske del af Shanghai) 12:00 Frokost på restaurant LuBolang 14:00 Bus retur til hotellet 19:00 Afgang fra hotel til Shanghai Art museum Middag på Kathleen s 5 - en vestlig inspireret gourmetrestaurant beliggende i Shanghai Art Museum. Dresscode: Smart casual 23:30 Bus retur til hotellet Dag 4 Morgenmad i hotellets restaurant 09:00 ½dags udflugt til Zhujiajiao Water Village, det kinesiske Venedig, som ligger ca. 1½times kørsel fra hotellet 13:00 Frokost på restaurant Xiangiangfang Efter en dejlig frokost en lille overraskelse - 1 times kinesisk Liangszi fodmassage til alle deltagere
16:00 Retur på hotellet 19:00 Afgang fra hotellet til restaurant Art 50 Middag på restaurant Art 50 23:00 Bus retur til hotellet Dag 5 Morgenmad i hotellets restaurant 09:00 Afgang fra hotellet i bus med engelstalende guide til Shanghai Circuit Formel 1 Det kinesiske grandprix Pladser på Grandstand C 18:00 Bus retur til hotellet Dag 6 Morgenmad i hotellets restaurant (vi arrangerer at der holdes ekstraordinært tidlig åbent) 06:00 Bus fra hotel til Shanghai Pudong lufthavn med engelsktalende guide Vigtig information om rejser til Kina Foruden pas skal tilrejsende danskere have visum for indrejse til Kina. Visum udstedes af den kinesiske ambassade i København. Ambassaden anbefaler, at man søger om visum i god tid (minimum 4 uger før afrejse). Der er mange meninger om, hvilke vaccinationer der er nødvendige for rejser i Kina. I kan læse mere om mulige vaccinationer på dette website: www.vaccination.dk/rejsemål Alle tilrejsende bør sikre sig en veldækkende international sygeforsikring. De, som rejser på statens regning, er dækket gennem den statslige forsikringsaftale. Statens forsikring kan udvides for egen regning. Fordi læge- og hospitalsbehandling i Kina hviler på et princip om kontant betaling, anbefaler ambassaden, at forsikringsselskabet udsteder et internationalt bevis for sygeforsikringen, som man kan tage med på eventuelle rejser, der går udenfor Beijing og Shanghai.
Full Service - Travel og Eventmanagement At håndtere Travel & Events kan være både kompliceret og overvældende. At holde styr på hvem der har tilmeldt sig og hvem der ikke har, hvem der skal have en påmindelse samt evaluering er ofte en meget tidskrævende proces, som kræver stor ekspertise. Eventcom har et designet system til at håndtere samt administrere events online. Det kan være seminarer, kick-offs, møder, receptioner, grupperejser eller helt almindelige forretningsmiddage. At gennemføre Travel & Event administration med Eventcom er enklere, hurtigere og langt mere kosteffektivt end at gøre det på traditionelle vis. Faser i Travel/Event forløbet Før: online registrering af deltagere, eventmarkedsføring, opmærksomhedsskabende aktiviteter og indbydelser via e-mail eller post, påmindelse til ej registrerede, bekræftelse via web eller e-mail samt statusrapport til arrangør. Efter: indbydelse til evaluering via e-mail, evalueringsformular, online rapportering af evalueringen, opfølgningsmail med kampagner samt tilbud i relation til arrangement. Hvorfor? Fordi Eventcom Travel & Eventmanagement er udviklet i tæt samarbejde med vore kunder og giver det optimale udbytte. 1. Website og udviklet specielt til jeres event 2. Online tilmelding/registrering på website 3. Reduktion i arrangementomkostninger 4. Målrettet og segmenteret kommunikation 5. Indsamling og distribution af forretningsmuligheder fra arrangementer 6. Strømlining af administrationen 7. Spar tid og få overblik over hele processen 8. Online evalueringsskema til deltagerne på website efter hjemkost 9. Direct mailing til deltagere
Pris Pris pr. person DKK 17.375,00 Prisen inkluderer: Flyrejse København Shanghai t/r inkl. skatter og afgifter 5 nætter i enkeltværelse inkl. morgenmad på hotel Four Points by Sheraton Lufthavnstransfer fra Shanghai lufthavn til hotel Four Points By Sheraton City Sightseeing inkl. guide samt frokost på lokal restaurant Middag i hotellets restaurant Bus fra hotel til virksomhedsbesøg Huangpu River Cruise inkl. middag ombord Taichi undervisning samt te-demonstration i Yu Garden og cykeltur til French Concession Frokost på restaurant Lvbolang Middag på restaurant Kathleen s 5 ½dagsudflugt til Zhujiajiao Water Village inkl. guide Frokost restaurant Xiangiangfang Fodmassage hos Liangzi Middag på restaurant Art 50 Bus tur/retur til Shanghai Circuit Formel 1, Grandstand C billet Lufthavnstransfer fra hotellet til Shanghai lufthavn Visumbehandling inkl. stempelgebyr Full service, online travel & eventmanagement Vinmenu til alle måltider Bustransport tur/retur til alle restaurant besøg Ansvarsrisikoforsikring samt bidrag til rejsegarantifond Rejseforsikring Vi gør opmærksom på, at det gule sygesikringskort ikke dækker ved forretnings- og erhvervsrejse. Vi anbefaler derfor, at der tegnes en speciel rejseforsikring med en dækning, som er i overensstemmelse med ovenstående rejsearrangement. Vi vil naturligvis meget gerne være behjælpelig med at tegne en sådan. Afbestillingsforsikring Samtidig med bestilling af rejsen kan der tegnes en afbestillingsforsikring, som dækker den del af rejsens pris, der af rejsearrangøren kan kræves betalt, såfremt afbestillingen er forårsaget af akut opstået sygdom/ tilskadekomst, som kræver hospitalsindlæggelse, lægeordineret sengeleje. Det forudsættes, at der efterfølgende indenfor rimelig tid fremsendes behørig dokumentation i form af lægeerklæring. Pris for denne forsikring er 6 % af pakkeprisen. I øvrigt henvises til www.gouda.dk forsikringsbetingelser. Ansvarsrisiko Til dækning af den udvidede ansvarsrisiko i medfør af DRF-lovgivning om pakkerejser, opkræver vi DKK 10,00 pr. person inklusiv i grundprisen.
Rejsegarantifond Obligatorisk tilskud til rejsegarantifonden DKK 20,00 pr. person er inklusiv i grundprisen. Hvis I har spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger, er I naturligvis meget velkommen til at kontakte os. Venlig hilsen Eventcom