DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY



Relaterede dokumenter
DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Høstmøde En prædiken af. Kaj Munk

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Tiende Søndag efter Trinitatis

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1.s.e.trinitatis side 1

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Vore døde. En prædiken af. Kaj Munk

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Mindegudstjenesten i Askov

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

Prædiken til 3. S. i Fasten

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Breve fra Knud Nielsen

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Prædiken til 3. S.e. Paaske

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Opgave 2: Levevilkår på landet.

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Norden i Smeltediglen

Prædiken over Den fortabte Søn

Staalbuen teknisk set

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Prædiken til 8. S.e.T. I

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Dette brev er skrevet af Frits Johan Blichfeldt Møller til hans søster Johanne Kirstine (Tulle) Møller. Brevet er skrevet den 14. september 1943.

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Copyright: Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv

VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )


Prædiken til 5. S.e. Paaske

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

Palmesøndag. En prædiken af. Kaj Munk

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ny Bog om Luther. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Transkript:

Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and user rights, please consult www.kb.dk

i (ti j M...4 c# % /, z I'UAM Medlemsblad for Foreningen for Oprettelse og Vedligeholdelse af frie Fonds for arbejdsløse og mindrebemidlede Motto: Upolitisk, filantropisk Arbejde for Samfundets Vel Nr. 1.1. Aargang Hvorfor? > b- #.!M*7 ) Naar jeg til Overskrift har sat Ordet»Hvorfor«, saa er det, fordi Ordet forekommer mange Gange i den daglige Tale, og ofte kommer Ordet i Forbindelse med betydningsfulde Spørgsmaal. Saaledes udtalte en velhavende Mand for nogen Tid siden til mig:»hvorfor er Jorden blevet velsignet med saa store Rigdomme, og hvorfor er disse Rigdomme blevet saa ulige fordelt? Jeg for min Part tjener saa meget hvert Aar, at fem Familier kan leve flot deraf, og derforuden kan der blive en god Sum til velgørende Formaal.«Spørgsmaalene i denne Udtalelse er maaske nok blevet besvaret paa flere Maader, men her vil jeg prøve at besvare Spørgsmaalene fra et socialt Synspunkt. Nu maa ingen tro, at der vil blive Tale om en politisk Redegørelse af Spørgsmaalene. Det være langt fra. Som ikke alle ved, stammer Ordet»social«fra det latinske Ord»socius«og betyder: Medborger, Kammerat. Spørgsmaalet:»Hvorfor er der saa mange Rigdomme i Verden?«kan sikkert og utvivlsomt besvares saaledes: Hele Universets Skaber har fra Verdens Begyndelse skabt saa meget, at der er nok til alle Mennesker Livet igennem. Med Hensyn til det andet Spørgsmaal:»Hvorfor er disse Rigdomme saa uligeligt fordelt?«vil jeg sige, at det skal ligge fjernt fra mig og mange andre at tro, at nogle Mennesker vil kunne sige:»mig er der tildelt Overflod; men min Broder er der kun tildelt Fattigdom.«Saa umenneskelig kan man næppe tro, nogen Dansker vil være. De fleste ved, at nogle har faaet fem Talenter, og andre har kun faaet een Talent, og naar vi ved det, ved vi ogsaa, at den, der har faaet meget, har Pligt til at hjælpe den, der kun har faaet lidt. Handler vi mod dette, handler vi mod bedre Vidende. Vi skal ikke

2 et ftie fond hjælpe saa meget, at vi selv kommer i Forlegenhed. Det er ikke Tanken med»det frie Fond«; men Tanken er den, at en Mængde smaa Bidrag kan give en god Hjælp, hvor Hjælp er nødvendig. Slut op om Sagen og vær med til at skabe en bedre Forstaaelse mellem alle Samfundslag. Kolding, i Juni 1945. Det frie Fond. Erik Olsen, Formand. Det er ikke at vise Samfundssind at tjene 500 Kr. om Dagen uden at lade andre, som kun tjener 5 10 Kr., faa Andel i dette Gode, som ved et Tilfælde falder paa den enkelte. Den nye Aand i Danmark efter Krigen maa blive saadan, at alle vil alles Vel. At alle saar en Udsæd af Velgerninger mod alle andre, saa den gamle Sangs Idé:»Naar faa har for meget og færre for lidt«kan blive andet end noget, man siger. Der findes sikkert mange i vort Land, som gerne vilde være med til at rette Samfundsforholdene op, naar bare de vidste, hvorledes det kunde lade sig gøre. Det mest nærliggende maa dog være at yde en Andel af sin Overflod til den Del af Befolkningen, som er bleven mindre heldigt stillet ved Fordelingen af Livets Goder. Hvorfor skal det overlades til Staten? Til dens Upersonlighed og Kulde? Den, hvis Hjerteslag er Lovparagraffer. Den vil kun kunne inddrive Værdierne gennem Skatter for dermed at forvalte en Kæmpe-Fattiggaard. Var det ikke bedre, om vi selv kunde se det forkerte i Fordelingen af Livets Goder og selv byde os til for at rette det? Skal den ene Broder kunne leve i Overflod og roligt se paa, at en anden Broder lider Nød? Man behøver ikke at hjælpe sig selv i Armod. Man kan hjælpe paa en saadan Maade, at man selv faar Velsignelse og Glæde deraf. Man skal aldrig søge Tak derfor. Ingen Løn eller Fordel. I visse Tilfælde skal man vænne sig til Haan og Kritik. Men den Tilfredshed, man faar Lov at føle ved at gøre noget, som er ret, er mere værd end mange andre af Livets Goder. Den, som er rig, vil kunne vide, at Rigdom intet er værd, kun Sporten ved at erhverve den. Hvem, der har prøvet det, ved, at den største Lykke er at sprede Rigdomme ud over Landet til Folkets Vel. Det er derfor, vi alle maa melde os ind i Det frie Fond. Alene 50 Øre om Maaneden i Kontingent giver for blot syv Tusind Medlemmer Kr. 3500,00 om Maaneden til Hjælp til alle, der

jb et fcte $ o nå 3 har Hjælp behov. Og mange er de Tilfælde, hvor een eller anden kan være kommen i Nød. Sygdom, Dødsfald, Brand, Ulykkestilfælde, økonomiske Uheld og meget andet. Man siger om mange Mennesker, at de selv er Skyld i deres Ulykke. Men gør det Sagen bedre? Er ikke mange født med Hæmninger og Baand, som ogsaa senere under Indflydelse af andre er forstærkede og forværrede? Er det ikke netop dem, vi mest af alle bør hjælpe økonomisk og moralsk? Give dem ny Lyst til Livet ved at lade dem se, at ikke alle Mennesker tænker kun paa sig selv, men at ogsaa nogen føler sig som værende eet med Samfundet og at regne med selv de ulykkeligste og mest uheldigt stillede. Alle maa melde sig ind i Foreningen»Det frie Fond«og være med i det nye Arbejde for Folkets Vel. Upolitisk, filantropisk, rigt og lykkeligt Samvirke i vort Folk. Selv om der i en Periode er Velstand i vort Land, kan den Tid komme, da store Dele af Befolkningen kommer til at have det smaat, og i nogle Samfundsklasser kan der blive ligefrem Nød. Det maa der tænkes paa i Tide. Det frie Fond blev startet den 9. Juni 1945, paa hvilken Dag der blev valgt en Bestyrelse paa 5 Mand. Formand blev: Erik Olsen, Agtrupvej 79, Kolding. Kasserer blev: Henrik Lund-Pedersen, Rendebanen 1, Kolding. Samme Dag indkom fra Bestyrelsen i frivillige Bidrag til Fondet Kr. 120,00, og tre Dage senere Kr. 100,00. Det vedtoges, at ingen af Bestyrelsesmedlemmerne kunde faa Hjælp eller Laan af Fondet, saa længe de var Medlemmer af Bestyrelsen. Der oprettedes et Laanefond og et Hjælpefond. Hjælp og Laan ydes saa langt Evnerne rækker med 1 Dags Varsel eller mindre, blot Vedkommende opgiver Navn og Adresse samt Laanets eller Hjælpens Formaal og Størrelse til Formanden eller Kassereren, som snarest i Fællesskab bevilger det fornødne, saavidt det kan lade sig gøre. Foreningens Kontingent er 50 Øre pr. Maaned. Medlemskort og Kvitteringsmærker faas hos alle Medlemmer af Bestyrelsen. Alle Laan er rentefri og inddrives ikke, men ønskes snarest tilbagebetalt, saaledes at ogsaa andre (eventuelt Laantageren selv senere) kan faa Fordel af de samme Midler. D. 19. Juni 1945 afholdt»det frie Fond«en Søgaard-Andersen Underholdningsaften paa Biblioteket i Kolding. Der var god Tilslutning, og flere af de tilstedeværende viste deres Sympati for Fondet dels ved at tegne sig som Medlemmer, dels ved at skænke Fondet kontante Beløb. Fondets Kasse røg op paa Kr. 380,10, hvoraf i

4 I> c t frte ^ o n 6 frivillige Bidrag Kr. 355,60. For Foreningens Midler haves foreløbig Garantier for Kr. 23,000,00. I Løbet af kun ti Dage er dette Resultat naaet. Det frie Fond er startet i Kolding, og dets Virkninger ruller frem som en Lavine, intet kan standse. Det er een af de lykkeligste Folkebevægelser, der nogensinde har fundet Sted. Kolding, i Juni 1945. Henrik Lund-Pedersen. Som en Tak for Freden, da den kom til Danmark i 1945, har en Kreds af Mænd besluttet at give Impulser til en ny Hjælpsomhedens og Kammeratskabets Aand i Danmark og skabe en Verdensbevægelse af en helt ny Art. Mange Mennesker har Lyst til at hjælpe deres Samtids Mindrebemidlede, blot de kan finde den rette Form derfor.»det frie Fond«blev den smukkeste og bedste Form for Hjælpsomhed og kammeratlig Støtte. Frivillige Bidrag strømmede ind. En ung Mand fik Startkapital gennem»det frie Fond«og fik Penge til Materiale, saa han straks samme Dag, han bad derom, fik begyndt paa det Arbejde, han havde mest Lyst til og som han ellers havde maattet lade ligge. En anden ung Mand fik Penge til et Borgerskab, saa han straks samme Dag kunde begynde en Forretning, som ellers aldrig var bleven til noget.»fredens Daad bære Frugt«, staar der paa Foreningens Bankbog. Og det har allerede vist sig. I Løbet af 3 Uger indkom Kr. 511,00 i frivillige Bidrag, og i Kontingenter å 50 Øre maanedlig Kr. 31,00. Hver Dag meldes om ny overraskende Fremgang for»det frie Fond«.»Det frie Fond«holder Møde een Gang hver Maaned, og Møderne vil blive annonceret i en Del af de lokale Blade. Bestyrelsen holder Møde hver Tirsdag. Henvendelse om Laan eller Hjælp sker indtil videre hos Lund-Pedersen, Rendebanen 1, Kolding, fra Kl. 8 12 og fra Kl. 2 5 hver Dag undtagen i Feriedage, hvor Henvendelse sker hos Formanden Erik Olsen, Agtrupvej 79, Kolding. Indmeldelse i Foreningen sker hos Bestyrelsens Medlemmer. Udgivet af Det frie Fond i Kolding. Redigeret af H. Lund-Pedersen (ansvarshavende). Konrad Jørgensens Bogtrykkeri, Kolding.