Maj 2000 Aftalenr. 1313



Relaterede dokumenter
Maj 2000 Aftalenr. 1375

Økonomiforvaltningen J.nr /00 7. kontor Aftalenr januar Overenskomst om løn- og ansættelsesforhold for handicapledsagere

Overenskomst om løn- og ansættelsesforhold for handicapledsagere

Overenskomst for trafikkontrollører/driftsassistenter a nsat i amtslige trafikselskaber uden for hovedstadsområdet

Overenskomst for ikke-faguddannede bibliotekarer

41.92 O.15 46/2015 Side 1. Aftale for tjenestemandsansatte driftsassistenter/trafikkontrollører

Aftale for tjenestemandsansat administrativt personale

ANSATTE. O V E R E N S K O M S T vedrørende løn- og ansættelsesvilkår for tilsynsførende assistenter ved forsorgsinstitutioner

OVERENSKOMST FOR SYGEPLEJERSKER ANSAT HOS. Speciallæge Claus Christoffersen. Lygten 2 c, 2400 København NV INDHOLDSFORTEGNELSE

Økonomiforvaltningen J.nr PO-1/99 7. kontor Aftalenr Marts Overenskomst for portører

Undervisningsassistenter ved fodterapeutuddannelsen

04.51 O.15 38/2015 Side 1. Aftale om midlertidig tjeneste i højere stilling

Aftale mellem. FOA Fag og Arbejde Og ELTEL Networks A/S

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Vejledning vedr. varigt ansatte timelønnedes overgang til månedsløn

40.42 O.11 40/2011 Side 1

Økonomiforvaltningen J.nr.233.1DAPÆK- 1/99 Maj 2000 Aftalenr. 1351

OFFENTLIGE ANSATTE O V E R E N S K O M S T. for. tekniske arbejdsledere. ansat i. Frederiksberg Kommune

Sundhedskartellets guidelines for fleksjobberes løn- og ansættelsesvilkår.

Overenskomst om løn- og ansættelsesvilkår for pædagogiske konsulenter

Overenskomst for pædagogisk personale ved kommunale døgninstitutioner. (Specialområdet) Forbundet af Offentligt Ansatte Københavns Kommune

December 2000 Aftalenr. 1355

Oktober 1999 Aftalenr Overenskomst for børne- og ungdomskonsulenter samt plejehjemskonsulenter.

August 1999 Aftalenr. 1387

Tillæg til adjunkter og lektorer m.v. ved centre for videregående uddannelse m.fl.

Specialarbejdere i Dansk Røde Kors Asylafdeling

Køkkenmedarbejdere i Dansk Røde Kors Asylafdeling og Beredskabsstyrelsens asylcentre

FORHÅNDSAFTALE FOR HUSASSISTENTER I VEJLE AMT.

H O V E D A F T A L E mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK/KOMMUNAL vedrørende ikke-tjenestemandsansat personale

C.125/11.03 Side 1. Dampfærgevej 22 Postboks København Ø Tlf.: AFSKRIFT

Oktober 1999 Aftalenr. 1347

OVERENSKOMST FOR KOMMUNALT ANSATTE TANDLÆGER MELLEM. Kommunala Arbeiðsgevarafelagið. Tandlægeforeningen

Cirkulære om Overenskomst for lærere ved ergoterapeut- og fysioterapeutskolerne

Organisationsaftale for lodsmedhjælpere i DanPilot. indgået mellem Forsvarets Personeltjeneste og Serviceforbundet

Overenskomst for pædagogisk uddannet personale i særlige stillinger

Overenskomst for hjemmedagplejere

04.85 O.11 39/2011 Side 1. Aftale om deltidsansattes adgang til et højere timetal

OVERENSKOMST mellem DANSKE FÆRGER A/S DANSK METALS MARITIME AFDELING. for PURSERE

**NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende overenskomst/aftale mv. **NYT** tilrettet f.eks = Nyt efter overenskomstens ikrafttræden

November Københavns Kommunes bemærkninger til overenskomstbestemmelserne er anført i tilslutning til de enkelte bestemmelser.

78.01 O.08 29/2010 Side 1. Overenskomst om løn- og ansættelsesforhold for handicapledsagere

Cirkulære om. Ansættelsesbreve for overenskomstansatte i staten

Overenskomst for pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter

Løn- og ansættelsesvilkår for tolke i Dansk Røde Kors Asylafdeling

OVERENSKOMST MELLEM. FOA Fag Og Arbejde PBH A/S

Side 1. Aftale om resultatløn O.97 AMTSRÅDSFORENINGEN KOMMUNERNES LANDSFORENING KØBENHAVNS KOMMUNE FREDERIKSBERG KOMMUNE

FORHANDLINGSPROTOKOL VEDRØRENDE FORNYELSE AF OVERENSKOMST OG AFTALE PR. 1. APRIL 2015 FOR AMBULANCEUDDANNET PERSONALE

Ret til supplerende dagpenge

O V E R E N S K O M S T vedrørende løn- og ansættelsesvilkår for servicemedarbejdere/-assistenter ved sygehuse.

O V E R E N S K O M S T FOR HJEMMEDAGPLEJERE ANSAT VED FREDERIKSBERG KOMMUNE

TILKALDEVIKARER OM TILKALDEVIKARER

Lokale aftaler om arbejdstid

RAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Ansættelsesbreve for overenskomstansatte i staten

OVERENSKOMST. for. rengøringsmedarbejdere, tekniske servicemedarbejdere. tekniske serviceledere. ved. Københavns Idrætsanlæg

Handicapledsagere i staten mv.

64.02 O.15 22/2016 Side 1. Aftale for tjenestemandsansatte socialpædagoger og pædagogisk personale ved døgninstitutioner

73.01 O.99 39/1999 Side 1

Pensionsbidrag af tillæg til tjenestemænd o.l.

Aftale for tjenestemandsansatte buschauffører ved Århus Sporveje og Odense Bytrafik

Senior- og fratrædelsesordninger for statens tjenestemænd i Grønland

Arbejdstid mv. i forbindelse med kursusdeltagelse

Rammeaftale. provision og bonusløn. mellem. Tele Danmark A/S. AC-organisationerne

PROTOKOLLAT VEDRØRENDE BEHANDLING AF UENIGHED (INTERESSETVIST) OM LOKAL LØNDANNELSE FOR MASKINMESTRE

Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Regulativ om afsked af tjenestemænd på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed eller alder

Overenskomst for ledere/mellemledere ansat i den kommunale ældreomsorg

Overenskomst for handicapledsagere O.15 23/2016 Side 1

Cirkulære om organisationsaftale for. Værkstedsassistenter og værkstedsledere ved Kofoeds Skole

52.01 O.15 08/2016 Side 1. Overenskomst for professionsbachelorer i ernæring og sundhed m.fl. inden for LC s forhandlingsområde

Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

Overenskomst om løn- og ansættelsesvilkår for pædagogiske konsulenter

Overenskomst om løn- og ansættelsesvilkår for ikke-faglærte lønarbejdere, der er beskæftiget ved rengørings- og køkkenarbejde el.

Maj 2006 Aftalenr. 1351

Overenskomst. for. inspektører. ved. Københavns Idrætsanlæg

Overenskomst for pædagogisk uddannet personale i særlige stillinger

Cirkulære om organisationsaftale for. Maskinmestre i land. Cirkulære af 11. maj 2004 Perst. nr PKAT nr. 54 J.nr.

Rammeaftale om åremålsansættelse

Lager- og handelsarbejdere i hovedstaden

Aftale om decentral løn

Må jeg arbejde. Hvor mange fridage har jeg. Hvad gør jeg, syg? FOA Fag og Arbejde Staunings Plads København V. Tlf:

PenSam. Beslutningsstruktur i PenSam

Overenskomst for pædagogisk uddannet personale i særlige stillinger

Forhåndsaftale Lærere, børnehaveklasseledere m.fl.

OVERENSKOMST med tilhørende protokollat I - II - III

Visse lederstillinger inden for det statslige beskæftigelsessystem

OVERENSKOMST mellem DANSKE FÆRGER A/S DANSK METALS MARITIME AFDELING. for PURSERE (DIS)

Side 1. Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.

O.08 34/2010 Side 1. Overenskomst for pædagoger ved kommunale daginstitutioner mv. i Københavns Kommune (almenområdet)

Side 1. Overenskomst for lærere ved skoler for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser OK-02

O.15 15/2016 Side 1. Overenskomst for pædagogisk personale ved kommunale døgninstitutioner mv.

FLØS-Vejledning til overenskomstansatte kirkefunktionærer med arbejdsfunktion som kirketjener.

Protokollat om generelle ansættelsesvilkår

OVERENSKOMST. vedrørende løn- og arbejdsforhold. for ambulanceuddannet personale

Overenskomst for lærere i ungdomsskolen O.15 31/2015 Side 1

Overenskomst for lærere ved sprogcentre O.11 29/2011 Side 1

Overenskomst for social- og sundhedspersonale

Økonomaer, køkkenledere, køkkenassistenter og køkkenassistentelever

Overenskomst for pædagogmedhjælpere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Vejledning til indplacering af maskinmestre på Overenskomst for professionsbachelorer på det tekniske område

AFTALE. mellem ELTEL Networks A/S og AC-ORGANISATIONERNE

DIREKTØRKONTRAKT med anmeldelse til Erhvervs-- og Selskabsstyresen

Transkript:

Økonomiforvaltningen J.nr. 233.1HJL-1/99 Maj 2000 Aftalenr. 1313 Der er mellem Københavns Kommune og Forbundet af Offentligt Ansatte aftalt fornyelse af overenskomsten vedrørende løn- og ansættelsesvilkår for socialpædagogisk uddannet personale (hjemmevejledere), der ansættes i bofællesskaber for sindslidende. Overenskomsten træder i kraft pr. 1. april 1999, med mindre andet er anført. Realitetsændringer er markeret med kursiv. Københavns Kommunes bemærkninger til overenskomsten er anført i tilslutning til de enkelte bestemmelser. Opmærksomheden henledes på, at overenskomsten findes i Løndirbasen på kknet. Tvivlsspørgsmål forelægges Økonomiforvaltningens 6. kontor, gerne telefonisk på nummer 33 66 22 15. Med venlig hilsen Økonomiforvaltningen 1

Indholdsfortegnelse Kapitel 1... 4 1. Overenskomstens område... 4 Kapitel 2. Månedslønnede... 5 2. Personafgrænsning... 5 3. Løn... 5 4. Grundløn... 5 5. Funktionsløn... 6 6. Kvalifikationsløn... 7 7. Resultatløn... 8 8. Deltidsbeskæftigelse... 8 9. Decentrale løninstrumenter... 8 10. Forhandlingsprocedure... 9 11. Opsigelse og ophør af decentrale aftaler om funktionsløn og kvalifikationsløn... 10 12. Rets- og interessetvister... 11 13. Lønberegning/lønfradrag... 11 14. Lønudbetaling... 12 15. Arbejdsmarkedspension... 12 16. Fuldt udbygget pensionsordning... 13 17. Arbejdstid... 14 18. Deltagelse i klienters ferieophold... 15 19. Befordringsgodtgørelse... 15 20. Time- og dagpenge... 16 21. Barns 1. sygedag... 16 22. Graviditet og barsel og andre familiemæssige årsager... 17 23. Feriefridagstimer... 17 24. Diskretionspligt... 17 25. Tjenestefrihed... 17 26. Fratrædelsesgodtgørelse, sygdom, værnepligt og efterløn... 18 27. Opsigelse... 18 Kapitel 3.Timelønnede... 22 28. Personafgrænsning... 22 29. Løn, lønberegning... 22 30. Arbejdstid... 22 2

31. Deltagelse i klienters ferieophold... 23 32. Opsigelse og sygdom... 23 Kapitel 4. Fælles bestemmelser for måneds- og timelønnede... 24 33. Ansættelsesbrev... 24 34. Ferie... 24 35. Medindflydelse og medbestemmelse/tillidsrepræsentant- og samarbejdsudvalgsregler... 24 36. Konvertering til ulempetillæg... 25 37. Efteruddannelse og kompetenceudvikling... 25 Kapitel 5. Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser... 26 38. Overgangsbestemmelser... 26 39. Ikrafttræden og opsigelse... 26 Protokollat Vedrørende ansættelse af uddannede plejere og social- og sundhedsassistenter... 27 Bilag Overgangsbestemmelser i forbindelse med ikrafttræden af ny løndannelse... 28 3

Kapitel 1. 1. Overenskomstens område Stk. 1. Denne overenskomst omfatter socialpædagogisk uddannet personale - i det følgende benævnt hjemmevejledere - der ansættes til varetagelse af udvik-lings-, rådgivnings- og vejledningsopgaver direkte overfor klienter bosiddende i bofællesskaber for sindslidende. Stk. 2. Ansættelse i henhold til nærværende overenskomst forudsætter, at en af følgende uddannelser er gennemført: a) Pædagoger med eksamen fra et statsanerkendt seminarium, herunder omsorgsassistenter samt personer, der har gennemgået den socialpædagogiske uddannelse i Grønland. b) Statsautoriserede barneplejersker. c) Udenlandske uddannelser svarende til de under a) og b) nævnte. d) Andre uddannelser suppleret med Socialpædagogisk Højskole (tidligere Børneforsorgens Fortsættelsesseminarium). e) Diakoner af den socialpædagogiske linie (fra Diakonhøjskolen i Århus). f) Rudolf Steiner-uddannelsen fra 1) Marjattas Seminarium med det 4. teoriår. 2) Rudolf Steiner Børnehaveseminarium i Gentofte Kommune. 3) Rudolf Steiner Pædagogseminariet i Århus. g) Andre end de under a) - f) nævnte uddannelser, hvis den pågældende tidligere er meddelt godkendelse i uddannelsesmæssig henseende. h) Ved hjem for spæde børn endvidere sygeplejerskeuddannede. Stk. 3. Det kan efter forudgående høring af organisationen (FOA) besluttes, at personale med andre end de i stk. 2 nævnte uddannelser omfattes af overenskomsten. Stk. 4. Overenskomsten omfatter ikke 1) personale, der skal ansættes på reglementsvilkår, 2) tjenestemænd, 3) personale, der oppebærer pension fra stat, amter, kommuner eller de til reglementerne knyttede pensionsordninger eller andre tilsvarende pensionsordnin- 4

ger. 4) ansatte, der er fyldt 70 år. Kapitel 2. Månedslønnede Kapitlet omfatter medarbejdere, som 2. Personafgrænsning 1) gennemsnitligt har en arbejdstid på mindst 15 timer om ugen - pr. 1. januar 2001: mindst 10 timer om ugen, jf. rammeaftale om deltidsarbejde. Bemærkninger til 2, stk. 1: Aftalen udsendes senere. 2) er ansat til mere end 3 måneders beskæftigelse. 3. Løn Stk. 1. Lønsystemet består af 4 elementer: Grundløn, jf. 4, funktionsløn, jf. 5, kvalifikationsløn, jf. 6, og resultatløn, jf. 7. Stk. 2. Aftale om lønninger for kommunalt ansatte gælder. 4. Grundløn Stk. 1. Grundlønnen dækker de funktioner, der kan forventes varetaget af en nyuddannet/eventuelt nyansat hjemmevejleder. Stk. 2. Grundlønnen for fuldt beskæftigede hjemmevejledere udgør løntrin 18. Pr. 1. april 2000: løntrin 19. Bemærkninger til 4, stk. 2: 5

Indplacering pr. 1. april 2000 fremgår af bilaget. 5. Funktionsløn Stk. 1. Funktionsløn ydes ud over grundlønnen. Funktionsløn baseres på de funktioner, der er knyttet til jobbet og begrundes i de arbejds- og ansvarsområder, der er knyttet til den enkelte stilling/gruppe af stillinger. Funktionerne skal være særlige funktioner, der ligger ud over de funktioner, der forudsættes varetaget for gruppens grundløn. Stk. 2. Der er centralt aftalt et ikke-pensionsgivende funktionstillæg på 9.200 kr. (1. oktober 1984-niveau) - pr. 1. april 2000: 12.860 kr. (31. marts 2000-niveau). Stk. 3. For koordinerende hjemmevejledere er der endvidere centralt aftalt et pensionsgivende tillæg på 6.400 kr. (1. oktober 1984-niveau) - pr. 1. april 2000: 8.900 kr. (31. marts 2000-niveau). Bemærkninger til 5, stk. 3: Tillægget ydes for de koordinerende funktioner, som er aftalt mellem parterne i forbindelse med oprettelse af stillingerne, herunder følgende: Koordinering, planlægning, vejledning og idéskaber for det daglige arbejde i teams og for hjemmevejlederne, bindeled mellem teams og ledelse, introduktion af nye medarbejdere og vikarer, visitationssamtaler, samarbejde mellem samarbejdsparter/beboer/pårørende/teamgruppen, sikring af et godt arbejdsklima, deltagelse i relevante møder og udvalg, indgå i arbejdsfordeling vedrørende vedligeholdelse. Stk. 4. Funktionsløn aftales i øvrigt decentralt på grundlag af de funktioner, som medarbejderen varetager. Funktionsløn ydes som pensionsgivende tillæg - med mindre andet aftales - eller ydes ved oprykning til højere løntrin. Den decentrale aftale om funktionsløn kan indebære en stillingsmæssig klassificering (lønfastsættelse) af stillingen, således at stillingen slås op med en forud fastsat funktionsløn. 6

Stk. 5. Til ansatte, der har ansvaret for vejledning og undervisning af praktikanter på institutionen, skal der aftales et funktionstillæg. Bemærkninger til 5: Som eksempler på funktioner og arbejdsområder, der decentralt kan anvendes som eventuelle kriterier for aftaler om funktionsløn kan nævnes: - Arbejde inden for specielle områder, eksempelvis familiebehandling, o.lign. - Opsøgende opgaver, der ligger uden for institutionen. - Supervisionsopgaver. - Projekt- og udviklingsopgaver. - Særlige opgaver i forbindelse med undervisning. Funktionsløn kan i øvrigt anvendes til at honorere elementer, der traditionelt har været honoreret med arbejdstidsbestemte ydelser eller arbejdsbestemte tillæg og lignende, jf. Aftale om konvertering af ulempetillæg. 6. Kvalifikationsløn Stk. 1. Kvalifikationsløn ydes ud over grundløn og eventuel funktionsløn. Kvalifikationsløn baseres på den enkeltes kvalifikationer. Kriterierne for kvalifikationerne tager udgangspunkt i objektive forhold som eksempelvis uddannelse og erfaring. Stk. 2. Ansatte, der har opnået 6 års sammenlagt beskæftigelse på grundlag af grunduddannelsen, indplaceres på løntrin 21 - pr. 1. april 2000: løntrin 22. Efter 10 års sammenlagt beskæftigelse indplaceres den ansatte på løntrin 25 - pr. 1. april 2000: løntrin 26. Stk. 3. Kvalifikationsløn aftales i øvrigt decentralt. Kvalifikationsløn ydes som pensionsgivende løn - med mindre andet aftales - eller ydes ved oprykning til højere løntrin. Bemærkninger til 6: 7

Der kan decentralt aftales kvalifikationsløn på grundlag af den erfaring og kompetence, som medarbejderen har erhvervet gennem arbejdet samt på grundlag af relevant efter- og videreuddannelse. Det kan fx være: - Erfaring fra tilsvarende eller lignende områder, erhvervet før ansættelsen. - Erfaring erhvervet i nuværende stilling. - Deltagelse i og gennemførsel af årskursus. - Relevant efter- og videreuddannelse i øvrigt. - Specialviden af betydning for udførelsen af jobbet. Aftale om resultatløn gælder. Bemærkninger til 7: 7. Resultatløn Aftalen er udsendt med overborgmesterens cirkulære nr. 32 af 27. november 1997. 8. Deltidsbeskæftigelse Stk. 1. Ved beskæftigelse af under 37 timer om ugen reduceres de ovenfor nævnte løndele forholdsmæssigt. Stk. 2. Rammeaftale om deltidsarbejde gælder. Bemærkninger til 8, stk. 2: Aftalen udsendes senere. 9. Decentrale løninstrumenter Protokollat om decentrale løninstrumenter gælder. 8

Bemærkninger til 9: Protokollat er udsendt med Økonomiforvaltningens cirkulære nr. 18 af 2. august 1999. 10. Forhandlingsprocedure Stk. 1. Aftale om ny løndannelse gælder. Bemærkninger til 10, stk. 1: Aftalen indeholder bl.a. bestemmelser om forhandlingssystemet, gennemsnitsløngaranti, lønstatistik og rets- og interessetvister, herunder opsigelse og ophør af aftaler om funktions- og kvalifikationsløn. Aftalen er udsendt med Økonomiforvaltningens cirkulære nr. 36 af 23. december 1999. Stk. 2. Aftale om decentral anvendelse af nye lønformer indgås mellem Københavns Kommune og (lokale) repræsentanter for Forbundet af Offentligt Ansatte. Bemærkninger til 10, stk. 2: Forslag om ydelse af løn efter principperne i denne overenskomst kan ikke afvises med henvisning til, at den ansatte ikke er medlem af Forbundet af Offentligt Ansatte. Stk. 3. Der kan indgås forhåndsaftaler/aftales retningslinier, hvori kriterierne og formen for lønændringerne er fastlagt. Aftalerne udmøntes på det tidspunkt, hvor én eller flere medarbejdere opfylder de aftalte kriterier. Bemærkninger til 10, stk. 3: Der vil således ikke skulle indgås en konkret aftale hver gang, en eller flere medarbejdere udfører en af forhåndsaftalen omfattet funktion/opgave mv., erhverver kvalifikationer eller indtræder i stedet for den eller de medarbejder(e), der hidtil har udført funktionen/opgaven. 9

Stk. 4. Såvel Københavns Kommune som Forbundet af Offentligt Ansatte har pligt til at forhandle løn efter denne aftale. Ovennævnte ændrer ikke ved Forbundet af Offentligt Ansattes forhandlingsret i forbindelse med nyansættelser, væsentlige stillingsændringer og ved andre omstruktureringer og arbejdsomlægninger, som medfører et væsentligt ændret stillingsindhold. Stk. 5. I aftaler om anvendelse af funktionsløn, kvalifikationsløn og resultatløn angives de kriterier, der har dannet grundlag for aftalen. Kriterierne bør fremtræde med en synlig sammenhæng mellem opgavevaretagelsen og betalingen her-for. 11. Opsigelse og ophør af decentrale aftaler om funktionsløn og kvalifikationsløn Stk. 1. Decentrale aftaler om funktionsbestemte lønforbedringer kan opsiges i overensstemmelse med den decentrale aftale eller ændres ved enighed mellem aftalens parter. Bemærkninger til 11, stk. 1: Denne bestemmelse dækker såvel kollektive decentrale aftaler som aftaler, der kun dækker en enkelt ansat. Opsigelse over for en enkelt ansat skal ske med den pågældendes opsigelsesvarsel. Stk. 2. Funktionsbestemte lønforbedringer med hjemmel i decentrale aftaler kan ophøre i de tilfælde, hvor funktionen bortfalder for den pågældende, og forudsætningen for lønforbedringen var knyttet til varetagelsen af den bestemte funktion. Decentralt aftalte lønforbedringer kan desuden ophøre i overensstemmelse med bestemmelser herom i den lokale aftale, herunder forhåndsaftaler. Opmærksomheden henledes på, at ophør af lønforbedringer kan medføre vilkårsændringer for den enkelte ansatte, som skal behandles efter overenskomstens bestemmelser. Stk. 3. Decentrale kollektive aftaler om kvalifikationsbestemte lønforbedringer kan opsiges i overensstemmelse med den decentrale aftale eller ændres ved enighed mellem aftalens parter. 10

Bemærkninger til 11, stk. 3: Ansatte omfattet af den hidtidige aftale vil i den situation beholde deres kvalifikationsbestemte lønforbedringer som en personlig ordning, med mindre andet aftales. Stk. 4. Decentrale aftaler om kvalifikationsbestemte lønforbedringer for den enkelte ansatte kan i øvrigt ændres ved enighed mellem aftalens parter. Bemærkninger til 11, stk. 4: Et eksempel kan være stillingsskift inden for kommunen til en stilling, hvor den erhvervede kvalifikation ikke er relevant. 12. Rets- og interessetvister Stk. 1. Retstvister: Brud på eller uenighed om forståelsen af lokale aftaler vedrørende funktions-, kvalifikations- og resultatløn behandles efter reglerne i hovedaftalen. Stk. 2. Interessetvister: a) Hvis en interessetvist opstår, føres der hurtigst muligt mellem Københavns Kommune og (lokale) repræsentanter for Forbundet af Offentligt Ansatte en forhandling med henblik på at bilægge tvisten. b) Bilægges interessetvisten ikke, kan organisationsrepræsentanter fra begge parter tilkaldes med henblik på medvirken i en lokal forhandling mellem Københavns Kommune og (lokale) repræsentanter for Forbundet af Offentligt Ansatte. En af parterne kan kræve den lokale forhandling afholdt inden for en frist af 3 uger efter forhandlingen i punkt a. c) Bilægges interessetvisten ikke lokalt, oversendes sagen af en af parterne inden for en frist af 14 dage efter den lokale forhandling til centrale forhandlinger mellem Københavns Kommune og Forbundet af Offentligt Ansatte. Den centrale forhandling kan kræves afholdt senest 3 uger efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen. De centrale parters løsning af tvisten er bindende for de lokale parter. 11

13. Lønberegning/lønfradrag Aftale om lønberegning/lønfradrag for månedslønnet personale gælder. Bemærkninger til 13: Aftalen er sendt ud med overborgmesterens cirkulærer nr. 12 af 12. maj 1987 og nr. 41 af 20. november 1989. 14. Lønudbetaling Lønnen udbetales månedsvis bagud, og der udleveres den ansatte en specificeret oversigt over det udbetalte beløb samt eventuelle indbetalte pensionsbidrag. 15. Arbejdsmarkedspension Stk. 1. Med virkning fra den 1. april 2000 oprettes en pensionsordning for pædagogisk uddannet personale som 1) er fyldt 21 år 2) har 1 års sammenlagt (amts)kommunal beskæftigelse inden for en 8 års periode, tidligst regnet fra den 1. april 1999, og 3) er beskæftiget gennemsnitlig mindst 15 timer pr. uge (pr. den 1. januar 2001 gennemsnitlig mindst 10 timer pr. uge). Stk. 2. Ved indtræden i den nyetablerede pensionsordning kan timelønnet beskæftigelse som vikar, ekstrahjælp mv. i indtil 6 måneder ikke medregnes i karensperioden på 1 år. Dokumentationspligten for forudgående (amts)kommunal ansættelse påhviler den ansatte. Der indbetales ikke pensionsbidrag for medarbejdere, som i indtil 6 måneder ansættes på timeløn med henblik på varetagelse af midlertidig beskæftigelse som vikar, ekstrahjælp mv. Stk. 3. Pædagogisk uddannet personale er omfattet af pensionsordningen i stk. 1, indtil de opfylder betingelserne for at blive omfattet af pensionsordningen efter 16. Stk. 4. Pensionsordningen oprettes med virkning fra den 1. i den måned, hvor alle 12

betingelser efter stk. 1 er opfyldt i hele måneden, dog tidligst med virkning fra den 1. april 2000. Stk. 5. De ansattes eget bidrag til pensionsordningen udgør 0,8% af de pensionsgivende løndele, jf. stk. 6. Egetbidraget tilbageholdes ved lønudbetalingen. Arbejdsgiverbidraget beregnes som 1,6% af de samme pensionsgivende løndele. Stk. 6. Grundlønnen er pensionsgivende. Funktions- og kvalifikationsløn er pensionsgivende, med mindre andet aftales. De pensionsgivende løndele udgør 100/99,2 af den pensionsgivende løn på samme løntrin. Hvis funktions- og/eller kvalifikationsløn ydes ved indplacering på et højere løntrin, beregnes pensionen i forhold til det højere løntrin. Hvis funktions- og/eller kvalifikationsløn ydes i form af pensionsgivende tillæg, forhøjes tillægget til 100/99,2. Stk. 7. For deltidsbeskæftigede, som er berettiget til pension, er betalt merarbejde med virkning fra den 1. april 2000 pensionsgivende. De pensionsgivende løndele af timelønnen forhøjes til 100/99,2. Stk. 8. Pædagogisk uddannet personale omfattet af den i stk. 1 nævnte pensionsordning er, ud over bestemmelserne i stk. 4 til 7, omfattet af tilsvarende betingelser, som i øvrigt gælder for pædagogisk uddannet personale omfattet af en fuldt udbygget pensionsordning, jf. 16, stk. 6 og 7. Stk. 9. Pensionsbidragene indbetales af den lønanvisende myndighed til Kommunernes Pensionsforsikring A/S, og pension ydes i henhold til de af denne overenskomsts parter godkendte pensionsregler. 16. Fuldt udbygget pensionsordning Stk. 1. Til personer, der er fyldt 25 år, og som er ansat med mindst 15 timers (10 timer pr. 1. januar 2001) ugentlig beskæftigelse, betaler Kommunen et pensionsbidrag. Stk. 2. Grundløn er pensionsgivende. Funktions- og kvalifikationsløn er pensionsgivende, med mindre andet aftales. De pensionsgivende løndele udgør 13

100/96 af den pensionsgivende løn på samme løntrin. Hvis funktions- og/eller kvalifikationsløn ydes ved indplacering på et højere løntrin, beregnes pensionen i forhold til det højere løntrin. Hvis funktions- og/eller kvalifikationsløn ydes i form af pensionsgivende tillæg, forhøjes tillægget til 100/96. Stk. 3. Kommunens pensionsbidrag udgør 8% af den i stk. 2, omtalte forhøjede løn. Stk. 4. Endvidere betaler institutionen 4% af den i stk. 2, omtalte forhøjede løn som den ansattes eget pensionsbidrag. Stk. 5. For deltidsbeskæftigede, som er berettiget til pension, er betalt merarbejde med virkning fra den 1. april 2000 pensionsgivende. De pensionsgivende løndele af timelønnen forhøjes til 100/96. Stk. 6. Pensionsbidragene indbetales af den lønanvisende myndighed til Kommunernes Pensionsforsikring, og pension ydes i henhold til de af denne overenskomsts parter godkendte pensionsregler. Stk. 7. Der tilkommer ud over de i stk. 3, 4 og 5 nævnte pensionsbidrag ikke den ansatte nogen ret til pension eller understøttelse fra arbejdsgiveren. 17. Arbejdstid Stk. 1. Aftale vedrørende arbejdstid for pædagogisk personale på døgn- og særforsorgsområdet gælder. Bemærkninger til 17, stk. 1: Der henvises til arbejdstidsregler af 14. oktober 1997. Stk. 2. Aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstid gælder. 14

Bemærkninger til 17, stk. 2: Aftalen er udsendt med overborgmesterens cirkulære nr. 13 af 17. juli 1995. Stk. 3. Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler gælder. Bemærkninger til 17, stk. 3: Aftalen er udsendt med Økonomiforvaltningens cirkulære nr. 32 af 15. december 1999. Stk. 4. Rammeaftale om deltidsaftale gælder. Bemærkninger til 17, stk. 4: Aftalen udsendes senere. 18. Deltagelse i klienters ferieophold Stk. 1. Ved hjemmevejlederes deltagelse i klienters ferieophold finder reglerne i aftale om vederlag for deltagelse i feriekolonier til pædagogisk personale ved kommunale døgninstitutioner tilsvarende anvendelse. Bemærkninger til 18, stk. 1: Der henvises til aftale om vederlag for deltagelse i feriekolonier til pædagogisk personale ved kommunale døgninstitutioner. Stk. 2. Mellem Københavns Kommune og Forbundet af Offentligt Ansatte lokale afdeling kan der indgås aftale vedrørende vilkår for deltagelse i feriekoloni og lejrskole. Bemærkninger til 18, stk. 2: 15

Hvis der ikke lokalt kan opnås enighed om en aftale om vilkår for deltagelse i feriekoloni og lejrskole, gælder bestemmelsen i stk. 1. 19. Befordringsgodtgørelse Udgifter ved benyttelse af eget transportmiddel på tjenesterejser godtgøres efter de regler, der gælder for kommunens tjenestemænd. Bemærkninger til 19: Aftalen er udsendt med Økonomiforvaltningens cirkulære nr. 28 af 9. november 1999. 20. Time- og dagpenge Under beordret tjenesterejse ydes time- og dagpenge efter de for tjenestemænd gældende regler. Bemærkninger til 20: Aftalen er udsendt med Økonomiforvaltningens cirkulære nr. 28. af 9. november 1999. 21. Barns 1. sygedag Stk. 1. Den ansatte har efter anmodning i det enkelte tilfælde adgang til hel eller delvis tjenestefrihed på et barns første sygedag, når følgende betingelser er opfyldt: 1) barnet er under 18 år og har ophold hos den ansatte, 2) fravær er nødvendigt af hensyn til barnet, og 3) tjenestefrihed er foreneligt med forholdene på tjenestestedet. Bemærkninger til 21: 16

I vurderingen af, om anmodning om tjenestefrihed skal imødekommes, indgår en afvejning af barnets alder og sygdommens karakter. Tjenestefriheden regnes ikke som sygefravær, men fraværslisten suppleres med oplysninger om fraværet på grund af barns 1. sygedag. Stk. 2. Under tjenestefrihed efter stk. 1 har den ansatte ret til løn. (Der udbetales ikke arbejdsbestemte og arbejdstidsbestemte tillæg). Stk. 3. Hvis den ansatte misbruger ordningen, kan adgang til fravær inddrages. 22. Graviditet og barsel og andre familiemæssige årsager Aftale om fravær ved graviditet og barsel og af andre familiemæssige årsager gælder. Bemærkninger til 22: Aftalen er udsendt med Økonomiforvaltningens cirkulære nr. 25 af 28. september 1999. 23. Feriefridagstimer Aftale om feriefridagstimer for (amts)kommunalt ansat personale gælder. Bemærkninger til 23: Aftalen er udsendt med Økonomiforvaltningens cirkulære nr. 12 af 30. juni 1999. 24. Diskretionspligt Hjemmevejledere skal iagttage tavshed med hensyn til forhold, som de i deres stillings medfør bliver bekendt med, og hvis hemmeligholdelse ifølge sagens na- 17

tur er påkrævet eller bliver foreskrevet af de pågældendes foresatte. Tavshedspligten ophører ikke med udtræden af tjenesten. 25. Tjenestefrihed Der kan gives tjenestefrihed uden løn, hvis det er foreneligt med arbejdet. Tjenestefrihed kan gives i indtil 5 år. Ansættelsesmyndigheden har ansvaret for, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør. Bemærkninger til 25: Reglerne er udsendt med Økonomiforvaltningens cirkulære nr. 5 af 9. februar 1999. 26. Fratrædelsesgodtgørelse, sygdom, værnepligt og efterløn Følgende bestemmelser i funktionærloven finder anvendelse: 1) Fratrædelsesgodtgørelse ( 2a) 2) Løn under fravær på grund af sygdom ( 5). 3) Indkaldelse til aftjening af værnepligt ( 6). 4) Efterløn ( 8). Bemærkninger til 26: Der henvises til regler for tjenestemænds forhold i forbindelse med sygdom. Reglerne er udsendt med Økonomiforvaltningens cirkulære nr. 6 af 4. februar 2000. I relation til spørgsmål om betaling af visse lægeattester henvises til pkt. 4 i overborgmesterens cirkulære nr. 15 af 29. april 1991. For så vidt angår 120-dages reglen henvises til 27, stk. 1. 18

27. Opsigelse Stk. 1. Funktionærlovens opsigelsesvarsler anvendes, når en ansat opsiges eller siger sin stilling op. Bestemmelsen i lovens 5, stk. 2 om afskedigelse med forkortet opsigelsesvarsel (120-dages reglen) finder ikke anvendelse. Bemærkninger til 27, stk. 1: Afskaffelsen af 120-dages-reglen indebærer, at man i den enkelte forvaltning i tilfælde af en medarbejders sygdom må vurdere situationen og konkret beslutte, hvilke tiltag der skal bringes i anvendelse, fx en indsats med henblik på fastholdelse eller iværksættelse af afskedsprocedure. Når en ansat afskediges, fordi hans stilling inddrages, fx hvis institutionen eller afdelingen nedlægges, skal Kommunen tilstræbe at søge pågældende beskæftiget i anden stilling. Som et led i disse bestræbelser henstilles, at personaleorganisationen ved omstruktureringer af større omfang orienteres, inden der træffes endelig beslutning herom, og at afskedigelser - uanset det i stk. 1, omtalte opsigelsesvarsel - sker med længst muligt varsel i det enkelte tilfælde. Stk. 2. Den ansatte afskediges fra udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år. Påtænkt uansøgt afsked. Stk. 3. Samtidig med, at der i henhold til Forvaltningsloven fremsendes meddelelse til den ansatte om påtænkt uansøgt afsked, bortset fra det i stk. 2 nævnte tilfælde, vedlægges en kopi af meddelelsen, som den ansatte kan udlevere til Forbundet af Offentligt Ansatte ved dennes eventuelle inddragelse i sagen. Stk. 4. Forbundet af Offentligt Ansatte underrettes skriftligt om en påtænkt uansøgt afskedigelse. Underretningen skal indeholde sådanne oplysninger, at det fornødne grundlag for vurdering af afskedigelsen er tilstede, med mindre dette strider mod den tavshedspligt, som følger af henholdsvis Forvaltningsloven eller 19

Straffeloven, herunder tavshedspligt med hensyn til personlige forhold. Tilbageholder den afskedigende myndighed tavshedsbelagte oplysninger, orienteres forbundet herom i forbindelse med underretningen. Samtidig orienteres om, at medarbejderen har fået kopi af meddelelsen om påtænkt uansøgt afsked med henblik på eventuel udlevering til forbundet. Bemærkninger til 27, stk. 4: Forbundet af Offentligt Ansatte orienteres, hvis der til medarbejderen er fremsendt tavshedsbelagte oplysninger, som Kommunen ikke kan videregive til forbundet. Det understreges, at kopi af opsigelsesskrivelsen ved påtænkt uansøgt afskedigelse skal sendes til: Forbundet af Offentligt Ansatte Staunings plads 1-3 1790 København V. Det er ikke tilstrækkeligt at rette henvendelse til Landsforeningen for Socialpædagoger, som er en underafdeling af Forbundet af Offentligt Ansatte. Opmærksomheden henledes på overborgmesterens cirkulære nr. 32 af 26. september 1989. Der er mellem overenskomstens parter enighed om, at foranstående høring ikke er fornøden i forbindelse med vikarers og andre midlertidigt ansattes fratræden, for så vidt fratræden finder sted som aftalt ved ansættelsen. Stk. 5. Forbundet af Offentligt Ansatte kan kræve sagen forhandlet med afskedigelsesmyndigheden, hvis forbundet ikke finder, at afskedigelsen bør finde sted, eller hvis forbundet ikke finder sagen tilstrækkeligt oplyst. Den afskedigende myndighed kan kræve forhandlingen afholdt inden for en frist af 3 uger efter afsendelsen af den i stk. 4 nævnte meddelelse. Uansøgt afsked. 20

Stk. 6. Meddelelse om uansøgt afsked fremsendes til den ansatte. Der vedlægges en kopi af meddelelsen, som den ansatte kan udlevere til Forbundet af Offentligt Ansatte ved dennes eventuelle inddragelse i sagen. Stk. 7. Når den ansatte meddeles uansøgt afskedigelse, jf. stk. 6, underrettes Forbundet af Offentligt Ansatte skriftligt herom. Underretningen skal indeholde sådanne oplysninger, at det fornødne grundlag for vurdering af afskedigelsen er tilstede, med mindre oplysningerne strider mod den tavshedspligt, som følger af henholdsvis Forvaltningsloven eller Straffeloven, herunder tavshedspligt med hensyn til personlige forhold. Tilbageholder den afskedigende myndighed tavshedsbelagte oplysninger, orienteres forbundet om dette forhold i forbindelse med underretningen. Samtidig orienteres om, at medarbejderen har fået kopi af meddelelsen om afsked med henblik på eventuel udlevering til forbundet. Stk. 8. Forbundet af Offentligt Ansatte kan kræve sagen forhandlet med afskedigelsesmyndigheden, hvis forbundet skønner, at afskedigelsen ikke kan anses for rimeligt begrundet i den ansattes eller institutionens forhold. Forbundet kan kræve forhandlingen afholdt indenfor en frist af 1 måned efter afsendelsen af den i stk. 7 nævnte meddelelse. Afskedigelsesnævn. Stk. 9. Hvis den ansatte har været uafbrudt beskæftiget i Kommunen i mindst 8 mdr. på det tidspunkt, hvor opsigelsen meddeles, kan Forbundet af Offentligt Ansatte kræve sagen indbragt for et afskedigelsesnævn, hvis der ikke opnås enighed ved en forhandling efter stk. 8. Et sådant krav skal fremsættes over for Kommunen inden for 1 måned efter forhandlingen med kopi til vedkommende kommunale arbejdsgiverpart. Stk. 10. Et afskedigelsesnævn består af 5 medlemmer, hvoraf 2 udpeges af Københavns Kommune og 2 af Forbundet af Offentligt Ansatte, hvorefter disse i forening udpeger en opmand. Kan enighed herom ikke opnås, anmodes præsidenten for Østre Landsret om at udpege en opmand. Stk. 11. Afskedigelsesnævnet fastsætter selv sin forretningsorden. For nævnet kan foretages afhøring af parter og vidner. Nævnet afsiger en motiveret kendelse, og i de tilfælde, hvor nævnet måtte finde, at den foretagne opsigelse ikke er rime-ligt begrundet i den pågældendes eller institutionens forhold, kan det pålægges den 21

ansættende myndighed at afbøde virkningerne af opsigelsen. Det kan herved pålægges den ansættende myndighed, såfremt den pågældende og den ansættende myndighed ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, da at betale den pågældende en erstatning, hvis størrelse fastsættes af nævnet og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet ved institutionen. Godtgørelsen kan maksimalt fastsættes til sædvanlig løn for en periode svarende til det dobbelte af arbejdsgiverens opsigelsesvarsel over for den ansatte. Nævnets omkostninger i forbindelse med sagen fastsættes af nævnet og fordeles mellem parterne eller pålægges den tabende part. Kapitel 3. Timelønnede Kapitlet omfatter medarbejdere, som 28. Personafgrænsning 1) gennemsnitligt har en arbejdstid på under 15 timer om ugen (10 timer pr. 1. januar 2001) om ugen, eller 2) er ansat til beskæftigelse i 3 måneder eller derunder. Bemærkninger til 28: Opmærksomheden henledes på, at ansættelse på timeløn i henhold til nærværende overenskomst kræver opfyldelse af de uddannelseskrav, som gælder ved ansættelse på månedsløn. 29. Løn, lønberegning Stk. 1. Timelønnen beregnes som 1/1924 af lønnen efter 4-6. I beregningen indgår eventuelt overgangstillæg/-trin, jf. bilaget. Til og med den 30. september 2001 beregnes timelønnen i aften- og nattjeneste dog som 1/1820 af de samme løndele. 22

Stk. 2. Under ansættelse på timeløn erhverves ikke yderligere anciennitet. Stk. 3. Med mindre andet aftales, udbetales lønnen månedsvis bagud. Der udleveres den ansatte en specificeret oversigt over det udbetalte beløb. 30. Arbejdstid Aftale vedrørende arbejdstidsregler for pædagogisk personale på døgn- og særforsorgsområdet gælder. Bemærkninger til 30: Aftale om vise aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstid gælder. Aftalen er udsendt med overborgmeste-rens cirkulære nr. 13 af 17. juli 1995. Rammeaftale om decentrale arbejdstidsregler gælder. Aftalen er udsendt med Økonomiforvaltningens cirkulære nr. 32 af 15. december 1999. 31. Deltagelse i klienters ferieophold Ved timelønnede hjemmevejlederes deltagelse i klienters ferieophold finder reglerne i aftale om vederlag for deltagelse i feriekolonier til pædagogisk personale ved kommunale døgninstitutioner tilsvarende anvendelse. Timelønnede hjemmevejledere er dog ikke forpligtet til at deltage i sådanne aktiviteter. Bemærkninger til 31: Der henvises til feriekoloniaftale indgået med Forbundet af Offentligt Ansatte. 32. Opsigelse og sygdom 23

Stk. 1. For timelønnede kan tjenesteforholdet ophæves med dags varsel. Ved sygdom betragtes timelønnedes ansættelsesforhold som ophævet. Bemærkninger 32, stk. 1: Opsigelse kan afgives senest samme dag, som fratræden skal ske ved tjenestens ophør. Stk. 2. Timelønnede oppebærer i sygdomstilfælde dagpenge efter reglerne i lov om dagpenge ved sygdom og fødsel. Kapitel 4. Fælles bestemmelser for måneds- og timelønnede 33. Ansættelsesbrev Aftale om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbreve) gælder. Bemærkninger til 33: I ansættelsesbrevet skal tjenestestedet være angivet. Dette skal svare til det i stillingsopslaget angivne. Der henvises til aftale af 9. juni 1993, som er udsendt ved overborgmesterens cirkulære nr. 20 af 1. juli 1993. Se endvidere cirkulæreskrivelse af 27. maj 1999 om ansættelsesbreve og Ny Løn. 34. Ferie Aftale om ferie for (amts)kommunalt ansat personale gælder. 24

Bemærkninger til 34: Der henvises til Ferieaftalen af 10. december 1996 som er udsendt ved overborgmesterens cirkulære nr. 4 af 5. februar 1997. 35. Medindflydelse og medbestemmelse/tillidsrepræsentant- og samarbejdsudvalgsregler Stk. 1. Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse gælder, hvis der lokalt indgås aftale herom. Bemærkninger til 35, stk. 1: Der henvises til Løndirektoratets skrivelse af 2. december 1996. Der henvises endvidere til Økonomiforvaltningens brev af 28. oktober 1998. Stk. 2. Hvis der ikke er indgået lokal aftale i henhold til Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse, gælder Aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg i Københavns Kommune. Bemærkninger til 35, stk. 2: Der henvises til overborgmesterens cirkulære nr. 20 af 2. juli 1996. Stk. 3. Protokollat vedrørende medarbejderindflydelse ved udlicitering gælder. Bemærkninger til 35, stk. 3: Protokollatet er udsendt med Økonomiforvaltningens cirkulære nr. 15 af 15. juli 1999. 36. Konvertering til ulempetillæg 25

Aftale om konvertering til årligt ulempetillæg gælder. Bemærkninger til 36: Aftalen er udsendt med Økonomiforvaltningens cirkulære nr. 21 af 16. august 1999. 37. Efteruddannelse og kompetenceudvikling Aftale om efteruddannelse og kompetenceudvikling gælder. Bemærkninger til 37: Aftalen er udsendt med Økonomiforvaltningens cirkulære nr. 16 af 21. juli 1999. Kapitel 5. Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser 38. Overgangsbestemmelser De i bilaget anførte overgangsbestemmelser i forbindelse med ny løndannelse og indplacering er gældende. 39. Ikrafttræden og opsigelse Stk. 1. Overenskomsten har - hvor intet andet er anført - virkning fra den 1. april 1999. Stk. 2. Overenskomsten kan opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 2002. Opsigelsen skal ske skriftligt. Stk. 3. Indtil der indgås en ny overenskomst, fastsættes aflønningen efter Aftale om lønninger for kommunalt ansatte, der gælder den dag, til hvilken overens- 26

komsten bliver opsagt. København, den 12. maj 2000 For Forbundet af Offentligt Ansatte: Poul Winkler / Ruth Nielsen For Københavns Kommune: Hans Simmelkjær / Tove Brincker Protokollat Vedrørende ansættelse af uddannede plejere samt social- og sundhedsassistenter. Ansættelse af uddannede plejere samt social- og sundhedsassistenter ved bofællesskaber for sindslidende kan ske efter denne overenskomsts bestemmelser. Ansættelse kan finde sted uden forudgående høring af Forbundet af Offentligt Ansatte i henhold til overenskomstens 1, stk. 3. 27

Bilag Overgangsbestemmelser i forbindelse med ikrafttræden af ny løndannelse, indplacering. 1. Medarbejdere, som var ansat den 31. marts 1998, bevarer i forbindelse med overgang til ny løndannelse pr. 1. april 1998 som minimum deres hidtidige faste løn, inkl. tillæg, herunder fx tillæg af decentral løn. Den del af lønnen, som hidtil har været reguleret med procentreguleringen, reguleres fortsat. Denne garanti for hidtidig aflønning forudsætter bevarelse af hidtidig stilling med hidtidig beskæftigelsesgrad. 2. Ansatte, som i forbindelse med overgang til ny løndannelse pr. 1. april 1998 blev ydet 1-2 løntrin som overgangsordning, bevarer denne ordning under ansættelse i en stilling af tilsvarende karakter inden for ansættelsesområdet. 3. Overgangstrine(t)ne kan ikke modregnes i funktions- og kvalifikationsløn og eventuelt udligningstillæg under den pågældendes ansættelse. Overgangstrine(t)ne indgår ikke i vurderingen af, hvilken funktions- og kvalifikationsløn, der skal aftales for den pågældende fremover. Indplacering i forbindelse med grundlønsforbedring for basisgrupper, jf. overenskomstens 4. 4. Pr. 1. april 2000 rykkes alle på grundløn = løntrin 18 ét løntrin op, med mindre 28

der lokalt er aftalt reduktion som følge af centralt aftalte ændringer. Alle centralt aftalte løntrin/tillæg bevares. Alle decentralt aftalte løntrin/tillæg bevares i overensstemmelse med de decentrale aftaler herom. Der foretages modregning i udligningstillæg, med mindre andet er aftalt, herunder om der konkret skal tages særlig stilling for den enkelte ansatte. 29