Matematik 2. klasse Årsplan



Relaterede dokumenter
Matematik 1. klasse Årsplan. Årets overordnede mål inddelt i faglige kategorier:

Årsplan for matematik i kl.

ræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter (ræsonnementskompetence)

ÅRSPLAN M A T E M A T I K

Matematik 3. klasse Årsplan

Årsplan for matematik 2.b (HSØ)

Årsplan i matematik for 1. klasse

Matematik. Formål for faget matematik. Slutmål for faget matematik efter 9. klasse. Matematiske kompetencer. Matematiske emner

2. Christian den Fjerde. Årsplan (Matematik PHO) Elevbog s. 2-11

Årets overordnede mål inddelt i kategorier

Trinmål Matematik. Børnehaveklasse Efter 3. klasse Fagligt bånd. Matematiske kompetencer. Problemløsning. Regnesymboler. Talforståelse Mængder

Matematik. Matematiske kompetencer

Årsplan for 2. kl. matematik

Matematik 2. klasse Årsplan. Årets emner med delmål

Årsplan for matematik i 1. klasse

Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 7 kl 2015/16

Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 3.A Lærer:LBJ Fagområde/ emne At regne i hovedet

MATEMATIK. Formål for faget

Årsplan for 2. årgang. Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet

Årsplan for 2. årgang Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet

Årsplan for matematik i 3. klasse

Reelle tal. Symbolbehandlingskompetencen er central gennem arbejdet med hele kapitlet i elevernes arbejde med tal og regneregler.

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:

Regn med tallene. 1 Spil Væddeløbet. Du skal bruge Kuber. To terninger. Arbejdsark

Årsplan for 5. klasse, matematik

ÅRTSPLAN FOR 2. A MATEMATIK 2015/16

Format 2 - Mål og årsplaner

Årsplan for matematik 2. a og 2.b. 2012/13

EN SKOLE FOR LIVET. Uge Emne Mål Materialer/aktiviteter

Årsplan for matematik i 2. klasse

Ikke-lineære funktioner

Matematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole

Årsplan for skoleåret

ÅRSPLAN MATEMATIK 2. KLASSE 2016/17 I

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009

Evaluering af matematik undervisning

Matematik. Matematiske kompetencer

3. klasse 6. klasse 9. klasse

Årsplan for 1.klasse 2018/19 Matematik

Værksteder fra Kontext plus, Positionsspil, Geogebra, EVA ark.

Matematik og it i indskolingen

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Årsplan. 1. klasse. Bageriet marked. Tal i hverdagen Plus på spil Byens former En tur i center Indianere De gamle

Årsplan. 2. klasse. Sommer i Danmark. Tivoli Træer Sørøvere Fødselsdag Vild med dyr Kolonihaven Gårdbutikken

Matematik på Humlebæk lille Skole

Årsplan for 4. klasse matematik på Solhverv Privatskole

Fælles Mål og den bindende læseplan om matematik i indskolingen. 8. marts 2016

Årsplan for matematik 2.kl. på Herborg Friskole

Årsplan for Matematik 3. klasse Skoleåret 2018/2019

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1

Fælles Mål Sorø Matematik i Marts Vi får et nyt faghæfte -igen

MATEMATIK. Basismål i matematik på 1. klassetrin:

12.1 ØVEARK. Plustavle Sæt O om resultaterne 10. Sæt X over resultater, der er det dobbelte.

Årsplan for 2.klasse 2018/19 Matematik

Det er altså muligt at dele lige på to kvalitativt forskellige måder: Deling uden forståelse af helheden Deling med forståelse af helheden

Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 14/15- Ida Skov Andersen

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Modellering med Lego EV3 klodsen

Omkreds af kvadrater og rektangler

Fag matematik 1. klasse 17/18

Årsplan Matematik 5.klasse

Årsplan for matematik 4.kl udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK)

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

Årsplan matematik 2.klasse - skoleår 14/15- Majbrit Trampedach

Årsplan for 5. klasse, matematik

Vi skal fortsat primært arbejde med det prisvindende lærebogssystem Format.

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Algebra INTRO. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber:

2. Absalon. Årsplan (Matematik MA)

Årsplan 9. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34

Matematik Delmål og slutmål

Årsplan matematik 5 kl 2015/16

7. KLASSE 6. KLASSE 5. KLASSE 4. KLASSE 3. KLASSE 2. KLASSE 1. KLASSE BH. KLASSE

Årsplan matematik 1. klasse 2015/2016

Årsplan for Matematik hold 1. (0. og 1. klasse) Skoleåret 2017/2018

Færdigheds- og vidensområder Evaluering. Regnestrategier Færdighedsmål

1. til 3. klassetrin

MATEMATIK. Formål for faget

Årsplan matematik 3.klasse - skoleår 14/15- Ida Skov Andersen

Årsplan for matematik 3.klasse 2019/20

Årsplan for Format 4 Ret til ændringer forbeholdes. I løbet af året vil vi arbejde sammen på tværs af årgangene med relevante opgaver.

FACITLISTE. 1 Navn: Dato: / 3 Navn: Dato: / 2 Navn: Dato: / Side 3. Facit, side 1-3. Format, Evalueringshæfte 2. Alinea. 55 kr. 45 kr.

ÅRSPLAN 1. KLASSE MATEMATIK 2016/2017 Eva Bak Nyhuus

Undervisningsplan for matematik

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Årsplan for 2. klasse i matematik

Areal. Et af de ældste skrifter om matematik, der findes, hedder Rhind Papyrus. NTRO

Årsplan Matematik klasse Færdigheds- og Læringsmål. opgaver i delemnerne: 38 Hvor mange er Eleven kan afrunde

Geometri i plan og rum

Matematik. Matematiske kompetencer

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Aktiviteter 3 for begyndertrin: Figur- og talmønstre

tjek.me Forårskatalog 2018 Matematik By Knowmio

Transkript:

Matematik 2. klasse Årsplan Årets overordnede mål inddelt i faglige kategorier: Tal og algebra Tælle og kende talnavne op til 9999. Kunne navigere på en tallinje inddelt i enere og tiere, på en tallinje kun inddelt i tiere og evt. på en tallinje uden inddelinger. Kunne benytte tællematerialer til løsning af matematiske problemer som omhandler plus og minus. Kende til begreberne det halve/halvt og det dobbelte/dobbelt. Kunne halvere og fordoble hele tal, mængder, længder og beløb op til 200. Kunne benytte begreberne halvt og dobbelt i forskellige kontekster, fx i forhold til antal, beløb, længder, vægt, rumfang og figurer. Kunne finde det halve og det dobbelte vha. konkrete materialer, fx det dobbelte beløb i mønter. Erfare at ulige tal/antal ikke kan halveres. Erfare at det dobbelte altid er et lige tal. Kunne veksle enere til tiere, tiere til enere, tiere til hundreder samt hundreder til tiere i forbindelse med plus og minus. Kunne veksle mellem hundreder ogl tusinder. Kunne afrunde tal til nærmeste hele tier. Kunne knytte plus, minus og gangestykker til forskellige kontekster, fx i forbindelse med regnehistorier. Kunne oversætte regnehistorier til regneudtryk. Kunne finde 100 venner. Kunne lave overslag ved at regne i hovedet. Kunne benytte afrunding og overslagsregning til at tjekke resultater af plus og minusstykker, herunder om den samlede pris for et indkøb virker rimelig, og om der er penge nok til at betale for indkøbet. Benytte addition (plus) ved at lægge til i talområdet 0 999 (med og uden tierovergang). Benytte subtraktion (minus) ved at trække fra og finde forskel i talområdet 0 999 (med og uden tierovergang). Benytte positionsplade, taltavle, tallinjer og lommeregner som regneredskaber til addition og subtraktion. Kunne koble gentagen addition til gange. Kunne koble gangestykker til areal af rektangler/kvadrater. Geometri Kunne måle korte linjestykker præcist med lineal og angive længden i centimeter og millimeter. Kunne måle lange linjestykker med meterhjul, målebånd, tavlelineal eller lign. og angive længden i meter eller i meter og centimeter. Kende enheden millimeter. Kende enheden meter. Kunne tegne linjestykker med bestemte længder i centimeter og millimeter. Erfare at enheden centimeter kan være uhensigtsmæssig ved måling af store og helt små længder. Have en forståelse af sammenhængen mellem millimeter, centimeter og meter at 10 mm svarer til 1 cm og 100 cm svarer til 1 m. Arbejde med forskellige notationsformer for længder, fx at en længde kan skrives som både 180 cm og som 1 m 80 cm. Kunne sætte forskellige længder i rækkefølge efter størrelse. Kunne identificere ligedannede figurer ( zoom figurer ) ud fra ens vinkler og forholdet mellem sidelængderne, fx dobbelt så lange sider eller tre gange så lange sider. Kunne finde areal af rektangler og kvadrater i cm 2. Kunne finde areal af større rektangler og kvadrater i m 2. Kunne finde det omtrentlige areal af skæve figurer i cm 2, fx vha. kvadratnet eller centicubes. Kunne finde længde og bredde i rektangler.

Kunne tegne rumlige figurer fx af centicubes på isometrisk prikpapir. Kunne identificere og fortsætte en figurfølge. Kunne alle klokkeslæt. Kunne regne med tid. Kunne måle tid i sekunder. Kunne måle vægt og rumfang i g, kg, dl eller L. Statistik og chance Kunne undersøge, hvordan forskellige genstande kan ordnes i forskellige rækkefølger. Kende til og kunne bruge et tælletræ til at undersøge antallet af forskellige muligheder. Kunne metoder til at finde ud af, hvor mange forskellige rækkefølger der kan laves af en række genstande Kunne undersøge, hvor mange forskellige muligheder der er for at kombinere forskellige genstande, farver og lignende. Kunne bruge kombinatorik til at løse problemstillinger fra hverdagen. Matematik i anvendelse Have udviklet og kunne benytte metoder til optælling og ordning af mængder. Have udviklet og kunne benytte en systematik til at danne forskellige kombinationer/rækkefølger. Have udviklet og kunne benytte metoder til at bestemme areal af forskellige flader. Arbejde med addition, subtraktion og multiplikation i tilknytning til hverdagssituationer. Have udviklet og kunne benytte sproglige færdigheder, som gør eleverne i stand til at forklare en genstands udseende for andre, fx vha. matematikfaglige begreber. Matematiske kompetencer Indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er særlige for matematik tankegangskompetence. Løse matematiske problemer ud fra intuitiv tænkning, inddragelse af konkrete materialer eller egne repræsentationer problembehandlingskompetence. Opstille, behandle og afkode enkle modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. vha. regneudtryk, tegninger og diagrammer modelleringskompetence. Ræsonnere og argumentere i forbindelse med matematiske aktiviteter og kunne følge andres argumentationer ræsonnementskompetence. Bruge uformelle repræsentationsformer sammen med symbolsprog og arbejde med en kobling mellem de to ting repræsentationskompetence. Afkode og anvende matematiske symboler, fx tal og regnetegn, og forbinde dem med dagligdagssprog symbolbehandlingskompetence. Udtrykke sig og indgå i dialog om enkle matematiske problemstillinger kommunikationskompetence. Kende og anvende hensigtsmæssige hjælpemidler, bl.a. måleredskaber og lommeregner hjælpemiddelkompetence.

Matematiske emner i anden klasse: MULTI 2A Afrunding og overslag (3 uger) lærer at afrunde tal til nærmeste hele tier. kan lave overslag ved at regne i hovedet. kan benytte afrunding og overslagsregning til at tjekke resultater af plus og minusstykker, herunder om den samlede pris for et indkøb virker rimelig og om der er penge nok til at betale for indkøbet. anvender tal og regning i forskellige sammenhænge fra hverdagen. træner hovedregning. træner brug af lommeregner. Evaluering s. 13 Nærmeste tier, afrunde, overslag, resultat, pris. Ræsonnementskompetencen, kommunikationskompetencen, hjælpemiddelkompetencen. Små og store længder (3 uger) lærer, at man kan angive længder med større præcision end centimeter. erfarer, at enheden centimeter kan være uhensigtsmæssig ved måling af store og helt små længder. opnår erfaringer med at bruge enhederne millimeter og meter. lærer at benytte måleredskaber til at måle millimeter og meter. kan måle og tegne små længder præcist. kan måle store længder. opbygger en forståelse af sammenhængen mellem millimeter, centimeter og meter at 10 mm svarer til 1 cm og 100 cm svarer til 1 m. arbejder med forskellige notationsformer for længder, fx at en længde kan skrives som både 180 cm og som 1 m 80 cm. kan sætte forskellige længder i rækkefølge efter størrelse. Evaluering s. 27 Millimeter/mm, cm, meter/m, længde, lang/kort, høje/højest. Hjælpemiddelkompetencen.

Halvt og dobbelt (2 3 uger) lærer betydningen af begreberne det halve og det dobbelte set i forhold til det hele. erfarer, at begreberne det halve og det dobbelte kan benyttes i forskellige sammenhænge, fx i forhold til antal, beløb, længder og figurer. lærer at finde det halve og det dobbelte vha. konkrete materialer, fx det dobbelte beløb i mønter. erfarer, at ulige tal/antal ikke kan halveres. erfarer, at det dobbelte altid er et lige tal. Evaluering s. 41 Det halve/halvt, det dobbelte/dobbelt, det hele, halvdelen, halv pris. Tankegangskompetencen, ræsonnementskompetencen, repræsentationskompetencen. Plus med flere tal (4 uger) lærer at regne plusstykker ved at hoppe på tallinjer. lærer at veksle ti enere til en tier, når de regner plusstykker. lærer at koble en regnehistorie med et plusstykke og omvendt. lærer at regne plusstykker med tierovergang. Evaluering s. 57 Regnemåde, tallinje, lægge til, veksle, enere, tiere, regnehistorie, tilsammen, i alt. Problembehandlingskompetencen, repræsentationskompetencen, kommunikationskompetencen. Forstørre og formindske (2 uger) lærer at forstørre og formindske figurer ud fra sidelængder. kan afgøre, om en figur er ligedannet (en zoom figur ) med en anden. kan undersøge om to figurer er zoom figurer, fx ved at undersøge vinklerne/hjørnerne. kan fortsætte en voksende figurfølge og tegne deres egne voksende figurfølger. Evaluering s. 67 Samme form, zoom figur (overgangsbegreb), forstørre, formindske, hjørner (overgangsbegreb), større, mindre, figurfølge. Tankegangskompetencen, kommunikationskompetencen.

Minus med flere tal (3 uger) lærer at regne minusstykker ved at hoppe på tallinjer. lærer at veksle 10 enere til 1 tier, når de regner minusstykker. lærer at koble en regnehistorie med et minusstykke og omvendt. lærer at regne minusstykker med tierovergang. Evaluering s. 81 Regnemåde, tallinje, trække fra, mangler, fylde op, forskel, veksle, enere, tiere, regnehistorie. Problembehandlingskompetencen, repræsentationskompetencen, kommunikationskompetencen. Hvor mange? (2 3 uger) lærer at undersøge, hvor mange forskellige muligheder der er for at kombinere forskellige genstande, farver, tal etc. lærer metoder til at finde ud af, hvor mange forskellige rækkefølger der kan laves af forskellige genstande. får erfaringer med at benytte tælletræer som redskab til at undersøge antallet af forskellige muligheder. kan bruge kombinatorik til at løse problemstillinger fra hverdagen. Evaluering s. 93. Forskellige, system, mange måder, muligheder, rækkefølge, tælletræ. Problembehandlingskompetencen, modelleringskompetencen, ræsonnementskompetencen.

MULTI 2B Større tal (3 uger) lærer om tal og antal med tusinder. kan veksle mellem hundreder og tusinder. kan opdele et firecifret tal i antallet af tusinder, hundreder, tiere og enere. kan navngive og skrive firecifrede tal. får udvidet deres kendskab til de hele tal fra 0 til 9999. kan angive, hvilke tal der kommer lige før og lige efter et bestemt firecifret tal. kan beskrive og fortsætte en talfølge. Evaluering s. 13 Enere, tiere, hundreder, tusinder, veksle, mindst, størst, flere, færre, halvt, dobbelt. Tankegangskompetencen, repræsentationskompetencen og symbolbehandlingskompetencen. Areal og omkreds (3 uger) introduceres for begrebet areal som størrelsen af en flade. kan benytte centicubes og kvadratnet til at opdele figurer i kvadratcentimeter. kan finde det omtrentlige areal af skæve figurer vha. kvadratnet og optælling. kan finde arealet af rektangler og kvadrater med sidelængder i hele cm. kan inddele rektangler i kvadrater med sidelængden 1 cm. lærer at bruge ordene længde og bredde om et rektangels sider. kan måle længde og bredde i rektangler. erfarer, at der er fællestræk mellem figurers form og deres omkreds, når man skal finde den mindst mulige omkreds ud fra et givent areal. kan bestemme arealet af rektangler i m 2. kender og kan benytte enhederne cm 2 og m 2. Evaluering s. 27 Areal, længde, bredde, omkreds, kvadratcentimeter, cm 2, kvadratmeter, m 2 Problembehandlingskompetencen, ræsonnementskompetencen, hjælpemiddelkompetencen

Plus og minus (3 4 uger) træner hovedregning. arbejder undersøgende vha. lommeregner. lærer at danne 100 er venner. lærer at regne plus og minusstykker med hundredeovergang. lærer at veksle ti tiere til en hundrede, når de regner plusstykker. lærer at veksle en hundrede til ti tiere, når de regner minusstykker. lærer at oversætte en regnehistorie til et regneudtryk. Evaluering s. 41 Regnestykke, plusstykke, minusstykke, enere, tiere, hundreder, 100 venner, veksle, lagt sammen, hovedregning, trukket fra, regnehistorie, i alt, fjerne, vandret, lodret. Repræsentationskompetencen, symbolbehandlingskompetencen og hjælpemiddelkompetencen Byg og tegn 3D figurer (2 3 uger) lærer at tegne centicubefigurer på isometrisk prikpapir. kan tegne centicubefigurer set fra forskellige sider. kan koble foto og isometrisk tegning af samme figur. lærer at bygge centicubefigurer ud fra en mundtlig eller skriftlig instruktion. udvikler deres evne til at beskrive centicubefigurer mundtligt. kan undersøge, hvordan en voksende figurfølge udvikler sig og fortsætte denne figurfølge. kan finde antallet af centicubes i forskellige trin af en voksende figurfølge. Evaluering s. 53 3D, 3D figur, figurfølge, isometrisk papir Tankegangskompetencen, modelleringskompetencen og kommunikationskompetencen.

Gange (4 uger) lærer at lægge det samme tal til flere gange. kender symbolet gange ( ) og anvender det i forbindelse med små gangestykker med resultater mellem 0 og 100. lærer at regne gangestykker ved at hoppe på tallinjer. lærer at oversætte et plusstykke til et gangestykke. lærer at oversætte et gangestykke til et plusstykke. kender eksempler på brug af gange i hverdagen. kan oversætte et gangestykke til hverdagssprog. lærer, at et gangestykke kan repræsenteres vha. et rektangel/kvadrat. lærer at vise gangestykker vha. rektangler/kvadrater. lærer at skrive arealet af rektangler og kvadrater som gangestykker. Evaluering s. 67 Gange, plusstykker med samme tal, areal, gangehistorie, rektangler, gangestykke. Repræsentationskompetencen og symbolbehandlingskompetencen. Mere om klokken (2 3 uger) lærer om begrebet et kvarter i forbindelse med klokkeslæt på analoge og digitale ure. lærer at aflæse klokkeslæt, der kan angives som fx 10 minutter over og 10 minutter i på analoge ure. lærer at aflæse klokkeslæt, der kan angives som fx 8.10 og 7.50 ved hjælp af digitale ure. lærer at regne ud, hvor lang tid der er gået mellem to klokkeslæt. lærer at måle tid i sekunder. arbejder med måling af tid. Evaluering s. 81 Analogt ur, digitalt ur, hel time, halv time, kvarter, minutter, sekunder, klokkeslæt, tidspunkt, tid. Problembehandlingskompetencen og repræsentationskompetencen.

Vægt og rumfang (3 4 uger) lærer at måle vægt i gram, g. lærer at måle vægt i kilogram, kg. lærer at måle rumfang i deciliter, dl. lærer at måle rumfang i liter, L. kan sammenligne vægten af forskellige genstande. kan vurdere vægten af forskellige genstande. får erfaringer med omregning mellem kilogram og gram og mellem deciliter og liter. kan bruge vægt og rumfangsenhederne i hverdagssituationer, fx ifm. opskrifter og regnehistorier. Evaluering s. 93. Vægt, veje, gram, g, kilogram, kg, tungere, lettere, forskel, rumfang, fylder, deciliter, dl, liter, L, måleredskab, litermål, decilitermål, vægtlodder. Problembehandlingskompetencen og symbolbehandlingskompetencen.