Det Grønlandske Hus i Odense

Relaterede dokumenter
DET GRØNLANDSKE HUS I ODENSE ÅRSBERETNING 2014

Det Grønlandske Hus i Odense

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION NORDATLANTISK HUS

Å r s b e r e t n i n g

Hilsen fra redaktionen

Isen lå og ventede på os. Allerede dagen efter ankomsten tog vi afsted ud til bygden, Ikerasak.

Ballerup-Furesø-Herlev Lokalafdeling

Nyhedsbrev. uge

Udfordringer i Grønland

Å r s b e r e t n i n g

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Kontakten til vore samarbejdspartnere udenfor Børns voksen venner i Aalborg er vigtige for foreningen, og noget der er blevet prioriteret højt.

Skumsprøjten Nyhedsbrev Tambourkorpset på Humble Efterskole Indholdsfortegnelse:

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf , dr@fgb.

Året der gik. Det Grønlandske Hus i Odense. Årsberetning 2009

Nyhedsbrev fra klynge 2

Årsberetning Det Grønlandske Hus i Odense. Årsberetning 2008 DET GRØNLANDSKE HUS I ODENSE DET GRØNLANDSKE HUS I ODENSE

Hjerneskadeforeningen Århus/Østjylland

Det Grønlandske Hus i Odense Årsrapport

OSTEN P ALKE F Oktober 2015 Figur 1

Plejecenter Violskrænten. Grønnegårdens Aktivitetstilbud

Tilbage til Bestyrelsens beretning v. Leif Jørgensen

Jubilæums program. Kl. 19:00 - Ældre "fester & danser" i Den gamle forsamlingshus. Orkestre Peter Grønvold og Hendrik Danielsen.

Skolelederens beretning For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Beretning for Hovborg Brugsforening. (generalforsamling den )

Det Grønlandske Hus i Odense 2010

UNGDOMSKOLLEGIETS EGEN AVIS APRIL 2012

Nyhedsbrev fra Klynge 2

Nyhedsbrev. uge

Årsberetning Det Grønlandske Hus i Odense

KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre

Kære forældre! Hej SFO. Hej Minu ser. Fredag den 29. juni 2012

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag.

Qivi. Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus. Det Grønlandske Hus Dalgas Avenue Aarhus C

Kunstnerhuset KARAVANA. Månedsbrev januar/februar 2018

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Lokalcenter Tranbjerg KOLORITTEN. november gratis -

OSTEN P FALKE Jan uar 2019 Figur 1

FALKEPOSTEN. Juli. F Forsidens foto er fra fællesmiddag og bål Sankt Hans eftermiddag

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Magleby Efterskole Nyhedsbrev

Velkommen - Forældre til forældre

NYT FRA FORMANDEN KÆRE MEDLEMMER

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Sammen med byens blomsterudsmykninger vil vores samarbejdspartner give værdi samt inspiration til Blomsterfestivalens mange tusinde gæster.

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder...

Lokalcenter Fuglebakken

Sabro Lokalcenter Gårdhavecaféen Specielle arrangementer Januar Februar - Marts

Vores første opgave var at finde, istandsætte, renovere og bemande, skaffe tøj og udstyr til en butik med indvielse sidst i oktober 2016.

30. årgang - NR Marts

FORMANDENS BERETNING 2015

Frivillig Fredag i Kalundborg Kommune 2014

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

Årsberetningen for Lyndby Kulturforening 2018

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

FALKEPOSTEN. december

- Håndarbejde, Taskeflet, Madlavning for mænd, Sløjd, holdene kører fint.

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Rapport fra udvekslingsophold

Årsberetning, Ulvsborgens Venner 2015

Velkomstpjece til Fanø Børnehave

Vallekilde-Hørve Friskole.

Referat Grønlandskarbejdsgruppemøde Det Nordatlantiske Hus // den 31. oktober

Transkript:

Det Grønlandske Hus i Odense Årsrapport 2013

Indholdsfortegnelse Forvandlingens år... 4 Beretning 2013... 8 Resultatopgørelse 2013 for Det Grønlandske Hus i Odense... 13 Glimt fra året der gik... 14 Kreativitet på tværs... 16 Travlhed i socialafdelingen... 17 Åben anonym rådgivning... 18 Økonomisk støtte... 19 Frivillighed i Det Grønlandske Hus... 20 Grønlandske foreninger, rådgivningskontorer og mødesteder i Region Syddanmark... 21 Grønlandske elever på efterskole... 22 Grønlandske højskoleelever... 23 Unge grønlændere hjælpes i gang... 23 Grønlandske studerende 2013... 24 Avalak Odense... 24 Odense er Danmarks tredjestørste by.... 25 Det Grønlandske Hus i Odense... 27

Forvandlingens år 2013 blev et forvandlingens år for grønlænderne i Odense samt medarbejderne og bestyrelsen i Det Grønlandske Hus, da huset efter mere end 30 år på Hunderupvej og lang tids målrettet indsats flyttede adresse til Nordatlantisk Hus på Odense Havn. Af Benny Nybo, Formand Den store dag oprandt lørdag den 9. november, hvor flere tusinde mennesker havde taget opstilling foran Nordatlantisk Hus i det kolde vejr, mens talerne fra de nordatlantiske lande, den islandske kulturminister Illugi Gunnarsson, Grønland og Færøernes repræsentationschefer Tove Søvndahl Gant og Sigmundur Isfeldt samt Odenses borgmester Anker Boye og regionsformand Carl Holst glædede sig over det nye kulturhus på havnen, og de fire landes flag gik til tops på de nye flagstænger på kajen. Personalet, de mange frivillige og de medvirkende kunstnere skabte en enestående indvielses- fest, som de mange gæster satte stor pris på. Faktisk var der så mange gæster, at mange valgte at komme igen om søndagen og de følgende dage for at opleve huset i lidt mere rolige rammer. Så snart den røde snor blev klippet af piger i nationaldragter og formand for Nordatlantisk Hus, Steen Møller, strømmede folk ind for at se det spændende hus. Mange kalder det en arkitektonisk perle, og snart efter genlød huset af sang fra det store nordatlantiske kor. Den nyåbnede Restaurant Nordatlanten med Stefan Gravesen i spidsen for sit kompetente personale langede lækre retter over disken. Dette er fortsat i en sådan grad, at huset uafbrudt er befolket med spisende gæster. Godt hjulpet i gang af Fyens Stiftstidendes madanmelder, der gav fem ud af seks stjerner. Bedre 4 Det Grønlandske Hus i Odense Årsrapport 2013

kunne det næsten ikke være. Gæsterne fandt også hurtigt vej til den nye butik, der er gået fra små 4 m 2 i det gamle hus på Hunderupvej til en stor flot butik fyldt med lækkert nordatlantisk design, bøger og meget andet, og der sælges mere end nogensinde. I konferencerummet på 1. sal blev den færøske maler Edward Fugløs værk Svanedronningen indviet. Maleriet, der er malet direkte på hele endevæggen, er en gave fra Odenses venskabsby Klaksvik på Færøerne og er blevet et vartegn for Nordatlantisk Hus. Udfordringernes år Jeg vil gerne som formand sige tak til alle medarbejdere, som har skullet kæmpe med uvisheden om, hvad det nye hus og de nye tider ville bringe. Jeg synes, at selve flytningen, de lidt vanskeligere arbejdsvilkår op til indvielsesfesten og den efterfølgende indkøringsperiode er forløbet godt og helt tilfredsstillende. Tak til de mange, der har taget en ekstra tørn. For direktør Kirsten Mærsk og kulturmedarbejder Annette Lyberth har byggeåret 2013 budt på mange bolde i luften, mange og ofte vanskelige beslutninger, set i lyset af at ingen mennesker kan være forberedt på, hvad opførelsen af et Nordatlantisk Hus indebærer. Hverken kravene til det fysiske byggeri, herunder samarbejdet med arkitekterne, entreprenørerne, ingeniørerne m.v. eller for den sags skyld at holde den rigtige kurs på bestyrelsesmøderne, overblik over økonomien samt fokus på, hvad det nye hus fagligt skal kunne tilbyde. Det Grønlandske Hus ligger nu på første sal som et åbent kontorlandskab med mulighed for at gå ind i stille møderum med grønlændere, som har behov for hjælp. Der er stor forskel på at sidde i de små lukkede kontorer på Hunderupvej og så nu, hvor det hele er fundamentalt anderledes - rummet, møblerne, farverne, lydene osv. Men grønlænderne i Odense og hele Syddanmark vil stadig få den fornødne hjælp socialt og uddannelsesmæssigt både i det nye hus og i de forskellige byer Esbjerg, Vejle, Kolding og Svendborg. På kultursiden er der åbnet op for en helt ny verden, både i kvalitet og i omfang. Rasmus Lyberth julekoncert havde over 200 tilhørere i gode rammer, det kunne aldrig være sket i kælderen på Hunderupvej. Det årlige julemarked voksede også i besøgstal, omkring 1500 fandt vej, og flere boder end før solgte godt til de mange gæster. Tilsyneladende er der et kæmpe behov fra borgere i Odense og på Fyn og folk endnu længere væk fra for at smage nordatlantisk mad, mærke sang og musik herfra, se billeder, læse bøger og lære Årsrapport 2013 Det Grønlandske Hus i Odense 5

Den færøske kunstner, Edward Fuglø, ved præsentationen af sit værk. 6 Det Grønlandske Hus i Odense Årsrapport 2013

om kulturerne fra Grønland, Island og Færøerne. Rigsfællesskabets døre er bogstaveligt talt gået op, og vi går sammen ind for at finde ud af, hvad der er bag dem. Torsdagscafeen Café Allu er stadig velbesøgt. Mange grønlændere og danskere finder vej til torsdagens hygge med kager og kaffe, og nyder udsigten over havnen og de nye lokaler med de lækre køkkenfaciliteter. Tak Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Odense Byråd for de bevillinger, der har gjort det muligt at realisere drømmen om Nordatlantisk Hus og dermed give Det Grønlandske Hus en ny fremtid. I særlig grad vil jeg takke formanden rådmand Steen Møller, og den islandske konsul, direktør C.C. Nielsen for et frugtbart og spændende samarbejde på de over 100 bestyrelsesmøder gennem de mere end 10 år, som hele projektet har taget. Jeg vil gerne slutte af med at takke bestyrelsen i Det Grønlandske Hus for det positive samarbejde i forbindelse med byggeprocessen, men i lige så høj grad for det almindelige bestyrelsesarbejde, som har skullet klares samtidig. Vi har sagt farvel til en række bestyrelsesmedlemmer: Tidl. amtsborgmester Karen Nøhr, jurist i Grønlands Repræsentation Claus Kleemann, tidl. medlem af Odense Byråd Merete Østerbye, Ellen Magnussen, repræsentant for Grønlands Selvstyre, og hendes suppleant Stine Hansen, medarbejderrepræsentant Birgit Jørgensen, Carsten Hansen, udpeget til bestyrelsen og Malina Lyberth repræsentant fra Avalak. Tusind tak for jeres indsats og store engagerede arbejde. Samtidig har vi budt velkommen til den nye bestyrelse i Det Grønlandske Hus, som rummer mange nye ansigter og friske ideer. Jeg ser frem til et spændende samarbejde. Bestyrelsen for Det Grønlandske Hus i Odense Udpeget af Odense Byråd Benny Nybo Formand Medlem af Odense Byråd Rådmand Steen Møller Næstformand Grønlands Selvstyre Departement for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling Kaj L. Heilmann Grønlands Selvstyre Departementet for Familie og Justitsvæsen Upaluk Poppel Grønlænderforeningen Umiaq Helga Maqe Nielsen De studerendes forening Avalak Kaali Karolussen Udpeget af bestyrelsen Jørgen Peter Poulsen Udpeget af personalet Mette Lund Udpeget af de øvrige foreninger i Regionen Formand for Ulo i Sønderjylland Susanne Nissen Årsrapport 2013 Det Grønlandske Hus i Odense 7

Beretning 2013 Af Kirsten Mærsk, direktør i Det Grønlandske Hus og Nordatlantisk Hus Et uforglemmeligt år 2013 var et historisk år for Det Grønlandske Hus i Odense, der for anden gang i husets 40-årige historie skiftede bopæl. Det Grønlandske Hus i Odense, der dengang hed Grønlænderhuset, blev oprettet i 1973 i Vollsmose. I 1978 flyttede huset ud på Hunderupvej. Her lå det indtil den 9. november 2013, hvor det flyttede til 1. sal i Nordatlantisk Hus. Ideen og initiativet til Nordatlantisk Hus udspringer fra Det Grønlandske Hus, der er centrum for Nordatlantisk Hus. Det Grønlandske Hus viderefører sit arbejde og sine opgaver indenfor husets kerneområder, så grønlandske borgere får samme service og hjælp, som de fik på Hunderupvej, men nu i nyere og bedre omgivelser. Ordentligt farvel Selvom en flytning er ventet, ønsket og godt forberedt, er det alligevel turbulent at flytte. Ikke mindst, når man flytter fra et gammelt hus, hvor man har boet i over tredive år. Rent praktisk var det selvfølgelig omfattende at få sorteret, smidt ud og pakket. Følelsesmæssigt var det nostalgisk både for ansatte og brugere at sige farvel til de velkendte omgivelser og rutiner. Alt hvad vi gjorde i det gamle hus, gjorde vi for sidste gang. Det gjaldt også Grønlands Nationaldag, hvor vi for sidste gang gik i optog til Odense Rådhus af den kendte rute ad Hunderupvej. Fremover kommer vi fra Byens Ø eller inviterer byens politikere ned til os, alt efter hvad vi bestemmer os til. Et nyt sted åbner nye muligheder. 8 Det Grønlandske Hus i Odense Årsrapport 2013

Samtidig med nationaldagen fejrede vi Det Grønlandske Hus 40-års jubilæum med en udstilling, der skildrede husets virke gennem årene, som fhv. forstander Finn Illum hjalp med at planlægge. På den måde blev der sagt et smukt farvel den tid, der var gået og goddag til fremtiden. Flytningen har lært os, hvor vigtigt det er at tage ordentlig afsked med et sted, hvor man har haft det godt. Huset på Hunderupvej har været den trygge ramme om Det Grønlandske Hus aktiviteter i mange år. Ikke mindst husets kælder har spillet en central rolle og bl.a. rummet vores torsdagscafé - Café Allu. Derfor samledes både brugere og ansatte i kælderen den 24. oktober til den sidste torsdagscafé for at sige farvel til det gamle hus og mindes alle de gode oplevelser der. Ny begyndelse Efter en travl begyndelse i Nordatlantisk Hus, hvor vi på rekordtid flyttede ind og holdt indvielse, har vi nu fundet vores ben og er faldet til. Vi nyder at bo i Nordatlantisk Hus omgivelserne, de nye muligheder og den smukke udsigt. Der er meget nyt at sætte sig ind i og mange gamle rutiner, vi må redefinere. Men vi skal huske på, at vi er de samme mennesker med de samme opgaver og mål. De nye omgivelser giver os bare mulighed for at gøre vores arbejde for grønlandske borgere endnu bedre. Heldigvis har brugerne det som os. De har alle fundet vej til Det Grønlandske Hus nye adresse og udtrykker glæde og stolthed over de flotte nye rammer. De grønlandske foreninger Umiaq og Avalak har fået bedre muligheder, og de bruger jævnligt foreningslokalerne til fællesspisninger, fester, bestyrelsesmøder o.a. Med Nordatlantisk Hus har de islandske og færøske foreninger også fået adgang til faste foreningslokaler. Vi mærker tydeligt, at det styrker båndene mellem landenes foreninger, og de bliver nysgerrige efter at vide, hvem de andre er. Der er allerede planer om et fælles nordatlantisk kor og om at invitere hinanden til fællesspisninger m.m. Café Allu er kommet op fra kældermørket og bor nu i det store foreningslokale med udsigt til himmel og havn til stor glæde for caféens gæster, som der bliver flere og flere af hver torsdag. Årsrapport 2013 Det Grønlandske Hus i Odense 9

Opblomstring På kultur og formidlingsområdet mærkes det virkelig, at vi har fået mere plads og bedre muligheder. Butikken er vokset til over det dobbelte. Den har stadig sine faste grønlandske kunder, der primært køber grønlandske fødevarer. Men mange nye kunder har fået øje på, hvor meget smukt design og andet, der laves i Grønland, Island og Færøerne. Mulighederne for at udstille, holde koncerter og andre kulturarrangementer er forbedret virkelig markant. Vi nyder at have plads til at lave flotte kvalitetsoplevelser, der viser Grønland, Færøerne og Islands kulturelle mangfoldighed og høje niveau. Vi kan mærke, at vi har ramt et behov, for huset er dagligt fyldt med interesserede mennesker. Vores gamle traditioner som julemarked, havnekulturfestival, nationaldag m.m. har vi naturligvis bevaret og udviklet, så de passer til de nye omgivelser. Det sociale arbejde Trods flytning og travlhed har vi haft stærkt fokus på det sociale område. Skærpet vores samarbejdsflader og skaffet mange puljemidler til det sociale arbejde i regionen f.eks. satspuljemidler til projekter i Esbjerg, Kolding, Svendborg og Vejle, Pufmidler til det frivillige arbejde og 18 midler til aktiviteter i Vejle, Esbjerg, Kolding og Svendborg. Samarbejdet med Grønland omkring informationsmateriale til nytilflyttere har båret frugt. Der er udkommet en pjece med grundig information om det at flytte til Danmark, og vi har et godt og udfordrende samarbejde med Odense og Esbjerg Kommune omkring Grønlænderstrategien. Unge på uddannelse Forholdene for de grønlandske studerende er forbedret med Nordatlantisk hus. Mange af de grønlandske studerende fra kollegiet på Hunderupvej flyttede med til ungdomsboligerne i Nordatlantisk Hus, og de har fået helt nye og moderne boliger. Der er 25 ungdomsboliger ved Nordatlantisk Hus hvoraf de 15 er øremærket til grønlandske studerende, de andre fordeles mellem færøske, islandske og danske studerende. På den måde fastholdes trygheden samtidig med, at der er mulighed for at udvikle sit netværk. Flytningen til Nordatlantisk Hus har øget behovet for studentermedhjælpere, givet mulighed for flere praktikanter og skabt jobmuligheder i Restaurant Nordatlanten. Alt sammen til gavn for de studerende. Tak 2013 har været et helt udsædvanligt år, som vi aldrig glemmer. Jeg vil gerne takke alle for, at vi landede med benene på jorden. Tak til bestyrelserne både i Det Grønlandske Hus og i Nordatlantisk Hus for det gode samarbejde. Tak til foreninger og frivillige for opbakningen og ikke mindst en stor tak til personalet. Vi har været gennem en kolossal forandringsproces. Det har været spændende, også sejt indimellem, men vi har klaret det sammen. Lad os stadig se fremad sammen og bruge alle de nye muligheder. 10 Det Grønlandske Hus i Odense Årsrapport 2013

Årsrapport 2013 Det Grønlandske Hus i Odense 11

12 Det Grønlandske Hus i Odense Årsrapport 2013

Resultatopgørelse 2013 for Det Grønlandske Hus i Odense Af Linda Rasmussen - regnskabsfører Indtægter Regnskab 2012 kr. Regnskab 2013 kr. Salg af producerede ydelser 1.912.949 1.936.860 Andre indtægter 116.510 189.282 Offentlige tilskud 2.926.200 3.013.259 Finansielle indtægter 8.026 30.817 Indtægter i alt 4.963.685 5.170.218 Udgifter Lønninger 3.808.229 3.392.980 Direkte omkostninger 274.333 124.560 Lokaleomkostninger 262.045 331.347 Salgsomkostninger 115.198 108.262 Administrationsomkostninger 572.532 1.096.666 Autodrift 26.262 30.786 Af- og nedskrivninger af materielle anlægsaktiver 49.738 10.456 Udgifter i alt 5.108.337 5.095.057 Resultat af den primære drift af Det Grønlandske Hus i Odense Regnskabsmæssig fortjeneste ved salg af ejendom, Hunderupvej 61-144.652 75.161 3.600.000 Årets resultat 3.455.348 75.161 Årsrapport 2013 Det Grønlandske Hus i Odense 13

Glimt fra året der gik Af Annette B. Lyberth, kultur og informationsmedarbejder Helligtrekonger gudstjeneste 6. januar 2013 Det Grønlandske Hus og Thomas Kingos Kirke inviterede i fællesskab biskop Sofie Petersen til at afholde Helligtrekonger gudstjeneste. Det var andet år i træk, at biskoppen sluttede julens højtidelighed med en gudstjeneste i Odense. Kim Leine foredrag 10. januar 2013 Det Grønlandske Hus arrangerede i samarbejde med Thomas Kingos Kirke en foredragsaften med forfatteren Kim Leine, der fortalte om sine romaner, sit liv og sit forhold til Grønland. Grønlandsk weekend i Odense Zoo 16 17. februar 2013 Odense Zoo og Det Grønlandske Hus afholdt for femte år i træk grønlandsk weekend i Odense Zoo med slædehunde, grønlandsk kor og information. Havnekulturfestival 2013 31. maj 2. juni 2013 Det Grønlandske Hus var sammen med de nordatlantiske foreninger med til Odense Havnekulturfestival 2013 i et stort telt skråt overfor det endnu ufærdige Nordatlantisk Hus. Der blev informeret om landene, spillet nordatlantisk musik og lavet håndværk. Grønlands nationaldag 21. juni 2013 Grønlands nationaldag blev fejret for sidste gang i huset på Hunderupvej. Samtidig med nationaldagen fejrede Det Grønlandske Hus i Odense sit 40 års jubilæum. Grønlands fodboldlandshold på besøg 2-9. juli 2013 I anledningen af Islands Cup, var det grønlandske fodboldlandshold gået i træningslejr på Fyn, inden de tog til Bermuda. Holdet boede i Det Grønlandske Hus i Odense og spillede flere kampe mod lokale fynske hold. Ekspeditionen til verdens ende 30. april 2013 I samarbejde med Cafe Biografen viste Det Grønlandske Hus filmen Ekspeditionen til Verdens Ende optaget i det nordøstlige Grønland med bl.a. geologen Minik Rosing. Personaleskift 29. august 2013 Det Grønlandske Hus sagde i sensommeren farvel til servicemedarbejder Carl Hansen, der gik på efterløn. Carl har været ansat i Det Grønlandske Hus siden 1997. Afskedsreceptionen var også en 14 Det Grønlandske Hus i Odense Årsrapport 2013

anledning til at sige goddag til Jan Grøn, der er ny servicemedarbejder i Det Grønlandske Hus og Nordatlantisk hus. Første udstilling i Nordatlantisk Hus 9. november 2013 Første udstilling i Nordatlantisk Hus var udstillingen North Atlantic Greeting, der bl.a. præsenterede værker af den grønlandske kunstnersammenslutning Kimik sammen med værker fra færøske og islandske kunstner. Udstillingen er en vandreudstilling sponsoreret af Region Syddanmark. Den udstilles i Esbjerg, Kolding og Flensborg. Farvel og goddag Café Allu 21. november 2013 Den 21. november åbnede Det Grønlandske Hus sin torsdagscafé Café Allu i de nye omgivelser i Nordatlantisk Hus. Der blev taget afsked med den gamle café i kælderen på Hunderupvej den 24. oktober. Årets læreplads 21. november 2013 Til trods for en turbulent forandringsperiode, hvor Det Grønlandske Hus i Odense rykkede teltpælene op, opnåede huset at blive valgt som Årets læreplads på Fyn. Det var voksenelev Heidi Rosa Nielsen, der indstillede sin arbejdsplads til den fornemme pris. Julemarked 30. november 2013 Det traditionelle grønlandske Hus julemarked havde sin debut i Nordatlantisk og blev samtidig til et nordatlantisk julemarked med salgsboder fra alle tre lande. Butikken i Nordatlantisk Hus slog alle rekorder i salg til årets julemarked, hvor over 1.500 mennesker slog vejen forbi. Julekoncert med Rasmus Lyberth 12. december 2013 Rasmus Lyberth holdt sin tredje julekoncert i Odense. De foregående år blev julekoncerterne holdt i Gråbrødre Klosterkirke. I 2013 var koncerten for første gang i Nordatlantisk Hus, hvor over 200 mennesker oplevede den stemningsfulde koncert, der var den første i Nordatlantisk Hus. Udstillinger Martin Velíšek Grønlandske myter og sagn Hanne Brun og Harald Huijser Uagut Det Grønlandske Hus og fhv. forstander Finn Illum Det Grønlandske Hus i Odense gennem 40 år Årsrapport 2013 Det Grønlandske Hus i Odense 15

Kreativitet på tværs 2013 var et år med fokus på Nordatlantisk Hus ikke mindst i kultur og informationsafdelingen, hvor der blev lagt meget energi i at forberede flytningen og planlægge indvielsen og sætte gang i tværkulturelle initiativer, der involverede både Grønland, Færøerne og Island. Af Annette Lyberth, kulturog informationsmedarbejder Det har altid været ønsket, at det folkelige og foreningsmæssige fik plads i Nordatlantisk hus. Derfor blev der op til åbningen sat en række initiativer i gang, der skulle inddrage de kommende brugere af huset, give dem mulighed for at præge huset med deres kreativitet og give huset sin helt egen nordatlantiske identitet. Strik nordatlantisk Under fællestitlen strik nordatlantisk strikkede og syede over halvtreds kreative kvinder fra Grønland, Færøerne, Island og Danmark til Nordatlantisk Hus. Resultatet blev smukke vægtæpper i sælskind og strik. Smukt dekorerede puffer samt en indstrikket kajak og hundeslæde. De smukke håndlavede ting er helt unikke og er blevet et kendetegn for huset. Strik nordatlantisk blev lavet i samarbejde med tekstilværkstedet i Kulturmaskinen i Odense, Odense Havkajakklub og nordatlantiske foreninger og frivillige. Nordatlantens ansigter Til åbningen af Nordatlantisk Hus kom en række smilende portrætter gæsterne i møde på vej over broen til Byens Ø. Portrætterne viste mennesker i alle aldre og med vidt forskellig baggrund, dog med det tilfælles, at de alle på en eller anden måde havde tilknytning til enten Grønland, Island eller Færøerne. Portrætterne var del af fotoudstillingen Nordatlantens ansigter, der blev lavet specielt til åbningen 9. november af fotograf Knud. Fl. Larsen. Formålet var at vise mangfoldigheden i de nordatlantiske lande, og understrege Nordatlantisk Hus rolle som et mødested for alle. Udstillingen viste sig at have en rækkevidde langt ud over åbningsdagen, Senest blev den brugt igen, da Regentparret besøgte Nordatlantisk Hus den 19. juni 2014. Nordatlantisk kor Åbningen bød også på musik. 70 sangglade mennesker, samlet i et stort nordatlantisk kor, sang på islandsk, færøsk og grønlandsk. Det var de to korledere Sigga Eythórsdóttir og Aviaja Lumholt, der på en intensiv øve-weekend fik lært kormedlemmerne at synge på hinandens sprog. Glæden ved at synge sammen var stor og blev genopdaget, da et mindre kor på 30 sangere blev samlet i anledning af Regentparrets besøg. Der er nu taget initiativ til at samle et permanent nordatlantisk kor med fast korleder. 16 Det Grønlandske Hus i Odense Årsrapport 2013

Travlhed i socialafdelingen 2013 var et travlt år i socialafdelingen i Det Grønlandske Hus i Odense, der oplevede stor søgning til den anonyme rådgivning og desuden havde travlt med at flytte. Af Susanne Hansen og Birgit Jørgensen, socialkonsulenter Det Grønlandske Hus anonyme rådgivninger havde stor søgning i alle afdelinger. Der er rådgivninger og mødesteder i Esbjerg, Vejle, Kolding, Odense og Svendborg. I Kolding har en gruppe grønlændere selv etableret et mødested, som Det Grønlandske Hus ikke har ansvar for, men understøtter, med praktisk hjælp. Allerede inden Nordatlantisk Hus var indviet, var husets socialkonsulenter i gang med rådgivning i de knapt færdige lokaler. Der har heldigvis ikke været problemer med at få brugerne til at flytte med. Omkring årsskiftet 2013-2014 flyttede rådgivninger og de sociale cafeer i Svendborg og Esbjerg til nye lokaler. I Svendborg er rådgivningen nu i Frivillighuset i Havegade og i Esbjerg i Vindrosens nye lokaler i Exnersgade 4. Husets aktiviteter er endnu engang udvidet, idet rådgivningen i Kolding er nyåbnet og har til huse i Frivillig Kolding. Rikke Johansen Lundblad, der er ansat i de regionale rådgivninger, er til stede tre timer hver mandag. Flytning 2013 var præget af flytning. Administrationen i Odense flyttede til nye lokaler i Nordatlantisk Hus. Café Allu fik nye, fantastisk hyggelige lokaler på 2. sal, hvor cafegæsterne hver uge nyder den dejlige udsigt over Odense Havn. Mere personale I 2013 fik socialafdelingen opfyldt et længe næret ønske om at få hjælp af en tolk i fire timer hver uge, da Ina Petersen blev ansat som tolk. Ordningen har været en succes til glæde både for personale og brugere. I forbindelse med udvidelse af aktiviteterne i Jylland og nogle øgede uddannelsesaktiviteter, har vores medarbejder Rikke Johansen Lundblad fået udvidet sin arbejdstid, så hun nu har fuld arbejdstid på kontorerne i Vejle, Esbjerg og Kolding, samt opsøgende arbejde på f.eks. efterskolerne i Jylland. Besøg Det Grønlandske Hus i Odense fik i 2013 besøg af en række grønlandske politikere. Nick Nielsen, Medlem af Naalakkersuisut for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling Sara Olsvig, medlem af Folketinget Martha Lund Olesen, Medlem af Naalakkersuisut for Familie og Justitsvæsen Finansudvalget for Grønlands Parlament, Inatsisartut. Årsrapport 2013 Det Grønlandske Hus i Odense 17

Åben anonym rådgivning Henvendelser efter køn i 2013 I 2013 har den åbne og anonyme rådgivning haft henvendelse fra i alt 304 herboende grønlændere. Der har været kontakt til 187 kvinder og 116 mænd og 1 uoplyst. Ud over de 304 personer, der har været i kontakt med rådgivningen, har der været kontakt til de pågældendes børn og ægtefæller. Kvinder 62% Uoplyst 0% Mænd 38% Henvendelser efter bopæl i 2013 Det Grønlandske Hus rådgivning er fordelt bredt ud over Region Syddanmark. Diagrammet viser, at den åbne og anonyme rådgivning er koncentreret i de byer, hvor husets væresteder er, nemlig i Odense, Svendborg, Vejle og Esbjerg. Som noget nyt tilbydes der i 2014 åben anonym rådgivning fra frivillig i Kolding. Henvendelser på baggrund af tilflytningstidspunkt til Danmark Hvis man ser bort fra tallet i uoplyste i diagram 3, er det tydeligt at se, at der er mange henvendelser fra folk, der er flyttet til Danmark inden for det seneste årti. Ifølge Danmarks statistik har der i 2013 i Region Syddanmark været en netto tilgang på nye tilflyttere på 104 personer. 18 Det Grønlandske Hus i Odense Årsrapport 2013

Økonomisk støtte Det Grønlandske Hus modtog i 2013 både privat, kommunal og statslig støtte. Af Susanne Hansen og Birgit Jørgensen, socialkonsulenter Til stor glæde besluttede folketinget at videreføre støtten til det sociale arbejde som ydes i de Grønlandske Huse, så de 400.000 kr. Det Grønlandske Hus i Odense har fået fra satspuljemidlerne også bliver udbetalt i 2014. Støtte fra alle kommuner I løbet af året har den sociale afdeling også søgt om midler til frivilligt socialt arbejde i kommunerne: Vejle, Svendborg, Kolding, Esbjerg og Odense, og har fra alle kommuner modtaget små og store beløb, som gør det muligt at videreføre projekterne i de enkelte kommuner. Støtte til humanitær fond Lokale loger har ydet generøse tilskud til husets lille humanitære fond, en pulje der deles ud af i specielle tilfælde, hvis ingen andre har mulighed eller pligt til at yde hjælp. Både Odd Fellow i Odense og Soroptimisterne gav bidrag i 2013. Årsrapport 2013 Det Grønlandske Hus i Odense 19

Frivillighed i Det Grønlandske Hus Det Grønlandske Hus arbejder på at opbygge et netværk af frivillige, der kan støtte og vejlede grønlandske borgere. Af Mariann Rosenstand, frivilligshedskoordinator I 2013 og 2014 er Mariann Rosenstand ansat som frivilligkoordinator i Det Grønlandske Hus. Hendes opgave er at koordinere frivilligarbejdet for ca. 12-18 frivillige, lave kurser og frivilligdage, og implementere Grønlænderstrategien, hvilket blandt andet indebærer at finde mentorer til nytilflyttede grønlændere efter integrationsforløb hos Dansk Flygtningehjælp. Derudover samarbejder Mariann Rosenstand med andre frivillige organisationer i Odense Kommune og med socialkonsulenterne i Det Grønlandske Hus omkring udviklingen af det frivillige arbejde. Det frivillige arbejde finansieres bl.a. af puljen til frivilligt socialt arbejde til fordel for socialt truede mennesker - PUF. Udfordringer i det frivillige arbejde Det frivillige netværk i Det Grønlandske Hus består både af danske og grønlandske frivillige. Det er dog en udfordring at finde dobbeltsprogede frivillige med nødvendige ressourcer til at indgå i det frivillige arbejde, da der ikke er samme tradition i Grønland for at lave frivilligt arbejde, som der er i Danmark. Derfor arbejdes der målrettet på at rekruttere frivillige i de grønlandske foreninger og blandt studerende, der holder til i Nordatlantisk Hus samt i ressourcestærke grønlandske kredse. Arbejdet med frivillighed sigter mod At bidrage til at nytilflyttede og herboende socialt udsatte grønlændere får en oplevelse af et værdigt liv med et tilfredsstillende livsindhold. At ruste herboende socialt udsatte grønlændere til at begå sig og aktivt skabe en ønsket tilværelse i det danske samfund. At bidrage til en mere nuanceret opfattelse af herboende grønlændere blandt danskere. Frivilligopgaver Mentor for nytilflyttede grønlændere Mentor for studerende Voksenven for grønlandske børn Voksenveninde for grønlandske mødre Reservebedsteforældre Besøgsven til grønlandske borgere indlagt på Odense Universitetshospital samt plejehjem Lektiehjælp Hjælpere i torsdagscaféen - Cafe Allu Rekruttering af frivillige Det Grønlandske Hus rekrutterer frivillige via Det Grønlandske Hus hjemmeside, Facebook, studiestartmesse SDU, opslag på uddannelsesinstitutioner, www.frivilligjob.dk og ved at opfordre personer i Det Grønlandske Hus netværk til at blive frivillige. Har du lyst til at gøre en forskel i forhold til nytilflyttede grønlændere eller udsatte grønlændere bosat i region Syddanmark, så er du velkommen til at kontakte frivilligkoordinator Mariann Rosenstand - mro@dgh-odense.dk. 20 Det Grønlandske Hus i Odense Årsrapport 2013

Grønlænderstrategien Positive forventninger til samarbejdet med kommunerne om grønlænderstrategien. Af Susanne Hansen og Birgit Jørgensen, socialkonsulenter I 2013 startede samarbejdet med Odense og Esbjerg kommuner om iværksættelse af Grønlænderstrategien en indsats med midler fra staten til formalisering af samarbejdet mellem kommuner og private aktører på grønlænderområdet. Midlerne er givet til de fem største kommuner i Danmark, så både Odense og Esbjerg skal implementere nye rutiner for samarbejde. For Odense Kommunes vedkommende har Det Grøn landske Hus været inddraget meget tidligt i processen, og der er positive forventninger til samarbejdet. I Esbjerg er processen ikke helt så langt fremme endnu, men også her er forventningerne positive. God kontakt i Grønland Socialkonsulenterne i Det Grønlandske Hus har i 2013 haft god og hyppig kontakt til de grønlandske politikere og folketingsmedlemmer. Dermed er der skabt gode kontakter, som kan bruges til at udveksle oplysninger og gøre livet nemmere, for de mennesker huset yder service til. Grønlandske foreninger Ilisarisa, Fredericia Nasigfik, Esbjerg Qarssoq, Vejle Ujaloq, Svendborg Ulo, Sønderjylland Umiaq, Odense Inussuk, Nørre Nebel Se mere på www.dgh-odense.dk Grønlandske rådgivningskontorer og mødesteder Odense Café Allu - Det Grønlandske Hus i Odense Nordatlantisk Promenade 1, 2. sal 5000 Odense C Svendborg Frivilligcenter Sydfyn Kontakt mellem mennesker Havnegade 3 5700 Svendborg Vejle Vestergade 16 C Oven på Parasollen 7100 Vejle Esbjerg Exnersgade 4 6700 Esbjerg Kolding Slotsgade 22 6000 Kolding Årsrapport 2013 Det Grønlandske Hus i Odense 21

Grønlandske elever på efterskole Uddannelsesvejlederne har året igennem haft travlt med at modtage og vejlede de 81 grønlandske elever, der startede på efterskole i 2013, men der har også været tid til hygge. Af Marianne Batseba Jensen og Mette Lund, uddannelsesvejledere I 2013 startede der 81 grønlandske unge på efterskoler i Region Syddanmark. Ved årets udgang havde der været 15 afbrud, hvoraf tre desværre måtte stoppe på grund af sygdom. Fem af de elever, der stoppede på efterskole, var fra Tasiilaq i Østgrønland. Ankomst Udmeldingen fra Sprogcentret i Sisimiut om årets efterskoleelever kom sent i år. Derfor nåede uddannelsesvejlederne uheldigvis ikke at holde møde for de kommende kontaktfamilier. Der er nu kommet en ny leder af Sprogcentret, og der satses på bedre tid til forberedelse i 2014. Modtagelsen af de grønlandske efterskoleelever er et stort logistisk arbejde, som foregår i samarbejde med Sprogcentret i Sisimiut og de andre grønlandske huse i Danmark. Da nøglepersoner i Sprogcentret i foråret blev udskiftet, har modtagelsen af efterskoleeleverne i 2013 været mere kaotisk end sædvanligt. De fleste elever ankom dog i løbet af to weekender, men der var nogle, der kom drypvis på hverdage, og det krævede en del personalemæssigt at få de elever, som kontaktfamilierne ikke kunne hente, bragt til det sted, de skulle være. Efterskoletræf Uddannelsesvejleder Mette Lund deltog i november i efterskoletræffet for alle grønlandske efterskoleelever i Region Syddanmark arrangeret af Glamsbjerg Efterskole. Det var som sædvanlig hyggeligt. Der blev blandt andet holdt fodboldturnering og gruppen fik lavet en flashmob video, hvor de sang en kendt grønlandsk popsang i Rema 1000, som forældre og venner kunne se på YouTube. Der blev også udvalgt en efterskoleelev til at holde en lille tale til Julehilsen til Grønland fra Vejle. Vejledning til elever Alle grønlandske efterskoleelever fik tilbudt vejledning i december måned. Efterskoleeleverne fra Fyn mødtes i Nordatlantisk Hus, mens elever fra efterskoler i Syd- og Sønderjylland mødtes på Kildevæld Efterskole. Selvom der var sendt invitation til alle efterskoler med brev, er der altid nogle elever, der ikke reagerer på invitationen. Efterfølgende var der derfor en del henvendelser fra elever, der ikke havde deltaget i erhvervsvejledningen, så uddannelsesvejlederne måtte afsted til flere skoler for at give yderligere erhvervsvejledning. Vejledning til skoler De to uddannelsesvejledere i Det Grønlandske Hus har løbende besøgt de efterskoler, der har henvendt sig omkring problemer med deres grønlandske efterskoleelever. Problemerne skyldes ofte manglende dialog på grund af sproglige barrierer. Uddannelsesvejledernes rolle er dog ikke kun tolkning, men også at forklare den grønlandske kultur og omgangsform og udrede misforståelser mellem lærere og elever. Sårbare elever Efterskolernes indtryk er, at mange grønlandske elevers faglige og sproglige forudsætninger er blevet dårligere. Det sker også, at der er efterskole elever, der kommer på efterskole i Danmark uden at skoler, kontaktfamilier eller Det Grønlandske Hus er informeret om elevernes handicap eller svære sociale forhold. I de tilfælde kommer eleven ofte i klemme imellem forskellige systemer og forventninger. 22 Det Grønlandske Hus i Odense Årsrapport 2013

Grønlandske højskoleelever Uddannelsesafdelingen efterlyser bedre samarbejde omkring grønlandske højskoleelever. Af Marianne Batseba Jensen og Mette Lund, uddannelsesvejledere selv henvende sig til højskolerne for at få informationerne. Da de grønlandske elever på Brenderup Højskole og Vejle Idrætshøjskole skulle modtage erhvervsvejledning, var det desværre ikke uden problemer, da ordningen med Center for Højskoler i Grønland ikke fungerede som ønsket. Uddannelsesafdelingen modtog ikke automatisk information om højskoleeleverne og deres handleplaner, men måtte IT-registrering kan hjælpe Uddannelsesvejleder Marianne B. Jensen mødtes derfor på et seminar på Brenderup Højskole med Center for Højskoler i Grønland og Departementet. Man vil arbejde for at få det til at fungere bedre, blandt andet gennem IT-systemet, hvor eleverne er registeret med handleplaner. Unge grønlændere hjælpes i gang Det Grønlandske Hus har i 2013 fået tildelt midler til unge mellem 15 og 18, for at hjælpe dem i gang med en erhvervsuddannelse i Danmark. Af Marianne Batseba Jensen og Mette Lund, uddannelsesvejledere Projektansat Mariann Rosenstand varetager den spændende opgave at hjælpe unge grønlændere mellem 15 og 18 år i gang med en erhvervsuddannelse. Hun har bl.a. udarbejdet en brochure om tilbuddet, som blev omdelt af uddannelsesvejleder Marianne B. Jensen i forbindelse med uddannelseskaravanen i Grønland i november måned. Fokusområde Da der i uddannelsesstrategien fra Grønlands Selvstyre lægges op til, at flere unge kommer på efterskole- og højskole ophold, fik Det Grønlandske Hus i Odense bevilget yderligere midler til unge målgruppen i 2014, og fik dermed mulighed for også at ansætte Tuperna Madsen som projektmedarbejder. Tuperna, der er dobbeltsproget grønlandsk-dansk, skal være i tæt dialog med de unge grønlændere omkring mulighederne indenfor erhvervsuddannelser i Danmark. Årsrapport 2013 Det Grønlandske Hus i Odense 23

Grønlandske studerende 2013 Fakta Uddannelsesafdelingen modtog 119 ansøgninger 88 studerende fik bevilling 28 studerende afbrød deres uddannelse De fleste, der afbryder, starter på en ny uddannelse umiddelbart efter enten i Danmark eller i Grønland. Afbrydelser skyldes oftest sproglige og faglige problemer ikke personlige. En del studerende har dog personlige problemer, men de arbejder med dem og tager imod hjælp f.eks. i form af psykologsamtaler. Tilbud Fællesspisning første onsdag i hver måneden inklusiv sommer og juleafslutning Intro-arrangement Studieteknik og coaching - op til 3 samtaler pr. studerende Integrationstilbud til Odense for nye studerende. Støttet af: Frafaldsmidler fra Grønlands Selvstyre Færdiguddannede 2. Fysioterapeut 2. web-integrator 1. Bygningskonstruktør 1. Grunduddannelsen til sosu-hjælper 1. Cand. scient. i biologi 3. STX 1. Radiograf 1. HTX 2. GSK 1. Bachelor i Design og Business 1. Dansekursus Allingham 1. Grundforløb til kok 1. Gundforløb som datatekniker 1. Folkeskolelærer 1. Bachelor i Design 1. HHX IBC 1. Grundforløb HG Avalak - Odense er de studerendes lokalforening på Fyn Foreningen arrangerer fester og oplevelser for grønlandske studerende. Hvis du er ny grønlandsk studerende i Region Syddanmark, er det en god ide at melde sig ind i Avalak, hvor du kan møde nye venner. odense@avalak.dk 24 Det Grønlandske Hus i Odense Årsrapport 2013

Odense en god studieby Odense er Danmarks tredjestørste by Byen er stor, men alligevel ikke større end, du hurtigt føler dig hjemme og tryg. Du kan godt møde folk, du kender på gaden. Odense er Danmarks cykelby nummer et. Byen er kendt for sine gode cykelstier, der bl.a. strækker sig helt ud til Syddansk Universitet. Det er forholdsvis nemt at finde bolig i Odense. Du kan bo både godt og centralt, hvis du søger i god tid. Selv hvis du er sent ude, er det ikke så svært som i andre større uddannelsesbyer. I Odense er der mange forskellige uddannelsesinstitutioner og derfor også rigtig mange forskellige uddannelser at vælge imellem. Som studieby udmærker Odense sig ved Et godt studenterliv med studiestartsfest, kulturarrangementer, og gode muligheder for fritidsaktiviteter. Mange studerende kommer fra andre byer i Danmark. Derfor er alle nye, og det er nemmere at finde venner. Byens største uddannelsesinstitution Syddansk Universitet er samlet på ét sted, så man ikke som i flere andre uddannelsesbyer skal have undervisning forskellige steder i byen, og man får et godt overblik over stedet. Årsrapport 2013 Det Grønlandske Hus i Odense 25

26 Det Grønlandske Hus i Odense Årsrapport 2013

Det Grønlandske Hus i Odense Det Grønlandske Hus i Odense er en selvejende institution, der finansieres med midler fra Naalakkersuisut Grønlands Selvstyre og Odense Kommune. Huset løser serviceopgaver inden for uddannelse, socialformidling, informations- og kulturopgaver og assisterer grønlandske borgere i Syddanmark. Huset samarbejder med danske og grønlandske myndigheder, organisationer og institutioner. Geografisk dækker Huset Region Syddanmark. Huset flyttede 9. november 2013 ind i Nordatlantisk Hus på 1. sal. Det Grønlandske Hus i Odense Nordatlantisk Promenade 1 5000 Odense C Tlf. 6613 7085 info@dgh-odense.dk www.dgh-odense.dk Åbningstider Mandag til onsdag: kl. 9-16 Torsdag kl. 9 18 Fredag kl. 9-14 Telefonerne åbner kl. 11 Café Allu ligger på 2. sal og er åben torsdag fra 13 18 Åbningstider i butikken Torsdag 13-18 Fredag 13-18 Lørdag 11-14 Årsrapport 2013 Det Grønlandske Hus i Odense 27

Det Grønlandske Hus i Odense Nordatlantisk Promenade 1 5000 Odense C Telefon 66 13 70 85 info@dgh-odense.dk www.dgh-odense.dk 28 Det Grønlandske Hus i Odense Årsrapport 2013 Design og tr yk: OAB-Tr yk a/s, Odense