MØLLEN DECEMBER 2009. Nissen på vej ind i grøn blok. Kontaktblad for Dybbøl-Skolen www.dybbol-skolen.dk



Relaterede dokumenter
Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Nyhedsbrev -for Klub Sølyst december 2010

Information: I uge 3 vil I møde flere vikarer, da vi har Dorthe og Karina på kursus i 3 dage samt Anni og Pernille i 2 dage.

Kære forældre! Hej SFO. Hej Minu ser. Fredag den 29. juni 2012

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Nyhedsbrev December. Hockey finale Aab Hallen. Dus Mellervang. Dus Mellervang Frøstrupvej Aalborg Øst

KONTAKTEN Øster Snede Skole

Nyt tilbud for alle børn 2 tirsdag om måneden: Fællesfødselsdagstur for august og september:

Skolebussernes holdeplads

Nyhedsbrev Januar/februar

Dus Mellervang. Årets Karneval i Aalborg Øst

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

Støv og Lommeuld Nr. 4 mandag d. 30/

Fællesspisning Tusind tak til støtteforeningen for dejlig mad i går aftes, og tak til alle børn og voksne for en hyggelig aften til fællesspisning.

Trivselspolitik på Ejerslykkeskolen

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

Dus Mellervang. Børnerådet. Dus Mellervang Frøstrupvej Aalborg Øst. Nyhedsbrev januar

Velkommen til Brenderup og Omegns Realskoles SFO

Formandens beretning 2012/2013

Skolefritidsordningen ved Filial Bredebro

Månedsinformation. Skole og SFO

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Nyhedsbrev. Nyhedsbrev for

Jeg håber, at de kommende samtaler jeg og Claus skal have, vil føre til at I vil se nye skolekammerater på Gjerndrup Friskole inden længe.

UGEBREV nr. 79 uge 26

UGEBREV nr. 77 uge 24

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Interview med drengene

Nyhedsbrev - December 2017

bbb Børnebiksen, December Ørbækvej 34, Svendborg, Bulen , Biksen , Banjen

Vallekilde-Hørve Friskole.

Aabenraa Friskoles. Fritidsordning

Den Internationale lærernes dag

Nyhedsbrev April. Sjov og fart. Dus Mellervang. Dus Mellervang Frøstrupvej Aalborg Øst

KONTAKT ELEKTRONISK SKOLEBLAD FOR HØJMARKSKOLEN 2010/11 NR. 1

Månedsinformation. Karup skole og SFO

SFO1 Pavillonen sommer Tlf. nummer: Hjemmeside:

Sidste måneds vinder af tegnekonkurrencen. Vinderen af Sudoku konkurrencen blev Nicolai fra 5.B også et stort tillykke til dig!

Nyhedsbrev november december Kære forældre.

NYT Herskindskolen Maj 2011

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Landsbynyt December 2010

Stensnæsskolen. Vi ønsker jer alle en rigtig dejlig sommer, og glæder os til vi ses igen mandag den 12. august 2013 kl Juli 2013.

Landsbynyt December 2011

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge HUSK. Dagen efter Kristihimmelfartsdag fredag i uge 22- holder SFO lukket.

Dus Mellervang Børnerådsmøde i Pyramiden

Min bog om Baunegård 1

Nyhedsbrev nr. 49. Velkommen til et nyt skoleår. Trafik. Nørreskov-Skolen, den 4. september 2013

Forældrekaffe på tirsdag fra

SFO-NYT sept Løbeklub. Velkommen i SFO til nye såvel gamle børn og forældre.

Arrild Privatskole og Børnehuset

Arrild Privatskole. HUSK: Mandag d kommer fotografen på besøg.

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

F R I S K O L E N I L E M M I N G U G E 3 8. Kære børn og forældre Lemming 23. september 2016 G L A D E B Ø R N L Æ R E R B E D S T

Spørgeskema Undervisningsmiljø klasse

Forældresamarbejdet på Dybbøl-Skolen

Arrild Privatskole. Nyhedsbrev 51/2018. Nyt fra Børnehuset:

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Nyhedsbrev Espe Skole & Børnehave Juni 2018

KONTAKT 12/13 nr. 2. Indhold: O K T O B E R

Nyt fra skolelederen Kære forældre og andre læsere af vores nyhedsbrev!

Henrik Weinkouff Skoleleder

Nyhedsbrev nr. 55. Ferieplan for skoleåret 15/16

VELKOMMEN I BØVLING FRISKOLES SFO

Temauge og karakterer

Karneval i Aalborg Øst

Ny skolegård efter påskeferien.

SFO NYT DECEMBER 2011

Personale: Christa er ansat som pædagogmedhjælper

Højmarkskolen KONTAKT ELEKTRONISK SKOLEBLAD FOR HØJMARKSKOLEN 2009/10 NR. 6

IDRÆTSFORENINGEN. Godt Gået VINTERPROGRAM. 2 o 1 4 / 2 o 15. Idrætsforeningen for udviklingshæmmede, der bor i Aabenraa Kommune.

Nyhedsbrev Juni Fælles. Vuggestuen. Sommerfest torsdag den 25. juni kl 18 er der fælles sommerfest for hele børnehuset og skolen.

November Husk at vi øver Lucia Mandag til fredag kl i danserummet!!!!

S K O L E N Y T. Du kommer ikke langt, hvis du ikke ved, hvor du skal hen. Oliver Cromwell

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Alle ansatte på ØBC ønsker forældre og børn en rigtig glædelig jul, samt et godt nytår. På gensyn i 2012!

Husk! Vi er med på forældreintra

Arrild Privatskole. Nyhedsbrev 16/2018. Et stort tillykke skal lyde til årets konfirmander: Kevin, Robin og Jakob. Nyt fra Børnehuset:

FORÆLDREOVERTAGELSE - 1.c september 08

Det bliver til et torsdagsbrev denne uge, det suser bare derud af med fuld skrald

Vallekilde-Hørve Friskole.

Sommerhilsen fra Solhverv Privatskole.

Nyhedsbrev. Nyhedsbrev for

Tovshøj-avisen Skoleavis for Tovshøjskolen Brabrand Århus

Arrild Privatskole. Nyhedsbrev 46/2017. Nyt fra Børnehuset: Julehygge i december 2017

Nyhedsbrev. uge

SFO1 Pavillonen maj Tlf. nummer:

Kontaktblad for Nordvestskolen, Stormarkafdelingen

Velkommen til september-udgaven af INFO-Billums, hvor vi starter med lidt for både børn og voksne.

NYT HERSKINDSKOLEN & NORDLYSET. Nytårsaften uden fyrværkeri?

JULEBREV Kære Forældre.

SFOen på Højvangskolen

Nyt fra 0. årgang. Nyhedsbrev Fritterhøjen uge

FRITTERENS MÅNEDSBREV

KONTAKT ELEKTRONISK SKOLEBLAD FOR HØJMARKSKOLEN 2008/09 NR. 8

Vi mødtes tidligt i morges i Københavns lufthavn. Efter check-in og security havde vi lidt tid inden afrejse.

Årshjulet: Ekstra frugt eller bær? Kaffepauser: Håndbolddag og Kom ud af Pomfritten :

Transkript:

MØLLEN Kontaktblad for Dybbøl-Skolen www.dybbol-skolen.dk Nissen på vej ind i grøn blok DECEMBER 2009 LÆS BLADET OG FÅ SVAR PÅ BL.A.: - Look strong all day long? - En tur i militæret? - Hvem vinder årets aviskonkurrence? - Hvad er R-klassen? - Hvornår flytter indskolingen i Grøn Blok?...og prøv de spændende opgaver fra 3. d

FERIEPLAN Ferieplan 2009/2010 Juleferie Lørdag den 19. december - søndag den 3. januar 2010 Vinterferie Lørdag den 13. februar - søndag den 21. februar 2010 Påskeferie Lørdag den 27. marts - mandag den 5. april 2010 St. Bededag Fredag den 30. april - søndag den 2. maj 2010 Kristi Himmelfartsferie Torsdag den 13. maj - søndag den 16. maj 2010 Pinseferie Lørdag den 22. maj - mandag den 24. maj 2010 Sommerferie Lørdag den 26. juni 2010 Første skoledag efter sommerferien: Tirsdag den 10. august 2010 Ferieplan for skoleåret 2010/11 1. skoledag efter sommerferien: Tirsdag den 10. august 2010 Efterårsferie Lørdag den 16. oktober - søndag den 24. oktober 2010 Juleferie Onsdag den 22. december - søndag den 2. januar 2011 Vinterferie Lørdag den 12. februar - søndag den 20. februar 2011 Påskeferie Lørdag den 16. april - mandag den 25. april 2011 St. Bededag Fredag den 20. maj - søndag den 22. maj 2011 Kristi Himmelfartsferie Torsdag den 2. juni - søndag den 5. juni 2011 Pinseferie Lørdag den 11. juni - mandag den 13. juni 2011 Sommerferie Lørdag den 25. juni De nævnte dage inklusive.hertil kommer de lørdage og søndage, der ikke er omfattet af ovenstående. Antal skoledage: 201 Vigtige datoer! Lørdag, den 16. januar: Forældrehjælp til flytning af 0. 2. årg. Lørdag, den 23. januar: Forældrehjælp til flytning af 3. og 6. årg. Tirsdag, den 2. februar kl. 19.00: Åbent Hus i Grøn Blok Onsdag, den 23. februar: Møde med alle forældreråd Onsdag, den 7. april: Valgmøde (til ny skolebestyrelse) 2

Om udsigten til LEDER en Grøn Jul, og Grøn Blok Af Jens Birk Thomsen og Lotte Christensen Selvfølgelig skal dette blads leder handle om, at nu kan indskolingen endelig og snart flytte ind i Grøn Blok. Den person i ledelsen, som konstant har været på og organiseret og planlagt og holdt et utal af møder lige siden branden for snart 21 2 år siden og som om nogen har været med til at sætte et fingeraftryk på den nye bygning er konst.souschef og afdelingsleder Lotte Christensen. Vi skylder Lotte en stor tak for ikke kun den ekstra ekstra arbejdsindsats, men også for hendes entusiasme og dygtige indsats for at gøre de sidste par år tålelige og de nye rammer gode. Så det er helt naturligt, at Lotte får ordet lige netop i dette nummer og på denne plads: Den bedste julegave som elever og personale kan modtage i dette skoleår, må helt klart blive den julegave, som desværre først kan afleveres til januar! Men ikke desto mindre venter vi gerne! Det er selvfølgelig Grøn Blok. Og nu ved vi, at alle tidsplaner holder, og at vi derfor i begyndelsen af januar kan flytte ind. Vi er i skrivende stund i fuld gang med, sammen med skolebestyrelsen at planlægge selve flytningen. For det kræver lige lidt planlægning, at skulle flytte 300 børn, alle deres møbler og en hel SFO, for ikke at tale om alt det andet der også skal flyttes. Til selve flytningen planlægger vi med at skulle have hjælp fra jer forældre. Og det håber vi, at I har mulighed for. Så derfor; hold venligst øje med jeres mailboks, forældreintra og skolens hjemmeside. Se også datoer inde i bladet her. I det hele taget vil der komme mere information efter jul. Her inden indflytningen og glæden over at kunne tage vores helt nye indskolingsafdeling i brug, vil jeg benytte lejligheden til, at kigge tilbage på de snart 21 2 år der er gået siden branden. Og set fra min plads, da den første tid med kaos var overstået, må jeg konstatere; hvor har både elever, forældre og personale tacklet udfordringerne fantastisk. Uden jeres store grad af opbakning var vi ikke kommet så godt i mål. Tusinde tak og Godt Gået! Og jeg kan love jer alle, at det bliver rigtig godt. Vi holder en åbent hus aften for alle interesserede forældre inden vinterferien, så I kan komme forbi og se det hele, hvis I har lyst. Det bliver tirsdag den 2/2 kl. 19, mere information på skolens hjemmeside i slutningen af januar. Slutteligt vil jeg ønske alle elever, forældre og medarbejdere i pavillonerne en sidste God jul og Godt nytår i de midlertidige lokaler. Næste år pynter vi op til jul i Grøn Blok. 3

FRA SKOLEBESTYRELSEN Af Karin Schmidt, formand Hold da op, hvor det regner! Det pjasker og sjasker og bliver ved og ved... men det skal nu ikke få lov at spolere julehumøret og glæden over, at vi meget snart kan flytte ind i vores fine nye Grøn Blok! Skolebestyrelsen har holdt 2 møder i oktober og november. Der har været nok at tage fat på: Elevplaner Vi har behandlet et udspil fra kommunen om en harmonisering af rammerne omkring elevplaner. Dermed ikke sagt, at alle skoler skal være ens og lave elevplaner på samme måde. Der er bare visse fælles træk, der skal være på plads så kan vi sagtens få lov at gøre tingene på en måde, der giver mening for os. Kvalitetsrapport 2009 Bestyrelsen har haft den samlede kvalitetsrapport for alle skolerne i Sønderborg Kommune til høring. Kvalitetsrapporten er en skal-opgave, hvor hver enkelt skole har pligt til at bidrage med forskellige oplysninger til kommunen, der så har pligt til at udfærdige en samlet rapport med en vurdering af eget skolevæsen. Så meget arbejde skulle gerne munde ud i en brugbar rapport som alle parter har glæde af i et fremadrettet arbejde for at udvikle og forbedre folkeskolen i Sønderborg... lad os bare sige, at der er plads til forbedringer i rapportens udformning... Budget 2010 Både elever, medarbejdere, ledelse og bestyrelse har gjort sig overvejelser om, hvad vi skal prioritere højest, når den faste, tildelte pengeramme for næste år skal fordeles. Alle er kommet med input og i februarmødet lægger vi os endelig fast på fordelingen vel vidende at der ikke bliver råd til alle ønsker. Byggeriet Som allerede nævnt vi er snart klar til indflytning! Og vi glæder os alle sammen! Bestyrelsen har dog haft en del at se til også i denne periode. Jeg fortalte sidste gang om at vi sammen med forvaltningen og Kommunale Ejendomme har bedt om Syn og Skøn i forbindelse med at vores nye bygning er blevet våd i al regnen. Det er lykkedes at få en hurtig sagsbehandling, der er foretaget en vurdering af Teknologisk Institut og dermed har arkitekter og rådgivere et rigtig godt grundlag for at vurdere, om der skal foretages noget. Vi har ikke set selve rapporten endnu, men de foreløbige meldinger er beroligende. Det er dejligt! Tandklinikken Vi har gennem lang tid rykket for en afgørelse på, hvad kommunen har tænkt sig i forhold til vores tandklinik. Vi er siden foråret 2009 blevet lovet, at vi ville blive inddraget og orienteret, når man skulle beslutte, hvor på matriklen, tandklinikken skulle placeres. Derfor kom det som noget af et chok, da vi i onsdags lige før vores bestyrelsesmøde modtog en mail med det sædvanlige indlæg fra tandklinikken og i det kunne læse, at man slet ikke agter at genopføre en tandklinik på Dybbøl-Skolen. I kan selv læse beskeden andet sted i bladet... Vi har pt stadig ikke fået besked af officiel- 4

le kanaler. Bestyrelsen vil ikke stiltiende acceptere dén afgørelse. Vi vil tage til genmæle og argumentere for vores sag hold øje med Jydske Vestkysten og vores åbne brev til direktøren for Sundhed & Handicap! Valg til Skolebestyrelsen Tja tiden flyver af sted! Den nuværende skolebestyrelse har snart siddet en fuld periode 4 år! Der er valg til bestyrelsen i foråret og den nye bestyrelse tiltræder med starten af næste skoleår, dvs til august 2010. Så har du lyst til medindflydelse på dine børns hverdag, har du idéer og holdninger, der kan præge vores skole og gøre den til et endnu bedre sted at lære og være så meld dig, stil op til bestyrelsesvalget! Det er et spændende stykke arbejde, der giver indsigt og synlige resultater! Der er valgmøde den 7.april 2010! Sæt kryds i kalenderen!!! Og så vil jeg gerne sige tak for i år og ønske alle vores elever, deres forældre, alle vore medarbejdere, skolens ledelse og de øvrige i bestyrelsen en Rigtig Glædelig Jul og et Godt 2010! PERSONALESITUATIONEN Af Skoleinspektør Jens Birk Thomsen Heldigvis har personalet endnu ikke været hårdt ramt af influenzaen. Til gengæld har vi haft en del anden sygdom, både korte- og langvarige. Det har betydet, at vi har brugt forskellige vikarer, som det vil føre for vidt at remse op her. Lærer Henriette Damsbo vender tilbage efter sin barselsorlov. Efter nytår overtager hun bl.a. dansk- og klasselærerfunktionen i 5.a. Malene Poulsen som indtil nu har været ansat i Henriettes vikariat forbliver på skolen og løser i første omgang forskellige vikaropgaver. Dog beholder hun 8.b til engelsk. På kontoret har vi ansat en ny kontormedhjælper, Heidi Jørgensen. Psykologsituationen: Efter at vi nu i næsten et år har været uden fast skolepsykolog p.gr.a. langtidssygdom, er der nu ansat ny psykolog. Den faste psykolog, som er knyttet til Dybbøl-Skolen Merete Nørøxe er netop startet og derudover er der ansat en psykolog Karen Bergmann på deltid til at hjælpe med at rydde op i ventelisterne. Vi havde efterhånden 17 elever på venteliste, heraf er de fleste indstillet før sommerferien. Tak til berørte familier for udvist tålmodighed og velkommen til både Merete og Karen. 5

DET LILLE ELEVRÅD Af Mathias 5.a og Sille 5.d Det lille elevråd består af børn fra 3.- 5. klasse. To elever fra hver klasse repræsenterer klassens meninger, holdninger og forslag. Af og til kommer man til et møde. Her siger hver klasses repræsentanter, hvad klassen synes der evt. kan forbedres osv. Det er rigtig sjovt at være med i elevrå- det og være med til at bestemme noget. Dybbøl Idræts- og Ungdomsforening Kom ud og dyrk idræt, samtidig med I har det sjovt. Kiosken Et tilbud til dig fra 6. klasse og op efter Af Lone Lundin Vi kan hver dag levere friskbagte - og næsten altid - lune grovboller samt frisksmurte sandwich. Og som noget nyt sælger vi nu hver dag pastasalater. Prisen for en sandwich eller pasasalat er kun DKK 20,00. Hver onsdag en overraskelse, der f.eks. kan være lune pizzasnegle. Herudover sælger vi vand både med og uden smag, juice, smoothies, ostehaps, youghurt, frugt, Alpen (en slags müslibar) og riskiks. Har du et godt forslag til hvad vi evt. ellers kunne sælge, er vi altid åbne for nye ideer. Du ønskes en rigtig glædelig jul og godt nytår. Vi har hold i: - Badminton - Fodbold - Håndbold - Gymnastik - Løb - Tennis Se mere på: WWW.DYBBOL-IU.DK ÅBNINGSTIDER 10.25 10.40 11.50 12.05 9 kl. juletræ 6

Gnisten tilbage i 5.d Af Annemette Hjortlund og Louise Christensen, 8.a 5.d på Dybbøl-skolen deltog i konkurrencen Project Zero for at forbedre deres sammenhold i klassen. De endte på en delt andenplads, men fik følelsen af at de havde vundet, fordi klassen fik et fantastisk fællesskab. Det ringer ind til time på Dybbøl-skolen. 5.d sidder i grupper af fem elever. De har lige flyttet klasseværelse. Derfor er eleverne lidt urolige, men alle smiler og ser ud til at have det godt. De sidder og laver papirklip og nogle af pigerne sætter sløjfer i drengenes hår. Sidste år efter sommerferien startede Majbrit Bendtsen på Dybbøl-skolen og blev 5.d s nye klasselærer. Der var mange konflikter i klassen, men det begyndte Majbrit Bendtsen straks at gøre noget ved. Hun tog problemerne alvorligt og lavede forskellige ting med eleverne, så de kunne opnå et bedre fællesskab i klassen. Jeg lavede gruppearbejde, så eleverne kunne lære at arbejde bedre sammen. Hvis de ikke opførte sig ordentligt, skulle de tage Stav 5 frem, og lave opgaver i stedet, fortæller Majbrit Bendtsen. Hun tilmeldte 5.d til Project Zero. Klassen ville lave en sang sammen, og det gjorde en forskel på samarbejdet i klassen. De brugte rigtig mange timer på projektet oppe på skolen, men også hjemme. Jeg tror, at de nød, at det var deres projekt, og de var meget stolte af sig selv, udtaler Majbrit Bendtsen. Rap gav bedre sammenhold Børnene arbejdede hårdt med deres rap. De brugte tyve dage i træk på Project Zero, og de nød hvert sekund. Det var rigtig sjovt at være med i Project Zero, og vi er rigtig glade for at Majbrit tilmeldte os konkurrencen. Vi kom til at arbejde sammen med nogen, som vi normalt ikke er sammen med, råber eleverne i munden på hinanden. Eleverne var rigtig opsatte på deres projekt, og man kan høre, at det er noget, de er stolte af at have udrettet. Hver gang Project Zero bliver nævnt, smiler eleverne af stolthed. Vi synes også at vores sammenhold i klassen er blevet bedre, og at vi snakker bedre sammen. Der er næsten ikke slåskampe eller konflikter i frikvartererne eller i timerne mere, fortæller Sille Johannesen. 7

December på Bülow Skolen Traditionen tro startede vi julemåneden med at afholde Store Pyntedag. Vi fik klippet og klistret. Skolen er blevet pyntet med engle og nisser, juletræer og stjerner. Juletræet blev pyntet og stråler nu med lys her i mørket. Det mindste og det største julehjerte! Den 3. december fik Julie og Signe O fra 4.b lavet skolens mindste julehjerte. Det tog dem et helt modul og et frikvarter. Det er ca 1,2 cm lang og bredden er 5 mm. Vi havde billedkunst og skulle lave julehjerter. Der havde vi læreren Peter Rasmussen. Andre i klassen lavede det største. De 2 børnehaveklasser har haft besøg af deres bedsteforældre. Det var en hyggelig eftermiddag, hvor der blev lavet en flot julekalender til klasserne og pyntet op med fine små juletræer i vinduerne. Eleverne underholdt med forskellige sange inde i gymnastiksalen for alle bedsteforældrene. Jul i Junior-klubben Af Sille 5.d, Dybbøl-Skolen og Sarah 4.kl, Ahlmann-Skolen 8 Vi er rigtig i julestemning i junior-klubben. Der er både blevet bagt julesmåkager og pebernødder. Tiden bruger vi også på at lave julegaver til familien og vennerne. Julepynt og dekorationer bliver der også lavet. Der er blevet pyntet op i klubben. Vi hører musik når vi laver gaver og når vi spiser. 4. klasserne og 5. klasserne leger alle sammen. Så der er ikke nogen der sidder selv. Vi syer og tegner, så det er rigtig hyggeligt. Indtil videre har det været rigtig sjovt og hyggeligt i klubben, og det bliver det også ved med. God Jul til alle.

7. c Dybbøl Skolen vinder af årets aviskonkurrence! Af Praveena og Louise 7.c Tirsdag den 24/11 tog vi med bussen til Esbjerg. Vi fik besked på at mødes på skolen kl. 7. 30. Vi var forberedte og spændte på turen til Esbjerg Fiskerimuseum. Da vi var noget halvvejs med bussen uddelte Gurli G., vores tysklærer en kuvert til alle. Hun fortalte os, at der var opgaver i, som vi skulle løse, og det troede vi os på, indtil vi blev nysgerrige, og vi begyndte at kigge nærmere på kuverten. Vi opdagede hurtigt at kuverten indeholdte en side, som mindede meget om den avisforside, som vi sendte ind til aviskonkurrencen. En af overskrifterne lød: 7. c Dybbøl Skolen vinder af årets aviskonkurrence! Vi blev vildt glade og overraskede, især da vi mente at avisen sidste år var bedre. Siden var en hilsen fra vores klasselærer Birthe L., som ikke kunne være med, da hun var på vej til Rom. Vi ankom til Esbjerg. Vi gik ind og satte os i en sal, hvor der var stole og borde. Vi fik tilbudt scones og noget at drikke. Vi blev budt velkommen af redaktøren af Jydske Vestkysten. Hele klassen blev fotograferet. Derefter blev redaktørerne af vores avis, som hedder Harmoni, interviewet af en journalist. Vi fik udleveret vores præmier, som var et abonnement til Jydske Vestkysten og en check på 1500 kr. Men det bedste var nu alligevel, at vi skulle i biografen og se New Moon. Vi fik en stor cola og en slikpose. Det var en fantastisk tirsdag, som vi aldrig vil glemme. Vi er gået videre i den landsdækkende konkurrence, og vi håber selvfølgelig på at vinder. Juubii juubii jee! Vi i 0.B blev MEGET, MEGET overraskede og glade, da vi fik at vide, at vi havde vundet 1000 kr til klassekassen i en trafikkonkurrence. Vi skulle lave nogle opgaver om trafik, som vi gjorde og sendte ind. Og YES, vi vandt!!! Vi vil vente med at bruge vores præmie til vi er flyttet i vores nye klasselokale i Grøn blok. Måske vi vil købe en spændende ting el. få en oplevelse for pengene. En rigtig god julehilsen fra os i 0.B. 9

Overlevelsestur for 6.b! Skrevet af Sara Hjelm 6.b Vi gik og snakkede på vej til det sted, hvor vi skulle mødes med Thomas K. Sonne Schmidt, som var vores kaptajn. Vi fik en kort intro og derefter skulle vi hente vores ting og samles i et lille klasseværelse. Imens vi lige spiste en lille bid mad, fik vi uddelt kort over området vi befandt os på, og en rute vi skulle ud på med 4 poster med samarbejdsøvelser og andre opgaver, og vi begyndte lige så stille alle sammen at forstå, at de altså ikke tog gas på os og at det ville blive meget hårdt. Lige inden vi gik, skulle vi af med mobiler, ure, madpakker slik og tyggegummi, og hvis de fandt noget, ville vi alle blive straffet. Vi blev delt op i 2 hold, og med hvert hold gik en af soldaterne med. Vi skulle stille os op i geledder, ligesom rigtige soldater, og på denne måde skulle vi også gå. Ude på posterne var der opgaver som f.eks.: lave et T ud af nogle brikker der ligger. Og find ud af hvor Julefrokost i 4.d varmt vandet er. Og over ca.1 1 2 m høj stang og under 1 2 meter høj stang uden at røre dem. Der blev man nødt til at samarbejde og bære hinanden. Se hvor mange man kan stå på en avis, hvis den bliver mindre og mindre. Og gætte hvor lang en afstand er, og hvad klokken var o.s.v. Om morgenen fik 2 af os et kort og vi blev igen delt op i 2 hold. Ude foran lå 2 bårer, som der måtte sidde en på hver, alle andre havde bind for øjnene og de skulle skiftes til at bære båren. Den der sidder på båren har ikke bind for øjnene og skal styre alle 12 personer hen til en gård, der ligger ca. 2 km derfra. Der skulle alle være med til at lede efter vores morgenmad. Der var lige 1 1 2 kiks til hver, som man kunne dyppe i marmelade eller nutella. Derefter gik vi til kasernen, hvor vi fik en rundvisning og et diplom. Derefter gik vi til skolen, hvor vi havde normal skole indtil vi fik fri. Den 26. november var vi til julefrokost i multihuset. Vi gik model, og det så flot ud. Vi dansede til god musik, og mens vi spiste, var der også musik. Vi legede sjove lege, spiste god mad, og vi sang julesange for de voksne. Vi sluttede aftenen med at spise to lækre kager. Glædelig jul 10

3. d s opgaver 11

12 Jule

kalendere i Multihuset 13

Jul på slottet Af 1.c og klasselærer Charlotte Torp Fredag d. 27. november var vi på Sønderborg Slot. Vi så en stor julekalender, hvor der boede en gammel nisse på 800 år. Den hed Nisse Puk og boede bag låge nummer 24. Selvom det kun var november, fik vi heldigvis alligevel lov til at åbne et par låger i kalenderen. Bag en af lågerne var en salutkanon, der blev brugt hver gang manden på slottet fik et barn. Bag en anden af lågerne var der pebernødder til os. Der var en dame, der fortalte om slottet og om de ting, vi så i julekalenderen, og imens smed Nisse Puk blandt andet et par kæmpe store gamle underbukser ud af en af lågerne. Vi så en rigtig gammel julekalender, nok 100 år. På slottet så vi også en udstilling med gammelt legetøj og kaniner. Nisse Puk havde stjålet en af kaninerne og kaldte legetøjet for noget gammelt bras. Vi kørte med bus, og da vi kom tilbage til Bülow-Skolen, havde vi snart fri og fik lov til at lege lidt. Det var sjovt at køre i bus, og vi havde en god dag. Cornflakes-toppe Schweitzerpastiller 150 g cornflakes 200 g palmin 200 g flormelis 125 g kakao Revet skal af 2 appelsiner Smelt palminen i en gryde-tag den fra varmen og rør flormelis, kakao og reven skal fra appelsinerne i. Vend cornflakes i. Sæt massen i små toppe med 2 teskeer på en plade og stil dem køligt. Opskrifter 14 fra 3. d 500 gr. flormelis 2 æggehvider (helst pasteuriserede) Pebermynteessens 50 gr. chokolade eller chokoladeknapper Bland æggehviderne med flormelis og ælt det til en smidig masse, som smages til med pebermynteessensen. Af massen trilles kugler, som sættes på bagepapir og trykkes i facon. Pastillerne skal tørre inden de pyntes: smelt chokoladen og sæt med en ske eller gaffel en top af chokolade på hver pastil. I stedet kan der bruges en chokoladeknap.

Sønderborg Gadeplans Team FRA SSP En gadeplansmedarbejders fornemmeste opgave er at være der, for de unge der har brug for hjælp. Det kan være lige fra problemer i skolen eller i hjemmet, vold, kærestesorger, misbrug eller noget helt andet. Små problemer kan fylde rigtig meget når man er ung. I Sønderborg Kommune er der ansat to Gadeplansmedarbejdere, pædagog, Maria Winther Lorenzen og Laila Brummer; Som gadeplansmedarbejdere vil vi gerne gøre kraftigt opmærksom på at ansvaret i første omgang ligger hos forældrene. Det er mor og far der skal gå ind og sætte grænser tidligt. Det er dem der bør være opmærksomme på hvor og hvordan deres børn tilbringer deres fritid om de trives og har det godt. Alle må henvende sig til gadeplan - en bekymret lærer eller forældre, en god ven der er opmærksom på at en anden ikke har det godt og selvfølgelig den unge selv. Man kan henvende sig anonymt og få en snak, eller vi kan mødes og se hvad vi kan byde ind med. Der er ingen unge der ryger hash eller begår kriminalitet for sjov. Det bunder som regel i helt andre ting f.eks. lavt selvværd, at den unge føler sig overset, bliver mobbet eller der er problemer i hjemmet. Brug os der er hjælp at hente uanset problemets størrelse. Laila Brummer 2340 3108 Maria Lorenzen 2340 3109 Program for sidste skoledag inden jul, fredag den 18. december 0. 4. årg.: 8.10 9.10: I klasserne 9.10 9.30: Frikvarter 9.30 10.40: I klasserne 10.45 11.25: I Multihuset 2., 3. og 4. årg. sidder på stole og 0. og 1. årg. på gulvet. 11.30: Fri, SFO er åben 5. 9. årg.: 8.10 9.10: I klasserne 9.10 9.30: Frikvarter 9.35 10.15: I Multihuset 7., 8. og 9. sidder på stole, 5. og 6. årg. sidder på gulvet. 10.15: Fri Bülow-Skolen har eget program. 11.30: Fri, SFO er åben. 15

Fysisk aktivitet Af Fagcenter Sundhed Fysisk aktivitet er mere end at gå til fodbold eller en anden sport i fritiden. Fysisk aktivitet er blandt andet fange-leg i frikvarteret, at bevæge sig i matematiktimerne, cykle eller gå til og fra skole, lege med andre børn efter skole, klatre i træer, lege pudekamp, lufte hunden, spille rollespil, løbe en tur med mor og far m.v. Alt dette tæller, når vi hjælper børn og unge til at leve op til Sundhedsstyrelsens anbefaling: At børn og unge under 18 år er fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen. Samt at de er fysisk aktive, hvor de bliver meget forpustet, mindst to gange om ugen i 20-30 minutter. Det fremmer deres kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed. Julearrangement i Multihuset Af forældrerådet i 1.a Mandag den 30. november havde vi stort julearrangement i 1.a. Alle familier havde medbragt mad til en fælles buffet, så der blev rigtig smovset. Mens vi hyggede os med juleklip, fik vi uventet besøg af JULEMANDEN. Han havde sandelig slikposer til alle børn. Nu glæder vi os til påskearrangementet i marts - mon påskeharen kommer på besøg? 16

SFO-DYBBØL SKOLEN Den frie leg er vel stadigvæk vigtig? Af SFO-leder Christian Steen Pedersen I forbindelse med implementering af Mål og indholdsbeskrivelser i SFO - regi, er der dukket mange nye spørgsmål og holdninger op til overfladen. Nogle af de nye tiltag er bl.a. mere dokumentation, nye fokuspunkter, etc. Men hvor er den frie leg så pludselig henne i dette spil? For den frie leg er vel stadigvæk ligeså vigtig som en planlagt leg (fyldte månedsplaner, etc.)? For at synliggøre dette, kan leg anskues ud fra 2 hovedprincipper: 1. Leg der giver plads for børnenes egne spontane og uplanlagte principper. Børnene sætter selv rammerne, laver reglerne, udfylder og besætter rollerne, løser konflikter og udvikler legen. 2. Leg der sættes i gang ud fra en didaktisk/pædagogisk tilgang. Pædagogerne planlægger og igangsætter legen mens børnene har medindflydelse og medbestemmelse indenfor nogle givne rammer. For SFO ens vedkommende er den pædagogiske holdning den, at vi respekterer begge hovedprincipper, og dermed begge former for leg. Dog er det vigtigt at prioritere den frie leg, så den stadigvæk har/får en plads i en i forvejen skemafyldt hverdag, således at især produktive børn engang imellem får mulighed for at deltage i lege, hvor specielt socialiseringen og det sociale samvær har først prioritet. Med dette vil jeg ønske jer alle sammen en rigtig god jul samt et godt nytår. :-) 17

24-7kontakten: Nyt rådgivningstilbud til unge mellem 13 og 23 år 24-7kontakten er et nyt tilbud til unge i Sønderborg Kommune. Vi tilbyder, at du kan få hurtig hjælp, mens du har brug for den og er motiveret for det. Når du kontakter 24-7kontakten, får du svar indenfor 24 timer. Det nye ved 24-7kontakten er desuden, at man kan kontakte os både ved at ringe og sms e, via Facebook, E-mail og via vores hjemmeside, som vi forventer er oppe at køre fra midt i december. Telefon/sms: 28 78 24 24. Facebook.com/24-7kontakten E-mail: 24-7kontakten@sonderborg.dk Hjemmeside: www.24-7kontakten.dk Vi hjælper med både store og små problemer. De mest almindelige problemstillinger, de unge kommer med, er: Problemer med forældre Problemer med kammerater Man føler sig udenfor Man har svært ved at koncentrere sig i skolen, fordi man har mange tanker, der kører rundt, Man er tit ked af det uden helt at vide hvorfor. 24-7kontakten tilbyder i første omgang en afklarende samtale, hvor vi hører om problemet og fortæller, hvordan vi kan hjælpe. Samtidig får du mulighed for at se, om det er noget for dig. Vi kan tilbyde: Rådgivning, vejledning og coaching. Én til flere samtaler, alt efter behov. Hjælp til at få kontakt til andre rådgivnings- og behandlingstilbud. Når du kontakter os, har du mulighed for at være anonym. Vi skal bare vide, hvad du hedder, og så vil vi gerne have dit mobilnummer, hvis vi skulle have brug for at komme i kontakt med dig. Vi har tavshedspligt, og det betyder, at de ting, du fortæller til os, ikke kommer videre til andre. 24-7kontakten er for alle unge mellem 13 og 23 år. Venner, familie, lærere og andre kan også henvende sig på vegne af en ung, de er bekymret for. Vi er til for de unge og laver ikke vejledning med forældre, med mindre den unge selv er med og selv har ønsket at få sine forældre med til en samtale. Giv vores telefonnummer videre til én, du ikke er ligeglad med! Charlotte Møberg Møller, Psykolog i 24-7kontakten 18

Turen til militæret Af Jens Reckendorff, 6.b Torsdag d. 3.12 gik vi fra skolen. Vi skulle ud til det militære område. Da vi kom til en gård, satte vi vores ting og blev budt velkommen. Da vi havde spist, blev vi delt i to hold. Vi skulle ud og klare nogle opgaver. Da vi var færdige, var vi meget trætte og sultne. Vi fik klamt rugbrød med vacumpakket pålæg. Da vi havde spist, skulle vi lave bål. Vi sad længe og lavede snobrød. Det smagte godt. Efter få timers søvn blev vi vækket. Vi skulle på en opgave som gik ud på at vi via et kort skulle finde vores morgenmad ude i skoven. En skulle transporteres på en feltbåre og andre med bind for øjnene. Dagen sluttede på kasernen i flagtårnet. Formålet med turen var at få bedre sammenhold. Lidt om R-klassen Af os fra R-klassen Vi er fire drenge, der går i R-klassen. I R-klassen sidder man på sin egen plads eller ved fællesbordet. Her laver vi lektier, mest dansk og matematik. Nogle gange spiller vi spil f.eks. Uno. Det er sjovt og hyggeligt, og det er rart bare at være sammen. Nogle gange besøger vi hinanden der hjemme, og så får vi morgenmad og spiller fodbold og hilser på hinandens familier. Vi respekterer hinandens måde at være på. Af og til tager vi på fælles tur, bl.a. har vi været ude i skoven og gå. Vi har også gået langs kysten. Før efterårsferien var vi ude i Asserballe, hvor vi kørte go-kart. Når vi er i skolekøkkenet for at bage handler vi i Rema, hvor vi køber ting til at bage med og lidt frugt. I december måned har vi en pakkekalender, og vi har klippet pynt og lavet juledekorationer. Det er dejligt, når der er stille og ro. Og det er dejligt, at der ikke er så mange elever i R-Klassen, fordi så er det nemlig hyggeligt, og så kan man også få hurtigere hjælp. Vi glæder os til at se grøn blok, fordi det er helt nyt, og vi glæder os også til at se, hvordan vores klasseværelse kommer til at se ud. 19

Look strong all day long Af elever fra 6. årgang og idrætslærer Thomas Linnet Hver tirsdag skal hele 6. årgang cykle hele vejen ud til Fitness Syd. Vi er blevet tilbudt at gå i fitness i stedet for at have almindelig idræt. Når vi er kommet derud, klæder vi om i deres fine omklædningsrum. Herefter bliver vi inddelt i to hold. Det ene hold er til spinding, mens det andet hold styrketræner. Udover at træne, får vi også målt vores fedtprocent. Den ene af vores instruktører hedder Allen. Allen er en stor fyr med kæmpestore muskler. Han kommer fra Chelsea, og det siges, han er Sønderborgs svar på Chris MacDonald. Vi synes, det er rigtig fedt at gå i fitness, og vi er glade for at Fagcenter sundhed, Sønderborg kommune, har givet os denne mulighed. For hele 6.årgang kommer nu til at være som Allens motto siger strong all day long. Eksercerpladsen Af Lærke, 6.b Torsdag den 3.december tog 6.b ud til Eksercerpladsen. Nogle af os syntes det var lidt langt at gå, men det var intet i forhold til hvad der ventede. Da vi kom derud, stod der to militær-folk, Thomas og Jens og ventede på os. Vi blev delt op i to grupper og skulle stile os i rækker. Derefter gik holdene ud på en rute. Det var mudret og koldt. Hele turen gik ud på at samarbejde. Den sjoveste øvelse var der, hvor vi skulle få hele holdet over nogle stænger, men der var ingen, der måtte røre dem. Man måtte ikke snakke. Da vi kom hjem fra turen var det allerede blevet mørkt. Vi havde ingen ure, da de var blevet taget fra os i starten. Så til sidst havde vi ingen tidsfornemmelse. Vi skulle spise. Al maden var vakuumpakket og kunne holde i mange år. Det rugbrød vi fik kunne holde sig i 5 år. Det kunne holde sig til 2010 så det var ikke særlig lækkert og smagte ikke godt. 20

Årgangsfest i Klub 54 Af Sidsel og Isabella 7.c Torsdag d. 12/11 var 7. årgang til årgangsfest i Klub 54. Da vi kom derhen, kunne vi selv gå og kigge lidt. Og bagefter blev vi delt op i grupper og vist rundt. Der var en hyggelig stemning, og alle så ud til at hygge sig. Der var mulighed for at købe sodavand og chips og andet, og det var billigt! Der var danserum, stillerum, et billiardbord, bordfodbold, tv er, wii og playstation og ingen havde grund til at kede sig. Personalet havde også lavet små konkurrencer i løbet af aftenen. Du kan komme i Klub 54, hvis du går i 7 kl. og til du er 18 år. Klubben arrangerer også ture til forskellige steder. Hjemkundskab som p-fag Af Frederikke S og Frederikke N fra 7.d Vi er nogle stykker fra 7.d, der har valgt hjemkundskab som p-fag. Vi har haft det 10 gange og lavet en masse forskelligt mad. Vi har bl.a. lavet pandekager, tærter, boller i karry med ris, kanelsnegle, spaghetti bolognese, gulerodssuppe og en masse andet. Her op til jul har vi lavet julesmåkager og æbleskiver. Vi har hygget os med at lave mad, og vi har haft nogle super gode timer sammen. Det har været lidt surt, at vi først har fået fri På Naturskolen med 1.b Af 1.b og klasselærer Annemette Nørgaard Mandag den 7/12 var 1.b på besøg på naturskolen. Det var en rigtig god oplevelse, hvor vi fik lov til at snitte en nisseblyant med en stor dolk. I skoven så vi på årets sidste svampe, stjernemos, dunhammere, agern og meget mere. Inde i naturskolen snakkede vi om, hvad mus spiser og hvem, der spiser musen. Vi så også noget meget sjældent, som vi gerne vil høre, om der er nogen, der ved, hvad er. Vi så en stor klat stjernesnot. Hvis der er nogen, der ved, hvad det er, kan de henvende sig til 1.b s klasselærer, Annemette (NØ). Vi trækker lod om en præmie blandt de rigtige forslag. kl. 15:30 eller 16:00; men ellers har det været nogle super gode timer med rigtig god mad. 21

TANDKLINIKKEN DYBBØL På personalemøde d 8.dec 2009 blev den nye struktur for den kommunale tandpleje forelagt medarbejderne. Der er nu ikke mere tale om en tandpleje delt i 3 distrikter, men om en samlet tandpleje med læge Thomas Lund Sørensen som øverste leder for tandplejen i center for Sundhed og Handicap. Øverste daglige ledere er de to overtandlæger Inge Sandholdt og Merete Dahlberg. Samtidig har man besluttet, at Dybbøl-Skolens tandklinik, der brændte i oktober 2007, ikke genopføres. Børn og unge fra distriktet undersøges, modtager profylakseydelser og behandles fremover fortsat på klinikken i Vester Sottrup. Den behandlende tandlæge er Bernhard Rauer. I de kommende år vil der ske yderligere sammenlægninger af klinikker i andre af kommunens byer samt nyoprettelse af en klinik i 2011/ 2012 et sted i selve Sønderborg. Biblioteket Dybbøl Vi har åbent til og med mandag den 21. december kl.13-17, så det er stadig muligt at hente inspiration til julen: Bøger om julepynt, mad og konfekt. Ideer til lege og underholdning. Gode julehistorier. Julemusik og dvd-film. Spil til bl.a. Playstation 3 og Wii. Biblioteket Dybbøl bliver ÅBENT BIBLIOTEK: Fra januar 2010 bliver det muligt at benytte Dybbøl Bibliotek fra kl. 8 morgen til kl. 22 om aftenen mandag til fredag, og fra kl. 8 til 17 lørdag - søndag. Når der ikke er personale til stede i biblioteket, låser man sig ind med sit sygesikringskort/lånerkort og sin pinkode. Personalet på Dybbøl Bibliotek ønsker glædelig jul og godt nytår! Personalet på klinikken i Vester Sottrup ønsker alle, der har besøgt os en glædelig jul og et godt nytår. Vi glæder os til at se jer igen i 2010 På gensyn Jackie, Jane og Bernhard Bente Dubgaard (klinikleder) 22

TRAFIKHJØRNET Mørketid = lygtetid & reflekser Af Nina Kümpel, færdselskontaktlærer Det er nu rigtig mørkt om morgenen, når eleverne skal i skole. Det er derfor en god idé at checke lygter og reflekser, da det er vigtigt for alles sikkerhed, at andre trafikanter kan se både fodgængere og cyklister. Der er desværre færre elever end normalt, som cykler i skole, da flere og flere enten køres i skole eller tager bussen om morgenen, og det giver problemer på parkeringspladserne. Derfor vil jeg gerne minde om skolens trafikpolitik, som bl.a. pointerer, at skal man aflevere elever på skolen, skal man af hensyn til den øvrige trafik, sætte eleverne af i den afmærkede afsætningszone eller køre ind i en parkeringsbås. Til alle de elever, som kører med bus når I går ud af bussen, lad være med at skrå over parkeringspladsen, men gå ind på fortovet. Når I går på kørebanen er I til fare for både jer selv og andre. Det er næsten umuligt for en person, som sidder inde i bilen, at se en fodgænger i denne mørke tid. Brugt cykelhjelm! Her står færdselskontaktlærer Nina Kümpel med en flækket cykelhjelm. En elev fra en 7. klasse med hjelm styrtede på vej til skole og havde han ikke haft den på, kunne det være gået gruelig galt. Brug cykelhjelm! 23

VIGTIGE TELEFONNUMRE Dybbøl-Skolen Gl. Åbenråvej 20 74 48 64 64 dybbol-skolen@sonderborg.dk www.dybbol-skolen.dk Omstilling til: Skoleinspektør Jens Birk Thomsen Souschef, afdelingsleder Frands Christensen Afdelingsleder Lotte Christensen UU-vejledere Bent Christensen Mike Foss Skolesundhedsplejerske Teknisk Serviceleder Gunnar Andresen Lærerværelset Bülow-Skolen 74 48 64 64 Skolefritidsordningen Dybbøl-Skolen 27 90 01 31 SFO Palmose 74 48 82 64 Skoletandklinikken 8872 4192 (Vester Sottrup) 8872 4185 (Humlehøj-Skolen) 7445 1040 (Reguleringen) Familieafdelingen 88 72 64 00 Skolebestyrelsens formand Karin Schmidt 74 48 58 66 karin@schmidtfamily.dk Skolebladets redaktion: Jens Birk Thomsen, Dybbøl-Skolen Anne Zachariasen, Dybbøl-Skolen Karin Schmidt, Skolebestyrelsen. Langenberg Grafisk. 74 42 45 06