Energimærke. Adresse: kragholmen 200 Postnr./by:

SIDE 1 AF 16 Adresse: kragholmen 200 Postnr./by: 9900 Frederikshavn BBR-nr.: 813-044722-001 Energikonsulent: Claus Olesen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: 342.522 kr./år Energimærke A Forbrug: Oplyst for perioden: Fjernvarme: 01-01-2009-31-12-2009 430.845 kwh Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. B C D E F G C Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred 1.360 kwh 1.100 kr. 5.600 kr. 5,2 år 9 Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred 2.720 kwh 2.200 kr. 11.200 kr. 5,2 år

SIDE 2 AF 16 Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme 3.243 kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning 0 kr./år Samlet besparelse på vand 0 kr./år Besparelser i alt 3.243 kr./år Investeringsbehov 16.800 kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og

SIDE 3 AF 16 renovering. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 2 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder med varm kant 23.090 kwh 18.400 kr. 3 Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsrør med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. 1.510 kwh 1.200 kr. 4 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i terrassedør 5.470 kwh 4.400 kr. 5 Efterisolering af varmefordelingsrør med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. 930 kwh 800 kr. 6 Efterisolering af lette ydervægge med 250 mm. 1.600 kwh 1.300 kr. 7 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til kravene i gældende bygningsreglement, BR08 10.340 kwh 8.300 kr. 8 Udførelse af nyt terrændæk 3.110 kwh 2.500 kr. 10 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder med varm kant. 23.040 kwh 18.400 kr. 11 Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred 970 kwh 800 kr. 12 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i terrassedør 5.460 kwh 4.400 kr. 13 Efterisolering af varmefordelingsrør med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred 770 kwh 700 kr. 14 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til kravene i gældende bygningsreglement, BR08 10.310 kwh 8.200 kr. 15 Udførelse af nyt terrændæk 3.100 kwh 2.500 kr.

SIDE 4 AF 16 Energikonsulentens konklusion og kommentarer Energimærkningen omfatter BLOK A og B. Der er løbende blevet efterisoleret på følgende konstruktioner: Tag: 100 mm + nyt tagpap. Gavle: ca. 125 mm. Loft i cykelparkering: ca. 50 mm. Loft over "svalegang": ca. 100 mm. Bygningen er et flerfamiliehus i 4 plan med ialt 32 lejligheder. Bygningen er opført i 1979. Bygningen omfatter adresserne Kragholmen 200-206. Varmerør i skakte op igennem etagerne er forudsat monteret i opvarmet del af bygning, og medtages derfor ikke under varmtab fra fordelingsledninger. Der er foretaget efterisolering af tag, gavle samt etagedæk vendende mod det fri og uopvarmede rum. Bygningen er et flerfamiliehus i 4 plan med ialt 32 lejligheder. Bygningen er opført i 1979. Bygningen opfatter adresserne Kragholmen 208-214. Varmerør i skakte op igennem etagerne er forudsat monteret i opvarmet del af bygning, og medtages derfor ikke under varmtab fra fordelingsledninger. Det er 1 etagebygning. Der er 1 etagebygning. Bygningen anvendes til beboelse. Bygningen anvendes til beboelse. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Status: Etageadskillelse mod "svalegang" er bestående af gulvbelægning, 50 mm isolering, 220 mm betondæk, 100 mm isolering og afsluttende brædder. Der er blevet efterisoleret med 100 mm. Det antages at der er benyttet isoleringsklasse 39. Etageadskillelse mod cykelparkering + pulterrum: Etageadskillelse mod cykelparkeirng+

SIDE 5 AF 16 pulterrum er bestående af: gulvbelægning, 50 mm isolering, 220 mm betondæk, 100 mm isolering og afsluttende brædder. Der er blevet efterisoleret med 50 mm. Det antages at der er benyttet isoleringsklasse 39. Etageadskillelse mod Altaner er bestående af klinker, 2x60 mm Floormate og 220 mm betondæk. Det antages at der er benyttet isoleringsklasse 44. Det flade tag (built-up tag) er isoleret med 150 mm mineraluld. Der er siden blevet efterisoleret med 100 mm mineraluld. Status: Etageadskillelse mod "svalegang" er bestående af gulvbelægning, 50 mm isolering, 220 mm betondæk, 100 mm isolering og afsluttende brædder. Der er blevet efterisoleret med 100 mm. Det antages at der er benyttet isoleringsklasse 39. Etageadskillelse mod cykelparkering + pulterrum: Etageadskillelse mod cykelparkering + pulterrum er bestående af: gulvbelægning, 50 mm isolering, 220 mm betondæk, 100 mm isolering og afsluttende brædder. Der er blevet efterisoleret med 50 mm. Det antages at der er benyttet isoleringsklasse 39. Etageadskillelse mod Altaner er bestående af klinker, 2x60 mm Floormate og 220 mm betondæk. Det antages at der er benyttet isoleringsklasse 44. Det flade tag (built-up tag) er isoleret med 150 mm mineraluld. Der er siden blevet efterisoleret med 100 mm mineraluld. Ydervægge Status: Ydervæg mod sydvest: 35 cm hulmur isoleret med ca. 125 mm isolering og 10 % kuldebro. Isoleret med A-batts lambda 44. Skillevægge mod uopvarmede rum er udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er isoleret med 100 mm mineraluld. Gavl mod sydøst: 35 cm hulmur isoleret med ca. 125 mm isolering og 10 % kuldebro. Isoleret med A-batts lambda 44. Der er efterisoleret med 125 mm. Det antages at være kl. 39. Udkraget elementdæk. U-værdi er vurderet. Let væg er på terrasse mellem de forskudte ruder. Hulrum mellem beklædninger skønnes isoleret med 50 mm mineraluld. Let ydervæg mod sydvest: Ydervægge er udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er isoleret med 100 mm mineraluld. Gavl mod nordvest: 35 cm hulmur isoleret med ca. 125 mm isolering og 10 % kuldebro. Isoleret med A-batts lambda 44. Der er efterisoleret med 125 mm. Det antages at være kl. 39.

SIDE 6 AF 16 Forslag 6: let ydervæg mod sydvest: Fjernelse af eksisterende beklædning og isolering og montering af indvendig isoleringsvæg på lette ydermure med 250 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Forslag 7: Ydervæg mod sydvest: Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 150 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Status: Ydervæg mod sydvest: 35 cm hulmur isoleret med ca. 125 mm isolering og 10 % kuldebro. Isoleret med A-batts lambda 44. Skillevægge mod uopvarmede rum er udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er isoleret med 100 mm mineraluld. Gavl mod sydøst: 35 cm hulmur isoleret med ca. 125 mm isolering og 10 % kuldebro. Isoleret med A-batts lambda 44. Der er efterisoleret med 125 mm. Det antages at være kl. 39. Udkraget elementdæk. U-værdi er vurderet. Lette vægge mellem de forskudte vinduespartier på terrasse. Hulrum mellem beklædninger skønnes isoleret med 50 mm mineraluld. Forslag 14: Ydervæg mod sydvest: Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 150 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende.

SIDE 7 AF 16 Vinduer, døre og ovenlys Status: Sydvest: Faste vinduer med 1 rude. Vinduer er monteret med 2 lags energirude. Sydvest: Massiv yderdør med isolerede fyldinger og beklædning på begge sider. Nordøst: Oplukkelige vinduer med 3 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Nordøst: Terrassedør og med 1 rude. Dør er monteret med 2 lags termorude. Sydvest: Terrassedør og med 1 rude. Dør er monteret med 2 lags energirude. Forslag 2: Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Forslag 4: Udskiftning af 2 lags termoruder i terrassedør til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Status: Sydvest: Faste vinduer med 1 rude. Vinduer er monteret med 2 lags energirude. Sydvest: Terrassedør og med 1 rude. Dør er monteret med 2 lags energirude. Sydvest: Massiv yderdør med isolerede fyldinger og beklædning på begge sider. Nordøst: Oplukkelige vinduer med 3 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Nordøst: Terrassedør og med 1 rude. Dør er monteret med 2 lags termorude. Forslag 10: Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Forslag 12: Udskiftning af 2 lags termoruder i terrassedør til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant.

SIDE 8 AF 16 Gulve og terrændæk Status: Terrændæk er udført i beton med strøgulve og isoleret med 50 mm mineraluld mellem strøer. Under betonen er isoleret med 150 mm letklinker. Fundamenter er udført i beton. Forslag 8: Fjernelse af eksisterende terrændæk og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Hvis gulve forsynes med gulvvarme øges isoleringen til 300 mm. Overside af slidlag afpasses ny gulvbelægning. Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på rør må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet. Status: Terrændæk er udført i beton med strøgulve og isoleret med 50 mm mineraluld mellem strøer. Under betonen er isoleret med 150 mm letklinker. Fundamenter er udført i beton. Forslag 15: Fjernelse af eksisterende terrændæk og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Hvis gulve forsynes med gulvvarme øges isoleringen til 300 mm. Overside af slidlag afpasses ny gulvbelægning. Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på rør må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet. Kælder Status: Der er ikke kælder under bygningen. Status: Der er ikke kælder under bygningen.

SIDE 9 AF 16 Ventilation Ventilation Status: Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. 1 stk. tagventilator, fabrikat Exhausto, servicerer 4 lejligheder. Der er i alt 8 stk. tagventilatorer. Status: Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. 1 stk. tagventilator, fabrikat Exhausto, servicerer 4 lejligheder. Der er i alt 8 stk. tagventilatorer. Varme Varmeanlæg Status: Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Forslag 5: Efterisolering af varmefordelingsrør med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Status: Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Forslag 13: Efterisolering af varmefordelingsrør med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Varmt vand Status: Varmtvandsbeholder er placeret i Bygning C, fælleshus. Der medtages derfor ikke tab fra den under BLOK A. 32 m brugsvandsrør er udført som 2" stålrør. Rørene er isoleret med 40 mm isolering. Længde af rør er vurderet ud fra tegninger. 64 m cirkulationsledning er udført som 1 1/4" stålrør. Rørene er isoleret med 40 mm isolering. Længde af rør er vurderet ud fra tegninger. 16 m brugsvandsrør er udført som 1 1/2" stålrør. Rørene er isoleret med 40 mm isolering. Længde af rør er vurderet ud fra tegninger.

SIDE 10 AF 16 16 m brugsvandsrør er udført som 1 1/4" stålrør. Rørene er isoleret med 40 mm isolering. Længde af rør er vurderet ud fra tegninger. Fiktiv 0 pumpe medtages for at kunne beregne tab fra varme brugsvandsrør. Forslag 1: Forslag 3: Efterisolering af brugsvandsrør med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Cirkulationsledning med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Status: Varmtvandsbeholder er placeret i Bygning C, fælleshus. Der medtages derfor ikke tab fra den under BLOK B. 64 m brugsvandsrør er udført som 3" stålrør. Rørene er isoleret med 40 mm isolering. Brugsvandsrør leverer også vand til BLOK A. Længde er vurderet ud fra tegninger. 64 m cirkulationsledning er udført som 1 1/4" stålrør. Rørene er isoleret med 40 mm isolering. Cirkulationsrør er også tilsluttet i BLOK A. Længde er vurderet ud fra tegninger. Fiktiv 0 pumpe medtages for at kunne beregne tab fra varme brugsvandsrør. Forslag 9: Forslag 11: Efterisolering af brugsvandsrør med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Cirkulationsledning med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred.

SIDE 11 AF 16 Fordelingssystem Status: Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Antal af udskiftede radiatorer er ikke bekendt og medtages derfor ikke. Rør for varme er beliggende i ingeniørgang under bygning. 32 m varmefordelingsrør er udført som 2½" stålrør. Rørene er isoleret med 40 mm isolering. Dim. og længde på rør er vurderet ud fra tegninger. Rør for varme er beliggende i ingeniørgang under bygning. 16 m varmefordelingsrør er udført som 2" stålrør. Rørene er isoleret med 40 mm isolering. Dim. og længde på rør er vurderet ud fra tegninger. Rør for varme er beliggende i ingeniørgang under bygning. 16 m varmefordelingsrør er udført som 1½" stålrør. Rørene er isoleret med 40 mm isolering. Dim. og længde på rør er vurderet ud fra tegninger. Status: Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Antallet af udskiftede radiatorer er ukendt og er derfor ikke medtaget. Rør for varme er beliggende i ingeniørgang under bygning. 16 m varmefordelingsrør er udført som 2½" stålrør. Rørene er isoleret med 40 mm isolering. Dim. og længde på rør er vurderet ud fra tegninger. Varmefordelingsrøret leverer også varme til BLOK A. Rør for varme er beliggende i ingeniørgang under bygning. 16 m varmefordelingsrør er udført som 2" stålrør. Rørene er isoleret med 40 mm isolering. Dim. og længde på rør er vurderet ud fra tegninger. Varmefordelingsrøret leverer også varme til BLOK A. Rør for varme er beliggende i ingeniørgang under bygning. 32 m varmefordelingsrør er udført som 3" stålrør. Rørene er isoleret med 40 mm isolering. Dim. og længde på rør er vurderet ud fra tegninger. Varmefordelingsrøret leverer også varme til BLOK A.

SIDE 12 AF 16 Automatik Status: Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Status: Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. El Belysning Status: Belysningen i trappeopgange består af 2 stk armaturer med 2x36 W lysstofrør pr. etage. Lyset styres med bevægelsesmeldere eller trappeautomat. Status: Belysningen i trappeopgange består af 2 stk. armaturer med 2x36 W lysstofrør pr. etage. Lyset styres med bevægelsesmeldere eller trappeautomat. Andre elinstallationer Status: 6 stk. lysstandere á 50 W. Der kan ikke monteres energipærer i denne type stander. Lamper monteret på søjler foran bygning er med 8 W energipærer. Status: 6 stk. lysstandere med 50 kw. Der kan ikke monteres energipærer i denne type stander. Lamper monteret på søjler foran bygning er med 8 W energipærer.

SIDE 13 AF 16 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1979 År for væsentlig renovering: Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: 5384 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 5384 m² Anvendelse ifølge BBR: Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Fjernvarme: El: Fast afgift: 0,80 kr. pr. kwh 2,00 kr. pr. kwh 1.750,00 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter Ejerlejlighed, 2 vær. 81 5.200 kr. Ejerlejlighed, 3 vær. 110 7.000 kr.

SIDE 14 AF 16 Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter Ejerlejlighed, 3 vær. 90 5.800 kr. Ejerlejlighed, 2 vær. 82 5.300 kr. Ejerlejlighed, 2 vær. 69 4.400 kr. Ejerlejlighed, 2 vær. 81 5.200 kr. Ejerlejlighed, 3 vær. 110 7.000 kr. Ejerlejlighed, 3 vær. 90 5.800 kr. Ejerlejlighed, 2 vær. 82 5.300 kr. Ejerlejlighed, 2 vær. 69 4.400 kr.

SIDE 15 AF 16 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Sekretariatet for Energieffektive Bygninger (SEEB, www.mærkdinbygning.dk) på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/ mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkninger og andre ydelser udført af personligt beskikkede energikonsulenter i deres egenskab af personligt beskikkede energikonsulenter behandles af Energistyrelsen. Klagen skal være modtaget i Energistyrelsen senest 1 år efter indberetningen af energimærkningsrapporten. Klagen kan indbringes af bygningens ejer, ejere af ejerlejligheder samt købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Klagen skal indgives på et skema, som udarbejdes af Energistyrelsen. Reglerne fremgår af 49, stk. 1 og stk. 2 i bekendtgørelse nr. 228 af 7. april 2008 om energimærkning af bygninger. Klagen over energimærkningen sendes til: Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K E-mail: ens@ens.dk Læs mere www.sparenergi.dk

SIDE 16 AF 16 Energikonsulent Firma: NIRAS A/S (Aalborg) Adresse: Vestre Havnepromenade 9 9000 Aalborg Telefon: 96306400 E-mail: cao@niras.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: 103467 30-11-2010 Se evt. www.mærkdinbygning.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.