SIDE 1 AF 42 Adresse: Banevænget 5 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-003659-001 Energikonsulent: Svend Mosekjær Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent. Beregnet varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: 164.602 kr./år Energimærke A Forbrug: 1.254,39 GJ fjernvarme Energimærket angiver varmeforbrug under standard-betingelser for vejr, familiestørrelse, krav til rumtemperatur, forbrugsvaner m.m. Mærket fortæller altså om bygningens kvalitet - ikke om måden den bruges på eller om vinteren var kold eller mild. Derfor kan det beregnede årsforbrug afvige fra det faktiske forbrug, som det fremgår af el- og varme-regninger. Læs mere i pjecen "Sådan beregnes varmeforbruget i boligens energimærke" på www.energitjenesten.dk. B C D E F G G Kan det blive bedre? Bygningen kan forbedres, så der bruges mindre energi. Det vil gøre det billigere at bo i huset og kan gøre det mere attraktivt ved salg. Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid Banevænget 5: 1 Montering af sparebruser 19,20 m³ koldt 2 Udskiftning af blandingsbatteri 21,90 m³ koldt 700 kr. 500 kr. 0,7 år 800 kr. 3.000 kr. 3,9 år 3 Efterisolering af massive ydervægge med 200 mm. 4 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 64,53 GJ fjernvarme 7.800 kr. 221.800 kr. 28,7 år 0,54 GJ fjernvarme 64 kr. 700 kr. 9,5 år
SIDE 2 AF 42 Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid Banevænget 7: 7 Montering af sparebruser 19,20 m³ koldt 8 Udskiftning af blandingsbatteri 21,90 m³ koldt 700 kr. 500 kr. 0,7 år 800 kr. 3.000 kr. 3,9 år 9 Efterisolering af massive ydervægge med 200 mm. 10 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 64,53 GJ fjernvarme 7.800 kr. 221.800 kr. 28,7 år 0,54 GJ fjernvarme 64 kr. 700 kr. 9,5 år Banevænget 9: 13 Montering af sparebruser 19,20 m³ koldt 14 Udskiftning af blandingsbatteri 21,90 m³ koldt 700 kr. 500 kr. 0,7 år 800 kr. 3.000 kr. 3,9 år 15 Efterisolering af massive ydervægge med 200 mm. 16 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 64,53 GJ fjernvarme 7.800 kr. 221.800 kr. 28,7 år 0,54 GJ fjernvarme 64 kr. 700 kr. 9,5 år Banevænget 11: 19 Montering af sparebruser 19,20 m³ koldt 20 Udskiftning af blandingsbatteri 21,90 m³ koldt 700 kr. 500 kr. 0,7 år 800 kr. 3.000 kr. 3,9 år 21 Efterisolering af massive ydervægge med 200 mm. 22 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 64,53 GJ fjernvarme 7.800 kr. 221.800 kr. 28,7 år 0,54 GJ fjernvarme 64 kr. 700 kr. 9,5 år Banevænget 13: 25 Montering af sparebruser 19,20 m³ koldt 700 kr. 500 kr. 0,7 år
SIDE 3 AF 42 Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 26 Udskiftning af blandingsbatteri 21,90 m³ koldt 27 Udskiftning af toilet 19,20 m³ koldt 800 kr. 3.000 kr. 3,9 år 700 kr. 3.500 kr. 5,2 år 28 Efterisolering af massive ydervægge med 200 mm. 29 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 64,53 GJ fjernvarme 7.800 kr. 221.800 kr. 28,7 år 0,54 GJ fjernvarme 64 kr. 700 kr. 9,5 år Banevænget 15: 32 Montering af sparebruser 19,20 m³ koldt 33 Udskiftning af blandingsbatteri 21,90 m³ koldt 700 kr. 500 kr. 0,7 år 800 kr. 3.000 kr. 3,9 år 34 Efterisolering af massive ydervægge med 200 mm. 35 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 64,53 GJ fjernvarme 7.800 kr. 221.800 kr. 28,7 år 0,54 GJ fjernvarme 64 kr. 700 kr. 9,5 år Skolegade 1: 39 Montering af sparebruser 19,20 m³ koldt 40 Udskiftning af blandingsbatteri 21,90 m³ koldt 700 kr. 500 kr. 0,7 år 800 kr. 3.000 kr. 3,9 år 41 Efterisolering af massive ydervægge med 200 mm. 42 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 64,53 GJ fjernvarme 7.800 kr. 221.800 kr. 28,7 år 0,54 GJ fjernvarme 64 kr. 700 kr. 9,5 år Skolegade 3: 45 Montering af sparebruser 19,20 m³ koldt 46 Udskiftning af blandingsbatteri 21,90 m³ koldt 700 kr. 500 kr. 0,7 år 800 kr. 3.000 kr. 3,9 år
SIDE 4 AF 42 Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 47 Efterisolering af massive ydervægge med 200 mm. 48 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 64,53 GJ fjernvarme 7.800 kr. 221.800 kr. 28,7 år 0,54 GJ fjernvarme 64 kr. 700 kr. 9,5 år Skolegade 5: 51 Montering af sparebruser 19,20 m³ koldt 52 Udskiftning af blandingsbatteri 21,90 m³ koldt 700 kr. 500 kr. 0,7 år 800 kr. 3.000 kr. 3,9 år 53 Efterisolering af massive ydervægge med 200 mm. 54 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 64,53 GJ fjernvarme 7.800 kr. 221.800 kr. 28,7 år 0,54 GJ fjernvarme 64 kr. 700 kr. 9,5 år Skolegade 7: 57 Der monteres termostatventiler på de resterende 2 radiatorer. 7,52 GJ fjernvarme 1.000 kr. 1.000 kr. 1,1 år 58 Montering af sparebruser 19,20 m³ koldt 59 Udskiftning af blandingsbatteri 21,90 m³ koldt 700 kr. 500 kr. 0,7 år 800 kr. 3.000 kr. 3,9 år 60 Efterisolering af massive ydervægge med 200 mm. 61 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 64,53 GJ fjernvarme 7.800 kr. 221.800 kr. 28,7 år 0,54 GJ fjernvarme 64 kr. 700 kr. 9,5 år Skolegade 9: 64 Montering af sparebruser 19,20 m³ koldt 65 Udskiftning af blandingsbatteri 21,90 m³ koldt 700 kr. 500 kr. 0,7 år 800 kr. 3.000 kr. 3,9 år 66 Efterisolering af massive ydervægge med 200 mm. 64,53 GJ fjernvarme 7.800 kr. 221.800 kr. 28,7 år
SIDE 5 AF 42 Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 67 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 0,54 GJ fjernvarme 64 kr. 700 kr. 9,5 år Skolegade 11: 70 Montering af sparebruser 19,20 m³ koldt 71 Udskiftning af blandingsbatteri 21,90 m³ koldt 700 kr. 500 kr. 0,7 år 800 kr. 3.000 kr. 3,9 år 72 Efterisolering af massive ydervægge med 200 mm. 73 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 64,53 GJ fjernvarme 7.800 kr. 221.800 kr. 28,7 år 0,54 GJ fjernvarme 64 kr. 700 kr. 9,5 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Forbruget er beregnet med standard-betingelser for vejr, familiestørrelse, krav til rumtemperatur, forbrugsvaner m.m. Hvis man fx har en stor familie eller holder en særlig høj temperatur i huset, bruger man som regel mere energi end konsulenten har beregnet. Jo højere det nuværende forbrug er, desto mere kan man spare med forslagene ovenfor. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger. Eksempel på beregning af tilbagebetalingstid: Investering = 100.000 kr. Besparelse = 20.000 kr per år. Tilbagebetalingstid = 100/20 = 5 år. Hvis flere forslag gennemføres, bliver den samlede besparelse ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering.
SIDE 6 AF 42 Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme 93.949 kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning 0 kr./år Besparelser i alt 93.949 kr./år Investeringsbehov 2.714.718 kr. inkl. moms Det er som regel en god forretning at gennemføre energiforbedringer. Og jo dyrere energi bliver, desto mere tjener man på forbedringerne. Lavt energiforbrug kan også gøre en ejendom mere værd og lettere at sælge. Foruden de økonomiske fordele giver energiforbedring ofte et lunere og mindre fugtigt hus med bedre indeklima. Sidst, men ikke mindst: Ved at energiforbedre begrænser man CO2-udledningen og de klimaforandringer, som truer vores fælles fremtid og som allerede rammer de mest udsatte befolkninger. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særligt attraktivt at gennemføre energiforbedringer. Hvis man fx isolerer samtidig med at man lægger nyt tag, kan energibesparelsen i nogle tilfælde betale både for isolering og det nye tag. Og det er naturligvis praktisk at få gennemført energiforbedringer, når der alligevel er håndværkere i huset. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med større ombygninger. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Banevænget 5: 5 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. 3,38 GJ fjernvarme 500 kr. 6 Udførelse af nyt terrændæk 7,34 GJ fjernvarme 900 kr.
SIDE 7 AF 42 Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Banevænget 7: 11 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. 3,38 GJ fjernvarme 500 kr. 12 Udførelse af nyt terrændæk 7,34 GJ fjernvarme 900 kr. Banevænget 9: 17 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. 3,38 GJ fjernvarme 500 kr. 18 Udførelse af nyt terrændæk 7,34 GJ fjernvarme 900 kr. Banevænget 11: 23 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. 3,38 GJ fjernvarme 500 kr. 24 Udførelse af nyt terrændæk 7,34 GJ fjernvarme 900 kr. Banevænget 13: 30 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. 3,38 GJ fjernvarme 500 kr. 31 Udførelse af nyt terrændæk 7,34 GJ fjernvarme 900 kr. Banevænget 15: 36 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. 3,38 GJ fjernvarme 500 kr. 37 Udførelse af nyt terrændæk 7,34 GJ fjernvarme 900 kr. 38 Isolering af varmefordelingsrør 0 kr. Skolegade 1: 43 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. 3,38 GJ fjernvarme 500 kr. 44 Udførelse af nyt terrændæk 7,34 GJ fjernvarme 900 kr. Skolegade 3: 49 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. 3,38 GJ fjernvarme 500 kr. 50 Udførelse af nyt terrændæk 7,34 GJ fjernvarme 900 kr. Skolegade 5: 55 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. 3,38 GJ fjernvarme 500 kr.
SIDE 8 AF 42 Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 56 Udførelse af nyt terrændæk 7,34 GJ fjernvarme 900 kr. Skolegade 7: 62 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. 3,38 GJ fjernvarme 500 kr. 63 Udførelse af nyt terrændæk 7,34 GJ fjernvarme 900 kr. Skolegade 9: 68 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. 3,38 GJ fjernvarme 500 kr. 69 Udførelse af nyt terrændæk 7,34 GJ fjernvarme 900 kr. Skolegade 11: 74 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. 3,38 GJ fjernvarme 500 kr. 75 Udførelse af nyt terrændæk 7,34 GJ fjernvarme 900 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Fyns Almennyttige Boligselskab Vestre Stationsvej 5 5000 Odense C Afd.: 0519 Banevænget nr. 5, 7, 9, 11 og 15. Skolegade 1, 3, 5, 7, 9 og 11 Otterup Energimærket omfatter 12 fritliggende enfamiliehuse, hver med et boligareal på 85 m2. Der er ikke kælder eller udnyttet tagetage. Bygnignerne er opført i 1961. I 2001 blev der monteret nye vinduer med energiglas og lofterne blev isoleret i forbindelse med en renovering af tagene. Alle bygninger er nøjagtig ens, bortset fra nogle små ting, som f. eks. et toilet med enkelt skyl og et hus der mangler to termostatventiler. Besigtigelsen er foretaget i alle huse i overværelse af ejendomsmesteren, dog var det ikke muligt, at få adgang til Skolegade nr. 1. Energiforbruget for den samlede bebyggelse (12 huse) er beregnet til 341,9 kwh/m2 f, hvilket svarer til energimærke G. Hvis alle forslag til energibesparende foranstaltninger genenmføres vil energiforbruget falde til 94,9 kwh/m2 og energimærket ændres til B.
SIDE 9 AF 42 Fjernvarmeforbruget er beregnet til 1.254,4 GJ svarende til en årlig udgift på 150.298,- kr. Hvis alle forslag til energibesparende foranstaltninger gennemføres vil fjernvarme forbruget falde til 347,7 GJ svarende til en årlig udgift på 41.665,- kr. I det enkelte hus vil det gennemsnitlige fjernvarmeforbrug være 104,5 GJ svarende til en variabel udgift på 12.524,- kr./år før der isoleres. Hvis alle de foreslåede foranstaltninger gennemføres vil fjernvarmeforbruget falde til 28,97 GJ og den variable udgift vil falde til 3.472 kr./år. Varmefordelingsrør er på en strækning ført uisolerede på væg ved gulv og under loft i alle huse. Tilbagebetalingstiden vil være alt for lang ved isolering, da al varmetab fra rørene kommer de enkelte rum til gode. Der er ikke foreslået forbedring af linietabet ved ydervæg/fundament, da der i prisen for udvendig isolering er medregnet at isoleringen føres ned over fundamentet til 0,5 m under terræn. Der er efter aftale med Fyns Alemnnyttige Boligselskab ikke foretaget destruktive undersøgelser af konstruktioner. Oplysninger om isolering af konstruktioner er dels ved besigtigelse på stedet og er dels hentet ved eftersyn af de udleverede tegninger. Elforbruget er ikke medregnet i energimærket. Det anbefales, at der ved udskiftning af hårde hvidevarer anskaffes apperater med lavt energiforbrug mærker A++, A+ eller A.
SIDE 10 AF 42 Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Banevænget 5: Forslag 5: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 200 mm mineraluld. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Banevænget 7: Forslag 11: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 200 mm mineraluld. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Banevænget 9: Forslag 17: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 200 mm mineraluld. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Banevænget 11: Forslag 23: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 200 mm mineraluld. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Banevænget 13: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 200 mm mineraluld.
SIDE 11 AF 42 Forslag 30: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Banevænget 15: Forslag 36: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 200 mm mineraluld. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Skolegade 1: Forslag 43: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 200 mm mineraluld. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Skolegade 3: Forslag 49: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 200 mm mineraluld. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Skolegade 5: Forslag 55: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 200 mm mineraluld. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Skolegade 7:
SIDE 12 AF 42 Forslag 62: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 200 mm mineraluld. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Skolegade 9: Forslag 68: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 200 mm mineraluld. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Skolegade 11: Forslag 74: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 200 mm mineraluld. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Ydervægge Banevænget 5: Forslag 3: Ydervægge består af 24 cm massiv teglvæg opført af 23 cm teglstensblokke (hulblokke T23) Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde:
SIDE 13 AF 42 BYG-ERFA Erfaringsblad 04 07 29 Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslag et er baseret på den udvendige løsning (kilde www.rockwool.dk) Banevænget 7: Forslag 9: Ydervægge består af 24 cm massiv teglvæg opført af 23 cm teglstensblokke (hulblokke T23) Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad 04 07 29 Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslag et er baseret på den udvendige løsning (kilde www.rockwool.dk) Banevænget 9: Forslag 15: Ydervægge består af 24 cm massiv teglvæg opført af 23 cm teglstensblokke (hulblokke T23) Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og
SIDE 14 AF 42 det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad 04 07 29 Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslag et er baseret på den udvendige løsning (kilde www.rockwool.dk) Banevænget 11: Ydervægge består af 24 cm massiv teglvæg opført af 23 cm teglstensblokke (hulblokke T23) Forslag 21: Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad 04 07 29 Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslag et er baseret på den udvendige løsning (kilde www.rockwool.dk) Banevænget 13: Ydervægge består af 24 cm massiv teglvæg opført af 23 cm teglstensblokke (hulblokke T23) Forslag 28: Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med
SIDE 15 AF 42 kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad 04 07 29 Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslag et er baseret på den udvendige løsning (kilde www.rockwool.dk) Banevænget 15: Ydervægge består af 24 cm massiv teglvæg opført af 23 cm teglstensblokke (hulblokke T23) Forslag 34: Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad 04 07 29 Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslag et er baseret på den udvendige løsning (kilde www.rockwool.dk) Skolegade 1: Forslag 41: Ydervægge består af 24 cm massiv teglvæg opført af 23 cm teglstensblokke (hulblokke T23) Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige
SIDE 16 AF 42 efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad 04 07 29 Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslag et er baseret på den udvendige løsning (kilde www.rockwool.dk) Skolegade 3: Forslag 47: Ydervægge består af 24 cm massiv teglvæg opført af 23 cm teglstensblokke (hulblokke T23) Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad 04 07 29 Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslag et er baseret på den udvendige løsning (kilde www.rockwool.dk) Skolegade 5: Ydervægge består af 24 cm massiv teglvæg opført af 23 cm teglstensblokke (hulblokke T23)
SIDE 17 AF 42 Forslag 53: Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad 04 07 29 Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslag et er baseret på den udvendige løsning (kilde www.rockwool.dk) Skolegade 7: Forslag 60: Ydervægge består af 24 cm massiv teglvæg opført af 23 cm teglstensblokke (hulblokke T23) Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad 04 07 29 Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslag et er baseret på den udvendige løsning (kilde www.rockwool.dk) Skolegade 9:
SIDE 18 AF 42 Forslag 66: Ydervægge består af 24 cm massiv teglvæg opført af 23 cm teglstensblokke (hulblokke T23) Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad 04 07 29 Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslag et er baseret på den udvendige løsning (kilde www.rockwool.dk) Skolegade 11: Forslag 72: Ydervægge består af 24 cm massiv teglvæg opført af 23 cm teglstensblokke (hulblokke T23) Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad 04 07 29 Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig
SIDE 19 AF 42 efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslag et er baseret på den udvendige løsning (kilde www.rockwool.dk)
SIDE 20 AF 42 Vinduer, døre og ovenlys Banevænget 5: Oplukkelige vinduer med 2 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags energirude. Indgangsdøre er med 1 rude og isoleret fylding. Dør er monteret med 2 lags energirude. Dobbelt terrassedør er hver med 2 rude og monteret med 2 lags energirude. Banevænget 7: Oplukkelige vinduer med 2 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags energirude. Indgangsdøre er med 1 rude og isoleret fylding. Dør er monteret med 2 lags energirude. Dobbelt terrassedør er hver med 2 rude og monteret med 2 lags energirude. Banevænget 9: Oplukkelige vinduer med 2 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags energirude. Indgangsdøre er med 1 rude og isoleret fylding. Dør er monteret med 2 lags energirude. Dobbelt terrassedør er hver med 2 rude og monteret med 2 lags energirude. Banevænget 11: Oplukkelige vinduer med 2 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags energirude. Indgangsdøre er med 1 rude og isoleret fylding. Dør er monteret med 2 lags energirude. Dobbelt terrassedør er hver med 2 rude og monteret med 2 lags energirude. Banevænget 13: Oplukkelige vinduer med 2 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags energirude. Indgangsdøre er med 1 rude og isoleret fylding. Dør er monteret med 2 lags energirude. Dobbelt terrassedør er hver med 2 rude og monteret med 2 lags energirude. Banevænget 15: Oplukkelige vinduer med 2 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags energirude. Indgangsdøre er med 1 rude og isoleret fylding. Dør er monteret med 2 lags energirude. Dobbelt terrassedør er hver med 2 rude og monteret med 2 lags energirude. Skolegade 1: Oplukkelige vinduer med 2 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags energirude. Indgangsdøre er med 1 rude og isoleret fylding. Dør er monteret med 2 lags energirude. Dobbelt terrassedør er hver med 2 rude og monteret med 2 lags energirude. Skolegade 3: Oplukkelige vinduer med 2 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags energirude. Indgangsdøre er med 1 rude og isoleret fylding. Dør er monteret med 2 lags energirude. Dobbelt terrassedør er hver med 2 rude og monteret med 2 lags energirude. Skolegade 5: