Forslag til landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v.



Relaterede dokumenter
Landstingslov nr. 22 af 18. december 2003 om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v.

Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v.

Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v.

Almindelige bemærkninger

Forslag til: Landstingsforordning nr. xx af xx måned 2007 om alderspension

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Pensionsbidrag af tillæg til tjenestemænd o.l.

04.51 O.15 38/2015 Side 1. Aftale om midlertidig tjeneste i højere stilling

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 40 af 23. december 1996 om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Historisk

Inatsisartutlov nr. 7 af 6. juni 2016 om ændring af landstingslov om indkomstskat (Beskatning af indbetalinger til udenlandske pensionsordninger)

Bekendtgørelse af lov om Folketingets Ombudsmand

Bekendtgørelse af lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger

DIREKTØRKONTRAKT med anmeldelse til Erhvervs-- og Selskabsstyresen

Bemærkninger til lovforslaget

Forslag til: Landstingslov nr. xx af yy om strukturreform af den kommunale sektor. Kapitel 1 Kommuneinddeling

Bekendtgørelse om plejefamilier

Bekendtgørelse for Færøerne om løbende obligatorisk efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige

OVERENSKOMST mellem DANSKE FÆRGER A/S DANSK METALS MARITIME AFDELING. for PURSERE

I medfør af 2 i lov nr. 580 af 29. november 1978 for Grønland om arbejds og socialvæsenet fastsættes: Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

Tilbud om virksomhedspraktik Du bedes møde til jobsamtale vedrørende en praktikplads på denne virksomhed:

Ret til supplerende dagpenge

Indkaldelse Du indkaldes hermed til en samtale, hvor vi skal tale om dit cv på så vi sammen kan sikre, at det er ajourført og korrekt.

Tillægsaftale til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale

NÅR INDBETALINGERNE STOPPER

Program. Rådighedsløn og pensionsforhold SAMPENSION

Vi indkalder dig til samtale om din jobsøgning en jobsamtale

Landstingsforordning nr. 5 af 14. november 2004 om uddannelsesstøtte

Styrelsesvedtægt for forældrebestyrelser i kommunale dagtilbud i Ishøj Kommune

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx.xx 2016 om førtidspension

Aftale for tjenestemandsansat administrativt personale

Senior- og fratrædelsesordninger for statens tjenestemænd i Grønland

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

C.125/11.03 Side 1. Dampfærgevej 22 Postboks København Ø Tlf.: AFSKRIFT

Sparekassen Bredebro

Ferie for statens tjenestemænd i Grønland

Om at være arbejdsløshedsforsikret som selvstændig

Bekendtgørelse af lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland

Aftale mellem. FOA Fag og Arbejde Og ELTEL Networks A/S

AFTALE. mellem ELTEL Networks A/S og AC-ORGANISATIONERNE

Forretningsorden for skolebestyrelsen ved Gerbrandskolen

27. januar 2015 FM 2015/150. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bekendtgørelse om ferie 1)

Bekendtgørelse om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser

Bekendtgørelse om den statslige fleksjobordning for tilskudsmodtagere

Rammeaftale. provision og bonusløn. mellem. Tele Danmark A/S. AC-organisationerne

Kapitel 1. Erstatningsomfang Dækningsområde

H O L S T E B R O K O M M U N E FOR FORÆLDREBESTYRELSER I DAGTILBUD JANUAR 2007

GENERALSEKRETÆR- KONTRAKT

Tjenestefrihed af familiemæssige årsager

Bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

Kvalitetsstandard - NY Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom Lov om social service 118

Sundhedssikring. Aftale om. Ind- og udtrædelse. mellem. Firmanavn Adresse Postnr. / By Cvr-nr. (i det følgende kaldet arbejdsgiveren)

Rammeaftale om åremålsansættelse

Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45

Vedtægter for. Fonden Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Regulativ om afsked af tjenestemænd på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed eller alder

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Særlige feriefridage

FLØS-Vejledning til overenskomstansatte kirkefunktionærer med arbejdsfunktion som sognemedhjælper

Tillæg til adjunkter og lektorer m.v. ved centre for videregående uddannelse m.fl.

UDKAST. Bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere

Vedtægter for Akademikerne

(Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) EUROPA-PARLAMENTET

Landstingsforordning nr. 12 af 31. oktober 1996 om orlov, m.v. og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Historisk

OVERENSKOMST mellem DANSKE FÆRGER A/S DANSK METALS MARITIME AFDELING. for PURSERE (DIS)

1. Det regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) varetager følgende opgaver, jf. 29 i Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv.

Vedtægter for Djøf Advokat

Styrelsesvedtægt. for. dagtilbud. Middelfart Kommune

1.1 Organisationens navn er VIRKSOM med hjemsted i København.

Regulering af tjenestemandspensioner pr. 1. januar 2016

Bekendtgørelse af lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser

Bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

Lovtidende A 2010 Udgivet den 12. maj 2010

OVERENSKOMST MELLEM. FOA Fag Og Arbejde PBH A/S

Bekendtgørelse af lov om tjenestemandspension

Grundejerforeningen Bindeleddet Ørslev

Bekendtgørelse af lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser

Vedtægter for Grundejerforeningen Teglmarken 8800 Viborg

11. oktober 2017 EM 2017/123. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN XXX A/S CVR-NR. XXXXXXXX

Vedtægter for Andelsboligforeningen PM

SKJOLDENÆSHOLM GOLFKLUB Vedtægtsændringer 2014

Inatsisartutlov nr. 20 af 3. december 2012 om erhvervsfremme til landbaserede erhverv. Kapitel 1. Anvendelsesområde

Cirkulære om Klassificering af stillinger ved efterskoler

Information om plejeorlov fra socialrådgiverne

Brug af løbenummer 098 og 099 i HR-Løn. Funktionsvederlag i HR-Løn

Privat børnepasningsordning info til forældrene Indholdsfortegnelse

[indsæt navn] [indsæt adresse] [indsæt CVR-nummer] (herefter kaldet advokatfirmaet) [indsæt navn] [indsæt adresse] [indsæt by & postnummer]

Beregning af løn under betalt fravær mv.

Forslag. Lov om ændring af lov om valg til Folketinget

41.92 O.15 46/2015 Side 1. Aftale for tjenestemandsansatte driftsassistenter/trafikkontrollører

Vedtægt og forretningsorden for Folkeoplysningsrådet

VEDTÆGTER for Grundejerforeningen Tune Nordøst. Foreningens navn er Grundejerforeningen Tune Nordøst.

Danske Mediers Arbejdsgiverforening. Orientering nr. 65/2007. Løn- og arbejdsforhold. 23. november 2007

Må jeg arbejde. Hvor mange fridage har jeg. Hvad gør jeg, syg? FOA Fag og Arbejde Staunings Plads København V. Tlf:

V E D T Æ G T E R. for NEUROSEARCH A/S. (CVR nr )

2 Det er Ansatte Dyrlægers organisations formål at varetage medlemmernes erhvervsmæssige interesser på det økonomiske og social-økonomiske område.

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed

VEDTÆGT. for Gentofte Kommunes Ungdomsskole KAPITEL 1 UNGDOMSSKOLEBESTYRELSEN - SAMMENSÆTNING OG VALG. Stk. 1.

Bekendtgørelse om fritagelse af fysiske personer fra tilslutning til Offentlig Digital Post m.v.

TILKALDEVIKARER OM TILKALDEVIKARER

Transkript:

10. marts 2003 FM 2003/123 Forslag til landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v. Kapitel 1 Landstingets medlemmer: Vederlag, omkostningstillæg, boligforhold, rejseudgifter og familieledsagelse 1. Til medlemmerne af Landstinget ydes der årligt et vederlag svarende til lønramme 35 incl. generelt tillæg med et særligt tillæg på kr. 49.340 i årligt grundbeløb. Vederlaget beregnes med udgangspunkt i den på AK området pr. 1. april 2002 gældende aftale. Stk. 2. Hvis et medlem af Landstinget modtager løn eller vederlag fra andre offentlige stillinger eller hverv reduceres landstingsvederlaget, således at den samlede indtægt hidrørende fra offentlige stillinger og hverv ikke overstiger 1,5 gange landstingsvederlaget. Indtægter i medfør af 6, stk 1-2 medregnes ikke. Det påhviler medlemmet at informere Landstingets Formandskab om medlemmets indtægter fra andre offentlige stillinger og hverv. Indberetning skal gives senest 30 dage efter medlemmets indtræden i landstinget, og senest 30 dage efter en ændring af de indberettede indtægtsforhold. Stk. 3. Til dækning af udgifter i forbindelse med hvervet som medlem af Landstinget ydes der et ikke- pensionsgivende omkostningstillæg på kr. 50.000 årligt. Stk. 4. De i stk. 1 og 3 nævnte vederlag og tillæg udbetales månedsvis forud. Regulering af det i stk. 1 nævnte vederlag følger udviklingen indenfor AK forhandlingsområdet. Tillægget efter stk. 3 reguleres een gang årligt ved kalenderårets begyndelse i overensstemmelse med det grønlandske reguleringspristal. Regulering af tillægget efter stk. 3 finder sted første gang i 2004. Stk. 5. For landstingsmedlemmer, der ønsker at tage fast bopæl i Nuuk, stilles bolig til rådighed, for hvilken der betales husleje efter de til enhver tid gældende regler for beregning af husleje i Grønlands Hjemmestyres udlejningsboliger. Tilsvarende gælder for landstingsmedlemmer, som i forvejen er bosat i Nuuk, men som under hensyn til varetagelsen af landstingshvervet afbryder hidtidig beskæftigelse eller uddannelse og som følge heraf må fraflytte en tjeneste- eller kollegiebolig. Stk. 6. Boliger, der er stillet til rådighed for landstingsmedlemmer, skal fraflyttes i forbindelse med ophør af hvervet som landstingsmedlem. Stk. 7. I eftervederlagsperioden anvises en midlertidig bolig. Der betales husleje efter de til enhver tid gældende regler for beregning af husleje i Grønlands Hjemmestyres udlejningsboliger. Boligen skal fraflyttes ved eftervederlagsperiodens ophør. 2. Et landstingsmedlem oppebærer vederlag og omkostningstillæg fra den 1. i den måned, hvor godkendelse af vedkommendes valg finder sted. Hvis medlemmet er

indtrådt i anledning af et andet medlems død eller endelige udtræden af Landstinget, oppebæres vederlag fra den 1. i den måned, hvor dødsfaldet eller den endelige udtræden finder sted. Vederlaget og omkostningstillægget ophører med udgangen af den måned, hvor medlemskab af Landstinget ophører. Stk. 2. Et medlem af Landstinget, der efter reglerne i Forretningsorden for Grønlands Landsting er bevilget orlov af Landstingets Formandskab, oppebærer ikke vederlag og omkostningstillæg i orlovsperioden. Landstingets Formandskab udarbejder retningslinier for bevilling af orlov. I særlige tilfælde kan bevilling af orlov gøres betinget af afholdelse af de omkostninger, der påløber ved indkaldelse af suppleant. Stk. 3. Har Landstingets Formandskab bevilget orlov til et medlem af Landstinget, optjener vedkommende ikke pensionsanciennitet i orlovsperioden. Et landstingsmedlem, som er bevilget orlov for at hellige sig hvervet som landsstyremedlem, optjener endvidere ikke eftervederlagsanciennitet i orlovsperioden. Stk. 4. Sygdom og fravær i forbindelse med nærtståendes død eller alvorlige sygdom anses som lovligt forfald. Stk. 5. Orlov i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption anses som lovligt forfald. 3. Tillægget i 1, stk. 3 dækker udgifter, som et medlem af Landstinget måtte have i forbindelse med hvervet som medlem af Landstinget. Stk. 2. For de medlemmer, der ikke har bopæl i Nuuk, ydes der i forbindelse med Landstingets samlinger fri rejse og logi samt dagpenge efter de for tjenestemænd gældende regler. Stk. 3. Efter ansøgning kan Landstingets Formandskab eller Landstingets formand beslutte, at der i forbindelse med deltagelse i udvalgsmøder eller udvalgsrejser ydes et medlem fri rejse og logi samt dagpenge efter de for tjenestemænd gældende regler. Stk. 4. Landstingsmedlemmer har ret til i hvert kalenderår at foretage orienteringsrejser i Grønland indenfor en beløbsramme på kr. 30.000. Landstingets Formandskab udarbejder retningslinier for udbetaling af forskud på grundlag af en rejseplan samt regler for afregning indenfor nævnte beløbsramme. Uforbrugte midler indenfor den for et landstingsmedlem til rådighed stående beløbsramme i et kalenderår bortfalder ved årets udgang. Stk.5. I perioden mellem et landstingsvalgs udskrivelse og valgets godkendelse, kan landstingsmedlemmernes rejse ikke betales af Landskassen, medmindre der er tale om rejser til uopsættelige møder. 4. For de medlemmer, der ikke har bopæl i Nuuk, ydes der een gang i hvert kalenderår til et landstingsmedlems ægtefælle fri rejse og logi i forbindelse med ledsagelse til en landstingssamling. Stk. 2. Med ægteskab sidestilles 1 års samliv på fælles folkeregisteradresse. Stk. 3. For de medlemmer, der ikke har bopæl i Nuuk, ydes der een gang i hvert kalenderår til et landstingsmedlems hjemmeboende børn under 18 år fri rejse og logi i forbindelse med ledsagelse til en landstingssamling. Stk. 4. Hvis landstingsmedlemmet samtidig er medlem af Landsstyret, ydes der ikke fri rejse og logi til ægtefælle eller børn i forbindelse med ledsagelse til en landstingssamling.

Landstingsmedlemmers suppleanter: Vederlag, omkostningstillæg, rejseudgifter og familieledsagelse 5. Landstingsmedlemmers suppleanter oppebærer for hver dag, hvor de træder i landstingsmedlemmets sted, 1/365 af vederlaget i 1, stk. 1. Endvidere oppebærer suppleanten 1/365 af omkostningstillægget i 1, stk. 3. Stk. 2. Der ydes endvidere suppleanten fri rejse og logi samt dagpenge efter reglen i 3, stk. 2. Stk.3. Efter ansøgning til Landstingets Formandskab kan der ydes suppleantens ægtefælle og hjemmeboende børn under 18 år, som suppleanten har forældremyndighed over, fri rejse og logi i forbindelse med den landstingssamling, hvor suppleanten indtræder i et landstingsmedlems sted for en periode af mere end 3 ugers varighed. 4, stk. 2 finder tilsvarende anvendelse. Kapitel 2 Landstingets formand, Landsstyreformanden og landsstyremedlemmerne: Vederlag, boligforhold, repræsentationsudgifter, rejseudgifter og familieledsagelse 6. Til Landstingets formand, Landsstyreformanden og landsstyremedlemmerne ydes der udover vederlaget i 1, stk. 1 et årligt vederlag svarende til lønramme 39, incl. generelt tillæg. Vederlaget beregnes med udgangspunkt i den på AS - G området pr. 1. april 2002 gældende aftale. Stk. 2. Til Landstingets formand og Landsstyreformanden ydes der et særligt tillæg på kr. 120.930. Stk. 3. Til landsstyremedlemmer, der ikke er medlemmer af Landstinget, ydes et tillæg svarende til vederlaget for landstingsmedlemmer efter 1, stk. 1. Stk. 4. Landstingets formand, Landsstyreformanden og landsstyremedlemmerne oppebærer vederlag fra den 1. i den måned, de er valgt og indtil udgangen af den måned, hvor hvervet ophører. Vederlagene udbetales månedsvis forud. Regulering af de stk. 1-3 nævnte vederlag og tillæg følger udviklingen indenfor AS - G forhandlingsområdet. Stk. 5. Landstingets formand og Landsstyreformanden har fri bolig. For de øvrige landsstyremedlemmer stilles tjenestebolig til rådighed, for hvilken der betales husleje efter de til enhver tid gældende regler for beregning af husleje i Grønlands Hjemmestyres tjenesteboliger med beboelsespligt. Stk. 6. Landstingets formand og Landsstyreformanden skal fraflytte den fri bolig i forbindelse med ophør af hvervet som henholdsvis Landstingets formand og Landsstyreformand. Boliger, der er stillet til rådighed for de øvrige landsstyremedlemmer skal fraflyttes i forbindelse med ophør af hvervet som landsstyremedlem. Stk. 7. I eftervederlagsperioden anvises en midlertidig bolig. Der betales husleje efter de til enhver tid gældende regler for beregning af husleje i Grønlands Hjemmestyres udlejningsboliger. Boligen skal fraflyttes ved eftervederlagsperiodens ophør.

7. Landstingets formand, Landsstyreformanden og landsstyremedlemmerne er berettiget til at afholde repræsentationsudgifter for Landskassens regning. 8. Landstingets formands, Landsstyreformandens og landsstyremedlemmernes rejser i egenskab af Landstingets formand, Landsstyreformand og landsstyremedlemmer betales af Landskassen. Stk. 2. Kost og logi dækkes efter regning med efterfølgende afregning med Landskassen. Stk. 3. Landstingets formand, Landsstyreformanden og landsstyremedlemmerne kan under særlige omstændigheder medtage ægtefælle eller samlever på rejser, som indgår i hvervet som Landstingets formand, Landsstyreformand og landsstyremedlem. 8, stk. 2 finder tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Der ydes fri rejse til Nuuk til et landsstyremedlems ægtefælle, som vælger at bo i hjembyen udenfor Nuuk, to gange i hvert kalenderår. 4, stk. 2 finder tilsvarende anvendelse. Stk. 5. Der ydes endvidere fri rejse til Nuuk til et landsstyremedlems hjemmeboende børn under 18 år med bopæl udenfor Nuuk to gange i hvert kalenderår. Kapitel 3 Landstingets formands, Landsstyreformandens og landsstyremedlemmernes besiddelse af andre hverv 9. Besidder Landstingets formand, Landsstyreformanden eller et landsstyremedlem ved sin tiltræden andre hverv, skal disse fratrædes. Stk. 2. Ønsker Landstingets formand, Landsstyreformanden eller et landsstyremedlem at bevare nogle af disse hverv, skal vedkommende straks give Udvalget til valgs prøvelse meddelelse herom. Udvalget kan inden 3 uger efter meddelelsens modtagelse nægte pågældende at bevare sådanne hverv. Stk. 3. Landstingets formand meddeler efter udløbet af fristen i stk. 2 Landstinget, hvilke hverv formanden har tilladelse til at varetage. Landsstyreformanden meddeler Landstingets formand, hvilke hverv Landsstyreformanden og landsstyremedlemmerne har tilladelse til varetage. Stk. 4. Landstingets formand, Landsstyreformanden og landsstyremedlemmerne må ikke, mens de varetager disse hverv, påtage sig nye hverv, medmindre Udvalget til valgs prøvelse giver tilladelse hertil. Kapitel 4 Eftervederlag 10. Ved fratræden af hvervet som landstings- eller landsstyremedlem ydes eftervederlag med et beløb svarende til den pågældendes månedsindtægt efter 1, stk. 1-2 samt 6, stk 1-3. Stk. 2. Eftervederlag ydes 1½ måned for hvert påbegyndt funktionsår, den pågældende sammenlagt har haft.

Stk. 3. Ved fratræden som landsstyremedlem ydes eftervederlaget for funktionsperioden som landsstyremedlem. Stk. 4. Ved fratræden fra hvervet som landstingsmedlem ydes eftervederlag for funktionsperioden som landstingsmedlem. Stk. 5. Eftervederlag efter stk. 1 ydes for mindst tre måneder og højst tolv måneder og udbetales månedsvis forud. Stk. 6. En landstingssuppleant, som på ubestemt tid er trådt i et landstingsmedlems sted, ydes ved funktionsperiodens ophør eftervederlag med et beløb svarende til den pågældendes dagsvederlag efter 5, stk. 1, 1. pkt. Eftervederlaget ydes for den periode, hvor suppleanten på ubestemt tid er trådt i landstingsmedlemmets sted. Eftervederlaget ydes 1 dag for hver 8 funktionsdage, den pågældende har haft. Eftervederlaget udbetales månedsvis forud. Stk. 7. Når eftervederlag har været udbetalt, afkortes eftervederlagsancienniteten for det pågældende hverv. Hvis der er udbetalt maksimalt eftervederlag, nulstilles eftervederlagsancienniteten for det pågældende hverv. Stk. 8. Der kan ikke samtidig oppebæres eftervederlag for hvervet som landstingssuppleant og vederlag for hvervet som landstingsmedlem eller landstingssuppleant, og der kan kun udbetales ét eftervederlag for de to hverv. Eftervederlagsancieniteten beregnes på grundlag af den samlede funktionstid i hvervene. Eftervederlag, der ydes på grundlag af en enkelt funktionstid for flere hverv, kan højst ydes 12 måneder. Stk. 9. Landstingets formand oppebærer eftervederlag efter samme regler som landsstyremedlemmer. Der kan ikke samtidig udbetales eftervederlag og vederlag for hvervene som formand for Landstinget og landsstyremedlem, og der kan kun udbetales ét eftervederlag for de to hverv. Eftervederlagsancienniteten beregnes på grundlag af den samlede funktionstid i hvervene. Kapitel 5 Vederlag og eftervederlag til ægtefæller og børn 11. Ægtefællen efter Landstingets formand, Landsstyreformanden, et landsstyremedlem eller et landstingsmedlem, der ved sin død fungerede som sådan, er berettiget til at modtage tre måneders vederlag. Det månedlige vederlag svarer til Landstingets formands, Landsstyreformandens, landsstyremedlemmets eller landstingsmedlemmets månedsindtægt efter 1, stk. 1-2 samt 6, stk. 1-3. Stk. 2. Hvis vedkommende oppebar eftervederlag, er ægtefællen berettiget til at modtage eftervederlaget i den resterende del af eftervederlagsperioden. Ægtefællen er dog højst berettiget til at modtage eftervederlaget i tre måneder. Stk. 3. Hvis Landstingets formand, Landsstyreformanden, et landsstyremedlem eller et lands-tingsmedlem ikke efterlader sig ægtefælle, eller hvis den efterladte ægtefælle dør inden udløbet af de tre måneder, i hvilke den pågældende er berettiget til at oppebære vederlag eller eftervederlag, indtræder efterladte børn under atten år i retten til vederlag eller eftervederlag, forudsat disse ved den vederlagsberettigedes eller eftervederlagsberettigedes død var undergivet pågældendes forældremyndighed.

Kapitel 6 Pension 12. Til tidligere medlemmer af Landsrådet, Landstinget og Landsstyret samt til disses ægtefæller ydes pension efter reglerne i 13-16. 13. Pensionsretten er betinget af, at den pågældende har bestridt hvervet som landsstyremedlem i en eller flere perioder, som sammenlagt udgør mindst 1 år, eller at den pågældende har bestridt hvervet som landstingsmedlem i en eller flere perioder, som sammenlagt udgør mindst 1 år. Stk. 2. Pensionen ydes fra udløbet af den måned for hvilken, der er udbetalt vederlag eller eftervederlag for hvervet, såfremt den pågældende er blevet 60 år, og ellers fra den 1. dag i måneden efter at denne alder opnås. Stk. 3. Et pensioneret medlem, som påny indtræder i det hverv, fra hvilket pågældende oppebærer pension, oppebærer ikke pension i den periode for hvilken, der udbetales vederlag eller eftervederlag. 14. Pensionen for landstingsmedlemmer udgør for hvert påbegyndt funktionsår 1/20 af den højeste pension, som opnås ved pensionering fra en tjenestemandsstilling i lønramme 31, skalatrin 44. Højeste pension opnås efter 20 års funktionstid. 15. Pensionen for Landstingets formand, Landsstyreformanden og landsstyremedlemmerne udgør for hvert påbegyndt funktionsår 1/20 af den højeste pension, som kan opnås ved pensionering fra en tjenestemandsstilling i lønramme 39, skalatrin 52, excl. generelt tillæg. Højeste pension opnås efter 20 års funktionstid. 16. Ægtefælle- og børnepension ydes efter de regler, der gælder for tjenestemænd. Stk. 2. Pensionen efter 14, 15 og 16 stk. 1 reguleres efter de regler, der gælder for tjenestemænd. Stk. 3. Såfremt en person er fratrådt et af de i landstingsloven nævnte hverv inden 1. januar 2004, og er berettiget til opsat pension eller oppebærer pension for et eller flere af disse hverv, kan den samlede pensionsudbetaling højst udgøre den højest mulige pension efter 15, stk. 1. Stk. 4. Såfremt en person, der oppebærer pension fra et eller flere af de i landstingsloven nævnte hverv, og som er fratrådt hvervet inden 1. januar 2004, også er berettiget til vederlag, løn eller pension fra anden offentlig stilling, reduceres pensionen efter denne landstingslov, således at vederlag, løn og pension tilsammen højst kan udgøre et beløb svarende til den højest mulige pension efter 15, stk. 1. Stk. 5. Såfremt et tidligere medlem af Landstinget eller Landsstyret er fratrådt hvervet som medlem af Landstinget eller Landsstyret inden 1. januar 2004, og senere bliver valgt til Landstinget eller Landsstyret, finder stk. 3 og 4 ikke anvendelse. 17. For medlemmer af Landstinget og landsstyremedlemmer ved landstingslovens ikrafttræden opsættes, med skæringsdato den 31. december 2003, pensionsordninger ifølge landstingslov nr. 11 af 28. oktober 1993 om vederlag m.v. og landstingslov nr. 17 af 7. december 2001 om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v.

Stk. 2. Med virkning fra landstingslovens ikrafttræden oprettes i en pensionskasse med sæde i Grønland en privat pensionsordning med løbende udbetaling for medlemmerne af Landstinget og Landsstyret. Pensionsordningen skal omfatte alderspension, ægtefælle- og børnepension. Stk. 3. Der ydes et løbende bidrag til den i stk. 2 nævnte pensionsordning på 10 % af det enkelte landstings- eller landsstyremedlems vederlag. Endvidere tilbageholdes løbende 5% af det enkelte landstings- eller landsstyremedlems vederlag. Det tilbageholdte beløb udgør landstings- eller landsstyremedlemmets eget bidrag til den i stk. 2 nævnte pensionsordning. Kapitel 7 Ikke-landstingsmedlemmers deltagelse i udvalg, nævn og repræsentationer og lignende 18. Til ikke-landstingsmedlemmer, der udøver hverv i udvalg, nævn og repræsentationer på hjemmestyrets vegne ydes for hver dag vederlag svarende til 1/365 af det i 1, stk. 1 nævnte vederlag. Ved mødedeltagelse uden for hjemstedet ydes der tillige fri rejse og logi samt dagpenge efter de for tjenestemænd gældende regler. Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte et tillæg til ikke-landstingsmedlemmer, der varetager et særligt byrdefuldt formandshverv i de i stk. 1 nævnte udvalg, nævn og repræsentationer. Udbetalingen af tillægget sker månedsvist forud og ophører med udgangen af den måned, hvor formandshvervet ophører, eller hvis Landsstyret beslutter, at det skal bortfalde. Kapitel 8 Bemyndigelse 19. Landstingets Formandskab kan efter forhandling med Landsstyret fastsætte nærmere regler efter denne landstingslov. Kapitel 9 Kriminalretlige foranstaltninger 20. Overtrædelse af 1, stk. 2, 3.-4. pkt., kan medføre foranstaltninger efter kriminalloven for Grønland. Kapitel 10 Ikrafttræden m.v.

21. Loven træder i kraft 1.januar 2004. Stk. 2. Samtidig ophæves landstingslov nr. 11 af 28. oktober 1993 om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget, Landsstyret m.v. samt pension til tidligere medlemmer af Landsrådet, Landstinget, Landsstyret m.v. og landstingslov nr. 17 af 7. december 2001 om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v. Stk. 3. Aktuelle ydelser og eksisterende rettigheder efter landstingslov nr. 3 af 16. maj 1979 om pensionsordning for tidligere langvarige medlemmer af Grønlands Landsråd og Grønlands Landsting ("Hædersgaveloven") og landstingslov nr. 7 af 14. juli 1982 om pension til tidligere medlemmer af Landsstyret m.v. udbetales dog i samme omfang og efter samme regler som hidtil, indtil rettigheder efter disse bestemmelser ophører. Grønlands Hjemmestyre, den xx. yy 2003 Hans Enoksen / Kaj Kleist