Søndag, den 8. august 2010 kl. 13.30



Relaterede dokumenter
I bedes læse dette Sommerbrev 2010 grundigt igennem. Selv om informationerne muligvis ikke er nye, er det vigtigt at få repeteret indholdet.

Telefonnumre mv. Skolens hovednummer Vagttelefon: Hjemmeside:

Velkommen. til skoleåret

Vigtige informationer til elever på Ollerup Efterskole Årgang 2015/2016

Velkommen til Billeshave Efterskole

Velkommen til Billeshave Efterskole

Kongensgaards elevhåndbog

VELKOMMEN til skoleåret

Velkommen til Billeshave Efterskole. Skoleåret 2019/ 2020

Velkommen på Øse Efterskole. Regler og husorden

VELKOMMEN til skoleåret

Praktiske oplysninger AARHUS EFTERSKOLE

Bestilling af elevtøj

Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Bestilling af elevtøj

Velkommen til Kostskolen i Sønderjylland. Et rart sted at være

FAGLIGHED, FANTASI OG FÆLLESSKAB FORÅRSCAMP PÅ TO FANTASTISKE DAGE OG EN NAT PÅ HÅRSLEV EFTERSKOLE. Læs mere på

VELKOMMEN TIL SKÅRUPSKOLEN

FORÅRSCAMP TO FANTASTISKE DAGE OG EN NAT H Å R SLEV EFTERSKOLE FAGLIGHED, FANTASI OG FÆLLESSKAB. For elever i 7. og 8. klasse

Praktiske forhold håndbog

Ryå Efterskole Praktiske oplysninger

Telefonnumre. Skolen:

Velkommen til Kostskolen i Sønderjylland. Et rart sted at være

Håndbog. Håndbogen redigeres for hvert skoleår 1

Hvad skal medbringes til skoleåret Hvad må/må ikke medbringes Elevbank

BALLEGUIDE 2011/12 OM SKOLEN OG HVERDAGEN

RØNBJERGTUREN 2013 HYTTER!

Velkommen til Gribskov Efterskole.

Velkommen til Sølager HUSORDEN. Gældende for afdelingerne på Sølager: Buen, Spidsen og Udsigten

Velkommen til Sølager husorden

Kære kommende elev og forældre

Fag På Maniitsumi Efterskoli undervises i følgende obligatoriske fag. - Grønlandsk - Dansk

INFORMATIONER STUK Vestergade 8, 6520 Toftlund Tlf

Skoleinfo Ryslinge Efterskole. Velkommen!

Praktiske oplysninger

Praktiske oplysninger

Praktiske oplysninger. Infofolder for skoleåret

Idrætsefterskole. I det følgende kapitel skal vi forsøge at give svar på nogle af de mange spørgsmål, der vil opstå i løbet af skoleåret.

RØNBJERGTUREN 2017 HYTTER!

Indhold Advarsler og bortvisning

Så står sommeren for døren, juni måned er kommet godt i gang, og det tegner til den bliver solrig, varm og aktiv her i Sokkehuset.

VELKOMMEN TIL MUNKEGÅRDEN

Munkegårdens elevhåndbog

Håndbog. Askov Efterskole

RØNBJERGTUREN 2018 HYTTER!

SKOLEHJEMMET. et godt sted at være

Velkommen til elever og forældre. Søndag d. 9. august 2015 VELKOMMEN TIL SYDFYNS FRI FAGSKOLE SKOLEÅRET 2015/2016

PRAKTISKE INFORMATIONER

Sport Musik Design Tro. Praktiske oplysninger Djurslands Efterskole

Orienteringshæfte for Roholte Efterskole

Rønde Efterskole 2015/2016 Vigtige informationer i forbindelse med dit ophold

Ankomstdag d. 9. August

Kongensgaards elevhåndbog 18/19

Vi har glædet os til at byde jer velkommen, og vi vil gøre alt for, at I får en god og tryg start i efterskolens nye, spændende verden.

Velkommen på EUC Syd Skolehjem Tønder

Brejninggaard Efterskole Orienteringshæfte

INFORMATIONSHÆFTE SKOLEÅRET

Nilen Privatskole Nilen ABC Nilen ABC

Retningslinjer for Risskov Efterskole Risskov, April 2019

INDHOLD: Værdigrundlag: 3. Formål: 3. Elevbank: 3. Nattevagt tlf: 3. Ferier: 3. Forsikring: 3. Forældresamarbejde: 4. Medbring: 4.

SKOLEHJEMMET - ET GODT STED AT VÆRE

Efterskole Villads Villadsen

INFORMATIONSHÆFTE SKOLEÅRET

DGI Fyn og SHORES. Vandsportsferielejr. Program og praktisk info.

Velkommen til Dejbjerglund Efterskole

Husorden for Solgården

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007

Odsherreds Efterskole. Elevreglement!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Revideret august Odsherreds Efterskole BEDRE FREM

Nyhedsbrev. Bredalsparkens Fritidscenter Sommerferien Praktisk info vedr. sommerferien:

Velkommen til Gl. Højgaard

Velkommen til Bethesda

24 timer du aldrig glemmer, stort arrangement for klasse

Husorden for Solgården

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt.

Dagsrytme for Børnehuset

Kære elev, årgang 2014/2015. Med dette lille hæfte byder vi dig velkommen som elev på Rovvig Efterskole.

Program. Idrætsferielejr. Årets program til alle deltagere.

Deltagerbrev FDF Efterårskursus 2015

STABY EFTERSKOLE 8. KL. TUR TIL SVERIGE 2013

SKOLEÅRET KLANK EFTERSKOLE, SKOLEVEJ 70, 8464 GALTEN, TLF

et godt sted at være

SYDFYNS FRI FAGSKOLE. Velkommen til. Velkommen til elever og forældre. Søndag d. 11. august 2019 SKOLEÅRET 2019/2020

Værd at vide. Information om praktiske oplysninger for kommende elever på Dalum Landbrugsskole, afdeling Korinth

Sommerlejren Sejerborg

Velkommen til EUC Nords skolehjem - Hjørring

Psykiatrisk Afdeling A1 Dronning Ingrids Hospital

INFOFOLDER SKOLEHJEMMET I AUDEBO

Velkommen til EUC Nords kollegium - Hjørring. facebook.com/ skolehjem

Velkommen til Øse Efterskole. - Ordensregler:

Alfabetisk liste. Man deltager som ung i de aktiviteter der sker i og udenfor huset.

Vigtige informationer om efterskoleopholdet

Velkommen til afdeling 242

Information om aflastende ophold

Informationshæfte Skoleår 2015/16

FDF Agedrup byder dig nu velkommen til noget af det bedste vi har i FDF, nemlig årets sommerlejr.

Nordfyns Højskole. Lange kurser.

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt.

John Landbo. Inger H. Nielsen Mobil: Jan Majgaard. Johs. Odgaard. Mobil:

Min bog om Baunegård 1

Informationshæfte Skoleår 2014/15

Transkript:

Kære kommende elev Du bedes læse dette Sommerbrev 2010 grundigt igennem. Selv om informationerne muligvis ikke er nye, er det vigtigt at få repeteret indholdet. Medbring sommerbrevet på første skoledag, hvor vi sammen går det igennem. Søndag, den 8. august 2010 kl. 13.30 har vi første skoledag. Imidlertid er det en god ide at komme en halv times tid før, så der er lidt tid til at blive indkvarteret og få pakket ud, inden vores hyggelige samvær i hallen begynder. Når du ankommer, skal du henvende dig i dit elevhus, hvor din huslærer byder velkommen og udleverer navneskilte samt anviser værelser. Der vil i løbet af dagen blive givet en del praktiske oplysninger, ligesom der vil være mulighed for at få besvaret eventuelle spørgsmål. Vi ønsker dig hjertelig velkommen til et godt og anderledes skoleforløb på Faarevejle Friog Efterskole skoleår nr. 100 på vores Grundtvig/Koldske efterskole her på Lammefjorden. SKOLENS VÆRDIGRUNDLAG Værdigrundlaget, som skolekreds og ansatte har udarbejdet, og som bestyrelsen har vedtaget på bestyrelsesmødet d. 29. marts 2005. 1. Ligeværdighed, respekt og anerkendelse er fundamentale elementer i skolens arbejde. 2. Ansvarlighed, ærlighed, åbenhed og tillid er udgangspunktet for omgangen på skolen. 3. Skolen skal fremme den enkelte elevs viden om og forståelse for egne og andres kulturelle, menneskelige og sociale forudsætninger til støtte for en alsidig udvikling og medmenneskelig hensyn, empati. 4. Oplevelse, fantasi, faglig bredde og fordybelse samt individuelle hensyn til den enkelte elevs særlige forudsætninger og baggrund skal præge skolens arbejde. 5. Undervisningen og samværet på skolen skal i et trygt miljø give den enkelte elev mod på og lyst til at bruge livet til gavn og fornøjelse for sig selv og andre. Samværet bygger på fællesskab, ansvar og frihed. 6. Det er skolens opgave at forberede den enkelte elev på medbestemmelse og medansvar. Demokratisk tankegang, international forståelse og indsigt i menneskets samspil med naturen skal tilgodeses. 1

Værelserne Som du ved, bor eleverne i 10 hyggelige huse: Birken, Tjørnen, Bøgen, Ahornen, Linden, Lærken, Egen, Pilen, Asken/Rønnen og Syrenen. I hvert hus bor der en ligelig fordeling af piger og drenge. Vi har fra skoleårets start udarbejdet en værelsesindkvarteringsliste. Der kan kun i særlige tilfælde byttes værelser og altid efter aftale med huslærerne. Navneskiltet på døren må ikke fjernes og skal altid passe. Der er en opslagstavle til hvert værelse. Efterhånden plejer eleverne at skaffe blomster og plakater og andre hyggespredende ting. Det er vores erfaring, at eleverne hurtigt bliver glade for deres hus og værelse, som med tiden får sit eget særpræg. Det er tilladt at medbringe TV eller bærbar computer. Dog, af hensyn til brandfare, kun fladskærme. Det er din skole, står der i vores logo så pas på den. For selv om pedellen hjælper, hvis noget ved slidtage eller almindelige uheld går i stykker, så pas på den. Ved hærværk eller graffiti udfylder du en erstatningsseddel og betaler på kontoret men disse sedler får vi forhåbentlig ikke brug for. Vi glæder os til at se, hvor hyggeligt du kan indrette dig. Arrangementer på og uden for skolen Gennem hele skoleåret er der et alsidigt aktivitetsudbud i fritiden. Vi samarbejder med lokale foreninger og andre efterskoler. I løbet af skoleåret holder vi nogle fælles obligatoriske skoleweekends, og når vejret er til det, besøger vi gerne seværdigheder i lokalområdet. Der er vandreture, cykelture og sportskampe samt flere fælles friluftsture. Den årlige musical er et af højdepunkterne i årets løb, og endelig må vi ikke glemme at nævne de mange musikarrangementer samt skilejrskolen. Tidspunkterne for de fleste af disse arrangementer kan du se i årets kalender på hjemmesiden. Elever og lærere opretter ofte forskellige klubber, idrætshold og mange andre aktiviteter. Vore faglokaler bliver flittigt benyttet i fritiden, og det bør nævnes, at ture til skov og strand samt til den lokale svømmehal og det lokale shoppingcenter er meget populære blandt eleverne. Engang imellem har vi fællesarrangementer om aftenen, hvor jeres forældre er hjertelig velkomne. 2

Ønsker du at forlade skolen, skal det altid aftales med tilsynslærerne. Skal du blot en tur i vores egen lille by, kan du frit gå og komme i tidsrummet 08.15 18.00 (hvis du har fri!). Dermed også sagt, at du ikke må forlade efterskolen efter kl. 18.00. Skolens dagsrytme Du skal medbringe et vækkeur. Du er i lære som voksen og skal selv komme op. Der er morgenmad og værelsesrengøring fra kl. 7.30 8.15, hvorefter undervisningen begynder. Fra kl. 12.30 13.15 er der frokost og frikvarter, hvorefter der igen er undervisning frem til kl. 18.00. Kl. 18.15 spiser vi aftensmad. Kl. 19.00 19.45 er der lektietime/stilletime, hvor du skal opholde dig i dit eget hus. I den stund må der kun spilles stille musik, som ikke forstyrrer værelseskammeraten eller naboerne. Om aftenen serveres der brød og pålæg i spisesalen. Derudover kan du bruge elkedler og køleskabe, som findes i alle elevhusene. Du må ikke forlade skolen efter kl. 18. Kl. 21.45 er der områderengøring. Vær opmærksom på det. Det er surt at skulle møde ind kl. 6.00 næste morgen, fordi du glemte at gøre rent på dit område aftenen forinden. Kl. 22.00 er du i dit hus for at gøre dig klar til 22.30, hvor du skal være i din egen seng, klar til at sove. Lyset slukkes, når vagtlærerne har sagt godnat. Herefter skal der være ro til næste morgen. Vi betragter det som en selvfølge, at du er præcis og møder velforberedt til timerne samt, at du i øvrigt har dine ting til undervisningen i orden. Vi accepterer ikke pjækkeri fra timerne og fællesarrangementerne. Sygemelding foregår til morgenvagten. Altså, du møder op til morgenmad, hvorefter vagtlæreren vurderer, om du kan sygemelde dig. En sygemelding gælder for én dag. En 3

sygemelding betyder, du skal holde sengen hele dagen. Mad bliver bragt af din værelseskammerat. I løbet af en sygedag vil du blive tilset af en lærer. Skal der bestilles tid til lægen aftales det med kontoret kl. 8.30-8.45. Vi mener bestemt ikke, at lidt forkølelse, ondt i halsen, hostepine eller andre forbigående småting er rimelig grund til fravær fra timerne. Bliver du syg i løbet af dagen, kontakter du en lærer. Det er obligatorisk, at komme til de tre hovedmåltider, hvor der bl.a. gives meddelelser og uddeles post. Bøger og inventar Vi stiller bøger og inventar til rådighed og forventer, at du passer godt på tingene. Ordbøger til engelsk, tysk/fransk og dansk samt lommeregner, lineal, pennalhus skal du selv medbringe. Husk også en skoletaske! Du skal, uanset valgfag, have sportstøj med. Der udskrives erstatningslister for bortkomne og ødelagte bøger, og som nævnt ved ødelagt inventar udover ved almindelig slidtage eller hændeligt uheld. Det er familiens forsikring der dækker tyveri og evt. skader. Graffiti, tags og lignende er strengt forbudt. Og så vil vi ikke have snavset udendørs fodtøj, rulleskøjter, fodboldstøvler mm. indendørs. Gør selv noget for at skabe et hyggeligt og rart miljø overalt, for det er din skole." Tøjvask I vaskeriet er der vaskemaskiner og tørretumbler, som du gratis kan benytte, så du ikke behøver at slæbe tøj frem og tilbage til hjemmet - og således du selv kan lære at vaske dit tøj. 4

Vaskemiddel skal du selv medbringe. På skolens område er der udendørs og indendørs tørrestativer. Weekendordning Vi har som tidligere beskrevet planlagt nogle få skoleweekends, hvor det ikke er muligt at få fri, dels fordi de tæller med som skoledage, og dels fordi vi gerne vil være sammen, alle sammen. For almindelige weekends gælder det af hensyn til bl.a. køkkenet, tilsynslærernes planlægning og bestilling af bus i forbindelse med skolens busordning at de fremlagte weekendlister udfyldes senest onsdag middag. Det bliver du grundigt instrueret i samtidig med togtider og skolens fællesbus fra Fårevejle til Roskilde t/r etc., inden den første hjemrejse. Kort fortalt: Bussen afgår til Roskilde kl. 15.00 på hjemrejsedagen, og den kører fra Roskilde kl. 19.15 på afrejsedagen. Du kan komme med, hvis du har bestilt plads og har klip på dit 5-turskort, der kan købes på kontoret tirsdag og fredag eftermiddag. Hver tur koster kr. 60,- Undervisningen fredag samt op til ferier slutter kl. 14.45. Weekenden varer til søndag kl. 20.15. Tidligste ankomst til skolen er 18.00. Dette er også mødetidspunktet efter div. skoleferier. Derpå er der samling i spisesalen kl. 20.30, hvor vi kontrollerer, at alle er ankommet. Såfremt du en sjælden gang skulle være forhindret i at møde frem til modtagetidspunktet, så husk at give skolen besked på tilsynstelefonen (2340 7293). Afrejse- og ankomsttider gælder også, selv om du tager fra eller kommer tilbage til skolen i privatbil. Elever, der tager på weekend, må af planlægningshensyn ikke komme dryssende i løbet af weekenden. Erfaringsmæssigt ved vi, at eleverne hurtigt besøger hinanden privat. Dette aftales mellem hjemmene indbyrdes, men weekendlisterne skal udfyldes alligevel, således at skolen altid ved, hvor du opholder dig i weekenderne. Der udleveres ikke en samlet adresse- og telefonliste til eleverne fra kontoret. Udveksling af disse oplysninger foretager eleverne selv. Husk du altid repræsenterer Faarevejle Fri-og Efterskole også på rejsen til og fra skolen. Lægebesøg Skolen benytter lægehuset i Asnæs eller Fårevejle Kirkeby. Som hovedregel sørger du selv for transport til lægen, da der bl.a. er direkte toglinie. Husk venligst, at det er kontoret, der kontakter lægehuset. Sygesikringsbevis skal medbringes. 5

Smertestillende piller kan undtagelsesvis udleveres fra lærerværelset. Eventuelt besøg hos din egen læge, tandlæge mv. placeres bedst i forbindelse med ferier og weekends. Fridage Det er et krav fra skolen og fra de tilskudsgivende myndigheder, at du deltager og er til stede hele tiden i hele skoleåret. Alle skoledage er lige vigtige. Ekstra fri gives kun ved skriftlig eller telefonisk henvendelse fra dine forældrene til kontoret og så lidt som overhovedet muligt. Vælger man at holde ferie udenfor skolens ferieperioder, skal man betale statstilskuddet for den pågældende periode. Praktisk arbejde På stort set alle De Frie Skoler inddrages eleverne i skolens praktiske arbejde som en naturlig del af opholdet og af livet. Du gør selv rent på dit værelse og i en del af fællesområderne, men derudover er der mange opgaver af praktisk art, som også kan være med til at gøre opholdet afvekslende og lærerigt. I de fleste opgaver, som f.eks. køkkenarbejdet, indgår eleverne i en turnusordning, men derudover er der elever, der har ønsker om specielle opgaver i fritiden. Skolens personale er sammen med eleverne ansvarlige for, at der er pænt og rent overalt. Og så er der lidt forskelligt Medbragte computere og musikanlæg må kun anvendes, så de ikke er til gene for andre hvilket de bl.a. er, hvis du bruger dem til at spille musik for åbne vinduer. Lad bare de fleste af dine cd er blive hjemme. Vi vil gerne være meget sammen, og for de, der ikke kan undvære at se fjernsyn, er der forskellige steder på skolen tv-apparater, som man kan bruge sammen. På samme måde har du adgang til Internettet og hermed også Facebook, msn mv. på skolens pc ere. Her forventer vi også, at du omtaler både dine efterskolekammerater og efterskolen på en god og ordentlig måde. Ja, vi forventer i det hele taget af dig, at du generelt færdes positivt og med en god og ordentlig tone. Har du et musikinstrument, så tag det endelig med. Du behøver ikke at være særlig dygtig for at kunne glæde andre, og måske kan en kammerat eller en af vore musiklærere hjælpe dig til at blive endnu dygtigere. 6

Det er meget vigtigt, at du husker at medbringe din cykel og sovepose den dag, du møder frem. Du skal bruge cyklen allerede i den første uge og senere til undervisningsture eller ture i fritiden. Og husk cykelhjelmen den er obligatorisk på skolens fælles ture! Der er et aflåst rum til cyklerne. Husk alligevel din cykellås og koden/nøglen til den. Brandvejledning Den første skoledag bliver du orienteret om forholdsregler i forbindelse med brand på skolen, hvorefter vi i løbet af første uge afholder en brandøvelse. Nattilsyn Eleverne er aldrig alene på skolen. Når aftentilsynet går hjem, aflåses husene, og alle kan sove trygt og roligt. Skulle du blive syg eller få behov for hjælp i løbet af natten, kan du roligt kontakte sovevagten. Der er altid en lærer, der har nattevagt i skolens tilsynslokale. Skolens hovedregler Læs dem grundigt. Vi tager dem meget alvorligt. 1. Alle elever skal være samarbejdsvillige og positive overfor skolens grundholdninger. En af disse er, at det skal være trygt og rart for alle at være her. Derfor vil vi under ingen omstændigheder acceptere mobning. 2. Det er forbudt i forbindelse med opholdet at indtage og/eller opbevare alkohol og euforiserende stoffer. Dette gælder også i forbindelse med hjem- og tilrejse. Mht. euforiserende stoffer gælder dette også under ferier og weekends, da vi en sjælden gang imellem kan se os nødsaget til at tilbyde en elev muligheden for, at teste sig ud af en evt. mistanke. 3. Hærværk og graffiti er ligeledes forbudt. 4. Det er ikke tilladt eleverne at ryge under opholdet. Dette gælder såvel på som udenfor skolens område. 5. Dit værelse skal være aflåst når du og din værelseskammerat ikke er der. Dine værdier skal være låst inde i dit skab. Og så lige en regel til: Eleverne skal sove i deres egen seng om natten. 7

Selvfølgelig er der andre regler. Fælles for dem er, at de handler om, hvordan vi bedst kan være sammen alle sammen. Efterskoleopholdet er en pakkeløsning. Det betyder, at man på en positiv måde, skal deltage i alle skolens aktiviteter. Alt dette taler vi om på fællesmøderne, når I kommer. Mobiltelefoner Mobiltelefonen er et rigtig nyttigt redskab, til kommunikation mellem mennesker. Men her på skolen foretrækker vi at tale direkte med hinanden. Da det samtidig er vigtigt at du kan koncentrere dig om alle dine nye kammerater, er mobiltelefonen indtil efterårsferien, kun til rådighed i weekenderne. Når vi mødes om søndagen samles telefonerne i et aflåst skab, hvorfra de udleveres i forbindelse med hjemrejsen fredag. Efter efterårsferien, skal mobiltelefonen heller ikke bruges så meget, som du måske er vant til. Efter efterårsferien må telefonerne i dagtimerne kun benyttes i eget hus. Telefonen skal slukkes kl.22.30 og må først tændes igen efter morgenspisningen. Rygning Som nævnt under skolens hovedregler, er rygning på og udenfor skolens område ikke tilladt. Overtrædelse af denne regel kan medføre bortvisning fra skolen. Lommepenge Det er dig og dine forældrene, der afgør lommepengebeløbet. Der findes hæveautomat til visa-electron ca. 500 meter fra skolen. Da skolen ikke kan påtage sig ansvaret for bortkomne penge, anbefaler vi kraftigt, at man gør brug af denne. Vi fraråder dig meget at have større beløb liggende, selv om der på hvert værelse er et aflåseligt skab til hver enkelt elev. 8

Hvad skal du medbringe? Behovet for beklædning og udstyr til et efterskoleophold er meget forskelligt fra person til person. Vort råd: Lad være med at tage for meget med. Og husk at sætte navn på/i de ting, du medbringer. Følgende anser vi for at være nødvendigt: Sengetøj. Dyne eller vattæppe, hovedpude, linned, rullemadras og et tæppe, som kan bruges til sengetæppe. Derudover skal vi allerede i den første uge bruge sovepose og liggeunderlag. Cykel. Den skal være lovlig, i god stand samt have bagagebærer og en lås. Der er mulighed for, at du kan vedligeholde den i vores cykelværksted. Husk lygter og den obligatoriske cykelhjelm. Til værelset: Bøjler, blomster, billeder og andre hyggespredende ting samt et vækkeur. Sygesikringsbevis. Derudover: Toiletartikler, håndklæder og badetøfler. Husk også et sæt plasticservice med tallerken, kop og bestik. Sportsbeklædning til såvel udendørs- som indendørs idræt. Husk både løbesko og indendørssko til brug i hallen. Regntøj og gummistøvler. Skoletaske, lommeregner (gerne Texas TI30XB), ordbøger (dansk, engelsk, tysk eller fransk), skrivematerialer, passer, lineal og vinkelmåler samt evt. bærbar computer og et USB-stik. Franskelever skal medbringe håndbogen; Bescherelle - La Conjugaison pour tous. Tjek evt. dette link: http://www.bescherelle.com/cat_fiche.php?id_article=235744 Badmintonelever skal medbringe ketcher. Husk, at vi skal bruge cyklen, hjelmen, soveposen og liggeunderlaget allerede i den første uge. 9

Velkommen på skolen Du er velkommen til at modtage familiebesøg udenfor undervisningstiden, men kun efter aftale med tilsynslærerne eller kontoret. Vi kan desværre ikke almindeligvis tilbyde overnatning, men vi har dog altid fundet en løsning, såfremt man kommer langvejs fra. Familiemedlemmer kan komme i kontakt med dig på skolens elevtelefoner, hvor der i tidsrummet 19.00-19.45 er telefonvagt. Skolens elevtelefoner har følgende numre: 59 65 48 21 og 59 65 34 86. Du kan ikke selv ringe ud fra skolen i dette tidsrum, da du jo har lektietime/stilletime. Med venlig hilsen fra os alle her på FFE. Vi ses søndag den 8. august kl. 13.30 10