AARHUS FACULTY OF ARTS FORSLAG:VISION OG FAGLIG ORGANISERING Bilag 4. Nøgletal for HUM, og TEO
Arts Organisationsoverblik Januar 2011 Institut for Læring: Det overordnede mål for forskningen ved Institut for Læring er både at producere viden om læring af betydning for fagfæller, studerende, praktikere samt politikere og viden om læring rettet mod anvendelse i relevante institutioner, organisationer og på arbejdspladser. Midlet er undervisning og formidling på grundlag af forskningen i instituttets tre forskningsprogrammer: Organisering og Læring, Diversitet og Læring samt Social og Specialpædagogik i Inkluderende Perspektiv. Ved Institut for Læring defineres læring bredt som tilblivelsesprocesser for individer/subjekter, institutioner/organisationer og samfund/kulturer. Heri indgår kvalificering, i.e. tilegnelse af færdigheder og viden. I definitionen indgår endvidere socialisering i betydningen at blive del af en større sammenhæng; men der indgår også tilblivelse forstået som det at blive til som unik person, institution eller virksomhed. Definitionen favner læring på flere niveauer, og læring forstås som en kontinuerlig vekselvirkning mellem proces og udbytte. Læring er et komplekst fænomen og kan ikke reduceres til enkle årsags virkningsforhold. Forskningsprogrammer Diversitet og Læring Organisation og Læring Social og Specialpædagogik Kandidatuddannelser Pædagogisk Psykologi European Masters in Lifelong Learning: Policy and Management Masteruddannelser Specialpædagogik Leadership and Innovation in Complex Systems (LAICS) Voksenuddannelse Ledelse af Uddannelsesinstitutioner 1
Arts Organisationsoverblik Januar 2011 Institut for Didaktik Institut for Didaktik beskæftiger sig med den målrettede stimulering af læring i forholdet mellem underviseren, den lærende og et givet stof eller pensum. Dette forhold betegnes ifølge traditionen som et didaktisk forhold og var tidligere reserveret til opdragelses og uddannelsesinstitutionerne. I dag finder man forholdet overalt, også i forholdet mellem coach og klient eller mellem leder og medarbejder i en lærende organisation. Institut for Didaktik har de formelle opdragelses og uddannelsesinstitutioner som kernefelt, men beskæftiger sig også med de mange andre processer i samfundet, der kan beskrives som et forhold mellem underviseren, den lærende og stoffet. Forskningsprogrammer Fagdidaktik Medier og it i læringsperspektiv Miljø og sundhedspædagogik Videregående uddannelsers pædagogik Nationalt Center for Kompetenceudvikling Forskningsenheder Center for Børnelitteratur Barndom, læring og didaktik Vejledning, erhvervs og professionsuddannelse Kandidatuddannelser Didaktik Dansk Didaktik Matematik Didaktik Materiel kultur Didaktik Musikpædagogik Generel pædagogik It didaktisk design MA LLL (European Masters of Lifelong Learning) 2
Arts Organisationsoverblik Januar 2011 Institut for Pædagogik Institut for Pædagogik beskæftiger sig med den kontekst, som læring, opdragelse, undervisning og uddannelse foregår i. Denne kontekst er historisk: Hvad er opdragelsens og uddannelsens historie? samfundsmæssig: Hvilke institutioner, hvilket samfund og hvilken kultur foregår opdragelse og uddannelse i? refleksiv: Hvordan fastsætter et samfund målene for opdragelse og uddannelse i form af begreber om dannelse og almendannelse? Hvordan reflekterer et samfund opdragelse og uddannelse som fænomen? Institut for Pædagogik er derfor rammen for pædagogik som historie, samfundsvidenskab og filosofi. Forskningsprogrammer EPOKE (Education, Policy and Organization in the Knowledge Economy) Pædagogisk samtidsdiagnostik Social og specialpædagogik Ungdomsforskning Forskningsenheder Akademisering Børn og ungeforskning Interkulturelle læringsprocesser Politisk, etisk og religiøs dannelse Relationsprofessioner Fagmiljøer Center for Ungdomsforskning Pædagogisk antropologi Pædagogisk filosofi og idéhistorie Pædagogisk sociologi Dansk skolehistorie Kandidatuddannelser Pædagogisk antropologi Pædagogisk filosofi Pædagogisk sociologi Masteruddannelser Master i citizenship education Master i socialpædagogik Fleksibel master Master i dansk som andetsprog Andre uddannelser Uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog for voksne Efteruddannelsesprogram for lærere på sprogcentre 3
Arts Organisationsoverblik Januar 2011 Center for Grundskoleforskning (institut) Center for Grundskoleforskning beskæftiger sig med forskningspolitisk centrale temaer inden for det danske grundskoleområde, herunder bla. undervisningsformer, læreruddannelse, skoleledelse, inklusion, klasseledelse, evalueringsformer, nationale og internationale komparative undersøgelser og skolepolitik. Dets fokus er evidens: Hvad virker/virker ikke, og hvorfor virker nogle ting bedre end andre? Men også: Hvad betyder "evidens" i en pædagogisk forskningskontekst? 4
Arts Organisationsoverblik Januar 2011 Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Clearinghouse skaber overblik over den aktuelt bedste viden om god uddannelsespraksis og formidler den til fagets udøvere og politikere. "Et nyt paradigme vokser frem i disse år inden for medicin, socialarbejde og pædagogik. Forskere og praktikere vil sikre, at praksis hviler på den bedste, tilgængelige viden. Det kaldes evidensbaseret praksis." Clearinghouse' primære bidrag til dansk uddannelse er fire ydelser: Clearinghouse Forskningsserien består af to til tre årlige udgivelser på tryk og på nettet. Produkter fra clearinghouse. Købers guide til internationale, systematiske reviews, forskingskortlægning og forskervurdering. Aktuelt udarbejdes review om brug af test i folkeskolen. Evidensbasen indeholder reviews fra en række evidensorganisationer i forskellige lande. Evidensdebat følger den internationale diskussion af evidensbaseret politik og evidensbaseret praksis. Clearinghouse formidler denne viden gennem reviewrapporter, et elektronisk nyhedsbrev, foredrag og via hjemmeside. GNOSIS GNOSIS er Aarhus Universitets pædagogisk filosofiske forskningsinitiativ til studiet af sind og tænkning. Det er tale om et tværfakultært initiativ, som skal supplere AUs igangværende forskning, undervisning og vidensdissemination med en kritisk pædagogisk filosofisk vinkel. 5
Arts Organisationsoverblik Januar 2011 Center for strategisk uddannelsesforskning Målet for Center for Strategisk Uddannelsesforskning er at bringe de vigtigste uddannelsesforskningsmiljøer i Danmark sammen, så de kan producere strategisk relevant forskning gennem et fokus på højt prioriterede politisk uddannelsesmæssige spørgsmål. Centeret vil identificere årsagsforhold i uddannelsessystemet og producere dokumenterede forskningsresultater, der er direkte anvendelige for uddannelsespolitikere, administratorer og praktikere. Internationale forskere i den absolutte top på deres felter har indvilliget i at deltage i et tæt samarbejde, og dette i en kombination mellem kvantitative og kvalitative metoder vil styrke den danske uddannelsesforskning markant. Centeraktiviteterne vil træne nye forskere i et aktivt og tværfagligt forskningsmiljø, som omfatter økonomer, økonometrikere, sociologer og uddannelsesforskere med en mere traditionel baggrund inden for pædagogik, didaktik og psykologi. Centeret stræber efter at blive et internationalt anerkendt forskningsmiljø med en stærk vidensbase såvel som en attraktiv platform for national og international rekruttering af forskere. 6
Arts Organisationsoverblik Januar 2011 Institut for Historie og Områdestudier Institut for Historie og Områdestudier er oprettet i 2002 og består af en række afdelinger og centre. Instituttet er den overordnede ramme for forskning og undervisning i dansk og international historie, Europastudier, sprogbaserede områdestudier samt International Studies. Instituttets faglige profil er bygget op omkring en række internationalt orienterede områdestudier, der er forbundet med studiet af historie. Der forskes og undervises således i dansk, europæisk og international historie. Endvidere arbejdes der med den historiske, kulturelle og politiske udvikling i forskellige områder i verden, ligesom der undervises i de sprog, der tales i disse dele af verden. Det er denne sprogbaserede tilgang, vi betegner områdestudier. Afdelinger Historisk Afdeling Afdeling for Asienstudier Afdeling for Østeuropastudier Afdeling for Europastudier International Studies Centre Center for Erhvervshistorie Dansk Center for Byhistorie Jean Monnet Center Dansk Center for Herregårdsforskning Center for Vikingetids og Middelalderstudier Center for Kønsforskning Center for Antikstudier Center for Global and Regional Ethnographies (GLOREA) Contemporary India Study Centre Aarhus (CISCA) SPORC: Social and Political Organization in Rural China 7
Arts Organisationsoverblik Januar 2011 Institut for Historie og Områdestudier Bacheloruddannelser Historie Russisk Tjekkisk Bosnisk/kroatisk/serbisk Ungarsk Kinastudier Japanstudier Sydasienstudier Kandidatuddannelser Historie Russisk Tjekkisk Bosnisk/kroatisk/serbisk Ungarsk Kinastudier Japanstudier Sydasienstudier International Studies kandidat og suppleringsuddannelse Europastudier 8
Arts Organisationsoverblik Januar 2011 Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik På Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik beskæftiger vi os med menneskets sociale og kulturelle liv fra de ældste tider og til i dag. Vi studerer aspekter som materialitet, sprog, adfærd, selvopfattelse, kulturmøde o.a. ofte i et komparativt perspektiv. Forskningen er kendetegnet ved, at den relaterer sig til aktuelle samfundsspørgsmål. AFDELINGER Antropologi og Etnografi Forhistorisk Arkæologi Klassisk Arkæologi Lingvistik Middelalder og Renæssancearkæologi Bacheloruddannelser Antropologi og Etnografi Forhistorisk Arkæologi Klassisk Arkæologi Lingvistik Middelalder og Renæssancearkæologi Kandidatuddannelser Antropologi og Etnografi Forhistorisk Arkæologi Klassisk Arkæologi Lingvistik Middelalder og Renæssancearkæologi Human Security Masteruddannelser Sundhedsantropologi udbydes kun som efter og videreuddannelse Global Studies and Development Linguistics Tilvalgsuddannelser Antropologi og Etnografi Lingvistik Sociologi Forskeruddannelser (ph.d.) Alle fagområder på Instituttet 9
Arts Organisationsoverblik Januar 2011 Institut for Filosofi og Idéhistorie Refleksion, kritik og nytænkning En af filosofiens og idéhistoriens fornemste opgaver er en refleksiv og kritisk stillingtagen til samtiden i alle dens aspekter. Det forudsætter, at en viden om tankens tusindeårige traditioner vedligeholdes og gentænkes, så man undgår at reproducere dagens klicheer. Men det indebærer også en nytænkning, der skaber nye måder at forstå fortid, samtid og fremtid på. Forskellen på idéhistorie og filosofi er i den henseende ikke så stor. En typisk skillelinje mellem de to fag er, at filosofi ser på tingene på en systematisk og begrebsafklarende måde, mens idéhistorikere anlægger et historisk perspektiv, men der er også mange fælles interesser. Forskning Forskningen er organiseret i tre store forskningsgrupper: 1. Praksisfilosofi og idéhistorie 2. Analytisk filosofi 3. Gruppe 09 (bl.a. filosofisk antropologi, filosofihistorie, filosofisk æstetik osv.) Projekter " Håb og risiko ved sygdomsbehandling og sundhedsfremme ": Velux Fonden finansierer ansættelser af Karin Christiansen og Keld Thorgård " Cool snacks ", finansieret af FØSU og ledet af Klaus Grunert, MAPP/ASB, har deltagelse af Brian Benjamin Hansen og Steen Brock 10
Arts Organisationsoverblik Januar 2011 Institut for Filosofi og Idéhistorie Netværk, centre og projekter ved instituttet Sundhed, menneske og kultur, tværfagligt center ledet af filosofiprofessor Uffe Juul Jensen Aarhus Network for Science, Technology, Medicine and Climate Studies koordineres af lektor Peter C. Kjærgaard ICON Interculturality, Conflict and Value Studies Research in Philosophical Hermeneutics ledes af filosofilektor Thomas Schwarz Wentzer RUML Research Unit on Multidimensional Learning Terrormindedness er en månedlig symposierække med deltagelse af Mikkel Thorup Interdisciplinary Evolutionary Studies ledes af lektor i idéhistorie Peter C. Kjærgaard Nordisk netværk for tysk idealisme finansieres af NordForsk og ledes af Anders Moe Rasmussen Idealismekredsen har medlemmer fra både filosofi og idéhistorie Materiel kultur, kognition og natur ledet af Henning Høgh Laursen Emotionsnetværket med deltagelse af en lang række filosoffer, bl.a. institutleder Anne Marie Pahuus Bacheloruddannelser Filosofi Idéhistorie Kandidatuddannelser Filosofi Idéhistorie Masteruddannelser Master i Humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling Master i Etik og værdier i organisationer 11
Arts Organisationsoverblik Januar 2011 Institut for Informations og Medievidenskab IT og medier skaber dynamiske forskningsfelter i samtiden, som det fremgår af følgende nyere emneområder: netværkssamfund, informationsbelastning, interaktionsdesign, sundhedsinformatik, demokratiudvikling qua nye medier, flermedialitet, brugerdrevet innovation og mange flere. Et tværfagligt institut Institut for Informations og Medievidenskab (i daglig tale "IMV") blev oprettet i 1986 som et fælles bo for to kernefagligheder: studiet af medier i offentlighedsperspektiv og studiet af teknologi i praksisperspektiv. I kraft af sine tværfaglige tilgange står IMV med særlige muligheder i forskningsverdenen. De oprindelige fagområder på IMV er i sig selv tvær eller flerfaglige af natur, og har i dag forgrenet sig i forskellige retninger, hvilket tilskynder til samarbejde mellem faglighederne indenfor såvel som udenfor instituttet. Forskning Digital æstetik og kultur Interaktionsdesign Kommunikation i organisationer Kommunikation og læring Kommunikations og medieteori Kommunikation, Systemteori og Semiotik Mediehistorie Medierne og brugerne Medierne og samfundet Medieproduktion Medieæstetik og kommunikation Science Technology Society Studier Dele af forskningen er organiseret i centre. Center for Avanceret Visualisering og Interaktion (CAVI) Center for Digital Urban Living Center for Digital Æstetik forskning Center for Forskning i Forretnings og Teknologiudvikling Center for Internetforskning Center for Interaktionsdesign Center for IT og Læring Center for Science Technology Society studier Forum for Overvågningsstudier 12
Arts Organisationsoverblik Januar 2011 Institut for Informations og Medievidenskab Bacheloruddannelser Informationsvidenskab Digital design Medievidenskab Kandidatuddannelser Cand.it (nævneændring per juni 2008) o Informationsvidenskab o Digital design o Audiodesign ( uddannelsens egen hjemmeside ) Medievidenskab Journalistik (cand.public) Journalism and media within Globalisation (Erasmus Mundus) (uddannelsens egen hjemmeside) Media. Communication and Cultural Studies(CoMundus) Masteruddannelse IT (it vest) Suppleringsuddannelser og sidefag IT og organisationer Multimedier Medievidenskab Journalistisk formidling Film og TV Forskeruddannelser (ph.d.) Alle fagområder på Instituttet 13
Arts Organisationsoverblik Januar 2011 Nordisk Institut Ved Nordisk Institut forskes og undervises der i dansk/nordisk sprog, litteratur, kultur og medier, i oplevelsesøkonomi og i semiotik og kognition. Instituttet udbyder en vifte af uddannelser på alle niveauer: bachelor, sidefags og kandidatuddannelser i Nordisk Sprog og Litteratur (Dansk), der bl.a. kvalificerer til job som underviser i dansk på gymnasiale uddannelser, kandidatuddannelser i Kognitiv Semiotik og i Oplevelsesøkonomi, og suppleringsuddannelser i Kognitiv Semiotik, Begivenhedskultur, Nordisk Mytologi samt i Retorik og Formidling. Forskning Nordisk Institut er et bærende miljø inden for et af dansk forsknings kernefelter: studiet af danske og skandinaviske forhold. Hos os forskes der bredt historisk, teoretisk og analytisk i nordisk sprog, litteratur, kultur og medier. Instituttet huser endvidere et internationalt Center for Semiotik og et center for forskning i jysk sprog og kultur. Narratologi, oplevelsesøkonomi og aktuel kulturanalyse er blandt de senest tilkomne fokusområder. Forskningen dækker et bredt spektrum, men fokuseres om en gruppe aktuelle kernefelter. Dansk og nordisk litteraturhistorie og forfatterskabsstudier Sprog og betydningsteori (Semiotik, kognition, syntaks, grammatik) Dialekter og sproglig variation (Jysk, dialektsyntaks) Norrøne studier (saga, skjaldedigtning, eddadigtning, mytologi, historiografi, vikingetid og middelalder) Nye medier (Visualitet, intermedialitet, interfacekultur, tv autofiktion, ny nordisk film) Narratologi (litteratur, film, nye medier, storytelling, livsfortællinger) Genrer og tekstarter (genreteori, lyrik, selvbiografi, roman) kulturanalyse og oplevelsesøkonomi (kulturarvsturisme, emotionel geografi, hverdagsritualer) Globalisering i Norden Kropskultur Forskningen ved instituttet organiseres i stigende grad i teams og fælles fora. Instituttet huser flere forskningscentre, forskningsgrupper og kollektive, eksternt finansierede projekter. 14
Arts Organisationsoverblik Januar 2011 Nordisk Institut Forskningscentre Center for Semiotik Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforskning Johannes V. Jensen Centret Forskergrupper med egen hjemmeside Narrative Research lab Old Norse Studies in the Scandinavian Department (norrønt) Eksternt finansierede projekter»kognitiv og fænomenologisk æstetik«. Digitalisering af Johannes V. Jensens Forfatterskab. Projektet indgår som en del af det større forskningsprojekt DK CLARIN. Bacheloruddannelser Bachelor i Nordisk Sprog og Litteratur (dansk) Kandidatuddannelser Kandidatfag i Nordisk Sprog og litteratur (dansk) Kandidatfag i Kognitiv Semiotik Kandidatfag i Oplevelsesøkonomi Tilvalg BA tilvalg i Nordisk Sprog og Litteratur (dansk) BA tilvalg i Begivenhedskultur BA tilvalg i Kognitiv Semiotik BA tilvalg i Nordisk Mytologi BA tilvalg i Retorik (udbydes sammen med Æstetiske Fag) Forskeruddannelse Ph.d. studerende 15
Arts Organisationsoverblik Januar 2011 Institut for Sprog, Litteratur og Kultur Vi forsker og underviser i sprogvidenskab, litterært kulturelle problemstillinger samt historisk samfundsorienterede forhold, der har med de sprog at gøre, som instituttet dækker. I både undervisning og forskning indgår enkeltfaglige, tværfaglige og interkulturelle aspekter. På SLK finder du studierne af klassisk græsk og latin samt af de moderne vesteuropæiske sprog engelsk, fransk, italiensk, portugisisk brasiliansk, spansk og tysk. Et særligt fokus er at se på de europæiske lande hvor disse sprog tales, samt kulturernes interaktion i et moderne Europa. Vi følger også disse sprogs og kulturers udbredelse på globalt plan i f.eks. USA, Canada, Indien, Afrika og hele Latinamerika. Forskning På forskningssiden er instituttet delt op i tre forskerteams, der fungerer som rammer omkring forskellige typer af forskningssamarbejder: Diskursstudier og komparativ lingvistik Transkulturelle områdestudier Litterære udvekslinger. Forskningscentre Canadian Studies Centre Centre for Irish Studies in Aarhus Forum for Renæssancestudier. SLKs medarbejdere deltager desuden i det Humanistiske Fakultets tre forskningsmæssige fokusområder. Bacheloruddannelser Engelsk Fransk Italiensk Klassisk Filologi (overgået til IHO) Spansk Tysk Brasiliansk Kandidatuddannelser Engelsk Fransk Italiensk Klassisk Filologi Spansk Tysk Latinamerikastudier Brasiliansk Suppleringsfagsuddannelser International Communication in English Nederlandsk 16
Arts Organisationsoverblik Januar 2011 Institut for Æstetiske Fag Vi forsker og underviser i kunstneriske og andre æstetiske udtryksformer og deres kulturelle og historiske funktioner. Vi inddrager analytiske og praktiske sider samt teoretiske og historiske dimensioner ofte i samarbejde med andre fag og med partnere uden for universitetet. Vi tilbyder uddannelser fra begyndelsestrin til kandidat og ph.d. uddannelser. Instituttet har fem afdelinger og to centre. Derudover huser vi forskerskolen Akademiet for Æstetikfaglig Forskeruddannelse, Center for Verdenslitterære Studier, forskningsprojektet Audiovisuel Kultur og den gode lyd samt Æstetikbiblioteket. Forskning: Eksternt finansierede projekter Text, Action and Space. Performative language and topographical patterns as converging areas in modern drama, prose fiction and film (TAS) Netværk for ret og litteratur i Norden Ønskekvist modellen. Et projekt om vurdering af kunst Rejselitteratur Knud Jeppesen. Verdenskendt musikforsker og overset komponist Hiphopkultur som musikalsk praksis analyser og diskussioner Vidnesbyrdets fænomenologi Nye skulpturhistorier Rundt om bogen. En boghistorisk og litteraturhistorisk undersøgelse af bogomslagets indvirkning på den kritiske konstruktion af det litterære værk Audiovisuel Kultur og den gode lyd Interne forskergrupper Erindringskultur Kunst, natur og teknologi Æstetik, samfund og politik Rum og æstetik Stil Æstetik og globalisering Akustemologi Performativitet Verdenslitteratur Design og analyse af kreative processer 17
Arts Organisationsoverblik Januar 2011 Institut for Æstetiske Fag Bachelorudannelser Dramaturgi Kunsthistorie Litteraturhistorie Musikvidenskab Æstetik og Kultur Digital design Bachelortilvalg Bachelortilvalg i Billedkunst Bachelortilvalg i Dramaturgi Bachelortilvalg i Litteraturhistorie Bachelortilvalg i Museologiske Studier Bachelortilvalg i Musikkultur Bachelortilvalg i Musikvidenskab Bachelortilvalg i Retorik Bachelortilvalg i Visuel Kultur Bachelortilvalg i Æstetisk kommunikation Kandidatuddannelser Dramaturgi Kunsthistorie Litteraturhistorie Musikvidenskab Æstetik og Kultur Digital design Masteruddannelser Drama og Teaterpædagogik Museumsstudier (tidl. Museologi) Retorik og Formidling Summer University The Midsummer Dream School 18
Arts Organisationsoverblik Januar 2011 Teologi Forskning Fakultetets videnskabelige personale forsker og publicerer inden for teologi, religionsvidenskab, og arabiske og islamiske studier Det Teologiske Fakultets satsningsområder tager udgangspunkt i en kombination af fakultetets bevillinger og Aarhus Universitets Forskningsfonds midler for derved at skabe en strategisk investering i initiativer, der vokser ud af kollektiv og koordineret forskning. Satsningsområder defineres (normalt) som to eller fire årige. Følgende forskningsfelter er efter ansøgning valgt som Det Teologiske Fakultets satsningsområder: Jøder, kristne og hedninge i Antikken kritik og apologetik (fire årigt satsningsområde) Religion, kognition og kultur (fire årigt satsningsområde) Etik, ret og religion (to årigt satsningsområde) Afdelinger Afdeling for Gammel og Ny Testamente Afdeling for Kirkehistorie og Praktisk Teologi Afdeling for Systematisk Teologi Afdeling for Religionsvidenskab og Arabisk og Islamstudier Centre Center for Bioetik og Nanoetik Grundtvig Centeret Center for SamtidsReligion Center for Studiet af Antikken og Kristendommen Bacheloruddannelser Teologi Religionsvidenskab Arabisk og islamstudier Kandidatuddannelser Teologi Religionsvidenskab Arabisk og islamstudier Sidefag Religionsvidenskab Arabisk og islamstudier 19
Arts Organisationsoverblik Januar 2011 Suppleringsfagene Arabiske områdestudier, Religion, etik og litteratur Religion, politik og samfund Masteruddannelse Masteruddannelse som fleksibelt forløb International masteruddannelse Religious roots of Europe Ph.d. uddannelse Inden for fakultetets fagvifte 20
Arts: Nøgletal - samlede tal for TEO,, HUM Studerende: Optagne på bachelor- og kandidatuddannelser 2002 2003 2004 2005 2006 TEO 206 164 160 201 189 176 163 198 235 670 644 730 378 747 800 727 701 1.034 HUM - - - - - 1.159 1.037 1.240 1.393 I alt 876 808 890 579 936 2.135 1.927 2.139 2.662 Studerende: Bestand på bachelor- og kandidatuddannelser 2002 2003 2004 2005 2006 Kilde: Delfi TEO 1.314 1.271 1.074 989 861 816 759 722 781 3.135 4.105 3.674 2.728 2.782 3.585 3.284 3.827 4.144 HUM - - - - - 6.776 6.389 6.264 6.208 78 I alt 4.449 5.376 4.748 3.717 3.643 11.177 10.432 10.813 11.133 Studerende: Indskrevne ph.d.-stud. 2002 2003 2004 2005 2006 TEO 27 26 28 27 29 33 36 30 30 119 96 86 88 87 97 106 103 101 HUM 107 117 112 118 119 137 165 185 199 I alt 253 239 226 233 235 267 307 318 330 Studieaktivitet: STÅ 2002 2003 2004 2005 2006 TEO 559 586 553 497 560 503 471 481 477 784 1.060 1.199 1.054 1.096 1.181 1.215 1.215 1.342 HUM - - - - 3.490 3.562 3.486 3.585 3.659 I alt 1.343 1.647 1.752 1.551 5.147 5.245 5.172 5.280 5.478 21
Arts: Nøgletal - samlede tal for TEO,, HUM Færdiguddannede bachelorer 2002 2003 2004 2005 2006 TEO 47 54 147 121 103 80 78 82 74 0 0 0 0 0 0 0 0 0 HUM - - - - - 695 714 729 743 I alt 47 54 147 121 103 775 792 811 817 Færdiguddannede kandidater 2002 2003 2004 2005 2006 TEO 89 74 98 114 129 101 78 82 56 148 208 552 484 138 159 310 311 445 HUM - - - - - 620 592 769 696 I alt 237 282 650 598 267 880 980 1.162 1.197 Grader: Doktorer 2002 2003 2004 2005 2006 TEO 1 1 2 1 0 0 1 1 2 0 0 1 0 1 0 0 0 2 HUM 3 5 1 4 2 2 0 2 3 I alt 4 6 4 5 3 2 1 3 7 Grader: Ph.d.-grader 2002 2003 2004 2005 2006 TEO 3 7 6 4 4 6 4 10 6 16 9 12 23 12 14 13 22 18 HUM 20 17 31 21 16 28 26 28 33 I alt 39 33 49 48 32 48 43 60 57 22
Arts: Nøgletal - samlede tal for TEO,, HUM Årsværk: Alle 2002 2003 2004 2005 2006 TEO 83 82 87 90 94 98 95 99-462 444 419 431 424 432 442 HUM - - 199 539 529 548 572 591 I alt 83 544 730 1.047 1.054 1.070 1.100 1.132 Årsværk: VIP TEO 2002 2003 2004 2005 2006 HVIP - - - - - 53 51 48 DVIP - - - - - 3 (+2) 3 (+2) 3 (+2) VIP 46 46 46 55 60 58 56 53 HVIP - - - - - 175 178 193 DVIP - - - - - 14 20 14 VIP - 175 176 189 202 189 198 207 HUM HVIP - - - - - 275 290 278 DVIP - - - - - 44 43 44 VIP - - 125 319 307 319 333 322 I alt 46 220 347 564 569 566 587 582 Årsværk: TAP 2002 2003 2004 2005 2006 TEO 24 24 25 23 23 23 21 22-251 233 193 183 189 194 198 HUM - - 48 149 150 157 164 181 I alt 24 275 307 365 356 369 378 400 23
Arts: Nøgletal - samlede tal for TEO,, HUM Årsværk: Ph.d.-stipendiater 2002 2003 2004 2005 2006 TEO 13 13 15 12 12 18 19 24-36 36 36 46 47 40 38 HUM - - 26 71 72 72 75 88 I alt 13 49 77 119 129 136 134 149 Økonomi Mio. kr. (løbende priser) 2002 2003 2004 2005 2006 TEO Samlede udgifter 39 42 42 45 45 47 69 74 Heraf ordinære midler 33 33 33 37 36 37 57 63 Eksterne midler 6 9 9 8 9 10 12 11 Eksterne midler/hvip - - - - - 0,2 0,2 0,2 Samlede udgifter 274 298 294 279 288 295 311 334 Heraf ordinære midler 244 254 250 237 234 236 247 274 Eksterne midler 30 44 45 42 54 59 64 61 Eksterne midler/hvip - - - - - 0,3 0,4 0,3 HUM Samlede udgifter - - 269 282 283 280 410 458 Heraf ordinære midler - - 237 245 231 228 346 385 Eksterne midler - - 32 37 52 52 64 73 Eksterne midler/hvip - - - - - 0,2 0,2 0,3 24
Nøgletal for Det Teologiske Fakultet Studerende: Optagne 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Teologi 90 95 70 71 78 91 70 36 54 72 Religionsvidenskab 53 54 57 53 54 50 48 51 58 62 Arabisk2 6 7 7 10 24 -- 21 28 19 26 Side- og suppleringsfa 42 50 30 26 45 48 37 48 67 75 I alt 191 206 164 160 201 189 176 163 198 235 Studerende: Bestand 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Teologi 882 851 831 654 597 522 471 408 307 373 Religionsvidenskab 446 430 411 396 347 305 285 287 359 330 Arabisk 29 33 29 24 45 34 60 64 56 78 I alt 1.357 1.314 1.271 1.074 989 861 816 759 722 781 Studerende: Indskrevne ph.d.-stud. 2001 2002 2003 2004 2005 2006 I alt 30 27 26 28 27 29 33 36 30 30 Studieaktivitet: STÅ 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Teologi 352,5 367,1 380,8 367,9 306,0 313,4 279,6 246,8 228,2 202,9 Religionsvidenskab 174,3 176,2 187,2 177,1 171,6 220,3 193,5 185,5 207,7 215,9 Arabisk 18,8 15,7 18,5 8,3 19,3 26,5 29,4 38,5 45,0 58,2 I alt 546 559 586 553 497 560 503 471 481 477 Færdiguddannede bachelorer 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Teologi 16 116 80 73 47 40 54 32 Religionsvidenskab 34 45 34 30 40 29 30 36 24 36 Arabisk 2 2 4 1 1 1 3 2 4 6 I alt 36 47 54 147 121 103 80 78 82 74 25
Nøgletal for Det Teologiske Fakultet Færdiguddannede kandidater 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Teologi 46 74 58 73 85 88 67 49 66 38 Religionsvidenskab 15 15 15 24 27 40 32 29 16 18 Arabisk 1 1 2 1 2 0 0 I alt 61 89 74 98 114 129 101 78 82 56 Doktor- og ph.d.-grader 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Doktorgrader 0 1 1 2 1 0 0 1 1 2 ph.d.-grader 4 3 7 6 4 4 6 4 10 6 Årsværk: Alle 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 VIP, incl. DVIP 46,4 46,1 45,8 46,4 54,9 60,0 58,2 55,9 53,0 TAP 24,8 23,6 23,5 25,4 23,3 22,6 22,8 20,7 22,1 Ph.d.-stipendiater 10,4 13,0 12,5 14,9 11,6 11,7 17,5 18,7 23,7 I alt 82 83 82 87 90 94 98 95 98,82 Økonomi Mio. kr. (løbende priser) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Samlede udgifter 39 39 42 42 45 45 47 69 74 Heraf ordinære midler 33 33 33 33 37 36 37 57 63 Note 1: Optagne via KOT (den koordinerede tilmelding) Note 2: Arabisk studerende har studiestart pr. 1. februar og er medtalt i det år, de påbegynder studiet. De optages via KOT i det foregående år. Note 3: Antal studerende er optalt som antal studerende med 'hovedfag' på fakultetet Note 4: STÅ - Fra 2006 incl. gæstestuderende og fra 2010 incl. EliteSTÅ Note 5: Fordelingen mellem VIP og TAP kan være usikker i årene 2001-2004 Note 6: Ændrede regnskabsprincipper og ny kontoplan fra 2008 26
Nøgletal for Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Studerende: Optagne 2002 2003 2004 2005 2006 Bachelor Uddannelsesvidenskab 0 0 0 0 0 0 0 0 183 Kandidat og supplering Didaktik dansk 50 28 30 13 30 21 23 22 32 Didaktik matematik 25 15 12 2 0 8 10 8 2 Didaktik materiel kultur 0 0 0 0 25 14 15 22 29 Didaktik musikpædagogik 0 0 0 0 24 14 17 13 15 Didaktik naturfagene 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Generel pædagogik 128 121 134 76 100 105 76 82 115 IT-didaktisk design 0 0 0 0 0 0 8 16 24 European Master in Lifelong Learn 0 0 0 0 15 19 18 17 16 Pædagogisk antropologi 103 80 79 62 110 144 132 101 110 Pædagogisk filosofi 47 48 60 15 31 31 23 35 83 Pædagogisk psykologi 95 196 232 103 216 206 237 226 263 Pædagogisk sociologi 222 156 183 107 196 238 168 159 162 I alt 0 670 644 730 378 747 800 727 701 1034 Studerende: Bestand 2002 2003 2004 2005 2006 Bachelorer 0 0 0 0 0 0 0 0 183 Kandidater 3.135 4.105 3.674 2.728 2.782 3.585 3.284 3.827 3.961 I alt 3.135 4.105 3.674 2.728 2.782 3.585 3.284 3.827 4.144 NB! Kandidatbestanden er i perioden 2002-2005 inkl. studerende på DLH-uddannelser Studerende: Indskrevne ph.d.-stud. 2002 2003 2004 2005 2006 I alt 119 96 86 88 87 97 106 103 101 27
Nøgletal for Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Studieaktivitet: STÅ 2002 2003 2004 2005 2006 Bachelor Uddannelsesvidenskab 0 0 0 0 0 0 0 0 41 Kandidat og supplering Didaktik dansk 9 21 28 27 29 37 35 27 29 Didaktik matematik 4 10 7 5 5 3 10 7 9 Didaktik materiel kultur 0 0 0 0 3 19 16 24 23 Didaktik musikpædagogik 0 0 0 0 3 16 15 15 16 Didaktik naturfagene 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Generel pædagogik 0 36 80 114 129 149 139 125 113 IT-didaktisk design 0 0 0 0 0 0 0 5 20 European Master in Lifelong Learning 0 0 0 0 15 19 21 25 Pædagogisk antropologi 0 41 56 59 99 113 159 174 162 Pædagogisk filosofi 9 20 31 47 48 48 51 44 48 Pædagogisk psykologi 0 41 146 225 323 313 332 372 399 Pædagogisk sociologi 59 112 136 154 185 202 243 224 226 Afviklede kandidatuddannelser (DLH) Almen pædagogik 131 99 54 67 0 Psykologi 249 353 394 48 1 Fællesfag 81 81 29 2 0 Humaniora 25 22 16 26 2 Naturfag 12 8 9 20 0 Musisk-Æstetisk 39 31 28 46 3 I alt 616 874 1.012 837 828 915 1.018 1.038 1.110 28
Nøgletal for Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Studieaktivitet: Årselever (betalings-stå vedr. masteruddannelser) 2002 2003 2004 2005 2006 Master 4) Fleksibelt forløb - projektmodul 0 1 4 5 6 7 5 5 7 Læse- og skrivedidaktik 0 0 0 0 0 12 7 4 7 Leadership and Innovation 0 0 0 0 6 16 19 15 18 Ledelse af uddannelsesinstitutione 0 0 0 6 18 21 16 7 19 Drama og teaterpædagogik 0 0 0 5 9 9 8 4 3 Socialpædagogik 0 0 0 7 16 10 9 9 12 Citizenship education 0 0 0 6 17 17 4 3 11 Interkulturel pædagogik 0 0 0 0 5 0 0 0 0 Vejledning 0 0 8 16 22 36 23 25 27 Børnelitteratur 0 0 5 9 8 9 4 3 5 Specialpædagogik 0 6 18 21 23 25 15 9 16 Professionsudvikling 8 20 26 20 13 12 12 8 13 Voksenuddannelse 28 42 50 53 50 41 36 37 29 Sundhedspædagogik 26 34 27 24 30 27 25 21 24 Pædagogisk IT 17 18 4 0 0 0 0 0 0 Dansk som andet sprog 0 0 0 0 0 0 0 0 14 DAV* 90 66 45 46 49 26 15 29 71 I alt 168 186 186 217 268 266 197 177 273 * Uddannelse til underviser i dansk som andet sprog for voksne Færdiguddannede 2002 2003 2004 2005 2006 Bachelorer - - - - - - - - - Kandidater 148 208 552 484 138 159 310 311 445 Master og diplomuddannelser 64 68 82 80 129 179 136 169 I alt 212 276 634 564 267 338 446 480 445 NB! Kandidater i perioden 2002-2005 er altovervejende fra afviklede DLH-uddannelser 29
Nøgletal for Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Doktor- og ph.d.-grader 2002 2003 2004 2005 2006 Doktorgrader 0 0 1 0 1 0 0 0 2 Ph.d.-grader 16 9 12 23 12 14 13 22 16 (18) 6) Der er uddelt 16 grader i 2010, måske yderligere 1-2 Årsværk: Alle 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 VIP 9) - 174,6 175,6 189,4 201,7 189,1 198,1 207,4 heraf DVIP 8) - 14,0 19,6 14,0 TAP 9) - 251,4 232,9 192,9 183,0 188,7 194,0 197,5 Ph.d.-stipendiater - 36,1 35,9 36,3 45,9 46,5 40,3 37,5 I alt, årsværk - 462 444 419 431 424 432 442,4 8) Hvilken andel som DVIP udgør af Vip kan ikke opgøres 2003-2006 9) Kategoriseringen vedr. institutledere er ikke konsekvent i perioden Økonomi Mio. kr. (løbende priser) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Samlede udgifter 274 298 294 279 288 295 311 334 Heraf ordinære midler 244 254 250 237 234 236 247 274 10) Ændrede principper i perioden kan sløre billedet 30
Nøgletal for Det Humanistiske Fakultet Studerende: Optagne 2002 2003 2004 2005 2006 Brasilianske studier 9 8 15 18 Dramaturgi 42 51 49 54 Engelsk 93 60 98 104 Antropologi og etnografi 77 88 90 93 Filosofi 60 39 60 70 Forhistorisk arkæologi 24 9 22 29 Fransk sprog, litteratur og kultur 19 11 19 21 Græsk 1 1 1 2 Historie 111 88 120 123 Idehistorie 44 28 44 48 Indisk filologi, Sydasienstudier 8 4 13 21 Informationsvidenskab 114 115 111 71 Italiensk sprog, litteratur og kultur 11 8 11 13 Japanstudier 20 20 24 32 Kinastudier 29 18 31 30 Klassisk arkæologi 15 17 14 20 Klassisk filologi 9 2 5 11 Kunsthistorie 54 64 67 66 Latin 2 0 2 1 Lingvistik 32 33 35 32 Litteraturhistorie 48 43 49 53 Medievidenskab 62 74 70 109 Middelalder- og renæssancearkæologi 25 18 24 31 Musikvidenskab 47 37 50 52 Nordisk sprog og litteratur 91 88 96 110 Østeuropastudier, russisk 15 14 13 25 Østeuropastudier, bosnisk-kroatisk-serbisk 0 3 4 4 Spansk og spanskamerikansk sprog, litteratur og kultur 25 28 29 34 Østeuropastudier, tjekkisk 0 1 0 1 Tysk sprog, litteratur og kultur 38 34 39 41 Østeuropastudier, ungarsk 0 0 0 0 Æstetik og kultur 34 33 35 32 Digital design - - - 42 I alt 1.159 1.037 1.240 1.393 31
Nøgletal for Det Humanistiske Fakultet PØS Studerende: Bestand 2002 2003 2004 2005 2006 Brasilianske studier 47 38 41 52 Dramaturgi 227 228 227 242 Engelsk 518 455 434 441 Antropologi og etnografi 466 440 423 89 Årsberetnin Europastudier 177 168 172 452 Filosofi 328 280 281 279 Finsk 10 8 3 2 Forhistorisk arkæologi 161 131 121 125 Fransk sprog, litteratur og kultur 103 82 80 79 Græsk 9 9 7 8 Historie 672 595 532 517 Idehistorie 253 208 190 192 Indisk filologi, Sydasienstudier 13 15 24 38 Informationsvidenskab 506 479 490 225 Italiensk sprog, litteratur og kultur 67 35 36 38 Japanstudier 69 71 70 82 Journalism and Media within Globalisation 102 129 146 146 Journalistik - 82 144 191 Kinastudier 131 127 130 138 Klassisk arkæologi 70 68 69 71 Klassisk filologi 35 25 27 31 Kognitiv semiotik 57 58 54 52 Kunsthistorie 337 310 306 307 Latin 11 12 11 7 Lingvistik 132 131 138 149 Litteraturhistorie 243 226 204 206 Media Communication and Cultural Studies - 10 14 9 Medier og kommunikation 21 6 3 2 Medievidenskab 401 424 411 483 Middelalder- og renæssancearkæologi 144 131 99 109 Multimedier 67 76 76 1 Musikvidenskab 300 251 234 239 32
Nøgletal for Det Humanistiske Fakultet Fortsat fra forrige side. Nordisk sprog og litteratur 570 515 472 458 Oplevelsesøkonomi - 80 101 118 Polsk 7 7 4 - Østeuropastudier, russisk 54 53 44 56 Østeuropastudier, bosnisk-kroatisk-serbisk 12 10 12 16 Spansk og spanskamerikansk sprog, litteratur og kultur 110 104 101 112 Østeuropastudier, tjekkisk 4 2 3 2 Tysk sprog, litteratur og kultur 146 126 134 141 Østeuropastudier, ungarsk 9 7 6 6 Æstetik og kultur 187 177 190 183 Digital design - - - 114 I alt 6.776 6.389 6.264 6.208 Studerende: Indskrevne ph.d.-stud. 2002 2003 2004 2005 2006 I alt 107 117 112 118 119 137 165 185 199 Studieaktivitet: STÅ 2002 2003 2004 2005 2006 Nordisk 382 390 345 382 Engelsk 265 279 272 251 Fransk 53 48 38 38 Kognitiv semiotik 36 32 44 49 Italiensk 35 31 17 14 Spansk 62 50 41 50 Oplevelsesøkonomi 42 64 Latinamerikanske studier 16 16 14 14 Tysk 84 80 69 68 ØE - Russisk 19 23 23 26 ØE - Serbisk/Kroatisk/Bosnisk 9 4 2 2 ØE - Serbisk/Kroatisk/Bosnisk 0 1 1 ØE - Tjekkisk 3 2 1 0 Klassisk filologi 17 18 15 10 Græsk 21 16 17 12 33
Nøgletal for Det Humanistiske Fakultet Fortsat fra forrige side. Latin 17 14 12 12 Kinastudier 68 81 81 79 Japanstudier 26 32 30 37 Sydasienstudier 1 5 5 7 ØE - Ungarsk 6 13 4 2 Finsk 11 4 1 Lingvistik 46 53 75 75 Historie 349 347 336 313 Europastudier 79 79 83 99 Idéhistorie 111 107 99 87 Filosofi 154 142 162 185 Litteraturhistorie 143 127 132 121 Kunsthistorie 223 228 176 198 Æstetik og kultur 117 114 108 109 Dramaturgi 131 121 119 117 Musikvidenskab 107 119 129 120 Middelalder- og rennæsancearkologi 47 55 56 66 Klassisk arkæologi 33 33 26 33 Forhistorisk arkæologi 71 75 67 46 Antropologi 218 250 257 261 Informationsvidenskab 227 222 248 238 Medievidenskab 247 298 282 290 Multimeider 54 54 59 49 Digital design 61 I alt 3.490 3.562 3.486 3.585 3.659 Færdiguddannede bachelorer 2002 2003 2004 2005 2006 Antropologi og etnografi 34 54 69 56 Brasilianske studier 3 6 3 3 Digitalt design 1 21 Dramaturgi 36 28 37 31 Engelsk 52 62 75 66 Filosofi 31 31 39 37 34
Nøgletal for Det Humanistiske Fakultet Fortsat fra forrige side. Finsk 0 2 0 0 Forhistorisk arkæologi 18 13 15 14 Fransk sprog, litteratur og kultur 15 11 9 7 Græsk 1 1 2 0 Historie 74 73 80 89 Idehistorie 26 30 34 25 Indisk filologi 1 0 0 1 Informationsvidenskab 48 46 53 56 Italiensk sprog, litteratur og kultur 6 6 5 3 Japanstudier 0 2 4 8 Kinastudier 10 10 20 12 Klassisk arkæologi 1 5 6 7 Klassisk filologi 2 2 1 2 Kunsthistorie 56 44 35 32 Latin 0 1 1 2 Lingvistik 8 15 14 20 Litteraturhistorie 40 38 32 32 Medievidenskab 45 56 47 50 Middelalder- og renæssancearkæologi 11 13 6 14 Musikvidenskab 42 31 31 20 Nordisk sprog og litteratur 75 74 53 72 Spansk og spanskamerikansk sprog, litteratur og kultur 12 15 12 19 Tysk sprog, litteratur og kultur 18 17 11 11 Østeuropastudier, polsk 0 0 2 0 Østeuropastudier, russisk 4 1 4 2 Østeuropastudier, bosnisk-kroatisk-serbisk 0 1 0 1 Østeuropastudier, tjekkisk 0 0 0 0 Østeuropastudier, ungarsk 1 1 1 1 Æstetik og kultur 25 25 27 29 I alt 695 714 729 743 35
Nøgletal for Det Humanistiske Fakultet Færdiguddannede kandidater 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Antropologi og etnografi 34 55 56 24 Audiodesign 1 7 Brasilianske studier 3 2 0 1 Digitalt design 2 6 Dramaturgi 16 18 17 17 Engelsk 56 45 61 52 Europastudier 24 35 23 40 Filosofi 19 18 23 29 Finsk 1 0 0 0 Forhistorisk arkæologi 15 10 17 12 Fransk sprog, litteratur og kultur 18 10 11 17 Græsk 0 0 0 1 Klassisk arkæologi 7 0 3 0 Historie 88 77 83 65 Idehistorie 24 21 26 19 Indisk filologi 1 0 0 0 Informationsvidenskab 37 51 52 46 Internationale studier 23 Italiensk sprog, litteratur og kultur 6 6 1 2 Japanstudier 0 0 0 0 Journalism and Media within Globalisation 1 3 8 31 Journalistik 2 14 Kinastudier 0 5 6 5 Klassisk filologi 1 5 2 2 Kognitiv semiotik 7 7 14 10 Kunsthistorie 24 22 33 28 Latin 2 0 0 1 Latinamerikastudier 1 0 Lingvistik 9 8 7 5 Litteraturhistorie 25 21 24 22 Medier og kommunikation 16 9 2 2 Medievidenskab 27 39 56 54 Middelalder- og renæssancearkæologi 5 10 31 5 Multimedier 6 15 25 1 36
Nøgletal for Det Humanistiske Fakultet Fortsat fra forrige side. Musikvidenskab 22 21 22 30 Nordisk sprog og litteratur 75 41 77 76 Oplevelsesøkonomi 21 26 Spansk og spanskamerikansk sprog, litteratur og kultur 12 8 4 9 Tysk sprog, litteratur og kultur 20 11 11 12 Østeuropastudier, polsk 1 0 1 1 Østeuropastudier, russisk 3 2 5 2 Østeuropastudier, bosnisk-kroatisk-serbisk 0 0 0 0 Østeuropastudier, tjekkisk 0 0 0 1 Æstetik og kultur 15 17 18 21 I alt 620 592 769 696 Doktor- og ph.d.-grader 2002 2003 2004 2005 2006 Doktorgrader 3 5 1 4 2 2 0 2 3 ph.d.-grader 20 17 31 21 16 28 26 28 33 Årsværk: Alle 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 VIP, incl. DVIP 125 319 307 319 333 322 TAP 48 149 150 157 164 181 Ph.d.-stipendiater 26 71 72 72 75 88 I alt - - 199 539 529 548 572 591 Årsværk: Inkl. eksterne midler Økonomi Mio. kr. (løbende priser) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Samlede udgifter 269 282 283 280 410 458 Heraf ordinære midler 237 245 231 228 346 385 Heraf eksterne midler 32 37 52 52 64 73 37
Nøgletal for Det Humanistiske Fakultet Eksterne midler - forbrug pr institut (Mio. kr. (løbende priser)) 2004 2005 2006 2007 2008 2009 HUM fælles 25 23 24 16 15 14 Antropologi, Ark., Lingv. 2 2 7 10 15 21 Filosofi og Idehistorie 3 4 4 4 5 4 Historie og Områdestudier 1 6 5 7 7 Inf.- og Medievidenskab 1 0 2 5 7 10 Nordisk 1 1 3 5 6 Sprog, Litt. og Kultur 1 3 3 5 7 6 Æstetiske fag 0 2 5 6 4 4 HUM 32 37 51 52 64 73 38
Arts Orgnisationsoverblik Nøgletal 07 01 2011 Data for hovedområder under ARTS i perioden 2002 2010 ARK Økonomi og årsværk Ph.d. aktivitet Studieaktivitet Side Figur 2 Figur 1: VIP/TAP ratio 2 Figur 2: Personalekategorier 2 Figur 3: Samlet omkostningsniveau (mio.kr.) 3 Figur 4: Ordinære midler (mio.kr.) 3 Figur 5: Eksterne midler (mio.kr.) 4 Figur 6: Ordinære midler pr. VIP (mio.kr.) 4 Figur 7: Eksterne midler pr. VIP (mio.kr.) 5 Figur 8: STÅ pr. VIP 5 Figur 9: Årselever pr. VIP 6 Figur 10: Ph.D. grader ARTS 6 Figur 11: Ph.d./VIP ratio (indskrevne) ARTS 6 Figur 12: Indskrevne ph.d. ere ARTS 7 Figur 13: Antal optagne på bachelor alle videnskaber 7 Figur 14: Antal optagne på bachelor ARTS 8 Figur 15: Antal optagne på kandidat alle videnskaber 8 Figur 16: Antal optagne på kandidat ARTS 9 Figur 17: Uddannelser størrelse målt på optag (rangering efter optag i 2010) ARTS 10 Figur 18: Medianalder for bacheloroptagne alle videnskaber 10 Figur 19: Medianalder for bacheloroptagne ARTS 11 Figur 20: Medianalder for kandidatoptagne alle videnskaber 11 Figur 21: Medianalder for kandidatoptagne ARTS 12 Figur 22: Antal studerende på bachelor alle videnskaber 12 Figur 23: Antal studerende på bachelor ARTS 13 Figur 24: Antal studerende på kandidat alle videnskaber 13 Figur 25: Antal studerende på kandidat ARTS 14 Figur 26: Ophørte på 1. år på bachelor (i pct.) alle videnskaber 14 Figur 27: Ophørte på 1. år på bachelor (i pct.) ARTS 15 Figur 28: STÅ produktion alle videnskaber 15 Figur 29: STÅ produktion ARTS 16 Figur 30: Antal ressourceudløsende studerende alle videnskaber 16 Figur 31: Antal ressourceudløsende studerende ARTS 17 Figur 32: Uddannelser størrelse målt på STÅ (rangering efter STÅ i 2009) 18 Figur 33: Antal færdigeuddannede bachelorer alle videnskaber 18 Figur 34: Antal færdiguddannede bachelorer ARTS 19 Figur 35: Antal færdiguddannede kandidater alle videnskaber 19 Figur 36: Antal færdiguddannede kandidater ARTS 20 Figur 37: Antal færdige bachelorer ARTS 20 Figur 38: Antal færdige kandidater ARTS 21 Figur 39: Antal studerende som udløser bachelorbonus alle videnskaber 21 Figur 40: Antal studerende som udløser bachelorbonus ARTS 22 Figur 41: Antal studerende som udløser kandidatbonus alle videnskaber 22 Figur 42: Antal studerende som udløser kandidatbonus ARTS 23 Figur 43: Medianalder for bachelorer alle videnskaber 23 Figur 44: Medianalder for bachelorer ARTS 24 Figur 45: Medianalder for kandidater alle videnskaber 24 Figur 46: Medianalder for kandidater ARTS 25 Figur 47: Antal årselever alle videnskaber 25 Figur 48: Antal årselever ARTS 26 Figur 49: Antal færdigudd. på hele udd. (master og diplom) alle videnskaber 26 Figur 50: Antal færdigudd. på hele udd. (master og diplom) ARTS 27 Kildeoversigt 39 Januar 2011/chri@dpu.dk 1/27 ARTS Materiale for perioden 2002 10/Indhold
ØKONOMI Print: 07 01 2011/23:36 Økonomi og årsværk Figur 1: VIP/TAP ratio 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 TEO HUM 0,5 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 700 Figur 2: Personalekategorier 600 500 400 300 200 VIP TAP PHD 100 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Figur 3: Samlet omkostningsniveau (mio.kr.) 500 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 TEO HUM 40 Januar 2011/chri@dpu.dk 2/27 ARTS Materiale for perioden 2002 10/ØKO og ÅRV
ØKONOMI Print: 07 01 2011/23:36 Økonomi og årsværk Figur 4: Ordinære midler (mio.kr.) 800 700 600 500 400 300 HUM TEO 200 100 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Figur 5: Eksterne midler (mio.kr.) 160 140 120 100 80 60 HUM TEO 40 20 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 k dl 41 Januar 2011/chri@dpu.dk 3/27 ARTS Materiale for perioden 2002 10/ØKO og ÅRV
ØKONOMI Print: 07 01 2011/23:36 Økonomi og årsværk Figur 6: Ordinære midler pr. VIP (mio.kr.) 2 1,8 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 TEO HUM Figur 7: Eksterne midler pr. VIP (mio.kr.) 0,35 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 TEO HUM 0,05 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 42 Januar 2011/chri@dpu.dk 4/27 ARTS Materiale for perioden 2002 10/ØKO og ÅRV
ØKONOMI Print: 07 01 2011/23:36 Økonomi og årsværk Figur 8: STÅ pr. VIP 14,00 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 TEO HUM 2,00 2006 Figur 9: Årselever pr. VIP 2,50 2,00 1,50 1,00 TEO HUM 0,50 43 Januar 2011/chri@dpu.dk 5/27 ARTS Materiale for perioden 2002 10/ØKO og ÅRV
ØKONOMI Print: 07 01 2011/23:36 Ph.d. aktivitet 70 60 Figur 10: Ph.D. grader - ARTS 50 40 30 20 HUM TEO 10 0 2002 2003 2004 2005 2006 1,1 Figur 11: Ph.d./VIP ratio (indskrevne) - ARTS 0,9 0,7 0,5 TEO HUM 0,3 2005 2006 Figur 12: Indskrevne ph.d. ere - ARTS 250 200 150 100 TEO HUM 50 0 2002 2003 2004 2005 2006 44 Januar 2011/chri@dpu.dk 6/27 ARTS Materiale for perioden 2002 10/Ph.d
ØKONOMI Print: 07 01 2011/23:36 Tal vedr. studieaktivitet Antal optagne på bachelor Aarhus Universitet 5.133 4.869 5.522 6.186 Humaniora 1.764 1.579 1.787 2.211 Samfundsvidenskab 2.084 2.081 2.360 2.403 Teknik/naturvidenskab 792 714 830 985 Sundhedsvidenskab 493 495 545 587 ARTS HUM 1.159 1.037 1.240 1.394 183 TEO 139 115 132 160 Bsoc SAM 1.297 1.289 1.419 1.469 ASB SAM 787 792 941 934 ASB HUM 466 427 415 474 SciTech NAT 792 699 810 963 DJF 15 20 22 DMU Health SUN 493 495 545 587 Figur 13: Antal optagne på bachelor alle videnskaber 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 Aarhus Universitet Humaniora Samfundsvidenskab Teknik/naturvidenskab Sundhedsvidenskab Figur 14: Antal optagne på bachelor ARTS 1.500 1.250 1.000 750 500 HUM TEO 250 45 Januar 2011/chri@dpu.dk 7/27 ARTS Materiale for perioden 2002 10/Optag
ØKONOMI Print: 07 01 2011/23:36 Antal optagne på kandidatuddannelsen Aarhus Universitet 3.365 3.748 4.537 4.786 Humaniora 1.709 1.773 1.841 2.138 Samfundsvidenskab 1.227 1.331 1.754 1.662 Teknik/naturvidenskab 341 410 542 516 Sundhedsvidenskab 88 234 400 470 ARTS HUM 709 750 780 893 742 727 674 851 TEO 42 54 72 71 Bsoc SAM 700 688 857 878 ASB SAM 527 643 897 784 ASB HUM 216 242 315 323 SciTech NAT 341 396 504 497 DJF 14 38 19 DMU Health SUN 88 234 400 470 Figur 15: Antal optagne på kandidat alle videnskaber 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 Aarhus Universitet Humaniora Samfundsvidenskab Teknik/naturvidenskab Sundhedsvidenskab Figur 16: Antal optagne på kandidat ARTS 1.500 1.250 1.000 750 500 HUM TEO 250 46 Januar 2011/chri@dpu.dk 8/27 ARTS Materiale for perioden 2002 10/Optag
ØKONOMI Print: 07 01 2011/23:36 Tal vedr. studieaktivitet Figur 17: Uddannelser størrelse målt på optag (rangering efter optag i 2010) ARTS OMR Uddannelse Pædagogisk psykologi 206 237 226 263 Uddannelsesvidenskab (Bachelor) 0 0 0 183 Pædagogisk sociologi 238 168 159 162 HUM Historie 111 88 120 123 Generel pædagogik 105 76 82 115 HUM Nordisk sprog og litteratur 91 88 96 110 Pædagogisk antropologi 144 132 101 110 HUM Medievidenskab 62 74 70 109 HUM Engelsk 93 60 98 104 HUM Antropologi og etnografi 77 88 90 93 Pædagogisk filosofi 31 23 35 83 TEO Teologi 70 36 54 72 HUM Informationsvidenskab 114 115 111 71 HUM Filosofi 60 39 60 70 HUM Kunsthistorie 54 64 67 66 TEO Religionsvidenskab 48 51 58 62 HUM Dramaturgi 42 51 49 54 HUM Litteraturhistorie 48 43 49 53 HUM Musikvidenskab 47 37 50 52 HUM Idehistorie 44 28 44 48 HUM Digital design 0 0 0 42 HUM Tysk sprog, litteratur og kultur 38 34 39 41 HUM Spansk og spanskamerikansk sprog, litteratur og kultur 25 28 29 34 HUM Japanstudier 20 20 24 32 HUM Lingvistik 32 33 35 32 HUM Æstetik og kultur 34 33 35 32 Didaktik med henblik på dansk 21 23 22 32 HUM Middelalder og renæssancearkæologi 25 18 24 31 HUM Kinastudier 29 18 31 30 HUM Forhistorisk arkæologi 24 9 22 29 Didaktik med henblik på materiel kultur 14 15 22 29 TEO Arabisk 2 21 28 19 26 HUM Østeuropastudier, russisk 15 14 13 25 IT didaktisk design 0 8 16 24 HUM Fransk sprog, litteratur og kultur 19 11 19 21 HUM Indisk filologi, Sydasienstudier 8 4 13 21 HUM Klassisk arkæologi 15 17 14 20 HUM Brasilianske studier 9 8 15 18 Kandidatuddannelsen i Lifelong Learning 19 18 17 16 Didaktik med henblik på musikpædagogik 14 17 13 15 HUM Italiensk sprog, litteratur og kultur 11 8 11 13 HUM Klassisk filologi 9 2 5 11 HUM Østeuropastudier, bosnisk kroatisk serbisk 0 3 4 4 HUM Græsk 1 1 1 2 Didaktik med henblik på matematik 8 10 8 2 HUM Latin 2 0 2 1 HUM Østeuropastudier, tjekkisk 0 1 0 1 HUM Østeuropastudier, ungarsk 0 0 0 0 ARTS 2.098 1.879 2.072 2.587 NB! HUM og TEO: Optag af bachelorstuderende; : Optag af kandidatstuderende Alle uddannelser er ekskl. side og suppleringsfagsstuderende 47 Januar 2011/chri@dpu.dk 9/27 ARTS Materiale for perioden 2002 10/Optag pr. udd
ØKONOMI Print: 07 01 2011/23:36 Tal vedr. studieaktivitet Medianalder for bacheloroptagne (antal år m. 1 decimal) AU i alt 21,4 21,3 21,9 21,9 Humaniora 21,8 21,7 22,6 22,7 Samfundsvidenskab 21,0 21,1 21,5 21,3 Teknik/naturvidenskab 21,0 21,1 21,7 21,9 Sundhedsvidenskab 21,5 21,4 21,7 21,5 ARTS HUM 21,7 21,7 22,6 23,0 24,5 TEO 22,4 22,4 23,8 25,1 Bsoc SAM 21,3 21,1 21,7 21,2 ASB SAM 21,0 21,0 21,2 21,3 ASB HUM 22,0 21,4 21,1 21,2 SciTech NAT 21,1 21,1 21,7 21,8 DJF 22,8 22,0 23,6 DMU Health SUN 21,5 21,4 21,7 21,5 Figur 18: Medianalder for bacheloroptagne alle videnskaber 24,0 23,5 23,0 22,5 22,0 21,5 21,0 AU i alt Humaniora Samfundsvidenskab Teknik/naturvidenskab Sundhedsvidenskab 20,5 20,0 Figur 19: Medianalder for bacheloroptagne ARTS 26,0 25,0 24,0 23,0 22,0 HUM TEO 21,0 20,0 48 Januar 2011/chri@dpu.dk 10/27 ARTS Materiale for perioden 2002 10/Medianalder