Spildevandsplan

Spildevandsplan 2013-2017

Kolofon Titel Emneord Spildevand, spildevandsplanlægning, kloakerede områder, det åbne land, status, plan, strategi Udgiver Faaborg-Midtfyn Kommune, Miljøafdelingen, Nørregade 4, 5600 Faaborg, www.faaborgmidtfyn.dk Udgivelsesår 2013 Tekst Thomas Rützou, Faaborg-Midtfyn Kommune Redaktion Thomas Rützou, Faaborg-Midtfyn Kommune, Assistance: Stine Vejsnæs Madsen, FFV Spildevand A/S Kortbilag Thomas Rützou, Faaborg-Midtfyn Kommune, temaer fra vandplanerne er gengivet fra Miljøministeriets MiljøGis Teknisk assistance Berit Jonstrup, Faaborg-Midtfyn Kommune Forside Peter Bondo Christensen 2

Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...6 1.1 SPILDEVANDSPLANEN I HOVEDTRÆK... 6 1.2 KOMMUNENS MÅL MED PLANEN... 6 1.3 LOVGRUNDLAG... 6 1.3.1 SAMLEDE LOVGRUNDLAG... 7 1.4 SELSKABSDANNELSE... 8 2. FORHOLDET TIL ANDEN PLANLÆGNING...8 2.1 LANDSPLANDIREKTIV/VANDPLANERNE... 8 2.2 REGIONPLANEN DET ÅBNE LAND... 9 2.3 KOMMUNEPLANEN... 9 2.4 VANDFORSYNINGSPLAN... 9 3. FFV SPILDEVANDS A/S MISSION, VISION OG MÅL...9 3.1 FFV SPILDEVAND A/S MISSION, VISION OG MÅL... 9 3.1.1MISSION... 9 3.1.2 VISION... 10 4. KLOAKOPLANDE OG KLOAKERINGSPRINCIPPER...10 4.1 KLOAKOPLANDE... 10 4.2 KLOAKERINGSPRINCIPPER... 10 4.2.1FÆLLESKLOAK... 10 4.2.2 SEPARATKLOAK... 11 4.2.3 SPILDEVANDSKLOAK... 11 4.2 FREMTIDIG STRATEGI FOR KLOAKERINGSPRINCIPPER... 11 5. PRIORITERING AF KLOAKFORNYELSE...12 5.1 FORNYELSESBEHOV... 12 6. LEDNINGER...13 6.1 LEDNINGSREGISTRERING... 13 7. PLANPERIODENS PROJEKTER...13 7.1 KLOAKEREDE OMRÅDER... 14 7.1.0 KLOAKERING AF ET ERHVERVSOMRÅDE VED GØRTLERVEJ I RINGE... 14 7.1.1 REGULERING AF SPILDEVANDSPUMPEN VED SUNDSTIEN I FAABORG... 14 7.1.2 DEN ØSTLIGE DEL AF FAABORG MIDTBY... 14 7.1.3 SEPARATKLOAKERING I ET OMRÅDE VED DEN VESTLIGE DEL AF KALEKOVEJ I FAABORG... 14 7.1.4 SEPARATKLOAKERING I ET OMRÅDE VED DEN ØSTLIGE DEL AF KALEKOVEJ I FAABORG... 15 7.1.5 MULIGHED FOR UDTRÆDEN AF KLOAKFÆLLESSKABET FOR REGNVAND I ET OMRÅDE VED SMEDEBAKKEN I DIERNÆS... 15 7.1.6 MULIGHED FOR UDTRÆDEN AF KLOAKFÆLLESSKABET FOR REGNVAND VED KIRKEMARKEN I DIERNÆS. 15 7.1.7 SEPARATKLOAKERING I DEN ØSTLIGE DEL AF HÅSTRUP... 16 7.1.8 SEPARATKLOAKERING I ET OMRÅDE VED BRAHESVEJ I SVANNINGE... 16 7.1.9 SEPARATKLOAKERING I ET OMRÅDE VED HÅNDVÆRKERVEJ I KORINTH... 16 7.1.10 SEPARATKLOAKERING I EN NY UDSTYKNING VED MØLLEHØJVEJ I SDR. NÆRÅ... 16 7.1.11 SEPARATKLOAKERING OG MULIGHED FOR UDTRÆDEN AF KLOAKFÆLLESSKABET FOR REGNVAND I ET OMRÅDE I DØMMESTRUP... 17 7.1.12 SEPARATKLOAKERING OG MULIGHED FOR UDTRÆDEN AF KLOAKFÆLLESSKABET FOR REGNVAND I ET OMRÅDE I FRELTOFTE... 17 7.1.13 SEPARATKLOAKERING I ET OMRÅDE VED GRAABJERGVEJ I RYSLINGE... 18 7.1.14 SEPARATKLOAKERING OG MULIGHED FOR UDTRÆDEN AF KLOAKFÆLLESSKABET FOR REGNVAND I ET OMRÅDE OMKRING MØLLEVEJ OG IBJERGVEJ I ÅRSLEV... 18 7.1.15 SEPARATKLOAKERING OG MULIGHED FOR UDTRÆDEN AF KLOAKFÆLLESSKABET FOR REGNVAND I ET OMRÅDE OMKRING KIRSTINEBJERGVEJ I ÅRSLEV... 18 3

7.1.16 SEPARATKLOAKERING OG MULIGHED FOR UDTRÆDEN AF KLOAKFÆLLESSKABET FOR REGNVAND I ET OMRÅDE OMKRING SVENDBORGVEJ I ÅRSLEV... 19 7.1.17 SEPARATKLOAKERING OG MULIGHED FOR UDTRÆDEN AF KLOAKFÆLLESSKABET FOR REGNVAND I ET OMRÅDE OMKRING GL. BYVEJ I ÅRSLEV... 19 7.1.18 NY CENTRAL REGNVANDSLEDNING I FAABORG SYDVEST... 20 7.1.19 SEPARATKLOAKERING OG MULIGHED FOR UDTRÆDEN AF KLOAKFÆLLESSKABET FOR REGNVAND I ET OMRÅDE I RADBY... 20 7.1.20 SEPARATKLOAKERING I ET OMRÅDE I V. HÆSINGE... 20 7.1.21 SEPARATKLOAKERING I ET OMRÅDE VED ØSTERBROGADE I FAABORG... 21 7.1.22 SEPARATKLOAKERING OG MULIGHED FOR UDTRÆDEN AF KLOAKFÆLLESSKABET FOR REGNVAND I ET OMRÅDE I NR. LYNDELSE... 21 7.1.23 REGULERING AF STYRINGEN TIL PUMPESTATIONEN VED SPANGET I NR. LYNDELSE... 22 7.1.24 SEPARATKLOAKERING I ET OMRÅDE VED SMEDEVEJ OG RADBYVEJ I NR. SØBY... 22 7.1.25 SEPARATKLOAKERING I ET OMRÅDE VED ODENSEVEJ I NR. SØBY... 22 7.1.26 SEPARATKLOAKERING I ET OMRÅDE I VEJLE-ALLESTED... 22 7.1.27 SEPARATKLOAKERING I ET OMRÅDE VED SKOLEVÆNGET I NR. SØBY... 23 7.1.28 SEPARATKLOAKERING I ET OMRÅDE VED KIRKETOFTEN I SØLLINGE... 23 7.1.29 SEPARATKLOAKERING I ET OMRÅDE VED NYBORGVEJ I FAABORG... 24 7.2 DET ÅBNE LAND... 24 7.2.1 KLOAKERING AF ET OMRÅDE VED EGESKOVVEJ I 5750 RINGE... 24 8. RENSEANLÆG...24 8.1 STATUS FOR RENSEANLÆG OG SLAMBEHANDLING... 25 8.2 PLAN FOR RENSEANLÆG OG SLAMBEHANDLING... 26 9. UDLØB, BASSINER OG BYGVÆRKER...26 9.1 STATUS FOR UDLØB OG BASSINER... 27 9.2 PLAN FOR UDLØB OG BASSINER... 27 9.2 MIKEURBAN MODELLERING AF UDLØBSMÆNGDER... 27 10. KLIMATILPASNING...27 10.1 FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN... 28 10.2 KOMMUNENS STRATEGI FOR AFLEDNING AF REGNVAND... 28 10.3 UDTRÆDEN AF KLOAKFÆLLESSKABET FOR REGNVAND... 28 10.4 FÆLLES KLIMA- OG KLOAKERINGSPROJEKTER... 29 11. VANDMILJØ...29 12. DET ÅBNE LAND...29 12.1 STATUS... 29 12.2 PLAN... 29 12.3 PÅBUD OM FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING... 29 13. MILJØVURDERING...30 13.1 MILJØRAPPORT... 30 13.1.1 KLOAKEREDE OPLANDE... 30 13.1.1.0 KLOAKERING AF ET OMRÅDE VED GØRTLERVEJ I RINGE (M00)... 30 13.1.1.1 REGULERING AF SPILDEVANDSFLOWET TIL PUMPEN VED KRAFTVARMEVÆRKET I FAABORG (M01) 31 13.1.1.2 DEN ØSTLIGE DEL AF FAABORG MIDTBY (M02)... 31 13.1.1.3 SEPARATKLOAKERING I ET OMRÅDE VED DEN VESTLIGE DEL AF KALEKOVEJ I FAABORG (M03).. 31 13.1.1.4 SEPARATKLOAKERING I ET OMRÅDE VED DEN ØSTLIGE DEL AF KALEKOVEJ I FAABORG (M04)... 31 13.1.1.5 MULIGHED FOR UDTRÆDEN AF KLOAKFÆLLESSKABET FOR REGNVAND I ET OMRÅDE PÅ SMEDEBAKKEN VED DIERNÆS (M05)... 32 13.1.1.6 MULIGHED FOR UDTRÆDEN AF KLOAKFÆLLESSKABET FOR REGNVAND VED KIRKEMARKEN I DIERNÆS (M06)... 32 13.1.1.7 SEPARATKLOAKERING I DEN ØSTLIGE DEL AF HÅSTRUP (M07)... 32 13.1.1.8 SEPARATKLOAKERING I ET OMRÅDE VED BRAHESVEJ I SVANNINGE (M08)... 32 4

13.1.1.9 SEPARATKLOAKERING I ET OMRÅDE VED HÅNDVÆRKERVEJ I KORINTH (M09)... 32 13.1.1.10 SEPARATKLOAKERING I EN NY UDSTYKNING VED MØLLEHØJVEJ I SDR. NÆRÅ (M10)... 32 13.1.1.11 SEPARATKLOAKERING OG MULIGHED FOR UDTRÆDEN AF KLOAKFÆLLESSKABET FOR REGNVAND I ET OMRÅDE I DØMMESTRUP (M11)... 33 14.1.1.12 SEPARATKLOAKERING OG MULIGHED FOR UDTRÆDEN AF KLOAKFÆLLESSKABET FOR REGNVAND I ET OMRÅDE I FRELTOFTE (M12)... 33 13.1.1.13 SEPARATKLOAKERING I ET OMRÅDE OMKRING GRAABJERGVEJ I RYSLINGE(M13)... 33 13.1.1.14 SEPARATKLOAKERING OG MULIGHED FOR UDTRÆDEN AF KLOAKFÆLLESSKABET FOR REGNVAND I ET OMRÅDE OMKRING MØLLEVEJ OG IBJERGVEJ I ÅRSLEV (M14)... 33 13.1.1.15 SEPARATKLOAKERING OG MULIGHED FOR UDTRÆDEN AF KLOAKFÆLLESSKABET FOR REGNVAND I ET OMRÅDE OMKRING KIRSTINEBJERGVEJ I ÅRSLEV (M15)... 34 13.1.1.16 SEPARATKLOAKERING OG MULIGHED FOR UDTRÆDEN AF KLOAKFÆLLESSKABET FOR REGNVAND I ET OMRÅDE OMKRING SVENDBORGVEJ I ÅRSLEV (M16)... 34 13.1.1.17 SEPARATKLOAKERING OG MULIGHED FOR UDTRÆDEN AF KLOAKFÆLLESSKABET FOR REGNVAND I ET OMRÅDE OMKRING GL. BYVEJ I ÅRSLEV(M17)... 34 13.1.1.18 NY CENTRAL REGNVANDSLEDNING I FAABORG SYDVEST (M18)... 34 13.1.1.19 SEPARATKLOAKERING OG MULIGHED FOR UDTRÆDEN AF KLOAKFÆLLESSKABET FOR REGNVAND I ET STØRRE OMRÅDE AF RADBY(M19)... 34 13.1.1.20 SEPARATKLOAKERING I ET OMRÅDE I V. HÆSINGE (M20)... 35 13.1.1.21 SEPARATKLOAKERING I ET OMRÅDE VED ØSTERBROGADE I FAABORG (M21)... 35 13.1.1.22 SEPARATKLOAKERING OG MULIGHED FOR UDTRÆDEN AF KLOAKFÆLLESSKABET FOR REGNVAND I ET OMRÅDE I NR. LYNDELSE (M22)... 35 13.1.1.23 REGULERING AF PUMPESTATIONEN VED SPANGET I NR. LYNDELSE (M23)... 36 13.1.1.24 SEPARATKLOAKERING I ET OMRÅDE VED SMEDEVEJ OG RADBYVEJ I NR. SØBY (M24)... 36 13.1.1.25 SEPARATKLOAKERING I ET OMRÅDE VED ODENSEVEJ I NR. SØBY(M25)... 36 13.1.1.26 SEPARATKLOAKERING I ET OMRÅDE I VEJLE-ALLESTED (M26)... 36 13.1.1.27 SEPARATKLOAKERING I ET OMRÅDE VED SKOLEVÆNGET I NR. SØBY (M27)... 36 13.1.1.28 SEPARATKLOAKERING I ET OMRÅDE VED KIRKETOFTEN I SØLLINGE(M28)... 37 13.1.1.29 SEPARATKLOAKERING I ET OMRÅDE VED NYBORGVEJ I FAABORG (M29)... 37 13.1.2 DET ÅBNE LAND... 37 13.1.2.1 KLOAKERING AF ET OMRÅDE VED EGESKOVVEJ I 5750 RINGE (M30)... 37 13.1.3 SAMLET VURDERING... 37 14. ADMINISTRATION...40 14.1 SERVICENIVEAU I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE... 40 14.1.1 ANVENDELSESOMRÅDE... 40 14.1.2 INDLEDNING... 40 14.1.3 DIMENSIONERINGSPRAKSIS BLIVER TIL FUNKTIONSPRAKSIS... 41 14.1.3.1 VALG AF SERVICENIVEAU... 41 14.1.3.2 VALG AF SIKKERHEDSTILLÆG... 43 14.1.3.3 OPSUMMERING AF SIKKERHEDSTILLÆG... 45 14.1.3.4 VALG AF BEREGNINGSMETODE... 45 14.2 BETALINGSVEDTÆGT... 45 14.3 TØMNINGSREGULATIV FOR BUNDFÆLDNINGSTANKE... 45 14.4TØMNINGSREGULATIV FOR SAMLETANKE... 46 14.5 TILSLUTNING... 46 15. ØKONOMI...46 5

1. Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune Spildevandsplan 2013-2017 forsætter med at harmonisere regler og rammer for spildevandshåndteringen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Planen indeholder projekter, der skal medvirke til at opfylde vandplanernes miljømål og samtidig tilpasse kommunens afløbssystemer til de forventede klimaændringer. Faaborg-Midtfyn Kommune Spildevandsplan 2013-2017 afløser: Faaborg-Midtfyn Kommune Spildevandsplan 2011-2015 1.1 Spildevandsplanen i hovedtræk Spildevandsplanen beskriver kommunens generelle og specifikke målsætninger for spildevandsbehandlingen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Planen angiver status for FFV Spildevand A/S registrering af kloakker og øvrige spildevandsanlæg, der i høj grad medvirker til harmonisering af kvalitet og drift af kloakker og øvrige spildevandsanlæg i de fem gamle kommuner. I planen angives projekterne i de kloakerede områder, der skal medvirke til at udmønte vandplanernes indsatsprogram. Der er en beskrivelse af vandplanernes baggrund og miljømålsætninger og vandplanernes forhold til spildevandsplanen. Der redegøres kort for fremtidens klima, som forventes at bringe mere intens nedbør, samt for kommunens strategi for at imødekomme denne udvikling bedst muligt. Herunder beskrives funktionspraksis (Skrift 27) for nedbørsafhængige afløbssystemer, der blandt andet tager højde for den mere intensive regn i fremtiden. Generelt skal spildevandsplanen medvirke til at opfylde af miljømålsætninger for vandmiljøet og herunder sikre en høj badevandskvalitet ved kommunens badestrande. Planlægningen skal desuden ske i respekt for drikkevandsinteresser og borgernes sundhed i øvrigt. Spildevandsplanen fordeler et trecifret millionbeløb til planperiodens kloakprojekter. Pengene fordeles, så de tilgodeser vores vandmiljø, badevandskvalitet, sundhed og drikkevandskvalitet bedst muligt. Samtidig vil Faaborg-Midtfyn Kommune sikre, at planlægningen af nye kloakker og spildevandsanlæg tilgodeser FFV Spildevand A/S drift- og vedligeholdelsesopgaver bedst muligt. 1.2 Kommunens mål med planen Kommunens overordnede mål med spildevandsplanen er at sikre borgerne et højt spildevandsbehandlingsniveau, samt medvirke til at nuværende og kommende miljømål bliver opfyldt. For at nå målene vil vi fokusere på en række områder indenfor spildevandsrensningen. Faaborg-Midtfyn Kommunes mål for spildevandsbehandlingen: Vi vil sikre, at erhvervsudviklingen sker på et bæredygtigt grundlag baseret på bedst tænkelig teknologi og praksis og i respekt for vandområdernes miljømålsætning. Vi vil sikre borgerne bedst muligt overfor klimaforandringer. Vi vil fjerne mest muligt regnvand fra vores afløbssystemer og renseanlæg. Herunder skal vi aktivt søge muligheder for lokal afledning af regnvand. 1.3 Lovgrundlag Ifølge Miljøbeskyttelsesloven skal kommunalbestyrelsen udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand. Lovens 32 angiver retningslinjer for planens indhold. 32 i Miljøbeskyttelsesloven 32. Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand. Planen skal indeholde oplysninger om 1) eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger, 2) områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og - pligten helt eller delvist, 6

3) områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at give en ejendom tilladelse til direkte tilslutning til spildevandsrenseforsyningsselskabet, 4) den eksisterende tilstand af kloakanlæg samt planlagte fornyelser af disse, 5) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker nedsivning, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske afledning til nedsivningsanlæg, 6) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker rensning svarende til et bestemt renseniveau, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske rensning svarende til et bestemt renseniveau, 7) hvorvidt der er tale om et spildevandsforsyningsselskab omfattet af 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, 8) afgrænsningen mellem de enkelte vandselskabers kloakeringsområder, og 9) efter hvilken tidsfølge projekterne forudsættes at være udarbejdet og anlæggene udført. Stk. 2. Den, der er ansvarlig for driften af et spildevandsforsyningsselskab, der er omfattet af 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kommunalbestyrelsens planlægning efter stk. 1. Stk. 3. Spildevandsplanen må ikke stride mod kommuneplanen og forudsætninger fastsat efter stk. 5. Stk. 4. Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en spildevandsplan kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om planlægningen efter stk. 1, herunder om offentlighedens medvirken, tidsfrister og procedure herfor. Ministeren kan endvidere bestemme og fastsætte regler om, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for planlægningen og administrationen af loven. ( 32 i miljøbeskyttelsesloven, LBK nr. 879 af 26/06/2010) Spildevandsplanen udgør sammen med bl.a. miljøbeskyttelsesloven det juridiske grundlag for: Meddelelse af påbud til ejendomme om tilslutning til den offentlige kloak i nye kloakoplande. Meddelelse af påbud til ejendomme i eksisterende kloakoplande, der ændrer status i planperioden. Meddelelse af tilladelse til udledning af renset spildevand fra renseanlæg til vandløb, søer eller havet. Meddelelse af tilladelse til udledning af spildevand fra regnbetingede udløb til vandløb, søer eller havet. Meddelelse af påbud om forbedret spildevandsrensning til ejendomme i det åbne land. 1.3.1 Samlede lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven). LBK nr. 879 af 26/06/2010. Bekendtgørelse om spildevandstilladelser efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). BEK nr. 1448 af 11/12/2007. Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. LBK nr. 633 af 07/06/2010. Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven). LBK nr. 1028 af 20/10/2008. Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. LBK nr. 469 af 16/06/2009. Lov om miljøvurdering af planer og programmer. LBK nr. 316 af 05/05/2004. Bekendtgørelse af lov om vandløb. LBK nr. 927 af 24/09/2009. 7

1.4 Selskabsdannelse Den 1. januar 2008 blev spildevandsbehandlingen adskilt fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Spildevandsforsyningsselskabet, der i dag har navnet FFV Spildevand A/S, er et datterselskab i holdingselskabet FFV Energi og Miljø A/S, som forestår flere af kommunens forsyningsopgaver. FFV Spildevand A/S ejer og driver alle tidligere offentlige spildevandsanlæg. Tidligere offentlige spildevandsanlæg omfatter renseanlæg, kloakledninger, pumpestationer mm. I 2010 trådte lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold i kraft. Loven skal blandt andet sikre en spildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet, som tager hensyn til forsyningssikkerhed og naturen, og som drives på en effektiv måde, der er gennemsigtig for forbrugeren. FFV Spildevand A/S indberetter en gang årligt oplysninger om miljø-, service-, driftsforhold og økonomiske forhold til Forsyningssekretariatet. Forsyningssekretariatet anvender oplysningerne til resultatorienteret sammenligning (benchmarking) med Danmarks øvrige forsyningsselskaber. I resten af spildevandsplanen omtales kommunens spildevandsforsyningsselskab som FFV Spildevand A/S. 2. Forholdet til anden planlægning Spildevandsplanen er kommunal infrastrukturplan for udbygning af kloakker og spildevandsanlæg i kommunen. Hovedformålet for spildevandsplanen er at sikre, at udbygningen af kloaknettet og spildevandsrensningen sker på baggrund af en samlet og langsigtet planlægning. Spildevandsplanen er en sektorplan, der rammestyres af kommuneplanen. Derudover er der forhold i vandplanerne, kommunale vandhandleplaner samt eventuelle relevante forhold i råstofplaner, vandforsyningsplaner og øvrige planer som spildevandsplanen skal tage højde for. 2.1 Landsplandirektiv/vandplanerne Vi forventer, at staten vedtager den første generation af vandplanerne i løbet af 2013. Vandplanerne udarbejdes efter bestemmelserne i 8 miljømålsloven, der lovmæssigt implementerer EU s vandrammedirektiv i dansk lov. Vandplanerne skal sikre, at alle vandforekomster i Danmark opfylder miljømålet god tilstand ved udgangen af 2015. Vandplanerne vil afløse regionplanerne, der udgør det overordnede grundlag for blandt andet vandplanlægningen i Danmark. Der kommer i alt tre generationer af vandplanerne. Den første planperiode varer fra 2010 til 2015 og de næste to planperioder er henholdsvis 2016-2021 og 2022-2027. Miljømålsloven inddeler Danmark i vanddistrikter og i alt 23 hovedvandoplande. Der er lavet en vandplan til hvert af hovedvandoplandene. Planerne indeholder indsatsprogrammer for de enkelte hovedvandoplande og supplerende fælles administrative retningslinjer, der tilsammen skal sikre opfyldelse af miljømålsætningerne. Kommunerne skal gennemføre vandplanernes indsatsprogram. Senest 12 måneder efter vandplanernes vedtagelse skal kommunen have vedtaget en vandhandleplan med en tidsplan for indsatsens gennemførelse. Vandplanindsatsen vil omfatte blandt andet en indsats på spildevandsområdet. Indsatsen berører det åbne land og de kloakerede områder. Vandplanlægningen har bestået af følgende elementer: Udarbejdelse af en basisanalyse. Udpegning af særlige beskyttelsesområder. Offentliggørelse af et arbejdsprogram for tilvejebringelse af vandplanen med tilhørende tidsplan og en redegørelse for høringsprocessen. Indkaldelse af forslag og ideer fra andre myndigheder, organisationer og private og 6 måneders høringsfrist. Udarbejdelse af en oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, som skal løses. Oversigten sendes i offentlig høring i 6 måneder. Udarbejdelse af forslag til vandplan med tilhørende indsatsprogram og udsendelse af forslaget i offentlig høring i 6 måneder. Udarbejdelse af og vedtagelse af de endelige vandplaner med indsatsprogrammer.

2.2 Regionplanen det åbne land Som led i regionplanens recipientkvalitetsplanlægning blev der udpeget områder i det åbne land, hvor spildevandsrensningen skal opfylde en bestemt renseklasse. Indsatsen for forbedret spildevandsrensning i det åbne land i forhold til regionplanen er gennemført i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2013. Når vandplanerne afløser regionplanen, vil de særlige krav til spildevandsrensningen i visse områder blive optaget i spildevandsplanen. Områder hvor spildevandsrensningen skal opfylde en bestemt renseklasse fremgår også nu af spildevandsplanens kortbilag. 2.3 Kommuneplanen Kommuneplanen for Faaborg-Midtfyn Kommune er en fysisk og strategisk plan. Den handler både om at sikre gode rammer for erhvervslivets udvikling, for fremtidig bosætning, for udvikling i infrastrukturen, for skabelse af gode friluftsmuligheder m.m. Kommuneplanen fastlægger de fysiske rammer som spildevandsplanlægningen skal overholde. Planen indeholder desuden kommunalbestyrelsens overordnede målsætninger for spildevandsområdet, der også indgår i spildevandsplanens målsætninger. 2.4 Vandforsyningsplan Der er 27 private vandværker til almen vandforsyning i Faaborg-Midtfyn Kommune. Derudover er der ca. 500grundejere, som vandforsynes af egen brønde eller boringer. Der er vedtaget en samlet vandforsyningsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune. 3. FFV Spildevands A/S mission, vision og mål FFV Spildevand A/S ejer og står for drift og vedligeholdelse af kommunens tidligere offentlige kloakker og øvrige spildevandsanlæg. 3.1 FFV Spildevand A/S mission, vision og mål FFV Spildevand A/S vil sikre et velfungerende spildevandssystem som et naturligt og nødvendigt krav for at opfylde Faaborg-Midtfyn Kommunes vision om at blive et Toscana. FFV Spildevand A/S er datterselskab i holdingselskabet FFV Energi & Miljø A/S. Holdingselskabet har udformet en overordnet mission og vision. FFV Energi & Miljø A/S har en mission om at være et værdifuldt aktiv for sine kunder og ejer. At levere en høj forsyningssikkerhed er med til at opfylde missionen. FFV Energi & Miljø A/S har en vision om at blive Fyns bedste arbejdsplads med en synlig grøn profil. Ved at være en vigtig og udviklende del af lokalsamfundet vil FFV Energi & Miljø nå sin vision. I forlængelse af ovennævnte har FFV Spildevand A/S formuleret sin mission og vision for spildevandshåndtering i Faaborg-Midtfyn kommune. 3.1.1Mission FFV Spildevand A/S vil sikre at spildevandshåndteringen i Faaborg- Midtfyn Kommune er af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet, det vil sige, at vi tager hensyn til forsyningssikkerhed og natur og driver vore spildevandsanlæg på en effektiv måde, der er gennemsigtig for kunder og ejer. Nedenstående er med til at opfylde vores mission: Opfylde samtlige krav til rensning af spildevand inden det udledes til vandmiljøet. Opfylde serviceniveauet til nye anlæg. Sikre et velfungerende kloaksystem. Være forberedt på nye krav der stilles gennem lovningen. Dette afsnit er skrevet af FFV Spildevand A/S. 9

3.1.2 Vision FFV Spildevand A/S er med til at opfylde visionen for FFV Energi & Miljø A/S og Faaborg-Midtfyn Kommune ved at: Mindske belastningen af vandmiljøet bl.a. i overensstemmelse med statens kommende vandplaner. Sikre et moderne, velfungerende og driftssikkert kloaksystem, der kan imødegå klimaforandringer. Nye kloakoplande, der tilføres i denne planperiode er på kortene markeret med skrå streger. Stregerne er farvet så det svarer til det fremtidige kloakeringsprincip. Eksisterende kloakoplande, der skifter kloakeringsprincip i planperioden har en grundfarve, som svarer til det nuværende kloakeringsprincip. Derudover har oplandet skrå streger, hvor farven svarer til det fremtidige kloakeringsprincip. Have en attraktiv arbejdsplads med fokus på godt arbejdsmiljø. Rense spildevandet på velholdte og driftssikre renseanlæg. Have fokus på fortsat reduktion i energi- og kemikalieforbrug. Forestå en god kommunikation med kunder og ejer. 4. Kloakoplande og kloakeringsprincipper 4.1 Kloakoplande Et kloakopland bliver defineret som et område med samme kloakeringsprincip og ét udløb. Udløbet er regnvandsbetinget og kan komme fra fælleskloakkens overløbsbygværk eller fra en separat regnvandsledning. Kommunens kloakerede områder er først inddelt efter tilknytningen til et renseanlæg eller til en hovedpumpestation. Områderne er herefter yderligere opdelt i mindre kloakoplande (Kort 4.1). Opland nr. 1 til Faaborg Renseanlæg benævnes i planens kortbilag som FAA001, hvor FAA henviser til Faaborg Renseanlæg, mens 001 refererer til opland nr. 1. Samtlige af kommunens kloakoplande kan ses i planens kortbilag. Her fremgår status og altså oplandenes nuværende kloakeringsprincip. Status for et kloakopland kan være fælles-, separat- eller spildevandskloakeret. Kort 4.1 Kortet viser et udsnit af spildevandsplanens kortbilag. De pågældende kloakoplande afleder til hovedpumpestationen i Korinth, hvorfor oplandsnotationen indledes med KOR. Oplandenes forskellige farver illustrerer de 3 kloakeringsprincipper fælleskloak (brun), separatkloak (lyserød) og spildevandskloak (blå). Planlagte oplande markeres i kortene med skraveret farve, der henviser til det kommende kloakeringsprincip. Udløb fra fælles- og regnvandssystemer illustreres med hhv. røde og blå pile. 4.2 Kloakeringsprincipper I de følgende afsnit gennemgår vi karakteristika for de tre kloakeringsprincipper. 4.2.1Fælleskloak Fælleskloak er betegnelsen for et ét-strenget ledningssystem, der leder både husspildevand og regnvand til renseanlægget. Undervejs mod renseanlægget er kloakkenindrettet med overløbsbygværker, hvor spildevandet kan løbe over og ud i tilfælde af overbelastning. Bygværkerne nedsætter på den 10

vis presset i ledningen, hvorved risikoen for opstuvning i huse og gader reduceres. Når kloakken overbelastes afledes en blanding af regn- og spildevand (overløbsvand) via et overløbsbygværk. Overløbsvandet løber til et vandområde, der typisk er et vandløb eller havet. Udledningen af overløbsvand tilfører vandområderne kvælstof, fosfor og organisk stof. Stofferne er skadelige for vandmiljøet. Udløb fra fælleskloakker i nærheden af strande kan påvirke badevandskvaliteten negativt. Specielt under og efter kraftig regn kan der i nærheden af udløb måles væsentlige koncentrationer af tarmbakterien E. coli. E. coli er en af de parametre man anvender ved klassificering af badevand. I fællessystemer transporteres forholdsvist rent regnvand til renseanlægget. Transporten er energikrævende der, hvor spildevandet skal pumpes frem. I Faaborg-Midtfyn Kommune ledes mere end 3 mio. m 3 regnvand/år via fællessystemet til et renseanlæg. Fælleskloakering er et gammelt kloakeringsprincip, der ikke anvendes mere. 4.2.2 Separatkloak Separatkloak er betegnelsen for et tostrenget ledningssystem, hvor husspildevand ledes til renseanlægget og hvor regnvand udledes til et nærliggende vandområde. Spildevandsledningen har ingen overløbsværker, hvor spildevandet kan løbe over og ud. I separatsystemer afledes alt regnvandet til et vandområde. Da regnvand indeholder mindre koncentrationer af kvælstof, fosfor og organisk stof, bidrager separatsystemer trods alt til forurening af vandmiljøet. Derfor leder mange rene regnvandsudløb ud i et bassin, hvor de forurenende stoffer i regnvandet kan bundfældes inden det ledes til vandområdet. Hygiejnen i regnvand er bedre end i spildevand, hvorfor regnvandsudløb ikke i samme grad truer badevandskvaliteten. Ofte er afstanden mellem regnvandsledningens tilløb og udløb meget kort, hvilket mindsker risikoen for opstuvning og oversvømmelse. Den lokale eller decentrale afledning af regnvand betyder at renseanlæggene modtager mere koncentreret spildevand, hvilket optimerer renseprocesserne. Regnvand skal ikke pumpes til helt til renseanlægget, og kun i sjældne tilfælde skal regnvandet pumpes til et vandområde. Separatsystemet er således mindre energikrævende end fællessystemer. Tostrenget separatkloakering anvendes ved nykloakering eller kloakfornyelse, hvor FFV Spildevand A/S er ansvarlig for afledning af både regnvand og spildevand. 4.2.3 Spildevandskloak Spildevandskloak eller ét-strenget separatkloak er betegnelsen for et ét-strenget ledningssystem, hvor husspildevand ledes til renseanlægget. Grundejeren er selv ansvarlig for afledning af regnvand. Spildevandskloakering er det foretrukne, når områder i det åbne land skal tilsluttes et renseanlæg. Der kan tillige anvendes spildevandskloakering i byområder, hvor regnvand kan nedsives på ejendommen. 4.2 Fremtidig strategi for kloakeringsprincipper Kommunen og FFV Spildevand A/S har en strategi om at fjerne mest muligt regnvand fra afløbssystemer og renseanlæg. I videst muligt omfang separeres eksisterende fællessystemer i forbindelse med kloakfornyelse. I nye kloakoplande anlægges altid separatkloak eller spildevandskloak. I denne planperiode bliver det desuden muligt at udtræde af kloakforsyningen for regnvand i flere områder. Grundejere der er udtrådt af kloakfællesskabet skal selv håndtere ejendommes overfladevand. Den typiske løsning for privat afledning af overfladevand er nedsivning via faskine. 11

I de områder hvor det ikke er muligt at separere fælleskloakken på traditionel vis, skal der tænkes alternativt. Der findes i dag et omfangsrigt katalog for alternative metoder til afledning af regnvand udenom kloakken. 5. Prioritering af kloakfornyelse 25 20 Etableringsår Kloakfornyelse i eksisterende kloakoplande dækker over fornyelse og forbedring af eksisterende kloaksystemer samt etablering af nye kloaksystemer. Fornyelse og forbedring omfatter blandt andet strømpeforing, udskiftning af ledninger, separering af fællessystemer og punktreparationer med videre. Etablering af nye kloakker i eksisterende kloakoplande udføres som separatkloak eller spildevandskloak. Der skal altid tages stilling til anvendelse af LAR. LAR er forkortelsen for lokal afledning af regnvand. Princippet i LAR er forsinkelse, nedsivning i jord, fordampning, transport og rensning af regnvand. Procent 15 10 5 0 1940-1949 1950-1959 1960-1969 1970-1979 1980-1984 1985-1989 Årstal Figur 5.1 Søjlerne i diagrammet viser hvornår kloakkerne i Faaborg-Midtfyn Kommune blev etableret. Som det ses blev de fleste kloakker etableret fra 1970-1979, hvor ca. 22 % af kommunens kloakker blev lagt i jorden (Fra FFV Spildevand A/S). Levetiden for kloaksystemer anslås til ca. 75 år, og derfor kan der forudsiges et stort fornyelsesbehov, når vi nærmer os midten af dette århundrede. 1990-1994 1995-1999 2000-2004 2005-2009 Vi skal i videst muligt omfang komme fornyelsesbehovet i forkøbet. En total fornyelsesplan for kloakfornyelse i kommunen skal give os et rimeligt overblik over det årlige fornyelsesbehov. Foto 5.1Gennemtrængelige belægninger og kanaler er eksempler på anvendelse af LAR (Foto, Grønt Miljø, 3/2010). Nye kloakanlæg skal efterleve serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune. Serviceniveauet er beskrevet særskilt i planens afsnit 15.1. Materialevalg, lægningsforhold med mere for nye kloakker skal overholde de kvalitetskrav, der fastlægges af FFV Spildevand A/S. 5.1 Fornyelsesbehov Størstedelen af kloakkerne i Faaborg-Midtfyn Kommune og Danmark i øvrigt er etableret før 1980 (Figur 5.1). Kommunen har derfor udarbejdet en prioriteringsliste for kloakfornyelse. Prioriteringslisten summerer oplysninger om kloakkens fysiske tilstand, hydrauliske påvirkning, driftsproblemer samt påvirkning af vandmiljøet. Summen af parametrene viser hvor modent et kloakopland er til at blive udskiftet. Den aktuelle prioriteringsliste findes i planens bilag. Planlægning og prioritering af kloakfornyelse er en dynamisk proces, hvor konkrete projekter fremskydes eller udskydes som følge af udefrakommende forhold. En løbende prioritering skal derfor sikre et fleksibelt anlægsprogram. Listen angiver ikke et årstal for kloakfornyelsen. Samtidig er listen dynamisk og vil blive ændret, hvis vi får nye oplysninger om blandt andet kloakkens tilstand. 12

mm og ca. 10 km kloak med en diameter på 800-1000 mm. 70 Fordeling mellem kloakstørrelser 60 50 Procent 40 30 20 Figur 5.2 Udsnit af prioriteringslisten i planens bilag. Udsnittet er taget fra et vilkårligt sted på listen. 6. Ledninger FFV Spildevand A/S har de seneste år arbejdet på at samle, ensarte og kvalitetssikre de tilgængelige ledningsdata fra de tidligere kommuner. Oplysninger om ledningsanlæg i denne spildevandsplan er blandt andet baseret på allerede digitalt registrerede ledningsanlæg. Derudover er der er foretaget en lang række antagelser omkring alder, dimension med videre på de ledningstrækninger, hvor data ikke er kendt. FFV Spildevand A/S har i alt ca. 1.000 km kloakledninger, der fordeler sig på 220 km regnvandsledninger, 480 km spildevandsledninger og 300 km fællesledninger. Kloaknettets opbygning minder lidt om træets. Den overvejende del af ledningsnettet udgøres af kloakker med en diameter på eller under 200 mm. Det kan f. eks. være kloakker i et villakvarter. Herfra føres spildevandet til hovedledninger eller transportledninger, der typisk er kloakrør med en diameter på over 200 mm. De findes typisk i større veje i byerne. I Faaborg-Midtfyn Kommune er kloakrør med en diameter på over 500 mmtransportledninger, der samler spildevandet fra mange sidegrene og leder det til renseanlægget. Fordelingen af kloakker i forhold til diameteren fremgår af figur 6.1. I kommunen er der ca. 650 km kloak med en diameter på eller under 200 mm, ca. 290 km kloak med en diameter på 200-500 mm, ca. 50 km kloak med en diameter på 500-800 10 0 200 200-500 500-800 800-1000 1000-1200 Rørdiameter mm 1200-1600 > 1600 Figur 6.1 Fordeling af ledninger i Faaborg-Midtfyn Kommune efter diameter (Fra FFV Spildevand A/S). 6.1 Ledningsregistrering Kendskab til spildevandsanlæggenes placering og tilstand er et væsentligt redskab i spildevandsplanlægningen. Nøjagtig opmåling og registrering giver desuden det bedste grundlag for modellering og dermed bestemmelse af spildevandsbelastningen på vandområderne. FFV Spildevand A/S har registreret ca. 95 % af kommunens kloaksystemer digitalt. Data for ledningsopmålinger, Tv-inspektioner med mere lagres i det digitale registreringsprogram DANDAS. 7. Planperiodens projekter Planperiodens projekter berører de kloakerede områder. Projekterne i kloakerede områder handler fortrinsvist om separering af fælleskloakker og grundejeres mulighed for udtræden af kloakfællesskabet for regnvand. Gennem de seneste 12 år har spildevandsplanlægningen i Faaborg-Midtfyn Kommune samt de tidligere kommuner hovedsageligt været målrettet forbedret spildevandsrensning i det åbne land. I de kommende år vil vores fokus især være rettet mod udskiftning og forbedring af eksisterende kloakker. 13

I dette afsnit gennemgår vi alle planperiodens projekter. I planens afsnit 13 gennemgås de miljømæssige konsekvenser af ændringerne. 7.1 Kloakerede områder Alle ejendomme i kommunens kloakerede områder afleder husspildevand til et af FFV Spildevand A/S renseanlæg. Afhængigt af områdets kloakeringsprincip afledes overfladevand til renseanlæg, vandområde eller håndteres af grundejeren selv. Status og eventuel plan for områdernes kloakeringsprincip fremgår af spildevandsplanens kortbilag. 7.1.0 Kloakering af et erhvervsområde ved Gørtlervej i Ringe Der skal inddrages et erhvervsområde ved Gørtlervej i 5750 Ringe i spildevandsplanens separatkloakerede opland. Området har tidligere været anvendt til kolonihaver, men er nu lokalplanlagt til butiksformål. FFV Spildevand A/S separatkloakerer området. Kloakkerne lægges så det passer ind i områdets øvrige byggemodningsproces. Områdets grundejere skal tilslutte sig FFV Spildevand A/S kloakker. Befæstelsesgraden for de enkelte parceller må ikke overstige 60 %. Hvis befæstelsesgraden overstiger 60 %, kan kommunen pålægge grundejeren at installere forsinkelsessystem på parcellens regnvandsledning. Der skal betales tilslutningsbidrag til FFV Spildevand A/S. 7.1.1 Regulering af spildevandspumpen ved Sundstien i Faaborg Pumpebrønden ved Sundstien i Faaborg modtager spildevand fra den østligste del af byen og kloakerede områder øst for Faaborg. Pumpens overløbsbygværk har udløb F42U01F til Sundrenden. Spildevandsbelastningen fra udløbet skal bringes i overensstemmelse med vandplanernes retningslinjer. Belastningen fra udløbet vil blive bragt i overensstemmelse med vandplanens retningslinjer ved at regulere på styringen af pumpen. I 2013 vil FFV Spildevand A/S regulere pumpens styring. Projektet vil ikke få indflydelse på områdets grundejere. 7.1.2 Den østlige del af Faaborg midtby Kloakoplandene FAA119 og FAA120 er fælleskloakerede. Kloakkerne er tilknyttet et overløbsbygværk under Banegårdspladsen, der har udløb F21U02F til Sundrenden. Spildevandsbelastningen fra udløbet skal bringes i overensstemmelse med vandplanernes retningslinjer. Området omfatter den østlige del af Faaborg midtby. I 2013 lukkes overløbsbygværket under Banegårdspladsen. Kloakoplandene kobles på et andet overløbsbygværk ved Færgevej, der har udløb F21U03F til Sundrenden. Lukningen af overløbsbygværket berører ikke områdets grundejere. FFV Spildevand A/S udfører ændringen. FFV Spildevand A/S udgifter til projektet fremgår af planens økonomiafsnit. 7.1.3 Separatkloakering i et område ved den vestlige del af Kalekovej i Faaborg Kloakopland FAA129 er fælleskloakeret. Det tilhørende overløbsbygværk har udløb F37U01F til Sundrenden. Spildevandsbelastningen fra udløbet skal bringes i overensstemmelse med vandplanernes retningslinjer. Derudover er kloakkerne er nedslidte og skal udskiftes. 14

Området omfatter en del af Kalekovej, en del af Parkvej, en del af Priorensgade, Skovløkken og Stadionvej alle i 5600 Faaborg. Området skal separatkloakeres i 2013. Regnvand og spildevand skal afledes fra området i to separate ledninger. Spildevandet skal fortsat afledes til Faaborg Renseanlæg, mens regnvand skal afledes til Sundrenden via et bassin. FFV Spildevand A/S separerer hovedkloakken og leverer nye kloakstik til de berørte grundejere. FFV Spildevand A/S udgifter til projektet fremgår af planens økonomiafsnit. Berørte grundejere skal for egen regning separere regnvand og spildevand indenfor grundgrænsen og tilslutte sig de nye kloakstik. Samtlige berørte grundejere fremgår af listen i planens bilag. Selve planoplandet kan ses i planens kortbilag. 7.1.4 Separatkloakering i et område ved den østlige del af Kalekovej i Faaborg Kloakopland FAA156 er fælleskloakeret. Det tilhørende overløbsbygværk har udløb F38U01F til Sundrenden. Spildevandsbelastningen fra udløbet skal bringes i overensstemmelse med vandplanernes retningslinjer. Derudover er kloakkerne er nedslidte og skal udskiftes. Området omfatter en del af Kalekovej, en del af Alléskovvej og en del af Prices Havevej alle i 5600 Faaborg. Området skal separatkloakeres i 2013. Regnvand og spildevand skal afledes fra området i separate ledninger. Spildevand vil fortsat blive ledt til Faaborg Renseanlæg, mens regnvand vil blive udledt til Sundrenden. FFV Spildevand A/S separerer hovedkloakken og leverer nye kloakstik til de berørte grundejere. FFV Spildevand A/S udgifter til arbejdet fremgår af planens økonomiafsnit. Berørte grundejere skal for egen regning separere regnvand og spildevand indenfor grundgrænsen og tilslutte sig de nye kloakstik. Samtlige berørte grundejere fremgår af listen i planens bilag. Selve planoplandet kan ses i planens kortbilag. 7.1.5 Mulighed for udtræden af kloakfællesskabet for regnvand i et område ved Smedebakken i Diernæs Kloakopland FAA161 er fælleskloakeret. Det tilhørende overløbsbygværk har udløb F44U01F til Rislebækken. Spildevandsbelastningen fra udløbet skal bringes i overensstemmelse med vandplanernes retningslinjer. Området omfatter en del af Smedebakken i 5600 Faaborg. Fra 2013 vil grundejerne få mulighed for at udtræde af kloakfællesskabet for regnvand. Udtrådte grundejere skal selv håndtere ejendommens regnvand. FFV Spildevand A/S yder grundejeren økonomisk kompensation for den tabte forsyningsret. Der kan tilbagebetales op til 40 % af det samlede tilslutningsbidrag, der kan opkræves på udtrædelsestidspunktet. Procentsatsen fremgår af den til enhver tid gældende betalingsvedtægt for FFV Spildevand A/S. Samtlige berørte grundejere fremgår af listen i planens bilag. Selve planoplandet kan ses i planens kortbilag. 7.1.6 Mulighed for udtræden af kloakfællesskabet for regnvand ved Kirkemarken i Diernæs Kloakopland FAA164 er fælleskloakeret. Det tilhørende overløbsbygværk har udløb F46U01F i Topbækken. Spildevandsbelastningen fra udløbet skal bringes i overensstemmelse med vandplanernes retningslinjer. Området omfatter Nyvej en del af Kirkemarken og Sundbjergvej alle 5600 Faaborg. Fra 2013 vil grundejerne få mulighed for at udtræde af kloakfællesskabet for regnvand. Udtrådte grundejere skal selv håndtere ejendommens regnvand. FFV Spildevand A/S yder grundejeren økonomisk kompensation for den tabte forsyningsret. Der kan tilbagebetales op til 40 % af det samlede tilslutningsbidrag, der kan opkræves på 15

udtrædelsestidspunktet. Den eksakte procentsats fremgår af den til enhver tid gældende betalingsvedtægt for FFV Spildevand A/S. Samtlige berørte grundejere fremgår af listen i planens bilag. Selve planoplandet kan ses i planens kortbilag. 7.1.7 Separatkloakering i den østlige del af Håstrup Kloakopland FAA003 er fælleskloakeret. Området omfatter en del af Bygaden, en del af Jordløsevej, en del af Stenlund og Trekanten alle i 5600 Faaborg. Området skal separatkloakeres i 2013. Regnvand og spildevand skal afledes fra området i separate ledninger. Spildevand vil fortsat blive ledt til Faaborg Renseanlæg, mens regnvand vil blive udledt til Afløb fra Engene via bassin. FFV Spildevand A/S separerer hovedkloakken og leverer nye kloakstik til de berørte grundejere. FFV Spildevand A/S udgifter til projektet fremgår af planens økonomiafsnit. Berørte grundejere skal for egen regning separere regnvand og spildevand indenfor grundgrænsen og tilslutte sig de nye kloakstik. Samtlige berørte grundejere fremgår af listen i planens bilag. Selve planoplandet kan ses i planens kortbilag. 7.1.8 Separatkloakering i et område ved Brahesvej i Svanninge Kloakopland FAA027 er fælleskloakeret. Området omfatter en del af Brahesvej, en del af Kukkenbjerg og en del af Svanningevej alle i 5600 Faaborg. Området skal separatkloakeres i 2013. Regnvand og spildevand skal afledes fra området i separate ledninger. Spildevand vil fortsat blive ledt til Faaborg Renseanlæg, mens regnvand vil blive udledt i Horne Mølle Å via bassin. FFV Spildevand A/S separerer hovedkloakken og leverer nye kloakstik til de berørte grundejere. FFV Spildevand A/S udgifter til projektet fremgår af planens økonomiafsnit. Berørte grundejere skal for egen regning separere regnvand og spildevand indenfor grundgrænsen og tilslutte sig de nye kloakstik. Samtlige berørte grundejere fremgår af listen i planens bilag. Selve planoplandet kan ses i planens kortbilag. 7.1.9 Separatkloakering i et område ved Håndværkervej i Korinth Kloakopland KOR029 er fælleskloakeret. Området omfatter en del af Lykkevalg og Håndværkervej alle i 5600 Faaborg. Området skal separatkloakeres i 2013. Regnvand og spildevand skal afledes fra området i separate ledninger. Spildevand vil fortsat blive ledt til Faaborg Renseanlæg, mens regnvand vil blive udledt til Arreskov Sø via bassin og det eksisterende udløb K03U01R. FFV Spildevand A/S separerer hovedkloakken og leverer nye kloakstik til de berørte grundejere. FFV Spildevand A/S udgifter til projektet fremgår af planens økonomiafsnit. Berørte grundejere skal for egen regning separere regnvand og spildevand indenfor grundgrænsen og tilslutte sig de nye kloakstik. Samtlige berørte grundejere fremgår af listen i planens bilag. Selve planoplandet kan ses i planens kortbilag. 7.1.10 Separatkloakering i en ny udstykning ved Møllehøjvej i Sdr. Nærå En nye udstykning ved Møllehøjvej i Sdr. Nærå skal separatkloakeres. I planens kortbilag hedder kloakoplandet SDR060. Området forventes kloakeret i 2013. Områdets spildevand vil blive ledt til Sdr. Nærå Renseanlæg, mens regnvand vil blive udledt til Vindinge Å via bassin og det eksisterende udløb Z35U01R. FFV Spildevand A/S etablerer hovedkloakken og leverer kloakstik til de berørte grundejere. FFV 16

Spildevand A/S udgifter til projektet fremgår af planens økonomiafsnit. Berørte grundejere skal for egen regning tilslutte ejendommens regnvand og spildevand til kloakstikkene. Berørte grundejere skal betale tilslutningsbidrag til FFV Spildevand A/S. 7.1.11 Separatkloakering og mulighed for udtræden af kloakfællesskabet for regnvand i et område i Dømmestrup Kloakoplandene SPA001, SPA002 og SPA003 er fælleskloakerede. Det tilhørende overløbsbygværk har udløb Q24U01F til Kohaverenden. Spildevandsbelastningen fra udløbet skal bringes i overensstemmelse med vandplanernes retningslinjer. Derudover er kloakkerne er nedslidte og skal udskiftes. Området omfatter en del af Dømmestrupvej, en del af Kohavegyden, en del af Søgårdsvej, en del af Stenløsegyden og Mølledamsgyden alle 5792 Årslev. Området skal separatkloakeres i 2014. Regnvand og spildevand skal afledes fra området i separate ledninger. Spildevand vil fortsat blive ledt til Sdr. Nærå Renseanlæg, mens regnvand vil blive udledt til Kohaverenden via bassin. Samtidig kan berørte grundejere udtræde af kloakfællesskabet for regnvand. Udtrådte grundejere skal selv håndtere ejendommens regnvand. FFV Spildevand A/S yder grundejeren økonomisk kompensation for den tabte forsyningsret. Der kan tilbagebetales op til 40 % af det samlede tilslutningsbidrag, der kan opkræves på udtrædelsestidspunktet. Procentsatsen fremgår af den til enhver tid gældende betalingsvedtægt for FFV Spildevand A/S. FFV Spildevand A/S separerer hovedkloakken og leverer nye kloakstik til de berørte grundejere. FFV Spildevand A/S udgifter til projektet fremgår af planens økonomiafsnit. Berørte grundejere skal for egen regning separere regnvand og spildevand indenfor grundgrænsen og tilslutte sig det eller de nye kloakstik. Samtlige berørte grundejere fremgår af listen i planens bilag. Selve planoplandet kan ses i planens kortbilag. 7.1.12 Separatkloakering og mulighed for udtræden af kloakfællesskabet for regnvand i et område i Freltofte Kloakopland SPA026 er fælleskloakeret. Det tilhørende overløbsbygværk har udløb Q28U01F til Broåen. Spildevandsbelastningen fra udløbet skal bringes i overensstemmelse med vandplanernes retningslinjer. Derudover er kloakkerne er nedslidte og skal udskiftes. Området omfatter en del af Freltoftevej og en del af Mosevej begge 5792 Årslev. Området skal separatkloakeres i 2014. Regnvand og spildevand skal afledes fra området i separate ledninger. Spildevand vil fortsat blive ledt til Sdr. Nærå Renseanlæg, mens regnvand vil blive udledt til Broåen via bassin. Samtidig kan berørte grundejere udtræde af kloakfællesskabet for regnvand. Udtrådte grundejere skal selv håndtere ejendommens regnvand. FFV Spildevand A/S yder grundejeren økonomisk kompensation for den tabte forsyningsret. Der kan tilbagebetales op til 40 % af det samlede tilslutningsbidrag, der kan opkræves på udtrædelsestidspunktet. Procentsatsen fremgår af den til enhver tid gældende betalingsvedtægt for FFV Spildevand A/S. FFV Spildevand A/S separerer hovedkloakken og leverer nye kloakstik til de berørte grundejere. FFV Spildevand A/S udgifter til projektet fremgår af planens økonomiafsnit. Berørte grundejere skal for egen regning separere regnvand og spildevand indenfor grundgrænsen og tilslutte sig det eller de nye kloakstik. Samtlige berørte grundejere fremgår af listen i planens bilag. Selve planoplandet kan ses i planens kortbilag. 17

7.1.13 Separatkloakering i et område ved Graabjergvej i Ryslinge Kloakopland RYS008 er fælleskloakeret. Det tilhørende overløbsbygværk har udløb N20U02F til Sallinge Å. Spildevandsbelastningen fra udløbet skal bringes i overensstemmelse med vandplanernes retningslinjer. Derudover er kloakkerne er nedslidte og skal udskiftes. Området omfatter en del af Graabjergvej, en del af Aavej, en del af Ellebjergvej og en del af Aaskovvej alle i 5856 Ryslinge samt en del af Lørupvej og en del af Krumstrupvej begge i 5750 Ringe. Området skal separatkloakeres i 2014. Regnvand og spildevand skal afledes fra området i separate ledninger. Spildevand vil fortsat blive ledt til Ryslinge Renseanlæg, mens regnvand vil blive udledt til Sallinge Å via bassin. FFV Spildevand A/S separerer hovedkloakken og leverer nye kloakstik til de berørte grundejere. FFV Spildevand A/S udgifter til projektet fremgår af planens økonomiafsnit. Berørte grundejere skal for egen regning separere regnvand og spildevand indenfor grundgrænsen og tilslutte sig det eller de nye kloakstik. Samtlige berørte grundejere fremgår af listen i planens bilag. Selve planoplandet kan ses i planens kortbilag. 7.1.14 Separatkloakering og mulighed for udtræden af kloakfællesskabet for regnvand i et område omkring Møllevej og Ibjergvej i Årslev Kloakoplandene FER001, FER002 og FER003 er fælleskloakerede. Det tilhørende overløbsbygværk har udløb Z44U01F til Vindinge Å. Spildevandsbelastningen fra udløbet skal bringes i overensstemmelse med vandplanernes retningslinjer. Derudover er kloakkerne er nedslidte og skal udskiftes. Området omfatter en del af Møllevej og en del af Ibjergvej begge i 5792 Årslev. Området skal separatkloakeres i 2014. Regnvand og spildevand skal afledes fra området i separate ledninger. Spildevand vil fortsat blive ledt til Ferritslev Renseanlæg, mens regnvand vil blive udledt til Vindinge Å via bassin. Samtidig kan berørte grundejere udtræde af kloakfællesskabet for regnvand. Udtrådte grundejere skal selv håndtere ejendommens regnvand. FFV Spildevand A/S yder grundejeren økonomisk kompensation for den tabte forsyningsret. Der kan tilbagebetales op til 40 % af det samlede tilslutningsbidrag, der kan opkræves på udtrædelsestidspunktet. Procentsatsen fremgår af den til enhver tid gældende betalingsvedtægt for FFV Spildevand A/S. FFV Spildevand A/S separerer hovedkloakken og leverer nye kloakstik til de berørte grundejere. FFV Spildevand A/S udgifter til projektet fremgår af planens økonomiafsnit. Berørte grundejere skal for egen regning separere regnvand og spildevand indenfor grundgrænsen og tilslutte sig det eller de nye kloakstik. Samtlige berørte grundejere fremgår af listen i planens bilag. Selve planoplandet kan ses i planens kortbilag. 7.1.15 Separatkloakering og mulighed for udtræden af kloakfællesskabet for regnvand i et område omkring Kirstinebjergvej i Årslev Kloakoplandene SDR001 og SDR002 er fælleskloakerede. Det tilhørende overløbsbygværk har udløb Z02U01F til Vindinge Å. Spildevandsbelastningen fra udløbet skal bringes i overensstemmelse med vandplanernes retningslinjer. Derudover er kloakkerne er nedslidte og skal udskiftes. Området omfatter en del af Kirstinebjergvej og en del af Kildegårdsvej begge i 5792 Årslev. 18

Området skal separatkloakeres i 2014. Regnvand og spildevand skal afledes fra området i separate ledninger. Spildevand vil fortsat blive ledt til Sdr. Nærå Renseanlæg, mens regnvand vil blive udledt via bassin til Vindinge Å. Samtidig kan berørte grundejere udtræde af kloakfællesskabet for regnvand. Udtrådte grundejere skal selv håndtere ejendommens regnvand. FFV Spildevand A/S yder grundejeren økonomisk kompensation for den tabte forsyningsret. Der kan tilbagebetales op til 40 % af det samlede tilslutningsbidrag, der kan opkræves på udtrædelsestidspunktet. Procentsatsen fremgår af den til enhver tid gældende betalingsvedtægt for FFV Spildevand A/S. FFV Spildevand A/S separerer hovedkloakken og leverer nye kloakstik til de berørte grundejere. FFV Spildevand A/S udgifter til projektet fremgår af planens økonomiafsnit. Berørte grundejere skal for egen regning separere regnvand og spildevand indenfor grundgrænsen og tilslutte sig det eller de nye kloakstik. Samtlige berørte grundejere fremgår af listen i planens bilag. Selve planoplandet kan ses i planens kortbilag. 7.1.16 Separatkloakering og mulighed for udtræden af kloakfællesskabet for regnvand i et område omkring Svendborgvej i Årslev Kloakopland SDR057 er fælleskloakeret. Det tilhørende overløbsbygværk har udløb Z03U01F til Vindinge Å. Spildevandsbelastningen fra udløbet skal bringes i overensstemmelse med vandplanernes retningslinjer. Derudover er kloakkerne er nedslidte og skal udskiftes. Området omfatter en del af Svendborgvej, en del af Bystævnet, en del af Overvejen og Agervænget alle i 5792 Årslev. Området skal separatkloakeres i 2014. Regnvand og spildevand skal afledes fra området i separate ledninger. Spildevand vil fortsat blive ledt til Sdr. Nærå Renseanlæg, mens regnvand vil blive udledt til Vindinge Å via bassin. Samtidig kan berørte grundejere udtræde af kloakfællesskabet for regnvand. Udtrådte grundejere skal selv håndtere ejendommens regnvand. FFV Spildevand A/S yder grundejeren økonomisk kompensation for den tabte forsyningsret. Der kan tilbagebetales op til 40 % af det samlede tilslutningsbidrag, der kan opkræves på udtrædelsestidspunktet. Procentsatsen fremgår af den til enhver tid gældende betalingsvedtægt for FFV Spildevand A/S. FFV Spildevand A/S separerer hovedkloakken og leverer nye kloakstik til de berørte grundejere. FFV Spildevand A/S udgifter til projektet fremgår af planens økonomiafsnit. Berørte grundejere skal for egen regning separere regnvand og spildevand indenfor grundgrænsen og tilslutte sig det eller de nye kloakstik. Samtlige berørte grundejere fremgår af listen i planens bilag. Selve planoplandet kan ses i planens kortbilag. 7.1.17 Separatkloakering og mulighed for udtræden af kloakfællesskabet for regnvand i et område omkring Gl. Byvej i Årslev Kloakopland SDR007 er fælleskloakeret. Det tilhørende overløbsbygværk har udløb Z04U01F til Vindinge Å. Spildevandsbelastningen fra udløbet skal bringes i overensstemmelse med vandplanernes retningslinjer. Derudover er kloakkerne er nedslidte og skal udskiftes. Området omfatter en del af Bystævnet og en del af Gl. Byvej begge i 5792 Årslev. Området skal separatkloakeres i 2014. Regnvand og spildevand skal afledes fra området i separate ledninger. Spildevand vil fortsat blive ledt til Sdr. Nærå Renseanlæg, mens regnvand vil blive udledt via bassin til Vindinge Å. Samtidig kan berørte grundejere udtræde af kloakfællesskabet for regnvand. Udtrådte grundejere skal selv håndtere ejendommens regnvand. FFV Spildevand A/S yder grundejeren økonomisk kompensation for den tabte forsyningsret. Der kan tilbagebetales op til 40 % af det samlede 19

tilslutningsbidrag, der kan opkræves på udtrædelsestidspunktet. Procentsatsen fremgår af den til enhver tid gældende betalingsvedtægt for FFV Spildevand A/S. FFV Spildevand A/S separerer hovedkloakken og leverer nye kloakstik til de berørte grundejere. FFV Spildevand A/S udgifter til projektet fremgår af planens økonomiafsnit. Berørte grundejere skal for egen regning separere regnvand og spildevand indenfor grundgrænsen og tilslutte sig det eller de nye kloakstik. Samtlige berørte grundejere fremgår af listen i planens bilag. Selve planoplandet kan ses i planens kortbilag. 7.1.18 Ny central regnvandsledning i Faaborg sydvest I 2014 skal der lægges en ny central regnvandsledning i Saugstedgårdsvej, Fritsdalsvej og Kildevej. Ledningen vil få udløb i Faaborg Fjord. Områdets eksisterende fælleskloakker er nedslidte og vil skulle udskiftes i den nærmeste fremtid. Regnvandsledningen lægges derfor som forberedelse til senere separering af områdets fælleskloakker. FFV Spildevand A/S lægger regnvandsledningen. FFV Spildevand A/S udgifter til projektet fremgår af planens økonomiafsnit. Projektet berører ikke områdets grundejere i denne planperiode. 7.1.19 Separatkloakering og mulighed for udtræden af kloakfællesskabet for regnvand i et område i Radby Kloakopland BRO047 er fælleskloakeret. Det tilhørende overløbsbygværk har udløb X21U01F til Snaverenden. Spildevandsbelastningen fra udløbet skal bringes i overensstemmelse med vandplanernes retningslinjer. Derudover er kloakkerne er nedslidte og skal udskiftes. Området omfatter en del af Radbyvej, en del af Søbyvej og Gulfeldtsvej alle i 5672 Broby samt en del af Radbyvej i 5792 Årslev. Området skal separatkloakeres i 2015. Regnvand og spildevand skal afledes fra området i separate ledninger. Spildevand vil fortsat blive ledt til Faaborg Renseanlæg, mens regnvand vil blive udledt via bassin til Snaverenden. Samtidig kan berørte grundejere udtræde af kloakfællesskabet for regnvand. Udtrådte grundejere skal selv håndtere ejendommens regnvand. FFV Spildevand A/S yder grundejeren økonomisk kompensation for den tabte forsyningsret. Der kan tilbagebetales op til 40 % af det samlede tilslutningsbidrag, der kan opkræves på udtrædelsestidspunktet. Procentsatsen fremgår af den til enhver tid gældende betalingsvedtægt for FFV Spildevand A/S. FFV Spildevand A/S separerer hovedkloakken og leverer nye kloakstik til de berørte grundejere. FFV Spildevand A/S udgifter til projektet fremgår af planens økonomiafsnit. Berørte grundejere skal for egen regning separere regnvand og spildevand indenfor grundgrænsen og tilslutte sig det eller de nye kloakstik. Samtlige berørte grundejere fremgår af listen i planens bilag. Selve planoplandet kan ses i planens kortbilag. 7.1.20 Separatkloakering i et område i V. Hæsinge Kloakopland HIL003 er fælleskloakeret. Det tilhørende overløbsbygværk har udløb Y05U01F til Nydamsbækken. Spildevandsbelastningen fra udløbet skal bringes i overensstemmelse med vandplanernes retningslinjer. Derudover er kloakkerne er nedslidte og skal udskiftes. Området omfatter en del af Birkevej, en del af Jordløsevej, en del af Sandholtvej, en del af Vestergade, en del af Nydamsvej, en del af Engbækvej, Ellevænget, Lindevej, Rolighedsvej og Egevej alle i 5672 Broby. 20

Området skal separatkloakeres i 2015. Regnvand og spildevand skal afledes fra området i separate ledninger. Spildevand vil fortsat blive ledt til Faaborg Renseanlæg, mens regnvand vil blive udledt via bassin til Nydamsbækken. FFV Spildevand A/S separerer hovedkloakken og leverer nye kloakstik til de berørte grundejere. FFV Spildevand A/S udgifter til projektet fremgår af planens økonomiafsnit. Berørte grundejere skal for egen regning separere regnvand og spildevand indenfor grundgrænsen og tilslutte sig det eller de nye kloakstik. Samtlige berørte grundejere fremgår af listen i planens bilag. Selve planoplandet kan ses i planens kortbilag. 7.1.21 Separatkloakering i et område ved Østerbrogade i Faaborg Kloakoplandene FAA124, FAA124A, FAA124B, FAA127, FAA127A og FAA127B er fælleskloakerede. Det tilhørende overløbsbygværk ved Færgevej har udløb F21U03F til Sundrenden. Spildevandsbelastningen fra udløbet skal bringes i overensstemmelse med vandplanernes retningslinjer. Derudover er kloakkerne er nedslidte og skal udskiftes. Området omfatter en del af Østerbrogade, Sct. Hans Gade, Øster Møllevej og Gaaeis Have alle i 5600 Faaborg. Området skal separatkloakeres i 2015. Regnvand og spildevand skal afledes fra området i separate ledninger. Spildevand vil fortsat blive ledt til Faaborg Renseanlæg, mens regnvand vil blive udledt til Faaborg Fjord. FFV Spildevand A/S separerer hovedkloakken og leverer nye kloakstik til de berørte grundejere. FFV Spildevand A/S udgifter til projektet fremgår af planens økonomiafsnit. Berørte grundejere skal for egen regning separere regnvand og spildevand indenfor grundgrænsen og tilslutte sig de nye kloakstik. Samtlige berørte grundejere fremgår af listen i planens bilag. Selve planoplandet kan ses i planens kortbilag. 7.1.22 Separatkloakering og mulighed for udtræden af kloakfællesskabet for regnvand i et område i Nr. Lyndelse Kloakoplandene SPA010, SPA017 og SPA018 er fælleskloakerede. Det tilhørende overløbsbygværk har udløb Q07U01F til Lindved Å. Spildevandsbelastningen fra udløbet skal bringes i overensstemmelse med vandplanernes retningslinjer. Derudover er kloakkerne er nedslidte og skal udskiftes. Området omfatter en del af Albanivej, en del af Langagergyden, en del af Lumbyholmvej, en del af Lumbyvej, en del af Carl Nielsensvej, en del af Skovrevlgyden, Bøgevej, Kærvej, Humlehaven og Drosselvænget alle i 5792 Årslev. Området skal separatkloakeres i 2016. Regnvand og spildevand skal afledes fra området i separate ledninger. Spildevand vil fortsat blive ledt til Sdr. Nærå Renseanlæg, mens regnvand vil blive udledt via bassin til Lindved Å. Samtidig kan berørte grundejere udtræde af kloakfællesskabet for regnvand. Udtrådte grundejere skal selv håndtere ejendommens regnvand. FFV Spildevand A/S yder grundejeren økonomisk kompensation for den tabte forsyningsret. Der kan tilbagebetales op til 40 % af det samlede tilslutningsbidrag, der kan opkræves på udtrædelsestidspunktet. Procentsatsen fremgår af den til enhver tid gældende betalingsvedtægt for FFV Spildevand A/S. FFV Spildevand A/S separerer hovedkloakken og leverer nye kloakstik til de berørte grundejere. FFV Spildevand A/S udgifter til projektet fremgår af planens økonomiafsnit. Berørte grundejere skal for egen regning separere regnvand og spildevand indenfor grundgrænsen og tilslutte sig det eller de nye kloakstik. Samtlige berørte grundejere fremgår af listen i planens bilag. Selve planoplandet kan ses i planens kortbilag. 21

7.1.23 Regulering af styringen til pumpestationen ved Spanget i Nr. Lyndelse Den nye pumpestation ved Spanget i Nr. Lyndelse leder spildevand fra Nr. Søby, Nr. Lyndelse, Freltofte og Dømmestrup til Sdr. Nærå Renseanlæg. Pumpestationens overløbsbygværk har udløb Q02U03F til Afløb fra Nr. Lyndelse/Lindved Å. Spildevandsbelastningen fra udløbet skal bringes i overensstemmelse med vandplanernes retningslinjer. I denne planperiode separatkloakeres størstedelen af spildevandspumpens fælleskloakerede opland. Derved reduceres den hydrauliske belastning på pumpen kraftigt. Herefter vil belastningen fra udløbet vil blive bragt i overensstemmelse med vandplanens retningslinjer ved at regulere på styringen til pumpen. FFV Spildevand A/S regulerer pumpens styring. Projektet vil ikke få indflydelse på områdets grundejere. 7.1.24 Separatkloakering i et område ved Smedevej og Radbyvej i Nr. Søby Kloakopland SPA037 er fælleskloakeret. Det tilhørende overløbsbygværk har udløb T10U01F til Lindved Å. Spildevandsbelastningen fra udløbet skal derfor bringes i overensstemmelse med vandplanernes retningslinjer. Derudover er kloakkerne er nedslidte og skal udskiftes. Området omfatter en del af Radbyvej og en del af Smedevænget begge i 5792 Årslev. Området skal separatkloakeres i 2016. Regnvand og spildevand skal afledes fra området i separate ledninger. Spildevand vil fortsat blive ledt til Sdr. Nærå Renseanlæg, mens regnvand vil blive udledt via bassin til Lindved Å. FFV Spildevand A/S separerer hovedkloakken og leverer nye kloakstik til de berørte grundejere. FFV Spildevand A/S udgifter til projektet fremgår af planens økonomiafsnit. Berørte grundejere skal for egen regning separere regnvand og spildevand indenfor grundgrænsen og tilslutte sig de nye kloakstik. Samtlige berørte grundejere fremgår af listen i planens bilag. Selve planoplandet kan ses i planens kortbilag. 7.1.25 Separatkloakering i et område ved Odensevej i Nr. Søby Kloakoplandene SPA034, SPA036, SPA039 og SPA040 er fælleskloakerede. Det tilhørende overløbsbygværk har udløb T12U01F til Lindved Å. Spildevandsbelastningen fra udløbet skal bringes i overensstemmelse med vandplanernes retningslinjer. Derudover er kloakkerne er nedslidte og skal udskiftes. Området omfatter en del af Odensevej, en del af Radbyvej, en del af Smedevænget, en del af Røjlevej, en del af Gartnervænget, en del af Hestegangen, en del af Rosenvej, Søvænget, Trekanten, Kirkesøvej alle i 5792 Årslev. Området skal separatkloakeres i 2016. Regnvand og spildevand skal afledes fra området i separate ledninger. Spildevand vil fortsat blive ledt til Sdr. Nærå Renseanlæg, mens regnvand vil blive udledt via bassin til Lindved Å. FFV Spildevand A/S separerer hovedkloakken og leverer nye kloakstik til de berørte grundejere. FFV Spildevand A/S udgifter til projektet fremgår af planens økonomiafsnit. Berørte grundejere skal for egen regning separere regnvand og spildevand indenfor grundgrænsen og tilslutte sig de nye kloakstik. Samtlige berørte grundejere fremgår af listen i planens bilag. Selve planoplandet kan ses i planens kortbilag. 7.1.26 Separatkloakering i et område i Vejle- Allested Kloakoplandene BRO034 og BRO037 er fælleskloakerede. Det tilhørende 22

overløbsbygværk har udløb X12U01F til Ølsted Bæk. Efter nedlæggelsen af Broby Renseanlæg skal områdets spildevand pumpes til rensning på Faaborg Renseanlæg. FFV Spildevand A/S har derfor et ønske om at udlede områdets regnvand lokalt. Derved reduceres el-udgiften til pumperne. Derudover er kloakkerne er nedslidte og skal udskiftes. Området omfatter en del af Stridsgyden, en del af Fangelvej, en del af Broholmvej, en del af Vejlegårdsvej, en del af Kirkevej, en del af Ny Vestergade og Kærvej alle i 5672 Broby. Området skal separatkloakeres i 2017. Regnvand og spildevand skal afledes fra området i separate ledninger. Spildevand vil fortsat blive ledt til Faaborg Renseanlæg, mens regnvand vil blive udledt vis bassin til Ølsted Bæk. FFV Spildevand A/S separerer hovedkloakken og leverer nye kloakstik til de berørte grundejere. FFV Spildevand A/S udgifter til projektet fremgår af planens økonomiafsnit. Berørte grundejere skal for egen regning separere regnvand og spildevand indenfor grundgrænsen og tilslutte sig de nye kloakstik. Samtlige berørte grundejere fremgår af listen i planens bilag. Selve planoplandet kan ses i planens kortbilag. 7.1.27 Separatkloakering i et område ved Skolevænget i Nr. Søby Kloakopland SPA041 er fælleskloakeret. Det tilhørende overløbsbygværk har udløb T02U01F til Lindved Å. Spildevandsbelastningen fra udløbet skal bringes i overensstemmelse med vandplanernes retningslinjer. Derudover er kloakkerne er nedslidte og skal udskiftes. Området omfatter en del af Skolevænget i 5792 Årslev. Nærå Renseanlæg, mens regnvand vil blive udledt til Lindved Å via bassin. FFV Spildevand A/S separerer hovedkloakken og leverer nye kloakstik til de berørte grundejere. FFV Spildevand A/S udgifter til projektet fremgår af planens økonomiafsnit. Berørte grundejere skal for egen regning separere regnvand og spildevand indenfor grundgrænsen og tilslutte sig de nye kloakstik. Samtlige berørte grundejere fremgår af listen i planens bilag. Selve planoplandet kan ses i planens kortbilag. 7.1.28 Separatkloakering i et område ved Kirketoften i Søllinge Kloakopland FER051 er fælleskloakeret. Det tilhørende overløbsbygværk har udløb D08U01F til Eskilstrupafløbet. Spildevandsbelastningen fra udløbet skal bringes i overensstemmelse med vandplanernes retningslinjer. Derudover er kloakkerne er nedslidte og skal udskiftes. Området omfatter en del af Søllingevej og en del af Kirketoften begge i 5750 Ringe. Området skal separatkloakeres i 2017. Regnvand og spildevand skal afledes fra området i separate ledninger. Spildevand vil fortsat blive ledt til Ferritslev Renseanlæg, mens regnvand vil blive udledt via bassin til Eskilstrupafløbet. FFV Spildevand A/S separerer hovedkloakken og leverer nye kloakstik til de berørte grundejere. FFV Spildevand A/S udgifter til projektet fremgår af planens økonomiafsnit. Berørte grundejere skal for egen regning separere regnvand og spildevand indenfor grundgrænsen og tilslutte sig de nye kloakstik. Samtlige berørte adresser fremgår af listen i planens bilag. Selve planoplandet kan ses i planens kortbilag. Området skal separatkloakeres i 2016. Regnvand og spildevand skal afledes fra området i separate ledninger. Spildevand vil fortsat blive ledt til Sdr. 23

7.1.29 Separatkloakering i et område ved Nyborgvej i Faaborg Kloakopland FAA067 er fælleskloakeret. Det tilhørende overløbsbygværk har udløb F16U01F til Svanningebækken. Spildevandsbelastningen fra udløbet skal bringes i overensstemmelse med vandplanernes retningslinjer. Derudover er kloakkerne er nedslidte og skal udskiftes. Området omfatter en del af Assensvej og en del af Nyborgvej begge i 5600 Faaborg. Området skal separatkloakeres i 2017. Regnvand og spildevand skal afledes fra området i separate ledninger. Spildevand vil fortsat blive ledt til Faaborg Renseanlæg, mens regnvand vil blive udledt via bassin til Svanningebækken. FFV Spildevand A/S separerer hovedkloakken og leverer nye kloakstik til de berørte grundejere. FFV Spildevand A/S udgifter til projektet fremgår af planens økonomiafsnit. Berørte grundejere skal for egen regning separere regnvand og spildevand indenfor grundgrænsen og tilslutte sig de nye kloakstik. Samtlige berørte grundejere fremgår af listen i planens bilag. Selve planoplandet kan ses i planens kortbilag. 7.2 Det åbne land 7.2.1 Kloakering af et område ved Egeskovvej i 5750 Ringe En række ejendomme på Egeskovvej i 5750 Ringe skal kloakeres og tilsluttes Ringe Renseanlæg i 2013. Kloakoplandet hedder HIL077 i spildevandsplanens kortbilag. De pågældende ejendomme har private renseanlæg og ligger i et område, hvor spildevandsrensningen ifølge regionplanen skal opfylde renseklasse SO. Ifølge tillæg nr. 2008/1 til spildevandsplanerne Det åbne land 2008-2012 skulle de pågældende ejendomme have etableret private renseanlæg for at opfylde renseklasse SO. Beregninger af FFV Spildevand A/S har efterfølgende vist, atejendommene med fordel kloakeres og tilsluttes et af FFV Spildevand A/S renseanlæg. Beregningerne er blevet udført på opfordring fra grundejerne. FFV Spildevand A/S lægger kloakstik frem til grundgrænsen af de pågældende ejendomme. Grundejerne betaler tilslutningsbidrag til FFV Spildevand A/S, når der er mulighed for tilslutning til kloakken. Samtlige berørte adresser fremgår af listen i planens bilag. Selve planoplandet kan ses i planens kortbilag. 8. Renseanlæg Faaborg-Midtfyn Kommune har i dag 7 større renseanlæg med en kapacitet på over 3.000 personenheder (PE). Derudover er der 1 renseanlæg med en kapacitet på under 3.000 PE. 1 PE eller 1 personenhed svarer til den mængde organisk stof (BI 5 ) *, total kvælstof og total fosfor som 1 person producerer. 1 person producerer ifølge en fælles standard 21,9 kg BI 5 /år, 4,4 kg total kvælstof/år og 1,0 kg total fosfor/år. * BI 5 er et udtryk for den mængde organisk stof, der omsættes til CO 2 på 5 dage. Når renseanlægget har modtaget spildevandet, gennemgår det en serie af renseprocesser inden det bliver udledt til et vandområde. Det rensede spildevand skal overholde en række bindende og vejledende krav til dets indhold af forurenende stoffer. Derfor har alle kommunens renseanlæg en udledningstilladelse, hvor krav til det rensede spildevand står. For at kontrollere om renseanlæggene overholder deres udledningstilladelser, bliver der årligt udtaget 6 24 prøver af det rensede spildevand. Antallet af prøver varierer i forhold til anlæggets størrelse, og den mængde renset spildevand, der bliver udledt. Prøverne bliver analyseret for deres indhold af organisk stof, kvælstof, fosfor m.m. og resultaterne bliver sendt til Naturstyrelsen, der er tilsynsmyndighed for kommunens renseanlæg. Det er således staten, der kontrollerer, om kommunens renseanlæg overholder deres udledningstilladelse. I 2011 blev alle bindene krav i udledningstilladelserne overholdt af samtlige renseanlæg i kommunen. For renseanlægget på 24

Lyø blev det vejledende krav til udledning af ammonium ikke overholdt. Generelt er renseanlæggene i dag meget effektive. Typisk fjerner anlæggene i Faaborg- Midtfyn Kommune mere end 95 % af det modtagne organiske stof, kvælstof og fosfor, der især er problemstoffer i vandmiljøet. Kommunens renseanlæg ejes og drives af FFV Spildevand A/S. 8.1 Status for renseanlæg og slambehandling Faaborg Renseanlæg Faaborg Renseanlæg er med en godkendt kapacitet på 70.000 PE kommunens største. Anlægget blev opført som et biologisk renseanlæg i årene 1978-79, hvor det havde kapacitet på 105.000 PE.I 1992 blev det omlagt til næringsstoffjernelse, og anlæggets kapacitet blev reduceret til 70.000 PE. Det rensede spildevand fra Faaborg Renseanlæg udledes til Lyø Krog. Lyø Renseanlæg Lyø Renseanlæg har en godkendt kapacitet på 450 PE. Anlægget blev anlagt som et biologisk renseanlæg i starten af 1990 erne. Det rensede spildevand fra Lyø Renseanlæg udledes til Lyø Krog. Ringe Renseanlæg Ringe Renseanlæg har en godkendt kapacitet på 12.000 PE. Renseanlægget blev opført i 1969 og havde på daværende tidspunkt en kapacitet på 12.600 PE.I 1984 og 1993 gennemgik anlægget større udbygninger og i forbindelse med sidstnævnte etableredes et kemikalieanlæg til fosforfjernelse. Det rensede spildevand fra Ringe Renseanlæg udledes til Sallinge Å. Kværndrup Renseanlæg Kværndrup Renseanlæg har en godkendt kapacitet på 10.000 PE. Anlægget blev opført som et biologisk renseanlæg i 1976. Gennem årene er der løbende udført forbedringer af anlægget og i 1988 blev opførtes der et kemikalieanlæg til fosforfjernelse. Det rensede spildevand fra Kværndrup Renseanlæg udledes til Haagerup Å. Ryslinge Renseanlæg Ryslinge Renseanlæg har en godkendt kapacitet på 3.500 PE. Anlægget blevet opført som et biologisk renseanlæg i 1979. I 1992 blev anlægget udstyret med en tank til fosforfældning og i 2003 gennemgik renseanlægget en større ombygning. Det rensede spildevand fra Ryslinge Renseanlæg udledes til Sallinge Å. Gislev Renseanlæg Gislev Renseanlæg har en godkendt kapacitet på 3.500 PE. Anlægget blev opført som et biologisk renseanlæg i 1973.I 1994 blev anlægget udstyret med en tank til fosforfældning og i 2006 blev anlægget udbygget. Det rensede spildevand fra Gislev Renseanlæg udledes til Holmebæk. Ferritslev Renseanlæg Ferritslev Renseanlæg har en godkendt kapacitet på 4.500 PE. Anlægget blev opført i 1983 som et aktivt slamanlæg med fosforfældning. I 1991 gennemgik anlægget en større udbygning og i 1992 blev fosforfældningsanlægget fornyet. Det rensede spildevand fra Ferritslev Renseanlæg udledes til Vindinge Å. Sdr. Nærå Renseanlæg Sdr. Nærå Renseanlæg har en godkendt kapacitet på 8.200 PE. 25

Anlægget blev opført som aktivt slamanlæg i 1979.I 1982 blev renseanlægget indrettet med et anlæg til fosforfældning. Det bygges om i 1996 på grund af tæringer i betonen. Det rensede spildevand fra Sdr. Nærå Renseanlæg udledes til Vindinge Å. I tabellen nedenfor vises kapaciteten og den aktuelle belastning for kommunens renseanlæg. Renseanlæg Kapacitet PE Belastning PE Faaborg 70.000 21.977 Lyø 450 178 Ringe 12.000 6.585 Kværndrup 10.000 1.611 Gislev 3.500 1.524 Ryslinge 3.500 3.641 Sdr. Nærå 8.200 3.375 Ferritslev 4.500 2.793 Tabel 8.1 Tabellen samler hoveddata for FFV Spildevand A/S renseanlæg samt den gennemsnitlige belastning i 2011. I 2012 blev renseanlæggene i Nr. Broby, Hillerslev og Korinth nedlagt. Fra december samme år er områdernes spildevand blevet ledt til Faaborg Renseanlæg. Gennemsnitsbelastningen på de tre nedlagte renseanlæg var ca. 10.000 PE. Den tilsvarende større belastning på Faaborg Renseanlæg fremgår ikke af tabel 9.1. Restproduktet fra renseanlæggenes spildevandsrensning er slam. Fra Lyø Renseanlæg transporteres slammet til Faaborg Renseanlæg, hvor det afvandes med det øvrige slam fra Faaborg renseanlæg. Slammet afvandes i en centrifuge/dekanter, og det afvandede slam transporteres til afbrænding i Tyskland. Slam fra Sdr. Nærå, Ferritslev og Ringe Renseanlæg håndteres i slammineraliseringsanlæg (slambede). Tømning af slambede blev indledt i 2009, hvor 2 af 6 bede på Ringe Renseanlæg blev tømt. Slammet blev kørt på landbrugsjord. På Gislev, Kværndrup og Ryslinge Renseanlæg afvandes slammet via en sibåndspresse og lagres midlertidigt på renseanlægget. I 3. kvartal afhentes slammet til udbringning på landbrugsjord. I tabellen nedenfor vises slammængder og disponering. Renseanlæg Mængde Disponering Faaborg/Lyø3.000 t/år Forbrænding Sdr. Nærå 21 t/år Landbrugsjord Ferritslev 14 t/år Landbrugsjord Ringe 46 t/år Landbrugsjord Hillerslev 12 t/år Landbrugsjord Ryslinge 325 t/år Landbrugsjord Kværndrup 264 t/år Landbrugsjord Gislev 273 t/år Landbrugsjord Tabel 8.2 Tabellen viser mængder, håndtering og slutdisponering af slam fra renseanlæg i Faaborg- Midtfyn Kommune. 8.2 Plan for renseanlæg og slambehandling Slam fra Faaborg Renseanlæg forventes anderledes disponeret fra 2013. Slammet er egnet til genanvendelse og en ny disponeringsaftale for slammet med genanvendelse for øje forventes indgået i 2013. Der forventes ikke at ske yderligere ændringer i denne planperiode. 9. Udløb, bassiner og bygværker Udløb fra kloakken omfatter udløb fra regnvandssystemer og fællessystemer. Udløb fra rene regnvandsledninger er aktive når det regner, mens udløb fra fællesledninger kun er aktive når kloakken bliver overbelastet. Bassiner placeres ved udløb fra regnvandssystemer og fællessystemer. Bassiner på regnvandssystemer er åbne jordbassiner med udløb til et vandområde. I bassinet bundfælder partikler og metaller. Blandt andet organisk stof herunder olieprodukter nedbrydes i regnvandsbassiner. Bassiner på fællessystemer er oftest lavede af beton og lukkede. Bassinerne har enten udløb til et vandområde eller afløb tilbage til fællesledningen. Bassiner med udløb til vandområder tilbageholder størstedelen af overløbsvandets indhold af slam. Bassiner med afløb tilbage til fælleskloakken fungerer som midlertidig opmagasineringskapacitet. Bygværker er især en del af fællessystemer. I fælleskloakkens overløbsbygværker løber fællesvand ud af kloakken, når den bliver overbelastet. Overløbsbygværket forhindrer 26

derved at fællesvandet stuver op opstrøms i fælleskloakken. Overløbsbygværker har udløb direkte til et vandområde eller indirekte via et bassin. 9.1 Status for udløb og bassiner Der er i alt 276 regnbetingede udløb i kommunen. Af dem kommer 150 fra regnvandssystemer, mens 126 er udløb fra fællessystemer. Af de 150 udløb fra regnvandssystemer gennemgår 60 rensning i bassin og 22 rensning i olie- og benzinudskiller, inden regnvandet udledes til vandområdet. Resten af regnvandet bliver uden forudgående rensning ledt direkte til vandområdet. Af de 126 udløb fra fællessystemer er 33 tilknyttet et bassin. Enten er udløbet fra selve bassinet eller også er bassinet placeret umiddelbart inden udløb. I begge tilfælde fungerer bassinet som buffer. Bassinets ophobede spildevand transporteres tilbage i ledningen, når der igen er plads. Der er 94 udløb fra fællesledninger, hvor udløbet ikke er tilknyttet et bassin. Regnbetingede udløb er angivet i planens kortbilag med blå og røde pile for henholdsvis udløb fra regnvandsledninger og fællesledninger. Regnbetingede udledninger kræver tilladelse, og normalt udstedes der en samlet tilladelse til alle kloakkens regnbetingede udledninger. Kommunen forventer at meddele ny tilladelse til de regnbetingede udledninger i2013. Naturstyrelsen fører tilsyn med kommunens regnbetingede udledninger. Der er i alt 93 bassiner i kommunen. Af dem er 60 tilknyttet regnvandssystemet, mens de resterende 33 er tilknyttet fællessystemet. 9.2 Plan for udløb og bassiner I planperioden nedlægges 17 af de i alt 126 udløb fra fælleskloakkerne. Nedlæggelsen sker i forbindelse med separatkloakering af det udløbenes fælleskloakerede opland. Derved bliver udløbene og deres eventuelle tilhørende bassiner overflødige. Der kommer samtidig 19 nye udløb fra regnvandskloakkerne i de nye separatkloakerede oplande. Herefter vil der være i alt 167 udløb fra rene regnvandsledninger. Der bliver lavet 17 nye regnvandsbassiner i planperioden. Herefter vil der være i alt 77 regnvandsbassiner i kommunen. 9.2 MikeUrban modellering af udløbsmængder Ud fra oplysninger om brøndoplande, kloakledninger, overløbsbygværker og historiske regnserier kan modelleringsprogrammet MikeUrban blandt andet beregne spildevandsbelastningen fra fælleskloakkens udløb. Kvaliteten af modellens resultater svarer til kvaliteten af de oplysninger som modellen fodres med. Des bedre registreringer FFV Spildevand A/S har af deres afløbssystemer, des bedre resultater kommer der ud af modellen. Spildevandsplanlægningen bygger i høj grad på modellerede udløbsmængder. De udløbsmængder vi blandt andet anvender i denne plan, er fra den seneste kørsel af modellen i 2010. I starten af 2013 vil der blive produceret et nyt sæt udløbsdata af MikeUrban. De nye udløbsdata bygger på FFV Spildevand A/S nyeste registreringer af kommunens afløbssystemer. De fremkomne data skal anvendes i den udledningstilladelse til FFV Spildevand A/S regnbetingede udledninger, som kommunen forventes at meddele i 2013. 10. Klimatilpasning Ud fra DMI s beregninger i regionale og globale klimamodeller kan der siges følgende generelle ting om udviklingen i nedbør i Danmark frem mod år 2100 (Fremtidens klima, DMI): En moderat stigning i vinternedbøren (120-140 % af den nuværende nedbør) og formentlig et mindre fald i sommernedbøren (75-90 % af den nuværende nedbør). En tendens til flere episoder med meget kraftig nedbør, især om efteråret. Størrelsen af den kraftigste dagnedbør stiger med 20 % eller mere. 27

Der er udbredt enighed om, at vi kan forvente globale klimaændringer. Selvom atmosfærens indhold af drivhusgasser stabiliseres nu, vil temperaturen stige over de næste 40-50 år på grund af de udslip, der allerede er sket (Fremtidens klima, DMI). Den kraftigere nedbør vil øge hyppigheden af overbelastede kloakker. Når kloakkerne bliver overbelastede vil spildevandet skabe oversvømmelser og/eller blive udledt i vandløb, søer eller havet. Vi kan dog tage højde for de kraftigere regnhændelser på flere måder. I de følgende afsnit gennemgår vi traditionelle samt alternative metoder til håndtering fremtidens regnhændelser. 10.1 Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Spildevandskomiteens Skrift 27 angav i 2005 en ny funktionspraksis for afløbssystemer under regn. I praksissen er der indbygget en dynamisk sikkerhedsparameter, som tager højde for fremtidens kraftigere nedbør. FFV Spildevand A/S dimensionerer regnvandskloakker og regnvandsbassiner ud fra Skrift 27. Der er blevet valgt en sikkerhedsfaktor, som i et vist omfang sikrer nye afløbssystemer overfor fremtidens kraftigere regnhændelser. Den samlede funktionspraksis for Faaborg-Midtfyn Kommune kan ses i planens afsnit 15.1. Nye regnvandsledninger i kommunen dimensioneres efter, at afløbssystemet i gennemsnit må blive overbelastet én gang hvert femte år. Der må derfor accepteres oversvømmelser i større eller mindre omfang én gang hvert femte år. De fleste kommuner i Danmark følger denne praksis. Borgeren vil derfor skulle tåle, at der kommer oversvømmelse fra regnvandskloakkerne med mellemrum. Ledningerne er som udgangspunkt dimensioneret ud fra historiske regnhændelser. For at komme den forudsagte kraftigere nedbør i forkøbet, bliver rørenes kapacitet ganget med en faktor 1,2. Denne sikkerhedsfaktor er blandt andet valgt ud fra DMI s forudsigelse om en stigning i regnintensiteten på 20 % eller mere. FFV Spildevand A/S er ifølge loven ikke forpligtet til at aftage spildevand fra under stueplan, der oftest refererer til kælderplan. Derfor er FFV Spildevand A/S som udgangspunkt ikke erstatningsansvarlige for skader opstået ved opstuvning af spildevand under stueplan. Specielt for boligejere med afløb under stueplan kan det derfor være hensigtsmæssigt at sikre sig i mod opstuvende spildevand. For eksempel er højvandslukker i afløb en god sikring i mod opstuvning af spildevand. 10.2Kommunens strategi for afledning af regnvand Forudsætningerne for køb, lægning og vedligeholdelse af kloakledninger er forskelligt fra sted til sted. Vi mener, at den rigtige balance mellem lægning af store rør og alternativ afledning af regnvand skal bestemmes ud fra områdets infrastruktur. Der er langt mellem husene i kommunens kloakerede områder. Borgeren i Faaborg-Midtfyn Kommune skal i princippet betale for vedligeholdelse, drift og udskiftning af flere meter kloakledning i forhold til borgeren i større bykommuner. FFV Spildevand A/S kan derfor ikke betale for meget store rør. Større bykommuner kan derimod lægge meget store rør men kan være begrænsede i forhold til alternativ afledning af overfladevand. I Faaborg-Midtfyn Kommune vil vi løse fremtidens mere intense regnhændelser ved at kombinere afledning af overfladevand via kloakkerne med nedsivning. Separate regnvandskloakker skal dimensioneres i henhold Spildevandskomiteens anbefaling. Samtidig skal mest muligt regnvand nedsives og/eller fordampes på stedet. Afledning af overfladevand via kloakker og nedsivning kan kombineres lokalt. Der er mulighed for nedsivning af overfladevand i større eller mindre omfang i langt størstedelen af kommunen. Selv i de områder hvor bebyggelsen er tæt, vil der ofte være et åbent areal, hvor noget overfladevand kan nedsive eller fordampe. 10.3 Udtræden af kloakfællesskabet for regnvand I flere af kommunens kloakerede områder bliver der i denne planperiode mulighed for at udtræde af kloakfællesskabet for regnvand. Det drejer sig specielt om fælleskloakerede områder, der skal 28

separatkloakeres. De berørte områder fremgår af planens afsnit 7 og de berørte adresser fremgår af planens bilag. Udtræden af kloakfællesskabet for regnvand er helt frivilligt for grundejeren. Hvis grundejeren vælger at udtræde, vil FFV Spildevand A/S tilbagebetale op til 40 % af det samlede tilslutningsbidrag, der kan opkræves på udtrædelsestidspunktet. Procentsatsen fremgår af den til enhver tid gældende betalingsvedtægt for FFV Spildevand A/S. I princippet sælger grundejeren sin ret til at aflede regnvand til FFV Spildevand A/S kloakker. Udtrådte grundejere er selv ansvarlige for håndtering af regnvand, der falder indenfor ejendommens grundgrænse. Oftest håndteres regnvandet ved nedsivning til en eller flere faskiner. 10.4 Fælles klima- og kloakeringsprojekter Ifølge betalingsloven har FFV Spildevand A/S mulighed for at medfinansiere vejprojekter, vandløbsprojekter og projekter i forbindelse med rekreative arealer, som gennemføres af kommunen eller private aktører, og som samtidig tjener til at aflaste FFV Spildevand A/S indsats i projekter til håndtering af overfladevand. FFV Spildevand A/S vil kunne betale for de dele af projekterne, der er nødvendige for håndtering af overfladevand. 11. Vandmiljø Spildevandsplanen skal medvirke til, at vandområdernes miljømål og krav til badevandskvaliteten bliver opfyldt. Via spildevandsplanlægningen skal udledningen af miljø- og sundhedsskadelige stoffer til vandområderne reduceres. 12. Det åbne land Udenfor spildevandsplanens kloakerede opland bliver husspildevand renset i private renseanlæg. Spildevandet bliver nedsivet i jorden eller udledt mere eller mindre renset til vandløb, søer eller havet. 12.1 Status Regionplanen angiver områder i det åbne land, hvor spildevandsudledninger til vandløb, søer mm. skal opfylde renseklasse SO eller SOP, der betyder henholdsvis skærpet krav til reduktion af organisk stof og nitrifikation og skærpet krav til reduktion af organisk stof samt nitrifikation og reduktion af total-fosfor. I Faaborg-Midtfyn Kommune ligger der 3.109 ejendomme i områder, hvor spildevandsrensningen skal opfylde renseklasse SO eller SOP. Fra 2001 til 2013 har 1.812 af disse ejendomme installeret et renseanlæg, der opfylder renseklasse SO eller SOP og 1.104 ejendomme er blevet tilsluttet kloakken og et offentligt renseanlæg. De sidste 193 ejendomme har intet afløb eller et ældre nedsivningsanlæg uden tilladelse. 12.2Plan I planperioden skal 15 ejendomme tilsluttes FFV Spildevand A/S kloak og renseanlæg (afsnit 7). Der er fortsat 963 ejendomme i kommunens åbne land, der ligger i områder, hvor der udover mekanisk rensning ikke stilles særlige krav til spildevandsrensningen. Regionplanens skærpede krav til spildvandsrensningen i visse områder vil blive optaget i spildevandsplan, når vandplanerne bliver vedtaget. Områder med særlige krav til spildevandsrensningen kan ses i spildevandsplanens kortbilag. 12.3Påbud om forbedret spildevandsrensning Når kommunen har meddelt påbud om forbedret spildevandsrensning, vil ejeren af ejendommen typisk have et års frist til at etablere et privat renseanlæg. Etableringen af renseanlægget skal udføres af en autoriseret kloakmester. Påbuddet er først opfyldt, når kommunen har modtaget en fyldestgørende færdigmelding af renseanlægget fra den autoriserede kloakmester. Sammen med påbuddet, vil ejendommen blive tilbudt kontraktligt medlemskab af FFV Spildevand A/S. For kontraktejendomme etablerer og driver FFV Spildevand A/S et renseanlæg, der lever op til den påbudte renseklasse. Der er ikke tale om at ejendommen bliver kloakeret og tilsluttet et af kommunens store renseanlæg. 29

13. Miljøvurdering Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der sammen med spildevandsplanen udarbejdes en miljøvurdering. Miljøvurderingen skal indeholde en miljørapport, som belyser punkt a-j i bilag 1 til ovenstående lov, og herunder planens eventuelle væsentlige indvirkning på miljøet. Miljørapporten skal have en detaljeringsgrad, der tilpasses den i spildevandsplanen. Miljørapporten skal sammen med spildevandsplanen gennemgå 8 ugers offentlig høring. Miljørapportens konklusioner kan påklages efter miljøbeskyttelseslovens regler. 13.1 Miljørapport Miljørapporten gennemgår de af spildevandsplanens projekter, der kunne forventes at have en væsentlig indvirkning på miljøet. Vi har lavet en kvalitativ beskrivelse af de enkelte projekters indvirkning på miljøet. De forskellige scenariers indvirkning på miljøet beskrives med -, 0 og +, der henviser til henholdsvis negativ indvirkning, neutral indvirkning og positiv indvirkning. Den kvalitative vurdering af de enkelte projekter er fremstillet i en tabel sidst i kapitlet. Vi har valgt at vurdere projekternes indvirkning på miljøet ud fra parametrene: - organisk stof (COD eller BI 5 ), - kvælstof (total-kvælstof (TN) eller ammonium (NH 4 + )), - fosfor (total-fosfor), - hydraulisk og - hygiejne. Vi har udført modelberegninger (MikeUrban) af de fleste udledninger fra fælleskloakken. De faktiske udløbsmængder og tilhørende stofmængder er også beregnet for de enkelte udløb. Derudover har vi vurderet om de enkelte projekter forventes at opfylde vandplanernes krav. Af vandplanernes retningslinjer fremgår det blandt andet, at udledningen af overløbsvand fra fælleskloakkerne ikke må overstige 250 m 3 pr. reduceret ha opland pr. år. Ud fra oplandsstørrelsen har vi beregnet de stofmængder af organisk stof (COD), totalkvælstof (TN) og total-fosfor (TP), der må udledes fra de enkelte oplande. Stofmængderne sammenholdes med de stofmængder, der findes i overfladevand fra den kommende separatkloak i det pågældende opland. Vi har benyttet stofkoncentrationer i overløbsvand (fælleskloak) og i overfladevand (separatkloak) fra Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr. 4, 1990. Beregningerne er brugt til at vurdere behovet for rensning af overfladevandet fra de nye separatkloakerede oplande. 13.1.1 Kloakerede oplande I de følgende afsnit gennemgås vurderingen af projekterne i de kloakerede oplande. I mange af projekterne skal fælleskloakker udskiftes med separatsystemer. Det betyder, at alt regnvand fra området udledes til recipienten i stedet for til renseanlægget. Derfor vil den hydrauliske belastning på recipienten blive meget større end nu. Da regnvand som overløbsvand indeholder COD, total-kvælstof og total-fosfor, skal regnvandet renses meget for at kunne overholde kravene vandplanerne. Samtidig har vi ikke medtaget den stofreduktion som følge af at nogle udtræder af kloakfællesskabet for regnvand. Det skyldes, at udtræden af kloakfællesskabet er helt frivilligt, hvorfor vi ikke kan vide hvor mange, der selv vil håndtere sit regnvand. Vi vurderer, at det bliver muligt at rense indholdet af COD, total-kvælstof og total-fosfor i regnvandet så langt ned, at kravene i vandplanen kan overholdes. Vi mener dog, at det vil kræve veldimensionerede regnvandsbassiner og eventuelt nedsivning af en del af regnvandet. Kravene vil blive indskrevet som vilkår i den udledningstilladelse til FFV Spildevand A/S regnbetingede udløb som kommunen meddeler i 2013. 13.1.1.0 Kloakering af et område ved Gørtlervej i Ringe (M00) Et tidligere kolonihaveområde ved Gørtlervej i 5750 Ringe skal separatkloakeres. Områdets overfladevand vil via bassin blive udledt til Sallinge Å. 30

Oplandet er 1 reduceret ha stort. Der vil blive udledt ca. 3.800 m 3 overfladevand pr. år til Sallinge Å. Dette svarer til 190 kg COD, 7,6 kg total-n og 1,9 kg total-p pr. år. Vi forventer, at kunne reducere de udledte stofmængder til 38 kg COD, 2,5 kg total-n og 0,6 kg total-p. 13.1.1.1 Regulering af spildevandsflowet til pumpen ved kraftvarmeværket i Faaborg (M01) Pumpebrønden F42F01F ved Sundstien i Faaborg modtager spildevand fra den østligste del af byen og kloakerede områder øst for Faaborg. Pumpens overløbsbygværk har udløb F42U01F til Sundrenden. Ifølge modelberegninger aflaster udløbet 17 gange og i alt ca. 4.000 m 3 overløbsvand til Sundrenden pr. år. Dette svarer til stofmængderne 631 kg COD, 39,0 kg total-n og 9,9 kg total-p. Spildevandsbelastningen på pumpen styres af en anden pumpe opstrøms i ledningsnettet og har ikke et egentligt opland. I 2013 nedjusterer FFV Spildevand A/S flowet fra den opstrøms pumpe, så der ikke ledes mere spildevand til F42F01F end den kan pumpe videre. Udledning af overløbsvand fra pumpebrønd F42F01F vil blive nedbragt til 0 m 3. Der er kapacitet opstrøms i kloaknettet til at opbevare det ekstra spildevand under hydrauliske spidsbelastninger. 13.1.1.2 Den østlige del af Faaborg midtby(m02) Overløbsbygværket F21F02F under Banegårdspladsen i Faaborg modtager spildevand fra en stor del af Faaborg Midtby. Overløbsbygværket har udløb F21U02F til Sundrenden. Ifølge modelberegninger aflaster udløbet 13 gange og i alt 1.525 m 3 overløbsvand til Sundrenden pr. år. Dette svarer til 244 kg COD, 15,0 kg total-n og 4,0 kg total-p. Udløbet er udpeget i vandplanen som indsatskrævende. nærliggende overløbsbygværk F21F03F med udløbet F21U03F. Udledning af overløbsvand til fra bygværket F21F02F vil blive nedbragt til 0 m 3. 13.1.1.3 Separatkloakering i et område ved den vestlige del af Kalekovej i Faaborg(M03) Kloakopland FAA129 er tilknyttet overløbsbygværket F37F01F, der har udløb F37U01F i Sundrenden. Ifølge modelberegninger aflaster udløbet 6 gange og i alt ca. 202 m 3 overløbsvand til Sundrenden pr. år. Dette svarer til 32 kg COD, 2,2 kg total-n og 0,6 kg total-p. Oplandet er 1,59 reduceret ha stort, så der må maksimalt udledes 398 m 3 overløbsvand fra udløbet pr. år. Dette svarer til 64 kg COD, 4 kg total-n og 1 kg total-p. Efter separering af kloakkerne vil der blive udledt ca. 6.270 m 3 overfladevand fra oplandet til Sundrenden pr. år. Dette svarer til 314 kg COD, 13 kg total-n og 3 kg total-p. Overfladevandets stofmængder skal derfor reduceres med 250 kg COD, 9 kg total-n og 2 kg total-p. 13.1.1.4 Separatkloakering i et område ved den østlige del af Kalekovej i Faaborg(M04) Kloakopland FAA156 er tilknyttet overløbsbygværket F38F01F, der har udløb F38U01F i Sundrenden. Ifølge modelberegninger aflaster udløbet 5 gange af i alt 230 m 3 overløbsvand til Sundrenden pr. år. Dette svarer til 37 kg COD, 2,3 kg total-n og 0,6 kg total-p. Oplandet er 2,86 reduceret ha stort, så der må maksimalt udledes 750 m 3 overløbsvand fra udløbet pr. år. Dette svarer til 120 kg COD, 8 kg total-n og 2 kg total-p pr. år. Efter separering af kloakkerne vil der blive udledt ca. 10.868 m 3 overfladevand fra oplandet til Sundrenden pr. år. Dette svarer til 543 kg COD, 22 kg total-n og 5 kg total-p. Overfladevandets stofmængder skal derfor reduceres med 423 kg COD, 14 kg total-n og 3 kg total-p pr. år. Overløbsbygværket med tilhørende udløb bliver lukket i 2013. Spildevandet ledes i stedet til det 31

13.1.1.5 Mulighed for udtræden af kloakfællesskabet for regnvand i et område på Smedebakken ved Diernæs (M05) Kloakopland FAA161 er tilknyttet overløbsbygværket F44F01F, der har udløb F44U01F i Rislebækken. Ifølge modelberegninger aflaster udløbet 1 gang og i alt ca. 9 m 3 overløbsvand til Rislebækken pr. år. Dette svarer til 1,4 kg COD, 0,1 kg total-n og 0 kg total-p. Oplandet er 0,39 reduceret ha stort, så der må maksimalt udledes 98 m 3 overløbsvand fra udløbet pr. år. Dette svarer til 16 kg COD, 1,0 kg total-n og 0,2 kg total-p. Områdets grundejere kan udtræde af kloakfællesskabet for regnvand. Derved regner vi med at reducere udledningen af overløbsvand til Rislebækken væsentligt. 13.1.1.6 Mulighed for udtræden af kloakfællesskabet for regnvand ved Kirkemarken i Diernæs (M06) Kloakopland FAA164 er tilknyttet overløbsbygværket F46F01F, der har udløb F46U01F i Topbækken. Ifølge modelberegninger aflaster udløbet 9 gange og i alt ca. 833 m 3 overløbsvand til Topbækken pr. år. Dette svarer til 133 kg COD, 8,3 kg total-n og 2,1 kg total-p. Oplandet er 2,02 reduceret ha stort, så der må maksimalt udledes 505 m 3 overløbsvand fra udløbet pr. år. Dette svarer til 81 kg COD, 5,1 kg total-n og 1,3 kg total-p. Overvandets stofmængder skal derfor reduceres med 77 kg COD, 5,1 kg total-n og 1,2 kg total-p. Fra og med 2013 kan områdets grundejere udtræde af kloakfællesskabet for regnvand. 13.1.1.7 Separatkloakering i den østlige del af Håstrup (M07) Kloakopland FAA003 er tilknyttet overløbsbygværket E10F01F, der har udløb E10U01F i Hattebækken. Ifølge modelberegninger aflaster udløbet 1 gang og i alt ca. 876 m 3 overløbsvand til Hattebækken pr. år. Dette svarer til 140 kg COD, 8,8 kg total-n og 2,2 kg total-p. Efter separering af kloakkerne vil der blive udledt ca. 5.586 m 3 overfladevand fra oplandet til Hattebækken pr. år. Dette svarer til 279 kg COD, 11,2 kg total-n og 2,8 kg total-p. Der må ikke ske en øget belastning af recipienten, så overfladevandets stofmængder skal nedbringes med 139 kg COD, 6,4 kg total-n og 0,6 kg total-p. 13.1.1.8 Separatkloakering i et område ved Brahesvej i Svanninge (M08) Kloakopland FAA027 er tilknyttet overløbsbygværket F53F01F, der har udløb F53U01F i Horne Mølle Å. Ifølge modelberegninger aflaster udløbet 9 gange og i alt 345 m 3 overløbsvand til Horne Mølle å pr. år. Dette svarer til 55 kg COD, 3,5 kg total-n og 0,9 kg total-p. Efter separering vil der blive udledt ca. 6.916 m 3 overfladevand til Horne Mølle Å pr. år. Dette svarer til 346 kg COD, 13,8 kg total-n og 3,5 kg total-p. Der må ikke ske en øget belastning af recipienten, så overfladevandets stofmængder skal nedbringes med 291 kg COD, 10,3 kg total-n og 2,6 kg total-p. 13.1.1.9 Separatkloakering i et område ved Håndværkervej i Korinth (M09) Kloakopland KOR029 er tilknyttet overløbsbygværket K12F01F, der har udløb K12U01F i Silke Å. KOR029 er et delopland til K12U01F, og vi har ingen opgørelsen af belastningen fra oplandet på udløbet. Efter separering vil der blive udledt ca. 17.000 m 3 overfladevand til Arreskov Sø pr. år. Dette svarer til 850 kg COD, 34 kg total-n og 8,5 kg total-p. Overfladevandet skal udledes via et regnvandsbassin. Vi forventer, at bassinet renser stofmængderne ned til 170 kg COD, 10,2 kg total- N og 2,6 kg total-p. 13.1.1.10 Separatkloakering i en ny udstykning ved Møllehøjvej i Sdr. Nærå (M10) Kloakopland SDR060 har udløb Z35U02R til Vindinge Å. 32

Der vil blive udledt ca. 17.000 m 3 overfladevand fra området til Vindinge Å. Dette svarer til 850 kg COD, 34 kg total-n og 8,5 kg total-p. Overfladevandet skal udledes via et regnvandsbassin. Vi forventer, at bassinet renser stofmængderne ned til 170 kg COD, 10,2 kg total- N og 2,6 kg total-p. 13.1.1.11 Separatkloakering og mulighed for udtræden af kloakfællesskabet for regnvand i et område i Dømmestrup (M11) Kloakoplandene SPA001, SPA002 og SPA003 er tilknyttet overløbsbygværket Q24F01F, der har udløb Q24U01F i Kohaverenden. Ifølge modelberegninger aflaster udløbet 25 gange og i alt ca. 3.074 m 3 overløbsvand til Kohaverenden pr. år. Dette svarer til 492 kg COD, 30,7 kg total-n og 7,7 kg total-p. Oplandet er 4,64 reduceret ha stort, så der må maksimalt udledes 1.160 m 3 overløbsvand fra udløbet pr. år. Dette svarer til 186 kg COD, 11,6 kg total-n og 2,9 kg total-p. Efter separering af kloakkerne vil der blive udledt ca. 17.632 m 3 overfladevand fra oplandet til Kohaverenden pr. år. Dette svarer til 882 kg COD, 35,3 kg total-n og 8,8 kg total-p. Overfladevandets stofmængder skal derfor reduceres med 696 kg COD, 23,9 kg total-n og 5,9 kg total-p. 14.1.1.12 Separatkloakering og mulighed for udtræden af kloakfællesskabet for regnvand i et område i Freltofte (M12) Kloakopland SPA026 er tilknyttet overløbsbygværket Q28F01F, der har udløb Q28U01F i Vindinge Å. Ifølge modelberegninger aflaster udløbet 13 gange og i alt ca. 788 m 3 overløbsvand til Vindinge Å pr. år. Dette svarer til 126 kg COD, 7,9 kg total-n og 2,0 kg total-p. Oplandet er 1,84 reduceret ha stort, så der må maksimalt udledes 460 m 3 overløbsvand fra udløbet pr. år. Dette svarer til 74 kg COD, 4,6 kg total-n og 1,2 kg total-p. Efter separering af kloakkerne vil der blive udledt ca. 6.992 m 3 overfladevand fra oplandet til Vindinge Å pr. år. Dette svarer til 350 kg COD, 14 kg total-n og 3,5 kg total-p. Overfladevandets stofmængder skal derfor reduceres med 276 kg COD, 9,4 kg total-n og 2,3 kg total-p. 13.1.1.13 Separatkloakering i et område omkring Graabjergvej i Ryslinge(M13) Kloakopland RYS008 er tilknyttet overløbsbygværket N20F02F, der har udløb N20U02F i Sallinge Å. Ifølge modelberegninger aflaster udløbet 14 gange og i alt ca. 1.273 m 3 overløbsvand til Sallinge Å pr. år. Dette svarer til 204 kg COD, 12,7 kg total-n og 3,2 kg total-p. Oplandet er 2,55 reduceret ha stort, så der må maksimalt udledes 638 m 3 overløbsvand fra udløbet pr. år. Dette svarer til 102 kg COD, 6,4 kg total-n og 1,6 kg total-p. Efter separering af kloakkerne vil der blive udledt ca. 9.690 m 3 overfladevand fra oplandet til Sallinge Å pr. år. Dette svarer til 485 kg COD, 19,4 kg total-n og 4,8 kg total-p. Overfladevandets stofmængder skal derfor reduceres med 383 kg COD, 13,0 kg total-n og 3,3 kg total-p. 13.1.1.14 Separatkloakering og mulighed for udtræden af kloakfællesskabet for regnvand i et område omkring Møllevej og Ibjergvej i Årslev(M14) Kloakoplandene FER001, FER002 og FER003 er tilknyttet overløbsbygværket Z44F01F, der har udløb Z44U01F i Vindinge Å. Ifølge modelberegninger aflaster udløbet 5 gange og i alt ca. 283 m 3 overløbsvand til Vindinge Å pr. år. Dette svarer til 45 kg COD, 2,8 kg total-n og 0,7 kg total-p. Oplandet er 1,60 reduceret ha stort, så der må maksimalt udledes 400 m 3 overløbsvand fra udløbet pr. år. Dette svarer til 64 kg COD, 4,0 kg total-n og 1,0 kg total-p. Efter separering af kloakkerne vil der blive udledt ca. 6.080 m 3 overfladevand fra oplandet til Vindinge Å pr. år. Dette svarer til 304 kg COD, 12,2 kg total-n og 3,0 kg total-p. Overfladevandets stofmængder skal derfor reduceres med 240 kg COD, 8,2 kg total-n og 2,0 kg total-p. 33

13.1.1.15 Separatkloakering og mulighed for udtræden af kloakfællesskabet for regnvand i et område omkring Kirstinebjergvej i Årslev(M15) Kloakoplandene SDR001 og SDR002 er tilknyttet overløbsbygværket Z02F01F, der har udløb Z02U01F i Vindinge Å. Ifølge modelberegninger aflaster udløbet 1 gang og i alt ca. 94 m 3 overløbsvand til Vindinge Å pr. år. Dette svarer til 15 kg COD, 0,9 kg total-n og 0,2 kg total-p. Oplandet er 3,15 reduceret ha stort, så der må maksimalt udledes 788 m 3 overløbsvand fra udløbet pr. år. Dette svarer til 126 kg COD, 7,9 kg total-n og 2,0 kg total-p. Efter separering af kloakkerne vil der blive udledt ca. 11.970 m 3 overfladevand fra oplandet til Vindinge Å pr. år. Dette svarer til 599 kg COD, 23,9 kg total-n og 6,0 kg total-p. Overfladevandets stofmængder skal derfor reduceres med 473 kg COD, 16,1 kg total-n og 4,0 kg total-p. 13.1.1.16 Separatkloakering og mulighed for udtræden af kloakfællesskabet for regnvand i et område omkring Svendborgvej i Årslev(M16) Kloakopland SDR057 er tilknyttet overløbsbygværket Z03F01F, der har udløb Z03U01F i Vindinge Å. Ifølge modelberegninger aflaster udløbet 15 gange og i alt ca. 1.163 m 3 overløbsvand til Vindinge Å pr. år. Dette svarer til 186 kg COD, 11,6 kg total-n og 2,9 kg total-p. Oplandet er 1,08 reduceret ha stort, så der må maksimalt udledes 270 m 3 overløbsvand fra udløbet pr. år. Dette svarer til 43 kg COD, 2,7 kg total-n og 0,7 kg total-p. Efter separering af kloakkerne vil der blive udledt ca. 4.104 m 3 overfladevand fra oplandet til Vindinge Å pr. år. Dette svarer til 205 kg COD, 8,2 kg total-n og 2,1 kg total-p. Overfladevandets stofmængder skal derfor reduceres med 162 kg COD, 5,5 kg total-n og 1,4 kg total-p. 13.1.1.17 Separatkloakering og mulighed for udtræden af kloakfællesskabet for regnvand i et område omkring Gl. Byvej i Årslev(M17) Kloakopland SDR007 er tilknyttet overløbsbygværket Z04F01F, der har udløb Z04U01F i Vindinge Å. Ifølge modelberegninger aflaster udløbet 12 gange og i alt ca. 1.304 m 3 overløbsvand til Vindinge Å pr. år. Dette svarer til 209 kg COD, 13,0 kg total-n og 3,3 kg total-p. Oplandet er 3,27 reduceret ha stort, så der må maksimalt udledes 818 m 3 overløbsvand fra udløbet pr. år. Dette svarer til 131 kg COD, 8,2 kg total-n og 2,0 kg total-p. Efter separering af kloakkerne vil der blive udledt ca. 12.426 m 3 overfladevand fra oplandet til Vindinge Å pr. år. Dette svarer til 621 kg COD, 24,9 kg total-n og 6,2 kg total-p. Overfladevandets stofmængder skal derfor reduceres med 491 kg COD, 16,7 kg total-n og 4,2 kg total-p. 13.1.1.18 Ny central regnvandsledning i Faaborg sydvest(m18) Regnvandsledningen vil formentlig ikke blive taget i brug i denne planperiode. 13.1.1.19 Separatkloakering og mulighed for udtræden af kloakfællesskabet for regnvand i et større område af Radby(M19) Kloakopland BRO047 er tilknyttet overløbsbygværket X21F01F, der har udløb X21U01F i Snaverenden. Ifølge modelberegninger aflaster udløbet 30 gange og i alt ca. 3.215 m 3 overløbsvand til Snaverenden pr. år. Dette svarer til 514 kg COD, 32,2 kg total-n og 8,0 kg total-p. Oplandet er 3,83 reduceret ha stort, så der må maksimalt udledes 955 m 3 overløbsvand fra udløbet pr. år. Dette svarer til 153 kg COD, 9,6 kg total-n og 2,4 kg total-p. Efter separering af kloakkerne vil der blive udledt ca. 14.516 m 3 overfladevand fra oplandet til Snaverenden pr. år. Dette svarer til 726 kg COD, 29,0 kg total-n og 7,3 kg total-p. Overfladevandets stofmængder skal derfor 34

reduceres med 573 kg COD, 19,5 kg total-n og 4,9 kg total-p. 13.1.1.20 Separatkloakering i et område i V. Hæsinge(M20) Kloakopland HIL003 er tilknyttet overløbsbygværket Y051F01F, der har udløb Y05U01F i Nydamsbækken. Ifølge modelberegninger aflaster udløbet 43 gange og i alt ca. 13.401 m 3 overløbsvand til Nydamsbækken pr. år. Dette svarer til 2.144 kg COD, 134,0 kg total-n og 33,5 kg total-p. Oplandet er 9,45 reduceret ha stort, så der må maksimalt udledes 2.363 m 3 overløbsvand fra udløbet pr. år. Dette svarer til 378 kg COD, 23,6 kg total-n og 5,9 kg total-p. Efter separering af kloakkerne vil der blive udledt ca. 35.910 m 3 overfladevand fra oplandet til Nydamsbækken pr. år. Dette svarer til 1.796 kg COD, 71,8 kg total-n og 18,0 kg total-p. Overfladevandets stofmængder skal derfor reduceres med 1.418 kg COD, 48,2 kg total-n og 12,0 kg total-p. 13.1.1.21 Separatkloakering i et område ved Østerbrogade i Faaborg (M21) Kloakoplandene FAA124A og FAA127B er tilknyttet overløbsbygværket F21F01F, der har udløb F21U01F til Faaborg Fjord. Ifølge modelberegninger aflaster udløbet 9 gange og i alt ca. 655 m 3 overløbsvand til Faaborg Fjord pr. år. Dette svarer til 105 kg COD, 6,6 kg total-n og 1,6 kg total-p. Kloakopland FAA127 er tilknyttet overløbsbygværket F24F01F, der har udløb F24U01F til Faaborg Fjord. Ifølge modelberegninger aflaster udløbet 0 m 3 overløbsvand til Faaborg Fjord pr. år. Kloakopland FAA124B er tilknyttet overløbsbygværket F25F01F, der har udløb F25U01F til Faaborg Fjord. Ifølge modelberegninger aflaster udløbet 1 gang og i alt 26 m 3 overløbsvand til Faaborg Fjord pr. år. Dette svarer til 4 kg COD, 0,3 kg total-n og 0,1 kg total-p. Kloakoplandene FAA124 og FAA127A er tilknyttet overløbsbygværket F21F03F, der har udløb F21U03F til Sundrenden. Kloakoplandene FAA125 og FAA126 er tilknyttet overløbsbygværkerne F23F01F og F21F03F, der har udløb henholdsvis F23U01F og F21U03F til Sundrenden. Separatkloakering af oplandene FAA125 og FAA126 er blevet vedtaget i en tidligere spildevandsplan. Ifølge modelberegninger aflaster udløbene F23U01F og F21U03F i alt ca. 2.855 m 3 overløbsvand til Sundrenden pr. år. Dette svarer til 457 kg COD, 28,6 kg total-n og 7,1 kg total-p. Kloakoplandene FAA124, FAA124A, FAA124B, FAA127, FAA127A og 127B separatkloakeres og overfladevandet afledes til Faaborg Fjord. Oplandene har en samlet størrelse på 4,06 reduceret ha. Efter separering af kloakkerne vil der blive udledt ca. 15.428 m 3 overfladevand til Faaborg Fjord pr. år. Dette svarer til 2.468 kg COD, 154,3 kg total-n og 38,6 kg total-p. Udledningen vil blive fordelt på tre nye regnvandsudløb til fjorden (F23U01R, F21U04R og F25U02R). 13.1.1.22 Separatkloakering og mulighed for udtræden af kloakfællesskabet for regnvand i et område i Nr. Lyndelse (M22) Kloakoplandene SPA010, SPA017 og SPA018 er tilknyttet overløbsbygværket Q07F01F, der har udløb Q07U01F i Lindved Å. De tre oplande udgør ca. halvdelen af den samlede hydrauliske belastning på overløbsbygværket. Ifølge modelberegninger aflaster udløbet 3 gange og i alt ca. 818 m 3 overløbsvand til Lindved Å pr. år. Dette svarer til 131 kg COD, 8,2 kg total-n og 2,0 kg total-p. Oplandet er 15,64 reduceret ha stort, så der må maksimalt udledes 3.910 m 3 overløbsvand fra udløbet pr. år. Dette svarer til 626 kg COD, 39,1 kg total-n og 9,8 kg total-p. Efter separering af kloakkerne vil der blive udledt ca. 59.432 m 3 overfladevand fra oplandet til Lindved Å pr. år. Dette svarer til 2.972 kg COD, 118,9 kg total-n og 29,7 kg total-p. Overfladevandets stofmængder skal derfor reduceres med 2.346 kg COD, 79,8 kg total-n og 19,9 kg total-p. Vi forventer, at belastningen fra udløb Q07U01F på Lindved å som minimum bliver halveret. 35

13.1.1.23 Regulering af pumpestationen ved Spanget i Nr. Lyndelse(M23) Bassinet ved pumpestationen på Spanget har overløb Q02F02F til udløb Q02U03F i Lindved Å. Ifølge modelberegninger aflaster udløbet 18 gange og i alt 14.405 m 3 overløbsvand til Lindved Å pr. år. Dette svarer til 2.305 kg COD, 144,1 kg total-n og 36,0 kg total-p. Da modelberegningerne blev lavet, ledte pumpen spildevand fra Dømmestrup, Nr. Lyndelse, Nr. Søby og Freltofte til Ejby Mølle Renseanlæg i Odense. Fra 2011 blev pumpen udskiftet og spildevandet blev i stedet ledt til rensning på Sdr. Nærå Renseanlæg. Separatkloakering i Freltofte, Nr. Søby, Dømmestrup og 2/3 af Nr. Lyndelse i 2014 og 2016 vil fjerne langt størstedelen af den hydrauliske belastning på pumpen. Vi forventer, at dette sammen med regulering af pumpen vil reducere udløbsmængderne til 0 m 3 pr. år. 13.1.1.24 Separatkloakering i et område ved Smedevej og Radbyvej i Nr. Søby(M24) Kloakopland SPA037 er tilknyttet overløbsbygværket T10F01F, der har udløb T10U01F i Lindved Å. Ifølge modelberegninger aflaster udløbet 8 gange og i alt ca. 417 m 3 overløbsvand til Lindved Å pr. år. Dette svarer til 67 kg COD, 4,2 kg total-n og 1,0 kg total-p. Oplandet er 1,18 reduceret ha stort, så der må maksimalt udledes 295 m 3 overløbsvand fra udløbet pr. år. Dette svarer til 47 kg COD, 3,0 kg total-n og 0,7 kg total-p. Efter separering af kloakkerne vil der blive udledt ca. 4.484 m 3 overfladevand fra oplandet til Lindved Å pr. år. Dette svarer til 224 kg COD, 9,0 kg total-n og 2,2 kg total-p. Overfladevandets stofmængder skal derfor reduceres med 177 kg COD, 6,0 kg total-n og 1,5 kg total-p. 13.1.1.25 Separatkloakering i et område ved Odensevej i Nr. Søby(M25) Kloakoplandene SPA034, SPA036, SPA039 og SPA040 er tilknyttet overløbsbygværket T12F01F, der har udløb T12U01F i Lindved Å. Ifølge modelberegninger aflaster udløbet 13 gange og i alt ca. 5.522 m 3 overløbsvand til Lindved Å pr. år. Dette svarer til 884 kg COD, 55,2 kg total-n og 13,8 kg total-p. Oplandet er 6,19 reduceret ha stort, så der må maksimalt udledes 1548 m 3 overløbsvand fra udløbet pr. år. Dette svarer til 248 kg COD, 15,5 kg total-n og 3,9 kg total-p. Efter separering af kloakkerne vil der blive udledt ca. 23.522 m 3 overfladevand fra oplandet til Lindved Å pr. år. Dette svarer til 1.176 kg COD, 47,0 kg total-n og 11,8 kg total-p. Overfladevandets stofmængder skal derfor reduceres med 928 kg COD, 31,5 kg total-n og 7,9 kg total-p. 13.1.1.26 Separatkloakering i et område i Vejle- Allested (M26) Kloakoplandene BRO034 og BRO037 er tilknyttet overløbsbygværket X12F01F, der har udløb X12U01F til Ølsted Bæk. Ifølge modelberegninger aflaster udløbet 1 gang og i alt ca. 86 m 3 overløbsvand til Ølsted Bæk pr. år. Dette svarer til 14 kg COD, 1,9 kg total-n og 0,2 kg total-p. Efter separering af kloakkerne vil der blive udledt ca. 35.188 m 3 overfladevand til Ølsted Bæk. Dette svarer til 1.389 kg COD, 47,2 kg total-n og 11,8 kg total-p. Overfladevandet skal udledes via et regnvandsbassin. Vi forventer, at bassinet renser stofmængderne ned til 278 kg COD, 14,2 kg total- N og 3,5 kg total-p. 13.1.1.27 Separatkloakering i et område ved Skolevænget i Nr. Søby (M27) Kloakopland SPA041 er tilknyttet overløbsbygværk T02F01F, der har udløb T02U01F til Lindved Å. Ifølge modelberegninger aflaster udløbet 8 gange af i alt 346 m 3 overløbsvand til Lindved Å pr. år. Dette svarer til 55 kg COD, 3,5 kg total-n og 0,9 kg total-p. Oplandet er 1,44 reduceret ha stort, så der må maksimalt udledes 360 m 3 overløbsvand fra udløbet pr. år. Dette svarer til 58 kg COD, 3,6 kg total-n og 0,9 kg total-p. 36

Efter separering af kloakkerne vil der blive udledt ca. 5.472 m 3 overfladevand fra oplandet til Lindved Å. Dette svarer til 274 kg COD, 10,7 kg total-n og 2,9 kg total-p. Overfladevandets stofmængder skal derfor reduceres med 216 kg COD, 7,1 kg total-n og 2,0 kg total-p. 13.1.1.28 Separatkloakering i et område ved Kirketoften i Søllinge(M28) Kloakopland FER051 er tilknyttet overløbsbygværket D08F01F, der har udløb D08U01F i Eskilstrupafløbet. Ifølge modelberegninger aflaster udløbet 20 gange og i alt ca. 444 m 3 overløbsvand til Eskilstrupafløbet pr. år. Dette svarer til 71 kg COD, 4,4 kg total-n og 1,1 kg total-p. Oplandet er 1,59 reduceret ha stort, så der må maksimalt udledes 398 m 3 overløbsvand fra udløbet pr. år. Dette svarer til 64 kg COD, 4,0 kg total-n og 1,0 kg total-p. Efter separering af kloakkerne vil der blive udledt ca. 6.042 m 3 overfladevand fra oplandet til Eskilstrupafløbet pr. år. Dette svarer til 302 kg COD, 12,1 kg total-n og 3,0 kg total-p. Overfladevandets stofmængder skal derfor reduceres med 238 kg COD, 8,1 kg total-n og 2,0 kg total-p. 13.1.1.29 Separatkloakering i et område ved Nyborgvej i Faaborg(M29) Kloakopland FAA067 er tilknyttet overløbsbygværket F16F01F, der har udløb F16U01F i Svanningebækken. Ifølge modelberegninger aflaster udløbet 9 gange og i alt ca. 396 m 3 overløbsvand til Svanningebækken pr. år. Dette svarer til 140 kg COD, 8,8 kg total-n og 1,0 kg total-p. Oplandet er 2,70 reduceret ha stort, så der må maksimalt udledes 675 m 3 overløbsvand fra udløbet pr. år. Dette svarer til 108 kg COD, 6,8 kg total-n og 1,7 kg total-p. Efter separering af kloakkerne vil der blive udledt ca. 10.260 m 3 overfladevand fra oplandet til Svanningebækken pr. år. Dette svarer til 513 kg COD, 20,5 kg total-n og 5,1 kg total-p. Overfladevandets stofmængder skal derfor reduceres med 405 kg COD, 13,7 kg total-n og 3,4 kg total-p. 13.1.2 Det åbne land 13.1.2.1 Kloakering af et område ved Egeskovvej i 5750 Ringe (M30) Femten ejendomme på Egeskovvej i 5750 Ringe skal tilsluttes FFV Spildevand A/S kloak og renseanlæg. I dag renses spildevandet mekanisk. Denne bundfældning spildevandet fjerner typisk 10-50 % af de forurenende stoffer. En husstand i Faaborg-Midtfyn Kommune bebos af i gennemsnit 2,2 PE (personækvivalenter). 1 PE producerer årligt ca. 21,9 kg organisk stof, 5,3 kg kvælstof og 1,0 kg total-p. 2,2 PE svarer således til 48,2 kg organisk stof, 11,7 kg kvælstof og 2,2 kg total-p. Ved mekanisk rensning og en gennemsnitlig reduktion på 30 % i spildevandets indhold af forurenende stoffer udledes der i dag 506 kg organisk stof og 122,4 kg kvælstof og 23,1 kg total-p fra de 15 ejendomme. Eftertilslutning til et offentligt renseanlæg fjernes ca. 95 % af spildevandets indhold af forurenende stoffer. For de 15 ejendomme svarer det til en årlig udledning af 36 kg organisk stof, 8,8 kg kvælstof og 1,7 kg total-p. Udledningen af organisk stof reduceres derfor med 470 kg pr. år, udledningen af kvælstof reduceres med 113,2 kg pr. år og udledningen af total-p reduceres med 21,4 kg pr. år. 13.1.3 Samlet vurdering I nedenstående tabeller har vi opsummeret den nuværende belastning fra områderne, der berøres af planens projekter med den forventede fremtidige belastning. Tabel 13.1 kolonne 2 og 3 viser henholdsvis status og plan for COD belastningen på vandområderne fra de udløb og områder, der er berørt af planens projekter. Kolonne 4 angiver om projektet har en negativ (-), neutral (0) eller positiv miljøeffekt på det modtagne vandområde. 37

Projekt/udløb StatusCOD (kg)plan COD (kg) IPM 2 M00/- - 38 - M01/F42U01F 631 0 + M02/F21U02F 244 0 + M03/F37U01F 32 64 (32) - M04/F38U01F 37 120 (37) - M05/F44U01F 1 16 (1) - M06/F46U01F 133 81 + M07/E10U01F 140 279 (140) - M08/F53U01F 55 346 (55) - M09/K12U01F 0 170 - M10/Z35U02R 0 170 - M11/Q24U01F 492 186 + M12/Q28U01F 126 74 + M13/N20U02F 204 102 + M14/Z44U01F 45 64 (45) - M15/Z02U01F 15 126 (15) - M16/Z03U01F 186 43 + M17/Z04U01F 209 131 + M18/- - - 0 M19/X21U01F 514 153 + M20/Y05U01F 2.144 378 + M21/F21U03F og F23U01F 457 244 1 + M22/Q07U01F 131 626 (131) - M23/Q02U03F 2.305 0 + M24/T10U01F 67 47 + M25/T12U01F 884 248 + M26/X12U01F 14 278 (14) - M27/T02U1F 55 58 (55) - M28/D08U01F 71 64 + M29/F16U01F 140 108 + M30/Åbne land 506 (BI5) 3 255 (BI5) 3 + Samlet 9.764 4.336 + 4 Projekt/udløb StatusTN (kg) PlanTN(kg) IPM 2 M00/- - 2,5 - M01/F42U01F 39,0 0 + M02/F21U02F 15,3 0 + M03/F37U01F 2,2 4,1 (2,2) - M04/F38U01F 2,3 7,2 (2,3) - M05/F44U01F 0,1 1,0 (0,1) - M06/F46U01F 8,3 5,1 + M07/E10U01F 8,8 3,7 + M08/F53U01F 3,5 3,5 0 M09/K12U01F 0 10,2 - M10/Z35U02R 0 10,2 - M11/Q24U01F 30,7 11,6 + M12/Q28U01F 7,9 4,6 + M13/N20U02F 12,7 6,4 + M14/Z44U01F 2,8 4,0 (2,8) - M15/Z02U01F 0,9 7,9 (0,9) - M16/Z03U01F 11,6 2,7 + M17/Z04U01F 13,0 8,2 + M18/- - - 0 M19/X21U01F 32,2 9,6 + M20/Y05U01F 134,0 23,6 + M21/F21U03 og F23U01F 28,6 15,3 1 + M22/Q07U01F 8,2 39,1 (8,2) - M23/Q02U03F 144,1 0 + M24/T10U01F 4,2 3,0 + M25/T12U01F 55,2 15,5 + M26/X12U01F 1,9 14,2 - M27/T02U01F 3,5 3,6 (3,5) - M28/D08U01F 4,4 4,0 + M29/F16U01F 8,8 6,8 + M30Åbne land 868,0 (NH4+) 3 124,0 (NH4+) 3 + Samlet 701,1 227,5 + 4 Tabel 13.1 Tabellen viser den forventede reduktion i COD belastningen. Belastningen fra grundejere der er udtrådt af kloakfællesskabet er ikke medregnet. 1) Belastningen fra det lukkede udløb F21U02F. 2) IPM: Indvirkning på miljøet. 3) Den organiske belastning fra det åbne land er opgjort i BI 5. Forholdet COD/BI 5 er lig med ca. 4. 4) Typetal for indvirkning på miljøet. Den nuværende belastning på vandområderne fra de områder, der berøres af planperiodens projekter er 9.764 kg COD pr. år. Den forventede belastning fra områderne efter gennemførelsen af planens projekter er 4.336 kg COD pr. år. Reduktionen i den organiske belastning vil derfor blive 5.428 kg COD pr. år. Typetallet for indvirkningen på miljøet er positiv. Tabel 13.2 kolonne 2 og 3 viser henholdsvis status og plan for total-kvælstof (TN) belastningen på vandområderne fra de udløb og områder, der er berørt af planens projekter. Tabel 13.2 Tabellen viser den forventede reduktion i total-kvælstof belastningen. Belastningen fra grundejere der er udtrådt af kloakfællesskabet er ikke medregnet. 1) Belastningen fra det lukkede udløb F21U02F. 2) IPM: Indvirkning på miljøet. 3) Kvælstofbelastningen i det åbne land er opgjort i som NH 4 +. 4) Typetal for indvirkning på miljøet. Den nuværende belastning på vandområderne fra de områder, der berøres af planperiodens projekter er 701,1 kg total-kvælstof pr. år. Den forventede belastning fra områderne efter gennemførelsen af planens projekter er 227,5 kg total-kvælstof pr. år. Reduktionen i den organiske belastning vil derfor blive 473,6 kg total-kvælstof pr. år. Typetallet for indvirkningen på miljøet er positiv. Tabel 13.3 kolonne 2 og 3 viser henholdsvis status og plan for total-fosfor (TP) belastningen på vandområderne fra de udløb og områder, der er berørt af planens projekter. 38

Projekt/udløb StatusTP (kg) PlanTP(kg) IPM 2 M00/- - 0,6 - M01/F42U01F 9,9 0 0 M02/F21U02F 3,8 0 0 M03/F37U01F 0,6 1,0 (0,6) - M04/F38U01F 0,6 1,8 (0,6) - M05/F44U01F 0,0 0,2 (0,0) - M06/F46U01F 2,1 1,3 + M07/E10U01F 2,2 0,9 + M08/F53U01F 0,9 1,1 (0,9) - M09/K12U01F - 2,6 - M10/Z35U02R 0,0 2,6 - M11/Q24U01F 7,7 2,9 - M12/Q28U01F 2,0 1,2 + M13/N20U02F 3,2 1,6 + M14/Z44U01F 0,7 1,0 (0,7) - M15/Z02U01F 0,2 2,0 (0,2) - M16/Z03U01F 2,9 0,7 + M17/Z04U01F 3,3 2,0 + M18/- - - 0 M19/X21U01F 8,0 2,4 + M20/Y05U01F 33,5 5,9 + M21/F21U03F og F23U01F 7,1 3,8 1 + M22/Q07U01F 2,0 9,8 (8,2) - M23/Q02U03F 36,0 0 + M24/T10U01F 1,0 0,7 + M25/T12U01F 13,8 3,9 + M26/X12U01F 0,2 3,5 - M27/T02U01F 0,9 0,9 0 M28/D08U01F 1,1 1,0 + M29/F16U01F 1,0 1,7 (1,0) - M30/Åbne land 23,1 1,7 + Samlet 169,7 58,9 + 3 Projekt/udløb Status(m 3 ) Plan(m 3 ) IPM 2 M00/- - 3.800 0 M01/F42U01F 3942 0 0 M02/F21U02F 1525 0 0 M03/F38U01F 220 6.270 0 M04/F37U01F 230 10.868 0 M05/F44U01F 9 1.482 0 M06/F46U01F 833 7.676 0 M07/E10U01F 876 5.586 + M08/F53U01F 345 6.916 0 M09/K12U01F 0 17.000 0 M10/Z35U02R 0 17.000 - M11/Q24U01F 3074 17.632 + M12/Q28U01F 788 6.992 - M13/N20U02F 1273 9.690 + M14/Z44U01F 283 6.080 - M15/Z02U01F 94 11.970 - M16/Z03U01F 1163 4.104 - M17/Z04U01F 1304 12.426 - M18/- 0 0 0 M19/X21U01F 3215 14.516 + M20/Y05U01F 13.401 35.910 + M21/F21U03F og F23U01F 2.855 1.525 1 0 M22/Q07U01F 818 59.432 0 M23/Q02U03F 14.405 0 0 M24/T10U01F 417 4.484 + M25/T12U01F 5522 23.552 + M26/T02U01F 346 5.472 + M27/X12U01F 86 35.188 + M28/D08U01F 444 6.042 + M29/F16U01F 396 10.260 0 M30/Åbne land - - 0 Samlet - - + 3 Tabel 13.3 Tabellen viser den forventede reduktion i total-kvælstof belastningen. Belastningen fra grundejere der er udtrådt af kloakfællesskabet er ikke medregnet. 1) Belastningen fra det lukkede udløb F21U02F. 2) IPM: Indvirkning på miljøet. 3) Typetal for indvirkning på miljøet. Den nuværende belastning på vandområderne fra de områder, der berøres af planperiodens projekter er 169,7 kg total-fosfor pr. år. Den forventede belastning fra områderne efter gennemførelsen af planens projekter er 58,9 kg total-fosfor pr. år. Reduktionen i den organiske belastning vil derfor blive 110,8 kg total-fosfor pr. år. Typetallet for indvirkningen på miljøet er positiv. Tabel 13.4 kolonne 2 og 3 viser henholdsvis status og plan for den hydrauliske belastning på vandområderne fra de udløb og områder, der er berørt af planens projekter. Tabel 13.4 Tabellen viser den forventede ændring i den hydrauliske belastning. Belastningen fra grundejere der er udtrådt af kloakfællesskabet er ikke medregnet. 1) Belastningen fra det lukkede udløb F21U02F. 2) IPM: Indvirkning på miljøet. 3) Typetal for indvirkning på miljøet. Den samlede nuværende og forventede hydrauliske belastning på vandområderne er ikke opgjort. Typetallet for indvirkningen på miljøet positiv. Tabel 13.5 samler den hygiejniske effekt af planens projekter. Overløbsvand fra fælleskloakker og spildevand fra private renseanlæg i det åbne land indeholder husspildevand og derfor større mængder bakterier og vira. Overfladevand fra separate regnvandsledninger indeholder kun regnvand, der indeholder mindre mængder af bakterier. 39

Projekt/udløb Status 1,2,3 Plan 1,2,3 IPM 4 M00/- - Separat 0 M01/F42U01F Fælles - + M02/F21U02F Fælles - + M03/F38U01F Fælles Separat + M04/F37U01F Fælles Separat + M05/F44U01F Fælles Separat + M06/F46U01F Fælles Fælles + M07/E10U01F Fælles Fælles + M08/F53U01F Fælles Separat + M09/K12U01F Fælles Separat + M10/Z35U02R - Separat 0 M11/Q24U01F Fælles Separat + M12/Q28U01F Fælles Separat + M13/N20U02F Fælles Separat + M14/Z44U01F Fælles Separat + M15/Z02U01F Fælles Separat + M16/Z03U01F Fælles Separat + M17/Z04U01F Fælles Separat + M18/- - - 0 M19/X21U01F Fælles Separat + M20/Y05U01F Fælles Separat + M21/F21U03F og F23U01F Fælles Fælles + M22/Q07U01F Fælles Separat + M23/Q02U03F Fælles - + M24/T10U01F Fælles Separat + M25/T12U01F Fælles Separat + M26/T02U01F Fælles Separat + M27/X12U01F Fælles Separat + M28/D08U01F Fælles Separat + M29/F16U01F Fælles Separat + M30/Åbne land Spildevand Spildevand + Samlet - - + 5 Tabel 13.5 Tabellen viser den forventede ændring i den hygiejniske påvirkning af vandområderne. 1) Fælles betyder overløbsvand, der er en blanding af spildevand og regnvand. 2) Separat betyder overfladevand fra regnvandsledning. 3) Spildevand betyder husspildevand, der ikke er blandet med regnvand. 4) IPM: Indvirkning på miljøet. 5) Typetal for indvirkning på miljøet. Typetallet for indvirkningen på miljøet er positiv. 14. Administration 14.1 Serviceniveau i Faaborg-Midtfyn Kommune Kommunen skal fastsætte et serviceniveau udtrykt ved et minimumsfunktionskrav eller skærpet funktionskrav og overholde dette. Nedenfor følger Faaborg-Midtfyn Kommunes funktionskrav til nye kloakker og til kloaksanering. 14.1.1 Anvendelsesområde Funktionspraksis for Faaborg-Midtfyn Kommune er gældende for alle: Nye kloakanlæg. Fuldt ud fornyede kloakoplande. Fornyede ledninger. Den hidtidige dimensioneringspraksis er stadig gældende for kloakanlæg, etableret før 1. januar 2011, som ikke har gennemgået fuld sanering. Dimensionspraksis tager udgangspunkt i beregninger, mens funktionspraksis tager udgangspunkt i den oplevede hændelse (opstuvning eller oversvømmelse). 14.1.2 Indledning I 1999 kom CEN-standarden DS/EN 752: Drain and sewer systems outsidebuildings, som behandler dimensioneringsgrundlaget for afløbssystemer. Den største del af DS/EN 752 falder godt i tråd med den praksis, som der i dag anvendes i Danmark, men på enkelte punkter er normens angivelser ikke i overensstemmelse med danske traditioner. Da DS/EN 752 imidlertid samtidig åbner mulighed for, at en gældende national praksis kan erstatte de anbefalede kriterier, undersøgte DANVA og Spildevandskomiteen muligheden for at udarbejde et forslag til en ny fælles dansk funktionspraksis for afløbssystemer under regn. DANVA og Spildevandskomiteen gennemførte herunder en grundig juridisk undersøgelse vedrørende retspraksis. Konklusionen var, at en fælles dansk praksis vil blive tillagt stor betydning, hvis denne kan skabe konsensus inden for området og derved blive integreret som sædvanlig praksis. Det er i bestræbelse på at skabe en sådan ny fælles dansk praksis der er i overensstemmelse med dansk særpræg og en naturlig fortsættelse af eksisterende praksis, at Skrift 27 er udarbejdet. Skriftet forventes hermed at danne præcedens 40

ved retslige afgørelser om erstatningspligt ved skader forårsaget af kloakker der ikke er dimensioneret korrekt. Med Skrift 27 ændres dimensioneringspraksis, da kravene til oversvømmelser er relateret til de oplevede hændelser hos brugerne og ikke til selve dimensioneringen. Der arbejdes derfor med funktionspraksis og ikke længere dimensioneringspraksis. Forslaget til en ny funktionspraksis i Danmark bryder med den nuværende dimensioneringspraksis på afgørende punkter: 1/ Der tages udgangspunkt i den virkelige effekt i afløbssystemet ikke i de beregningsmæssige. 2/ Funktionskrav formuleres som den mindst tilladelige gentagelsesperiode for opstuvning til en veldefineret kritisk kote. 3/ Der tages separat stilling til sikkerheden. Før i tiden har der været en indbygget sikkerhed i beregningsmetoderne, der har givet en vis rummelighed i afløbssystemerne. Det har imidlertid været et ukendt sikkerhedsniveau. Nu tages der udgangspunkt i et bevidst valgt sikkerhedstillæg, der bygger på anerkendte usikkerhedsbetragtninger. Det er Danvas forhåbning og forventning at de danske kommuner følger Skrift 27, således at skriftet bliver til en national praksis og træder i stedet for anbefalingerne i DS/EN 752. 14.1.3 Dimensioneringspraksis bliver til funktionspraksis Den lange danske tradition for dimensionering af afløbssystemer under hensyntagen til regnskyl, er bygget op omkring planlægning og anlæg af nye afløbssystemer under dimensioneringsforudsætninger, som kunne bruges i de forholdsvis simple metoder der var i brug dengang. Imidlertid har typen af opgaver ændret sig de sidste 15 år hvor der er taget en lang række af nye metoder og komponenter i brug - såvel i planlægningsfasen som i anlægsfasen. Dimensionering af kloakker og bygværker tager i dag sit udgangspunkt i komplekse beregningsmodeller og det lokale regnmønster. Virkningen af en funktionspraksis kan således summeres op til, at kravene til oversvømmelseshændelser ikke længere er den teoretiske beregnede hændelse, men de oplevede oversvømmelseshændelser hos brugerne. 14.1.3.1 Valg af serviceniveau En kommune er som udgangspunkt ansvarlig for, at et kommunalt afløbssystem er dimensioneret korrekt og fungerer forsvarligt, så det ikke giver anledning til oversvømmelse. Brugeren kan imidlertid ikke kræve, at et afløbssystem skal dimensioneres således, at oversvømmelser er udelukket under alle tænkelige forhold, da dette statistisk set ikke kan garanteres. Faaborg-Midtfyn Kommune har valgt at følge minimumskravene for opstuvning til terræn, som beskrevet i Skrift 27 og gengivet herunder i tabel 14.1. 41

Arealanvendelse gentagelsesperiode ved opstuvning til kritisk kote = terræn Tilladelig Det er brugernes eget ansvar at sikre deres kældre mod oversvømmelse ved etablering af f.eks. pumpe eller lignende. I områder hvori der sker en separering af det eksisterende fællessystem vil risikoen for oversvømmelse i kælder dog falde betydeligt. Fælleskloak en strenget Bolig- og erhvervsområder 10 år Separatkloak to strenget Bolig- og erhvervsområder 5 år Skærpede krav: Faaborg-Midtfyn Kommune kan altid vælge at skærpe deres krav, i forhold til de fastsatte minimumskrav. Tabel 14.1 Serviceniveau for Faaborg-Midtfyn Kommune. Den kritiske kote kan defineres særskilt eller generelt for et område. Det betyder at koten kan fastsættes numerisk som eksempelvis kote 20.20 m (DVR90) eller jf. til terræn. Definitionen til terræn, dækker da over dækselkote for brøndene. Det generelle afvandingsniveau i Faaborg-Midtfyn Kommune er beliggende 0,70 meter under kritisk kote for spildevand. Dette betyder, at brugeren skal have mulighed for, at afvande fra 0,7 meter under terræn ved udgang af spildevandsledning i bygningsfundament og et anbefalet ledningsfald på 15. Dette er ensbetydende med, at ved ny tilslutning til fælleskloak, kan brugeren ikke forvente at kunne afvande installationer etableret under terrænniveau. Den konkrete fastsættelse af de foreslåede minimumskrav i Skrift 27 er sket på baggrund af erfaringer. DANVA-arbejdsgruppen bag Skrift 27 har skønnet, at kravene udgør en naturlig fortsættelse af den nuværende praksis. Arbejdsgruppen har en opfattelse efter mange beregninger og erfaringer, at der er en generel sammenhæng mellem: Opstuvning til ledningstop hvert 2. år, Opstuvning til almindelig kælderkote hvert 5. år. Opstuvning til terræn hvert 10. år Men der vil være områder, hvor sammenhængen er en helt anden og kældre vil kunne risikere hyppigere opstuvning end hvert 5. år. Figur 14.1 Eksempel på kritisk kote. Der kunne for eksempel indføres skærpede krav ved hospitaler eller i områder, der har historisk eller kulturel værdi. Vælger Faaborg-Midtfyn Kommune at skærpe kravene, kan dette ske med udgangspunkt i ønsket om et højere serviceniveau eller ved optimering af gentagelsesperioden for en veldefineret hændelse. Dette kan eksempelvis gøres ved en betragtning over de samlede omkostninger ved etablering og drift af ledningsnettet som vist på figur 14.1. Dog skal det tilstræbes, at alle brugere skal serviceres lige. Det betyder, at skærpes serviceniveauet i et givent kloakopland, skal denne skærpelse gælde generelt for hele Faaborg-Midtfyn Kommune. Der er dog intet til hinder for, at ledningsnettet i et separat kloakopland giver et højere serviceniveau, så længe dette ikke er formuleret som et krav. Det betyder, at har Faaborg-Midtfyn Kommune grund 42

til at forbedre servicegraden i udvalgte oplande, hvilket kan bunde i økonomi, risiko for personskade, bevarelse af naturværdier o.a., kan dette sagtens imødekommes uden problemer. tilnærmelse til virkeligheden og derefter håndtere den uundgåelige usikkerhed i beregninger og forudsætninger. Som konsekvens heraf indbygges et sikkerhedstillæg i de endelige beregninger. Dette bevidst valgte sikkerhedstillæg kan, som illustreret på figur 15.3, vise sig at være større end det traditionelle ubevidst valgte sikkerhedstillæg, især hvis der i beregningerne tages højde for fremtidige effekter af f.eks. byfortætning og klimaforandringer. Figur 14.2 Det grundlæggende princip for økonomisk optimering af forholdet mellem anlægs- /driftsomkostninger og skadeomkostninger, omregnet til en gennemsnitlig årlig omkostning som funktion af gentagelsesperioden Det understreges at selvom kommunen skal overholde det valgte funktionskrav, er det brugerens forpligtigelse at holde sig orienteret om dette, samt selv at sikre sig mod opstuvning, såfremt at brugeren ønsker sig en sikkerhed ud over det fastsatte niveau. 14.1.3.2 Valg af sikkerhedstillæg Tidligere indeholdt selve håndteringen af beregninger ved dimensionering af afløbssystemer en større eller mindre grad af indbygget sikkerhed mod uønsket overbelastning og oversvømmelser. Ved udvikling af computermodeller til simulering af afløbssystemer er fokus blevet rettet mod at opnå størst mulig tilnærmelse til virkeligheden. Derved blev der i mindre grad indbygget sikkerhed i beregningerne, med mindre disse blev indbygget bevidst. Det er hensigten fremover fortsat at anvende beregninger med den størst mulige grad af Figur 14.3 Illustration af, hvordan sikkerhedstillæg ved dimensionering af afløbssystemer har varieret fra den traditionelle dimensionering med ubevidst valgt sikkerhedstillæg over den nuværende praksis ved simulering med computermodeller til den fremtidige praksis, hvor der bevidst vil blive taget stilling til sikkerhedstillæg I det efterfølgende gennemgås de forskellige sikkerhedsfaktorer. Statistisk usikkerhed Der ligger en statistisk usikkerhed gennem regnserie, tilsluttet areal, afløbskoefficient, Manningtal * mv. Denne usikkerhed vil være mindre desto mere viden man har om afløbssystemet og regn. * Manningtallet angiver rørets ruhed og altså modstanden i røret. I henhold til Skrift 27, foretages et estimat på de statistiske usikkerheder, som følger 43

beregningseksempler for skriftet. Der er i estimatet af sikkerhedsfaktoren taget følgende betragtninger. - Den statistiske usikkerhed på regnintensiteten vurderes til at være den samme som beskrevet i Skrift 27, da regnintensiteten er udledt på baggrund af regnens regionale fordeling, samt samlet årlig regnmængde (Skrift 29). - Den statistiske usikkerhed for afløbskoefficienten er vurderet på baggrund af en undersøgelse foretaget af MST. - Den statistiske usikkerhed på Manningtallet i driftssituation er vurderet af i rapport fra 1992, af PH-consult. Ovenstående betragtninger er generelt sammenfaldende med Spildevands-komiteens anbefalinger. Faaborg-Midtfyn Kommune har fastsat sikkerhedsfaktoren som funktion af den anvendte beregningsmetode for ledningsanlægget: /Metode Rationel ModelCDSModelLTS Sikkerhedsfaktor 1.3 1.2 1.2 Tabel 14.2: Sikkerhedsfaktor for statistisk usikkerhed afhængigt af beregningsmetoden Sikkerhedsfaktoren kan reduceres i tilfælde af, at der anvendes modelværktøjer. Dog skal der da forelægge dokumentation for reducering af faktoren, som eksempelvis i form af Monte-Carlo simulering eller tilsvarende. Ved beregninger af sikkerhedskoefficienten for den statistiske usikkerhed, kan anvendes et konfidensinterval på 84 %. Forøget regnintensitet pga. klimaforandringer Statistisk set er nedbøren øget i større eller mindre grad siden 1930. I regeringens klimastrategi er der gengivet tre klimaberegninger som indikerer en forøgelse af døgnnedbør i Danmark på ca. 20 % frem mod år 2100. Der er stor usikkerhed på forøgelsen af intensiteter med kortere varighed. I Faaborg-Midtfyn Kommune vælges som udgangspunkt et sikkerhedstillæg for klimaforandringer på 20 %, svarende til en sikkerhedsfaktor på 1,2. Befæstede arealer i eksisterende oplande Det forventes generelt i Faaborg-Midtfyn Kommune, at de befæstede arealer øges, pga. etablering af indkørsler, terrasser, parkeringspladser og befæstede pladser. Med mindre det dokumenteres at forøgelse af befæstelsesgrader ikke er muligt, skal nedenstående sikkerhedsfaktor anvendes: Det er valgt at indbygge sikkerhed mod fortætninger ved som udgangspunkt at vælge et usikkerhedstillæg på 20 % til afløbskoefficienten. Dette svarer til en sikkerhedsfaktor på 1,2. Befæstede arealer i nye oplande I nye bolig- og erhvervsområder skal kloakken dimensioneres og håndteres efter de befæstelsesgrader og retningslinjer, der fremgår af Faaborg-Midtfyn Kommunes dimensioneringsregler i spildevandsplanen eller anden overordnet planlægning. Ved en befæstelsesgrad, der overstiger de i tabel 14.3 angivne grænser, kan kommunen kræve, at der etableres forsinkelsesbassin på ejendommens afløbssystem. Krav om maksimal befæstelsesgrad forudsætter, at det befæstede areal afleder vand til kloakken. Arealanvendelse tilladelige Maksimal befæstelsesgrad Boligområdeåben Lav og tæt lav 40 % Erhverv 60 % Tabel 14.3 Tabellen angiver eksempler på den maksimale tilladte befæstelsesgrad for diverse arealanvendelser. Ved overskridelse af grænserne kan kommunen kræve etablering af forsinkelsessystem på ejendommen. 44

Faaborg-Midtfyn Kommune kan i lokalplaner angive den maksimale befæstelsesgrad for de enkelte parceller. Hvis den tilladte befæstelsesgrad overskrides kan Faaborg-Midtfyn Kommune stille krav om forsinkelse af regnvand på egen matrikel. Vandstandsstigninger Det forventes at havenes vandstand vil øges pga. klimaforandringerne. Under FN s klimapanel IPCC forventes internationalt (jf. Kystdirektoratet) en vandstandsstigning på 11 til 59 cm, over de næste 100 år. Samtidig har man i Danmark over de sidste 100 år registreret landhævninger/-fald i intervallet +2 til - 14 cm. Området omkring Faaborg By har gennem de sidste 100 år sat sig 8 cm. Udløb til maritime områder, eller recipienter der er i umiddelbart sammenhæng med havområder, skal derfor etableres med et tillæg på 30 cm i stuvningskoten. (Dette er prognosen for en 50 årig fremskrivning) Dette skal lægges oven i den middelvandstand (DVR90), som der som sædvane dimensioneres efter i Faaborg-Midtfyn Kommune. Bassinvolumen Skrift 27 omhandler sikkerhed i forbindelse med dimensionering af ledninger og behandler ikke sikkerhed i forbindelse med dimensionering af bassiner. I regeringens klimastrategi forventes det at sommernedbøren bliver mindre men kraftigere og at vinternedbøren øges med 1-43 %. Det forventes ligeledes at den maksimale døgnnedbør vil øges med ca. 20 %. Betydningen af dette i forhold til bassiner er endnu ikke klarlagt. Faaborg-Midtfyn Kommune har besluttet at dimensionering af bassiner på indeværende tidspunkt generelt ikke skal have tillagt en sikkerhedsfaktor. Ved etablering af bassinanlæg hvor bassinkapaciteten er vanskelig at udvide, som eksempelvis i lukkede bassiner, vil Faaborg- Midtfyn Kommune tage stilling til sikkerhedsfaktoren i hvert enkelt anlægsprojekt. 14.1.3.3 Opsummering af sikkerhedstillæg Den samlede sikkerhedsfaktor for ledningsdimensionering i Faaborg-Midtfyn Kommune bliver således: Område Ledningsdimensionering, eksisterende Ledningsdimensionering, nybyggeri Tabel 15.4 Sikkerhedsfaktor for dimensioneringsberegninger Faaborg-Midtfyn Kommune Det samlede sikkerhedstillæg for stuvningskoten for ledninger med udløb i marine områder eller recipienter påvirket af havet er 30 cm. Der skal generelt ikke regnes med sikkerhedsfaktorer i forbindelse med etablering af bassiner. 14.1.3.4 Valg af beregningsmetode Der henvises til notat, Valg af regn i Faaborg- Midtfyn Kommune, hvori anbefalinger for beregningsmetoder fremgår. 14.2 Betalingsvedtægt I henhold til betalingslovens 2b udarbejder spildevandsforsyningsselskabet en vedtægt, der angiver de nærmere regler om betalingsordningen. Vedtægten skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Den til enhver tid gældende betalingsvedtægt kan ses på Faaborg-Midtfyn Kommune og FFV Spildevand A/S hjemmesider. 14.3 Tømningsregulativ for bundfældningstanke Sikkerhedsfaktor Rationel CDS LTS 1,87 1,80 1,73 1,56 1,50 1,50 I henhold spildevandsbekendtgørelsens 48 har kommunalbestyrelsen bestemt at der i Faaborg- Midtfyn Kommune skal gennemføres fælles bortskaffelse af slam fra bundfældningstanke. De nærmere bestemmelser for bortskaffelse af slam fra bundfældningstanke fremgår af regulativ for tømning af bundfældningstanke. Tømningsordningen administreres af FFV Spildevand A/S. Regulativet kan ses på Faaborg-Midtfyn Kommune og FFV Spildevand A/S hjemmesider. 45

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen giver tilladelse til tilslutning af spildevand til offentlige spildevandsanlæg samt dertil hørendeudløbsledninger under overholdelse af tilladelsen efter stk. 1. Stk. 4. Der er tilslutningspligt for ejendomme, når stikledning er ført frem til grundgrænsen. Kommunalbestyrelsen afgør, hvornår den fysiske tilslutning skal være gennemført. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. 14.4Tømningsregulativ for samletanke I henhold til spildevandsbekendtgørelsens 47 har kommunalbestyrelsen bestemt at der i Faaborg-Midtfyn Kommune skal gennemføres fælles bortskaffelse af slam fra samletanke. De nærmere bestemmelser for bortskaffelse af slam fra samletanke fremgår af regulativ for tømning af samletanke. Tømningsordningen administreres af FFV Spildevand A/S. Regulativet kan ses på Faaborg-Midtfyn Kommune og FFV Spildevand A/S hjemmesider. 14.5 Tilslutning Når FFV Spildevand A/S har ført stikledning frem til grundgrænsen, så er grundejeren ifølge miljøbeskyttelseslovens 28. stk. 4 forpligtet til for egen regning at tilslutte sig denne. 28. Kommunalbestyrelsen giver tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb, søer eller havet, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Miljøministeren giver tilladelse i henhold til stk. 1 til udledning af spildevand fra listevirksomheder, for hvilke ministeren meddeler godkendelse i henhold til 40, medmindre anlægget har en kapacitet på 30 personækvivalenter eller derunder. Stk. 5. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 og stk. 3 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, når afgørelsen omfatter udledning fra anlæg med en kapacitet på 30 personækvivalenter eller derunder. ( 28 i miljøbeskyttelsesloven, LBK nr. 879 af 26/06/2010). Grundejeren er forpligtet til for egen regning at tilslutte sig, når der ført stik frem til grundgrænsen. 15. Økonomi I dette afsnit gennemgås FFV Spildevand A/S indtægter og anlægsudgifter i planperioden. FFV Spildevand A/S driftsudgifter bliver ikke reguleret i spildevandsplanen og er derfor ikke medtaget i dette afsnit. FFV Spildevand A/S største indtægtskilde kommer fra opkrævning af variable og faste vandafledningsbidrag. Derudover har FFV Spildevand A/S indtægter fra tilslutningsbidrag og vejbidrag. I 2013 vil det koste 27,16 kr.uden moms og statsafgift(34,58 kr. med moms og statsafgift) at aflede 1 m 3 til FFV Spildevand A/S kloakker og renseanlæg. I 2014 stiger prisen med 1 kr. uden moms og statsafgift og i 2016 stiger prisen med yderligere 1 kr. uden moms og statsafgift. FFV Spildevand A/S betaler for gennemførelse af planperiodens anlægsprojekter. Der foreligger ingen detailplaner for planperiodens projekter, hvorfor anlægsudgifterne er angivet som forventede. Planperiodens indtægter og anlægsudgifter er vist i nedenstående tabel 15.1. 46

Indtægter 2013 2014 2015 2016 2017 Salg i 1.000 m3 2.475 2.475 2.475 2.475 2.475 Vandafledningsbidrag pr. m3 27,16 28,16 28,16 29,16 29,16 Vandafledningsbidrag samlet 67.221.000 69.696.000 69.696.000 72.171.000 67.221.000 Fast vandafledningsbidrag 8.000.000 8.000.000 8.000.000 8.000.000 8.000.000 Tilslutningsbidrag 750.000 750.000 750.000 750.000 750.000 Vejbidrag stats- og kommuneveje 900.000 900.000 900.000 900.000 900.000 Indtægter i alt 76.871.000 79.346.000 79.346.000 81.821.000 76.871.000 Anlægsudgifter - Det åbne land Skønnet udgift pr. ejendom 65.000 65.000 65.000 65.000 65.000 Forventet tilslutning (M30) 15 0 0 0 0 Kontraktejendomme 10 5 5 5 5 I alt det åbne land 1.625.000 325.000 325.000 325.000 325.000 Byggemodninger Gørtlervej i Ringe (M00) 3.000.000 Forventet byggemodning 5.000.000 5.000.000 5.000.000 5.000.000 I altbyggemodninger 3.000.000 5.000.000 5.000.000 5.000.000 5.000.000 Kloaksaneringer Separatkloakering i den Østlige del af Håstrup (M07) Separatkloakering i et område ved Brahesvej i Svanninge (M08) 2.500.000 2.500.000 Separatkloakering i et område ved Håndværkervej i Korinth (M09) 1.500.000 Separatkloakering i en ny udstykning ved Møllehøjvej i Sdr. Nærå (M10) 1.000.000 I alt kloaksaneringer 7.500.000 Tabel 15.1Planperiodens forventede indtægter og nogle af planperiodens forventede anlægsudgifter. Alle beløb er i kr. 47

Øvrige kloakprojekter - reduktion af overløb 2013 2014 2015 2016 2017 Udløb Beskrivelse F21U02F etape 1 Nedlæggelse af overløb, østlig del af Faaborg Midtby (M02) 1.000.000 F21U03F etape 1 Østerbrogade Etape 1, Faaborg (er godkendt) 7.000.000 F23U01F Østerbrogade Etape 1, Faaborg (er godkendt) 500.000 F37U01F Separatkloakering Kalekovej vest (M03) 3.000.000 F38U01F Separatkloakering Kalekovej øst (M04) 5.000.000 F42U01F Regulering af spildevandspumpe ved Kraftvarmeværk (M01) 0 F68U01F Separatkloakering og M.F.U.R. 1 Faldsled (er godkendt) 6.000.000 F44U01F M.F.U.R. 1 i et område ved Smedebakken nær Diernæs (M05) 800.000 F46U01F M.F.U.R. 1 i et område ved Kirkemarken i Diernæs (M06) 800.000 Separatkloakering og M.F.U.R. 1 i Dømmestrup Q24U01F (M11) 5.000.000 Q28U01F Separatkloakering og M.F.U.R. 1 i Freltofte (M12) 3.000.000 N20U02F Separatkloakering Graabjergvej (M13) 2.000.000 Z44U01F Separatkloakering og M.F.U.R. 1 omkring Møllevej og Ibjergvej i Årslev (M14) 4.000.000 Z02U01F Separatkloakering og M.F.U.R. 1 ved Kirstinebjergvej i Årslev (M15) 3.000.000 Z03U01F Separatkloakering og M.F.U.R. 1 omkring Svendborgvej i Årslev (M16) 1.000.000 Z04U01F Separatkloakering og M.F.U.R. 1 omkring Gl Byvej i Årslev (M17) 2.000.000 F08U01F Ny central regnvandsledning i Faaborg Sydvest (M18) 5.000.000 Separatkloakering og M.F.U.R. 1 i et område i X21U01F Radby (M19) 5.000.000 Y05U01F Separatkloakering i et område i V. Hæsinge (M20) 8.000.000 F21U03F etape 2 Separatkloakering i Østerbrogade m.fl. I Faaborg, etape 2 (M21) 7.000.000 Q02U03F Regulering af spildevandspumpe i Spanget 0 Q07U01F Separatkloakering og M.F.U.R. 1 i et område i Nr. etape 1 Lyndelse (M22) 5.000.000 T10U01F Separatkloakering ved Smedevej og Radbyvej i Nr. Søby (M24) 3.000.000 T12U01F Separatkloakering ved Odensevej i Nr. Søby (M25) 14.000.000 T02U01F Separatkloakering ved Skolevænget i Nr. søby (M27) 1.000.000 Separatkloakering i et område i Allested-Vejle X12U01F (M26) 11.000.000 D08U01F Separatkloakering ved Kirketoften i Søllinge (M28) 5.000.000 F16U01F Separatkloakering ved Nyborgvej i Faaborg (M29) 8.000.000 I alt øvrige kloakprojekter 24.100.000 25.000.000 20.000.000 23.000.000 24.000.000 Tabel 15.1, fortsatforventede anlægsudgifter til nogle af planperiodens projekter. Alle beløb er i kr. 1/ Mulighed for udtræden af kloakforsyningen for regnvand. 48

Pumpestationer 2013 2014 2015 2016 2017 Færgevejens pumpestation 3.000.000 Bjernevejens pumpestation 9.000.000 Faaborgvejens pumpestation 500.000 Udskiftning af styringer 1.000.000 Renovering/udbygning 2.000.000 2.000.000 2.000.000 2.000.000 I alt pumpestationer 10.500.000 2.000.000 5.000.000 2.000.000 2.000.000 Renseanlæg Nødoverløb Sdr. Nærå 1.500.000 Ny styretavle Faaborg rens 2.000.000 Star Satellit til Ringe 1.000.000 Udbygning 2.000.000 2.000.000 2.000.000 2.000.000 I alt renseanlæg 4.500.000 2.000.000 2.000.000 2.000.000 2.000.000 Anlægsudgifter I ALT 43.725.000 34.325.000 32.325.000 32.325.000 33.325.000 Tabel 15.1, fortsat Forventede anlægsudgifter til nogle af planperiodens projekter samt planperiodens forventede samlede anlægsudgifter. Alle beløb er i kr. 49