I/S Skovsted Losseplads Grønt Regnskab 2013 0943084\L00241-2-AGST
Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 2. Miljøberetning... 7 3. Miljødata... 9 4. Egenkontrol... 12 Kommentar til analyseresultater... 12 Kommentar til PRTR-indberetning... 13-2 -
1. Basisoplysninger I/S Skovsted Losseplads Kanstrupvej 3 Hillerslev 7700 Thisted Telefon: 99 17 37 09 Telefax: 96 19 32 63 E-mail: sl@thisted.dk CVR nr.: 30 81 15 26 P nr.: 1.013.565.054 Hjemsted: Skovsted Miljødataperiode: 1. januar 2013 31. december 2013 Interessenter: Bestyrelsen: Driftsleder: Morsø Kommune Thisted Kommune Henning Holm Thisted Henrik Gregersen Thisted Peter Sørensen Thisted Viggo Vangsgaard Morsø Ansgar Riis Nygaard Morsø Søren Funder Larsen Kontor og kontaktperson vedr. grønt regnskab: Kontor: Berith V. Ottesen Thisted Kommune Affald og beredskab Kirkevej 9 7760 Hurup bvo@thisted.dk 99 17 21 58-3 -
Grønt regnskab: Søren Funder Larsen Thisted Kommune Affald og beredskab Kirkevej 9 7760 Hurup sfl@thisted.dk 99 17 21 35 23 38 76 80 Revision: BDO Kommunernes Revision Havnen 35 7700 Thisted Miljøledelse: Virksomheden er ikke miljøcertificeret efter EMAS-forordningen eller ISO 14001 Miljøtilsynsmyndighed: Miljøstyrelsen Lyseng Alle 1 8270 Højbjerg Branche: I/S Skovsted Losseplads fungerer som losseplads for de 2 interessentkommuner Morsø og Thisted. Deponeringsanlægget er godkendt i henhold til nedenstående listepunkter, idet der dog p.t. ikke findes en deponeringsenhed, der er godkendt til deponering af farligt affald. Listepunkt: K 105 (i) Deponeringsanlæg Listepunkt: K 103 (i) Deponeringsanlæg for farligt affald Listepunkt: K 206 Oplag og nedknusning af rent byggeaffald og trærødder Hovedaktivitet og væsentlige biaktiviteter: Virksomhedens hovedaktivitet er deponering af affald. De væsentlige biaktiviteter er oplag og nedknusning af rent byggeaffald og trærødder - 4 -
Miljøgodkendelse/afgørelser I/S Skovsted Losseplads miljøgodkendelser m.v. Godkendelses dato 1. Lokalplan nr. 6 Etablering af fælleskomm. kontroll. losseplads 25/6-1985 2. Godkendelse Etablering af losseplads 17/2-1987 3. Microsilica-pulver (aktiviteten er ophørt) 7/11-1988 4. Miljøgodkendelse Asbetholdigt materiale 27/1-1988 5. Lokalplan nr. 8 Fyldplads og udvidelse af losseplads 19/12-1989 6. Godkendelse Tungmetalforurenet jord 26/10-1990 7. Minkgødning (aktiviteten er ophørt) 16/8-1990 Retningslinier Anvendelse af sort bygningsaffald (accepten inddraget) 27/3-1990 8. Miljøgodkendelse Kviksølvforurenet affald 26/3-1991 Amtets vurdering om deponering 2/5-1994 9. Godkendelse Bygge- og anlægsaffald 23/8-1995 10. Miljøgodkendelse Tidsbegrænset godkendelse shredderaffald begrænset til 1/7-1998 22/3-1996 11. Godkendelse Udvidelse etape 4 23/7-1998 12. Miljøgodkendelse Miljøgodkendelse til neddeling af trærødder til flis på Skovsted Losseplads 22/11-2005 13. Midlertidig godkendelse Accept af midlertidigt oplag af asbestholdigt affald. 12/10-2010 Ang. afledning af spildevand (perkolat) og overfladevand: Der er i februar 2000 etableret pumpeledning fra I/S Skovsted Losseplads til Thisted Renseanlæg for overførsel af spildevand (perkolat) fra deponeringsanlægget til renseanlægget. - 5 -
Revision af miljøgodkendelserne: Den 14. december 2009 modtog I/S Skovsted Losseplads afgørelsen om overgangsplan og revurdering af miljøgodkendelser fra Miljøcenter Århus. D. 9. maj 2012 modtog I/S Skovsted Losseplads en revideret positivliste hvor de væsentligste ændringer i forholdt til den tidligere er, at det nu er muligt at modtage asbest- og ikke-farligt PCB-affald til deponering i selvstændige celler i den eksisterende deponeringsenhed for blandet affald. - 6 -
2. Miljøberetning 1) Miljøpolitik Virksomheden har ikke en miljøpolitik, men i vedtægterne s 3 er anført: Interessentskabets formål er at etablere de fornødne anlæg til behandling af interessenternes ikke brændbare affald i henhold til lossepladsernes miljøgodkendelser og på disse anlæg at behandle dette affald i det omfang en fælles behandling af disse affaldsarter efter bestyrelsens vurdering findes mest hensigtsmæssigt for interessenterne ud fra en økonomisk og miljømæssig afvejning. 2) Miljøforhold, der vedrører væsentlige miljøpåvirkninger Den væsentligste miljøpåvirkning fra I/S Skovsted Losseplads stammer fra håndtering af affald. Sortering og håndtering af affaldet har også betydning for ressourceforbrug og graden af efterfølgende forurening. Forbruget af hjælpestoffer begrænser sig stort set til almindelig rengøring, opvarmning og toiletbesøg, hvorfor det vurderes, at disse parametre er mindre væsentlige i forhold til virksomhedens samlede miljøpåvirkning. Virksomheden fokuserer derfor i det daglige, i forhold til miljøbelastningen fra anlægget, på affaldshåndteringen herunder sorteringen hvorved virksomhedens miljøpåvirkning søges mindsket mest muligt. Leverandører af affald til I/S Skovsted Losseplads skal sikre, at der er foretaget en kildesortering af affaldet samt sikre, at affaldet overholder de sorteringsregler, der er beskrevet i de af kommunens godkendte affaldsregulativer. Desuden foretager virksomhedens medarbejdere visuel inspektion af affald i forbindelse med deponeringen. Endeligt gennemføres med jævne mellemrum sortering af et affaldslæs for at konstatere, om sorteringen ved affaldsproducenten er gennemført korrekt. Sorteringerne viser, at der bliver sorteret korrekt. En væsentlig miljøpåvirkning kunne være påvirkning af grundvandet med udsivende perkolat. For at konstatere, om dette skulle ske, er der etableret moniteringsboringer op- og nedstrøms deponeringsanlægget, og der gennemføres monitering af grundvandet i disse boringer i henhold til vilkår i afgørelsen af overgangsplanen. Der har hidtil ikke vist sig tegn på, at anlægget skulle påvirke grundvandet. Når deponeringsanlægget er fyldt op, bliver der løbende slutafdækket med jord og beplantet med træer og buske i henhold til den retableringsplan, der til enhver tid er gældende for anlægget. 3) Miljømål i forhold til væsentlige miljøforhold samt virksomhedens overvejelser om, hvordan disse miljøpåvirkninger kan reduceres Virksomheden har ikke defineret specifikke miljømål, men forsøger løbende at forbedre sine miljøforhold. Dette løbende arbejde uddybes i nedenstående afsnit. - 7 -
4) Indsats og resultater samt overensstemmelse med miljømål Den samlede mængde affald tilført Skovsted Losseplads til deponering har i har i perioden 2011-2013 været konstant faldende og der er sket et markant fald i mængden fra 2010. Det er især fraktionerne industriaffald, ikke forbrændingsaffald og ren jord til afdækning, der er faldet meget i mængde. I 2013 er der sket en markant stigning af salg fra genbrugspladsen. Dette skyldes bl.a. der pr 31.12.2012 var en større mængde ikke knust materiale som er blevet knust i 2013. Deponeringskapacitet: Der er i 2013 gennemført en opmåling af deponeringsenhed 5 for at konstatere restkapaciteten og dermed den forventede levetid af enheden. Resultatet af opmålingen har vist, at restkapaciteten på opmålingstidspunktet (januar måned 2014) var ca. 39.000 m 3, hvis enheden afsluttes lodret mod nord. Med en forventet vægtfylde på indbygget affald på ca. 800 kg/m 3. giver det med den nuværende mængde affald tilført til deponering en levetid på ca. 4 år, hvis der tages højde for, at der ikke kan deponeres lodret. Deponeringsenheder forventes derfor opfyldt omkring år 2018/2019. Der er igangsat en proces med opnåelse af godkendelse for udvidelse af deponeringsanlægget med yderligere deponeringsenheder. Denne proces er dog sat i stå, idet Miljøstyrelsen har vurderet, at deponeringsanlægget ikke er beliggende kystnært. Denne afgørelse har Skovsted Losseplads anket, og processen med myndighedsgodkendelse af en udvidelse af anlægget vil først blive genoptaget, når anlægget er vurderet at være beliggende kystnært. I/S Skovsted Losseplads har i 2011 tegnet medlemskab af RenoSam. Konsulentbesøg: Erhvervsaffaldskonsulentens virke: Skovsted Losseplads har p.t. ingen erhvervsaffaldskonsulent. Arbejdsmiljø: Der er i 2013 ikke registreret arbejdsskader på I/S Skovsted Losseplads. - 8 -
5) Redegørelse for virksomhedens løbende miljøteknologiske forbedringer Virksomheden har ikke i det forløbne år gennemført miljøteknologiske forbedringer 3. Miljødata Kvantitative opgørelser: Det væsentligste forbrug på I/S Skovsted Losseplads udgøres af dieselolie, el og vand. Forbruget er angivet i tabellen nedenunder. Forbrug af ressourcer 2009 2010 2011 2012 2013 El (KWh) 30.410 34.711 32.775 40.499 33.308 Vandværksvand (m 3 ) 772 646 158 103 99 Diesel egne maskiner (l) 17.050 11.869 10.771 9.687 10.282 Udledninger Percolat incl. Spildevand (m 3 ) 15.991 17.016 16.340 19.663 17.853 Dieselolien anvendes til kompaktor, gummiged og traktor El anvendes til opvarmning af mandskabsbygninger, perkolatpumper m.m. Vand anvendes til sanitære formål, vask af køretøjer samt befugtning af støv. - 9 -
Affald tilført losseplads (tons): (ifølge statistik) Til deponering 2009 2010 2011 2012 2013 Asbestholdigt affald, container som indeholder mere end 20% asbest 2400,56 55,06 1.011,24 1.494,44 1.384,60 Bygge- og anlægsaffald, forurenet 1497,48 1.067,13 924,56 1.675,37 2.341,67 Industriaffald, ikke forbrændingsaffald 7.617,39 4.470,68 3.755,03 2.337,33 1.669,26 Olieforurenet jord < 5% 115,96 10,14 40,14 0,00 204,30 Slagger 674,4 768,15 16,18 13,60 0,00 Spildevandsslam 477,52 312,99 141,92 165,98 151,84 Storskrald, ikke forbrændingsegnet 100,48 30,21 9,18 1,72 0,00 Bygge- og anlægsaffald, uforurenet (Jord og sten) 1246,84 921,35 954,24 891,18 885,56 Ren jord til afdækning 3703,58 277,01 15,90 0,00 0,00 Tilført til deponi i alt 17.834,21 7.912,72 6.868,39 6.579,62 6.637,23 Til genanvendelse Bygningsaffald, sorteret(mursten,beton) 4.131,82 4.967,71 6.630,83 5.039,92 4.217,18 Bygningsaffald, sorteret(kraftigt jernbeton) 269,08 83,24 580,66 134,26 1.598,64 Større trærødder 820,64 464,52 690,00 434,64 358,86 Tilført til genanvendelse i alt 5.221,54 5.515,47 7.901,49 5.608,82 6.174,68 I alt tilført losseplads 23.055,75 13.428,19 14.769,88 12.188,44 12.811,91 Virksomheden beskæftiger sig med håndtering af affald. Det vurderes, at de affaldsmængder, virksomheden selv producerer i denne sammenhæng, er ubetydelige. - 10 -
Affald fraført losseplads (tons): (ifølge statistik) Genbrugsplads, Salg 2009 2010 2011 2012 2013 Beton, groft 376,02 1264,7 872,52 155,90 2.046,30 Beton, blandet 20,48 22,02 3,98 17,84 612,92 Beton, fint 1.137,56 2.735,52 1.151,56 2.341,96 8.228,95 Beton, ikke knust 0 Knuste trærødder 266,08 175,32 240,74 197,72 Fraført til genanvendelse i alt 1.800,14 4.022,24 2.203,38 2.756,44 11.085,89 Fraført Jern og metal, fraført 2,92 0 2,50 0,00 Jern fra beton fraført 2,92 0 2,50 0,00 22,28 Asbestfrie tagplader til eget brug 88,46 Knust beton til eget brug 44,46 Fraført i alt 155,20 I alt fraført losseplads 1.803,06 4.022,24 2.205,88 2.756,44 11.241,09-11 -
4. Egenkontrol Perkolat fra deponiet pumpes til Thisted Renseanlæg. Jf. vilkår I7 i afgørelse om overgangsplan skal der ske monitering af perkolat fra det samlede deponeringsanlæg samt særskilt fra etape 5. Resultatet af denne monitering fremgår af bilag 1-2 i form af grafer over de vigtigste stoffer i moniteringsprogrammet. Analyseattester omfattende samtlige parametre kan fremsendes på anmodning. Der indhentes meteorologiske data for nedbør og fordampning gældende for anlægget. Som det ses af nedenstående tabel, er nedbøren steget i perioden 2010-2012, mens nedbørsmængde i 2013 er på niveau med 2010. Fordampningen har ligget nogenlunde konstant i perioden. Nettonedbøren har varieret med ca. 200 mm i perioden. Denne variation i nettonedbøren afspejler sig ikke i perkolatmængden idet der tilsyneladende ikke er sammenhæng mellem nettonedbøren og den målte perkolatmængde Dette kan skyldes, at der er gennemført en løbende slutretablering af opfyldte deponeringsenheder i form af en beplantning, og at denne beplantning har opnået en betydelig højde, hvilket både reducerer nedsivningen og forøger fordampningen. Nedbør mm Fordampning mm Nettonedbør mm Perkolatmængde m3/år 2010 728,8 626,7 100,1 17.016 2011 815,1 602,2 212,9 16.340 2012 927,4 597,4 330,0 19.663 2013 739,9 632,1 107,8 17.853 Membranen i lossepladsens sider og bund, hindrer udslip af perkolat til omgivelserne. Som kontrol af effektiviteten af membransystemet mod forurening af grundvandet er etableret kontrolboringer både opstrøms og nedstrøms deponeringsanlægget. Der gennemføres monitering i boringer op- og nedstrøms deponeringsanlægget. Der er udarbejdet grafer over de væsentligste parametre i forbindelse med monitering i grundvandsboringer op- og nedstrøms deponeringsanlægget. Figurerne er vedlagt som bilag 3-6. Den komplette oversigt over analyserne kan fremsendes, hvis det ønskes. Kommentar til analyseresultater Laboratoriet (LabVest) er ikke akkrediteret til analyse af alle parametrene. Tilsynsmyndigheden har dog accepteret, at laboratoriet anvendes i forbindelse med monitering af perkolat fra deponeringsanlægget. - 12 -
Som det fremgår af analyser af perkolatet (se bilag 1-2) er der tale om forholdsvist tyndt spildevand set i forhold til husspildevand. At der er tale om tungnedbrydeligt spildevand kan ses af, at COD/BI 5 -forholdet er højt (godt 10). Koncentrationen af forurenende stoffer i deponeringsenhed 5 er lidt højere end for det samlede anlæg, hvilket sandsynligvis er en kombination af nyere affald samt, at der må formodes at være en større nedsivning, da enheden ikke er slutafdækket. Indholdet af kvælstof er højt og ph er neutralt. Indholdet af tungmetaller i grundvandet ligger forholdsvist lavt. Som det fremgår af bilag 3-6 overholdes relevante alarmgrænser med god margin for monitering gennemført i 2013. Undtaget herfor er dog ph, der i visse tilfælde ligger lidt over den øverste grænseværdi både opstrøms og nedstrøms deponiet. Dette kan måske skyldes indhold af kridt/kalk i området. Ved en sammenligning af monitering i grundvandet op- og nedstrøms deponeringsanlægget er der ikke noget der tyder på, at der skulle ske forurening af grundvandet ved passage af deponiet (bilag 3-6). For visse parametre er der måske et lidt højere indhold opstrøms deponiet i forholdt til nedstrøms (f.eks. hydrogencarbonat, nitrat, calcium og nikkel) og for andre, er det omvendt (f.eks. kobber). I afgørelsen af overgangsplanen er anført såkaldte alarmtærskelværdier for grundvandet. Der skal gennemføres vurderinger, hvis grundvandet overholder disse værdier (kaldet øvre grænse på graferne). Grundvandet op- og nedstrøms anlægget overholder ikke altid disse alarmtærskelværdier for så vidt angår ph og konduktivitet/ledningsevne. Dette skyldes med stor sandsynlighed indholdet af kalk i jorden omkring deponeringsanlægget. Det kan derfor overvejes, at ændre alarmtærskelværdierne for disse to parametre, da der som nævnt ikke er noget der tyder på, at der sker en forurening af grundvandet med perkolat fra deponeringsanlægget. Kommentar til PRTR-indberetning Standardarket til PRTR-indberetning for hhv. perkolat og deponigas benyttes. Et udfyldt skema er vedhæftet det grønne regnskab (3). I det følgende kommenteres data og metoder benyttet i denne indberetning. Perkolat Beregningsarket indeholder to forskellige metoder til indberetning af stoffer udledt til vand via perkolat: Niveau 1 og niveau 2. Benyttelse af niveau 2 kræver indtastning af flere oplysninger vedrørende perkolat og indholdsstoffer end niveau 1. Dette indebærer, at niveau 2 giver et mere præcist billede af udledningen for det pågældende anlæg. Benyttelse af niveau 2 beregningsmetoden kræver bl.a., at deponiets perkolat moniteres for følgende parametre: Total Kvælstof Total Organisk Kulstof Arsen Krom Kobber - 13 -
Kviksølv Nikkel DEHP Moniteringsprogrammet for Skovsted Losseplads indeholder i henhold til afgørelsen på overgangsplanen ikke stofferne totalt organisk kulstof, arsen og DEHP lige som der alene analyseres for total-n én gang om året. Der er dog alligevel anvendt beregningsmetoden 2 med anvendelse af de parametre, der indgår i moniteringsprogrammet. Som det ses, viser beregningerne, at tærskelværdierne overholdes med god sikkerhedsmargin. Deponigas Beregningsarket indeholder to forskellige metoder til beregning af dannelse af deponigas: Niveau 1 og niveau 2. Niveau 2 giver et mere præcist resultat end niveau 1, men kræver indtastning af deponerede affaldsmængder fordelt på type og år helt tilbage til deponiets etablering. Virksomhedens affaldsregistrering har ændret form i løbet af årene og er ikke tilpasset de affaldstyper, der skal indtastes, hvorfor metode 1 anvendes. Resultatet må derfor betragtes med en vis usikkerhed. Der er i 2013 gennemført en registrering af dannelsen af deponigas i anlægget. Resultatet af undersøgelsen er fremsendt til Miljøstyrelsen. Undersøgelsen viste, at der ikke er problemer med dannelse af deponigas i anlægget. Resultatet er accepteret af Miljøstyrelsen. - 14 -