GRØNT REGNSKAB Samsø Kommune, Affaldscenter Harpesdal

Transkript

1 GRØNT REGNSKAB 2014 Samsø Kommune, Samsø Kommune Søtofte Samsø Telefon: Hjemmeside:

2 BASISOPLYSNINGER Navn og adresse: Virksomheden ejes af: Virksomheden drives af: Søtofte 10, Tranebjerg, 8305 Samsø Samsø Kommune, Søtofte 10, 8305 Samsø Samsø Kommune, Søtofte 10, 8305 Samsø CVR-nummer: P-nummer: (genbrugscenteret) (deponeringsanlæg) Branchebetegnelse og Listepunkt: Deponeringsanlæg for affald K105 samt K203, K204, K211, K212 mv. Hovedaktivitet: Tilsynsmyndigheder: Deponeringsanlæg for affald. Biaktiviteter er forbehandling af diverse affaldstyper. For miljøforhold herunder afledning af overfladevand: Miljøstyrelsen Aarhus. For arbejdsmiljø: Arbejdstilsynet, Tilsynscenter 4. Miljødataperiode: 1. januar december Miljøgodkendelser: Nedenfor er nævnt miljøgodkendelser mm., der er gældende for deponiet ved. Miljøgodkendelser for forbehandlingsaktiviteter på affaldscenteret er ikke med i opgørelsen: 1. Miljøgodkendelse til etablering af kontrolleret losseplads og fyldplads, Århus Amt, Miljøgodkendelse for en forhøjelse af lossepladsens slutkoter, Århus Amt, Revision af analyseprogram vilkårsændringer, Århus Amt, Miljøgodkendelse af indbygning af landbrugsplast i jordvold, Århus Amt, Miljøgodkendelse af etablering af afbrændingsplads for rent træ, Århus Amt, Tillæg til godkendelse vedr. etablering af ny etape 4 på affaldscenteret, udvidelse i forhold til tidligere miljøgodkendelse af 12. juni 1987 (til kontrolleret losseplads og fyldplads), Århus Amt,

3 7. Accept vedr. etablering af lossepladsens etape 6, Århus Amt, Tillæg til miljøgodkendelse vedr. behandlingsanlæg for olieforurenet jord, Århus Amt, (udløbet den 1. januar 2009) 9. Accept af revideret projektmateriale til etape 7, Århus Kommune, Tillæg til miljøgodkendelse vedr. indvinding af lossepladsgas og energifremstilling samt afgørelse om ikke-vvm pligt, Århus Kommune, (udløbet den 14. november 2009) 11. Tillæg til Miljøgodkendelse - Omlastestation for affald samt afgørelse om ikke VVM pligt, Århus Kommune, (udløbet den 16. juli 2009) 12. Tillæg til miljøgodkendelse vedr. behandlingsanlæg for olieforurenet jord, Århus Kommune, juli Tilsynsmyndigheden har truffet afgørelse om overgangsplan og revurdering for Affaldscenter Harpesdal i 14. december Dette indebærer, at vilkårene i miljøgodkendelserne angivet som nr. 1, 2, 3, 4, 5 og 6 nu er revurderet. Kontaktpersoner: Driftsleder Rene Thorngaard Teknisk Afd.: Claus Dahl Thomsen ([email protected]). 3

4 MILJØBERETNING Politikker på miljø-, energi- og arbejdsmiljøområdet i Samsø Kommune: Der findes ikke en specifik miljøpolitik for. I Samsø Kommunes affaldsplan for søges følgende målsætninger og initiativer gennemført: De overordnede mål for affaldsbortskaffelsen er: en forøget bevidsthed hos borgere og i virksomheder om betydningen af en velfungerende affaldshåndtering via kampagner og formidling af viden en minimering af affaldsmængden, der normalt skal deponeres på den kontrollerede losseplads således at der opnås en forøget levetid af Affaldscenter Harpesdal udvidelse/iværksættelse af nye indsamlingsordninger af f.eks. storskrald så yderligere opdeling af blandede affaldsfraktioner kan resultere i mere genanvendelse og dermed en forøget levetid af. implementering af de nationale indsatsområder i størst mulig omfang Samsø Kommune stiler efter at opfylde følgende specifikke målsætninger i planperioden: en gradvis implementering af tiltag, der kan fremme den affaldsminimering, som alle kommuner opfordres til at gøre noget ved jf. den nationale affaldsstrategi. Tiltagene skal, for Samsø Kommunes vedkommende, primært omfatte velafprøvede, affaldsbegrænsende metoder størst mulig udnyttelse af de distribuerede kompostbeholdere samt forøget indsamling af genbrugsmaterialerne pap, papir og glas en affaldshåndtering, dvs. indsamling og behandling/deponering, der gennemføres med mindst mulig miljøbelastning og med sikring af det bedst mulige arbejdsmiljø. Derigennem kan der stilles konkrete mål for de fremtidige mål på affaldshierarkiets behandlingsformer en omlægning af affaldsregistreringssystemet, så affald frembragt i kommunen kan kvantificeres på et højt detaljeringsniveau Miljøkortlægning I henhold til vilkårene i den af tilsynsmyndigheden trufne afgørelse om overgangsplan og revurdering for i 14. december 2009 skal der udarbejdes en miljøkonsekvensvurdering af perkolatrensningen set i forhold til eventuel påvirkning af den kystnære vandkvalitet. Miljøkonsekvensvurderingen er endnu ikke gennemført, da staten endnu ikke har vedtaget vandplanerne for de enkelte regioner og dermed ikke fastsat vandkvaliteten for den kyststrækning, hvorpå er placeret. Vandplanerne forventes først vedtaget endeligt medio

5 MILJØDATA Deponeret affald Der er i 2013 deponeret 199 tons affald, hvilket er et fald i forhold til 2012-mængden på 76 tons. Dertil skal lægges 310 tons muldjord/ råjord, hvoraf 125 tons er benyttet til daglig afdækning, mens de resterende 185 tons er benyttet til slutafdækning af deponeringsenhederne 1-5 alternativt henlagt til videreførelse af den terrænregulering, der etableres uden om deponerings-enhederne. Perkolat Perkolatet, frembragt på affaldscenterets deponeringsdel, består af bidrag fra deponeringsenhederne 1 7 og en mindre mængde overfladevand fra afgrænsede køre-/ pladsarealer, der kan være påvirket af stoffer, så vandet skal renses før afledning til nedsivningsanlæg. Der er i tabel 1 og tabel 2 opstillet en oversigt over miljøforholdene på Affaldscenter Harpesdal. Tabel 1 viser nøgletal for tilførte og forbrugte materialer/ ressourcer ved drift af affaldscenteret. Tabel 2 viser nøgletal for de almindeligt forekommende miljøbelastende udledninger, der genereres under affaldscenterets drift. I henhold til Bekendtgørelse nr. 210 af 03/03/2010 om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, har pligt til at udarbejde et grønt regnskab for både deponeringsdelen og for de biaktiviteter, der er omfattet af den samlede godkendelse. Nøgletal for Affaldscenter Harpesdal Tilført Metode 1 Enhed Bemærkninger/væsentlige afvigelser Potentielle affaldsmængder til deponeringsenheder Dagrenovation og småt brændbart affald Storskrald inkl. stort brændbart affald M Tons M Tons Haveaffald M Tons Erhvervs og industriaffald 2 M Tons Slam o. lign M Tons Total M Tons Jord til afdækning M Tons Dagrenovationen Inkl. dagrenovationslignende affald fra erhverv og institutioner, indsamlet sammen med Indsamles ved husstanden, via containerplads i Nordby eller via genbrugspladsen på affaldscenteret. Indsamles ved husstanden, via containerplads i Nordby eller via genbrugspladsen på affaldscenteret. Blandet bygge-/ anlægs-affald inkluderet Råjord til daglig afdækning og til slutafdækning 5

6 Tilført genanvendelse sanlæg mv. Papir M Tons Pap M Tons Glas M Tons Fra decentrale opsamlingsenheder og genbrugsplads Fra decentrale opsamlingsenheder og genbrugsplads Fra decentrale opsamlingsenheder og genbrugsplads Skrot M Tons Fra genbrugsplads Dæk M Tons Fra genbrugsplads Tegl/ betonbrokker og natursten M Tons Samlet oplag ved årets udgang er tons Farligt affald M Tons Se bilag 2 for detaljer WEEE M Tons Fra genbrugsplads Olieforurenet jord Forbrug M Tons Samlet oplag ved årets udgang Diesel S liter Fyringsolie M liter Vand M m Forskellen mellem 2012 og 2013 er øgede anlægsaktiviteter herunder nedgravning af ny trykledning, udgravning til nyt sandfang foran rodzoneanlæg, flytning af jord og neddelt haveaffald til slutafdækning af deponeringsenheder mv. Forbrugsstigningen tilskrives den lange vinter, de kraftige storme mv. Forbrugsreduktionen kan ikke begrundes specifikt. El M kwh Faldet tilskrives en reduceret mængde til komprimering. Tabel 1. Opgørelse over væsentlige nøgletal for input ved 1) M, B og S står for hhv. målt, beregnet og skønnet og angiver den metode, der er anvendt til opgørelse af data 2) Hovedparten af erhvervs- og industriaffaldet registreres på vægten, da det leveres i containere. Herefter afleveres det på sorteringspladsen eller på deponeringsanlægget. Der leveres dog også en del affald på genbrugspladsen i mindre cvr-registrerede biler, der også vejes mhp. betaling eller i private biler, der ikke vejes. 6

7 Nøgletal for Frakørt Metod e 1 Enhed Bemærkninger Affald Dagrenovation og småt brændbart affald M Tons Til forbrænding i Århus og Reno Syd. Inkl. udgravet materiale fra etape 7. Stort brændbart affald M Tons Til forbrænding i Reno Syd Haveaffald M Tons Afventer mulighed for rentabel neddeling. Rene tegl- og betonbrokker M Tons Afventer mulighed for rentabel neddeling. Papir og pap M Tons Til genanvendelse i Jylland Rent træaffald M Tons Til genanvendelse i Jylland Dæk M Tons Afventer mulighed for rentabel neddeling. Glas M Tons Til genanvendelse i Vamdrup Skrot M Tons Til forbehandling i Århus Eternit og asbestholdigt affald M tons Til deponering på Reno Djurs WEEE M tons Til behandling i Jylland Farligt affald M tons Spildevand Perkolat S m Emissioner til luft Gas Støv - - Til behandling på Kommune- Kemi Med den gennemførte afskæring af yderligere overfladevand vurderes belastningen nu at være ca. 8,5 m 3 /døgn. Hvorvidt belastningen kan reduceres yderligere, må tiden vise. Metanudslippet er via PRTRsystemet 2008 beregnet til 139 tons Der har ikke været anledning til gennemførelse af er Støj - - Der har ikke været anledning til gennemførelse af er Lugt - - Der har ikke været anledning til gennemførelse af er Tabel 2. Opgørelse over væsentlige nøgletal for output fra 1) M, B og S står for hhv. målt, beregnet og skønnet og angiver den metode, der er anvendt til opgørelse af data 7

8 Status, affaldscenterets tilstand Perkolat-transportsystemet har efter udskiftning af perkolatpumpe og trykledning fungeret uden problemer. være muligt at udbedre skader. I 2014 er der arbejdet yderligere med affaldscenterets afløbssystem mhp. afskæring af overflade-vand fra perkolatsystemet. Hvor der i 2012 blev registreret en gennemsnitlig daglig mængde perkolat på ca. 14 m 3, er der i løbet af 2014 nået en daglig afledning af perkolat på ca. 8,5 m 3. Dette niveau er tæt på rodzoneanlæggets dimensionerede kapacitet dvs. 7 m 3 / døgn. Overfladevand fra køre- og pladsarealer, der utilsigtet - ved gravitation - er afledt til perkolatsystemet via skrotpladsens forbindelse til en olieudskiller hhv. garageanlæggets vaskeplads er nu afskåret i markant omfang. Deponeringsenhedernes slutafdækningslag er yderligere udbygget og tilført jordforbedringsmiddel (neddelt haveaffald), så nedbør holdes tilbage på enhederne til gavn for tilførsel af vand til nedbrydnings-processen i det deponerede affald. Dette kan medføre perkolatdannelse, men ikke i stor mængde, da det organiske indhold kræver en del vand for at kunne opretholde den anaerobe nedbrydningsproces. I 2014 er der også foretaget en række ændringer brugernes mulighed for at sortere det leverede affald i behandlingsegnede fraktioner f.eks. i direkte genanvendelige produkter samt forbrændingsegnede og deponeringsegnede produkter. Dette har reduceret mængden af affald til deponi. Der vil i 2015 blive arbejdet videre med afløbssystemet for overfladevand. 8

9 RESUME AF EGENKONTROL Støv: Der foretages løbende kontrol med evt. støvspredning i forbindelse med aflæsning af affald hhv. kørsel på interimsveje. Eventuel støvdannelse bekæmpes med vand. Der er ikke modtaget naboklager over støvspredning. Støj/lugt: Der er ikke modtaget naboklager over støjgener fra affaldscenteret. Endvidere er der ikke modtaget naboklager over lugtgener fra affaldscenteret. Perkolat og grundvand I henhold til moniterings- og kontrolprogrammet skal der: - 2 gange årligt udtages vandprøver fra hhv.1 kontrolboring (K1) og to kontrolbrønde er (B1 og B2) - 4 gange årligt udtages prøver af perkolat i indløb til og udløb fra rodzoneanlægget Formålet med moniterings- og kontrolprogrammet er: - at beskrive og overvåge kvaliteten af drænvand og grundvand efter passage af affaldscenteret - at karakterisere perkolatet og beskrive en eventuel udvikling i perkolatets sammensætning og styrke - at overvåge rodzoneanlæggets rensningseffekt Boring K1 er en opstrøms kontrolboring, der benyttes til at monitere grundvandets kvalitet, før det passerer under affaldscenteret. B1 er en kontrolbrønd, hvorfra vandprøver kan udtages til analyse af overfladevand fra pladsarealer. B2 er en kontrolbrønd, der har forbindelse til et kontroldræn, etableret i et geologisk dybdepunkt under deponeringsenhed 3 s polymermembran med henblik på overvågning af membranernes tæthed. Grundvand mv.: Der er i 2013 udtaget to vandprøver fra boring K1 til analyse hhv. d. 19. april og d. 30. oktober. I tabel 3 er vist resultatet for 2013 sammenlignet med gennemsnit af resultatet for perioden Boring K1 Forår Efterår 2014 Gennemsnit Gennemsnit COD (mg/l) 13,0 6,6 9,9 9,1 ph 7,2 6,8 6,9 7,4 Ledningsevne (ms/m) Ammoniak (mg/l) x 0,03 0,05 0,05 Natrium (mg/l) 33, ,0 31,6 9

10 Boring K1 Forår Efterår Sulfat (mg/l) Calcium (mg/l) Klorid (mg/l) Tabel 3. Analyseresultater fra K1 Som det fremgår af tabel 3, er der ingen entydig sammenhæng mellem årets analyseresultater og de beregnede gennemsnit mht. klorid. Det er specielt i 2013 og 2014, at koncentrationen af klorid er steget med godt 50 % ift. til det gennemsnitlige niveau for de forudgående 11 år. Det er endnu ikke lykkedes at finde en forklaring på denne afvigelse. Perkolat, kontrolbrønde: Der er i 2014 udtaget to vandprøver til laboratorieanalyse fra hver af kontrolbrøndene B1 og B2 henholdsvist den 9. april og den 3. november. I tabel 4 og 5 er vist resultatet for 2014 sammenlignet med 2013 / Sammenligningsgrundlaget er ikke stort i forhold til brønd B1, da analyseprogrammet er ændret i efteråret Brønd B1 Forår Efterår / / 12 Lugt Ikke målt / I.M. I.M. / I.M. Farve / I.M / 19 Udseende klar Partikler / I.M. partikler Klar / Lidt uklar ph 7,50 7,31 / I.M. 8,05 7,53 / 7,65 Ledningsevne (ms/m) ,5 / I.M. 70,5 103 / 85,5 Jern (mg/l) 3,84 4,57 / I.M. 14,6 2,92 / 3,83 Klorid (mg/l) / I.M / 87 Zink (yg/l) 6,6 7 / I.M ,8 / 12 BI5 2,2 < 2 / I.M. 4,4 2,0 / 4,0 COD (mg/l) / I.M / 31 Ammoniak-N (mg/l) Ammonium-N (mg/l) 0,35 0,51 / I.M. 0,24 0,23 / 0,57 0,35 0,51 / I.M. 0,24 0,23 / 0,57 Tot-N 4,4 4,2 / I.M. 6,3 2,9 / 4,8 Tot-P 0,11 0,11 / I.M. 1,5 0,12 / 0,11 NVOC 7,2 8,0 / I.M. 19 8,6 / 10 Tabel 4. Analyseresultater fra B1 I.M. betyder Ikke målt 10

11 Sammenlignes de tre hovedparametre (Total-N, Total-P og BI 5 ), som benyttes til at bedømme det udledte rensede perkolat fra rodzoneanlægget (se bilag 1) til recipienten, er belastningsniveauet meget lavt. I tabel 5 sammenlignes analysedata fra 2014 med gennemsnittet af analyseresultater fra perioden Brønd B2 Forår Efterår 2014 Gennemsnit Gennemsnit COD (mg/l) , ,7 ph 7,0 7,1 6,9 7,0 Ledningsevne (ms/m) Ammonium (mg/l) x 3,0 5,2 3,0 Natrium (mg/l) 83, ,9 83 Sulfat (mg/l) Calcium (mg/l) Klorid (mg/l) Tabel 5. Analyseresultater fra B2 Som det fremgår af tabel 5, er der niveaumæssigt et entydige sammenfald mellem de gennemsnitlige værdier for forår/ efterår, mens årets resultater udviser store variationer. Generelt er afvigelserne dog ikke så entydige, at der kan aflæses tegn på manglende tæthed af polymermembranen under deponeringsenhed 3 og 4. Sammenholdes analyseresultaterne i tabel 3 (kontrolboring K1) og tabel 5 (kontrolbrønd B2) ses store forskelle i analyseparametrenes koncentrationsniveauer. Ved gennemgang af de seneste 12 års analyseresultater genfindes samme niveauforskel, så det høje niveau tilskrives indtrængning af belastet markvand fra det dyrkede naboareal til det drænede vådområde, beliggende under deponeringsenhed 4. Spormetaller Analyseprogrammet er udvidet fra og med efteråret 2012, så det afspejler overgangsplanens forskrifter. Dette medfører, at der er tilføjet en række nye parametre, se tabel 6. Til sammenligning af forholdene før og efter grundvandets passage under affaldsdeponiet er resultaterne fra boring K1 og brønd B2 vist i tabellen. Parameter 2014 Gennemsnit Kontrolbrønd B2 Kontrolboring K1 Kontrolbrønd B2 Kontrolboring K1 Arsen (mg/l) 0, , ,0220 0,0004 Selen (mg/l) 0, , ,0010 0,0002 NOVC (mg/l) 15 3,1 19 3,6 Vanadium (mg/l) Molybdæn (mg/l) 0,0005 0,0005 0,0020 0,0011 0, , ,0006 0,

12 Parameter 2014 Gennemsnit Kontrolbrønd B2 Kontrolboring K1 Kontrolbrønd B2 Kontrolboring K1 Nikkel (mg/l) 0, , ,011 0,008 Zink (mg/l) 0,0083 0,0100 0,0150 0,0089 Mineralsk olie I.M. I.M. 0,020 0,020 (mg/l) Tabel 6. Analyseresultater fra K1 og B2 udtaget hhv. d. 3. november 2014 og d. 25. november 2014 Resultaterne viser, at deponiet eventuelt kan påvirke grundvandets renhedsgrad. Imidlertid er koncentrationerne af de udvalgte parametre så lave, at behovet for etablering af særlige afværgeforanstaltninger vurderes lille. Endeligt skal det bemærkes, at der er gennemført en analyse af perkolat fra kontrolbrønd B2 (den 3. november) mhp. bestemmelse af et eventuelt indhold af klorerede forbindelser. Der er analyseret for i alt 11 parametre, der alle havde en koncentration på < 0,0001 mg/l. Perkolat, rodzoneanlæg: Der er i 2014 udtaget fire vandprøver fra hhv. indløb og udløb af rodzoneanlægget. Dette er foretaget den 5. februar, 25. april, 9. juli og 4. november. I bilag 1 vises resultaterne af de parametre, som anvendes til at beskrive rodzoneanlæggets renseeffektivitet. Tabellerne i 1 bilag viser, at rodzoneanlæggets rensningseffekt generelt er høj. Et stort antal analyser viser således rensningseffekter på % for alle tre parametre på prøveudtagningsdato. Det er i denne periode, at der afskæres en stor mængde overfladevand fra perkolatet, hvilket medfører at det tilledte perkolat er mere koncentreret. Dette påvirker ikke rodzoneanlæggets rensningsgrad negativt. Der er i forbindelse med de udtagne prøver den 25. april og 4. november ligeledes analyseret for tilledning af kulbrinter og tungmetaller. Resultatet af analysen fremgår af tabel 7. Parametre (mg/l) Indløb 2014 Indløb forår efterår forår efterår Phenol < 0,001 0,004 < 0,001 0,0015 Mineralsk olie 1,7 2,0 0,3 0,2 Ni 0,024 0,024 0,046 0,041 Zn 0,10 0,24 0,145 0,035 Hg < 0,001 < 0,001 < 0,001 < 0,001 Pb 0,012 0,0019 0,021 0,004 Cd < 0,0003 < 0,0003 0,001 0,0003 Cr 0,015 0,016 0,019 0,014 Cu 0,038 0,034 0,017 0,014 Tabel 7. Analyse af kulbrinter og tungmetaller En sammenligning af disse værdier med grænseværdier for tilsvarende parametre i udledt spildevand fra alm. erhvervsvirksomheder viser, at affaldscenteret overholder 12

13 virksomhedernes grænseværdier, allerede inden perkolatet gennemgår en biologisk rensning og en efterfølgende rensning i jordmedie (nedsivningsanlæg), før det når recipienten Samsø Bælt. 13

14 BILAG 1 Perkolat analyser og rensningseffektivitet Til- og udløbskoncentrationer samt rensningsgrad Total Kvælstof Ind Ud Udløb Dato for prøve Total N mg/l Total - N mg/l Vandføring m3/døgn Rensningsgrad ,11 72% ,12 76% ,8 2,4 98% ,4 82% ,5 39% % % ,8 23% ,1 28% ,8 50% ,4 66% ,5 69% ,6 32% ,5 54% ,2 83% ,9-74% ,1 29% ,5 14% ,1-34% ,6 59% % I.M. 70% I.M. 77% I.M. 0% I.M. 40% I.M. 73% I.M. 75% I.M. 16% I.M. 9% I.M. 20% I.M. 63% I.M. 38% 14

15 I.M. 26% I.M. 42% I.M. 47% I.M. 8% I.M. 48% I.M. 79% I.M. 69% I.M. 72% I.M. 56% I.M. 64% I.M. 76% I.M. 68% I.M. 47% I.M. 16% I.M. 80% I.M. 65% Note: I.M. betyder ikke målt. Blå felter angiver negative rensningseffekter. Grønne felter angiver lave rensningseffekter. 15

16 Total Fosfor Ind Ud Udløb Dato for prøve Total - P mg/l Total - P mg/l Vandføring m3/døgn Rensningsgrad ,1 0,84 11,11 80% ,4 1 7,12 77% ,2 0,74 2,4 77% ,49 4,4 76% ,9 2 12,5 31% ,4 0, % ,1 0, % ,95 38,8 68% ,4 0,8 17,1 76% ,6 1,3 5,8 50% ,7 0,55 7,4 85% ,4 0,53 2,5 78% ,3 0,98 15,6 57% ,8 0,79 6,5 72% ,8 0,66 2,2 86% ,4 1,1 25,9 21% ,4 2 11,1 17% ,1 1,7 33,5 19% ,7 1,4 43,1 12% ,2 1,6 9,6 50% ,5 0, % ,9 1,4 I.M. 71% ,8 0,53 I.M. 71% ,8 1,5 I.M. 17% ,9 0,92 I.M. 52% ,1 1,1 I.M. 65% ,5 0,91 I.M. 80% ,7 3,4 I.M. -100% ,6 1,5 I.M. 6% ,9 3,4 I.M. -17% ,5 0,83 I.M. 67% ,66 2 I.M. -25% ,88 0,53 I.M. 40% ,4 0,8 I.M. 43% ,6 0,66 I.M. 59% 16

17 ,3 59 I.M. 55% ,6 0,7 I.M. 56% ,8 0,59 I.M. 79% ,4 0,29 I.M. 91% ,4 0,58 I.M. 83% ,6 3,2 I.M. -23% ,9 0,35 I.M. 82% ,6 0,43 I.M. 91% ,8 0,34 I.M. 81% ,2 0,66 I.M. 70% ,3 0,77 I.M. 67% ,0 0,75 I.M. 81% ,2 0,38 I.M. 83% Note: I.M. betyder ikke målt. Blå felter angiver negative rensningseffekter. Grønne felter angiver lave rensningseffekter. 17

18 BI5 Ind Ud Udløb Dato for prøve BI5 mg/l BI5 mg/l Vandføring m3/døgn Rensningsgrad ,11 93% ,5 7,12 88% ,7 2,4 85% ,4 38% ,5 80% ,2 5 94% ,7 0 95% ,9 38,8 78% ,9 17,1 86% ,8 75% ,8 7,4 92% ,3 2,5 90% ,6 84% ,8 6,5 94% ,7 2,2 96% ,3 9,4 25,9-1% ,1 84% ,5 79% ,1 55% ,2 9,6 83% % I.M. 87% ,6 I.M. 88% I.M. -247% ,3 I.M. 86% I.M. 84% I.M. 99% I.M. 87% I.M. 16% I.M. 91% I.M. 54% I.M. 55% I.M. 71% I.M. 58% I.M. -38% 18

19 I.M. -100% ,4 I.M. 84% I.M. 79% ,9 I.M. 99% I.M. 22% I.M. -56% ,2 I.M. 94% ,5 I.M. 99% ,3 I.M. 95% I.M. 61% I.M. 94% I.M. 89% ,7 I.M. 91% Note: I.M. betyder ikke målt. Blå felter angiver negative rensningseffekter. Grønne felter angiver lave rensningseffekter. 19