Brønderslev Kommune Spildevandsplan 2011-2014

Brønderslev Kommune Spildevandsplan 2011-2014

Indholdsfortegnelse 0 Sammendrag 7 1 Indledning 12 1.1 Mål 13 1.2 Indhold 14 1.3 Konsekvenser af vandsektorens organisering og myndighedsroller 15 2 Planlægningsgrundlaget 17 2.1 Lovgrundlag 17 2.2 Kommuneplan 18 2.3 Vandforsyningsforhold 19 2.4 Miljøvurdering 19 3 Vandmiljø overfladevand og grundvand 20 3.1 Generelt 20 3.2 Miljømål 21 3.2.1 Miljømålslov og Vandplaner 23 3.2.2 Natura 2000 24 3.3 Overfladevand status for spildevandsudledning 25 3.3.1 Udledning fra renseanlæg 26 3.3.2 Udledning fra regnbetingede udløb 26 3.3.3 Udledning fra spredt bebyggelse 27 3.4 Kystvande 29 3.4.1 Kystvande tilstand 29 3.4.2 Kystvande indsatsbehov 30 3.5 Vandløb 32 3.5.1 Vandløb - tilstand 32 3.5.2 Vandløb indsatsbehov 32 3.6 Søer 38 3.6.1 Søer tilstand 39 3.6.2 Søer indsatsbehov 39 3.7 Grundvand 39 3.7.1 Grundvand tilstand 39 3.7.2 Grundvand - indsatsbehov 41 3.8 Opsummering og prioritering i relation til vandmiljø 42 3.8.1 Kystvande 42 3.8.2 Vandløb 42 3.8.3 Søer 45 3.8.4 Grundvand 45 4 Offentlige spildevandsanlæg 46 1. juni 2011 2

4.1 Nuværende renseanlægsstruktur 46 4.2 Fremtidig renseanlægsstruktur 52 4.3 Miljøvurdering 54 4.4 Slambehandling og håndtering 58 4.4.1 Status på slamområdet 58 4.4.2 Planlagte indsatsområder 59 4.5 Kloakerede oplande 60 4.5.1 Servicemål for kloakfornyelse 61 4.5.2 Kloakkens omfang, alder og tilstand 62 4.5.3 Strategi for tilstandsundersøgelse 64 4.5.4 Afløbsstrategi 66 4.6 Planlagt fornyelsesindsats (2011-2014) 74 4.7 Miljøvurdering 74 5 Private spildevandsanlæg 77 5.1 Spildevandsafgift 78 5.2 Status for større private renseanlæg 78 5.3 Tømningsordning 79 6 Økonomi for spildevandsforsyningen 80 6.1 Investeringer i kloakfornyelse 80 6.2 Udgifter til tilstandsundersøgelse 82 6.3 Driftsudgifter for spildevandsforsyningen 83 6.4 Anlægsudgifter for spildevandsforsyningen 83 6.5 Indtægter for spildevandsforsyningen 85 6.6 Samlet budget for spildevandsforsyningen 85 6.7 Finansiering 86 7 Administrative forhold 87 7.1 Det offentlige spildevandsanlæg kloakeringsprincipper 87 7.2 Tilslutningsret og -pligt 88 7.3 Tilslutning til det offentlige spildevandsanlæg 88 7.4 Private spildevandsanlæg inden for oplandsgrænsen for det offentlige spildevandsanlæg 90 7.5 Fælleskloakerede områder, der planlægges separatkloakeret 91 7.6 Afløb fra søer og vandløb via kloaksystemet 92 7.7 Dimensionering af kloaksystemer efter ny funktionspraksis 92 7.7.1 Regler for nye kloakker 93 7.7.2 Regler for eksisterende kloakker 94 7.8 Risiko for kælderoversvømmelser 94 7.9 Offentlige og private anlæg 95 7.10 Udtræden af spildevandsforsyning 96 7.11 Regler for vejafvanding 97 7.12 Afgivelse af areal og pålæg af servitut 98 7.13 Straf 98 1. juni 2011 3

7.14 Revision af planen 98 Referencer 100 1. juni 2011 4

Tekst- og skemabilag: Nr. Skematype 1 Skemaforklaring 2 Oplandsskemaer 3 Udløbsskemaer 4 Renseanlægsskemaer 5 Årlige udledte vand- og stofmængder fra regnbetingede udløb 6 Screening for Miljøvurdering 7 Enkeltbeliggende ejendomme tilsluttet offentlig kloak 8 Kloakerede oplande status og plan 9 Miljøvurdering 10 Spildevandsrensning i det åbne land 1. juni 2011 5

Kortbilag: Nr. Kort Nr. Kort 1 Oversigtskort 35 Nørrehede 2 Asaa 36 Hollensted 3 Agersted/Gl. Agersted 37 Tolstrup Mejeriby 4 Dorf 38 Spildevand i det åbne land, øst 5 Flauenskjold 39 Spildevand i det åbne land, vest 6 Dronninglund 7 Ørsø 8 Hjallerup 9 Klokkerholm 10 Gerå 11 Melholt 12 Allerup 13 Ravnstrup 14 Rørholt 15 Thorup 16 Try 17 Østerled 18 Ørum 19 Brønderslev 20 Serritslev 21 Øster Brønderslev 22 Øster Hjermitslev 23 Jerslev 24 Hallund 25 Hellum 26 Klæstrup 27 Kirkholt 28 Sterup 29 Manna 30 Thise 31 Stenum 32 Tolstrup Kirkeby 33 Kraghede 34 Hvilshøj 1. juni 2011 6

0 Sammendrag Spildevandsplanen er udarbejdet med baggrund i miljøbeskyttelseslovens 32, hvor det også er fastsat hvilke forhold planen skal omhandle. Det overordnede formål med planen er at sikre, at spildevandsbortskaffelsen i kommunen sker under hensyntagen til miljøet og spildevandsforsyningens økonomi. Planen er udarbejdet i samarbejde med Brønderslev Spildevand A/S, der, som følge af ny lovgivning om vandsektorens organisering, er en udskillelse af den tidligere kommunale spildevandsforsyning. Brønderslev Spildevand A/S ejer, driver og vedligeholder det offentlige spildevandssystem, herunder renseanlæg, kloakanlæg, pumpestationer, brønde, bassiner m.v. Den foreliggende spildevandsplan for Brønderslev Kommune er overordnet set en sammenskrivning af spildevandsplanerne for de to tidligere kommuner. Der er dog følgende væsentlige fokuspunkter: Valg af separatkloakering som den fremtidige kloakeringsstrategi ved såvel kloakering af nye byområder som ved fornyelse af eksisterende fælleskloakerede områder. Fortsat centralisering af renseanlægsstrukturen. Valg af separatkloakering som den fremtidige kloakeringsstrategi har størst betydning for de kloakerede områder i den tidligere Brønderslev Kommune, idet der ikke tidligere har været planlagt med ændring af de eksisterende fælleskloaksystemer i forbindelse med fornyelse. I den tidligere Dronninglund Kommune var der allerede planlagt med ændring til separatkloak ved fornyelse. Modsat får en fortsat centralisering af renseanlægsstrukturen størst betydning for den tidligere Dronninglund Kommune, hvor der i dag eksisterer 2 større og 3 mindre renseanlæg. I den tidligere Brønderslev Kommune er renseanlægsstrukturen allerede centraliseret med Brønderslev Renseanlæg som det eneste renseanlæg. I forhold til håndtering af spildevand fra spredt bebyggelse i det åbne land er der ikke i spildevandsplanen lagt op til ændringer eller udpegning af yderligere områder, hvor spildevandsrensningen skal forbedres. Det forudsættes, at forbedring af spildevandsrensningen i de allerede udpegede områder færdiggøres. Indsatser og udpegninger i de foreliggende udkast til vandplaner er generelt ikke indarbejdet i spildevandsplanen, da vandplanerne først kan forventes endeligt vedtaget til april 2011. Der er dog skelet til, hvordan de tiltag, der bliver gennemført med det foreliggende udkast til spildevandsplan, stemmer overens med de foreløbige udpegninger i udkastene til vandplaner. 1. juni 2011 7

De konkrete tiltag, der planlægges gennemført i planperioden frem til 2014 og formentlig i en længere årrække, fordeler sig overordnet set mellem en begyndende fornyelse af kloaksystemet i Brønderslev by og en fortsættelse af den igangværende fornyelse af kloaksystemerne i oplandsbyerne til Asaa Renseanlæg samt en fortsat centralisering af renseanlægsstrukturen i den østlige del af kommunen. Af konkrete tiltag i 2011 kan bl.a. nævnes: Begyndende fornyelse/separering af kloaksystemet i Brønderslev midtby, dels fordi kloaksystemet er fornyelsesmodent dels for at løse nogle af de eksisterende overbelastningsproblemer, herunder den miljømæssige belastning af Kornumgårdsgrøft med opspædt spildevand fra overløbsbygværker. Fortsættelse af fornyelsen/separeringen af kloaksystemet i Flauenskjold samt færdiggørelse af separering af kloaksystemet i Dronninglund. Nedlæggelse af renseanlæggene i Ørum og Ravnstrup og afskæring af spildevandet herfra til Hjallerup Renseanlæg. For at sikre at fornyelsen af kloaksystemet i Brønderslev by sker i den rigtige rækkefølge, og at de valgte løsninger også fremtidssikres, har Brønderslev Spildevand A/S ladet udarbejde en samlet plan for arbejdet (Masterplan for kloaksystemet i Brønderslev by). Der er endnu ikke detailplanlagt i perioden 2012 2014. I stedet er der nævnt de planlagte tiltag for hele perioden 2012 2020. Udover en fortsat fornyelse/separering i Brønderslev tages der i øst fat på fornyelse/separering af Asaa by samt nedlæggelse af renseanlægget i Thorup, der ligeledes afskæres til Hjallerup. Det er indtil videre aftalt, at tids- og investeringsplanen tages op til en årlig revision i et samarbejde mellem Brønderslev Kommune og Brønderslev Spildevand A/S. Separatkloakeringsstrategi Separatkloaksystemet har en række fordele i og med at spildevand og regnvand (overfladevand fra befæstede arealer) håndteres i hvert sit rørsystem i modsætning til fælleskloaksystemet, hvor spildevand og regnvand løber i samme system. I separatkloaksystemet vil spildevandsledningerne under normale omstændigheder aldrig blive overbelastet, og der skal kun håndteres spildevand i pumpestationer og på renseanlæg. På renseanlæggene vil det give en mere jævn drift af anlægget med en forbedret afløbskvalitet til følge. Udledning af opspædt spildevand fra overløbsbygværker vil også ophøre. I mange af de tilfælde, hvor spildevandsudledning er årsag til en manglende målopfyldelse i vandløb, kan årsagen tilskrives udledning fra overløbsbygværker. Endelig forurenes regnvandet også unødigt ved at blive sendt gennem et renseanlæg, idet indholdet af kvælstof og fosfor er betyde- 1. juni 2011 8

ligt højere i udløbsvandet fra renseanlægget end i regnvandet. Der vil selv i et separatkloaksystem kunne forekomme overbelastninger af regnvandssystemet, men man undgår at oversvømmelserne sker med en blanding af spildevand og overfladevand. Separatkloaksystemet er ca. 20 % dyrere i anlægsomkostninger end et fælleskloaksystem. Til gengæld er driftsomkostningerne betydeligt lavere, da der ikke skal håndteres regnvand i pumpestationer og på renseanlæg. Separatkloakering af et tidligere fælleskloakeret område får som konsekvens, at de tilsluttede ejendomme ligeledes skal adskille/separere det interne kloaksystem på ejendommen. Udgiften til dette skal afholdes af grundejeren. Omkostningens størrelse varierer alt efter hvor kompliceret opgaven er, men der kan forventes en gennemsnitlig udgift for den enkelte grundejer på ca. 30.000 kr. Med til billedet hører dog, at mange af de interne kloaksystemer er af ældre dato og formentlig, i lighed med det offentlige system, står overfor en tiltrængt fornyelse. Det skal bemærkes, at separering af alle de eksisterende fælleskloakerede områder er en opgave med en tidshorisont på mere end 50 år. Centralisering af renseanlægsstrukturen Centralisering af renseanlægsstrukturen i den østlige del af kommunen er som nævnt en fortsættelse af den hidtidige strategi. Således er renseanlæggene i Gerå, Try, Rørholt samt Østerled nedlagt indenfor de seneste år. Centraliseringen sker med baggrund i en teknisk og økonomisk vurdering. Dels må der påregnes udgifter til fornyelse af anlæggene dels er de mindre renseanlæg væsentlig dyrere i drift målt i forhold til de behandlede spildevandsmængder. Der er dog også en række miljømæssige fordele. De mindre renseanlæg udleder typisk til mere følsomme vandløb/recipienter end de større anlæg, og de større renseanlæg renser spildevandet bedre end de mindre. Samtidig vil en koncentrering af spildevandet på større renseanlæg også give et mere robust system, der bedre kan håndtere f.eks. tilslutning af nye spildevandstunge virksomheder. I første omgang koncentreres spildevandsbehandlingen på Brønderslev, Asaa og Hjallerup Renseanlæg. På lang sigt vil Hjallerup Renseanlæg også blive nedlagt og spildevandet herfra ført mod øst til Asaa. Inden dette sker skal der dog tages stilling Asaa Renseanlægs fremtid, idet kapaciteten på anlægget er ved at være opbrugt. Renseanlægget er også som det eneste udpeget til indsats i udkastet til vandplan pga. af påvirkningen af afløbsgrøften. Der peges på 2 løsningsmuligheder for Asaa Renseanlægs fremtid. Enten en nedlæggelse af renseanlægget og afskæring af spildevandet til en af nabokommunerne eller etablering af et nyt renseanlæg med forøget kapacitet. Der er ikke i nærværende spildevandsplan taget stilling til den endelige løsning. 1. juni 2011 9

Der er reservekapacitet på renseanlæggene i Hjallerup og Asaa til at aftage den forøgede spildevandsmængde ved afskæring af henholdsvis Ørum/Ravnstrup og Thorup til disse renseanlæg. Den forventede udbygning af nye byområder indenfor spildevandsplanens planperiode 2011-2014 kan rummes indenfor renseanlæggenes nuværende kapacitet. Miljøvurdering Der er gennemført en miljøvurdering af spildevandsplanen i overensstemmelse med kravene i lov om miljøvurdering af planer og programmer. I forhold til påvirkning af slutrecipienterne Limfjorden, Kattegat og Skagerrak viser miljøvurderingen, at udledningen af næringsstoffer med spildevand er så begrænset i forhold til andre bidrag, at det ikke vil være omkostningseffektivt at iværksætte indsatser kun for at reducere næringsstofbidraget fra spildevandsudledninger. De planlagte tiltag frem til 2014 vil dog have en omend begrænset positiv effekt på næringsstofudledningen fra spildevand. Når separatkloakeringsstrategien og centraliseringen af renseanlæggene er ført til ende i fuldt omfang vil det medføre væsentlige reduktioner af udledningen af næringsstoffer. Således vil udledningen af kvælstof og fosfor med spildevand til Limfjorden f.eks. blive reduceret med henholdsvis 38 % og 52 %. I prioriteringen af indsatser i forhold til vandmiljø er der derfor fokuseret på de vandløb, hvor udledning af spildevand er årsagen til manglende målopfyldelse. Det er bl.a. en medvirkende årsag til, at der nu starter en fornyelse af kloaksystemet i Brønderslev by. Her er Kornumgårdsgrøft væsentlig påvirket af udledninger fra overløbsbygværker på det eksisterende fælleskloaksystem. De planlagte fornyelser i Flauenskjold og Dronninglund kan ligeledes forventes at løse problemer i henholdsvis Gårdsholt Bæk og Asbækholt Bæk. På lang sigt vil påvirkningen fra overløbsbygværker ophøre og blive erstattet af separate regnvandsudledninger. Forudsat at der sker den nødvendige forsinkelse af disse regnvandsudledninger, vurderes udledningerne overordnet set at være en klar miljømæssig fordel for vandløbene frem for udledningerne fra overløbsbygværker. Samlet set vurderes det, at spildevandsplanen er i overensstemmelse med miljømålene fastsat i den tidligere regionplan, der nu afløses af de kommende vandplaner. Økonomi for spildevandsforsyningen Med udgangspunkt i kloaksystemets fornyelsesbehov suppleret med de foreløbige planer for den fremtidige renseanlægsstruktur anslås det, at der i perioden frem til 2029 årligt skal investeres 25 mio. kr. for at sikre den nødvendige fornyelse. Derefter stiger behovet for investering til ca. 48 mio. kr. I 2011 planlægges der investeret 37 mio. kr. og derefter knap 33 mio. kr. pr. år frem til 2014. Hovedparten af spildevandsforsyningens anlægsaktiviteter lånefinansieres. 1. juni 2011 10

Det skal i den forbindelse bemærkes, at der ikke er kendskab til tilstanden af op mod 80 % af kloaksystemet, da der ikke er gennemført tv-inspektion af alle kloakledninger. Derfor lægges der op til at anvende knap 2 mio. kr. pr. år i de næste 10 år til tilstandsundersøgelser af kloaksystemet. 1. juni 2011 11

1 Indledning Byrådet skal i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 32 udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand i Brønderslev Kommune. I nævnte paragraf samt i bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. er fastsat, hvad en spildevandsplan skal indeholde. Derfor har Byrådet udarbejdet Spildevandsplan 2011-2014. I spildevandsplanen gør Byrådet rede for status og planer på spildevandsområdet. Statusopgørelserne beskriver tilstanden medio 2010, og planbeskrivelsen dækker årene 2011-2014. Spildevandsplan 2011 2014 skal erstatte de tidligere gældende Spildevandsplaner for de gamle kommuner, som er: Kommune Spildevandsplan Bemærkning Brønderslev 2001 2012 Vedtagne tillæg til planen Dronninglund 2002 2006 Vedtagne tillæg til planen Tabel 1.1 Tidligere gældende spildevandsplaner Byrådets forslag til Spildevandsplan 2011-2014 har været offentliggjort og udsendt i offentlig høring i 8 uger. Forslaget til spildevandsplan har samtidig med offentliggørelsen været fremsendt til Naturstyrelsen Nordjylland til orientering. I offentlighedsfasen har det været muligt for borgere, myndigheder og interesseorganisationer at kommentere det fremlagte forslag overfor Byrådet. Efterfølgende har Byrådet behandlet kommentarerne, og eventuelle ændringer er indarbejdet i spildevandsplanen, hvorefter den er vedtaget endeligt af Byrådet. Vedtagelsen offentliggøres i lokale blade. Den vedtagne spildevandsplanen, er den Brønderslev Kommunes samt Brønderslev Spildevand A/S juridiske grundlag for at gennemføre de planlagte projekter på spildevandsområdet. I henhold til Miljøbeskyttelsesloven 32, stk. 3, kan Byrådets vedtagelse af en spildevandsplan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Spildevandsplanen kan efter de generelle regler om domstolsprøvelse, indbringes for domstolene. Det er hensigten, at spildevandsplanen skal være så aktuel og fyldestgørende som muligt samt let at opdatere fremover. Spildevandsplanen kan ses på Brønderslev Kommunes hjemmeside www.brønderslev.dk. 1. juni 2011 12

1.1 Mål Spildevandsplanens overordnede mål er: At transport, behandling og bortskaffelse af spildevand fra såvel kloakerede områder som ejendomme i det åbne land, sker med udgangspunkt i at sikre: Gode hygiejniske og sundhedsmæssige forhold for borgerne At spildevandsudledninger ikke hindrer opfyldelse af de miljømæssige mål for vandløb, søer og kystvande, og at der løbende er fokus på at reducere den miljømæssige belastning fra spildevand Grundvandet og dermed drikkevandet mod forurening En minimering af mulige skader og gener som følge af overbelastning af kloaksystem Planen er politikernes overblik over kommunens håndtering af spildevand i kommunen, og grundlaget for kommunens administration af spildevandsområdet. Det er samtidig hensigten, at alle i kommunen gennem planen skal kunne orientere sig om deres egne forhold m.h.t. eksisterende og fremtidige spildevandsforhold. Spildevandsplanen forpligter ikke kommunens borgere til alene på baggrund af planen, at gennemføre konkrete tiltag. For borgerne er spildevandsplanen en orientering om, hvad kommunen inden for kortere tid planlægger at 1. juni 2011 13

gennemføre inden for spildevandsområdet. Gennemførelse af disse planer kan dog medføre, at borgere bliver stillet overfor krav om at ændre eller forbedre håndteringen af spildevand på deres ejendom. 1.2 Indhold Spildevandsplanen giver en samlet oversigt over den eksisterende og planlagte spildevandshåndtering i Brønderslev Kommune. Spildevandsplanen belyser desuden de miljømæssige konsekvenser af spildevandshåndteringen og de økonomiske konsekvenser for Brønderslev Spildevand A/S og Brønderslev Kommune. Spildevandsplan 2011 2014 for Brønderslev Kommune omfatter alle offentlige og private spildevandsanlæg i kommunen, såvel eksisterende anlæg som planlagte anlæg. Spildevandsplanen beskriver overordnet de ændringer og udvidelser af de offentlige spildevandsanlæg, som forventes i planperioden til og med år 2014. Spildevandsplanen erstatter de hidtil gældende spildevandsplaner. I perioden 2011 2014 vil indsatsen blive koncentreret omkring følgende hovedområder: Centralisering af spildevandsrensningen Løbende udbygning af kloakanlæg ved byudvikling i overensstemmelse med Kommuneplan 2009-2021 og lokalplaner. Separatkloakering Fornyelse af kloaksystemet for at sikre kloakkens funktion fremover Forbedring af spildevandsrensningen fra bebyggelser i det åbne land. Etablering af bassiner på de regnbetingede udløb således, at indsatsen for en bedre tilstand i recipienter opretholdes, og at udledningen ikke hindrer, at recipienternes målsætning opfyldes. Spildevandsplanen er udarbejdet i overensstemmelse med Kommuneplan 2009-2021, Regionplan 2005 og lovgivningen i øvrigt. Det indebærer, at der er visse krav til spildevandsanlæggenes funktion, der skal forbedres. Der er lagt vægt på at gøre spildevandsplanen dynamisk og overskuelig. For henholdsvis status- og plansituationen er der for hver by udarbejdet kortog skemabilag. Disse beskriver forholdene i de enkelte kloakoplande samt udløbenes placeringer og udledte mængder til vandløb, søer og fjorde. Da spildevandsplanen fastlægger de overordnede rammer for udarbejdelse af kloakprojekter, er det kun muligt i denne plan at angive en omtrentlig placering af de nye fysiske anlæg. 1. juni 2011 14

Spildevandsplanen er udarbejdet af Brønderslev Kommune i samarbejde med Brønderslev Spildevand A/S og Orbicon A/S. Spildevandsplanen består af en tekstdel, skemadel, bilag og tegninger. 1.3 Konsekvenser af vandsektorens organisering og myndighedsroller Som følge af ny lovgivning om vandsektorens organisering og økonomiske forhold har Brønderslev Kommune har med virkning fra 1. januar 2007 udskilt den kommunale spildevandsforsyning til Brønderslev Spildevand A/S et datterselskab under Brønderslev Forsyning A/S. Brønderslev Spildevand A/S ejer, driver og vedligeholder således fremover det offentlige spildevandssystem, herunder renseanlæg, kloakledninger, brønde, pumpestationer, bassiner og overløbsbygværker m.v. I princippet skelnes der ikke længere mellem offentlige og private spildevandsanlæg, men mellem spildevandsanlæg, der ejes og drives af et spildevandsforsyningsselskab (Brønderslev Forsyning A/S) og andre spildevandsanlæg. For forståelsens skyld anvendes i nærværende spildevandsplan dog fortsat betegnelsen offentlig om det tidligere offentlige spildevandsanlæg, der som nævnt nu er ejet af Brønderslev Spildevand A/S. 1. juni 2011 15

Rollen som myndighed er også splittet op mellem kommune og statens naturstyrelser. Den samlede rollefordeling på spildevandsområdet er skematisk skitseret nedenfor: Kommune Statens naturstyrelse Spildevandsforsyningsselskabet Brønderslev Spildevand A/S Tilladelsesmyndighed: Meddeler tilladelse til udledning af spildevand fra både det offentlige spildevandsanlæg (spildevandsforsyningsselskabets) og private spildevandsanlæg. Endvidere tilladelsesmyndighed for etablering af nedsivningsanlæg og samletanke. Tilsynsmyndighed: Fører tilsyn med private spildevandsanlæg, og har som sådan mulighed for at påbyde nødvendige forbedringer efter miljøbeskyttelseslovens 30. Spildevandsplan: Udarbejder spildevandsplanen og sikrer at denne er ajourført. Vandplan: Skal udarbejde handleplan for gennemførelse af indsatser fastlagt i statens vandplaner Tilladelsesmyndighed: Meddeler tilladelse til udledning af spildevand fra større virksomheder, hvor statens miljøcentre også er godkendelses- og tilsynsmyndighed. Tilsynsmyndighed: Fører tilsyn med udledningerne fra det offentlige spildevandssystem og har som sådan mulighed for at påbyde nødvendige forbedringer efter miljøbeskyttelseslovens 30. Spildevandsplan: Forslag til spildevandsplanskal sendes i høring hos statens naturstyrelse, der har mulighed for at komme med udtalelse men skal ikke godkende spildevandsplanen og har i lighed med alle øvrige heller ikke klagemulighed. Vandplan: Udarbejder vandplan indeholdende bl.a. miljømål for vandområder og beskrivelse af de nødvendige indsatser for at nå målene. Ejer, driver og vedligeholder det offentlige spildevandssystem. Er som sådan også ansvarlig for overholdelse af udledningstilladelser. Er en udskillelse af den tidligere kommunale spildevandsforsyning 1. juni 2011 16

2 Planlægningsgrundlaget 2.1 Lovgrundlag Kommunen skal i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 32 udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand, som skal beskrive: Eksisterende og planlagte kloakområder og renseforanstaltninger. Områder hvor Byrådet (i lovgivningen benævnt kommunalbestyrelsen) er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvis, dvs. forhold omkring ind- og udtræden af spildevandsforsyningen. Kloakanlæggets tilstand samt planlagte fornyelser af dette. Eksisterende og planlagte rensekrav til ejendomme i det åbne land herunder ejendomme med nedsivning. Ved ejendomme i det åbne land forstås her ejendomme, som ikke er tilsluttet offentlig kloak. En tids- og økonomioversigt for de planlagte projekter. Administrationen af kommunens spildevandsforhold sker med udgangspunkt i følgende love, bekendtgørelser og vejledninger, som kan findes på hjemmesiderne www.retsinfo.dk og www.blst.dk. Love: Lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006 Lov om miljøvurdering af planer og programmer, jf. lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009. Lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb, lov om sommerhuse og campering m.v. og forskellige andre love, jf. lov nr. 564 af 24. juni 2005. Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 22. marts 2007. Lov om afgift af spildevand (Lovbekendtgørelse nr. 636 af 21. august 1998) Bekendtgørelser: Bekendtgørelse nr. 1448 af 11. december 2007 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Vejledninger m.v.: Vejledning fra Miljøstyrelsen 5/1999. Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Vejledning fra Miljøstyrelsen 3/2001. Betalingsregler for spildevandsanlæg. 1. juni 2011 17

2.2 Kommuneplan Brønderslev Byråd har den 26. maj 2010 endeligt vedtaget Kommuneplan 2009-2021 med tilhørende rammebestemmelser for lokalplanlægningen. Kommuneplanen beskriver de overordnede planer for og forventninger til udviklingen i Brønderslev Kommune og er således grundlaget for udarbejdelse af såvel lokalplaner som en række temaplaner (sektorplaner), bl.a. affaldsplan, vandforsyningsplan samt denne spildevandsplan. Spildevandsplanen er udarbejdet i overensstemmelse med kommunens rammebestemmelser for byudviklingen. Der er foretaget mindre afvigelser fra rammerne bl.a. i forbindelse med revision af spildevandsplanen. Typisk er rekreative arealer ikke medtaget i spildevandsplanen, selvom de er omfattet af kommuneplanrammerne. Da byudviklingen afhænger af behovet for salgbar jord og dermed af konjunkturudviklingen, kan det ikke eksakt angives, hvilke nye kloakoplande eller udvidelse af eksisterende oplande, der vil blive aktuelle i planperioden frem til år 2015. De planlagte oplandsudvidelser er fundet med udgangspunkt i kommuneplanen og fremgår af kortbilagene. I den efterfølgende tabel er vist de nye udlæg af bolig- og erhvervsområder i kommuneplanen: Område i kommuneplan Kvarternavn Areal [ha] Brønderslev, 01-B-39 Ådalen vest 2,0 Brønderslev, 01-B-34 Ndr. Omfartsvej 13,0 (Etape II Ådalen) Brønderslev, 01-B-38 Kornumgårdsvej syd 2,5 Dronninglund, 02-B-15 Moltkesvej II 3,0 Dronninglund, 02-B-14 Geråvej II 6,5 Dronninglund, 02-B-13 Asaavej 2,8 Dronninglund, 02-E-04 Ørsøvej 1,2 Hjallerup, 03-B-13 Tennisskoven syd 10,8 Hjallerup, 03-B-14 Markedspladsen I 3,5 Flauenskjold, 06-B-06 Mosensvej 1,4 Manna, 09-B-04 Bredningen 1,8 Serritslev, 10-B-05 Holtevej 3,0 I alt 51,5 Tabel 2.1 Nye bolig- og erhvervsområder i kommuneplan 2009-2021 1. juni 2011 18

2.3 Vandforsyningsforhold Spildevandsplanen skal tage hensyn til de gældende vandindvindings- og vandforsyningsplaner. Det betyder, at nedsivning af spildevand fra samlet bebyggelse kun må ske i områder, hvor nedsivningen ikke kan føre til forurening af grundvand, som anvendes eller planlægges anvendt til drikkevandsformål. Drikkevandsområder, det vil sige områder med særlig drikkevandsinteresse, fremgår af Regionplan 2005 (revideres i forbindelse med vandplanerne). I sådanne områder må nedsivning af spildevand kun etableres under forudsætning af, at bunden af nedsivningsanlægget placeres minimum 1 meter og helst 2,5 meter over den højeste grundvandsstand og det sikres, at jordbundsforholdene er egnede til nedsivning. Ved overvejelser om samlet nedsivning af spildevand skal der tages hensyn til bestemmelserne i regionplanen, 300 m beskyttelseszoner for vandboringer til drikkevand samt udlagte vandindvindingsområder med specifikke beskyttelseskrav. Individuel nedsivning af spildevand og regnvand sker i stor udstrækning for fritliggende ejendomme, hvilket efter Naturstyrelsens vurdering er en god løsning, hvis jordbunds- og grundvandsforhold samt hensynet til beskyttelse af grundvandet er i orden. 2.4 Miljøvurdering Spildevandsplanen er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer (jf. Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009), og Brønderslev Kommune skal vurdere, om der er behov for miljøvurdering af planen. Til det formål er planens indvirkning på miljøet screenet efter de kriterier, der er angivet i lovens bilag 2. Resultater af screeningen ses i bilag nr. 6. Screeningen har vist, at der skal gennemføres en miljøvurdering af spildevandsplanen. Hovedkonklusionerne fra miljøvurderingen er indarbejdet i nærværende spildevandsplan i kapitel 4. Miljøvurdering er desuden vedlagt i sin fulde længde som Bilag 9. 1. juni 2011 19

3 Vandmiljø overfladevand og grundvand 3.1 Generelt Langt størstedelen af spildevandet i kommunen, herunder overfladevand/regnvand fra befæstede arealer, udledes til overfladevand vandløb, søer eller kystvande også benævnt recipienter. Kun en mindre andel typisk husspildevand fra spredt bebyggelse i det åbne land nedsives. Udledningerne af spildevand fordeler sig på følgende typer: Udledninger fra offentlige og private renseanlæg Udledninger fra kloaksystemet under regn de såkaldte regnbetingede udledninger Udledninger fra virksomheder Udledninger fra hustanke (septiktanke o.l.) ved spredt bebyggelse i det åbne land De regnbetingede udledninger fordeler sig på overløb fra fælleskloaksystemer og separate regnvandsudledninger fra separatkloaksystemer. I fælleskloaksystemer er der kun et kloakrør, der skal aflede både spildevand fra de tilsluttede ejendomme og regnvand fra befæstede arealer. Da kloaksystemerne ikke kan dimensioneres så store, at de kan føre alt spildevand og regnvand fra et område under kraftig regn, er fælleskloaksystemet for at undgå overbelastninger forsynet med såkaldte overløbsbygværker, hvor en del af blandede spilde- og regnvand dirigeres væk fra kloaksystemet typisk til det nærmeste vandløb. I separatkloaksystemer føres spildevand og regnvand i hvert sit rør. Her er det kun spildevandet der føres videre til renseanlægget, mens regnvandet fra de befæstede arealer typisk udledes til det nærmeste vandløb. Der findes ikke særskilte spildevandsudledninger fra virksomheder i Brønderslev Kommune. Den hyppigste måde at håndtere spildevandet fra spredt bebyggelse i det åbne land på er ved nedsivning i jorden. Der er dog en del ejendomme, der udleder spildevandet via en bundfældningstank (septiktank/trixtank o.l.) enten direkte til vandløb eller via en drænledning til vandløb. Miljøpåvirkninger generelt Udledning af spildevand kan medføre forskellige påvirkninger af recipienterne. Groft sagt kan man sige, at spildevandets indhold af iltforbrugende stoffer (organisk stof) har størst betydning for påvirkningen af vandløb og mindre betydning for påvirkning af søer og kystvande. Udledningen af organisk stof medfører, at ilten i vandløbsvandet forbruges, hvilket forringer livsbetingelserne for fisk og smådyrsfauna i vandløbet. Derimod har udledningen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) mindre betydning for vandløbene, da opholdstiden i vandløbet normalt er så begrænset, at næringsstof- 1. juni 2011 20