nyhedsbrev fra københavns kommune DECEMBER 2009 AFFALD KBH MILJØBILENS KØREPLAN RIV UD OG GEM læs mere på BAGSIDEN Julens affald sådan skaffer du dig af med juletræet læs mere på side 2 HUS ELLER LEJLIGHED? ban vejen for skraldemanden læs mere på side 5
02 julens affald Farvel til dit juletræ Juletræer er en populær og hyggelig tradition i mange hjem. Men når grenene visner og træet begynder at drysse, skal juletræet ud af stuen igen. Juletræer kan lægges i nærheden af beholderen til dagrenovation lige efter jul og indtil udgangen af januar (de må ikke placeres, så skraldemændene ikke kan komme til dagrenovationsbeholderen). Er der mange juletræer, bliver de ikke fjernet på én gang, men over flere dage/uger. Juletræer, der skal fjernes sammen med dagrenovationen, må ikke være længere end 120 cm. Hvis dit træ er længere, skal det skæres over. Efter januar Efter januar skal juletræerne afleveres som haveaffald eller på en genbrugsstation. Adresser og åbningstider på genbrugsstationerne finder du på www.kk.dk/affald. Vær opmærksom på, at du ikke kan aflevere juletræer på nærgenbrugsstationerne. Glascontainere på juleferie År efter år er glascontainere i København blevet sprængt i luften i forbindelse med jul og nytår. Derfor sendes de mest udsatte nu på en lang juleferie helt ind i januar. Sidste nytår blev der sprængt 52 glascontainere i København. Det kostede 2 millioner kroner at rydde op og erstatte de sprængte containere. Derfor er 66 glasbobler nu sendt på en lang juleferie. Københavns Kommune har trukket 66 glascontainere hjem hen over jul og nytår for at undgå, at containerne bliver sprængt i tusind stykker med splintret glas i gaderne til følge. Tilbage efter nytår Problemet med sprængte containere er spredt over hele byen, men værst ser det ud i områderne Tingbjerg, Nørrebro, Nordvest og Christianshavn. Containerne er fjernet i perioden medio december 2009 til medio januar 2010. Også i år markerer vi de steder, hvor glascontainerne er fjernet med et piktogram med teksten: Containeren er tilbage efter nytår. Send stadig flasker til genbrug Borgerne i de udsatte områder kan aflevere flasker og drikkevareemballager af plast og metal på genbrugsstationer eller nærgenbrugsstationer eller gemme dem, til containerne atter er på plads. Glascontainere, der bliver stående, vil blive tømt oftere end normalt. HUSK Emballager med eksempelvis shampoo, eddike, terpentin eller andet farligt affald må ikke komme i glascontaineren.
Til kamp mod forkert sortering SORTER DIT AFFALD 03 Borgere i København sortér rigtigt! www.kk.dk/affald affaldshumor Store plakater på siderne af skraldebilerne opfordrer lige nu på humoristisk vis borgerne til at sortere deres affald. Ja til rigtig sortering Storskraldsforsøg på Amager, ny genbrugsstation på Østerbro og længere åbningstider på nærgenbrugsstationerne på Nørrebro. Københavns Kommune arbejder hele tiden for at give dig bedre mulighed for at sortere dit affald. VIDSTE DU? På byens skraldebiler kan du for tiden se en mand, der forsøger at proppe et køleskab ind i en glascontainer, og det er selvfølgelig ikke en historie fra det virkelige liv, men en påmindelse til alle om at tænke sig om, når de kommer ting i affaldsbeholderne. For selv om københavnerne er rigtig gode til at sortere, så kommer der stadig forkerte ting i beholderne. Med det til følge, at resten af indholdet i beholderen ikke kan genbruges eller genanvendes, fordi affaldstyperne skal være rene for at kunne genbruges eller genanvendes. Ingen pizzabakker i pappet Et eksempel er pap, som kan genanvendes helt op til 10 gange, hvis det ikke er forurenet. Det betyder fx, at der ikke må komme pizzabakker i papbeholderen, fordi der stort set altid sidder rester efter den fede pizza på låget. Inden pappet sendes videre til genanvendelse, står det nemlig presset sammen i store baller på op til 500 kilo i længere perioder, og ligger der madrester imellem, vil hele ballen bliver angrebet af mug og må i stedet brændes. 30 typer affald I de fleste gårde kan du sortere pap, papir, batterier og glas fra din dagrenovation, men er du klar på en tur til genbrugsstationen, kan du faktisk komme af med helt op til 30 forskellige typer affald. Tager du cyklen til den nærmeste nærgenbrugsstation, kan du aflevere 12 forskellige slags affald. Du kan læse mere om sortering af dit affald på www.kk.dk/affald. Københavns Kommune slår snart dørene op til en helt ny grøn genbrugsstation på Østerbro. Borgervænget Genbrugsstation. De to nærgenbrugsstationer på Nørrebro har udvidet åbningstiderne og holder fremover åbent tirsdag og torsdag fra 13.00-18.00 og lørdag fra 9.00-15.00. Tingbjerg Nærgenbrugsstation vil i løbet af januar være oppe på fuld drift, efter at dele af den nedbrændte. Genopbygningen er ved at være færdig, og så kommer stationen også til at have udvidede åbningstider.
04 TIL DIG DER BOR I LEJLIGHED Fra nabo til nabo: Byttehjørnet rykker ind i de københavnske gårde Et nyt initiativ gør det nemt for naboer at genbruge hinandens ting. 10 gårde deltager i Københavns Kommunes pilotprojekt Byttehjørnet. Mange gode og brugbare ting bliver kasseret og ender som affald i stedet for at blive genbrugt. Det vil Københavns Kommune gøre noget ved med et nyt initiativ. I december måned etableres der Byttehjørner i 10 udvalgte etageejendomme/gårde i København. Byttehjørnet er et afgrænset område, hvor beboerne kan aflevere brugbare ting, de ellers ville have smidt ud - og hvor beboerne kvit og frit kan hente ting fra. I første omgang er der tale om et pilotprojekt, hvor idéen afprøves. Hvis projektet bliver en succes, vil ordningen blive udvidet til flere ejendomme/gårde i København. Læs mere Du kan læse mere om Byttehjørnet på www.kk.dk/affald. Hvis du har spørgsmål, idéer eller kommentarer til Byttehjørnet, er du velkommen til at kontakte Affaldsområdet i Center for Miljø, Københavns Kommune på 33 66 59 22 eller skrive til miljoe@tmf.kk.dk. Byttehjørnet er beboernes eget. Her er der mulighed for at give brugbare ting videre til din nabo. Fusere skal på genbrugsstationen Når festfyrværkeriet er slut, og vi alle er kommet godt ind i det nye år, så bliver det dagen derpå, og det afbrændte fyrværkeri fra nytårsfesten skal fjernes fra gårde, gader og haver. Fyrværkeriaffald fjernes med en skovl og puttes i en spand. Affald fra afbrændt fyrværkeri afleveres med dagrenovationen. Men fusere er farligt affald, som kun må afleveres på genbrugsstationen. Fyrværkeri i december Er du ikke professionel fyrværkerimester, må du kun skyde krudt af fra 1. december til og med 5. januar. Reglerne omfatter dog ikke småt fyrværkeri som for eksempel stjernekastere og knaldperler. Tjek fyrværkeriet På Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside www.sik.dk/forbrugere/ Fyrvaerkeri kan du tjekke, om de forskellige typer fyrværkeri er godkendt. Det er vigtigt, idet meget ulovligt fyrværkeri ikke kun er farligt, men også kan indeholde bly og andre stoffer, der er meget skadelige for miljøet.
TIL DIG DER BOR I HUS 05 Giv skraldemanden en hånd Når skraldemanden skal ind og hente dit affald, er der en del ting, som du både kan og skal gøre, for at affaldet bliver hentet. Der må ikke være glat, og adgangsvejen skal være fri for cykler, barnevogne og lignende. Nedhængende grene og hækken skal være klippet, og der skal være en krog på lågen, så den kan holdes åben, når beholderne skal trækkes ud til skraldebilen. Og så skal du også sørge for, at håndtagene på dine affaldsbeholdere vender ud mod skraldemanden. På den måde slipper skraldemanden nemlig for at vride ryggen, og hans arbejde bliver mindre belastende. Byens skraldemænd tømmer de københavnske affaldsbeholdere 3 millioner gange på et år. bor du i hus, så husk Billedtekst At du skal stille beholdere med papir og haveaffald frem ved skel senest klokken 6.00 på dine faste indsamlingsdage. Det er også dit ansvar, at beholderne bliver trukket tilbage på plads, når de er tømt. Har du en rød boks til dit farlige affald, skal den også stilles frem, så den kan ses fra havelågen. Du kan finde dine faste indsamlingsdage på www.kk.dk/affald. NB: Beholderne må ikke stilles helt ud på fortovet. Hvis sneen kommer, skal du også huske at rydde sne/is væk, og strø grus hele vejen fra kørebanen, ind gennem port eller havelåge og frem til affaldsbeholderne. at den ryddede bane skal være mindst en meter bred. at der skal være gennemgang i eventuel snevold langs kantsten/vejbane. at der ikke må være glat. Er du i tvivl om dit ansvar, så tjek reglerne for snerydning på www.kk.dk/vinter.
06 Nyt fra Affald KBH SKRALDe bilerne SKIFTER FARVE Glasbilerne er blevet blå De sidste to måneder har det været blå skraldebiler, der kører rundt og tømmer gadens glasbobler. Dermed er den første private renovatør kommet på banen i Københavns Kommune. Den nye renovatør M. Larsen A/S får hjælp af de garvede glasskraldemænd fra R98, så det er altså kun farven på bilerne, der er ændret, skraldemændene er de samme. Overtager indsamlingen I det nye år kommer endnu en ny spiller på banen. Det er firmaet City Renovation A/S, der for fremtiden skal hente affaldet i Valby, Vanløse, Brønshøj-Husum og Bispebjerg. Oveni overtager firmaet også indsamlingen af haveaffaldet i hele kommunen. Hos City Renovation vil det også være skraldemænd, der tidligere arbejdede for R98, som sidder bag rattet i skraldebilerne og springer ud og tømmer affaldsbeholderne. Østerbro og Nørrebro i næste runde I slutningen af januar 2010 kan private firmaer give tilbud på indsamlingen af affaldet på Østerbro og Nørrebro. Så også her kan det være, at bilerne kommer til at skifte farve. I 2011 vil det så være Indre By og Amager, som efter planen står for tur. At affaldet overhovedet er sat i udbud, skyldes de gældende konkurrenceregler. Gør som du plejer Tilbage i 2006 overtog Københavns Kommune al kommunikation med byens borgere om affald og affaldsordninger. Og den opgave vil også i fremtiden ligge hos kommunen. Det betyder, at du stadig skal kontakte Affaldsservice, hvis du har generelle spørgsmål om affald og den daglige drift. Det er også fortsat kundeteamet, der besvarer spørgsmål om registrering, betaling og lignende. Du kan finde telefonnumre, mailadresser og kommunens hjemmeside nederst på denne side. Layout: TMF GRAFISK DESIGN. foto: Thorkild A. Christensen (forside), Søren Weile, Nicky Bonne, Christian Alsing, Emil Ballegaard, Mogens Hansen. Ansv. redaktør: Områdechef Jens Purup, Københavns Kommune. papir bli r til papir Center for Miljø Kalvebod Brygge 45 Postboks 259 1502 København V affald@tmf.kk.dk www.kk.dk/affald Mail til redaktionen affaldsnyt@tmf.kk.dk Affaldsservice Call center 70 10 33 88 # 2 Hvis du har generelle spørgsmål om affald og daglig drift. Kundeteam 70 10 33 88 # 1 Hvis du har spørgsmål om registrering, betaling el.lign.
farligt AFFALD Miljøbilen kommer til dig Farligt affald kan skade miljøet og menneskers sundhed, hvis det ikke håndteres korrekt. Derfor er det vigtigt, at farligt affald bliver afleveret via kommunens ordninger. Miljøbilen har stoppesteder rundt om i byen og indsamler efter en fast ruteplan farligt affald fra dig og dine naboer. Her får du køreplanen for 2010, og du kan også læse om de andre ordninger for farligt affald, der findes i Københavns Kommune. Det er vigtigt, at du sorterer dit farlige affald fra og får det afleveret til en skraldebil, der er beregnet til at håndtere det på den bedst tænkelige måde. Ved Miljøbilen kan du også få personlig vejledning, hvis du er i tvivl om, hvad der er farligt affald, og hvordan du bør opbevare det, så børn og husdyr ikke kommer i nærheden af det. Hvis du har farligt affald, så må du ikke blande det sammen, hvis det fx er maling og kemikalier. Det er bedst, hvis du lader det blive i den oprindelige beholder, så man kan se, hvad det er. Stil det gerne i en lukket boks, så ingen uforvarende kommer i nærheden af det. Hvis du ikke kan vente til Miljøbilen kommer, kan du aflevere det til nærmeste genbrugsstation eller til én af nedenstående ordninger. Du skal være opmærksom på, at du kan komme af med op til 25 liter/kg kemikalieaffald pr. aflevering på genbrugsstationen. Hvis du bor på Nørrebro, kan du aflevere dit farlige affald på nærgenbrugsstationerne i Møllegade og Gartnergade. Du finder Miljøbilens køreplan på bagsiden. ANDRE ORDNINGER Viceværtordningen Etageejendomme kan tilslutte sig en "Viceværtordning". Det betyder, at beboerne kan aflevere deres miljøfarlige affald til viceværten, som herefter ringer efter Miljøbilen, når en større mængde miljøfarligt affald er indsamlet. Viceværten kan få udleveret et skab til at opbevare det farlige affald i, indtil Miljøbilen kommer forbi og henter det. Den røde boks De fleste villaer og rækkehuse har fået udleveret en rød boks til farligt affald. På undersiden af boksens låg står der, hvilke typer farligt affald der må opbevares i den. Boksen bliver tømt fire gange om året og skal stilles frem til skel på tømmedagene, så skraldemanden kan se den fra fortovet. Du skal også vide, at: de fleste farvehandlere tager imod malingrester m.v. apotekerne tager imod medicinrester og kanyler. en lang række forretninger tager imod batterier. Det er her vigtigt at understrege, at alle batterityper fortsat skal afleveres til specialbehandling. Læs mere om farligt affald på www.kk.dk/affald
miljøbilens køreplan stoppesteder og datoer 2010 København Ø Den 1. tirsdag i måneden 16.00-17.10 skt. Kjelds Plads ved Bryggervangen 17.30-18.40 Århus Plads ved Århusgade 19.00-20.00 Holsteinsgade ved Lipkesgade Datoer 05.01 02.02 02.03 06.04 04.05 01.06 06.07 03.08 07.09 05.10 02.11 07.12 Brønshøj og Husum Den 3. tirsdag i måneden 16.00-17.10 Kobbelvænget ved Arildsgård 17.30-18.40 Frederikssundsvej ved Husumvej 19.00-20.00 Brønshøj Torv Datoer 19.01 16.02 16.03 20.04 18.05 15.06 20.07 17.08 21.09 19.10 16.11 21.12 København V Den 2. mandag i måneden 16.00-16.45 godsbanegade ved Dybbølsgade 17.00-17.45 enghave Plads ved Haderslevgade 18.00-18.45 Jerichausgade ved Ny Carlsberg Vej 19.00-20.00 Vesterbros Torv Datoer 11.01 08.02 08.03 12.04 10.05 14.06 12.07 09.08 13.09 11.10 08.11 13.12 Valby Den 2. tirsdag i måneden 16.00-17.10 Ålholm Plads 17.30-18.40 Valby Tingsted 19.00-20.00 Toftegårds Plads Datoer 12.01 09.02 09.03 13.04 11.05 08.06 13.07 10.08 14.09 12.10 09.11 14.12 København K Den 3. mandag i måneden 16.00-16.45 gråbrødre Torv 17.00-17.45 Israels Plads ved Vendersgade 18.00-18.45 Høyensgade ved Øster Søgade 19.00-20.00 Christianshavns Torv Datoer 18.01 15.02 15.03 19.04 17.05 21.06 19.07 16.08 20.09 18.10 15.11 20.12 hvad ER FARLIGT affald Amager Den 4. mandag i måneden 16.00-17.10 amager Centret ved Reberbanegade 17.30-18.40 Brydes Alle ved Hørhusvej 19.00-20.00 Leifsgade ved Gunløgsgade Datoer 25.01 22.02 22.03 26.04 24.05 28.06 26.07 23.08 27.09 25.10 22.11 27.12 København NV Den 4. tirsdag i måneden 16.00-17.10 Utterslev Torv 17.30-18.40 Hovmestervej ved Grundtvigskolen 19.00-20.00 Mågevej ved Rørsangervej Datoer 26.01 23.02 23.03 27.04 25.05 22.06 27.07 24.08 28.09 26.10 23.11 28.12 Vanløse og København SV Den 4. onsdag i måneden 16.00-17.10 Åbakkevej ved Sallingvej 17.30-18.30 Vanløse Station ved Katrinedalsvej 19.00-20.00 Mozarts Plads Datoer 27.01 24.02 24.03 28.04 26.05 23.06 28.07 25.08 22.09 27.10 24.11 22.12 NB! Denne udgave af miljøbilens køreplan erstatter den folder, som du tidligere år har modtaget med posten, men du kan stadig finde tider og stoppesteder på www.kk.dk/ affald. Listen er eksempler på farligt affald og ikke fyldestgørende. Hvis du er i tvivl, om et produkt er farligt affald, kan du kontakte din vicevært eller Københavns Affaldsservice på 70 10 33 88. Du kan også finde mere info på www.kk.dk/affald. A Acetone Afkalkningsmidler Akkumulatorer B Baser Batterier (alle typer) Bekæmpelsesmidler *) Benzin Bil- og bådvedligeholdelsesmidler Blegemidler Bums C Cellulosefortynder D Denatureret sprit Desinfektionsmidler E Eddikesyre El-sparepærer F Fikservæske Fluemidler *) Fortynder Fotofilm, -negativer og -papir Fremkaldervæske Frostvæsker Fugemasse *) G Glykol Gulvpolish Gødningsmidler H Havegødning Hobbykemikalier Hårfarve og blegemidler I Insektmidler *) K Kaustisk soda Kit Kviksølvlamper og -termometre Kølervæske L Lak og lakfjerner *) Lampeolie Lavenergipærer Lightergas Lim *) Loddevand Lysstofrør (Tændspolen) Låsespray *) M Maling og malingsfjerner *) Metalpudsemidler Mosmidler *) Motorrens Muldvarpegift Musegift *) Myggebalsam Myregift Møbelolie Møbelpolish N Natronlud *) Neglelak og neglelakfjerner O Olie Oliefiltre Ovnrens P Petroleum Pletfjerner Printerpatroner Propylalkohol Pudsemidler R Rengøringsmidler Rensebenzin Rottegift *) Rustfjerner S Salmiakspiritus Salpetersyre Saltsyre Smøremidler Solution Spartelfarver Spildolie Spraydåser *) Sprinklervæske Sprit Stoftrykfarver og kemikalier Svampebekæmpelsesmidler T Tekstilimprægneringsmidler Terpentin *) Tetraklorkulstof Toiletrens Tonefarve Trichlorethylen Træbeskyttelsesmidler *) Træsprit Tuschpenne Tændmidler U Ukrudtsmidler * Noget farligt affald er så skadeligt for miljøet, at den tomme emballage også skal afleveres som farligt affald. Ofte er der på emballagen et faresymbol. RIV UD OG GEM