NORDISK MINISTERRÅD København den 5 marts 2003 Sekretariatet BW/DSK

NORDISK MINISTERRÅD København den 5 marts 2003 Sekretariatet BW/DSK GODKENDT REFERAT FRA MØDE I EMBEDSMANDSKOMITÈEN FOR MILJØSPØRGSMÅL, (EK-M), KØBENHAVN DEN 17 FEBRUAR 2003 Lars-Erik Liljelund var ordfører på mødet. 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt med tilføjelse af et punkt under øvrige spørgsmål angående et svensk forslag til et nordisk taxonominitiativ vedrørende kortlægning af kortlægning af nordens vilde flora og fauna. 2. Opfølgning/evaluering af miljøhandlingsprogrammet Tine Utzon-Frank præsenterede et forslag til proces og indhold samt tidsplan for opfølgning/evaluering af miljøhandlinsgprogrammet. Forslaget tager udgangspunkt i den diskussion der har været på tidligere møder i EK-M/AU. Miljøhandlingsprogrammet MHP evalueres ved at der i tæt samarbejde med arbejdsgrupperne udarbejdes en vurdering vedrørende gennemførelsen af miljøhandlingsprogrammet. Vurderingen skal indeholde en klar beskrivelse af, hvilke konkrete faglige og politiske resultater, der har været med til at opfylde de konkrete emner i MHP s kap. 4 med hensyn til mål, aktiviteter og forventede resultater. Endvidere skal udarbejdes en liste over de nordiske indspil i internationale forhandlinger, møder og lign., en liste over informationsaktiviteter samt en vurdering af de rapporter, brochurer og lign., som er blevet trykt i perioden 2001-03. EK-M besluttede, at godkende proces, tidsplan og indhold for evaluering af miljøhandlingsprogrammet. Der udarbejdes skema og lister til arbejdsgrupperne samt et paradigma for udfyldelsen af disse i samarbejde med NFK gruppen. AU bemyndiges til at følge og styre processen. 3. Virksomhedsberetninger Tine Utzon-Frank præsenterede arbejdsgruppernes virksomheder i forhold til virksomhedens konkrete faglige og politiske resultater, miljøhandlingsprogrammets mål, aktiviteter og forventede resultater, fremhævelse af vigtige aktiviteter for gruppen samt informationsvirksomhed. Der er behov for at arbejde videre med at synliggøre virksomheden og dens resultater, især i forhold til den halvdel af grupperne, som ikke er lykkedes med, at tydeliggøre de faglige og politiske resultater eller forholde sig til opfyldelse af miljøhandlingsprogrammet med konkrete resultater samt i forhold til mål og forventede resultater. 1

Arbejdsgrupperne har initieret samarbejde med andre grupper og ser det som en vigtigt del af virksomheden. Af virksomhedsberetningen skal det også fremgå, hvilke resultater grupperne har arbejdet med i forhold til EK-M og MR-M, samt hvilke aktiviteter der er prioriteret det pågældende år. Information skal være en vigtig del af virksomheden og skal foretages i tråd med den nye informationsstrategi. EK-M besluttede, at godkende arbejdsgruppernes virksomhedsberetninger med følgende bemærkninger: For at sikre en klarere og mere ensartet afrapportering af virksomheden udarbejder sekretariatet et virksomhedsberetningsparadigma, der skal sikre at grupperne rapporterer: kort sammenfatning om årets vigtigste politiske resultater konkrete faglige og politiske resultater opfyldelse af gruppens arbejde i forhold til miljøhandlingsprogrammets mål og forventede resultater indspil til EK-M og MR-M indspil til internationale forhandlinger informationsvirksomhed opfyldelse af formandskabsprogram EK-M tog oversigten over miljøsektorens publikationer under år 2002 til efterretning. 4. Opfølgning af Norrback Rapporten Styrkelse og forenkling af de nordiske aftaler Jonas Ebbeson fra Stockholms universitet præsenterede sit forstudie omkring den nordiske miljøbeskyttelseskonvention. Centrale spørgsmål i forstudiet er, hvor relevant konventionen er i dag, om den har gjort sit. om den bør udvikles samt om der findes nye styremidler, temaer, beslutningsprocesser eller principper som burde indgå i den nordiske miljøbeskyttelseskonvention. Miljøbeskyttelseskonventionen indeholder følgende 4 grundprincipper: Myndigheter och domstolar i de fyra länderna, som bedömer miljöskadliga verksamheters tillåtlighet, måste likställa miljöskyddet i grannländerna med det egna miljöskyddet. Staterna skall underrätta varandra i samband med prövningsprocesser avseende verksamheter som kan medföra gränsöverskridande effekt av betydelse. De fyra staterna har rätt att deltaga i varandras miljöbeslutsprocesser genom särskilt utpekade myndigheter, med syfte att tillvarata sina respektive miljöskyddsintressen. 2

Den som kan drabbas av gränsöverskridande störning har rätt att i verksamhetslandet föra talan och deltaga i miljöbeslutsprocesser i samma utsträckning som rättssubjekt i det landet. EK-M besluttede, at man ville fortsætte dialog nationalt med sine jurister og eksperter og vende tilbage til konventionen i forbindelse med EK-M s sommermøde i juni. Lovharmonisering Som opfølgning af Norrback rapporten havde sekretariatet anmodet sektorens 5 miljøarbejdsgrupper om at tilkendegive harmonisering/forskelle på deres respektive arbejdsområder herunder behovet for lovharmonisering. Af gruppernes redegørelse fremgår det, at en stor del af lovgivningen allerede er harmoniseret på grund af EU/EØS aftalen. Samtidig påpeger grupperne, at der kan være naturlige årsager til forskelle i lovgivningen og at mangel på lovharmonisering ikke altid kan ses som en barriere i det nordiske samarbejde. Endvidere påpegede grupperne, at de kan drage stor nytte af det nordiske samarbejde ved implementering af EU direktiver, særligt når det gælder udveksling af information og erfaring. EK-M besluttede at lade formandskabet i samarbejde med sekretariatet udarbejde et udkast til svarskrivelse fra miljøsektoren til samarbejdskomitéen. Sverige svarer som formand for EK-M. Svarskrivelsen vil tage udgangspunkt i, at der på miljøområdet allerede finder en del lovharmonisering sted ikke mindst grundet EU samarbejdet, men at der også findes områder indenfor miljølovgivningen, hvor det ikke vil være relevant med lovharmonisering. Miljøsektoren vil derfor fremover fortsætte med lovharmonisering, hvor det findes relevant, men at sektoren i øvrigt ikke finder, at der foruden nærværende henvendelse til arbejdsgrupperne, er behov for en nærmere redegørelse omkring behovet for lovharmonisering. 5. Præsentation af udredning om miljøinitiativ for børn og unge Det svenske formandskab præsenterede Nina Grandells udredning om miljøinitiativ for børn og unge. Målsætningen for initiativet er at få identificeret miljøprogrammer med offentlig støtte for børn og unge i de nordiske lande, som kunne være relevante at nyttiggøre i de øvrige lande. Videre skal projektet medvirke til at skabe større bevidsthed omkring miljøet og det nordiske samarbejde hos børn og unge. For det videre arbejde med miljøinitiativ for børn og unge foreslås der følgende i udredningen: 1. Denna förstudie utvecklas, kompletteras med ytterligare material och kan användas som en handbok att söka material för miljöfostran med barn. Bristen i en sådan rapport är att den snabbt blir förlegad. 2. Myndighetssamarbetet fördjupas och effektiva resurser sätts in på att utveckla det nationella systemet, där de övriga nordiska ländernas erfarenheter tillvaratas. 3. Resurser sätts in på att införliva den fysiska arealanvändningen som en del av miljöfostran. Detta bör närmast ske i förskola/skola för att nå möjligast många barn. Det här är ett område där de nordiska länderna med sin likartade planeringsbakgrund har mycket att ge varandra. 3

4. Det nordiska Internetmaterialet inom detta område ses över och länkar till viktiga nordiska webbsidor byggs upp. 5. Med hjälp av eventuellt en enkätundersökning försöker man kartlägga viktiga projekt och aktioner som kunde spridas till en bredare krets. Förfrågan skulle inte enbart rikta sig till myndigheter utan också till NGO. EK-M stillede sig positivt til de danske forslag særlig idéen om en internetside og besluttede, at anmode AU samt NMRS om at gå ind i en dialog med undervisningssektoren for at følge op på sagen med henblik på orientering til EK-M sommermøde. 6. Seminar om miljø og helse i Malmø 13-14 januar 2003 Som opfølgning af miljøhandlingsprogrammets målsætninger om øget fokus på miljø og helse i det nordiske miljøsamarbejde blev afholdt et seminar om miljø og helse den 13-14 januar 2003 med 54 deltagere bl.a. fra AU, arbejdsgrupperne, berørte sektorer i NMR samt et antal eksterne aktører på området. Det svenske formandskab præsenterede resultaterne af seminariet. I hovedkonklusionerne fra seminaret refereres der til vigtigheden af politisk opfølgning, tværsektorielt samarbejde samt informationsudveksling. Endvidere nævnes følgende konkrete projektidéer: - Lokal Agenda 21, samarbejde omkring miljø og helse i nærområderne - Luftforureninger med særlig fokus på partikler i forbindelse med revideringen af Göteborgprotokollen - Holdbar mobilitet i relation til infrastruktur, miljø og helse - Børn, helse og friluftsliv i Baltikum EK-M besluttede at anmode AU om at arbejde videre med samtlige forslag herunder kemikalier med henblik på at kunne præsentere et oplæg for EK-M på deres sommermøde samt muligvis på nærområdeseminariet i St. Petersburg i april. Sekretariatet blev ved samme lejlighed anmodet om at kontakte helsesektoren i forberedelsen. 7. Nærområdeseminar i St. Petersburg 24-25 april 2003 Formålet med nærområdeseminaret i Tallinn den 27 september 2002, som var en forløber for seminariet i St. Petersburg, var at introducere arbejdsgrupperne for målsætningerne omkring nærområdet, formidle erfaringsudveksling omkring det hidtidige samarbejde med nærområderne samt på sigt at få flere aktiviteter i gang. AU diskuterede i december struktur og indhold for det planlagte opfølgningsseminar i St. Petersburg og besluttede at foreslå, at Den Nordlige Dimension bliver seminarets overordnede tema, herunder det nordiske miljøsamarbejde. Seminaret vil blive gennemført i to dele, henholdsvis en generel diskussion om Den Nordlige Dimension og en mere konkret diskussion om projektsamarbejde. Seminaret vil blive et vigtigt indspil til EU-Kommissionens pågående arbejde med en ny handlingsplan for Den Nordlige Dimension 2004-2006. For så vidt angik den mere konkrete del af seminariet havde sekretariatet modtaget en række indspil fra arbejdsgrupperne om mulige konkrete samarbejdsområder eller temaer. 4

Deltagerantallet forventes omkring 80 personer og man vil invitere repræsentanter fra de baltiske lande og Rusland, herunder repræsentanter fra generalkonsulenterne og relevante regionale organisationer. Endvidere forventes EU-Kommissionen at deltage. EK-M besluttede at afsætte 200.000 DKK til afholdelse af seminariet. Det blev oplyst, at alt det praktiske for seminariet er på plads, således er der reserveret hotel, lokaler, tolke m.v. EK-M diskuterede den videre planlægning af nærområdeseminariet, og besluttede at godkende udkast til program. 8. Opfølgning af det svenske formandskabsprogram Sveriges formandskabsprogram blev præsenteret på Nordisk Råds session i Helsinki. Sekretariatet har anmodet arbejdsgrupperne om at analysere programmet med hensyn til deres respektive arbejdsområder samt følge op på det indenfor gruppernes respektive arbejdsområder. Grupperne kan søge ekstra midler fra EK-M s dispositionskonto for igangsættelse af projekter som direkte følger op på formandskabsprogrammet. Det svenske formandskab planlægger to konferencer, den ene omkring miljøteknologi og den anden med fokus på NGO ere og offentlighedens viden om samt deltagelse i det nordiske samarbejde Endelig vil den svenske miljøminister foreslå endnu en seminar om Lokal Agenda 21 som opfølgning af WSSD. Afslutningsvis tog EK-M brevet til arbejdsgrupperne til efterretning. 9. Opfølgning/evaluering af strategien for bæredygtig udvikling Sekretariatet redegjorde for arbejdet med opfølgning/evaluering af strategien for bæredygtig udvikling. Forhandlingsgruppe 2003-04 I løbet af 2004 skal der udarbejdes et forslag til revision af strategien, som forelægges de relevante beslutningstagere. Samarbejdsministrene vedtog derfor den 30 oktober, at der nedsættes en forhandlingsgruppe med Sverige som formand indtil udgangen af 2004. Hvert land har udnævnt 2 repræsentanter og de selvstyrende områder hver sin repræsentant til at indgå i forhandlingsgruppen vedrørende revisionen af strategien samt andre opfølgningsopgaver. Forhandlingsgruppen har ansvaret for at forhandle revisionen af strategien. Den økonomiske og den sociale dimension skal indgå med større vægt i den reviderede strategi. Strategien skal bidrage til at styrke og påvirke de relevante internationale processer. Alle relevante sektorer og tværsektorielle indsatsområder skal indgå i strategien. Strategien skal fastsætte mål og indsatser for perioden 2005 08. Forhandlingsgruppen skal forelægge et færdigforhandlet forslag til revideret strategi for MR- Sam i foråret 2004 med henblik på, at strategien skal forelægges som et ministerrådsforslag på Nordisk Råds session ultimo 2004. Mandatet udløber den 31. januar 2004. 5

Departementsråd Sture Persson er formand for gruppen, der har sit konstituerende møde den 18. februar i Stockholm. NSK drøftelse af anvendelse af budgettet På MR-M s sommermøde 2002 præsenterede den danske minister et forslag til et nyt koncept for anvendelse af BU-puljen. Forslaget indebærer at der indenfor rammerne af BU-strategien defineres nogle mere specifikke og afgrænsede temaer for de projekter, der skal gennemføres. Miljøministrene besluttede at forelægge forslaget for samarbejdsministrene, som et fælles forslag fra de nordiske miljøministre. Forslaget fra miljøministrene blev diskuteret på NSK mødet den 9 december 2002. På baggrund af drøftelser i de relevante sektorer i Nordisk ministerråd indstillede sekretariatet til NSK, - at puljens formål om at initiere og bidrage til, at strategien forankres bredt i de berørte sektorer og tværsektorielt opretholdes - at samarbejdsministrenes hidtidige kriterier opretholdes. Ansøgningen skal opfylde kravet om nordisk nytte, udgøre en direkte opfølgning af strategien, være forankret i den/de ansvarlige sektor/er, samfinansieres af den/de berørte sektor/er med mindst 50 %, udgøre merværdi; løftestangsprincippet samt at der vil blive lagt vægt på, at ansøgningen er tværsektoriel, ny og/eller innovativ og såvidt muligt indeholder og/eller integrerer de tre komponenter af holdbar udvikling (miljø/økonomi/social) - at kriterierne suppleres med, at fokusering mod international gennemslagskraft vægtes positivt - at sektorerne selv vælger, om de vil anvende udbudsmodellen NSK godkendte forslaget. Imidlertid blev forslaget til de 4 temaer for prioritering ikke diskuteret i detaljer på mødet, men NSK godtog sekretariatets oplæg som helhed. Formandskabet for NSK anmodede om at man vurderede henvendelsen fra MR-M på ny. Afslutningsvis oplyste sekretariatet, at man forventer at gøre temaet bæredygtig udvikling genstand for en temadiskussion på samarbejdskomitéens møde enten i juni eller i august. Seminar om opfølgning af strategien, København den 14.- 15. januar 2003 Formålet med seminaret var at skabe - En øget viden om forventninger og krav til indsatsen vedrørende opfølgningen af strategien Bæredygtig udvikling En ny kurs for Norden 2001-2004. - En konstruktiv dialog om problemstillinger og udviklingsmuligheder i det videre nordiske samarbejde med bæredygtig udvikling set i et nationalt, regionalt og internationalt perspektiv. - Et styrket udgangspunkt for implementeringen og revisionen af strategien. Målgruppen var nøglepersoner i den nordiske og nationale opfølgning af strategien om bæredygtig udvikling. På agendaen var der den første dag en diskussion af de internationale signaler som påvirker arbejdet med bæredygtig udvikling i Norden, herunder specielt resultaterne fra Verdenstopmødet i Johannesburg, OECD og EU. På anden dagen diskuterede man, hvordan Norden kan bidrage videre til bæredygtig udvikling, og hvilke 6

indsatser der blev gjort i næringslivet, i kommuner og lokalsamfund samt på økonomi- og socialområdet. Der var indlæg om NGOernes perspektiver på samarbejdet og indsatsen. ProSus Norge har lavet en rapport fra seminariet. Rapporten vil blive tilsendt AU/EK-M for orientering. Indikatorer Arbejdet med at opdatere indikatorrapporten, hvor den danske Miljøstyrelse er pennefører, forløber frem til den 4. marts, hvor den skal præsenteres og forventes godkendt af NSK/MR- SAM. Rapporten skulle kunne adviseres på EU- Rådsmødet om miljø i de nordiske ministres indlæg. Den endelige udgave forventes at forelægge til præsentation på EU forårstopmødet i Athen den 21. marts. Det bemærkes i denne sammenhæng at det græske formandskab har besluttet at indikatorer skal indgå som emne på forårstopmødet. Udkastet, som skal diskuteres på forhandlingsgruppens møde den 18 februar, blev uddelt på mødet. Rådgiver stilling Sekretariatet oplyste at samarbejdsministrene har besluttet at oprette en permanent rådgiverstilling for området bæredygtig udvikling. Stillingen vil blive slået op i april. EK-M tog orienteringen fra sekretariatet til efterretning. 10. Forberedelse for MR-M mødet EK-M gennemgik dagsorden for MR-M mødet. 11. Mødeplanlægning Sverige orienterede om planerne for EK-M s sommermøde som arrangeres den 2-3 juni 2003 i Stockholm s skærgård. På dagsordenen for dette møde forventes følgende emner: Opfølgning/evaluering af miljøhandlingsprogrammet, den nordiske miljøbeskyttelseskonvention, opfølgning af miljøinitiativ for børn og unge, opfølgning af det svenske formandskabsprogram, orientering fra nærområdeseminariet i St.Petersburg, NEFCO s miljøudviklingsfond samt forberedelse af MR-M mødet den 28-29 august 2003. Det er foreløbigt besluttet af afholde EK-M s efterårsmøde den 28 oktober og MR-M s efterårsmøde den 29. oktober begge i forbindelse med Nordisk Råds session i Oslo, som finder sted den 28-30 oktober 2003. 12. Øvrige spørgsmål Norden en samarbejdende region Sekretariatet orienterede om en redegørelse udarbejdet i ministerrådet om Nordisk ministerråds samarbejde med andre internationale organisationer, som er virksomme i Norden og dets naboområder. Redegørelsen indeholder 7 konkrete forslag om ministerrådets samarbejde, arbejdsrutiner samt informationsformidling til øvrige internationale organisationer i regionen (Østersørådet, 7

Barentsrådet samt Arktisk Råd), herunder EU samt forslag til opfølgning af de konkrete forslag. Det vurderes, at forslagene vil kunne bidrage til effektivisering og videreudvikling af samarbejdet mellem Nordisk Ministerråd og andre regionale samarbejdsorganisationer i Norden og dets nærområder med henblik på at skabe øget nordisk nytte, at fremme fælles nordiske interesser samt opnå, at Nordisk Ministerråds ressourcer udnyttes med bedst mulig synergi. EK-M tog redegørelsen til efterretning. NEFCO udredning af miljøudviklingsfonden Sverige orienterede om udredningen angående evaluering af Nordisk miljøudviklingsfond (NMF), som er udarbejdet af en ekstern norsk konsulent. Rapporten foreligger som et udkast, som NEFCO s bestyrelse vil behandle på deres møde i marts. Rapporten vil blive præsenteret på EK-M s sommermøde. Taxonom Sverige orienterede om det nordiske taxonominitiativ, hvor det svenske miljødepartement netop har sendt skrivelse til de øvrige nordiske lande med anmodning om, at der udpeges nationale repræsentanter til arbejdet med at kortlægge Nordens vilde flora og fauna. Fristen for at udpege personer til gruppen er fastlagt til den 28 februar. Navnene på repræsentanterne bedes meddelt Mats Ekenger. I skrivelsen informeres endvidere om, at første møde i gruppen afholdes den 10 april hos ArtDatabanken ved Sveriges landbrugsuniversitet i Uppsala. 8