Plejecentre Velkommen Til Fårevejlecentret
Information til nye beboere og pårørende Indhold: 1. Velkommen til Fårevejlecentret 2. Fårevejle plejecenterets mål 3. Fårevejle plejecenterets historie 4. For at få en bolig 5. Fårevejle plejecenter indeholder. 6. Ved indflytning. 7. Økonomi. 8. Pension. 9. Betaling for ophold. 10. Kostbakke. 11. Tøjvask. 12. Vinduespudsning. 13. Rengøringsartikler/toiletartikler / husholdningsartikler. 14. Aktivitetskassen. 15. Gratis ydelser. 16. Hverdagen på Fårevejle plejecenter 17. Fødselsdag /mærkedage. 18. Dødsfald. 19. Medarbejdere, der kan mødes på Fårevejle plejecenter. 20. Køkken / cafeteriet på Fårevejle plejecenter. 21. Dagcentret. 22. Aktivitetsrådet. 23. Centerrådet. 24. Forventninger til beboernes nærmeste. 25. Praktisk information fra A til Å. 26. Afsluttende bemærkninger. 2
1. Velkommen til Fårevejle Centeret. Med disse informationer håber vi at kunne bidrage med de mest relevante oplysninger der er behov for, ved indflytningen på Fårevejlecentret. Vi håber at denne pjece kan være med til at skabe indblik i Fårevejlecentrets aktiviteter, og bidrage til et øget kendskab til Plejecenteret og dets mange tilbud. Ønskes der yderligere oplysninger/information står personalet og ledelsen naturligvis altid til rådighed. Vi håber, De bliver glad for at bo på Fårevejlecentret og vi ser frem til at byde dem velkommen hos os. Med venlig hilsen Personalet, Centerleder Mirjam Bauer og Team-leder Kirsten Frederiksen 2. Fårevejlecentrets mål. Vi arbejder imod at gøre Fårevejlecentret til Danmarks bedste plejecenter. Vi er et velfungerende hjem, som tager udgangspunkt i borgerens behov. Vi prøver at følge årets gang via dekorationer og traditioner. Vi nyder at tage ud af huset. Vi elsker at hygge og at gøre Fårevejlecentret hjemligt. 3. Fårevejlecentrets historie. Fårevejlecentret blev opført i 1935. HMD Chresten Larsen, Aasen lagde grund til centret. I 2008 blev plejecentret ombygget, Fra små værelser på 9 m2 til lejligheder på ca. 65 m2. I tilknytning til centret ligger der 24 ældreboliger, som også serviceres af personalet fra Fårevejlecentret. Fårevejlecentret ligger i Fårevejle Kirkeby. Byen ligger på lammefjorden, her dyrkes mange grønsager, som sælges i hele Danmark. Den berømte Jarlen af Bothwell er begravet i den smukke kirke. Af butikker findes der en slager, en kiosk samt en Rema 1000 3
4. For at få en bolig. Det er Odsherred kommune der stiller kriterierne for hvem der kan blive tilbudt en bolig på Fårevejlecentret, det gælder både for plejeboliger og ældreboligerne, hvor det er VAB som er bygherre. For at få en bolig kontaktes Myndighed og pleje i Odsherred kommune. Bliver man som borger tilbudt en bolig, er det myndighed og pleje fra Odsherred Kommune man modtager et brev fra. Alt omkring lejemålet for boligen, skal man kontakte VAB s administration. Personalet på Fårevejlecentret har ingen indflydelse på aftaler vedr. boligudlejning. 5. Fårevejlecentret indeholder. Fårevejlecentrets boliger er forskellige standarder og størrelser. Af boliger er der: 4 plejeboliger i stuen på 65 m2 med 1 værelse, køkken, bad, toilet og adgang til egen lille terrasse. 4 plejeboliger på 1 salen på 65 m2 med 1 værelse, køkken, bad og toilet. 4 plejeboliger på størrelser fra 42m2 til 56 m2 med 1 værelse, køkken og bad i den gamle hovedbygning. I hovedbygningen er der et fællesareal, hvor der er mulighed for at møde de andre beboere, spise sammen, social hygge, se tv m.m. I lejligheder med tilhørende terrasse er det lejer, der er ansvarlig for vedligeholdelse. I fælles haven og på de fælles terrasser, er det VAB og Odsherred kommune, som står for vedligeholdelsen. I tilknytning til Fårevejlecentret, har VAB opført 24 ældreboliger. Det er plejepersonalet fra plejecenteret, der hjælper borgerne i ældreboligerne, hvor borgerne visiteres til ydelse gennem Odsherreds Visitationsmyndighed. I tilknytningen til plejecentret er der, et modtager køkken og cafeteria. 4
6. Ved indflytning. Af inventar findes der skabe til opbevaring. Der findes 2-3 højskabe på hjul, der kan anvendes hvor i lejligheden der er behov. Ved behov kan der søges en plejeseng. Som beboer skal man selv medbringe gardiner, lamper, møbler og eventuelt TV. Man skal selv stå for tilslutning af TV. Der forefindes telefonstik i boligen, så der er muligt at tilslutte fastnettelefon. Kontakt da telefonudbyder for nærmere aftale vedr. tilslutning. Vi anbefaler, at man før indflytningen taler med en forflytningsvejleder eller arbejdsmiljørepræsentant vedr. indretningen, da der kan være arbejdsmiljømæssige hensyn at tage. Af sikkerheds- og arbejdsmiljømæssige hensyn er det ikke muligt at have tæpper på gulvet. Ved indflytningen vil De og eventuelt pårørende inviteres til en indflytningssamtale. Samtalen har til formål at afdække forventninger til hinanden, afdække plejebehov, samt aftaler og indhente tilladelse til at kontakte læge for oplysninger, måling af bl.a. blodtryk o.l. 7. Økonomi. Vi anbefaler, at der aftales en PBS ordning på de faste udgifter. Personalet varetager ikke administration af borgerens økonomi. Pårørende og /eller en økonomisk værge må være behjælpelig hermed. 8. Pensionen. Når man flytter på Plejecenter udbetales pensionen som tidligere. Reglerne for personlig tillæg er uændrede. Beregningen og udbetalingen af pensionen afhænger af, om man er enlig eller gift og om begge ægtefæller skal flytte på plejecenter. For enlige pensionister sker der ingen ændringer i forhold til tidligere. For ægtepar, hvor kun den ene ægtefæller flytter, beregnes pensionen derimod fremover for begge ægtefæller, som hvis de var enlige. Yderlige oplysninger vedrørende pensionen fås ved henvender til sagsbehandleren. Der kan søges om boligstøtte, varmetilskud m.m. efter gældende regler. 5
9. Betaling for ophold. Ud over betaling for husleje, el, vand m.m. tilbydes der at køb af ydelser. Ved indflytningen aftales hvilke ydelser, der skal købes. Der udfyldes et aftaleskema, som der senere kan fortages ændringer ved. Alle ydelserne betales månedsvis forud. Priserne for ydelserne er fastsat af kommunen. Skemaet udleveres ved indflytning og bedes udfyldt og returneret til centerlederen. 10. Kostpakken. Består af samtlige måltider samt drikkelse, hvoraf der tilbydes en sodavand, øl eller et glas vin dagligt. Til morgenmåltidet tilbydes: Der kan vælges mellem: Øllebrød, havregrød, svesker, cornflakes, diverse surmælks-produkter og diverse brød, ost, marmelade, pålæg, diverse mælkeprodukter, juice, kaffe og te. Til frokost tilbydes: Råkost Smørrebrød med varieret pålæg. Der kan altid bestilles sild. Der er ofte en lun ret eller suppe. For beboere som har svært ved at tygge serveres der andre retter. Der kan bestilles / salat og dessert til meget småt spisende Til kaffe serveres der småkager / kage eller boller. Til aftensmad tilbydes: Der serveres 2 retter. En hovedret og derudover enten forret eller dessert. Der er mulighed for at fravælge fx fisk, fjerkræ eller indmad. For vegetarer serveres der vegetarretter. Til aftenkaffen vil der blive serveret lidt kage eller brød med pålæg eller ost. For borgere, der er småt spisende er der mulighed for at få serveret ekstra kræsekost. 11. Tøjvask. Plejecentret har indgået en aftale med private firmaer om at varetage vasketøjet fra plejecentret. Der tilbydes vask af privat tøj samt linnede. Tøjet hentes 1 gang ugentligt og returneres ugen efter. 6
Tøj der ikke tåler maskinvask samt tørretumling kan ikke behandles. Der er mulighed for at låne dyne, pude, sengelinned, håndklæder o.laf vaskeriet.( Kun hvor tøjvask er tilvalg) Hvis de eller deres pårørende selv ønsker at stå for tøjvasken, kan denne fravælges. Der kan installeres vaskemaskine i boligerne, som personalet kan være behjælpelige med, ved behov. Vi beder om, at der forefindes de fornødne mængder af rent tøj i boligen. 12. Vinduespudsning. Personalet varetager ikke vinduespudsning, og det er derfor muligt at tilkøbe denne ydelse. Der vaskes / pudses vinduer af en professionel vinduespudser. Der er muligt at fravælge vinduespudsning, hvis de selv eller pårørende påtager sig opgaven. 13. Rengøringsartikler /Toiletartikler / husholdningsartikler. Pakken indeholder samtlige rengøringsmidler og redskaber til rengøringen. Der anvendes kun miljøvenlige rengøringsartikler. Toilet papir, køkkenruller og servietter o.l. Fravælges denne pakke, skal De selv eller pårørende sørge for ovenstående. 14. Aktivitetskassen. Et beløb der indbetales til brug af fornøjelser og til at forøde tilværelsen på plejecentret. Indeholder bl.a. indkøb blomster, lidt ekstra godt til kaffen, udgifter i forbindelse med aktiviteter, underholdning og ture. Fravælges aktivitetskassen kan man ikke forvente at få fornøjelse af denne 15. Gratis ydelser. Der tilbydes en række ydelser som er gratis. Forbindingsmateriale og produkter til sår der kræver sygeplejebehandling. Personlige hjælpemidler, f.eks. kørestol, rollator, badestol m.m. søges individuelt til den enkle borger. Det er personalet, der er ansvarlig for at søge om hjælpemidler efter servicelovens 97. 7
Inkontinens produkter (ble produkter), der er bevilliget over 97. Der er inkontinensinstruktør på plejecentret, der er behjælpelig med råd og vejledning. Rengøring af lejligheden. På plejecentret er der ansat en serviceassistent til den almindelige rengøring, den rengøring foretages hver 3. uge og følger den kvalitetsstandard, der er fremsat af Odsherred Kommune. Betales der for rengøringspakken sørges der for de fornødne rengøringsmidler, ellers skal der anskaffes rengøringsmidler efter miljømæssige krav. 16. Hverdag på Fårevejlecentret. Plejen på Fårevejlecentret tilrettelægges ud fra den enkelte beboers ønsker og færdigheder. Der arbejdes ud fra et ønsket om at udbygge eller bevare færdigheder samt at lindrende behandling. Den enkelte beboer har 1-3 kontaktpersoner, det er kontaktpersonernes ansvar, i samarbejde med beboeren, at planlægge hverdagen og den tildelte hjælp. Giver beboeren tilladelse, udarbejdes der er døgnrytmeplan, som beskriver de aftaler, der er indgået mellem beboeren og kontaktpersonerne. Denne døgnrytmeplan er medvirkende til at der skabes kontinuitet og tryghed i hverdagen. Der er tilbud om at deltage i fx fællesspisning, fælles hygge og at se tv sammen med andre borger. Er der fra borgeren side ikke ønske om at deltage, respekteres dette. Der er flere forskellige tilbud om aktiviteter. Disse aktiviteter arrangeres af dagcentermedarbejderen samt de frivillige hjælpere, der har sin gang på Fårevejlecentret. Der udkommer en husavis hvor disse tilbud annonceres og personalet er behjælpelige med at huske arrangementerne. 17. Fødselsdag/mærkedage. Ved fødselsdage leverer køkkenet en lagkage til fødselaren og borgerne på plejecentret. Der kan bestilles ekstra lagkager i køkkenet eller anden kage / boller til kaffen. Bestil venligst senest 3 dage før fødselsdagen. Det er mulig at holde fødselsdag på plejecentret. Det kan foregå i egen bolig, eller der er mulighed for at benytte cafeteriet. Der tilbydes ikke servering, og borddækning og oprydning står man selv for. På fødselsdagen hejses flaget hvis det ønskes. 18. Dødsfald. Som i det omgivende samfund er dødsfald en uundgåelig del af hverdagen på plejecentret. Borgeren og de pårørende er velkommen til at udtrykke ønsker i 8
forbindelse med den sidste tid og i forbindelse med dødsfaldet. Personalet ser en ære i at den afdøde får opfyldt sit ønske om fx beklædning eller afspilning af musik o.l. Det er desværre ikke muligt for personalet at være hos den døende hele tiden, men der ses tit og ofte til den døende. Er der mulighed for det, anbefaler vi de oprørende at være der i den sidste tid. Er der ikke pårørende, der kan denne mulighed, forsøger personalet at kontakte vågekonerne under Røde kors. Personalet sørger for kontakt til læge med henblik på evt. smerte- og angst lindring hos den dødende. Er der dødsfald på plejecentret sættes flaget på halvt, medmindre dette ikke ønskes fra de pårørende. Det er de pårørende der kontakter bedemand o. lig. for at tilrettelægge bisættelse / begravelse. Den efterfølgende eftermiddag, samles beboere og personale i dagligstuen. Her tændes et lys for den afdøde og man synger nogle salmer. 19. Medarbejdere der kan mødes på Fårevejle plejecenter. Fårevejle Plejecenter har uddannet personale ansat. Der er bl.a. ansat Social og sundhedshjælpere, Social og Sundhedsassistenter og en sygehjælper. Der er ansat en Centersygeplejerske samt en Team-leder til den daglige ledelse. Der er ansat en dagcentermedarbejder og en Servicemedarbejder som deles med Bakkegården i Hørve. Fårevejlecentret er uddannelsessted for social og sundhedshjælpere og social og sundhedsassistenter. På Fårevejle kan man også møde praktikanter, der fx er i praktik for at se om en sundhedsuddannelse er noget for dem. Man kan møde personer i jobtræning, løntilskud m.m. 20. Modtager køkken / Cafeteriet på Fårevejlecentret. Fårevejlecentret har et modtager køkken, dvs. vi får varm mad fra Odsherred madservice Syd. I cafeteriet tilbydes der salg af smørrebrød samt varme måltider. Der kan som regel vælges mellem 2 hovedretter samt en biret. Beboere på plejecentret har mulighed for at indtage måltidet i cafeteriet. Cafeteriet er offentligt åbent, og der kommer andre personer fra Fårevejle og spiser der. 9
Som pårørende er man meget velkomme til at købe mad i cafeteriet. Er man flere personer, anbefales det, at man bestiller maden i forvejen. Der kan bestilles dagens middag, fødselsdags kaffe med kage samt begravelseskaffe. Bestil i god tid i køkkenet, gerne 3 dage før. Cafeteriet har åbent mellem kl. 8.00 13.00. Der kan dog købes kaffe til kl. 16.15. Bestilling kan afhentes efter aftale. 10
21. Dagcenteret. Dagcentret er et tilbud til beboerne fra plejecentret og det forgår både i dagligstuen og på 1 sal. Der er ansat en dagcentermedarbejder, som har til opgave at arrangere og koordinere diverse aktiviteter på plejecentret. Der er forskellige aktivitetstilbud, og vi forsøger at arrangere forskelligartede tilbud, så der er noget for alle. Tirsdag og onsdag er der mulighed for at tilbringe nogle hyggelige timer, sammen med beboere fra ældreboligerne og andre pensionister. Her er der kortspil, håndarbejde, snak, banko, film, sang og hygge Derudover foregår der forskellige aktiviteter bl.a. gudstjeneste, foredrag, underholdning, morgenbord, udflugter og fester m.m. Til alle aktiviteterne er der hjælp fra frivillige, der har sin gang på Fårevejle. Skulle man som pårørende have lyst til at deltage kan man rette henvendelse til dagcentermedarbejderen eller centerlederen. 22. Festudvalg. På plejecentret er der et festudvalg som består af frivillige, pårørende og personale. De gør et stort arbejde for at give de ældre lidt ekstra hygge nogle aftner i løbet af året. 23. Centerråd. Der er etableret et Centerråd på Fårevejlecentret. Centerrådet har til formål at fungere som et forum for dialog mellem kommunen brugerne pårørende om deres hverdagsliv, udvikling og ideer. Centerrådet består af 3 5 beboere, pårørende eller burgere og frivillig ved centret. Der er 2 personalerepræsentanter, 1 repræsentant fra ældrerådet samt 1 lederrepræsentant. Rådet vælges ved valg en gang årligt. 24. Forventninger til beboernes nærmeste. Beboerne på plejecentret har sædvanligvis brug for støtte, vejledning eller hjælp fra de nærmeste til følgende: Privatøkonomi. Oprydning i private skuffer og skabe. Pudsning af sølvtøj Pyntning af lejligheder ved højtider. Følgeskab til og fra læge sygehus m.m. Kørsel med prøver til læge, fx urinprøver. Hente akutmedicin hvor leveringen ikke kan vente til apoteket kommer på plejecentret. Indkøb af tøj og personlige fornødenheder. Indkøb af gaver, samt indpakningen af disse. Reparation og strygning af beklædning Se efter post og handle på breve. 11
Arrangere fødselsdage /fester. Deltagelse i borgerens hverdag, så den bliver så hjemlig og hyggelig som ønsket. 25. Praktiske informationer fra A til Å. Adresseflytning: Når De flytter på plejecentret skal de huske at melde adresse ændring, der vil derefter blive udstedt et nyt sygesikringskort. Besøg: Borgerne bor i eget hjem og kan modtage besøg hele døgnet. Der henstilles dog til, at der tages hensyn til andre borgere. Hovedindgangen låses i løbet af eftermiddagen /aftenen. Er døren låst, bedes man ringe til personalet og de vil komme og åbne døren. Blodprøver: Egen læge kan ordinere blodprøver. Der er mulighed for, at der kan tages blodprøver på plejecentret, da der en gang om ugen kommer en mobil laborant. Nogle læger foretrækker selv at tage prøverne. Brand: Der er i alle boliger installeret brandalarmeringsanlæg. Dette anlæg registrerer uregelmæssigheder ved hjælp af røg og varmemeldere. En registrering der automatisk vil gå til personalet og brandvæsnet. I tilfælde af brand i lejligheden: Forlad lejligheden hvis det er muligt og luk døren. Afvent instruks fra personalet og brandvæsnet. I tilfælde af brand andre steder: Bliv i lejligheden og afvent instruks fra personalet og brandvæsen. Fodpleje: Der kommer fodterapeuter udefra. Det er som beboer muligt at blive tilknyttet disse besøg. Personalet er behjælpeligt med dette. Fodterapeuterne er selvstændige og der opkræves betaling pr. gang. Man er velkommen til selv at indgå aftaler. Forsikring: Plejecentret har ingen indboforsikring for beboerne. Samtidig skal der gøres opmærksom på at beboeren er erstatningsansvarlig for evt. ødelæggelser, så derfor anbefales at beboeren har en ansvarsforsikring. Vi anbefaler at man kontakter sit forsikringsselskab. Frisør: Der kommer frisør på plejecentret. Personalet aftaler tid fra gang til gang. Ønsker man at benytte sig af frisøren, der kommer på plejecentret meddeles dette til personalet, som sørger for at De bliver tilknyttet ordningen. Der betaltes efter hver behandling. Man er velkommen til selv at indgå aftaler. 12
Fysioterapi: Det er muligt at blive visiteret til fysioterapi. Kontakt egen læge. Det er også muligt selv at købe fysioterapi, spørg personalet for vejledning. Fårevejlenyt: Fårevejlenyt en avis med praktiske oplysninger om aktiviteter i hverdagen, menuplaner samt store og småt i Fårevejle. Husavisen udkommer ca. 6 gang om året, er gratis og omdeles forskellige steder på plejecentret. Har De ikke modtaget Fårevejlenyt, kontakt da dagcentermedarbejderen Fårevejlecentret. Gudstjeneste: Datoer for gudstjeneste på Fårevejlecentret se Fårevejlenyt. Husdyr: Er der besøg af husdyr henstilles det til at besøget foregår i egen lejlighed. Personalet skal kunne varetage plejen uden at være generet af det besøgende dyr. Personalet varetager ikke luftning og pasning af husdyr. Indkøb: Personalet kan ikke være behjælpeligt med indkøb. Toiletsager kan bestilles gennem apoteket, hvilket personalet er behjælpelig med. Tøj indkøb forventes varetaget af pårørende. Der er tøjsalg på centret et par gange om året, eller efter behov. Se opslag i avisen og på tavlen. Der er blomstersalg i cafeteriet, se opslag i avisen og på tavlen. Der er kiosk på Fårevejlecentret. Information: I Cafeteriet er der en opslagstavle, hvorpå der hænger månedens menuplan. Enkelte informationer omdeles til hver enkelt beboer. Vil da blive opdelt i postkassen. Der findes dagbog som ligger ved indgangen til cafeteriet. Kiosk: Der er kiosksalg på centret 2 gange om ugen. I kiosken kan der bl.a. købes slik, ugeblade, frugt, shampoo, osv. Læge: Ved flytning til plejecentret er det muligt at beholde egen læge. Vær dog opmærksom på at egen læge kan have en bestemmelse vedr. afstanden. Personalet er behjælpelig med kontakt til egen læge, vil dog indhente tilladelse til kontakten inden da. Medicin: Plejecentret har intet fælles medicinskab, og har derved ikke adgang til et fælles lager af medicin. Al medicin er personlig. Ved indflytningen til plejecentret vil De blive spurgt om tilknytning til PEM. Det er en elektronisk tilknytning hvorpå lægens medicin ordinationer vil fremgå. Dette er for at 13
hindre fejl. Medicin opbevares hos borgerne. Ønsker personalet medicin låst inde, vil personalet indhente en tilladelse til dette. Møbler: Der vil i boligen være skabe på hjul samt en plejeseng og et natbord. Der ud over vil stuen være tom ved indflytning, dvs. at borgeren skal selv medbringe møbler, billeder og andet nips. Ved udflytning skal skabe, seng og natbord efterlades. Nødkald: Man visiteres til nødkald. Penge og værdigenstande: Det anbefales at penge og værdigenstande opbevares aflåst. Plejecentret kan ikke påtage sig ansvaret for penge og værdigenstande. Forsvinder der ting, er det op til beboeren og de pårørende hvorvidt sagen skal politianmeldes. Post: Der kan sendes post fra plejecentrets kontor. Frimærker er man selv ansvarlig for at anskaffe. Der kan sendes post fra kontoret mandag til og med torsdag. Send posten i god tid, da det ikke kan garanteres, at der er daglig aflevering til postvæsnet. Alle beboere har deres egen postkasse Reklamer: Der modtages adresseomdelte reklamer. Er De ikke interesseret i reklamer, så afmeld dem venligt på posthuset. Reparation af Hjælpemidler: Reparation af hjælpemidler foretages af hjælpemiddel depotet. Lapning af kørestole er ikke omfattet af denne ordning. Skal hjælpemiddel depotet foretage lapning opkræver de betaling for ydelsen. Rygning: Fårevejlecentret er røgfrit på alle fællesarealer. Det er op til hver enkel om der må ryges i lejligheden. Ryges der i lejligheden skal døren til fællesarealet være lukket og der skal efterfølgende luftes ud. Personalet må ikke udsættes for passiv rygning. Vi anbefaler at der anskaffes en luftrenser, hvor der ryges. Af hensyn til alles sikkerhed må der ikke ryges i sengen. Samtykkeerklæring: En erklæring der udfyldes ved indflytningen på plejecentret, og som fortæller hvem borgeren ønsker, skal varetage sine interesser, både personlig og økonomisk, hvis borger ikke længere selv er i stand til det. 14
Tandlæge /tandpleje: Man kan beholde sin egen tandlæge når man flytter på plejecenter, men personalet kan ikke påtage sig opgaven med at ledsage til tandlæge. Der er også mulighed for at blive tilknyttet omsorg tandplejen. Omsorg tandplejen kommer og udfører eftersyn og behandlinger på plejecentret. Der skal ansøges om at modtage tandpleje og der er en årlig egenbetaling som opkræves over pensionen. Personalet er behjælpeligt med tilmeldingen. Tavshedspligt: Personalet på plejecentret har tavshedspligt og videregiver ikke oplysninger til anden side, uden der er indhentet tilladelse til dette. Det betyder også, at pårørende ikke kan få oplysninger uden din viden. Ved indflytning udfyldes en samtykkeerklæring. Telefon: Det er muligt at medbringe egen telefon. Flytning af abonnement og samtaler er på egen regning. Tiltaleform: Det er beboeren der bestemmer om man er dus eller de`s. Personalet præsenterer sig ved fornavn. Tilsyn: Der føres tilsyn med plejecentret årligt. Efter tilsynet bliver der udarbejdet tilsynsrapporter. TV: Der er tv i fællesrummene. Har beboeren eget tv, kontakt da licenskontoret for oplysninger om betaling af licens. 26. Afsluttende bemærkninger. Personalet og ledelsen på Fårevejlecentret håber med denne pjece at have skabt et overblik over praktiske gøremål samt råd og vejledning med hensyn til indflytning på plejecentret. Vi håber at nye borgere og pårørende har fået en ide om hvem vi er, og hvad vi ønsker af vores plejecenter. Ønsker som hele tiden kan og skal udvikles. Er der ideer og ønsker for denne udvikling, modtages gode råd, ris, ros og tanker gerne. Er der yderligere spørgsmål, er man velkommen til at rette henvendelse til Fårevejlecentret. Med ønsket om et godt samarbejde. Personalet og ledelsen på Fårevejlecentret. 15
16