Bekendtgørelse af lov om dyreforsøg

Dyreforsøgslovgivning Af Morten Kobæk, CEU-Kolding. Lovgivning i Danmark I Danmark er alle dyr beskyttet af Dyreværnsloven. Heri står, at dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, varigt men og væsentlig ulempe Der er kun to andre love som tillade at udsættes for smerte, lidelse, varigt men og væsentlig ulempe. Den ene er Dyrlægeloven, som giver dyrlæger lov til at påføre dyr smerte, hvis det sker som et led i en behandling syge dyr. Den anden lov Dyreforsøgsloven, som giver Rådet for Dyreforsøg lov til at tillade forskere personer at udsætte hvirveldyr for ovennævnte belastninger, hvis dette sker i forbindelse med forskning eller undervisning. Dyreforsøgsloven har strenge regler for hvordan og i hvor høj grad dyrene må belastes. Denne lov er beskrevet i detaljer i Bekendtgørelse af lov om dyreforsøg : Bekendtgørelse af lov om dyreforsøg Herved bekendtgøres lov nr. 382 af 10. juni 1987 med de ændringer, der følger af lov nr. 374 af 7. juni 1989, lov nr. 405 af 13. juni 1990, 33 i lov nr. 386 af 6. juni 1991, 10 i lov nr. 386 af 20. maj 1992 og lov nr. 470 af 30. juni 1993. Kapitel 1 Dyreforsøg 1. Anvendelse af hvirveldyr til forsøg, der må formodes at være forbundet med smerte, lidelse, angst eller varigt men for dyrene (dyreforsøg), må kun ske med tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet. Stk. 2. Tilladelse til dyreforsøg må kun meddeles til forsøg med følgende formål: 1) forebyggelse af sygdom, dårlig sundhedstilstand eller anden abnormitet og virkningerne heraf hos mennesker, dyr og planter, herunder fremstilling af lægemidler, stoffer og produkter samt afprøvning af deres kvalitet, effektivitet og sikkerhed, 2) diagnosticering og behandling af sygdom, dårlig sundhedstilstand eller anden abnormitet og virkningerne heraf hos mennesker, dyr og planter, 3) vurdering, påvisning, justering eller forandring af fysiologiske tilstande hos mennesker, dyr og planter, 4) beskyttelse af miljøet, 5) forskning, 6) undervisning og uddannelse på universiteter og højere læreanstalter eller ved anden undervisning på tilsvarende niveau og ved undervisning af personer, der skal beskæftige sig med dyreforsøg, eller Side 1 af 47

7) retsmedicinske undersøgelser. Stk. 3. Dyreforsøgstilsynet kan afslå at give tilladelse til dyreforsøg, såfremt forsøget ikke skønnes at være til væsentlig gavn. Stk. 4. Dyreforsøgstilsynet kan som et led i behandlingen af en ansøgning om tilladelse til dyreforsøg tillade, at et påtænkt forsøg demonstreres for tilsynet, såfremt det findes dyreværnsmæssigt forsvarligt. Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at anvendelse af andre dyr end de i stk. 1 nævnte til forsøg helt eller delvis skal være omfattet af loven eller skal indberettes til Dyreforsøgstilsynet. 2. Tilladelse til dyreforsøg kan kun gives til navngivne personer, der efter deres uddannelse og beskæftigelse må antages at kunne sikre, at forsøgene udføres på forsvarlig måde. Stk. 2. Dyreforsøgstilsynet kan tillade, at ansvaret for den del af dyreforsøgsaktiviteten, som vedrører staldes og forsøgslokalers indretning og drift og dyrenes pasning, påhviler institutionen eller virksomheden eller en der ansat eller antaget person, der har den fornødne faglige uddannelse. Også ansvaret for journalføringen kan tillades henlagt til andre end tilladelsens indehaver. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler herom. 3. Tilladelse gives til nærmere angivne typer af forsøg og arter af dyr. Antallet af dyr, der må anvendes til forsøg, angives i tilladelsen. Tilladelse kan dog meddeles uden sådanne begrænsninger, når særlige forhold taler herfor. Stk. 2. Der kan fastsættes vilkår for tilladelsen, herunder om forsøgenes udførelse, dyrenes anvendelse, opstaldning og pasning og forsøgslokalernes indretning. Stk. 3. Det skal fremgå af tilladelsen, i hvilken institution eller virksomhed forsøgene må foretages, og hvem der har ansvaret for forsøgenes udførelse, staldes og forsøgslokalers indretning og drift, dyrenes pasning og journalføringen. Kapiel 2 Regler for dyreforsøg 4. Tilladelsens indehaver må kun lade forsøgene udføre af andre, såfremt disse har den fornødne faglige uddannelse og arbejder under ledelse og tilsyn af tilladelsens indehaver. 5. Forsøgene skal udføres og opstaldning ske i dertil egnede lokaler. 6. Ved ethvert forsøg skal valget af dyreart omhyggeligt vurderes og på forlangende begrundes over for Dyreforsøgstilsynet. Ved valg mellem forskellige fremgangsmåder skal den vælges, der medfører brug af færrest dyr, forvolder mindst smerte, lidelse eller varigt men, og som mest sandsynligt fører til tilfredsstillende resultater. Stk. 2. Dyr må ikke anvendes til forsøg, hvortil anvendelse af celle-, vævs- eller organkulturer eller andre metoder må antages at være lige så velegnede. 7. Dyreforsøg må kun udføres, når dyret er lokalt eller universelt bedøvet. Side 2 af 47

Stk. 2. Skønnes bedøvelse at være mere belastende for dyret end selve forsøget, kan den undlades. Stk. 3. Hvis bedøvelse ikke er mulig, eller er bedøvelse uforenelig med forsøget, skal der anvendes smertestillende midler eller anden lindrende foranstaltning med henblik på, at smerte, lidelse, angst eller varigt men begrænses mest muligt. Dyret må ikke opleve stærk smerte, anden intens lidelse eller intens angst. Hvis tilstanden af stærk smerte, anden intens lidelse eller intens angst må antages at bestå ved bedøvelsens eller den lindrende behandlings ophør, skal dyret aflives. Stk. 4. Hvis forsøgets formål er demonstrationer ved undervisning, skal der ved forsøg, der må antages at kunne være forbundet med smerte, altid anvendes universelt bedøvede dyr, og disse skal altid aflives inden bedøvelsens ophør. 8. Ophæves. 9. Der skal efter regler fastsat af justitsministeren føres journal over forsøgene og afgives indberetning herom til Dyreforsøgstilsynet. Pligten hertil påhviler tilladelsens indehaver, medmindre anden beslutning er truffet efter 2, stk. 2. Det kan i reglerne bestemmes, at journal skal føres på edb. Stk. 2. Den, der foretager dyreforsøg, skal endvidere efter tilsynets anmodning give nærmere oplysninger om forsøgene. Kapitel 3 Dyreforsøgstilsynet 10. Dyreforsøgstilsynet ledes af Rådet for Dyreforsøg, der består af en formand, der skal opfylde betingelserne for at kunne beskikkes som dommer, og 10 andre medlemmer. Stk. 2. Justitsministeren udpeger rådets formand og de øvrige medlemmer. Et medlem udpeges efter udtalelse fra Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd, eet medlem efter udtalelse fra Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd, eet medlem efter udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, eet medlem efter udtalelse fra Dansk Industri, eet medlem efter udtalelse fra de store sygdomsbekæmpende foreninger, eet medlem efter udtalelse fra Det Dyreetiske Råd og fire medlemmer efter udtalelse fra dyrebeskyttelsesforeninger. Stk. 3. Justitsministeren skal ved sammensætningen af rådet så vidt muligt sikre, at der blandt rådets medlemmer er personer med indsigt i de faglige discipliner, der har særlig betydning for de opgaver, som er tillagt Dyreforsøgstilsynet. Stk. 4. Rådets medlemmer beskikkes for 4 år ad gangen. Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte en forretningsorden for rådet. Det kan heri bestemmes, at visse afgørelser kan træffes af et udsnit af rådsmedlemmerne, af formanden eller af sekretariatet. Stk. 6. De medlemmer af Rådet for Dyreforsøg, der ikke udfører hvervet som led i deres tjenstlige arbejde, ydes vederlæggelse og godtgørelse for befordring i lighed med ikke-statsansatte, der modtager særskilt vederlæggelse. Udgiften hertil afholdes af staten. 11. Rådet og personer, som rådet har bemyndiget hertil, har til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation adgang til forsøgslokaler og andre lokaler, hvor forsøgsdyr anbringes, med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for tilsynet. Der kan i forbindelse med tilsynet foretages demonstration af det tilladte forsøg. Side 3 af 47

Stk. 2. Den, der leder forsøgene, og personer, der er beskæftiget med forsøgene eller med dyrenes pasning, skal yde tilsynsmyndigheden vejledning og hjælp under tilsyn efter stk. 1. 12. Rådet kan give påbud om forsøgenes udførelse, dyrenes anvendelse, opstaldning og pasning og forsøgslokalernes indretning. Rådet kan endvidere påbyde, at forsøg ikke må udføres, medmindre repræsentanter for rådet er til stede. 1. og 2. punktum finder anvendelse, uanset hvilke vilkår der er givet for tilladelsen. 13. Dyreforsøgstilsynets afgørelser efter loven eller efter regler fastsat i medfør af loven kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. 14. Tilsynet afgiver en årlig beretning om sin virksomhed. Justitsministeren offentliggør beretningen. 15. For tilladelser til dyreforsøg efter 1 betales 2.500 kr. For hvert af de følgende påbegyndte år betales 500 kr. Stk. 2. Beløbene efter stk. 1 tillægges udpantningsret. Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilladelser efter denne lov, herunder om betaling af gebyr. Kapitel 4 Straf og tilbagekaldelse af tilladelser m.v. 16. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning straffes med bøde eller hæfte den, der 1) overtræder 1, stk. 1, 4-5, 7-8, 9, stk. 2, eller 11, stk. 2, 2) tilsidesætter vilkår for en tilladelse, eller 3) tilsidesætter et påbud efter 12. Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøder for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne. Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar. 17. Dyreforsøgstilsynet kan tilbagekalde en tilladelse, såfremt der er sket grov eller gentagen overtrædelse af de regler eller vilkår, der gælder for forsøgsvirksomhed og dyrenes behandling, eller er sket tilsvarende tilsidesættelse af påbud. 18. Justitsministeren kan efter indhentet udtalelse fra Dyreforsøgstilsynet fastsætte regler om: 1) fremskaffelse af dyr til forsøg, herunder om forbud mod forsøg på herreløse hunde og katte samt indfangede vilde dyr, 2) forsøgsdyrs pasning og opstaldning, Side 4 af 47

3) forsøgs udførelse, 4) kvalifikationskrav til de personer, som udfører forsøg eller passer dyr til sådanne formål, 5) forsøg i undervisnings- og uddannelsesøjemed, og om 6) institutioner eller virksomheder, som anvender, opdrætter eller leverer dyr til forsøg. Stk. 2. Justitsministeren kan endvidere efter indhentet udtalelse fra Dyreforsøgstilsynet fastsætte regler om Dyreforsøgstilsynets tilsynsvirksomhed og om forbud mod forsøg, der skønnes overflødige på grund af andre forsøg her i landet eller i udlandet. 19. Retten til aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen omfatter ikke adgang til at blive gjort bekendt med identiteten, herunder navne, adresser og telefonnumre, på de personer, der udfører forsøg eller passer dyr til sådanne formål. 20. Loven træder i kraft den 1. oktober 1987. Kapitel 5 Ikrafttræden og overgangsregler m.v. Stk. 2. Lov nr. 220 af 18. maj 1977 om dyreforsøg ophæves. Stk. 3. Ophæves. 21-22. (Overgangsbestemmelser, udeladt). 23. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. 12 i lov nr. 386 af 20. maj 1992 om ændring af visse love inden for Justitsministeriets område (betalingsbestemmelser) indeholder følgende bestemmelse: 12 Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende og har virkningen fra den 24. april 1992. 2 i lov nr. 470 af 30. juni 1993 om ændring af lov om dyreforsøg indeholder følgende bestemmelse: 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 1993. Stk. 2. For forsøg, der før lovens ikrafttræden kan foretages uden tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet, træder loven først i kraft den 1. april 1994. Justitsministeriet, den 9. september 1993 Erling Olsen Side 5 af 47

Dyreforsøgstilladelse Som det kan ses af ovenstående bekendtgørelse, så skal man tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet, hvis man udsætter hvirveldyr for en belastning, der svarer til eller er værre end, at man stikker dyret med en kanyle i forbindelse med forskning eller undervisning. Hvis belastningen skønnes til at være mindre end et kanylestik, så kræves der ingen tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet. Det er risikoen for belastning som er altafgørende for om man skal søge en dyreforsøgstilladelse eller ej. Ved toksikologiske test ved man jo ikke om et stof er giftigt før det er testet, og derfor er skal man antage, at det er giftigt som udgangspunkt og søge tilladelse til testen. Ansøgning indsendes elektronisk til Dyreforsøgstilsynet, hvor man beskriver hvem man er og hvor forsøget skal foregå samt giver en detaljeret beskrivelse af forsøget. Dyreforsøgstilsynet har mulighed for at afslå ansøgningen hvis den ikke skønnes at være til væsentlig gavn, eller hvis den gavn, der kan opnås, ikke retfærdiggøre forsøgets belastning. Tilladelser udstedes til en navngiven person og kan højst være gældende for fem år. Tilladelsen angiver præcist hvad man må lave og hvor forsøget udføres samt hvilken dyreart og antal dyr som anvendes til forsøget. Justitsministeren Rådet for Dyreforsøg Dyreforsøgstilsynet Indehaver af Dyreforsøgstilladelser Figur over organisation omkring et dyreforsøg Avl og indkøb af forsøgsdyr Det kræver en tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet at forsøgsdyr til andres forsøg. Ligeledes må man kun indkøbe forsøgsdyr hos avlere med en sådan tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet. Disse krav er gældende for hele Europa, men hvis man skal indkøbe dyr fra andre lande anbefales de at tilspørge Dyreforsøgstilsynet om hvorvidt dette er acceptabelt. Indkøb af dyr fra udlandet kræver yderligere tilladelse fra den lokale fødevareregion. Side 6 af 47

Opstaldning af forsøgsdyr Forsøgsdyr må kun opstaldes og dyreforsøg må kun udføres i lokaler, som Dyreforsøgstilsynet har godkendt til formålet. Forsøgsdyrsstalden skal have en dyrlæge tilknyttet til at tage sig af det veterinære tilsyn med dyrene, ligesom der skal være en person tilknyttet til at tage sig af de velfærdsmæssige forhold, hvis ikke dyrlægen også har ansvar for dette. Dyrene skal tilses mindst en gang i døgnet. Ansvaret for dyrenes pasning og pleje ligger hos tilladelsesindehaveren, men dette ansvar kan overdrages til en bestemt person (f.eks. en staldmester). Detaljer vedrørende lovgivningen for opstaldning af forsøgsdyr er nedskrevet i Bekendtgørelse om forsøgsdyrs pasning og opstaldning og om anvendelse af udryddelsestruede og vildtlevende dyr til forsøg mv. Bekendtgørelse om forsøgsdyrs pasning og opstaldning og om anvendelse af udryddelsestruede og vildtlevende dyr til forsøg mv. I henhold til 9, stk. 1, 16, stk. 2, og 18, stk. 1, nr. 1-3, i lov om dyreforsøg, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 9. september 1993, som ændret ved lov nr. 1081 af 20. december 1995 og lov nr. 433 af 31. maj 2000, og under hensyn til den europæiske konvention af 18. marts 1986 om beskyttelse af hvirveldyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål, samt efter indhentet udtalelse fra Dyreforsøgstilsynet, fastsættes: Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på dyr, der er omfattet af lov om dyreforsøg eller af bestemmelser udstedt i medfør af lovens 1, stk. 5, og hvirveldyr, der bliver indfanget, opdrættet eller er opstaldet med henblik på at indgå i forsøg. Stk. 2. Dyr, der opdrættes som led i landbrugsmæssig produktion, omfattes dog først af bekendtgørelsen, når dyret flyttes til det sted, hvor forsøget skal foregå, eller, hvis forsøget skal foregå i besætningen, fra det tidspunkt forsøget starter. Definitioner 2. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Forsøgsdyr: Dyr, der er omfattet af lov om dyreforsøg eller af bestemmelser udstedt i medfør af lovens 1, stk. 5, og hvirveldyr, der bliver indfanget, opdrættet eller er opstaldet med henblik på at indgå i forsøg. 2) Opstaldningssteder: Alle lokaliteter, hvor der holdes forsøgsdyr, herunder bygninger, gårde, udendørs indhegninger, avlsanlæg til avl af forsøgsdyr og lignende afgrænsede områder, samt forsøgslokaler, hvor forsøgsdyr opholder sig i længere perioder. 3) Opstaldningslokaler: De lokaler, stalde og dyrerum mv., hvori forsøgsdyrsanlæg er placeret. 4) Forsøgsdyrsanlæg: Enhver form for afgrænset område som akvarier, terrarier, bure, indhegninger og lignende, der er særligt indrettet til hold af forsøgsdyr. Kapitel 2 Generelle bestemmelser Side 7 af 47

3. Dyreforsøgstilladelsens indehaver skal efter de i denne bekendtgørelse fastsatte regler drage omsorg for, at forsøgsdyrene behandles forsvarligt, og at smerte, lidelse, angst og varigt mén begrænses mest muligt. Stk. 2. Det i stk. 1 anførte gælder også den fysiske eller juridiske person, til hvem ansvaret for forsøgsdyrenes pasning og pleje er overdraget i medfør af 2, stk. 2, i lov om dyreforsøg. Stk. 3. Det i stk. 1 anførte gælder endvidere den person, der er ansvarlig for avl af dyr, som bliver opdrættet med henblik på at indgå i forsøg. 4. De i 3 nævnte personer skal herunder drage omsorg for, 1) at forsøgsdyrene huses, fodres, vandes, passes, plejes og tilses under hensyntagen til opretholdelsen af deres sundhedstilstand og velbefindende, 2) at forsøgsdyrenes fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov, herunder f.eks. adgang til vand og føde, strøelse, miljøberigelse, mulighed for fysisk udfoldelse og social kontakt, mulighed for brug af beskæftigelsesmaterialer samt adgang til redebygning, i overensstemmelse med bilagene til denne bekendtgørelse tilgodeses bedst muligt, 3) at dyrene med den valgte miljøberigelse, det anvendte forsøgsdyranlægs udformning samt under hensyn til dyrenes art, størrelse og antal mv. har tilstrækkelig bevægelsesfrihed og om nødvendigt tildeles yderligere plads, som går ud over de i bilagene nævnte minimumskrav, 4) at de fysiske vilkår, hvorunder forsøgsdyr opdrættes, holdes eller anvendes, kontrolleres dagligt i overensstemmelse med opdaterede anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer, herunder bilagene til denne bekendtgørelse, 5) at personalet, som arbejder med forsøgsdyrene, har det fornødne kendskab til arternes naturlige adfærd og biologi, og at pasningen af forsøgsdyrene sker omsorgsfuldt og med respekt for dyrenes integritet, og 6) at der ved planlægningen af arbejdet på forsøgsstederne sikres, at der er tilstrækkelig tid til social kontakt mellem personalet og forsøgsdyrene, herunder til hyppig håndtering og træning mv. Stk. 2. De i 3 nævnte personer skal i øvrigt til enhver tid sikre, at de minimumskrav, der er anført i bilag II til direktiv 86/609/EØF, overholdes. Kapitel 3 Opstaldningsstederne 5. Opstaldningsstederne skal konstrueres, indrettes og vedligeholdes på en sådan måde, at de enkelte dyrearters fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov tilgodeses bedst muligt. 6. Opstaldningsstederne skal så vidt muligt indrettes således, at forsøgsdyrene beskyttes mod adgang for uvedkommende mennesker og dyr, herunder skadedyr, og anden forstyrrende aktivitet. 7. Opstaldningsstederne skal indrettes således, at forsøgsdyrene ikke kan slippe ud. 8. Alle opstaldningssteder skal være udstyret på en måde, der begrænser eventuelle ulemper for forsøgsdyrene i forbindelse med flytninger til og fra opstaldningsstedet. Stk. 2. Der skal være mulighed for, at nytilkomne eller tilbagevendende forsøgsdyr kan isoleres, indtil der er foretaget en vurdering af forsøgsdyrets helbredsmæssige tilstand, og en eventuel smittefare er minimeret. Sådanne særlige foranstaltninger kan dog undlades, f.eks. når de nytilkomne forsøgsdyr ikke kan medføre en risiko for de øvrige forsøgsdyr, herunder når de Side 8 af 47

nytilkomne forsøgsdyr alle har en dokumenteret sundhedsstatus, der sandsynliggør, at de ikke udgør en helbredsfare for de øvrige forsøgsdyr eller mennesker. Stk. 3. Hvis tilstedeværelsen af visse forsøgsdyr i øvrigt kan udgøre en helbredsfare for forsøgsdyr eller mennesker, skal der på opstaldningsstedet etableres mulighed for, at de pågældende forsøgsdyr kan isoleres, indtil risikoen kan begrænses i forsvarligt omfang. 9. Der skal på opstaldningsstederne være mulighed for at adskille syge og tilskadekomne forsøgsdyr eller forsøgsdyr, der på anden måde er svækkede, fra de øvrige forsøgsdyr. 10. Alle opstaldningssteder skal være udstyret og indrettet således, at indsamling af prøver, simple diagnostiske undersøgelser, aflivning og simple post-mortem undersøgelser kan foretages på stedet. Opstaldningsstederne skal endvidere være indrettet således, at aflivning og post-mortem undersøgelser kan gennemføres i separate lokaler, der er adskilt fra opstaldningslokalerne. 11. Opstaldningsstederne skal rumme mulighed for en hensigtsmæssig rensning, desinficering og rengøring mv. af anvendt udstyr. Stk. 2. Rene bure, redskaber og andet udstyr skal kunne opbevares adskilt fra andet materiel. 12. Opbevaringsrum til foder og strøelse skal indrettes, udformes, anvendes og vedligeholdes således, at opbevaringen af foder og strøelse kan ske på en hensigtsmæssig måde og under rene og hygiejniske forhold og således, at der ikke sker forringelse heraf. Det skal så vidt muligt sikres, at skadedyr eller insekter ikke har adgang til foderet og strøelsen. 13. Døde forsøgsdyr og animalske affaldsprodukter skal behandles, opbevares, transporteres mv. på en sådan måde, at smitstof eller andre skadelige stoffer ikke kan spredes. 14. Der skal være indrettet et alarmsystem samt udarbejdet en beredskabsplan for hurtig indgriben ved brand eller andre pludseligt opståede nødsituationer og ved svigt i de tekniske installationer, hvis et svigt i installationerne vil kunne medføre risiko for forsøgsdyrenes sundhed og velfærd. Stk. 2. Alarmsystemet skal indrettes således, at et eventuelt alarmsignal generer dyrene mindst muligt. Kapitel 4 Opstaldningslokalerne 15. Opstaldningslokalerne skal konstrueres, indrettes og vedligeholdes på en sådan måde, at de enkelte dyrearters fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov tilgodeses bedst muligt. 16. Opstaldningslokalerne skal være indrettet og udformet, så en god hygiejnisk standard kan opretholdes. Der skal være adgang til rengøring, vask og desinfektion af flytbare anlægsenheder, der har været i kontakt med forsøgsdyr. Gulve, vægge, lofter og inventar mv. skal være af egnede materialer, så rengøring og desinfektion let kan foretages. Stk. 2. Det skal sikres, at de anvendte materialer ikke udgør en risiko for forsøgsdyrenes velfærd, herunder deres sundhed. Side 9 af 47

17. Opstaldningslokalerne skal være indrettet og udstyret på en måde, der tager hensyn til, at forsøgsdyrene skal kunne håndteres og tilses ubesværet, herunder skal der sikres mulighed for tilstrækkelig belysning til, at inspektion af samtlige forsøgsdyr kan foregå på betryggende vis. 18. Placeres flere forsøgsdyrsanlæg i samme lokale, skal de konstrueres og anbringes således, at forsøgsdyrene ikke udsættes for stress eller har mulighed for at skade hinanden. Stk. 2. Rovdyr og byttedyr må ikke placeres i samme lokale, hvis forsøgsdyrene stresses herved. 19. Opstaldningslokalernes isolering, opvarmning og ventilation skal sikre, at der sker et tilstrækkeligt luftskifte, og at støvindhold, relativ luftfugtighed og koncentrationer af luftarter holdes på et niveau, som ikke er skadeligt eller generende for forsøgsdyrene. Stk. 2. Ventilationssystemerne må ikke medføre unødig træk eller støj. Stk. 3. Rygning er ikke tilladt i opstaldningslokaler, hvor der befinder sig forsøgsdyr. 20. Temperaturen og luftfugtigheden i et opstaldningslokale skal være tilpasset det enkelte forsøgsdyrs behov, herunder f.eks. nyfødte, nyopererede, tilskadekomne, syge eller pels- og hårløse dyrs særlige behov. Temperaturen og luftfugtigheden skal om nødvendigt måles og registreres dagligt. 21. I opstaldningslokalerne skal der være adgang til direkte dagslys eller kunstig belysning, så forsøgsdyrene kan opretholde normal aktivitet og adfærd. Lysforholdene skal reguleres, så de ikke medfører ubehag for eller skade på forsøgsdyrene og således, at forsøgsdyrene får lys- og mørkeperioder af den for arten nødvendige længde. 22. Opstaldningslokalerne skal indrettes på en måde, der sikrer, at forsøgsdyrene beskyttes bedst muligt mod unødig støj. Kapitel 5 Forsøgsdyrsanlæg 23. Forsøgsdyrsanlæggene skal konstrueres, indrettes og vedligeholdes på en sådan måde, at de enkelte dyrearters fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov tilgodeses bedst muligt, og således at tilstrækkelig rengøring, herunder udmugning, og desinficering kan udføres, samt at forsøgsdyrene kan tilses, uden at de forstyrres unødigt. 24. Forsøgsdyrsanlæggene skal i overensstemmelse med bilagene til denne bekendtgørelse have en sådan størrelse, at forsøgsdyrene har mulighed for i videst muligt omfang at udfolde deres naturlige adfærd. 25. Forsøgsdyrsanlæggene skal i overensstemmelse med bilagene til denne bekendtgørelse være indrettet med miljøberigelse, der i forhold til det enkelte dyrs artsspecifikke og individuelle behov bidrager til udfoldelsen af forsøgsdyrets naturlige adfærd, herunder giver mulighed for og fremmer motion, fouragering og udfoldelse af andre naturlige aktiviteter. Stk. 2. Miljøberigelsen skal løbende tilpasses dyrenes behov. 26. Forsøgsdyr skal opstaldes i harmoniske grupper sammen med artsfæller, med mindre der er tale om arter, der fra naturens side er solitære. Stk. 2. Forsøgsdyr kan dog holdes adskilt fra artsfæller, hvis gruppeopstaldning vil medføre, at forsøgsdyrene skader hinanden, herunder gruppeopstaldning af kønsmodne handyr af visse arter. Side 10 af 47

Stk. 3. Hvis forsøgsdyr opstaldes enkeltvis, jf. stk. 2, eller i henhold til en undtagelse i en forsøgstilladelse, skal enkeltdyrsopstaldningen ske i det kortest mulige tidsrum, og det skal i videst muligt omfang sikres, at forsøgsdyrene kan se, høre, lugte og have fysisk kontakt med artsfæller. Herudover skal det gennem forøget miljøberigelse sikres, at forsøgsdyrene lider mindst muligt ved at være opstaldet alene. Stk. 4. Syge og tilskadekomne forsøgsdyr eller forsøgsdyr, der på anden måde er svækkede, skal adskilles fra de øvrige forsøgsdyr, hvis gruppeopstaldning vil medføre fare for dyrenes velfærd. Dog skal det i videst muligt omfang sikres, at forsøgsdyrene kan se, høre, lugte og have fysisk kontakt med artsfæller. Kapitel 6 Transport og aflivning af forsøgsdyr 27. Ved transport af forsøgsdyr gælder reglerne i bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport. 28. Aflivning af forsøgsdyr skal foretages af en kompetent person, der har fået uddannelse heri. Stk. 2. Aflivning af forsøgsdyr skal ske under forhold, der sikrer, at forsøgsdyrene lider mindst muligt mentalt og fysisk. Ved valg af aflivningsmetode skal der tages højde for dyrets individuelle og artsbestemte særpræg. Aflivning skal endvidere ske i overensstemmelse med opdaterede anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Stk. 3. Dyreforsøgstilsynet kan give påbud om, hvordan aflivning skal ske. Kapitel 7 Forsøgsdyrenes pasning og pleje mv. 29. Forsøgsdyrene skal i videst muligt omfang vænnes til nær kontakt med mennesker, således at det enkelte forsøgsdyr gennem hyppige kontakter bliver fortrolig med menneskers tilstedeværelse og aktivitet. Om nødvendigt skal dyrene trænes i daglige rutiner. Stk. 2. Forsøgsdyr, der skal gruppeopstaldes, skal om nødvendigt socialiseres til harmoniske grupper. 30. Ved tilgangen af et forsøgsdyr til et opstaldningssted eller det sted, hvor forsøget skal foregå, samt i tilfælde af at forsøgsdyr flyttes, skal der af hensyn til forsøgsdyrets velfærd og sundhed foretages de foranstaltninger, der efter en konkret vurdering er nødvendige for at akklimatisere forsøgsdyret til de nye forhold. 31. Forsøgsdyrene skal i nødvendigt omfang trænes til forsøgssituationen, således at stress og anden lidelse i forbindelse med forsøget undgås mest muligt. Stk. 2. Træning af forsøgsdyrene kan dog undlades, hvis træningen i sig selv vil medføre stress eller anden lidelse, som svarer til eller overstiger, hvad der påføres forsøgsdyret ved forsøget. 32. Har et forsøgsdyr under forsøg været udsat for en tilstand, hvor stærk smerte eller anden intens lidelse ville være opstået, hvis bedøvelse ikke havde været anvendt, må forsøgsdyret ikke anvendes til nye forsøg, der medfører en tilsvarende belastning. Stk. 2. Hvis et forsøgsdyr omfattet af stk. 1 alligevel skal aflives, kan forsøgsdyret dog anvendes til yderligere forsøg under betingelse af, at forsøgsdyret under dette yderligere forsøgsforløb konstant er fuldt bedøvet og aflives, inden bedøvelsen ophører. Side 11 af 47

33. Forsøgsdyr, der i kortere eller længere tid befinder sig udendørs, skal i overensstemmelse med deres behov beskyttes mod overlast som følge af de vejr- og temperaturmæssige forhold. Stk. 2. Ved hel eller delvis udendørs opstaldning skal temperaturen om nødvendigt overvåges og registreres. 34. Mærkning af forsøgsdyr til identifikation mv. skal ske så smertefrit som muligt og må kun foretages af en dyrlæge eller en person, der er uddannet og øvet i at udføre mærkningen. Hvis mærkningen vil medføre stærke smerter eller ubehag for forsøgsdyret, skal der anvendes bedøvelse eller smertestillende midler. Stk. 2. Mærkningen må ikke medføre varig gene for forsøgsdyret. Kapitel 8 Veterinær rådgivning, personale, tilsyn og kontrol mv. 35. I en institution eller virksomhed, der anvender dyr til forsøg, skal der være truffet egnede foranstaltninger, der sikrer veterinær rådgivning og behandling. Institutioner og virksomheder, som nævnt i 1. pkt., skal have tilknyttet en dyrlæge eller en anden kompetent person med henblik på rådgivning om forsøgsdyrenes velfærd og adfærd. Stk. 2. Dyreforsøgstilsynet kan give påbud om, at der skal udarbejdes en instruks om intern og ekstern veterinær kontrol i institutionen eller virksomheden, og at instruksen skal forelægges tilsynet til godkendelse. Stk. 3. Der skal føres journal over, hvorledes ekstern rådgivende bistand er ydet. Journaloptegnelserne skal opbevares i 3 år fra udløbet af vedkommende kalenderår. Stk. 4. I institutionen eller virksomheden skal der være et tilstrækkeligt antal uddannede medarbejdere til at varetage overholdelsen af reglerne om beskyttelse af forsøgsdyrene. Stk. 5. For personer, der beskæftiger sig med forsøgsdyr, gælder reglerne i bekendtgørelse om kvalifikationskrav til personer, der beskæftiger sig med forsøgsdyr. 36. Dyreforsøgstilladelsens indehaver og personer, der er i henhold til en bemyndigelse fra en dyreforsøgstilladelsesindehaver er beskæftiget med forsøgene samt personer, der er ansat til at passe og pleje dyrene, skal træffe foranstaltninger til at sikre, at alle konstaterede mangler eller lidelser bliver afhjulpet hurtigst muligt. Stk. 2. Der skal foretages en regelmæssig kontrol af forsøgsdyrenes sundhed og velfærd. Kontrolforanstaltningerne skal ledes af en dyrlæge eller af personer, som denne har instrueret og fører tilsyn med. Stk. 3. Alle opstaldede forsøgsdyr skal tilses efter behov og mindst én gang dagligt, så skader og sygdom kan blive opdaget hurtigt, og forsøgsdyrene kan blive behandlet hensigtsmæssigt. Overvågningen skal foretages af personer, der mindst opfylder betingelserne i 3 i bekendtgørelse om kvalifikationskrav til personer, der beskæftiger sig med forsøgsdyr. Stk. 4. For personer omfattet af stk. 3, 2. pkt., gælder 5 i bekendtgørelsen om kvalifikationskrav til personer, der beskæftiger sig med forsøgsdyr, tilsvarende. Kapitel 9 Om udryddelsestruede og vildtlevende dyr 37. Indfangede, vildtlevende hvirveldyr må ikke anvendes til forsøg. Stk. 2. Dyreforsøgstilsynet kan dog meddele tilladelse hertil, hvis andre dyr ikke vil kunne opfylde forsøgets formål. Side 12 af 47

38. Indfangningen af vilde dyr, der skal anvendes til forsøg, skal foretages skånsomt overfor det indfangede dyr og det tilbageblevne dyreliv. Indfangningen må kun udføres af personer, der er godkendt af Dyreforsøgstilsynet. Stk. 2. Hvis et dyr lider skade ved indfangningen, eller der som følge af tilpasningsproblemer sker svækkelse af dyrets sundhed, skal dyret hurtigst muligt tilses af en dyrlæge. Hvis dyret ved indfangningen har lidt alvorlig skade, skal dyret aflives straks. Ved aflivningen finder 28 tilsvarende anvendelse. Stk. 3. I tilfælde af at indfangede dyr senere slippes ud, gælder den almindelige regel i 1 a i lov om dyreforsøg. 39. Dyr, der i henhold til liste I til konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) og bilag A til forordning nr. 338/97 af 9. december 1996 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handel hermed betragtes som udryddelsestruede arter, må ikke anvendes til forsøg. Stk. 2. Dyreforsøgstilsynet kan dog meddele tilladelse, hvis forsøgene er i overensstemmelse med den i stk. 1 nævnte forordning, og forsøgets formål er forskning med henblik på bevarelse af den pågældende art eller vigtige biomedicinske formål, og den pågældende art er den eneste, der kan anvendes til disse formål. Kapitel 10 Dispensationsadgang mv. 40. Dyreforsøgstilsynet kan efter en konkret vurdering dispensere fra reglerne i denne bekendtgørelse, hvis ansøgeren kan dokumentere, at en overholdelse af reglerne vil være uforenelig med forsøget eller med regler i den øvrige lovgivning. Dyreforsøgstilsynet kan endvidere dispensere fra reglerne i denne bekendtgørelse, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder, der afgørende taler herfor. 41. Dyreforsøgstilsynet skal under udøvelsen af dets tilsynsvirksomhed påse, at forsøgsdyrenes behov kan tilgodeses i de anvendte forsøgsdyrsanlæg, herunder navnlig under hensyn til forsøgsdyrenes størrelse og antal, miljøberigelsens omfang og forsøgsdyrsanlæggets rummelighed. 42. Hvis der under et forsøg akut opstår en situation, som af hensyn til forsøgsdyrenes velfærd nødvendiggør en fravigelse af reglerne i medfør af denne bekendtgørelse, skal der indenfor en uge indsendes en redegørelse for forløbet til Dyreforsøgstilsynet. Kapitel 11 Straf, påbud mv. 43. Dyreforsøgstilsynet kan give påbud om opstaldning og pasning af forsøgsdyr og om indretning af opstaldningsstederne, opstaldningslokalerne og om forsøgsdyrsanlæggene, herunder i henhold til reglerne i denne bekendtgørelse og til bilagene hertil samt i overensstemmelse med opdaterede anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. 44. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1) overtræder 3-26, 28, stk. 1-2, 29-34, 35, stk. 1 og stk. 3-4, 36, stk. 1-3, 37, stk. 1, 38, stk. 1-2, 39, stk. 1, og 42, eller 2) tilsidesætter et påbud efter 28, stk. 3, 35, stk. 2, og 43. Side 13 af 47

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Kapitel 12 Ikrafttræden, overgangsbestemmelser mv. 45. Bekendtgørelsen træder i kraft den 4. august 2003. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 333 af 18. maj 1990 om forsøgsdyrs pasning og opstaldning og om udryddelsestruede og vildtlevende dyr til forsøg m.v. ophæves. 46. For de opstaldningssteder, opstaldningslokaler og forsøgsdyrsanlæg, der er taget i brug inden bekendtgørelsens ikrafttræden, finder 8-10, 14, 16, stk. 1, 3. pkt., og 17 samt bilag 1, pkt. 2.3 og 2.6, bilag 2, pkt. 2.3 og 2.6, bilag 3, pkt. 2.5, bilag 4, pkt. 2.5 og bilag 5, pkt. 2.5, dog først anvendelse fra den 4. august 2007. Stk. 2. Tilsvarende finder 24 og 26 samt bilag 1, pkt. 4.3, bilag 2, pkt. 4.1 og 4.3, bilag 3, pkt. 4.1 og 4.4, bilag 4, pkt. 4.1 og 4.5, og bilag 5, pkt. 4.1 og 4.5, først anvendelse på de i stk. 1 nævnte forsøgsdyrsanlæg efter den 4. august 2007 for så vidt, at opfyldelse af bestemmelserne vil forudsætte væsentlige ændringer i forsøgsdyrsanlæggenes indretning og udstyr. Inden denne dato skal disse bestemmelser være opfyldt i videst muligt omfang under hensyntagen til indretningen af de pågældende anlæg. Justitsministeriet, den 25. juli 2003 Lene Espersen /Dorit Borgaard Side 14 af 47

Bilag 1 Gnavere Mus (Mus musculus) Rotte (Rattus norvegicus) Marsvin (Cavia porcellus) Hamster (Mesocricetus sp.) Ørkenrotte (Merinos sp.) m.fl. 1. Indledning I dette bilag opstilles en række krav for opstaldning af gnavere, der anvendes eller skal anvendes til forsøg. De opstillede krav er minimumsbestemmelser, der skal sikre, at gnavernes velfærd tilgodeses bedst muligt ud fra de konkrete forhold. 2. Klimatiske forhold mv. 2.1 Ventilation Der skal sørges for tilstrækkelig ventilation i opstaldningslokalerne og i forsøgsdyrsanlæggene, således at de opstaldede gnaveres behov opfyldes. Ventilationsanlægget skal kunne skaffe tilstrækkelig frisk luft af en passende kvalitet, fjerne overskydende varme og fugtighed samt holde mængden og spredningen af lugte, toksiske gasarter, støv og smittefarlige stoffer af enhver art nede. Med mindre særlige omstændigheder gør sig gældende, eller naturlig ventilation gør mekanisk ventilation unødvendig, skal der foretages luftskifte 15-20 gange pr. time i opstaldningslokalet. Ved lav belægningsgrad kan luftskiftet dog efter en konkret vurdering nedsættes til 8 10 gange pr. time. Det skal sikres, at der ikke sker skadelig recirkulation af ubehandlet luft. Ventilationsanlægget skal installeres på en sådan måde, at skadelig træk og støjgener undgås. Rygning er ikke tilladt i lokaler, hvor der er opstaldet gnavere. 2.2 Temperatur Gnavere skal holdes inden for et temperaturområde mellem 20 og 24 C. Blandt grupper af gnavere i bure med fast bund skal temperaturen måles ved strøelsen i buret, med mindre det må anses for ubetænkeligt at antage, at lokaltemperaturen i burene ikke adskiller sig væsentligt fra temperaturen i opstaldningslokalet. Temperaturen i isolationssystemer samt de temperaturer, der tilvejebringes for nøgne (hårløse) dyr, skal overvåges særligt omhyggeligt. 2.3 Luftfugtighed Den relative fugtighed i anlæg for gnavere skal holdes på 55 pct. ± 10 pct. Dog skal ørkenrotter opstaldes ved en relativ luftfugtighed på 45 pct. ± 10 pct. Side 15 af 47

2.4 Belysning Lysstyrken inde i buret skal være lav. I dyrereoler skal øverste række afskærmes, således at risikoen for nethindedegeneration nedsættes. Gnavere skal have regelmæssige lys- og mørkeperioder af den for arten nødvendige længde. Hvis iagttagelse af gnavere i deres aktive fase kræver det, kan der dog i mørkeperioden ske belysning med rødt lys ved bølgelængder, der ikke kan opfattes af gnaverne. 2.5 Støj Udefra kommende støj, herunder ultralyd, skal holdes på et så lavt niveau som muligt. Høje og pludselige lyde skal så vidt muligt undgås i opstaldningslokalerne. Det skal sikres, at gnaverne afskærmes fra ultrasonisk støj (> 20 khz), herunder den støj der frembringes af almindelige laboratorieindretninger, dryppende haner, computerskærme, hjul på rulleborde mv. Ved mistanke om at en unormal adfærd eller et unormalt avlsmønster skyldes ultrasonisk støj, skal det akustiske miljø overvåges over et bredt frekvensspektrum, indtil kilden til støjen er identificeret, eller årsagen til den unormale adfærd eller det unormale avlsmønster på anden vis er fastlagt. 2.6 Backup- og alarmsystemer Opstaldningssteder, der er stærkt afhængige af elektrisk eller mekanisk udstyr til miljøstyring og miljøbeskyttelse, skal have et backup system, der kan opretholde nødvendige funktioner og nødbelysningsanlæg, og som sikrer, at alarmsystemerne fungerer. Varme-, ventilations-, køle- og befugtningsanlæg samt lignende anlæg, der har stor betydning for dyrenes velfærd, skal være forsynet med overvågningsenheder og alarmer, der kan sikre, at eventuelle fejl hurtigt kan registreres og afhjælpes straks. Klare instrukser om nødprocedurer skal være opsat, så de tydeligt kan ses. Der skal drages omsorg for, at alarmsystemers drift forstyrrer dyrene så lidt som muligt. 3. Sundhed Der skal ved institutioner eller virksomheder være tilvejebragt en handlingsplan, der sikrer, at der opretholdes en hensigtsmæssig sundhedstilstand, som beskytter gnavernes velfærd og opfylder de videnskabelige krav. Denne handlingsplan skal omfatte et mikrobiologisk overvågningsprogram og planer for håndtering af større sundhedsproblemer, ligesom der skal defineres sundhedsparametre og fremgangsmåder for modtagelse af nye gnavere. Den person, der har ansvaret for forsøgsdyrene, skal sikre et regelmæssigt tilsyn med gnaverne og overvågning af deres opstaldning og pasning; dette skal udføres af en dyrlæge eller en tilsvarende kompetent person. Tilsyn med gnaverne skal udføres mindst én gang om dagen af en person, der som minimum er uddannet i henhold til 3 i bekendtgørelsen om kvalifikationskrav til personer, der beskæftiger sig med forsøgsdyr, for at sikre, at alle syge eller tilskadekomne dyr identificeres, og at der træffes passende foranstaltninger til afhjælpning af problemer. Sundhedsovervågning skal udføres regelmæssigt. Side 16 af 47

Der skal fastsættes hygiejniske procedurer, der sikrer, at den potentielle smitterisiko for gnaverne og personale, som håndteringen af gnaverne indebærer, mindskes mest muligt. 4. Opstaldning mv. 4.1. Opstaldning Gnaverne skal anbringes i grupper, så længe grupperne kan bevares stabile og harmoniske. Gnaverne kan dog holdes adskilt fra artsfæller, hvis gruppeopstaldning vil medføre, at gnaverne vil skade hinanden, hvilket f.eks. kan være tilfældet ved gruppeopstaldning af voksne hanmus, voksne hamstere eller ørkenrotter, da disse dyr sædvanligvis udviser stærk aggressiv adfærd mod artsfæller. Gnaverne kan endvidere anbringes hver for sig, hvis der er sandsynlighed for, at der vil optræde negative påvirkninger eller skade ved gruppeopstaldning. Opløsning af etablerede stabile og harmoniske grupper skal så vidt muligt undgås, da dette kan forårsage stress. 4.2. Miljøberigelse Burene og deres miljøberigelse skal gøre det muligt for gnaverne at udvise normal adfærd og sætte gnavere af samme art i stand til i tilstrækkelig grad at afbøde aggressiv adfærd. Strøelse, redemateriale og ly (tilflugtssteder) er meget vigtige miljøberigelser for gnavere og skal være til rådighed, medmindre det er veterinært eller velfærdsmæssigt begrundet at undlade det. Redematerialet skal være af en sådan art, at gnaverne kan bearbejde det og bygge en rede. Hvis der ikke gives tilstrækkeligt med redemateriale til, at dyrene kan bygge en fuldstændig, overdækket rede, skal der stilles redekasser til rådighed. Strøelsen skal kunne opsuge urinen. Der skal altid tildeles rotter, mus, hamstere og ørkenrotter redemateriale. Ligeledes skal der altid tildeles redekasser eller andet ly til marsvin, hamstere og rotter. Marsvin skal altid have materiale, der kan bearbejdes, f.eks. hø til at tygge og til brug for skjul. Med mindre særlige forhold gør sig gældende, skal der tildeles gnavere tygge- og gnavepinde. Hvis det er nødvendigt for at undgå kampe mellem gruppeopstaldede gnavere, skal der opstilles delvise barrierer i burene. For at forøge omgivelsernes kompleksitet skal der sørges for en eller anden form for miljøberigelse i buret, som f.eks. rør, kasser og klatrestativer. Ørkenrotter skal have mulighed for at bygge og/eller benytte gange af tilstrækkelig størrelse. Ørkenrotter skal have et tykt lag strømateriale til gravning og redebygning - eller en erstatning for en (underjordisk) gang, der skal være mindst 20 cm lang. For marsvins vedkommende skal det sikres, at der er mulighed for, at alle marsvin kan søge skjul samtidig. I de tilfælde, hvor observation af og tilsyn med gnaverne ikke kan ske uden, at dyrene forstyrres så meget, at der er risiko for tab af velfærd, skal der anvendes delvis gennemsigtige eller tonede bure og skillevægge. Kravene til rummets kvalitet og størrelse, miljøberigelse mv. i dette bilag gælder også for isolationssystemer såsom individuelt ventilerede bure (IVC = individually ventilated cages). 4.3 Dimensioner Side 17 af 47

I den følgende og de senere tabeller med minimumskrav ved opstaldning af gnavere betyder burets højde den lodrette afstand mellem burets gulv eller bund og den øverste vandrette del af låget eller buret, og denne højde skal findes over mere end 50 pct. af burets bundareal. Ved bundareal forstås i alle tabeller frit tilgængeligt bundareal, som gnaverne kan bevæge sig på dvs. hvor fast inventar som f.eks. foderskåle og lignende ikke hindrer brug af bundarealet og ved beregning af minimumsarealet kan eventuelle arealer oven på hylder, kasser og lignende ikke medregnes. Ved planlægning af forsøg skal der tages hensyn til gnavernes potentielle vækst, så der sikres tilstrækkelig plads i henhold til disse tabeller i alle faser af forsøgene. Det skal ligeledes indgå i planlægningen, at unge aktive gnavere kræver forholdsvis mere plads end voksne. Tabel 1. Minimumskrav for opstaldning af mus Opdræt eller i forsøg Kropsvægt g 20 21-25 26-30 > 30 Bundareal (minimum) cm 2 330 330 330 330 Avl 330 For et monogamt par eller en trio. For hver yderligere avlshun med kuld tillægges 180 cm 2. Opdræt hos avler* Opdræt hos Burhøjde (minimum) cm 12 12 12 12 12 Bundareal (minimum) pr. dyr cm 2 60 70 80 100 < 20 950 12 40 < 20 1500 12 30 avler* * Fravænnede mus kan hos avleren holdes ved en af disse højere belægningsgrader i den korte periode efter fravænning, indtil de udleveres til forsøg forudsat at dyrene er anbragt i større forsøgsdyrsanlæg med tilstrækkelig miljøberigelse. Opstaldningsforholdene må ikke give anledning til tab af velfærd, som f.eks.: Forøget aggressions-, sygdoms- eller dødelighedsniveau, andre adfærdsmæssige afvigelser, vægttab eller andre fysiologiske eller adfærdsmæssige stressreaktioner, herunder stereotypier. Tabel 2. Minimumskrav for opstaldning af rotter Opdræt eller i forsøg** Kropsvægt g 200 201-300 301-400 401-600 > 600 Bundareal (minimum) cm 2 800 800 800 800 1500 Burhøjde (minimum)* cm 18 18 18 18 18 Avl 800 18 Bundareal (minimum) pr. dyr cm 2 200 250 350 450 600 Side 18 af 47

Opdræt hos avler*** Burstørrels e 1500 cm² Opdræt hos avler*** Burstørrels 50 51-100 101-150 151-200 100 101-150 151-200 Mor og kuld. For hvert yderligere voksent dyr, der indsættes permanent i buret, tillægges 400 cm 2 1500 1500 1500 1500 2500 2500 2500 18 18 18 18 18 18 18 100 125 150 175 100 125 150 e 2500 cm² * Højden i rotteburet skal dog mindst være tilstrækkelig til, at rotterne i det pågældende bur kan rejse sig op på bagbenene. Ved studier, der strækker sig over hele dyrets levetid ( lifetime studies ), skal der sørges for bure af en sådan størrelse, at dyrene kan huses socialt. Der skal, hvis belægningsgraden ved afslutningen af sådanne undersøgelser undtagelsesvist medfører, at den tildelte plads pr. dyr ved afslutningen af forsøget ligger under de ovenfor anførte pladskrav, lægges vægt på at opretholde stabile sociale strukturer. * Fravænnede rotter kan hos avleren holdes ved disse højere belægningsgrader i den korte periode efter fravænning, indtil de udleveres til forsøg - forudsat at dyrene er anbragt i større forsøgsdyrsanlæg med tilstrækkelig miljøberigelse. Opstaldningsforholdene må ikke give anledning til tab af velfærd, som f.eks.: Forøget aggressions-, sygdoms- eller dødelighedsniveau, andre adfærdsmæssige afvigelser, vægttab eller andre fysiologiske eller adfærdsmæssige stressreaktioner, herunder stereotypier. Tabel 3. Minimumskrav for opstaldning af ørkenrotter Opdræt eller i forsøg Kropsvægt g 40 > 40 Bundareal (minimum) cm 2 1200 1200 Avl 1200 Monogamt par eller trio med kuld Burhøjde (minimum) cm 18 18 18 Bundareal (minimum) pr. dyr cm 2 150 250 Tabel 4. Minimumskrav for opstaldning af hamstere Opdræt eller i forsøg Kropsvægt g 60 61-100 > 100 Bundareal (minimum) cm 2 800 800 800 Avl 800 Mor eller monogamt par med kuld Burhøjde (minimum) cm 14 14 14 14 Bundareal (minimum) pr. dyr cm 2 150 200 250 Side 19 af 47

Opdræt hos < 60 100 14 100 avler* * Fravænnede hamstere kan hos avleren holdes ved disse højere belægningsgrader i den korte periode efter fravænning, indtil de udleveres til forsøg - forudsat at dyrene er anbragt i større forsøgsdyrsanlæg med tilstrækkelig miljøberigelse. Opstaldningsforholdene må ikke give anledning til tab af velfærd, som f.eks.: Forøget aggressions-, sygdoms- eller dødelighedsniveau, andre adfærdsmæssige afvigelser, vægttab eller andre fysiologiske eller adfærdsmæssige stressreaktioner, herunder stereotypier. Tabel 5. Minimumskrav for opstaldning af marsvin Opdræt eller i forsøg Kropsvægt g 200 201-300 301-450 451-700 > 700 Bundareal (minimum) cm 2 1800 1800 1800 2500 2500 Burhøjde (minimum)* cm 23 23 23 23 23 Bundareal (minimum) pr. dyr cm 2 200 350 500 700 900 Avl 2500 Par med kuld. For hver yderligere avlshun tillægges 1000 cm 2 23 * Højden i marsvineburet skal dog mindst være tilstrækkelig til, at marsvinene i det pågældende bur kan sidde op og soignere sig. 4.4 Fodring Foderets form, indhold og fremtræden skal opfylde gnavernes ernærings- og adfærdsmæssige behov. Der skal tildeles grovfoder efter behov. Foderet skal være indbydende og uden forurening. Ved udvælgelse af råmaterialer, fremstilling, tilberedning og tildeling af foderet skal der træffes forholdsregler for at minimere kemisk, fysisk og mikrobiologisk forurening. Foderet må ikke anvendes efter udløbsdatoen. Pakning, transport og opbevaring af foderet skal ske på en måde, så forurening, forringelse og ødelæggelse af foderet undgås. Lagerlokalerne skal være kølige, mørke, tørre og sikret mod skadedyr og insekter. Letfordærveligt foder såsom grønsager, frugt, kød, fisk osv. skal opbevares i kølerum, køleskabe eller frysere. Alle foderbeholdere, trug og andre redskaber, der benyttes til fodring, skal rengøres regelmæssigt og om nødvendigt steriliseres. Hvis der anvendes fugtigt foder, eller hvis foderet let forurenes med vand, urin osv., skal rengøring ske dagligt. Hver gnaver skal have adgang til foderet, og der skal være tilstrækkelig fodringsplads til, at indbyrdes konkurrence om foderet begrænses. Om nødvendigt skal der foretages kontrol af foderindtagelsen for at undgå overvægt eller underernæring. 4.5 Vanding Der skal altid være rent drikkevand til rådighed for alle gnavere. Vandforsyningen skal etableres, således at risikoen for, at mikroorganismer forurener vandet, minimeres. Side 20 af 47