Murerfaget Tolerancer for murværk og overflader Elementer af letklinkerbeton Tolerancer og overfladespecifikationer Tømrer / Træelementer / Snedker / Gulv / Glas-alufacader Tolerancer og overfladespecifikationer Beton in situ, elementer og montage Tolerancer og kontrolmetoder Malerfaget Forudsætninger for malebehandling og kontrolmetoder SÆSONUDJÆVNING TOLERANCEHÅND- BØGERNE kan bestilles i Servicebutikken. Pris: 90 kr. Medlem: 45 kr. Eller de kan downloades gratis fra bygviden.dk Fra maj 2007 findes tolerancehåndbøgernes indhold desuden i en web-version på bygviden.dk www.danskbyggeri.dk/ servicebutikken I serien indgår disse faghåndbøger Murerfaget. Tolerancer for murværk og overflader. Malerfaget. Forudsætninger for malebehandling og kontrolmetoder. Tømrer/Træelementer/Snedker /Gulv/Glas-alufacader. Tolerancer og overfladespecifikationer. Beton in situ, elementer og montage. Tolerancer og kontrolmetoder. Elementer af letklinkerbeton. Tolerancer og overfladespecifikationer. af MICHAEL H. NIELSEN, mhn@danskbyggeri.dk, foto JOHN RICKY MOLLOY nyt projekt NU BLIVER DER KLARHED OM TOLERANCERNE 12 faglige sektioner i Dansk Byggeri har udviklet et sammenhængende tolerancesystem. Projektet er et vigtigt bud på, hvordan byggeerhvervet kan levere både bedre kvalitet og højere produktivitet. Entreprenør- og håndværksvirksomheder har ofte peget på, at det tit er i grænsefladerne mellem de mange forskellige fag, der opstår problemer med kvaliteten i byggeriet. Det, som ét fag opfatter som et acceptabelt udfaldskrav, kan give problemer for næste faggruppe, der skal bruge forgængerens udfaldskrav som indfaldskrav. Dansk Byggeris toleranceprojekt præsenterer et sammenhængende system af indfalds- og udfaldskrav for en række byggematerialer og fagområder. Tolerancekravene er suppleret med måleregler, der giver anvisninger på, hvordan tolerancekravene skal bestemmes. Projektet skal være med til at forbedre byggeriets kvalitet og produktivitet ved at øge fokus på de problemer, der typisk opstår i grænsefladerne mellem konstruktionsdele og fag. De fem faghåndbøger fastlægger indfaldsog udfaldskrav, der kan anvendes som beskrivelsesgrundlag for rådgivere og bygherre. En håndsrækning Utallige eksempler fra byggeriets hverdag viser, at der i alt for ringe grad tages højde for tolerancer i de projektmaterialer, som byggeriets udførende virksomheder får som grundlag for deres produktion. Toleranceprojektet er derfor en håndsrækning til de projekterende, der tydeliggør kravene til de fag, der er involveret i et byggeri. Ved at tage afsæt i de opstillede indfalds- og udfaldskrav har såvel de projekterende som de udførende et godt grundlag for at tilrettelægge en sammenhængende og værdiskabende byggeproces. Hvis rådgiverne erkender og tager højde for tolerancerne i udformningen af deres projektmateriale, og de udførende efterfølgende anvender toleranceprojektets informationer som grundlag for projektgranskning og planlægning af byggeprocessen, vil mange problemer undgås. Flere initiativer på vej Dette er kun første skridt. Dansk Byggeri lægger op til en videre udvikling af toleranceprojektet. Det er nemlig tanken, at toleranceprojektet skal suppleres med yderligere faghåndbøger - fx for nye materialer og arbejdsområder. Der er nedsat et redaktionsudvalg, som løbende skal udvikle indholdet i de fem håndbøger og afklare de uoverensstemmelser, der er mellem indfalds- og udfaldskrav for forskellige fag. Dansk Byggeri vil gerne i dialog med byggeriets professionelle bygherrer og rådgivere med henblik på at videreudvikle et sammenhængende tolerancesystem. 2 6
Eksempler på manglende opfyldelse af udfaldskrav fra andre entreprenører: 2 Manglende skruer i gipsplader 2 For stor afstand mellem gipspladerne 2 For dårlig trækvalitet (kutterslag og lignende) 2 Dårlige samlinger i geringer 2 Fodlister, indfatninger monteret med sømpistol, uden hensyntagen til skader 2 Spartelmasse fra gulvmanden, op ad færdigmalede vægge 2 Skabe og bordplader stillet op ad malerens færdigmalede vægge 2 Fugemasse fra murerens fugning på badeværelser på malerens færdigmalede vægge 2 Murerens skæve vægge, som han ikke selv kan rette, men det bør en maler kunne klare Kendskab til hinanden er vejen til gensidig respekt mellem fagene Der er brug for gensidig respekt fagene imellem, hvis toleranceproblemerne skal ud af verden. Det kræver, at man får et større kendskab til hinandens arbejdsvilkår, og at der er enighed om tolerancer og målemetoder, mener malersektionens formand, Jørn Johansen. Toleranceprojektet er et stort skridt på vejen af RIKKE MØLLER, rim@danskbyggeri.dk og MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk, foto JOHN RICKY MOLLOY. "Som malere kommer vi ofte ud for, at vores arbejde bliver gjort besværligt, fordi de foregående håndværkere ikke har overholdt tidsplanen. Eller også har de ikke sørget for den nødvendige lukning af bygningen i perioder med dårligt vejr, eller der har været for lidt varme og dårlige udtørringsforhold i den første fase. Også manglende finish fra de foregående faggrupper og manglende klargøring - fx drænhuller i betondæk - er med til at gøre vores liv surt, "siger malermester Jørn Johansen, der er formand for Malersektionen. Det indebærer, efter Jørn Johansens erfaring, at det ofte er maleren, der kommer til at udføre slutkontrol for de andre fag. Enten fordi de andre ikke sikrer, at deres udfaldskrav er opfyldt, eller fordi de har en opfattelse af kravene, som ikke lever op til gængs standard. Gensidig respekt og mere viden "Der er brug for at ændre tingenes tilstand. Vi skal begynde med at sikre, at de unge på erhvervsuddannelserne lærer respekt for de andre fag. Samtidig skal byggelederne uddannes til at sætte den rigtige tid af til udførelsen af arbejdet - inklusiv tørretider, som ellers aldrig er med i tidsplaner, "siger Jørn Johansen. Han mener, at alle i branchen skal have kendskab til og acceptere, at deres egne udfaldskrav udgør den efterfølgende entreprenørs indfaldskrav og derfor skal der være overensstemmelse mellem kravene, og de skal opfyldes. Fokus på grænseflader Samarbejdet i toleranceprojektet viste, at der har været forskel i udfaldskravene fra øvrige fag og indfaldskravene for malerfaget. "Projektet har sat fokus på problemerne i tolerancegrundlaget, og nogle af problemerne er også blevet løst. I andre tilfælde er der i det mindste kastet lys over differencerne, og der er sat løsningsforslag op, "siger Jørn Johansen. Tolerancehåndbøgerne kan bidrage til at udbrede kendskabet til grænsefladerne mellem fagene. "Arbejder fagene efter de vedtagne tolerancer og målemetoder, så kan vi sikre, at udfaldskravene for et fag fremover også stemmer overens med indfaldskravene for det næste fag." Dårligt forarbejde Som det sidste fag i byggeprocessen står malerne med nogle særlige udfordringer. "Inden malerarbejdet starter er der næsten altid skåret af den tid, der er afsat til malerarbejdet. Og selv om andre har brugt tiden i en tidligere fase, så fastholdes sluttidspunktet, og det tvinger maleren til at arbejde på overtid og forcere arbejdet," siger Jørn Johansen. Det er der, efter hans opfattelse, to årsager til: Manglende respekt fra de andre faggruppers side og manglende værktøjer til at opfange malerentreprisen i planlægningsfasen. "Malerentreprisen udgør typisk kun 3-6% af den samlede entreprise, og de it-programmer, der bruges til at udarbejde tidsplaner, kan 'næsten' ikke registrere så små beløb." Efter Jørn Johansens erfaring har andre entreprenører store forventninger til malerne. "Det tages fx for givet, at vi fjerner de materialer, der er stillet op ad de vægge, som skal males. Det forventes også, at vi rydder op efter de andre, inden vi kan komme i gang og samtidig fjerner alle de sorte fingre, der er sat på vægge, døre m.v. Og i det hele taget udbedrer de skader, som andre har lavet. Uden beregning, naturligvis, "pointerer Jørn Johansen. 2 www.jorn-johansen.dk www.malersektionen.dk 7
SÆSONUDJÆVNING EKSEMPLER på typiske problemer for fagene Beton: 2 Vindueshuller i element placering/flugt over hinanden 2 Vægelementers krumning Mur: 2 Planhed af murværk 2 Overflader på puds Tømrer: 2 Spærkonstruktioner manglende målbare krav 2 Bjælkelag og gulve Maler: 2 Forventninger til underlag fra andre fag 2 Behandlinger på beton, mur og træoverflader Ikke under normer og standarder I håndbøgerne er der fastlagt udførelsesog montagetolerancer, materiale- og produkttolerancer, og visuelle overflade- og afslutningstolerancer. TOLERANCE- HÅNDBØGER- NE opererer med tre toleranceklasser: Lempet, normal og skærpet. 80% af tolerancerne ligger inden for normal klasse, 10% inden for lempet og 10% inden for skærpet klasse. Måleregler Der findes måleregler inden for to områder: 1 Afsætningsmål som længde, højde, vinkelrethed samt i 3D. 2 Flademål som jævnhed og vandrethed Tolerancerne skal tænkes ind Byggerier skal ses som en helhed. Ikke som enkeltelementer, der må tilpasses efterhånden som arbejdet skrider frem. Derfor har Dansk Byggeri udgivet fem håndbøger, som anviser tolerancer og målemetoder inden for og mellem fagene af NIELS STRANGE, nst@danskbyggeri.dk og RIKKE MØLLER, rim@danskbyggeri.dk Murværk i plan og lod Murværk skal være plant og i lod, både for at fremstå visuelt tilfredsstillende og for at sikre den fornødne styrke samt den bedst mulige overgang til det efterfølgende fag. Det kan fx være overgangen til tømrerfaget og tømreren, der skal bygge tagkonstruktionen i forlængelse af murværket. Tolerancen for planhed og lod på murværk er sat af branchen på baggrund af kravene i DS 414. Lodtolerance i normal toleranceklasse er sat til max. 7 mm ved en etage-højde på 2,6 m. Krumningstolerancen på murens krumning fra fod til top er på max. 10 mm. Som kontrolmetoder anvendes mål med snor eller retskede på bygningsdelens længde eller højde. i forhold til centerplacering ved skærpet kontrolklasse Lodtolerance i lempet toleranceklasse (LT): retliniet i forhold til fod og toppunkt ved etagehøjde på 3,4 m Lodtolerance i normal toleranceklasse (NT): ±7 mm retliniet i forhold til fod og toppunkt ved etagehøjde på 2,6 m Lodtolerancen ved større etagehøjder må ikke overskride centerplaceringstolerancen på ±15 mm ved normal kontrolklasse og ved skærpet kontrolklasse. Entreprenører og håndværksmestre har aldrig haft særlig stor indflydelse på udformningen af normer og standarder. Måske er det derfor, at de normer og standarder, som gælder i dag, mere sikrer kvaliteten i de enkelte bygningsdele end helheden. Det har Dansk Byggeri sat sig for at gøre noget ved. Og de fem nye tolerancehåndbøger skal ses som de udførendes bidrag til at sikre en højere kvalitet og produktivitet. Håndbøgerne er derfor udarbejdet med øje for den enkelte detalje, den færdige konstruktion og selve byggeprocessen. Det er en fejl, når man projekterer og udfører et byggeri som enkeltelementer, der må tilpasses, efterhånden som byggeriet skrider frem. Tænk på tværs af fag De tværgående tolerancer bør afklares allerede i projekteringsfasen, så byggeriet kan udføres som et sammenhængende forløb. Når tolerancerne fastlægges på tværs af fag, produkter og bygningsdele, skal der aftales fælles og helt entydige retningslinjer for, hvordan der skal måles og fortolkes. På den måde kan entreprenøren undgå de uenigheder, som nemt kan opstå, når man måler og vurderer et udfalds- eller indfaldskrav efter forskellige metoder. Tolerancehåndbøgerne er blevet til på baggrund af praktiske forsøg, og det vil sige, at de fælles retningslinjer, som er blevet fastlagt i et sæt måleregler og kontrolmetoder, ikke er resultater af beregninger ved skrivebordet. Anvisningerne gælder for både det store og det mindre byggeri. Hvis man vælger andre tolerancer end dem, der fremgår af håndbøgerne, kræver det en større analyse af konsekvenserne. Og det kræver, at man er særlig opmærksom på områder, hvor der ikke er overensstemmelse mellem indfalds- og udfaldskrav i projekterings- og planlægningsfasen. 2 www.danskbyggeri.dk/servicebutikken 8
INDFALDSKRAV er de krav, et fag stiller til fx den bygningsdel, faget skal arbejde videre på, og som det overtager fra et andet fag. Samlinger mellem flader. Der er i flere tilfælde uoverensstemmelser mellem udfaldskrav fra andre fag og indfaldskrav fra malerfaget. Det skaber en række problemer ikke så meget hvad angår selve overfladen, men mere samlingerne mellem fladerne. Der kan fx være tale om forskydninger imellem planerne pga. montagen, vindskævhed i element eller underliggende UDFALDSKRAV er de krav, et fag stiller til eget arbejde enten det færdige arbejde eller det arbejde på en given bygningsdel, som det næste fag i byggeprocessen skal arbejde videre på. konstruktion eller om konvekse eller konkave elementer. Hvis et konveks og et konkav element sættes sammen, opstår der et spring, der er så stort, at underlaget ikke lever op til malerfagets indfaldskrav. Elementerne kan altså være i overensstemmelse med tolerancerne for selve produktet og det fag, der monterer, men ikke med malerfagets indfaldskrav. Tolerancehåndbøgerne peger på en løsning, hvor opretningsmetode, omfang af ydelse samt hvem, der skal udføre ydelsen, skal fremgå af projektbeskrivelsen. allerede i projekteringsfasen? Problem (±33 mm) Vinduer over hinanden. Toleranceforskel på mellem 36 40 mm. i lodline Udsparingsmål: +Hulmål i udsparinger Der er flere eksempler på, at der ikke er overensstemmende tolerancer mellem bygningsdelene i de gældende normer og standarder. I de tilfælde har Tolerancehåndbøgerne koordineret tolerancerne og sat en række løsningsmodeller op. ±20 mm ekskl. lodtolerance og vinkelskævhed Det gælder fx udsparinger til vinduer i betonelementer. Hvor betonelementet har en udsparingstolerance på +/- 10 mm, er der en risiko for, at et vindue, med en tolerance på +/- 2 mm, ikke kan være i udsparingen, eller at fugerne omkring vinduet bliver reduceret til under det acceptable. (±18 mm) (±51 mm) (±33 mm) I løsningsmodellen fra tolerancehåndbogen er de gældende tolerancer fastholdt, og som løsning på problemet foreslås en udvidelse af selve udsparingens mål med 10 mm. % Når et byggeri vokser i højden og bredden, vokser udfordringerne med vinduesudsparingerne i facadeelementerne også. Problemet er, at højder og flugter kan variere både lodret og vandret og altså medføre en betydelig forskydning af vinduerne i konstruktionen. Det på trods af, at elementerne og montagen overholder de gældende tolerancekrav. Fx kan der være forskydninger imellem vinduesåbninger på 30 til 40 mm, alt efter hvilket materiale elementerne er udført i. For at sikre den bedste flugt vandret og lodret foreslår tolerancehåndbøgerne, at udsparingerne til vinduerne udføres med et overmål i bredde og højde på fx 30 mm. Efterfølgende vil opsætning af udligningsplader regulere falsene, og resultatet bliver, at vinduerne flugter både vandret og lodret. Montage, vandret: Elementudsparing: Udsparingsmål: Elementudsparing: (±18 mm) Elementbredden: ±8 mm 9
SÆSONUDJÆVNING EPINION A/S har for Dansk Byggeri undersøgt private kunder og håndværkeres egen vurdering af danske håndværkere. Interviewpersonerne er blandt andet blevet spurgt om kvalitet, pris, troværdighed, service, tilfredshed og tillid. Undersøgelsen er gennemført i perioden 10. juli 1. august 2006. 2.088 repræsentativt udvalgte privatkunder og 201 håndværkere har deltaget i undersøgelsen. www.epinion.dk I 2002 blev den sidste undersøgelse af danskernes holdning til håndværkerne gennemført. Siden har der været en markant stigning i tilliden til danske håndværkere. Dette gælder alle typer af håndværkere. De forskellige typer af håndværkere oplever, at mellem 60% - 80% har tillid til dem. Tilliden til håndværkerne er dog uafhængig af, hvorvidt man har haft håndværkere eller ej de sidste to år. Dem, der har haft kontakt med håndværkere, bedømmer kvaliteten af deres arbejde langt højere end dem, som ikke har haft håndværkere inden for dørene. Tolerancehåndbøgernes grundlag har været normer og standarder fra Dansk Standard, suppleret med fagenes egne vurderinger dér, hvor der enten ikke har været fastlagt tolerancer, eller hvor disse ikke lever op til normal kvalitet. De fastsatte tolerancer følger altså gældende standarder, og i nogle tilfælde er standarden løftet. Håndværkere dømmer hinanden hårdt Problemer med udfaldskrav og indfaldskrav fagene imellem afspejler sig i det faktum, at håndværkerne vurderer hinanden langt hårdere end befolkningen gør af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk og ANDERS FUGLSANG, redaktionen@danskbyggeri.dk Håndværkerne vurderer hinanden hårdere end selv de utilfredse kunder Andel i procent Har IKKE haft håndværkere i sit hjem 14% 40% 5% Har haft håndværkere i sit hjem 17% 48% 6% Håndværkernes egen vurdering 20% 31% 3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Lidt positivt Positivt Meget positivt. Det viser en undersøgelse af danskernes syn på håndværkerne, som blev offentliggjort i Dansk Byggeris analysebrev 'Barometer' i slutningen af 2006. I undersøgelsen er 'danskerne' delt op i to grupper: Kunder og håndværkere. De to grupper er enige, når det handler om kvalitet og service. 12% af kunderne mener ikke, at der bliver leveret en god service. Det er på linje med håndværkernes egen vurdering, hvor 10% oplever uoverensstemmelser med kunden om servicen på det udførte arbejde. Også med hensyn til kvaliteten er der enighed. 7% af kunderne er ikke tilfredse med kvaliteten, og 7% af håndværkerne mener, at der er uoverensstemmelse med kunden om kvaliteten på det udførte arbejde. Alligevel vurderer håndværkere hinanden hårdere, end befolkningen gør. Håndværkerne vurderer hinanden hårdere, end selv de utilfredse kunder. 87% af befolkningen er tilfreds med det arbejde, som håndværkerne udfører. Og 66% af befolkningen som helhed har et overordnet positivt indtryk af danske håndværkere. Samtidig viser tallene, at tilfredsheden er størst hos dem, der har haft en håndværker inden for døren. Her svarer 71%, at de vurderer håndværkere positivt, mens tallet er 59% for kunder, der ikke har haft besøg af en håndværker. Håndværkerne er altså bedre end deres rygte. Men når håndværkerne skal vurdere andre håndværkere er kun 54% positive, når de bliver bedt om at vurdere hinanden. Undersøgelsen viser, at murerne er de mest utilfredse med deres kolleger. 38% af murerne har et positivt syn på håndværkere generelt, mens 63% af tømrere og snedkere ser positivt på kollegerne. Pisker sig selv Christian Koch, der er lektor ved BYG-DTU ved Danmarks Tekniske Universitet, kender branchen og genkender selvkritikken i byggebranchen. "Vi ser nogle gange, at byggeriets professionelle pisker sig selv. Der er nogle gange en tendens til, at man er meget selvkritisk man synes, at byggebranchen som helhed har et problem, og det giver man udtryk for på den her måde. En anden tolkning er, at når man støder på arbejde, der ikke lever op til ens egen standard, vurderer man, at der er nogle i branchen, der ikke leverer god byggeskik," siger han. 2 www.danskbyggeri.dk/ barometer www.byg.dtu.dk 10