STILLE TERROR. Omkring to ansigter en måne helt orkert gul ved at ligge i sengen

STILLE TERROR Omkring to ansigter en måne helt orkert gul ved at ligge i sengen

STILLE TERROR myspace.com/hoerevaernpaabudt Omkring to ansigter en måne helt orkert gul ved at ligge i sengen

171

Biskops Sne. Sne over det hele. Det ser egentlig flot ud. Lang rejse. Arnö Jeg forstår heller ikke så meget der er bare sne over 26 hele. Kampen om fiktionen. Dokumentaren. Der sker.1 ingenting. Det hele er så godt, jeg har ikke set månen men 20 men jeg bilder mig ind at månen er flot og fuld, er det for 10 meget, så undskyld; jeg mente det ikke sådan. Vejret er flot. Kender du det, at man rejser sig så meget spurgte du, svarede jeg jeg kan ikke huske om jeg svarede eller om jeg græd som en hund pisket af is, sne over det hele sne over det hele, de går igen, de får de får de går forbi spørger mig ikke, jeg kunne også holde min kæft. Klokken er mange. Jeg har været i bad. Vandet var varmt det rislede nedover min krop, vandet var varmt, jeg er usikker på projektet, jeg usikker på om jeg nogensinde dør, larm fra gangen, stemmer, stress, panik, sne over det hele, smukt og stille i hjernen, vejret stille frosten skarp en lille ny skarp i ansigtet, engle sne et hvidt papir det gør vel ondt som det gør ondt at lave grød grædende over grøden med to par brækkede til ukendelighed hænder, ælte dej, sne hvid snehvid snehvide æltede dej med to knuste hænder, kragen var stor og sort jeg så den for lang tid siden på Allerød st., du ville vise mig en ugle, men da du ville vise mig uglen, var den fløjet fra sin plads i træet over Assistents Kirkegårdens lave gule murværk, jeg så bare et hul i træet hvor din pegefinger pegede op; jeg tror ikke at du kunne lide mig men jeg var også en anden end nu nu er jeg en tredje meget forvirrende mens sneen er hvid, lange sætninger spor i sneen ånde små blomster eller spøgelser nej sneen er hvid og over det hele, dokumentering af hvad knuste hvide hænder knugende hvide knuste kræsne fugle døde hænder. Kulden gør ondt: Jeg kan ikke komme på nettet og skrive til dig, døde hænder tænk over det næste gang du blæser hjernen ud på mig, en sætning, en rose på et papir, fuck det er ikke mig der skriver sådan, det er en anden, det er Lyn Hejinian et hit over Gertrude Stein, sneen er hvid og over det hele, jeg ville ønske jeg så mig selv gennem dine øjne, og kunne bestemme, at du skulle kunne lide mig for hvid sne gennem knuste hænders uordentlige hold rodende på fugle der hele tiden ville flyve hvid ikke sneen var tung og hvid og samlet op sammen med to hvide hænder røde, rødt, rød gang, rødt lys pis ren sne sneen hvid og over det hele jeg tænker så slemt dårligt og glemmer hele tiden, nu vil jeg gå isen i sengen tøende tøvende smelt.

Biskops Sne. Sne over det hele. Jeg tænker på dig. Sne sner. Sne over Arnö det hele. Sne hvide elefanter. Hvide elefanter over det hele, 27 store majestætiske store stor sne. Jeg tror måske klokken.1 er nok. Jeg har ikke styr på dagens program; i går var intro og 20 rødvin, pejs med ild. Ilden var hvid. Det er som om alt er 10 hvidt heroppe. Hvad sker der? Med dig. Drømmen om sne. Hvad drømte jeg i nat? Jeg sov i hvert fald godt. Sætningerne er korte som en kort dag, en kort dag der rejser sig op af sneen og viser sin is, sin gamle hund, ussel i pelsen, glade, glade, glade mennesker. Mennesker over det hele. Vi kunne godt bo sammen i sådan et landskab som dette, forstår du det? Undskyld mange spørgsmål. Beklager. Det er tidlig morgen, jeg tror måske at jeg skal slappe af, men i går slappede jeg også af, dog var jeg stresset på Stokholm Central der var mennesker over det hele. Blanchot findes åbenbart på dansk, kunne jeg forstå, jeg har vel lånt fem seks bøger af ham på engelsk. Hvad tænker jeg på; forfatteren, men forfatteren hvordan, hvordan skal dette bruges til noget, tror du nok på mine løgne tror du nok på mine hvide elefanter mine hvide fugle på ryggen af hvide elefanter på det hvide papir i det hvide vinterlandskab, undskyld, du er sikkert i Danmark og jeg er i Sverige, jeg kan ligesom godt mærke at du er et andet sted kender du det. Tænker du: Han er et andet sted fred og ro rødderne op af jorden op gennem sneen vild hvid ild vilde hvide fugle med skrigende døende dumpe damp hamre stumt ekkoet dør fuglene dør hvide hvis de ikke får mad. 10 timer tog det i går at komme frem. Vi tog af sted fra Hovedbanen kl. 8:23 toget mod Malmø var forsinket, 3 timers pause i Malmø, så tog mod Stokholm, ved Stokholm fandt vi et tog i retning af Bålsta men så fik en mand problemer med hjertet, togføreren spurgte over højtaleranlægget om der var en læge til stede ind i et andet tog ind i en anden sætning. Kender du det. Jeg er så kold på fødderne, døende sætninger intet hus intet hjem papiret hvad er papir glem det: Mit sorte hav sover i en sø om ørerne, jeg kunne ikke finde ud af at lave min seng i går aftes som svenskerne laver deres senge, men jeg var også så træt, her er sne over det hele, Sándor Marái ligger på bordet, Dagbøger 1984-89, Dagens ansigt: Allie Mae (ukendt ansigt tågende lygter snoede sneglehuse, rig emalje, gamle tænder, syg ryg, træt krop). Går alting godt? Jeg ved godt at man ikke kan spørge om den slags. Manden vaskede drengens hår med den hvide sne, den hvide sne var misfarvet af asken der faldt fra himlen som om solen var blind og brændt ud af bevægelsen, den skinnende bevægelse. Pis. Det kan godt være at det er stenet. Jeg mangler kaffe, men på vej hen til morgenmaden, så jeg små hvide huse i den hvide sne, sneen ligger tungt som vådt stof små hvide fnug

sammen klæde sammen klæder hvad klæder de små hvide huse, der ville jeg gerne bo. Jeg ville bo der med en papegøje, havet i skægget koraler konsonanter krak udbrud: Sne altings sne altings lysende hvide, små hvide huse. Jeg ville gerne bo her, men måske handler det også om isolation, og hvordan ville jeg dø, hvordan ville jeg dø? Manden vaskede drengens hår med vand fra floden. Er du okay spurgte han drengen. Jeg er okay svarede drengen. Hjernemassen i drengens hår hang i kager. Det må lige vente lidt, hjernemassen i drengens hår hang i fedtede kager DRENGEN MANDEN. MANDEN rører ved DRENGEN, MANDEN vasker drengens hår med lidt sne. SNE der er SNE over det hele her, kaffe til morgenmad og Havrefras jeg kan ikke huske hvornår jeg senest fik Havrefras mælk på mjölk hvide hvis hvide ansigter kommer hvide på bogen, hvis krop med hvide tegn holder op udstreget overstreget understreget stod lige med Daniel ude i sneen, kun i skjorte og mine støvler og bukser. Skyndte mig at ryge, havde sådan en ide om at det ville være en god ide ikke at have mere tøj på, skynde mig at ryge, sagde Det må da vist være den cigaret Skynd dig ind igen, få knogler sagde Daniel så. Men her er så hvidt, hvidt over det hele. Jeg tænker stadigvæk på dig, men ikke så meget, ikke lige nu, for nu begynder dagen snart, dagens ansigt er hvidt, jeg tænker på gaze eller Orfeus Glaze hedder bogen det, der er så meget fællesskab i en cigaret Demokratiet er i den, i den cigaret.

170

Biskops Hey, er du glad nok er sneen hvid sneen er hvid hvad hedder Arnö du på åh på svensk, talte om svenske digtere lige før. Alting er 27 er så godt. Dagens ansigt er hvidt, jeg tror aldrig at det holder.1 op. Tanken om dine hænder knust i mine knuste hænder, 20 holde op. Holde helt op. Jeg tror jeg må holde op. Ikke nu. 10 Men lige om lidt. For dagen begynder. Vi skal til Uppsala. En af dagene. Ind for at se et teaterstykke. Til foråret nej det må vente. Jeg deler værelse med Daniel. Kaffe i går, aldrig har kaffe smagt så godt, jeg drak den sort. Det gør jeg normalt ikke, ikke når jeg drikker filterkaffe, men i går drak jeg den sort og det var den bedste sne, sne over det hele, noget på papiret, sætningen sætningernes rødder, mærkelige sprog: Svensk. Men pas på det pas på dig selv. Klokken er 9:50. Det sker. 12:37 briefing om Norén, omkring forfatterskabet med udgangspunkt i de tidlige digtsamlinger og frem til de dramatiske arbejder, her er så hvidt over det hele, sneen vælter ned, jeg har fundet Björk på computeren, er det hvilket nummer fra Vespertine hvor sneen knirker, jeg tror det sneen vælter ned, jeg er så glad, jeg ville gerne bo her med mit sprog og altid være i mit sprog der synes mere egenartet i det svenske det svenske der fylder så meget disse dage, hvornår begynder nedrivningen, snedriverne er store her, vejene mellem de små huse er dækket, hvor man gik lige før, satte sine spor, er væk, intet andet end det hvide, sneen vælter ned, jeg tænker ikke på sætningerne eller billederne jeg tænker på de hvide elefanter dækket over det hele af hvide fugle, sådan et dyr, sådan en ting, en levende hvid ting, et levende hvidt tæppe, støj, dette må være støj, det svenske sprog er så smukt, og fuld af faldgruber, tænker på Julie, Julie går i skole i Sverige, i Göteborg hvordan mon hun klarer sig, hendes digte er så stærke, jeg er så svag, ondt i ryggen, men nu her nu efter en kop stærk kaffe, to cigaretter ude i sneen, ønsket om at affotografere landskabet, godt med gang i den, kender du det, du kender nok ikke Julie, ikke nok, hvad er nok, slappe af, lytte til Björk hvor koldt er det udenfor, pladen er så knitrende fuld af liv, de små lydes manifest, de små ords manifest; jeg tænker pludselig på appelsiner, jeg kan ikke huske hvornår jeg senest fik en appelsin, Cecilies smeltede appelsiner, engang i Ordkide. Gardinerne er trukket for, kun en enkel lampes lys holder mig ved selskab mens jeg sidder her på den her seng, jeg havde alligevel ikke fattet den svenske måde at redde seng på, selvom jeg troede jeg havde forstået det, jeg må prøve igen i nat, masser af kaffe. Jeg vil gerne bo her lige her, jeg vil gerne bo i det hvide landskab kun i selskab af mit sprog stammende en stemme en stemme der ikke er smuk som svensk. At komme væk, at være her, det bedste

der kunne ske, en kniv ved du godt det?

Biskops Hey, er du glad nok er sneen hvid sneen er hvid hvad hedder Arnö du på åh på svensk, talte om svenske digtere lige før. Alting er 27 er så godt. Dagens ansigt er hvidt, jeg tror aldrig at det holder.1 op. Tanken om dine hænder knust i mine knuste hænder, 20 holde op. Holde helt op. Jeg tror jeg må holde op. Ikke nu. 10 Men lige om lidt. For dagen begynder. Vi skal til Uppsala. En af dagene. Ind for at se et teaterstykke. Til foråret nej det må vente. Jeg deler værelse med Daniel. Kaffe i går, aldrig har kaffe smagt så godt, jeg drak den sort. Det gør jeg normalt ikke, ikke når jeg drikker filterkaffe, men i går drak jeg den sort og det var den bedste sne, sne over det hele, noget på papiret, sætningen sætningernes rødder, mærkelige sprog: Svensk bruge en anden font, sidde her på værelset, starte forfra jeg ønsker det med dig, jeg ønsker dig her, os to sammen her, kunne man ikke bo her, jeg behøver ikke så meget, jeg behøver dette, tænker på klippene fra stykker af Norén, vi så dem i Mediehuset, koden er 81 82 man trykker dem ind på en kasse der er til venstre for døren, så brummer døren en smule og man kan komme indenfor, talte med svensker i går, nej to, først en pige, så en svensk forfatter der er lærer her på Biskops Arnö, hvordan skal det forsvares at jeg hele tiden nær ved tæt på konstant tænker på dig, måske er jeg ved at blive sindssyg, jeg var ved at blive sindssyg i går aftes på Stokholm Central men så sendte min far mig en sms hele vejen nede fra Sydafrika det betyder pludselig noget, at jeg var tættere på dem i mandags end nu, eller vent hvordan fløj de, fløj de over Grønland, jeg tager det i mig igen, jeg måske tættere på dem nu end i mandags, sådan er der så meget, ønsket om at komme på Internettet er ikke så stort, ønsket om at tage billeder, fotografere landskabet, vil nogen tro mig om jeg så kom hjem som en snemand med kul i øjnene eller guld i øjnene at det sneede så voldsomt som det sner lige nu. Men pas på det pas på dig selv. Klokken er 9:50. Det sker manden rev en kludene af fødderne, dykkede den ned i den beskidte sne. Drengen stod stille. Er du okay spurgte manden ham. Jeg er okay svarede drengen. Manden vaskede drengens hår, vaskede hjernemassen ud af drengens hår. Sneen var grå. Drengens hud var grå. Sneen var støvet til aske, vandet frøs. HVAD SÅ? Smukke, smukke, smukke menneske, jeg ved ikke hvad der sker, eller jeg ved at om en halv time skal vi gennemgå receptionen af Lars Noréns 7:3 og så gennemgå dagbøgerne. Hvad drømmer jeg om, jeg ved ikke længere hvad jeg drømmer om søvnen i nat var så sort, kender du det? Der sker ingenting; sneen vælter ned, hvis jeg kom på Nettet, kunne jeg sende et par postkort, dette har en modtager, afsenderen er hvid af sne, sne i håret, skæl i håret, gammel skjorte, under skjorten hvid krop, sneen når ikke den hvide krop, men man kunne godt tro sneen

havde nået kroppen, hvordan går det? 10 timer tog det i går at nå frem, lang lang tur, noget af en rejse: Jeg tænker på om jeg skulle holde op, jeg tænker altid på at holde op. Manden skød en anden mand i hovedet. Er du okay? spurgte han drengen. Natten er kommet; kan natten overhovedet komme i dette lysende hvide vejr? Spurgte drengen manden. De gik et stykke. Med kludene om fødderne. Solen kom ikke gennem skyerne. Nu er der overskyet; sneen falder. Manden skød sig selv. Gløder løb strømmen tør ødelagt smil smuldrede smil husk elefanter hvide af hvide duer, levende, sneen levende vinden i gang med at flytte sne over sporene vi slettede bag os. En bjørn i en hule; siv sting lim sting limede siv sø vi er på en ø.

Biskops Hey, er du glad nok er sneen hvid sneen er hvid hvad hedder Arnö du på åh på svensk, talte om svenske digtere lige før. Alting er 27 er så godt. Dagens ansigt er hvidt, jeg tror aldrig at det holder.1 op. Tanken om dine hænder knust i mine knuste hænder, 20 holde op. Holde helt op. Jeg tror jeg må holde op. Ikke nu. 10 Men lige om lidt. For dagen begynder. Vi skal til Uppsala. En af dagene. Ind for at se et teaterstykke. Til foråret nej det må vente. Jeg deler værelse med Daniel. Kaffe i går, aldrig har kaffe smagt så godt, jeg drak den sort. Det gør jeg normalt ikke, ikke når jeg drikker filterkaffe, men i går drak jeg den sort og det var den bedste sne, sne over det hele, noget på papiret, sætningen sætningernes rødder, mærkelige sprog: Svensk bruge en anden font, sidde her på værelset, starte forfra jeg ønsker det med dig, jeg ønsker dig. Jeg er tæt på træt ønsker kaffe, kan ikke tænke klart, måske et bad, et bad der var varmt ved ikke hvad der sker, måske sende de e til nogen, men hvem, afsenderen er hvid i huden af sne, sneen vælter ned, sporene jeg sa e tidligere er allerede sle et, so we re backtracking, nder ingen ro, sms er at vågne til, så bange, bange for hvad, ved det ikke, tingene er så gode, Radiohead, men ikke Radiohead lige nu lige nu Kalifornia af Kashmir jeg tænker på at bo her, bo her på øen, i sne, måske lige Nu trak jeg gardinerne fra, himlen vælter ned, sneen er over det hele, s. 12, glem ingenting, glemmer alting, uddeling af stof om 7:3 bl.a. er tingene gode hos dig? Hvordan slippe billedet af en underernæret dreng med hjernemasse klistret til håret; hvordan klare sådan en scene, når man ikke i hjertet eller hjernen forstod hvad der skete, ikke den store handling, de går jo bare, ikke som i Gående af Thomas Bernhard. Gående i sneen sne sen sne væk sne tæppe af sne, alvorlig sne, ikke tænke på sætninger Två av de fångar som framför nazistiska åsikter från scenen i Lars Noréns pjäs 7:3 har politianmälts av nu Summeras med diskussion kring temaet Kampen om fiktionerna Blivende sidde eis, eis, eis, ice old cold, fuk. Fuk.

169

168

ordentligt vaskede poter på katten en ufarbar himmel som den dog væltede, det sker at tingene tilter filter ryge ned til filteret; hvordan overhovedet muligt at med to blinde øjne mælkede hvide. Han er så bange. Uden stokken uden rygsøjlen uden at tappe løs sove. Hele tiden sove som om det at sove var i orden; aldrig i orden, en slags uorden f.eks. ligesom et mislykket indbrud: splintret listen rundt med den blinde stok blinde stokke er altid blinde som hvis nu en stok var en hugorm på bid rundt omkring: der tappes rundt med stokken som om en sort slange med dårlig jern som blod og blod som blodsprængt jern på en sort stok stokken tappende sokker på blinde det hele så blindt og en morgen med sok på stok på sorte sokker kommer stokken: slangen i hånden stokken en krop; en krop hvordan, kan det ikke tænkes kroppen røget ud i stokken denne tap den evindelige tap en tap som en dans som en dans på bordene hvordan glemme det da et tap røg op på bordet. Én brækkede sig i hjørnet som hjernen holdt oppe hjernen toppede i kraniet en krop koret var i hovedet hvor hjernen toppede sammen med hovedet hovedet toppede indkapslende hjernen jern hjernen bakkede op knækkede omkring: Står der igen. Henne i hjørnet med fingre gennem pandehår sved en sved på panden perler havet rasende kogt op, kneppet op: usikkerhed hvem brækkede sig i hjørnet mens der sad rundt om bordet mennesker små mennesker små voksne, der kan være tale om tale, det er det meste, oplagt er det at tale var på bordet løsnet af tungerne; det splittede træ stod gult men mere gyldent splittet lynet som lynet lynede gennem slangen og røg ned i stokken som slange med splittet tunge hans tunge to ansigter snigløbende oppe højt måne: hoveder splittede splintrede lister af brækjern bræk i hjørnet, se sig selv som fossende elv røg rød rask tempo i det opadstigende rygsøjlen rejst straks rejst kan ikke. Stolen for døren. Straks stolen for døren men hvor kom solen fra kom den fra et hul af gløder samlede den ikke en kappe nej en frakke en stor opslået frakke, døde, døde døende hjerne sidste gløder forkert vej. Stolen røg for døren og ingen frakke af opstandet kød lønnen for gløderne arrene vejene hvis veje under fødderne ikke kendte sin egen fødselsdag mærkede tæt mørke som en grav og fødderne kendte heller ikke sig selv hvilket er nok så pudsigt disse dage under tage. Oppe på taget ryges der i totterne; håret viser sig som en bakke nedfrosset stampet af kælkes spor sludderen holdt op øjeblikket han kom med begge ansigter låst til hver deres glas, tungen hang begge tunger hængt ud af mundene, nye både, nye steder, ingen steder, altid det samme, den samme vej: Da der blev drejet forkert og pludselig gløder i sneen smeltede sneen med huller, sæt nu, men nej, han kom gående røg rygende døre for dørene stole til at sidde på pludselig angst, et hjerte der banker så

meget, en stemme der dirrer som en spændt ryg på et dyr i spring, ses sneen som spændt ryg eller rejst bakke som en bakke og en rygsøjle sejlende op af åen, vandet som koldt vand, eller et tungt smykke af ædelt metal, hvor nu glade dage vanvittig sol over det hele gråsprængt himmel et sted derude, voldsomt vejr i går, nu en stilhed, hvad kan stilhed gøre, nu hvor den er larmende, fluen bag panden, operationen i panden, det summer jo, jo fluen er der, men den dør, jeg kan høre den dør, den kravler ikke mere rundt, strandbredder, fluepapir, sige sådan om hukommelsen, ikke tilfældet med denne hjerne nu en død flue,