Støtte til unge/voksne med Prader-Willi syndrom Severin d. 14. marts 2015 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1
Boformer Nogle botilbud er oprettet efter serviceloven, enten som et midlertidigt botilbud efter 107 eller som et længerevarende botilbud efter 108. Andre er bygget efter almenboligloven eller friplejeboligloven Når et botilbud er oprettet efter serviceloven reguleres betalingen for tilbuddet også efter denne lovgivning, hvilket bl.a. betyder, at der ikke kan ydes boligsikring eller boligydelse. Er tilbuddet bygget med støtte fra almenboligloven eller friplejeboligloven får man en lejekontrakt, og der skal betales boligindskud og husleje, hvor der er mulighed for at få boligsikring/boligydelse, og evt. støtte til indskuddet efter boligstøtteloven 2
Midlertidige botilbud 107 Der kan ikke sættes bestemte tidsmæssige grænser for midlertidige botilbud Det afgørende for opholdets varighed er, at formålet med opholdet er opfyldt, så den unge/voksne Dette kan f.eks. skyldes, at der har været et særligt pædagogisk sigte med opholdet i botilbuddet, og dette formål er indfriet Kommunen skal tage stilling til, om der skal tilbydes anden hjælp, f.eks. et længerevarende botilbud efter almenboligloven eller servicelovens 108 3
Kan man selv bestemme, hvor man vil bo? Varige boliger er man visiteret til en ældre/handicapegnet bolig efter almenboligloven, en friplejebolig eller et varigt botilbud efter 108, er der ret til frit at vælge mellem sådanne boliger retten til frit valg gælder uanset boligens beliggenhed betingelserne for at få anvist en bolig skal være opfyldt i bopælskommunen og ved flytning til en anden kommune både i bopælskommunen og i tilflytningskommunen Afgørelse 165-10 fra Ankestyrelsen Kommunen kan ikke afslå at betale for ophold i længerevarende botilbud ønsket af ansøger efter fritvalgs reglerne, hvis botilbuddet skønnes egnet og ikke er væsentligt dyrere, end det tilbud kommunen er kommet med 4
Når den voksne ikke kan give samtykke Kan den unge/voksne, som har behov for et særligt botilbud, ikke give informeret samtykke til en flytning, kan denne ikke optages i et botilbud, selvom værgen giver samtykke. Reglerne om flytning uden samtykke i 129 skal anvendes, det betyder, at kommunen skal indstille til Statsforvaltningen, at den unge/voksne optages i et bestemt botilbud. Dette gælder også, selv om det nye tilbud er et midlertidigt tilbud efter servicelovens 107. Formålet med reglerne er at beskytte en borger, der på grund af nedsættelse af den psykiske funktionsevne ikke kan tage vare på sig selv. 5
Betaling for botilbud efter serviceloven Betalingen er reguleret efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1387 af 12. december 2006 om betaling for botilbud Betaling for midlertidige botilbud ( 107) fastsættes betalingen så den unge/voksne har et rimeligt beløb tilbage til sig selv Betaling for varige botilbud ( 108) Der betales 10 % af indtægten op til 191.500 kr. (2015) Der betales 20 % af indtægter herover Kommunen kan i ganske særlige tilfælde beslutte at nedsætte betalingen for botilbud af hensyn til beboerens økonomiske forhold. 6
Boligstøtte Boligsikring/boligydelse søges ved Udbetaling Danmark Indskudslån søges ved kommunen, lånet er som udgangspunkt rente- og afdragsfrihed i 5 år Vær opmærksom på, at der efter 5 år er mulighed for at få perioden forlænget (boligstøttelovens 58 stk. 4), kommunerne rådgiver meget sjældent om denne mulighed! Betingelser for at få lån husstandens årsindkomst skal være under 227.808 kr. kommunen kan afslå at yde lån hvis det vurderes, at ansøgeren ikke har behov for lånet, f.eks. fordi denne har formue og det vurderes, at han/hun selv er i stand til at betale indskuddet 7
Serviceydelser Den hjælp og støtte, den voksne har brug for, dækkes gennem servicelovens bestemmelser om personlig hjælp og pleje og praktisk bistand, madservice, socialpædagogisk bistand, ledsagelse m.v. Afgørelsen om botilbud skal indeholde oplysninger om den konkrete indsats som iværksættes og formålet hermed Den voksne skal ikke betale for udgifter forbundet med, at kommunen yder socialpædagogisk støtte (servicelovens 85). Den voksne skal heller ikke betale for, at kommunen yder personlig pleje og praktisk bistand (servicelovens 83). Den voksne betaler selv for andre fornødenheder. F.eks. medicin, tøj, møbler, ansvars og indboforsikringer m.v. 8
Ferie Der er ikke i serviceloven hjemmel til at kommunen opkræver betaling for udgifter forbundet med at yde hjælp efter servicelovens 85 eller varig hjælp efter servicelovens 83. Så i det omfang ferie ikke er en del af det kommunale serviceniveau (søg evt. konkret om støtte og få en afgørelse) er beboerne henvist til private ferieleverandører. Beboerne kan ikke tilkøbe personaletimer til brug for ferie Kommunen må altså IKKE opkræve betaling fra beboerne til personaleudgifter, hverken løn, diæter, rejseudgifter eller andet 9
Ferie Selv om ferie ikke er en del af kommunens serviceniveau, kan du søge om støtte til ferie fortæl hvorfor det er vigtigt for dig/din pårørende at komme på ferie Vær dog opmærksom på at støtte efter 83 og 85 ikke kan ydes på ferierejser i udlandet Du har ret til at få en begrundet afgørelse og en klagevejledning 10
Ledsagelse 97 personer mellem 18 og 67 år, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har ret til 15 timers ledsagelse om måneden ordningen er begrænset til personer, der kan efterspørge individuel ledsagelse uden socialpædagogisk indhold det kan voksne med Prader-Willi syndrom formentlig sjældent behovet for ledsagelse skal i stedet vurderes efter servicelovens 85 (socialpædagogisk støtte) 11
Socialpædagogisk støtte 85 Kommunen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Støtten kan bestå af hjælp til at den pågældende kan leve et liv på egne præmisser Støtten kan ydes som en del af et samlet tilbud om hjælp til pleje, overvågning eller ledsagelse både som led i et ophold i eget hjem eller i et botilbud 12
Socialpædagogisk støtte 85 Støtten kan f.eks. bestå i Hjælp til at udføre dagligdagens gøremål Oplæring/genoplæring i daglige færdigheder Støtte til kommunikation og samvær med andre Ledsagelse med pædagogisk indhold Hjælp til at tilrettelægge og overskue sin økonomi Hjælp til praktiske ting som indkøb, lægebesøg, læsning af post Hjælp til at skabe struktur i hverdagen En mere omsorgsbetonet og intensiv støtte, hvor den personlige omsorg og pleje kan være et mål i sig selv. 13
Merudgifter 100 Personkredsen for 100: personer mellem 18 og 65 år med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne man må ikke modtage førtidspension efter gammel ordning (før 1.1.2003) ved varigt nedsat funktionsevne forstås en langvarig lidelse, hvis konsekvenser for den enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. 14
Merudgifter 100 merudgifterne skal udgøre mindst 6.204 kr. pr. år, svarende til 517 kr. pr. måned tilskuddet fastsættes ud fra de skønnede merudgifter pr. måned og rundes op til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100 det kan f.eks. være merudgifter til kost, medicin, befordring, kurser, beklædning, håndsrækninger, vask og hygiejne 15
Afgørelse 113-13 når en borger flytter til et botilbud efter almenboligloven, vil en eventuel forøget husleje kunne dækkes efter merudgiftsreglerne NB! Gælder ikke hvis borgeren får pension efter de gamle regler (før 1.1.2003) er borgeren berettiget til boligstøtte skal der tages hensyn hertil ved beregningen af merudgifterne. man vil således alene kunne få dækket den forhøjede boligudgift, når evt. støtte efter boligstøttereglerne er fratrukket huslejeudgiften. kommunen skal foretage en samlet vurdering af en sammenlignelig situation med en ikke-handicappet på samme alder og i samme livssituation alder, beskæftigelse, uddannelse og lokalt prisniveau er elementer, der skal inddrages 16
Støtte når man modtager førtidspension efter gamle regler 17
Helbredstillæg man skal enten modtage folkepension eller førtidspension efter de gamle regler man skal have en personlig tillægsprocent over 0 den likvide formuer skal være under 81.500 kr. (2015) - formuegrænsen gælder både for enlige og for gifte og samlevende tilsammen Hvad kan man få tillæg til helbredsrelaterede ydelser, hvor det offentlige yder tilskud, som f.eks. medicin, tandlæge, fodpleje Hvor meget kan man få helbredstillægget udgør 85% af egen udgift, hvis den personlige tillægsprocent er 100 18
Likvid formue Ved opgørelsen af likvidformue indgår 1) indestående i pengeinstitutter m.v., 2) kursværdien af obligationer, 3) pantebreve i depot, 4) kursværdien af deponerede børsnoterede aktier, 5) kursværdien af investeringsforeningsbeviser, 6) kontant beholdning og 7) andre værdipapirer, herunder værdipapirer i udlandet. Der ses bort fra formue, der udbetales som erstatning for personskade eller som erstatning for varigt mén Indbetalinger på kapitalpensioner eller alderspensioner anses ikke som likvid formue ved beregning af helbredstillæg i bindingsperioden Friværdi i ejerbolig anses ikke som likvid formue 19
Varmetillæg ydes både til lejeboliger, andelsboliger og ejerboliger kun udgifter til opvarmning af boligen og varmt vand indgår i beregningen af varmetillæg - udgifter til reparation og vedligeholdelse af fyringsanlæg kan ikke medregnes hvis boligen opvarmes med samme energiform som det almindelige husholdningsforbrug (el eller gas) fratrækkes et standardbeløb svarende til udgiften til husholdningsforbruget standardfradraget er på 4.000 kr. pr. år til enlige/ 5.200 kr. for par for el 900 kr. pr. år enlige/ 1.000 kr. for par for gas 20
Varmetillæg man skal have en personlig tillægsprocent på mere end 0, varmetillægget beregnes forholdsmæssigt i forhold til tillægsprocenten tillægget beregnes ud fra et gennemsnit af de sidste tre års varmeudgifter man betaler selv 7.200 kr. (par)/4.800 kr. (enlig) herefter er der et tilskud på 75 procent af udgiften op til 15.500 kr., 50 procent af udgiften op til 20.500 kr., 25 procent af udgiften op til 25.400 kr. man kan maks. få 11.748 kr. (par)/ 9.948 kr. (enlig) om året 21
Personligt tillæg man skal enten modtage folkepension eller førtidspension efter de gamle regler man skal være særligt vanskeligt stillet økonomisk for at kunne få personligt tillæg. kommunen foretager en konkret vurdering af de samlede økonomiske forhold, når den vurderer, om man kan få personligt tillæg. I vurderingen indgår formue, den sociale pension og alle andre indtægter. kommunen kan anvende vejledende formuegrænser og rådighedsbeløb, når den vurderer, om man er i en økonomisk vanskelig situation. 22
Her kan du få mere at vide 23
Her kan du hente hjælp LEVs rådgivning: tlf. 80 38 08 88, er åben for medlemmer mandag til onsdag fra kl. 10 til 12 du kan også sende en mail på raadgivning@lev.dk Find pjecerne Hånd om paragrafferne: 1.Børn og unge med udviklingshæmning 2.18 år...og hvad så? 3.Voksne www.lev.dk/raadgivning/hjaelp-til-selvhjaelp.aspx 24
Vil du vide mere DUKH Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet http://www.dukh.dk/ Hjemmeside med mange gode oplysninger På forsiden finder du Find svar på dit spørgsmål Samt links til lovguider om f.eks. merudgifter til børn og voksne barn til voksen 25
Hjælp til samarbejdet med kommunen DUKH den uvildige konsulentordning på handicapområdet, www.dukh.dk I DUKH har du flere muligheder for rådgivning, du kan ringe på 76 30 19 30 søge i net rådgivningen spørge net rådgiveren udfylde en formular og blive ringet op 26