1. GENERELT. (Sæt kryds i de relevante firkanter)
|
|
|
- Camilla Sørensen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1. GENERELT 1.1 Har kommunen fastsat vejledende retningslinjer for tildelingen af personlige tillæg efter 17, stk. 2? Ja Nej Hvis ja: Hvilke af nedenstående vejledende retningslinjer anvender kommunen aktuelt ved tildeling af personlige tillæg efter 17, stk. 2? Vedtaget af kommunalbestyrelsen (Sæt kryds i de relevante firkanter) Ikke vedtaget af kommunalbestyrelsen (Sæt kryds i de relevante firkanter) Hvornår er de aktuelt gældende retningslinjer trådt i kraft (Angiv måned og år i de relevante firkanter) a. Vejledende formuegrænse b. Vejledende rådighedsbeløb c. Vejledende liste over formål, der kan tildeles personlige tillæg til d. Andre vejledende retningslinjer Hvis Andre vejledende retningslinjer, hvilke: 1.2 Har kommunen revideret sine retningslinjer for tildelingen af personlige tillæg i forlængelse af nedenstående lovændringer m.m.? Ja Nej Hvis ja: I forlængelse af hvilke lovændringer m.m. har kommunen revideret sine retningslinjer? Vejl. Vejl. Vejl. liste formuegrænshedsbeløb rådig- over formål Sæt kryds i de relevante firkanter ud for hvert punkt a. Ændringen af refusionsprocenten, jf. lov nr. 456 af 10. juni 1997 b. I forbindelse med indførelsen af det nye medicintilskudssystem efter sygesikringsloven, jf. lov nr af 23. december 1998 c. Socialministeriets og KL s henstilling om en fælles vejledende formuegrænse, jf. skrivelse af 19. juli 2000 d. Indførelsen af helbredstillægget, jf. lov nr af 13. december 2000 Andre retningslinjer
2 1.3 Anvender kommunen standardiserede oplysningsskemaer ved ansøgning om personlige tillæg? (Hvis ja, indsend venligst) Ja Nej 1.4 Har kommunen udarbejdet servicedeklarationer for tildelingen af personlige tillæg efter 17, stk. 2? (Hvis ja, indsend venligst) Ja Nej 1.5 Orienterer kommunen pensionisterne om muligheden for at ansøge om helbredstillæg og personlige tillæg? Ja Nej Hvis Ja: Hvordan orienterer kommunen pensionisterne om muligheden for at søge om helbredstillæg og personlige tillæg? ud for hvert punkt Ja Nej a. Personligt brev til alle pensionister i kommunen b. Personligt brev til pensionister, som ikke i forvejen modtager tillæg c. Annoncering i lokalpressen d. Bekendtgørelse på kommunens hjemmeside e. Pjecer/opslag på rådhus, bibliotek f. Informationsmøder for nye folkepensionister g. Anden måde Hvis Anden måde, hvordan: 1.6 Har kommunen fastsat en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet afgørelse i sager om personlige tillæg efter 17, stk. 2? Ja Nej Senest indberettet til Den Sociale Database for 2001 (antal dage) «M_3» Hvis fristen er ændret efter : Er det sket som en direkte konsekvens af lovændringen d ? Ja Hvis ja, hvilken (pr ) (antal dage) Nej
3 1.7 Hvordan var udviklingen i antallet af personer i kommunen, der modtog personlige tillæg til nedennævnte formål i 2001, set i forhold til 2000, for henholdsvis folkepensionister og førtidspensionister? (evt. baseret på et skøn) Sæt ét kryds ud for Faldende Uændret Stigende hvert punkt 0-10% 10-25% 25-50% 50+% FOLKEPENSIONISTER: a.1 Alle formål b.1 Tandproteser c.1 Fodbehandling d.1 Briller e.1 Diætkost FØRTIDSPENSIONISTER: a.2 Alle formål b.2 Tandproteser c.2 Fodbehandling d.2 Briller e.2 Diætkost 0-10% 10-25% 25-50% 50+% 1.8 Har kommunen gjort brug af overgangsordningen i forbindelse med indførelsen af helbredstillægget? Sæt kryds i den relevante firkant Ja Nej Hvis ja: Hvor mange personer har i 2001 fået beregnet personligt tillæg i henhold til ordningen? Angiv antal personer: Hvis ja: Har kommunen gjort anvendelse af overgangsordningen i relation til nedenstående formål? Sæt ét kryds ud for hvert punkt Ja Nej a. Medicinudgifter b. Tandlægeudgifter c. Udgifter til fysioterapi d. Udgifter til kiropraktik e. Udgifter til fodbehandling
4 FORMÅL Hvis kommunen har en vejledende liste over formål, hvortil der kan tildeles personlige tillæg efter 17, stk. 2 (jf. besvarelsen i spm. 1.1) bedes nedenstående spørgsmål besvares: 1. Hvilke af nedenstående formål optræder på listen? 2. For hvilke af nedenstående formål har kommunen fastsat en vejledende maksimumgrænse for størrelsen af det personlige tillæg? 3. Hvis kommunen har fastsat en maksimumgrænsen, hvad er den da? a. Medicinudgifter b. Tandbehandling c. Tandproteser d. Briller e. Kontaktlinser f. Fodbehandling g. Flytteudgifter h. Højskole i. Diætkost j. Supplement til brøkpension k. Fysiurgisk behandling l. Kiropraktor m. Hjælpemidler n. Befordring/kørsel til behandling o. Ferie p. Andre formål Hvis Andre formål, hvilke: 1. Formål, der optræder på listen (sæt kryds i de relevante firkanter) 2. Vejledende maksimumgrænse (sæt kryds i de relevante firkanter) 3. Maksimumgrænse (angiv beløb i hele kr) 2.2 Hvis kommunen har en vejledende liste over formål, hvortil der kan tildeles personlige tillæg (jf. besvarelsen i spm. 1.1), hvor ofte yder kommunen da tillæg til andre formål end de, som er anført på listen? Ofte Jævnligt Sjældent
5 2.3 Hvis kommunen har en vejledende maksimumgrænse for størrelsen af det personlige tillæg (jf. besvarelsen i spm. 2.1), hvor ofte yder kommunen da tillæg til dækning af udgifter, der overskrider denne vejledende maksimumgrænse? Ofte Jævnligt Sjældent 2.4 Har kommunen fastsat vejledende retningslinjer for, hvor ofte der kan tildeles et personligt tillæg til den samme ansøger til samme formål? (Der spørges kun til udvalgte formål) Ja Nej Hvis Ja, hvor ud for hvert punkt ofte (angiv antal gange om året) a.1 Ved udgifter til briller b.1 Ved udgifter til fodbehandling c.1 Ved udgifter til tandbehandling Hvis ja: Hvor ofte fraviger kommunen de vejledende retningslinjer for, hvor ofte der kan tildeles et personligt tillæg til den samme ansøger til det samme formål? ud for hvert punkt Ofte Jævnligt Sjældent a.2 Ved udgifter til briller b.2 Ved udgifter til fodbehandling c.2 Ved udgifter til tandbehandling 2.5 Har kommunen fastsat en vejledende bagatelgrænse for tildeling af personlige tillæg? Ja Nej Hvis Ja, hvilken (angiv beløb i hele kr) 2.6 Hvis kommunen har fastsat en vejledende bagatelgrænse for tildeling af personlige tillæg, hvor ofte tildeler kommunen da tillæg, hvor der ansøges om personlige tillæg til dækning af en udgift, der ligger under den vejledende bagatelgrænse? Ofte Jævnligt Sjældent
6 2.7 Hvis kommunen har fastsat en vejledende bagatelgrænse for tildeling af personlige tillæg: Tildeler kommunen et personligt tillæg, hvis pensionisten søger om personligt tillæg til samme type udgift flere gange, og hvor den enkelte udgift er under bagatelgrænsen, mens den samlede udgift er over bagatelgrænsen? Ja Nej
7 3. FORMUEGRÆNSE 3.1 Hvis kommunen har en vejledende formuegrænse ved tildelingen af personlige tillæg (jf. besvarelsen i spm. 1.1), hvilken vejledende formuegrænse anvendte/anvender kommunen da ved tildeling af personlige tillæg? Angiv beløb ud for hvert punkt Pr Pr Pr a. For enlige «M_4» «M_5» b. For samlevende c. For ægtepar Angiv eventuelle andre formuegrænser: 3.2 Hvis kommunen har en vejledende formuegrænse ved tildelingen af personlige tillæg (jf. besvarelsen i spm. 1.1), hvilke af nedennævnte formuetyper indgår i beregningen af ansøgerens formue? Sæt kryds ud for de relevante punkter a. Indestående i pengeinstitutter b. Kursværdi af obligationer, pantebreve og aktier c. Kontantbeholdning d. Friværdi i egen bolig e. Friværdi i fritidsboliger f. Nedsparingsordning for fast ejendom g. Andre formuetyper Hvis Andre formuetyper, angiv hvilke: 3.3 Hvis kommunen har en vejledende formuegrænse ved tildelingen af personlige tillæg (jf. besvarelsen i spm. 1.1), hvor ofte tildeler kommunen da tillæg, hvor ansøgerens formue overskrider den vejledende grænse? Ofte Jævnligt Sjældent
8 3.4 Hvis kommunen har en vejledende formuegrænse ved tildelingen af personlige tillæg (jf. besvarelsen i spm. 1.1), tildeler kommunen da personlige tillæg, hvis udgiften bringer pensionistens formue under den vejledende formuegrænse? Ja Nej Hvis ja: i hvilket omfang dækker kommunen udgiften efter 17, stk. 2? ud for hvert punkt Ja Nej a. Udgiften dækkes typisk helt b. Udgiften dækkes typisk delvist
9 4. RÅDIGHEDSBEREGNING 4.1 Hvis kommunen har et vejledende rådighedsbeløb ved tildelingen af personlige tillæg (jf. besvarelsen i spm. 1.1), hvilket vejledende rådighedsbeløb anvendte/anvender kommunen da ved tildeling af personlige tillæg? Angiv beløb ud for hvert punkt Pr Pr Pr a. For enlige b. For samlevende c. For ægtepar Angiv eventuelle andre grænser for vejledende rådighedsbeløb: 4.2 Anvender kommunen en standardiseret beregningsmetode til opgørelsen af ansøgerens rådighedsbeløb ved tildelingen af personlige tillæg? Ja Nej 4.3 Hvis kommunen anvender en standardiseret beregningsmetode ved tildelingen af personlige tillæg: Hvor ofte fraviger kommunen den standardiserede beregningsmetode i ansøgninger om personlige tillæg? Ofte Jævnligt Sjældent 4.4 Hvis kommunen anvender en standardiseret beregningsmetode ved tildelingen af personlige tillæg: i hvilke af nedenstående sager fraviger kommunen den standardiserede beregningsmetode? Sæt kryds ud for de relevante punkter a. I sager, hvor der klages over et afslag på personlige tillæg b. I sager, hvor der ansøges om personlige tillæg til dækning af en større enkeltstående udgift c. Andre Hvis Andre, angiv hvilke:
10 4.5 Hvis kommunen anvender en standardiseret (jf. besvarelsen i spm. 4.2) eller en udvidet beregningsmetode til opgørelsen af ansøgerens rådighedsbeløb ved tildelingen af personlige tillæg, hvilke af nedennævnte udgifter indgår da i beregningen? a. Husleje b. Varme c. El og vand d. Familieforsikring e. Sygesikringen Danmark f. Andre forsikringer g. Telefon (abonnement) h. Telefonudgifter (samtaleudgifter) i. Tv-licens j. Avisabonnement k. Transportudgifter l. Udgifter til bil (minus invalidebil) m. Udgifter til invalidebil n. Foreningskontingenter o. Afdrag på lån og anden gæld p. Medicinudgifter q. Fodbehandling r. Tandbehandling s. Fysioterapi t. Diætkost u. Andre udgifter Hvis Andre udgifter, angiv hvilke: Standardiseret beregningsmetode Udvidet beregningsmetode 4.6 Hvis kommunen har et vejledende rådighedsbeløb ved tildelingen af personlige tillæg (jf. besvarelsen i spm. 1.1), hvor ofte tildeler kommunen da tillæg, hvor ansøgerens rådighedsbeløb overskrider den vejledende grænse? Ofte Jævnligt Sjældent
11 4.7 Hvis kommunen har et vejledende rådighedsbeløb ved tildelingen af personlige tillæg (jf. besvarelsen i spm. 1.1), tildeler kommunen da personlige tillæg, hvis udgiften bringer pensionistens rådighedsbeløb under det rådighedsbeløb, som kommunen anvender som vejledende grænse? Ja Nej Hvis ja: i hvilket omfang dækker kommunen udgiften efter 17, stk. 2? ud for hvert punkt Ja Nej a. Udgiften dækkes typisk helt b. Udgiften dækkes typisk delvist Om undersøgelsen Pr. 1. marts 2001 trådte reglerne om helbredstillæg i kraft. Helbredstillægget betyder, at der ydes tilskud til en række behandlinger mv. efter faste regler i alle landets kommuner. Med indførelsen af helbredstillægget blev der ikke foretaget ændringer i forhold til, hvad der kan ydes personlige tillæg til. Alligevel tyder budget- og regnskabsoplysninger på, at der er sket en ændring af praksis. I forbindelse med aftalen om finansloven for 2002 er det derfor aftalt, at der skal gennemføres en undersøgelse af den kommunale administration af reglerne om personlige tillæg, som de er beskrevet i Lov om social pension 17, stk. 2. Lov om social pension 17, stk. 2. Personligt tillæg kan udbetales til pensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige. Kommunen træffer afgørelse herom efter en nærmere konkret og individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold. Med virkning fra 1. marts 2001 gennemførte Folketinget en ændring af den del af lov om social pension, der vedrører tildelingen af personlige tillæg. Lovændringen betød, at der indførtes et helbredstillæg til erstatning af de tidligere gældende regler om personlige tillæg. Indførelsen af helbredstillægget indebar tillige, at de gældende regler for tildeling af personligt tillæg efter 17, stk. 1 og 3, ophævedes. Personlige tillæg ydes aktuelt efter 17, stk. 2, og tillægget udbetales uafhængigt af den personlige tillægsprocent. Mens helbredstillægget ydes til dækning af helbredsrelaterede udgifter, der er omfattet af sygesikringen, ydes personlige tillæg til dækning af andre rimelige og nødvendige udgifter, herunder fx dækning af den resterende egenbetaling efter helbredstillæg, andre helbredsrelaterede udgifter, og som supplement til pensionister der modtager nedsat pension (brøkpension) mv. Sådanne udgifter kan imidlertid alene dækkes med personlige tillæg, såfremt pensionisten er i en vanskelig økonomisk situation. Ved vurderingen af om der er grundlag for at tildele et personligt tillæg efter 17, stk. 2, er det derfor afgørende, at der forud for tildelingen er foretaget en konkret, individuel vurdering af pensionistens samlede økonomiske forhold. Dette er blevet præciseret med ændringen af reglerne om personligt tillæg.
12 Vejledning til spørgeskemaet Spørgeskemaet består af 4 dele: Del 1: Generelt Spørgsmål omhandler kommunens overordnede praksis for tildeling af personlige tillæg efter 17, stk. 2. Der spørges bl.a. til kommunens brug af vejledende retningslinier for tildelingen af personlige tillæg, til eventuelle revisioner af sådanne vejledende retningslinier, til hvilke midler kommunen har taget i anvendelse for at informere borgeren om muligheden for at ansøge om personlige tillæg, samt til udviklingen i antallet af personer, der modtager personlige tillæg. I spørgsmål 1.3 spørges der til kommunens brug af standardiserede oplysningsskemaer. Kommunen bedes her oplyse, hvorvidt den betjener sig af ansøgningsskemaer, hvor ansøgeren skal give oplysninger om en række af kommunen fastsatte forhold. I spørgsmål 1.4 spørges der til eventuelle servicedeklarationer. Kommunen bedes her oplyse, hvorvidt den har udarbejdet redegørelser, hvori borgerne informeres om reglerne for tildeling af personlige tillæg efter 17, stk. 2, og om de eventuelle mål, som kommunalbestyrelsen har sat for udviklingen inden for området for personlige tillæg. I spørgsmål 1.6 er fortrykt den eventuelle frist, som kommunen har indberettet til Den Sociale Database pr Kommunen bedes angive den afgørelsesfrist (i antal dage), som er gældende pr Derudover bedes kommunen rette i den fortrykte frist for 2001, såfremt denne ikke er korrekt. I spørgsmål 1.7 bedes kommunen skønne over udviklingen i antallet af personer, der modtog personlige tillæg i 2001 i forhold til 2000, dels til alle formål som kommunen yder personlige tillæg til samlet set, dels til de fire nævnte formål. I spørgsmål 1.8 spørges der til brugen af den overgangsordning, som er givet med Lov om ændring af lov om social pension mv. (Lov nr af 13. december 2000), 7, stk. 3. Af ændringsloven fremgår det: Pensionister, der forud for ikrafttrædelsen har modtaget afgørelse vedrørende personlige tillæg, som har virkning for tiden efter ikrafttrædelsen, og som giver ret til tilskud på mere end 85 pct. eller ret til tilskud, selv om formuen opgjort efter 1, nr. 6, overstiger kr, til dækning af en eller flere af de udgiftstyper, der er omfattet af 1, nr. 6, skal indtil 1. marts 2003 fortsat have beregnet tillægget til de pågældende udgiftstyper svarende til denne afgørelse. Formuegrænsen på kr er gældende for I 2002 er der tale om en formuegrænse på kr. Kommunen bedes angive antallet af personer (ikke antallet af tildelinger), der i 2001 har fået beregnet et personligt tillæg i henhold til overgangsordningen. Del 2: Formål I spørgsmål spørges der mere indgående til kommunens praksis for tildeling af personlige tillæg til bestemte formål. I spørgsmål 2.1 spørges der udelukkende til finansieringen af den del af udgifterne, der dækkes via det personlige tillæg efter 17, stk. 2. Spørgsmålet vedrører dermed ikke den del af udgiften, der evt. finansieres via helbredstillægget. Spørgsmål 2.2 skal alene besvares af de kommuner, der betjener sig af en vejledende liste over formål, hvortil der kan tildeles personlige tillæg, dvs. af de kommuner, der i spørgsmål 1.1 har anført, at kommunen aktuelt anvender en vejledende liste over formål, der kan tildeles personlige tillæg til. Spørgsmål 2.3 skal alene besvares af de kommuner, der betjener sig af en vejledende maksimumgrænse for størrelsen af det personlige tillæg, der kan tildeles. Spørgsmålet skal altså alene besvares af de kommuner, der i spørgsmål 2.1 har anført, at kommunen har fastsat en vejledende maksimumgrænse for størrelsen af det personlige tillæg, der kan tildeles til et eller flere af de formål, der står opført i skemaet. I spørgsmål 2.4 spørges der udelukkende til finansieringen af den del af udgifterne, der dækkes via det personlige tillæg efter 17, stk. 2. Spørgsmålet vedrører dermed ikke den del af udgiften, der evt. finansieres via helbredstillægget.
13 I spørgsmål 2.5 spørges der til en eventuel vejledende bagatelgrænse for tildelingen af personlige tillæg. Med vejledende bagatelgrænse menes der en generel minimumsgrænse for størrelsen af den udgift, der som udgangspunkt kan ansøges om personlige tillæg til. Spørgsmål 2.6 skal alene besvares af de kommuner, der betjener sig af en vejledende bagatelgrænse for tildelingen af personlige tillæg, dvs. af de kommuner, der i spørgsmål 2.5 har anført, at de gør brug af en sådan grænse. Spørgsmål 2.7 skal alene besvares af de kommuner, der betjener sig af en vejledende bagatelgrænse for tildelingen af personlige tillæg, dvs. af de kommuner, der i spørgsmål 2.5 har anført, at de gør brug af en sådan grænse. Spørgsmålet vedrører de tilfælde, hvor en ansøger gentagne gange søger om personlige tillæg til dækning af den samme type udgift, og den enkelte udgift således ligger under den vejledende bagatelgrænse. Vil kommunen i sådanne tilfælde tildele et personligt tillæg til hel eller delvis dækning af de samlede udgifter, eller vil den give afslag på pensionistens ansøgninger under henvisning til den enkelte udgifts ringe størrelse. Del 3: Formuegrænse I spørgsmål spørges der mere indgående til størrelsen af og betydningen af kommunens eventuelle vejledende formuegrænse. Spørgsmål 3.1 skal alene besvares af de kommuner, der betjener sig af en vejledende formuegrænse, dvs. af de kommuner, der i spørgsmål 1.1 har anført, at kommunen anvender en vejledende formuegrænse ved tildelingen af personlige tillæg. Formuegrænsen bedes angivet i årets priser, dvs. den formuegrænse der var gældende på det aktuelle tidspunkt. De fortrykte tal stammer fra kommunens besvarelser i forbindelse med Sociale Danmarkskort Kommunen bedes rette tallet, såfremt det ikke er korrekt. Spørgsmål 3.2 skal alene besvares af de kommuner, der betjener sig af en vejledende formuegrænse, dvs. af de kommuner, der i spørgsmål 1.1 har anført, at kommunen anvender en vejledende formuegrænse ved tildelingen af personlige tillæg. Spørgsmål 3.3 skal alene besvares af de kommuner, der betjener sig af en vejledende formuegrænse, dvs. af de kommuner, der i spørgsmål 1.1 har anført, at kommunen anvender en vejledende formuegrænse ved tildelingen af personlige tillæg. Spørgsmål 3.4 skal alene besvares af de kommuner, der betjener sig af en vejledende formuegrænse, dvs. af de kommuner, der i spørgsmål 1.1 har anført, at kommunen anvender en vejledende formuegrænse ved tildelingen af personlige tillæg. Spørgsmålet vedrører de tilfælde, hvor ansøgerens formue nærmer sig den vejledende formuegrænse. Spørgsmålet illustreres bedst ved følgende eksempel: Kommunen har fastsat en vejledende formuegrænse på kr, og ansøgerens formue beløber sig til kr. Ansøgeren søger imidlertid om personlige tillæg til dækning af en udgift til briller på kr, og udgiften bringer således ansøgerens formue under den vejledende formuegrænse. Det ønskes oplyst, om kommunen i dette eller lignende tilfælde dækker udgiften, og endvidere, hvorvidt kommunen dækker hele udgiften. Del 4: Rådighedsbeløb I spørgsmål spørges der mere indgående til størrelsen og betydningen af kommunens eventuelle vejledende rådighedsbeløb. Spørgsmål 4.1 skal alene besvares af de kommuner, der betjener sig af et vejledende rådighedsbeløb, dvs. af de kommuner, der i spørgsmål 1.1 har anført, at kommunen anvender et vejledende rådighedsbeløb ved tildelingen af personlige tillæg. Spørgsmål 4.2 skal alene besvares af de kommuner, der betjener sig af en standardiseret beregningsmetode. Der spørges til brugen af en standardiseret beregningsmetode til beregning af ansøgeres rådighedsbeløb. Kommunen bedes her anføre, hvorvidt opgørelsen af ansøgerens rådighedsbeløb baserer sig på en række faste indtægts- og udgiftsposter, der indgår i samtlige de rådighedsberegninger, kommunen foretager i forbindelse med ansøgninger om personlige tillæg. Spørgsmål 4.3 skal alene besvares af de kommuner, der betjener sig af en standardiseret beregningsmetode. Der spørges til, hvor ofte kommunen foretager en ekstra gennemgang og beregning af ansøgerens rådighedsbeløb, hvori indgår andre udgiftsposter end de, som er
14 omfattet af den standardiserede beregningsmetode. Det vil sige, om kommunen foretager en såkaldt udvidet rådighedsberegning. Spørgsmål 4.4 skal alene besvares af de kommuner, der betjener sig af en standardiseret beregningsmetode. Spørgsmål 4.5 skal alene besvares af de kommuner, der betjener sig af et vejledende rådighedsbeløb, dvs. af de kommuner, der i spørgsmål 1.1 har anført, at kommunen anvender et vejledende rådighedsbeløb ved tildelingen af personlige tillæg. Spørgsmål 4.6 skal alene besvares af de kommuner, der betjener sig af et vejledende rådighedsbeløb, dvs. af de kommuner, der i spørgsmål 1.1 har anført, at kommunen anvender et vejledende rådighedsbeløb ved tildelingen af personlige tillæg. Spørgsmålet vedrører de tilfælde, hvor ansøgerens rådighedsbeløb nærmer sig kommunens vejledende rådighedsbeløb. Spørgsmålet illustreres bedst ved følgende eksempel: Kommunen har fastsat et vejledende rådighedsbeløb på kr, og ansøgerens rådighedsbeløb opgøres til kr. Ansøgeren søger imidlertid om personlige tillæg til dækning af en udgift til briller på 900 kr, og udgiften bringer således ansøgerens rådighedsbeløb under det vejledende rådighedsbeløb, som kommunen anvender som vejledende grænse. Det ønskes oplyst, om kommunen i dette eller lignende tilfælde dækker udgiften, og endvidere, hvorvidt kommunen dækker hele udgiften. Spørgsmål 4.7 skal alene besvares af de kommuner, der betjener sig af et vejledende rådighedsbeløb, dvs. af de kommuner, der i spørgsmål 1.1 har anført, at kommunen anvender et vejledende rådighedsbeløb ved tildelingen af personlige tillæg.
ORIENTERING OM ÆNDRINGER I BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM FOR KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER
Til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl. Dato: 24. januar 2003 Kontor: 1. økonomisk kontor J. nr.: 2003-2542-1 Sagsbeh.: HEN Fil-navn: orientering/januar2003 ORIENTERING OM ÆNDRINGER I BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM
FØRTIDSPENSIONER OG PERSONLIGE TILLÆG (48)
Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.6 - side 1 FØRTIDSPENSIONER OG PERSONLIGE TILLÆG (48) Under denne hovedfunktion registreres personlige tillæg m.v. til offentlig pension. Desuden registreres
Svar på politikerspørgsmål fra Lilian Parker Kaule om tilskud til borgere, stillet den 12. februar og afgrænset den 19.
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat og Presse NOTAT Til Lilian Parker Kaule Svar på politikerspørgsmål fra Lilian Parker Kaule om tilskud til borgere, stillet den 12. februar
10 spørgsmål og svar om helbredstillæg til pensionister
HELBREDSTILLÆG TIL PENSIONISTER 10 spørgsmål og svar om helbredstillæg til pensionister FÅ SVARET KLIK HER Hvad er helbredstillæg? Hvem kan få helbredstillæg? Hvilke udgifter dækker helbredstillægget?
Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl.
FOLKEPENSION Folkepensionen skal sikre ældre personer et indtægtsgrundlag, når de har forladt arbejdsmarkedet. Personer, der er født den 30. juni 1939 eller tidligere, får folkepension fra det 67. år.
Nye regler for folkepensionister
Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte
Orientering om ændring af Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner samt 34. omgang rettelsessider
Samtlige kommuner og amtskommuner Dato: 10. marts 2006 Kontor: Kommunaladm. J.nr.: Sagsbeh.: Fil-navn: SNW 34. omgang Orientering om ændring af Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner samt
Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension
Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Forhøjelse af supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister) 1 I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af
Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck
Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,
Støttemuligheder når du har diabetes
Støttemuligheder når du har diabetes Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Program Voksne 18-65 Voksne over 65 og voksne med førtidspension efter gamle regler Støtte der gælder for alle aldre
billigste synonyme lægemiddel. Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende følger markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste
Skrivelse med orientering om Lov om ændring af lov om social pension (Forbedring af den supplerende pensionsydelse) og Lov om ændring af lov om offentlig sygesikring, lov om social pension og lov om højeste,
Benchmarkanalyse på personlige tillæg Borgerservice - 2013. 1. november 2013. 1. Udvælgelse af tillæg til benchmarkanalysen på personlige tillæg
Direktørområdet Kultur, Erhverv og Udvikling Ramsherred 5 5700 Svendborg Benchmarkanalyse på personlige tillæg Borgerservice - 2013 Tlf. 62 23 30 00 Fax. www.svendborg.dk 1. november 2013 1. Udvælgelse
Sagsbehandlingstider: Socialområdet
Sagsbehandlingstider: Socialområdet Når din sag skal afgøres, skal den være afgjort inden for en bestemt tid. Du kan se, hvor længe du skal vente på en afgørelse i din sag i denne oversigt. Du finder sagsbehandlingstiderne
Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12
Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter - enkeltstående - løbende udgifter
Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven
Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Tilskud til tandbehandling til
Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller
Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Version 0.8 15-08-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 OVERSIGT OVER REGLER FOR PENSIONSBEREGNINGEN... 4 Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller
Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck
ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden
Indholdsfortegnelse 3
2 Indholdsfortegnelse 3 I BorgerServiceCenter kan du bl.a. få hjælp til: Boligstøtte og pension, hjælp til selvhjælp Skatteopgaver (mindre opgaver) Indskudslån Folkeregister Vielse Valg Nem-id Indefrysning
Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Fremsat den {FREMSAT} af beskæftigelsesminister Inger Støjberg Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (Forhøjelse
Information om Udvidet helbredstillæg
gladsaxe.dk Information om Udvidet helbredstillæg Briller Fodpleje Aftagelige tandproteser Borgerservice Gladsaxe Kommune giver med denne pjece information om udvidet helbredstillæg, der omfatter tilskud
KEN nr 9259 af 15/09/1994 (Gældende) Udskriftsdato: 26. april Økonomi- og Indenrigsministeriet. Senere ændringer til afgørelsen Ingen
KEN nr 9259 af 15/09/1994 (Gældende) Udskriftsdato: 26. april 2019 Ministerium: Journalnummer: J.nr.: 21167-92 Økonomi- og Indenrigsministeriet Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck
ÆLDRE I TAL 2015 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og Ældre Sagen August 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er
Støtte til unge/voksne med Prader-Willi syndrom
Støtte til unge/voksne med Prader-Willi syndrom Severin d. 14. marts 2015 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Boformer Nogle botilbud er oprettet efter serviceloven, enten som et midlertidigt
Information om Udvidet helbredstillæg
gladsaxe.dk Information om Udvidet helbredstillæg Briller Fodpleje Aftagelige tandproteser Borgerservice 2 Gladsaxe Kommune giver med denne pjece information om udvidet helbredstillæg, der omfatter tilskud
Information om Udvidet helbredstillæg
gladsaxe.dk Information om Udvidet helbredstillæg Briller Fodpleje Aftagelige tandproteser Borgerservice Gladsaxe Kommune giver med denne pjece information om udvidet helbredstillæg, der omfatter tilskud
ÆRØ KOMMUNE. Når du skal flytte i plejebolig
ÆRØ KOMMUNE Når du skal flytte i plejebolig Indhold Indledning... 2 Økonomien i den nye plejebolig... 2 Hvad skal der søges om inden flytning?... 2 Boligstøtte... 2 Varmetillæg... 3 Beboerindskudslån...
Tandplejetilbud på voksenområdet. - Struer Kommune
Tandplejetilbud på voksenområdet - Struer Kommune Overordnet organisering Voksentandpleje Sygesikringstandpl eje Udføres af privatpraktiserende tandlæger med tilskud fra staten Omsorgstandpleje Udføres
Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck
Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.
Notat om hjælp til sygebehandling efter aktivlovens 82
Social 4 Marts 2019 Notat om hjælp til sygebehandling efter aktivlovens 82 Til brug for behandling af temasager uge 14 2019. Indhold I. Indledning II. Lovgrundlag III. Generelt IV. Betingelser for ret
Ansøgningsskema til Brødrene E., S. & A. Larsens Legat
Til legatets brug Ansøgningsskema til Brødrene E., S. & A. Larsens Legat For at komme i betragtning til legatet skal De have bopæl i Rønne og have haft sådan bopæl i 5 år. Rønne er det område, der inden
Boligydelse og boligsikring 2008
Boligydelse og boligsikring 2008 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:
Ankestyrelsens principafgørelse om enkeltydelse - depositum - boligløs - uudnyttet opsparingsmulighed - flytning - boligmæssig forbedring
KEN nr 9377 af 16/06/2015 Gældende Offentliggørelsesdato: 17-06-2015 Social- og Indenrigsministeriet Den fulde tekst Ankestyrelsens principafgørelse 27-15 om enkeltydelse - depositum - boligløs - uudnyttet
Indtægter skal fratrækkes i hjælpen til en borger, der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse
KEN nr 10483 af 22/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 17. august 2017 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2016-4035-17791 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Ankestyrelsens principafgørelse om enkeltydelse - depositum - boligløs - uudnyttet opsparingsmulighed - flytning - boligmæssig forbedring
KEN nr 9377 af 16/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juni 2019 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2014-4010-43400 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Du kan nu skifte førtidspension
Du kan nu skifte førtidspension Derfor kan du skifte førtidspension Du får førtidspension efter de gamle regler. I 2003 blev der indført nye regler for førtidspension. Folketinget har nu besluttet, at
Du kan nu skifte førtidspension
Du kan nu skifte førtidspension Derfor kan du skifte førtidspension Få hjælp på borger.dk Du får førtidspension efter de gamle regler. I 2003 blev der indført nye regler for førtidspension. Folketinget
Boligydelse og boligsikring 2006
Boligydelse og boligsikring 2006 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte Der er to slags boligstøtte:
Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Fremsat den xx. april 2009 af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12
Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgiftsydelse - barnepige - aflastning - sandsynliggjorte
Selvstyrets bekendtgørelse nr. 15 af 30. juni 2016 om førtidspension. Kapitel 1 Arbejdsevne
Selvstyrets bekendtgørelse nr. 15 af 30. juni 2016 om førtidspension I medfør af 8, stk. 4, 13, stk. 6, 14, stk. 3, 19, stk. 4, 25, 29, stk. 5, 41 og 43, stk. 9 i Inatsisartutlov nr. 40 af 9. december
Støttemuligheder når du har em blødersygdom
Støttemuligheder når du har em blødersygdom Svendborg, d. 21. september 2013 Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Serviceloven 83, praktisk bistand og personlig pleje 86 træning 100 merudgifter
Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning og anvisning af lokaler i Brøndby Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven
Brøndby Kommune Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning og anvisning af lokaler i Brøndby Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven 1. Ansøgningsfrist
Lov om social service 100, Dækning af nødvendige merudgifter
Lov om social service 100, Dækning af nødvendige merudgifter Serviceloven 100: Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem det fyldte
TILSKUD TIL TANDBEHANDLING ILLUSTRERET BRUGERREJSE // EDS 2015
TILSKUD TIL TANDBEHANDLING ILLUSTRERET BRUGERREJSE // EDS 2015 Jørgen er 75 år og folkepensionist. Da han er vanskeligt stillet økonomisk, har han tidligere modtaget hjælp fra kommunen, bl.a. i forbindelse
Oversigt i korte træk. Sådan beregnes boligydelse i 2000. Boligudgiften (A) Indtægtsandel (B) Kompensationsbeløb
forside Boligydelse 2000 Oversigt i korte træk Se nærmere om beregningen på de næste sider. Sådan beregnes boligydelse i 2000 Boligydelsen udgør i 2000: 87% af forskellen mellem (A) En beregnet boligudgift
Ansøgningsskema til ældrechecken 2019 (den supplerende pensionsydelse)
Ansøgningsskema til ældrechecken 2019 (den supplerende pensionsydelse) for folkepensionister (alderspensionister), der havde ret til folkepension den 31. december 2018 og som ikke fik ældrechecken udbetalt
Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER
Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER 2008 Afgivet af Civilstyrelsen i april 2008 - 2 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er
Ældrecheck PÅ UNDER 5 MINUTTER
Ældrecheck PÅ UNDER 5 MINUTTER Indhold Hvad er Ældrecheck? Rent praktisk Sådan bliver ældrechecken udregnet Eksempler Hvad er ældrecheck? Ældrecheck er et årligt engangsbeløb, til personer som er berettiget
Boligydelse og boligsikring 2010
Boligydelse og boligsikring 2010 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:
Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108
Bekendtgørelse nr. 1387 af 12. december 2006 Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108 I medfør af 108, stk. 4,
1. Formål Industriens Kompetenceudviklingsfond har til formål at sikre udvikling af medarbejdernes kompetencer
Indhold Error! Style not defined. Fællesbestemmelser Organisationsaftale om Industriens Kompetenceudviklingsfond Industriens Organisationsaftaler tilføjes denne aftale: 1. Formål Industriens Kompetenceudviklingsfond
Bekendtgørelse om tilskud fra dyrevelfærdspuljen
BEK nr 1158 af 05/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 11. oktober 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 15-8630-000007 Senere
RETNINGSLINIER FOR TILSKUD TIL DET FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE I GENTOFTE KOMMUNE. GENTOFTE-ORDNINGEN
GENTOFTE KOMMUNE Børn, Unge og Fritid Fritid RETNINGSLINIER FOR TILSKUD TIL DET FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE I GENTOFTE KOMMUNE. GENTOFTE-ORDNINGEN Vedtaget i Underudvalget vedr. Aktiviteter
Mål Der er ikke formulerede politiske mål indenfor området, da det er reguleret via lovgivningen.
Politikområdet omfatter ydelser efter en række love indenfor det sociale område. Borgerne modtager råd og vejledning samt udbetaling af sociale ydelser inden for områderne: Enkeltydelser til kontanthjælpsmodtagere
Frivillig social indsats
Frivillig social indsats Esbjerg Kommune 2013 [RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18 MIDLER] Indledning Esbjerg Kommune afsætter hvert år et beløb til den lokale frivillige sociale indsats. Midlerne er afsat
Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009
Københavns Kommune Boligydelse og boligsikring 2009 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er
Ansøgning om En Håndsrækning til efterskoleophold i 2017/2018 Et samarbejde mellem Egmont Fonden og Efterskoleforeningen
Ansøgning om En Håndsrækning til efterskoleophold i 2017/2018 Et samarbejde mellem Egmont Fonden og Efterskoleforeningen 1. Elevens navn: 2. Køn: 3. Fødselsdato: 4. Adresse: 5. Nuværende klassetrin og
Bekendtgørelse om betingelserne for og fremgangsmåden ved udbetaling af reintegrationsbistand
Bekendtgørelse om betingelserne for og fremgangsmåden ved udbetaling af reintegrationsbistand I medfør af 10, stk. 4, 10, stk. 6, og 10, stk. 7, 3. pkt., i repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for merudgifter Servicelovens 100
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for merudgifter Servicelovens 100 Gældende fra 1. januar 2019 Indledning Nedenfor finder du kvalitetsstandarden for merudgifter efter Lov om Social Service 100. Du kan
Dækning af merudgifter
Dækning af merudgifter Medlemmet Tanja Lambach Rasmussen er socialrådgiver og fortæller her om reglerne for dækning af merudgifter i forbindelse med vores hudlidelse. Mange oplever, at det er blevet vanskeligere
Eksempler på kommunale klagesager hvad kan en borgerrådgiver gøre?
Eksempler på kommunale klagesager hvad kan en borgerrådgiver gøre? Ansøgning om plejebolig ( 108 i Serviceloven) Enhver der pga. funktionsnedsættelse eller lignende ønsker en plejebolig kan søge om en
Frivilligt socialt arbejde
Frivilligt socialt arbejde Esbjerg Kommune 2010 [VEJLEDNING TIL ANSØGNING AF 18 MIDLER] Vejledningen beskriver ansøgningsprocedure og kriterier for tildeling af støtte til frivilligt socialt arbejde i
Forslag. Lov om ændring af lov om social pension
Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag
Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik
Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015, som ændret ved
Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12
Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter ved forsørgelsen - børn - ferielejr
Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-03-2010 30-04-2010 103-10 3500612-09
Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-03-2010 30-04-2010 103-10 3500612-09 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter - diabetiker - juice - druesukker
