Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven)
|
|
- Sten Ludvigsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 113 Offentligt Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) 1. I vejledning nr. 96 af 5. december 2006 om særlig støtte til voksne foretages følgende ændringer: 1. I afsnit V ophæves punkterne 70-84, og i stedet indsættes: Afsnit V Nødvendige merudgifter efter servicelovens 100 Indledning 70. I dette afsnit uddybes bestemmelsen i servicelovens 100 om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse. Kapitel 31 indeholder vejledning om bestemmelsen mere generelt, herunder om formål. Kapitel 32 indeholder vejledning om betingelser og personkreds mv. Kapitel 33 indeholder vejledning om udmåling og beregning af støtte. Kapitel 34 indeholder vejledning om typer af merudgifter. Kapitel 35 indeholder vejledning om samspil med andre ordninger og bestemmelser. Kapitel 36 indeholder vejledning om genvurdering, regulering og opfølgning mv. Kapitel 37 indeholder vejledning om ophør. Kapitel 38 indeholder vejledning om finansiering. Kapitel 31 Generelle bemærkninger og formål med bestemmelsen Serviceloven 100. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem 18 og 65 år med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der efter 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen af folkepensionen. Det er en betingelse, at merudgifter er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i denne lov. Stk. 2. Udmålingen af tilskuddet sker på grundlag af de
2 sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte, f.eks. merudgifter til individuel befordring, håndsrækninger og fritidsaktiviteter. Stk. 3. Tilskud til nødvendige merudgifter kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst kr. pr. år, svarende til 500 kr. pr. måned. Tilskuddet beregnes med et basisbeløb på kr. pr. måned. Basisbeløbet øges første gang med 500 kr. pr. måned til kr. pr. måned, når de skønnede merudgifter overstiger kr. pr. år, svarende til kr. pr. måned. Herefter øges basisbeløbet med 500 kr. pr. måned, hver gang merudgifterne stiger henholdsvis kr. pr. år og 500 kr. pr. måned. Tilskuddet afrundes til nærmeste hele beløb, der er deleligt med 500. Stk. 4. Velfærdsministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om, hvilke udgifter der kan ydes hjælp til, og betingelserne herfor, herunder nærmere regler om personkredsen for merudgiftsydelsen. Stk. 5. Personer, der modtager pension efter 14 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension, er ikke berettigede til ydelser efter denne bestemmelse, medmindre de tillige er bevilget borgerstyret personlig assistance efter 96. Generelt 71. Merudgiftsydelsen i servicelovens 100 er et supplement til servicelovens øvrige bestemmelser om støtte. Bestemmelsen giver hjemmel til at dække de udgifter, som personer mellem 18 og 65 år ikke ville have haft, hvis der ikke havde været tale om en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Personkredsen omfatter personer mellem 18 og 65 år med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der betinger merudgifter ved den daglige livsførelse, samt personer der efter 15 a i lov om social pension har opsat udbetaling af folkepension. Personkredsen omfatter dog ikke
3 personer, der modtager førtidspension efter de før 1. januar 2003 gældende regler. Der henvises til punkt 81. Dækning af merudgifter ved den daglige livsførelse ydes som udgangspunkt som en kontantydelse og tildeles ud fra størrelsen af den enkelte ansøgers sandsynliggjorte, nødvendige merudgifter som følge af funktionsnedsættelsen. Gennem denne ydelsesform får den pågældende mulighed for selv at tilrettelægge, hvordan behovet bedst muligt kan dækkes. Visse ydelser kan dog aftales som naturalhjælp, fx taxakørsel eller medicinudgifter, der kan afregnes direkte af kommunen. Merudgiftsydelsen er skattefri og indkomstuafhængig. 72. Metode for god sagsbehandling ved vurdering af nedsat funktionsevne funktionsevnemetoden skal anvendes ved behandling af ansøgninger om merudgiftsydelse. I sager, hvor borgerens funktionsevnenedsættelse er ubetydelig, kan kommunen dog beslutte ikke at anvende metoden, hvis borgeren er enig heri. Der henvises til vejledningens pkt Kommunen skal i den forbindelse være opmærksom på de særlige procedurer for borgerinddragelse, der er indarbejdet i metoden. Formål 73. Det overordnede formål med merudgiftsydelsen er at yde kompensation til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne for de merudgifter, som er en konsekvens af funktionsnedsættelsen. Formålet er endvidere at medvirke til, at disse personer og deres familier kan leve et almindeligt liv som andre ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation. Merudgiftsydelsen skal sikre, at en person med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan få dækket de nødvendige merudgifter, som er en forudsætning for at få dagligdagen til at fungere. Sigtet med tilskud til merudgifter generelt er at give modtageren mulighed for selv at tilrettelægge, hvordan hans eller hendes behov bedst kan dækkes. Merudgiftsydelsen skal samtidig sikre, at personer med varigt nedsat funktionsevne, som yder en særlig indsats for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, kan forblive på arbejdsmarkedet. Kapitel 32 Betingelser, personkreds mv. Betingelser for støtte 74. Merudgiften skal være en nødvendig følge af den nedsatte funktionsevne. Dvs., at de udgifter, der kan dækkes, er udgifter, som den pågældende ikke ville have haft, hvis der ikke havde været tale om en nedsat funktionsevne. Udgifter, som pågældende selv ville have afholdt, hvis der ikke havde foreligget særlige omkostninger ved den daglige livsførelse på grund af den nedsatte funktionsevne, skal derfor afholdes af den pågældende selv. Der lægges herved på den ene side vægt på, at den pågældende skal afholde udgifter på linie med, hvad andre på samme alder og i samme livssituation har. På den anden side skal den pågældende ikke selv dække merudgifter, der er en følge af den nedsatte funktionsevne. Personkreds 75. Personkredsen omfatter personer mellem 18 og 65 år, der har varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne som følge af medfødt handicap eller senere opstået handicap, sygdom eller som følge
4 af ulykkesskader, samt personer der efter 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen af folkepension. Merudgiften skal være en følge af den nedsatte funktionsevne. 76. Det er en betingelse for at modtage merudgiftsydelse, at borgeren har en varigt nedsat funktionsevne. Herved forstås en langvarig lidelse, hvis konsekvenser for den enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger for at opnå en tilnærmelsesvis normal tilværelse. Som eksempler herpå kan nævnes udviklingshæmning, sindslidelser, epilepsi, nedsat bevægelsesfunktion, herunder respirationsinsufficiens, hjerneskade, nedsat talefunktion, manglende eller svagt syn samt manglende eller nedsat hørelse. Eksemplerne er ikke udtømmende. Selv om årsagen til den nedsatte funktionsevne ofte vil være en lægelig diagnosticeret lidelse, der angiver en varig nedsættelse af kropslige eller kognitive funktioner, er det imidlertid den samlede vurdering af funktionsevnenedsættelsen i forhold til den daglige tilværelse, og de deraf affødte behov for kompensation for merudgifter, der er afgørende for berettigelsen til den særlige merudgiftsydelse. Det er således ikke den lægelige diagnose eller den pågældendes arbejdsevne, der er afgørende, men den pågældendes muligheder for at klare sig i sin daglige tilværelse. Ved langvarig lidelse forstås normalt, at der ikke indenfor overskuelig fremtid vil være udsigt til en bedring af funktionsevnenedsættelsen, og at der derfor i lang tid fremover vil være et behov for at afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne. Det bemærkes herved, at det er muligt at yde hjælp til dækning af merudgifter i forbindelse med udsving i helbredstilstanden ved behandling etc. Her vil der f.eks. kunne ydes hjælp til dækning af merudgifter til daglige håndsrækninger, jf. også pkt Begrebet konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse skal vurderes bredt i forhold til borgerens samlede livssituation. I denne vurdering vil bl.a. kunne indgå funktionsnedsættelsens betydning i relation til den pågældendes aktivitetsniveau, boligforhold, erhvervsforhold, personlige forhold, herunder om den pågældende er forælder, helbredsforhold etc. Begrebet skal ikke forstås så snævert, at funktionsnedsættelsen kun har konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse, hvis borgeren ikke er i stand til i overvejende grad at varetage personlig pleje eller ikke er i stand til at deltage i huslige gøremål. Det vil således ikke være i overensstemmelse med lovgivningen at lægge vægt på enkelte elementer af borgerens funktionsnedsættelse. Der skal derimod foretages en helhedsvurdering. Ud over, at funktionsnedsættelsen skal have konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse, skal den også medføre, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. I ordet ofte ligger, at det ikke er et krav, at der altid skal være iværksat ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. Borgere, som fravælger eller har fravalgt en hjælpeforanstaltning, som de ville have ret til, kan også være omfattet af personkredsen for merudgiftsydelsen. Også borgere der har en sådan funktionsnedsættelse, at der normalt vil blive iværksat ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger, men hvor dette ikke er sket, kan være omfattet. Det kan ikke angives udtømmende, hvad der ligger i begrebet ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. Som eksempler kan nævnes flexjob, handicapbil, handicapbetinget flytning, bevilling af hjælpemidler i sammenhæng med andre ydelser m.v. Det er uden betydning, om hjælpeforanstaltningen er visiteret efter den sociale lovgivning, eller om den er ydet af personens netværk m.v. Det afgørende er således, om hjælpeforanstaltningen ud fra en helhedsvurdering i det konkrete tilfælde kan betragtes som ikke uvæsentlig.
5 Ubetydelige hjælpeforanstaltninger, som kompenserer borgeren fuldt ud i det daglige (f.eks. rolator eller mindre boligindretning), skal ikke inddrages i vurderingen. 77. Vurderingen af, om personen opfylder betingelserne for at komme i betragtning til merudgiftsydelse, skal foretages uafhængigt af den løbende eller varige behandling, herunder medicinske behandling. Der henvises til Ankestyrelsens afgørelse SM C-29-04, samt SM C om diabetes og SM C-6-06 om forhøjet blodtryk. 78. Ved den samlede vurdering af funktionsevnenedsættelsen i forhold til den daglige tilværelse vil blandt andet indgå den pågældendes aktivitetsniveau, boligforhold, erhvervsforhold, personlige forhold, herunder om den pågældende er forælder, helbredsforhold etc. Funktionsevnenedsættelse er et begreb, som bruges ved tildeling af alle servicelovens ydelser, der skal kompensere for en nedsat funktionsevne, som fx personlig hjælp, ledsagelse, nødvendig boligindretning og hjælpemidler. 79. Personkredsen omfatter endvidere personer, som har medfødte misdannelser eller mangler, men ikke synlig eller umiddelbar konstaterbar nedsat funktionsevne, når forskrifter om diæt o.l. følges. Der tænkes især på gruppen af personer med phenylketonuri (PKU eller Føllings sygdom) og personer med cystisk fibrose, som dog alene kan få hjælp til dækning af merudgifter til diæt, jf. 2 i Velfærdsministeriets bekendtgørelse om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse. Forsørgelsesgrundlaget 80. Forsørgelsesgrundlaget har ikke nogen betydning i forhold til den personkreds, der kan opnå tilskud til dækning af nødvendige merudgifter som følge af en nedsat funktionsevne. Bestemmelsen omfatter alle voksne under 65 år, jf. dog nedenfor om personer der modtager førtidspension efter de indtil 1. januar 2003 gældende regler, med varigt nedsat funktionsevne, uanset om forsørgelsesgrundlaget er førtidspension, erhvervsindkomst, dagpenge, fleksjob, SU, revalideringshjælp, kontanthjælp eller andet. Ikke ret til merudgiftsydelse 81. Personer, der modtager førtidspension efter 14 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension, tilkendt efter de indtil 1. januar 2003 gældende regler, er ikke omfattet af bestemmelsen, jf. servicelovens 100, stk. 5, medmindre de har fået bevilget borgerstyret personlig assistance efter servicelovens 96. Der henvises desuden til punkterne om hvilende førtidspension og invaliditetsydelse nedenfor. Hvilende førtidspension 82. For personer, hvis førtidspension er gjort hvilende, men hvor førtidspensionen er tilkendt efter de indtil 1. januar 2003 gældende regler, gælder, at disse er omfattet af personkredsen i Fra det tidspunkt, hvor de overgår til at modtage førtidspension efter de indtil 1. januar 2003 gældende regler, vil de ikke længere være omfattet af personkredsen, medmindre de samtidig modtager borgerstyret personlig assistance efter servicelovens 96.
6 Invaliditetsydelse 83. For personer, der modtager invaliditetsydelse, tilkendt efter de indtil 1. januar 2003 gældende regler, gælder, at disse er omfattet af Disse personer, kan derfor bevare invaliditetsydelsen samtidig med, at de modtager merudgifter efter Personer, der modtager invaliditetsydelse, betragtes ikke som førtidspensionister i forhold til Hvis en person, der modtager invaliditetsydelse, samtidig modtager bistands- eller plejetillæg efter reglerne i pensionslovens 16 fra før 1. januar 2003, vil den pågældende ikke samtidig kunne modtage merudgiftsydelse efter servicelovens 100, til det som har udløst bistands- eller plejetillægget. Det vil sige, hvis ansøger er tilkendt bistands- eller plejetillæg med den begrundelse, at den pågældendes invaliditet bevirker, at han/hun må have personlig bistand af andre eller vedvarende pleje eller tilsyn, som nødvendiggør andres stadige nærværelse, kan samme udgift ikke medregnes ved udmålingen af merudgiftsydelsen. Hvis en person modtager invaliditetsydelse og samtidig er tilkendt bistands- eller plejetillæg, skal den pågældende således have sandsynliggjorte merudgifter på kr. eller derover årligt udover bistands- eller plejetillægget. 84. En person, der modtager bistands- eller plejetillæg, kan dog vælge at lade tillægget bortfalde og lade alle merudgifterne indgå i beregningen efter I de tilfælde, hvor en person ønsker at fravælge bistands- eller plejetillæg og lade alle merudgifterne indgå i beregningen efter servicelovens 100, skal kommunen frakende bistandseller plejetillægget. Det er en følge af, at den pågældendes behov i stedet vil blive dækket efter Det er i den forbindelse vigtigt, at kommunen rådgiver og vejleder om den bedst mulige løsning. Det bør indgå i vejledningen, at merudgiftsydelsen bortfalder, når borgeren fylder 65 år, medmindre personen efter 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen af folkepension, mens bistandsog plejetillæg fortsætter også efter det fyldte 65. år. Eksempel 1: Birthe modtager invaliditetsydelse og er samtidig tilkendt bistandstillæg efter pensionslovens 16, stk. 1, som følge af, at hun har behov for hjælp til personlig hygiejne, hjælp til af- og påklædning og hjælp til toiletbesøg. Bistandstillægget udgør kr. pr. måned (sats 2002), kr. årligt (sats 2002). Birthe har herudover sandsynliggjorte merudgifter for 641 kr. pr. måned, kr. årligt, til befordring, medicin og kurser. Birthe søger kommunen om tilskud til dækning af de sandsynliggjorte merudgifter efter Da de sandsynliggjorte merudgifter overstiger bagatelgrænsen på kr. pr. år, får Birthe kr. pr. måned, som er basisbeløbet, der udløses ved sandsynliggjorte merudgifter, der er lig med eller overstiger kr. årligt. Eksempel 2: Helen modtager invaliditetsydelse og er samtidig tilkendt plejetillæg efter pensionslovens 16, stk. 2, som følge af, at hun har behov for vedvarende tilsyn, der nødvendiggør andres stadige tilstedeværelse. Plejetillægget udgør kr. pr. måned (sats 2002), kr. årligt (sats 2002).
7 Helen har herudover sandsynliggjorte merudgifter for 434 kr. pr. måned, 5208 kr. årligt til et enkelt kursus og til medicin. Helen søger kommunen om tilskud til dækning af de sandsynliggjorte merudgifter efter Da de sandsynliggjorte merudgifter ikke overstiger bagatelgrænsen på kr. år, får Helen et afslag. Begrundelsen er, at de sandsynliggjorte merudgifter ikke overstiger bagatelgrænsen på kr. Eksempel 3: Peter modtager invaliditetsydelse og er samtidig tilkendt bistandstillæg efter pensionslovens 16, stk. 1, som følge af, at hans helbredstilstand kræver, at han skal mades ved måltiderne og skal hjælpes ved toiletbesøg og til at færdes indendørs. Bistandstillægget udgør kr. pr. måned (sats 2002), kr. årligt (sats 2002). Peter har herudover sandsynliggjorte merudgifter for 828 kr. pr. måned, kr. årligt til tøj, medicin og almindelige håndsrækninger. Peter søger kommunen om tilskud til dækning af de sandsynliggjorte merudgifter efter Kommunen vurderer, at de sandsynliggjorte merudgifter kun udgør 475 kr. pr. måned, idet den resterende del af beløbet op til den ansøgte merudgift på 828 kr. pr. måned, vurderes at være udgifter til almindelige håndsrækninger, som er indeholdt i bistandstillægget. Peter får derfor afslag på sin ansøgning, idet de sandsynliggjorte merudgifter udover bistandstillægget ikke overstiger bagatelgrænsen på kr. pr. år. Peter orienteres om, at han kan vælge at lade tillægget bortfalde, og lade alle merudgifterne indgå i beregningen efter Peter vælger derfor at lade bistandstillægget bortfalde, og lade alle merudgifterne indgå i beregningen efter Ved beregningen af de sandsynliggjorte merudgifter tager kommunen udgangspunkt i bistandstillægget (sats for indeværende år) på kr. pr. måned og lægger 475 kr. til, i alt kr. pr. måned svarende til kr. årligt. Merudgiftsydelsen, som Peter vil modtage, vil herefter være kr. årligt, kr. pr. måned. 2. Vejledningen vedrører reglerne for dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse i servicelovens 100, der træder i kraft den 1. december 2008.
100 merudgifter. Hvem kan få hjælp til merudgifter?
100 merudgifter Hvem kan få hjælp til merudgifter? Der kan ydes hjælp til personer mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen og til personer, der efter 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen
Læs mereKVALITETSSTANDARD Økonomisk støtte til merudgifter Servicelovens 100, stk. 1-5
KVALITETSSTANDARD Økonomisk støtte til merudgifter Servicelovens 100, stk. 1-5 LOVGRUNDLAG FORMÅL 100. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer
Læs mereKvalitetsstandard merudgifter efter Servicelovens 100
Kvalitetsstandard merudgifter efter Servicelovens 100 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Ændret fra at punktet hed Service Kommunalbestyrelsen skal jf. Lov om Social Service 100 yde dækning af nødvendige
Læs mereKvalitetsstandard for merudgifter til voksne med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015
18 Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne med nedsat funktionsevne Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den
Læs mereKvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter. Lov om Social Service 100.
Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter Lov om Social Service 100. Lovgrundlag 100. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem
Læs mereKvalitetsstandard Dækning af nødvendige merudgifter jf. 100 i Lov om Social Service
Kvalitetsstandard Dækning af nødvendige merudgifter jf. 100 i Lov om Social Service Myndighed social Voksenhandicap Revideret udkast 26. februar 2019 Dækning af nødvendige merudgifter 100 i Lov om Social
Læs mere13 Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne
13 Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne Vedtaget af byrådet den XX Side 1 af 9 Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne: Hvordan læser jeg denne kvalitetsstandard? På de første sider i kvalitetsstandarden
Læs mereKvalitetsstandard for merudgifter til voksne efter Servicelovens
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne efter Servicelovens 100 Når du læser kvalitetsstandarden, skal du være opmærksom på, at den består af to dele. Den første del er
Læs mereLov om Social Service 100
Kvalitetsstandard Ydelsens lovgrundlag 100 - Merudgifter Lov om Social Service 100 Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem det fyldte
Læs mereMerudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100.
Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række almene
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR SERVICELOVENS 100, DÆKNING AF MERUDGIFTER. Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 21. november 2018
KVALITETSSTANDARD FOR SERVICELOVENS 100, DÆKNING AF MERUDGIFTER Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 21. november 2018 Kvalitetsstandard 100 i Lov om social service Kommunalbestyrelsen skal en gang om året
Læs mereKvalitetsstandarden for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100
Kvalitetsstandarden for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100 Introduktion Greve Kommune bevilger økonomisk støtte til dækning af merudgifter efter Lov om Social Service 100.
Læs mereVejledning om særlig støtte til voksne
Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 58 Offentligt Vejledning om særlig støtte til voksne (Vejledning nr. X til serviceloven) x. Vejledning nr. X til serviceloven indgår som del af en mere samlet
Læs mereKvalitetsstandarden for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100
Kvalitetsstandarden for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100 Introduktion Greve Kommune bevilger økonomisk kompensation til dækning af merudgifter efter Lov om Social Service
Læs mereFredensborg Kommune Center for Familie og Handicap. Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100
Fredensborg Kommune Center for Familie og Handicap Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100 2019 1 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede
Læs mereSOLRØD KOMMUNE. Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100
SOLRØD KOMMUNE Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100 Indhold INDHOLD...1 INDLEDNING...2 VÆRDIGRUNDLAG...2 SERVICEMÅL...3 VISITATION/ANSØGNING...3 LOVGIVNING...3
Læs mereDen grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området
18. september 2013 Den grundige udgave Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området Forkortelser Serviceloven Lov om social service 100-bekendtgørelsen Bekendtgørelse 648 af
Læs mereKvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for merudgifter Servicelovens 100
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for merudgifter Servicelovens 100 Gældende fra 1. januar 2019 Indledning Nedenfor finder du kvalitetsstandarden for merudgifter efter Lov om Social Service 100. Du kan
Læs mereOrienteringsskrivelse om ændring af lov om social service (merudgiftsydelse og øget fleksibilitet ved pasning af nærtstående
Til samtlige kommunalbestyrelser Ministeren Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk www.vfm.dk Orienteringsskrivelse om ændring af lov om social service (merudgiftsydelse
Læs mereKvalitetsstandard for dækning af nødvendige merudgifter efter Servicelovens 100.
Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard for dækning af nødvendige merudgifter efter Servicelovens 100. 1. udgave er: godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 09.12.2010 godkendt af Kommunalbestyrelsen
Læs mereKvalitetsstandard for merudgifter
MERUDGIFTER 100 Kvalitetsstandard for merudgifter Lovgrundlag Lov om social service 100. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem det
Læs mereSocial- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for merudgifter
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for merudgifter 2 Kvalitetsstandard for merudgifter Formålet med dækning af merudgifter Hvem kan få hjælp? Merudgifter er de ekstra omkostninger, du kan have
Læs mereMyndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Dækning af nødvendige merudgifter. Servicelovens 100
Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Dækning af nødvendige merudgifter Servicelovens 100 Acadre dok.: 69211-13 Godkendt i Voksen- og Plejeudvalget på møde den 25.04.2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsen
Læs mereKvalitetsstandard for dækning af merudgifter
Social- og Sundhedscenteret Godkendt i Byrådet den 20. juni 2017 Kvalitetsstandard for dækning af merudgifter 2 Kvalitetsstandard for dækning af merudgifter Formålet med dækning af merudgifter Hvem kan
Læs mereTilskud til nødvendige merudgifter for voksne, jf. Servicelovens 100
Tilskud til nødvendige merudgifter for voksne, jf. Servicelovens 100 Formål At yde kompensation til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne for de merudgifter, som er en konsekvens
Læs mereDækning af merudgifter
Dækning af merudgifter Medlemmet Tanja Lambach Rasmussen er socialrådgiver og fortæller her om reglerne for dækning af merudgifter i forbindelse med vores hudlidelse. Mange oplever, at det er blevet vanskeligere
Læs mereFredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 27 Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100 2016 1 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,
Læs mere30. maj 2008. 2008-18-5 Forvaltningsret: 12.2 12.4 2511.1
Afslag på dækning af merudgifter. Døv ikke omfattet af personkredsen i servicelovens 100. Administrativ praksis. Kompensationsprincippet. Orientering af Folketinget En døv kvinde søgte om økonomisk hjælp
Læs mereStøtte under servicelovens 100 til medicin og fødevarer til særlige medicinske formål til patienter med colitis ulcerosa eller irritabel tyktarm
Nordisk Rebalance Støtte under servicelovens 100 til medicin og fødevarer til særlige medicinske formål til patienter med colitis ulcerosa eller irritabel tyktarm 10-07-2013 Spørgsmål til dette notat kan
Læs mereMerudgifter. Efter Servicelovens 100. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.
Merudgifter Efter Servicelovens 100 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker højeste grad
Læs mereKvalitetsstandard for dækning af nødvendige merudgifter efter Servicelovens 100.
Udkast Kvalitetsstandard for dækning af nødvendige merudgifter efter Servicelovens 100. Acadre dok. 173662-10 04.11.10 mtm 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lovgivning og personkreds 3. Formålet med
Læs merePrincipafgørelse om: merudgifter - voksne - forhøjet husleje - boligskift - boligstøtteloven - almen ældrebolig
Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 19-09-2013 01-11-2013113-13 5200247-13 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter - voksne - forhøjet husleje - boligskift
Læs mereSamarbejdet med kommunen
Alfa1 Danmark Medlemskursus Samarbejdet med kommunen søndag d.25.maj 2014 Byggecentrum, Middelfart Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Opgaven lød Kommunerne er de senere år blevet
Læs mereLov om social service 100, Dækning af nødvendige merudgifter
Lov om social service 100, Dækning af nødvendige merudgifter Serviceloven 100: Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem det fyldte
Læs mereVejledning om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse. Indholdsfortegnelse
Vejledning om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning Kapitel 2 Generelt om merudgifter og formål med bestemmelsen Kapitel 3 Betingelser, herunder personkreds
Læs mereKvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance
Fredensborg Kommune Center for Familie og Handicap Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance Servicelovens (BPA) 95 og 96 2019 1 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng
Læs mereKvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100
Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100 Introduktion Greve Kommune bevilger økonomisk kompensation til dækning af merudgifter efter Lov om Social Service
Læs mereDUKH-nyt. Merudgifter efter servicelovens 100. DUKH Nyt: Nr. 10 Januar Kort lovgivningsmæssig introduktion om merudgiftsydelse
DUKH-nyt DUKH Nyt: Nr. 10 Januar 2019 Merudgifter efter servicelovens 100 af DUKH-konsulent Inga Petersen Om DUKH-nyt: DUKH har en lovgivningsmæssig forpligtelse til at formidle vores erfaringer om udviklingen
Læs mereServicelovens 84 om merudgifter Bilagssamling
Servicelovens 84 om merudgifter Bilagssamling Denne bilagssamling indeholder blandt andet de gældende regler om servicelovens 84 om merudgifter (loven, bekendtgørelsen og vejledningen) og daværende socialminister
Læs mereKVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN
LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 23. februar 2018 KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og områdeledere Basisinventar
Læs mereAfgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12
Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgiftsydelse - barnepige - aflastning - sandsynliggjorte
Læs mereVarde Kommune sætter mennesket før handicappet.
Kvalitetsstandard Nødvendige merudgifter Serviceloven 100 1. Rammer 2. Indhold 3. Visitation og tildeling 4. levering af ydelsen 1. Rammer 1.1 Formål Ydelsens formål er, at yde kompensation til borgere
Læs mereSagsbehandlingstider: Socialområdet
Sagsbehandlingstider: Socialområdet Når din sag skal afgøres, skal den være afgjort inden for en bestemt tid. Du kan se, hvor længe du skal vente på en afgørelse i din sag i denne oversigt. Du finder sagsbehandlingstiderne
Læs mereOffentlige støttemuligheder for voksne med immundefekt
for voksne med immundefekt Quality Hotel, Tåstrup d.27.august 2011 Inge Louv Socialrådgiver - handicapkonsulent www.ingelouv.dk En sags gang gennem systemet Kommunen yder råd og vejledning Borgeren ansøger
Læs mereServiceloven i voksenperspektiv
Serviceloven i voksenperspektiv Aspergerforeningen Århus 15.3.2010 Kompensationsprincippet Borgeren skal så vidt muligt kompenseres for de vanskeligheder og merudgifter, der er en direkte følge af den
Læs mere"Indgribende lidelse" betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse.
Kvalitetsstandard for Merudgifter i Lov om Social Service 41 Redigeret d. 250811 1. Lovgrundlag 41 i Lov om Social Service. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse
Læs mereVejledning om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse
VEJ nr 9246 af 30/04/2014 Udskriftsdato: 15. juni 2019 Ministerium: Børne- og Socialministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, j.nr. 2013-2495 Senere
Læs mereNotat. Til: Kopi til: Fra: Elsebeth Gedde. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter til voksne maj 2014
Notat Til: Kopi til: Fra: Elsebeth Gedde Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter til voksne maj 2014 Servicelovens 100 blev ændret med virkning fra den 1. december 2008. Med lovændringen skete
Læs mereKvalitetsstandard Nødvendige merudgifter Serviceloven Rammer 2. Indhold 3. Visitation og tildeling 4. levering af ydelsen
Kvalitetsstandard Nødvendige merudgifter Serviceloven 100 1. Rammer 2. Indhold 3. Visitation og tildeling 4. levering af ydelsen 1. Rammer 1.1 Formål Ydelsens formål er, at yde kompensation til borgere
Læs mereKvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne.
Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. 1 Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne Område Randers Kommune
Læs mereSagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet
Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Når din sag skal afgøres, skal den være afgjort inden for en bestemt tid. Du kan se, hvor længe du skal vente på en afgørelse i din sag, i denne oversigt. Du
Læs merePraksisundersøgelse om bevilling af merudgiftsydelse efter servicelovens 100
Praksisundersøgelse om bevilling af merudgiftsydelse efter servicelovens 100 særlig fokus på anvendelsen af funktionsevnemetoden Det Sociale Nævn 2007 Indhold 1. Indledning...1 2. Sammenfatning....1 3.
Læs merePraksisundersøgelse om bevilling af merudgiftsydelse efter servicelovens 100. særlig fokus på anvendelsen af funktionsevnemetoden
Praksisundersøgelse om bevilling af merudgiftsydelse efter servicelovens 100 særlig fokus på anvendelsen af funktionsevnemetoden Det Sociale Nævn 2007 Indhold 1. Indledning...1 2. Sammenfatning....1 3.
Læs mereKompensationsprincippet
Kompensationsprincippet En af handicapprincipperne, der skal inddrages, når der skal træffes afgørelse på det sociale område. Princippet beskriver følgende: Samfundet tilbyder mennesker med en betydelig
Læs mereHBF Landskursus 29.09.2012. Om serviceloven
HBF Landskursus 29.09.2012 Om serviceloven Lovgivningen: Retssikkerhedsloven Dagtilbudsloven Beskæftigelseslovgivningen Serviceloven Sundhedsloven Folkeskoleloven UU-loven Familien SPS-loven Voksen specialuv.
Læs mereKvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) jf. servicelovens Rammer
Revisionsnr. 1 Side 1/7 Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) jf. servicelovens 96 Standardens godkendelse Standardens indhold Standarden er godkendt af Denne kvalitetsstandard
Læs mereKVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN
LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og Basisinventar efter hjælpemiddelbekendtgørelsens
Læs mereMCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort
MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Hvem har ansvaret forældre har ansvar for deres
Læs mereArbejdsgruppe vedr. enkeltydelser
Arbejdsgruppe vedr. enkeltydelser Arbejdsgruppens opgave I økonomiudvalgets handleplan på overførselsområdet blev der nedsat en arbejdsgruppe med den opgave at undersøge Beskæftigelsesforvaltningens anvendelse
Læs mereKvalitetsstandard. Merudgifter. jf. Lov om Social Service 100
Kvalitetsstandard Merudgifter jf. Lov om Social Service 100 Politisk godkendt maj 2017 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgivning... 4 3. Personkreds... 4 4. Formål... 6 5. Visitation... 6 6.
Læs mereAfgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12
Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter - enkeltstående - løbende udgifter
Læs mereFredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,
Læs mereLandsforeningen Autisme
Landsforeningen Autisme Rettigheder i forhold til gældende lovgivning - Autismekonference 25.11.2017 Sektoransvarligheds-princippet Skole- og uddannelsessektoren er ansvarlig for alt på eget område inkl.
Læs mereAfgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12
Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter ved forsørgelsen - børn - ferielejr
Læs mereKommunens rådgivningsforpligtelse
Kommunens rådgivningsforpligtelse Retssikkerhedslovens 1 Forvaltningslovens 7 (yde rådgivning og vejledning indenfor eget område samt videresende henvendelser til andre myndigheder) Lov om social service
Læs mereOplæg. Hjerneskadeforeningen. Lokalafdeling Aarhus/Østjylland. for. d. 3. oktober 2015. v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup
Oplæg for Hjerneskadeforeningen Lokalafdeling Aarhus/Østjylland d. 3. oktober 2015 v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup Dagens program Kort præsentation Hvem er DUKH Retssikkerhed Borgeres rettigheder
Læs mereKommunale rettigheder. Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen
Kommunale rettigheder Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen Dagens program Præsentation Oversigt over generelle rettigheder Arbejdsevne og mulige foranstaltninger
Læs mereHjælp til alvorligt syge og handicappede
Hjælp til alvorligt syge og handicappede xx 91 91 Hjælp til alvorligt syge og handicappede Når kommunen bevilger handicapkompenserende ydelser, sker det på baggrund af en vurdering af funktionsevnen. I
Læs mereAnkestyrelsens principafgørelse om merudgifter til voksne - udmåling - transport - befordring - behandling - sektoransvar
KEN nr 9716 af 30/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 30. marts 2019 Ministerium: Journalnummer: 5200453-12 Økonomi- og Indenrigsministeriet Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereDer er kun to hvor ydelsen skal stoppe når borgerne fylder 65 år, og det er 100 merudgifter, og 103 beskyttet beskæftigelse.
GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Psykiatri- og Handicapafdelingen Handicapydelser efter borgeren fylder 65 år NOTAT Dato: 02.10.2007 Af: Birgitte Hebo Schmidt Bilag a Dette notat beskriver
Læs mereKvalitetsstandard. 1. Hvad er indsatsens lovgrundlag 2 Hvilket behov dækker indsatsen?
Kvalitetsstandard 1. Hvad er indsatsens lovgrundlag 2 Hvilket behov dækker 96 Lov om social service Borgerstyret personlig assistance (BPA) At borgere med et omfattende og ganske særligt behov for pleje,
Læs mereMerudgiftsydelse efter Lov om social service 41 til børn
Merudgiftsydelse efter Lov om social service 41 til børn Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række almene serviceydelser,
Læs mereLov om social service (Serviceloven)
Relevante web-adresser Lov om social service: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=158071 Socialstyrelsen: http://www.socialstyrelsen.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland
Læs mereLov om social service 100, Dækning af nødvendige merudgifter
Lov om social service 100, Dækning af nødvendige merudgifter Serviceloven 100: Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem det fyldte
Læs mereSOLRØD KOMMUNE. Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100
SOLRØD KOMMUNE Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100 Indhold INDHOLD... 1 INDLEDNING... 2 VÆRDIGRUNDLAG... 2 SERVICEMÅL... 3 VISITATION/ANSØGNING... 3 LOVGIVNING...
Læs mereAnkestyrelsens principafgørelse om nødvendige merudgifter - ferie - hjælpere - serviceniveau - efterprøvelse af kommunens skøn
KEN nr 10104 af 02/10/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 12. april 2019 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: J.nr.: 5200050-12 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereSocialudvalget B Bilag 15 Offentligt
Socialudvalget B 129 - Bilag 15 Offentligt Afklaring vedr. krav og praksis mv. med henblik på afsøgning af muligheder, i relation til fastlæggelse af serviceniveau på udmåling af hjælperordninger i henhold
Læs mereDækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42.
Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række
Læs mereBrugervejledning til Borgerstyret Personlig Assistance (= BPA) efter Servicelovens 95 stk. 2 og 3. Sidst opdateret
Brugervejledning til Borgerstyret Personlig Assistance (= BPA) efter Servicelovens 95 stk. 2 og 3 Sidst opdateret 15.06.16. Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hvem kan få BPA hvad siger loven. 3. Ansøgning.
Læs mereIndsatskatalog for Borgerstyret personlig assistance i Næstved Kommune 2017
Indsatskatalog for Borgerstyret personlig assistance i Næstved Kommune 2017 Side 1 af 10 Indhold Borgerstyret Personlig Assistance 96 3 Borgerstyret Personlig Assistance 95 7 Side 2 af 10 Kvalitetsstandard
Læs mere12 Kvalitetsstandard for ledsagerordning for voksne
12 Kvalitetsstandard for ledsagerordning for voksne Vedtaget af byrådet den XX Side 1 af 9 Kvalitetsstandard for ledsagerordning: Hvordan læser jeg denne kvalitetsstandard? På de første sider i kvalitetsstandarden
Læs mereKvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015
6 Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for
Læs mereKvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) jf. servicelovens Rammer
Revisionsnr. 1 Side 1/6 Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) jf. servicelovens 95 Standardens godkendelse Standardens indhold Standarden er godkendt af Denne kvalitetsstandard
Læs mereSagsbehandlingstider på det sociale område
Sagsbehandlingstider på det sociale område Kerteminde Kommune behandler ansøgninger om hjælp så hurtigt som muligt. Ifølge retssikkerhedsloven skal kommunen på det sociale område fastsætte en frist for,
Læs mereSvendborg Kommunes kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance
Svendborg Kommunes kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (Servicelovens 96) Januar 2019 Socialafdelingen Myndighed Indholdsfortegnelse Lovgrundlag 3 Formål med borgerstyret personlig
Læs mereKvalitetsstandard for længerevarende tilbud i almenboliger (Almenboligloven 105)
Social og Sundhed Socialafdelingen Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for længerevarende tilbud i almenboliger (Almenboligloven 105) Indhold
Læs mereKvalitetsstandard. Merudgiftsydelse Lov om Social Service 100. Omsorg og Sundhed
Kvalitetsstandard Merudgiftsydelse Lov om Social Service 100 Omsorg og Sundhed Introduktion Baggrunden for at indføre kvalitetsstandarder på merudgiftsområdet, er et ønske om at kunne tilbyde borgere i
Læs mereLandsforeningen Autisme
Landsforeningen Autisme Autisme- og Aspergerforeningen for voksne Fyn 6.4.2017 Aftenens indhold Generelle regler Lov om social service 100- merudgiftsydelse Lov om social service 85 bostøtte/hjemmevejleder
Læs mereBilag Vejledende serviceniveau til servicelovens 42 & 43
Skema til afgivelse af høringssvar - kvalitetsstandarder Bilag Vejledende serviceniveau til servicelovens 42 & 43 Høringssvar fra Dialoggruppen Forældre til syge- og handicappede børn i Ringsted Kommune
Læs mereServicestandard for merudgifter
Servicestandard for merudgifter Lovgrundlag Lov om Social Service 41 Mål med ydelsen Målet er at medvirke til, at Familier lever så normalt som muligt på trods af et barns eller en ungs nedsatte funktionsevne
Læs mereServiceloven - sagsbehandlingstider
Serviceloven - sagsbehandlingstider Område/paragraf Beskrivelse af lovkrav Sagsbehandlingstid (tidsfrist for afgørelse) Udrednings- og rehabiliteringsforløb 83 a Personlig pleje og praktisk bistand 83,
Læs mereStøtte til unge/voksne med Prader-Willi syndrom
Støtte til unge/voksne med Prader-Willi syndrom Severin d. 14. marts 2015 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Boformer Nogle botilbud er oprettet efter serviceloven, enten som et midlertidigt
Læs mereJ O U R N A L N R. : 2 0 0 9-6 13 / 6 2 9 S A G S B E H A N D L E R : K H A K O E
Tårnby Kommune Amager Landevej 76 2770 Kastrup 24-09- 2009 Vedr. Tårnby Kommunes praksis for bevilling af tilskud til køb af høreapparater, jf. servicelovens 112. Statsforvaltningen Hovedstaden har på
Læs mereSagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2014. Udlagt på hjemmeside marts 2014.
Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2014. Udlagt på hjemmeside marts 2014. Emne Ansvarligt Serviceområde Generel sagsbehandlingsfrist Lov om social pension: Personligt tillæg og
Læs mereForslag til serviceniveau Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste Lov om Social Service 42
Forslag til serviceniveau Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste Lov om Social Service 42 Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste er dækning af indtægtstab for forældre, der ikke kan passe deres arbejde
Læs mereBekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom
BEK nr 32 af 21/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 6. februar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, j.nr. 2013-6613
Læs mereFredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede
Læs mereSocialafdelingen. Kvalitetsstandard for Borgerstyret personlig assistance. Servicelovens 96
Socialafdelingen Kvalitetsstandard for Borgerstyret personlig assistance Servicelovens 96 December 2016 Indholdsfortegnelse Lovgrundlag 3 Formål med borgerstyret personlig assistance (BPA) 3 Personkredsen
Læs mereKvalitetsstandard 95 og 96 Borgerstyret Personlig Assistance Næstved Kommune 2018
Kvalitetsstandard 95 og 96 Borgerstyret Personlig Assistance Næstved Kommune 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 3 95 Borgerstyret personlig assistance - BPA... 6 95. stk. 1
Læs mereStøttemuligheder efter Lov om social service
Støttemuligheder efter Lov om social service Kreds Limfjord 1.3.2017 Landsforeningen Autisme Socialrådgiver Ulla Kjer Thursday, 02 March 2017 1 Kommunens rådgivningsforpligtelse Retssikkerhedslovens 1
Læs mere