Undervisningsmateriale til gymnasiet i industrihistorie. Før besøget: Introduktion til Hjorths Fabrik. Materialet her tager jer på en tidsrejse i industrihistorien fra i dag og tilbage til den industrielle revolution. I vil blive introduceret til eksempler både fra Storbritannien, hvor det hele startede, og til den lokale keramikproduktion på Bornholm. Hvis I får tid kan I følge nogle af de links, der er lagt her i materialet. Under besøget på Hjorths Fabrik er det godt at medbringe enten smartphone eller tablet, så I kan følge links og søge på mere information. I er også meget velkomne til at dele jeres oplevelse på Hjorths Facebookside: https://www.facebook.com/hjorthsfabrik/ Bornholm er en klippeø og øen har grundet sit unikke grundfjeld været førende i keramikproduktion. Ler er et råstof, der graves op fra undergrunden. Teknisk set er ler eroderet bjerg og grunden til det er så plastisk er, at det består af små meget flade molekyler, der ved hjælp af vand kan bevæge sig i forhold til hinanden. Brændes det op over ca. 900 er forandringen af leret irreversibel, og kaldes herefter keramik. Kaolin, som er det vigtigste lermineral, ser sådan ud uopvarmet: Al 2Si 2O 5(OH) 4 Når kaolinen opvarmes, spaltes det kemisk bundne vand fra: Al 2Si2O 5(OH) 4 Al 2Si 2O 7 + 2 H 2O. Den første brænding, før glasering, hedder forglødning. Her forsvinder det frie vand fra materialet. Ved sidste brænding, glasurbrænding ved 1260 C, forsvinder det kemisk bundne vand og stentøjsleret er nu vand- og syrefast keramik.
Hjorths Fabrik. Hjorths Fabrik var en familieejet virksomhed og fjerde generation, Marie Hjorth, bruger stadig værkstederne og ovnene på fabrikken. Grundlæggeren Lauritz Hjorths, yngste søn Hans Hjorth blev første arvtager. Hans var pioneren indenfor stentøjsbrænding og glasurer. Hans var ligeledes foregangsmanden for den apotekerkrukke fabrikken stadig producerer. Både Johanne og Thora Hjorth var malerinder af det brune stentøj, som findes i stor udstrækning på loppemarkeder og i folks hjem. Lauritz ældste søn, Peter, bliver i 1932 ejer af fabrikken. Og Peters søn, Erik, fulgte siden i sin faders fodspor. Begge Eriks døtre, Ulla og Marie Hjorth, drev Hjorths Fabrik fra 1982 til fabrikkens lukning i 1993. Siden overtog Bornholms Museum fabrikken. Lauritz Hjorth (1834-1912) Hans A. Hjorth (1878-1966) Peter Hjorth (1873-1959) Gertrud Vasegaard (1913-2007) Lisbeth Munch-Petersen (1909-1997) Erik Hjorth (1906-1982) Myre Vasegaard (1936-2006) Ursula Munch- Petersen ( 1937- ) Julie Høm ( 1944- ) Marie Hjorth (1941- ) Ulla Hjorth (1945- ) Lauritz Hjorths blev uddannet som fajancefabrikant i 1856 og tog på valsen i Tyskland de følgende tre år. Mange håndværkerfag havde tradition for at færdiguddannede svende rejste rundt i Europa for at finde arbejde og lære sig faget. I 1859 blev Hjorths keramikfabrik etableret, og her produceres stadig både brugsting og kunstkeramik. Hjorths Fabrik blev grundlagt som L. Hjorths terrakottafabrik og fabrikkens første lokaler lå i Østergade i Lauritz Hjorths forældres hus. De første varer, der blev fremstillet, var vandkølere, urtepotteskjulere og tændstikholdere. Salget gik godt, og allerede i 1862 flyttede fabrikken til Krystalgade, hvor den ligger den dag i dag. Allerede fra den spæde start havde man samhandel og eksport til både England. Australien og USA. Fabrikken var en af mange, og Bornholm producerede dengang også varer til byggeindustrien i form af både granit, mursten og tegl.
Hjorths Fabrik. 1912. Foto Ch. L. Sundbøll, Rønne. Kong Christian X på besøg i forbindelse med militærøvelse og parade, foto fra Rønne Byarkiv. Datidens arbejdsforhold. Hjorths Fabrik. Opgangen til drejestuen og køkkenindgangen til fabrikantboligen, billedet er taget i 1894.. Pottemagerfaget på Bornholm. I begyndelsen af 1700-tallet var tiderne blevet rimelige for pottemagerne på Bornholm. Det skyldtes tre ting: 1. Der var ingen krige. 2. Der var adgang til gode lerforekomster ved Rønne.
3. Der var gode afskibningsmuligheder i Rønne - og dermed afsætning for varerne uden for Bornholm. Oprindeligt afsattes det bornholmske pottemageri kun til lokale og i begyndelsen kun som lerkakler til kakkelovne. Men i slutningen af 1720 erne begynder udførslen af lerkar til blandt andet København. Udsnit: Potteskude og bornholmske pottemagerarbejder til salg. Heinrich Hansen: Udsigt fra Gammel Strand mod Christiansborg, o. 1850. Statens Museum for Kunst. Etablering af et formelt pottemagerlaug i 1700-tallet. Spietz Keramik Johannes Spietz, f. 1756. blev hentet til Rønne i 1791 af englænderen Davenport. I 1793, blev Spietz inspektør for stengodsfabrikken i Storegade. Og i denne bygning etablerede Spietz sig med stengodsfabrik og pottemageri. Familien Spietz fik væsentlig indflydelse på udviklingen af den bornholmske keramik gennem de efterfølgende år. Virksomheden ophørte i 1858. Brun og gul pibelers dekoreret bornholmsk fajance, fremstillet på Brdr. Spietz's Fabrik i Tornegade i 1840-1850erne. Chokoladekande, skrivetøj, terrin, teskeholder og kageopsats. Fra udstilling på Hjorths Fabrik, foto Ann Vibeke Knudsen, 2006 Et laug er en sammenslutning af håndværkere, som skal varetage økonomiske, politiske, sociale og kulturelle behov. (Ordet har samme oprindelse som «lag».) Det nok mest grundlæggende formål med lauget var at tage og gennemføre kollektive beslutninger i perioder som bød på nye og vanskelige situationer for håndværkerne. Laugenes oprindelse synes at være noget forskellig i Syd- og Nordeuropa. Mens de i syd muligvis kan føres tilbage til sammenslutninger af håndværkere i oldtiden, ser de i Nordeuropa ud til at være udviklet som en specialisering af gilderne. Gilderne var i middelalderen sammenslutninger til gensidig hjælp, beskyttelse og værn af medlemmerne
Find selv eksempler på samtidige fabrikker og producenter på Bornholm. Data findes bland andet på http://www.roennebyarkiv.com Efter Hjorths Fabrik var flyttet, fremstillede man udelukkende pyntegenstande, såsom græske vaser og figurer. De fleste andre fabrikker/værksteder i byen fremstillede sædvanligvis keramik til brug i køkkenet. I 1865 var der 10 personer ansat på Hjorths Fabrik. Hjorths Fabriks personale 1873. Lauritz Hjorth ses yderst til venstre i billedet.
Pottemagere og keramikkere i dag. Pottemagerfaget havde således en lang og stolt tradition på Bornholm. Pottemageruddannelsen lukkede dog i 2010 og i dag ville man uddanne sig som keramiskdesigner ved Kunstakademiets Designskole i Nexø.