Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri

TILLÆG TIL EKSEMPELSAMLINGEN OM BRANDSIKRING AF BYGGERI 1 Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri På side 9, forord, sidste afsnit ændres meget høje bygninger, hvor der er mere end 22 m til gulv i øverste etage til: meget høje bygninger, hvor der er mere end 45 m til gulv i øverste etage Til side 23, afsnit 2.1 Generelt tilføjes efter første afsnit: Inden dimensionering af flugtvejene i en bygning er det vigtigt at fastlægge en evakueringsstrategi. Der er en række forhold, som har indflydelse på, hvorledes en bygning evakueres mest hensigtsmæssigt. Disse forhold omfatter bl.a. Anvendelsen af bygningen Bygningshøjden, herunder antal etager Antal personer, herunder personernes fordeling på etagerne/bygningen Personernes karakteristika, herunder deres evne til selv at evakuere bygningen, Udformning af flugtveje, herunder antal af flugtveje, bredde samt og deres placering i forhold til hinanden En evakueringsstrategi kan bestå af flere evakueringsmetoder. Traditionelt benyttes der tre grundlæggende koncepter i evakueringsstrategier. Totalevakuering Faseevakuering Evakuering via et sikkert sted

2 VEJLEDNING OM BRANDSIKKERHED Totalevakuering kan ske ved, at hele bygningen tømmes simultant. Ved simultan evakuering tages der udgangspunkt i, at evakueringen af en bygning starter samtidigt for alle bygningsafsnit med fælles flugtveje. Det forudsættes, at alle flugtveje anvendes ved evakueringen, og at flugtveje kan anvendes under evakueringen, som det eksempelvis vil være tilfældet for beskyttede flugtveje. Evakueringen forudsættes at ske til terræn i det fri. Denne type evakuering ligger til grund for flugtveje som beskrevet i de efterfølgende afsnit. Totalevakuering kan f.eks. benyttes i forbindelse med evakuering af bygninger, hvor der er et ønske om at evakuere hele bygningen, eller hvor det er eneste reelle mulige evakueringsstrategi. Som eksempel kan det tænkes, at der i en bygning i anvendelseskategori 2, som anvendes som skole for børn, kan være et ønske om at få samlet alle skolens elever, uanset hvor branden er opstået Andre eksempler på, hvor anvendelse af totalevakuering kan være hensigtsmæssig, kan være en opgang i etageboligbyggeri i anvendelseskategori 4, hvor alle lejligheder har direkte adgang til én flugtvejstrappe. Da alle anvender samme flugtvej, kan det være nødvendigt, at evakueringen kan sker samtidigt. Tilsvarende kan gøre sig gældende for en biograf i anvendelseskategori 3 med flere sale, hvor salene har fælles flugtveje. Her vil det ligeledes ofte være hensigtsmæssigt at evakuere hele biografen samtidigt. Ved en faseopdelt evakuering evakueres først de personer, der opholder sig i de brandmæssige enheder, der kan påvirkes af branden, mens personer, der er i umiddelbart sikkerhed for branden, evakueres efterfølgende. Dermed sikres, at personer, der er i fare for branden, først får mulighed for at forlade bygningen, mens personer, der ikke er i umiddelbart fare for branden, evakueres efterfølgende. Dermed tilgodeses flugtvejene for dem, der har mest brug for at forlade bygningen. Det forudsættes tillige at, alle personer i en bygning kan evakueres til terræn i det fri enten direkte eller via et sikkert sted. Ved faseevakuering er det vigtigt, at personer, der ikke evakueres først, er i sikkerhed for branden, f.eks. i anden brandsektion, og at flugtvejene er udformet, så de er sikre at anvende for alle personer. Et eksempel på en bygning, hvor der ofte kan anvendes faseevakuering, er en bygning med gulv i øverste etage mellem 22 og 45 m over terræn, der er inddelt i flere brandsektioner, og hvor flugtvejstrapper er udført som sikkerhedstrapper. Her kan en mulig evakueringsstrategi være, at den brandsektion, hvor branden er opstået og eventuelt brandsektionen over, evakueres først, efterflugt af de øvrige brandsektioner i forskudte faser. Brandsektioneringen kan sikre, at personer i de øvrige brandsektioner vil være i sikkerhed, indtil de kan evakueres fra bygningen, og sikkerhedstrapperne gør, at trapperne er passable. Det bør ligeledes forudsættes, at der installeres automatisk detektering af branden, der sikrer at brandsektionen, hvori branden er opstået, evakueres først, og at der er kommunikationssystemer/varslingsanlæg, der varsler personer om, at de enten skal forlade bygningen eller vente. Hvis personer i andre brandsektioner kan høre varslingen, samtidig med at de ikke forventes at forlade bygningen, kan det i nogle til-

TILLÆG TIL EKSEMPELSAMLINGEN OM BRANDSIKRING AF BYGGERI 3 fælde være hensigtsmæssigt at varsle disse personer herom. I alle tilfælde bør varslingen overvejes nøje og tilrettelægges for den enkelte bygning. Ved evakuering via et sikkert sted evakueres personer, der opholder sig i brandmæssige enheder, der påvirkes af branden, horisontalt eller vertikalt til et sikkert sted, hvorfra de i sikkerhed kan evakuere til terræn i det fri. Formålet med et sikkert sted i bygningen er, at personer kan flygte hertil og opholde sig i sikkerhed, indtil de enten selv kan bevæge sig ud af bygningen via bygningens øvrige flugtveje eller blive reddet ud af bygningen af redningsberedskabet. Et sikkert sted i bygningen kan være en anden brandmæssig enhed, som f.eks. en anden brandsektion, hvorfra der er adgang til flugtvej eller direkte til terræn i det fri. Ved vurderingen af et sikkert sted skal det tillige tages i betragtning, om arealet af det sikre sted er tilstrækkeligt til det antal personer, som under en brand skal kunne søge tilflugt her. Da personerne er i sikkerhed for branden, vil der normalt ikke være behov for supplerende beskyttelse af gangarealer, der fører til flugtvejen eller til terræn i det fri forudsat, at gangarealet ud af bygningen til enhver tid er fremkommelig og adskilt fra den brandsektion, hvori branden er opstået. Derudover vil der normalt ikke være behov for, at der fra indgangen til det sikre sted maksimalt er 25 m til nærmeste udgang, og bredden af udgangene fra det sikre sted kan være mindre end 10 mm pr. person, der anvender udgangene herfra. Dette er under forudsætning af, at det sikre sted og varslingen er udformet på en sådan måde, at personer, som skal opholde sig det sikre sted, reelt er i sikkerhed. Et eksempel på et sikkert sted kan være et sengeafsnit i anvendelseskategori 6. Fra sådanne sengeafsnit kan man normalt ikke totalevakuere, da der er tale om sengeliggende og ofte ikke selvhjulpne patienter, hvor nogle patienter på grund af deres tilstand og afhængighed af eksempelvis elektronisk udstyr ikke kan flyttes, mens andre kun vanskeligt kan evakueres sengeliggende, eller som skal hjælpes med at gå. Disse patienter kan ofte med fordel evakueres vandret til et sikkert sted indenfor samme bygningsafsnit eller til et andet bygningsafsnit, hvorfra det vil være muligt at flytte patienterne videre ud af bygningen efter behov. Det bør her tillige dokumenteres, at der er plads til de ekstra patienter det sikre sted. Ved brug af brandteknisk dimensionering vil det være muligt at udbygge og ydereligere kombinere de nævnte evakueringsstrategier. Eksempelsamlingens eksisterende afsnit 2.7 erstattes med nyt afsnit 2.7 inden afsnittet personredning : Redningsåbninger skal i henhold til bygningsreglement 2015, kapitel 5.2, stk. 7, være placeret og udformet på en sådan måde, at personer har mulighed for at give sig til kende overfor redningsberedskabet og kan reddes ud via redningsberedskabets stiger eller ved egen hjælp. Hvor dette ikke er muligt, skal der, jf. bygningsreglement 2015, kapitel 5.2, stk. 8, træffes særlige foranstaltninger. En redningsåbning kan tillige medvirke til at fjerne røg fra det rum, hvor redningsåbningen er placeret. En redningsåbning har således følgende tre funktioner:

4 VEJLEDNING OM BRANDSIKKERHED Give personer, der opholder sig i bygningen, mulighed for at give sig til kende over for redningsberedskabet. Personredning, eventuelt via redningsberedskabets stiger, hvis flugtvejene i bygningen er blokeret. Røgudluftning. I nogle tilfælde kan rum forsynes med åbninger, der ikke kan anvendes til personredning, men som kan anvendes til, at personer kan give sig til kende overfor redningsberedskabet og til røgudluftning. Mulighed for at personer kan give sig til kende overfor redningsberedskabet Redningsåbninger giver personer mulighed for at give sig til kende overfor redningsberedskabet. I rum, der ikke forsynes med redningsåbninger, kan muligheden for at give sig til kende f.eks. opnås ved, at der indefra er let adgang til oplukkelige vinduer eller lemme, der ikke nødvendigvis opfylde alle retningslinjerne i afsnit 2.7.1 og 2.7.2. Muligheden for at give sig til kende er normalt tilgodeset, hvis der gennem to døre er adgang til naborum, hvorfra der er mulighed for at give sig til kende. I adskillelsen mellem naborum, der ikke må være i åben forbindelse med hinanden, må der være en dør. En dør til flugtvejstrappe kan sidestilles med en dør til naborum med redningsåbning. I bygninger, hvor gulv i øverste etage ligger mellem 22 og 45 m over terræn, vil det ofte være svært at se og høre personer, som forsøger at give sig til kende fra stor højde, og der kan være et ønske om ikke at etablere åbninger i facader i høje bygninger. I nogle tilfælde, hvor etagerne er indrettet på en sådan måde, at der i tilfælde af brand kan være risiko for, at flugtvejsgange kan være blokeret for evakuering af personer, vil der være behov for at redningsberedskabet redder personer ud af bygningen. Her kan det være nødvendigt for redningsberedskabet på anden vis at skabe overblik over, hvor der er personer, der skal reddes. Det kan være hensigtsmæssigt at supplere et eventuelt varslingsanlæg med et kommunikationssystem, så personerne kan give sig til kende over for redningsberedskabet. I nogle tilfælde kan det også være hensigtsmæssigt, at redningsberedskabet kan kommunikere beskeder ud til personer i bygningen om, hvordan de skal forholde sig, indtil de kan blive reddet ud af bygningen. Som eksempler på et sådan system kan nævnes et kommunikationssystem, f.eks. telefon, som giver mulighed for opkald til og fra en reception eller direkte til redningsberedskabets brandcentral. Denne løsning kan eksempelvis anvendes fra rum i anvendelseskategori 5. Det er dog vigtigt, at valg af system sker efter en konkret vurdering og tilpasses bygningens og bygningsafsnittenes brug og organisation samt redningsberedskabets behov for at kunne skabe sig overblik over, hvor der eventuelt kan være personer.

TILLÆG TIL EKSEMPELSAMLINGEN OM BRANDSIKRING AF BYGGERI 5 På side 43 erstattes afsnit 2.8.1 med: En sikkerhedstrapper er en trappe, hvor der er ringe sandsynlighed for svigt i tilfælde af brand. Man bør ved valg af typen af trappe være opmærksom på trappens funktion og dens formål. Sikkerhedstrapper kan udformes, så der skabes adgang til trappen via en luftsluse eller ved at etablere tryksatte trapper. Kendetegnende for en sikkerhedstrappe er, at trappen er etableret i et trapperum, der er udført som en selvstændig brandsektion, der kun indeholder materiale af klasse A2-s1,d0 [ubrændbart materiale] bortset fra håndlister, og hvortil der kun er adgang fra det fri og fra luftsluse. En luftsluse til en sikkerhedstrappe skal sikre, at der ikke sker brand- eller røgspredning fra bygningen ind i trapperummet. Luftslusen bør derfor udformes på en sådan måde, at røg og varme ventileres bort, inden det når trappen. Dette kan f.eks. opnås ved, at luftslusen udføres som et rum, der har én side, som er helt åben til det fri i sin fulde bredde over værnet. Brandbelastningen i luftslusen minimeres, så der ikke er noget, der kan bidrage til branden. For at sikre, at røgen ikke ophobes i luftslusen, bør luftslusen ikke være for dyb. Normalt vil en luftsluse, der er udført med en dybde fra facadelinjen, der ikke overstiger 2 gange slusens bredde i facaden, og hvor ingen side i åbningen er mindre end 0,8 m, sikre, at røgen bliver udluftet. For at forhindre ophobning af røg i luftslusen bør åbningen gå fra værnet og op til undersiden af loftet. En luftsluse til kælder kan på tilsvarende vis udføres, så den enten er åben til det fri eller gennem en lyskasse. Den fri åbning bør af hensyn til muligheden for røgudluftning have et areal på mindst 2,0 m 2, og ingen side i åbningen bør være mindre end 0,8 m. Åbningen kan afskærmes eller dækkes med en rist, balustre, gitre mv. Arealet af riste mv. bør være så lille, at det ikke hindrer røgudluftningen. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis risten kun udgør 5 pct. af åbningsarealet. En luftsluse bør kun indeholde materiale af klasse A2-s1,d0 [ubrændbart materiale] bortset fra håndlister. Luftsluser kan udføres aflukket mod facaden med oplukkelige lemme eller lignende. Det er væsentligt, at lemmene åbnes tidligt i brandforløbet fx ved automatisk detektering af røg i luftsluse og evt. forrum, og at lemmene er funktionsdygtige under en brand. Udføres lemme som vægmonterede brandventilationsåbninger jf. DS/EN 12101-2 Brandventilation - Del 2: Specifikation for naturlige røg- og varmeudsugningsventilatorer, og i øvrigt med egenskaber som er beskrevet i afsnit 4.1.5, anses lemmene som værende funktionsdygtige under en brand. Egenskaberne, som er angivet i afsnit 4.1.5, er baseret på lemme placeret i et tag. Lemme i en luftsluse kan være placeret i en lodret position. Dermed vil de anbefalede værdier, som er relateret til vindpåvirkning og snelast, ikke nødvendigvis være repræsentative. I så fald bør værdierne (WL og SL) vælges, så de afspejler den reelle påvirkning af lemmen. For høje bygninger kan det fx være relevant at undersø-

6 VEJLEDNING OM BRANDSIKKERHED ge det konkrete vindtryk, der vil være på en facade, ligesom snelasten kan være minimal. Åbningsarealet for lemmene bør mindst modsvare det åbningsareal, der er beskrevet for den permanente luftsluse. Tilsvarende bør det sikres, at lemmene i åbenstående stilling ikke begrænser effektiviteten af åbningen fx som følge af, at lemmene reducere luftflowet, så den forventede bortventilering af røg og varme via luftslusen reduceres. For luftsluser, som er placeret i en facade, vil det være tilstrækkeligt at bestemme lemmenes effektivitet på grundlag af Cv0 svarende til de forhold, der vil være for den permanente åbning for en luftsluse. Hvor bygningen i øvrigt er udført med automatisk brandalarmanlæg, kan åbningen af lemmene tilsluttes anlægget. For yderligere at sikre, at der ikke sker brandspredning gennem døren mellem trapperum og luftsluse, er det vigtigt, at døren udføres med en passende brandmodstandsevne som f.eks. dør klasse EI2 30-C [BD-dør 30]. Selv om vindhastigheden kan være øget i højden, vil der normalt ikke være risiko for, at hastighedstrykket på en dør til en sluse i op til 45 meters højde vil overstige de maksimale 100 N, som er beskrevet i DS/EN 12101-6 Brandventilation - Del 6: Specifikation for trykdifferentialsystemer - Komponenter. Hvis hastighedstrykket på grund af slusens placering alligevel må forventes at overstige 100 N, kan døren eventuelt påmonteres særlige mekaniske døråbnere eller anden løsning som eksempelvis tofløjede døre med smalle dørblade eller vindskærme mv, som muliggør åbning af døren med en kraft på ikke over 100 N. Det tryksatte trapperum betragtes normalt som et alternativ til sikkerhedstrappen, og hensynet med overtryksventileringen er at undgå røgfyldning fra en brand. Konceptet af et tryksat trapperum er, at det ved en mekanisk løsning sikres, at selve trapperummet tryksættes med et overtryk således, at eventuelle røggasser holdes ude af trapperummet, selv om et antal døre mellem trapperummet og de enkelte etager åbnes. Udføres sikkerhedstrappen som en tryksat trappe, kan denne udføres som beskrevet i DS/EN 12101-6 Brandventilation - Del 6: Specifikation for trykdifferentialsystemer - Komponenter. Hvorledes tryksætningen udføres, bestemmes på baggrund af en konkret vurdering af bygningen og dens anvendelse, herunder også den valgte evakueringsstrategi og om trappen tillige er tænkt som en af redningsberedskabets indtrængningsmuligheder. Redningsberedskabet vil i nogle tilfælde holde adgangsdøren til trapperummet i stueetagen åben under indsats, ligesom der kan være behov for, at døren til etagen, hvor det brænder, kan være åben. Dette der bør der tages hensyn til ved dimensionering af det mekaniske system. På side 44 indsættes to nye afsnit efter afsnit 2.8.1:

TILLÆG TIL EKSEMPELSAMLINGEN OM BRANDSIKRING AF BYGGERI 7 2.8.2 Flugtvejstrapper i bygninger, hvor gulv i øverste etage er mellem 22 og 45 m over terræn Flugtvejstrapper er normalt den eneste evakueringsmulighed fra en bygning, hvor gulvet i øverste etage er mellem 22 og 45 m over terræn, da redning og indsats via redningsberedskabets kørbare stiger ikke er muligt i hele bygningens udstrækning. Derfor er det særlig vigtigt at sikre, at kravet om uhindrede flugtveje iagttages. Udover at sikre, at flugtvejstrapperne er røgfri, skal trappernes bredde dimensioneres, så den passer til den valgte evakueringsstrategi. Udover dimensionering af hensigtsmæssig bredde af trappeløbet, som er afhængig af den valgte flugtvejsstrategi, er det vigtigt at sikre, at trappen til stadighed er tilstrækkelig belyst, således at det ønskede flow på trappen kan opretholdes. I bygninger, hvor gulv i øverste etage er mellem 22 og 45 m over terræn, er der normalt to typer flugtvejstrapper, som kan anvendes: traditionelle flugtvejstrapper og sikkerhedstrapper. Flugtvejstrapper, trapperum, udformning af sikkerhedstrapper og luftsluser er beskrevet i ovenstående afsnit. For bygninger, hvor gulv i øverste etage er mellem 22 og 45 m over terræn, kan begge typer af trapper anvendes. Ved valg af traditionelle flugtvejstrapper bør man være opmærksom på, at denne type har større sandsynlighed for at blive spærret af røg end sikkerhedstrapper, og det kan derfor kræve yderligere tiltag. Anvendelse af traditionelle trapper bør dokumenteres ved en brandteknisk dimensionering, der beskriver, hvorledes sikkerheden tilgodeses for personer, der evakueres fra bygningen og for redningsberedskabets indsats. Antallet af flugtvejstrapper fra en bygning eller et bygningsafsnit bør tilpasses antallet af personer, som den pågældende bygning eller det pågældende bygningsafsnit skal betjene. I bygninger, hvor gulv i øverste etage er mellem 22 og 45 m over terræn, bør der fra et hvert bygningsafsnit være adgang til minimum 2 trapper. Undtaget herfra kan være bygninger, som alene består af et eller flere bygningsafsnit i anvendelseskategori 4. I så fald bør trappen altid være en sikkerhedstrappe. Ved dimensionering af flugtvejstrapper bør man være opmærksom på, at flugtvejstrapperne også skal kunne rumme redningsberedskabet. Dermed kan der også være behov for, at redningsberedskabet skal kunne gå mod strømmen af personer, der evakuerer bygningen. Hvis flugtvejstrapperne udformes, som det er beskrevet nedenfor, anses redningsberedskabets indsatsmuligheder normalt som værende tilfredsstillende: Der er højst 25 m til nærmeste trappe eller sikkert område. Der er højst 50 m mellem trapper eller trappe og sikkert område. Flugtvejstrappers bredde dimensioneres til mindst 10 mm per person.

8 VEJLEDNING OM BRANDSIKKERHED I forbindelse med byggeri med gulv i øverste etage mellem 22 m og 45 m over terræn bør bredden af trapper, der anvendes til både evakuering og redningsberedskabets indsats, dog være mindst 1,2 m. Antallet af flugtveje og udgange er afhængig af personbelastningen, som det er beskrevet i tabel 2.1. 2.8.3 Særlige forhold vedrørende brandmandselevator i bygninger, hvor gulv i øverste etage er mellem 22 og 45 m over terræn I forbindelse med redningsberedskabets indsats i bygninger, hvor gulv i øverste etage er mere end 22 m over terræn, vil det ofte være nødvendigt, at redningsberedskabet kan komme op i bygningen via en brandmandselevator. Brandmandselevatoren kan bl.a. bringe redningsberedskabets mandskab og materiel sikkert op og ned igen. De elevatorer, som i brandsituationen skal virke som brandmandselevatorer, bør være placeret hensigtsmæssigt i forhold til, hvor redningsberedskabet ankommer til bygningen og have en størrelse, som er tilstrækkelig i forhold til den valgte strategi. Antallet og størrelsen af brandmandselevatorer bør ses i sammenhæng med bygningens anvendelse og brug. Redningsberedskabets indsats i bygninger, hvor gulv i øverste etage ligger mellem 22 og 45 m over terræn, kan f.eks. ske ved indtrængning til etagen under branden via trapperummet til den brandramte etage. Princippet er yderligere beskrevet i DS/EN 81-72 Sikkerhedsforskrifter for konstruktion og installation af elevatorer - Særlige anvendelser for person- og godselevatorer - Del 72: Brandmandselevatorer. Som nævnt i afsnit 2.5, er det hensigtsmæssigt at placere flugtvejstrapperne i trapperum, som udgør en selvstændig brandsektion. Dette gælder også brandmandselevatorer og indsatsforrum. Brandmandselevatoren og forrum kan udføres efter principperne i DS/EN 81-72 Sikkerhedsforskrifter for konstruktion og installation af elevatorer - Særlige anvendelser for person- og godselevatorer - Del 72: Brandmandselevatorer. Overtryksventilering af elevator, indsatsforrum og trappe kan ske efter DS/EN 12101-6 Brandventilation - Del 6: Specifikation for trykdifferentialsystemer - Komponenter. Det bemærkes, at det er hensigtsmæssigt, at der er direkte forbindelse mellem sikkerhedstrappen og brandmandselevator, da redningsberedskabet udover at skulle kunne komme op i bygningen via brandmandelevator ligeledes kan forventes at skulle anvende sikkerhedstrapper ved deres indsats. Nedenfor vises eksempler på udformninger af etageplaner med sikkerhedstrapper i forbindelse med brandmandselevator og henholdsvis med overtryksventileret trappe og sikkerhedstrappe med luftsluse. Af figur 2.12 a og b samt figur 2.13 fremgår principper for, hvorledes etageplaner i bygninger i anvendelseskategori 4 kan udformes.

TILLÆG TIL EKSEMPELSAMLINGEN OM BRANDSIKRING AF BYGGERI 9 Figur 2.12. a. Princip for anvendelseskategori 4. Repos på trappe udformes således, at redningsberedskabet kan gøre sig klar inden indsats til den brandramte etage, som typisk vil være etagen over etagen, hvor indsatsen forberedes. Figur 2.12. b. Princip for anvendelseskategori 4. Forrum udformes således, at redningsberedskabet kan gøre sig klar inden indsats til den brandramte etage, som typisk vil være etagen over etagen, hvor indsatsen forberedes.

10 VEJLEDNING OM BRANDSIKKERHED Figur 2.13. Princip for anvendelseskategori 4. Luftsluse udformes således, at redningsberedskabet kan gøre sig klar inden indsats til den brandramte etage, som typisk vil være etagen over etagen, hvor indsatsen forberedes. Ved valg af ovenstående eksempler henledes opmærksomheden på de brandmæssige adskillelser samt klassifikation af døre. Dør til Brandmandselevator Klasser for døre Dør til sikkerhedstrappe Klassifikation jf. EN 13501-2 Klassifikation jf. EN 81-58 Mod luftsluse EI 2 30-C EI 2 30-C EI 30 a Mod forrum der er egen brandsektion uden brandbelastning Mod forrum der er egen brandcelle uden brandbelastning EI 2 30-C EI 2 30-C EI 30 b EI 2 60-C EI 2 60-C EI 60 b a) Da elevatoren i fig. 2.12 a vender mod luftslusen, vil der ikke kunne opstå et drivtryk grundet branden, der gør, at der kommer væsentlig røgspredning til elevatoren. Der vil derfor ikke være behov for brandventilation af elevatorskakten. b) Elevatoren i fig. 2.12 b sikres mod indtrængning af røg i elevatoren i den tid, som redningsberedskabet skal anvende elevatoren til redning. Dette kan ske ved tryksætning eller anden form for brandventilation af elevatoren. Hvor brandmandselevatoren er placeret i trapperummet, kan den udføres uden brandmodstandsevne, såfremt den primært udføres af materialer ud-

TILLÆG TIL EKSEMPELSAMLINGEN OM BRANDSIKRING AF BYGGERI 11 ført som mindst klasse A2-s1,d0. Alternativt udføres brandmandselevatoren som egen brandsektion med døre som mindst EI 2 30-C, eller EI 30. Døre mellem luftsluse og forrum uden brandbelastning kan udføres uden brandmodstandsevne. Hvor døren fra luftslusen fører ind i en del af bygningen, hvori der er brandbelastning, udføres døren som EI 2 30-C. Døre til luftsluser må ikke kunne aflåses. Figur 2.14. Princip udformning af trappekerne i anvendelseskategori 1, 2 og 5. På side 50, afsnit 3.2., tilføjes et nyt punkt før punktopstillingens nuværende første punkt: Isoleringsmaterialer, der opfylder kravene til materiale klasse A2-s1,d0 [ubrændbart materiale] kan anvendes uden begrænsninger. På side 50, afsnit 3.2, ændres det nuværende første punkt til: Isoleringsmaterialer, der opfylder kravene til materiale klasse B-s1, d0 [klasse A materiale] anvendes uden begrænsninger for bygninger hvor gulv i øverste etage er mindre end 22 m over terræn. På side 56, afsnit 3.3, efter 1. afsnit tilføjes: Bygningsreglement 2015, kap. 5.3 stk. 4, omhandler bygninger, hvor gulv i øverste etage er mere end 22 m over terræn. Her anføres, at der ved dimensionering af de bærende konstruktioner skal tages særligt hensyn til tiden for evakuering af bygningen, redningsberedskabets indsatstid og adgang til etagerne samt brandbelastning og lignende.

12 VEJLEDNING OM BRANDSIKKERHED Eksempler på, hvordan bygningsreglementets funktionskrav for traditionelle bygninger med gulv i øverste etage op til 22 m over terræn kan opfyldes, er beskrevet i afsnit 3. Heraf fremgår, at funktionskravet for disse bygninger f.eks. kan opfyldes, ved at bygningens bærende bygningsdele udføres som klasse R120 A2-s1,d0 (BSbygningsdel 120). For bygninger med gulv i øverste etage mellem 22 og 45 m kan de bærende bygningsdele tillige udføres som klasse R120 A2-s1,d0 (BSbygningsdel 120). På side 65, 4. Brandtekniske installationer tilføjes efter 3. afsnit: Det er vigtigt, at det dokumenteres, at den aktive brandsikring er udført som beskrevet i brandstrategien og den brandtekniske dokumentation. Inden ibrugtagning bør der derfor gennemføres en systemintegrationstest, hvorigennem det afprøves og dokumenteres, at de brandtekniske installationer er sammenkoblede og aktiveres som forudsat, jf. bygningsreglement 2010, kap. 1.4, stk. 2, pkt. 6. Da de enkelte brandtekniske installationer ofte udføres af forskellige entreprenører, bør ansvaret for systemintegrationen være placeret entydigt, hvilket f.eks. kan indarbejdes i udbuds- og kontraktmateriale. Systemintegrationstesten bør ligeledes indgå som en fast del af de kontrol- og vedligeholdelsesforanstaltninger, der skal sikre, at brandsikkerheden opretholdes i hele bygningens levetid. Den ønskede integration af de brandtekniske installationer bør beskrives nøje i brandstrategirapporten f.eks. i form af et diagram eller en brandmatrix. Det er i den forbindelse væsentligt også at overveje, i hvilken rækkefølge de brandtekniske anlæg skal aktiveres. Det er vigtigt, at de brandtekniske installationer, der anvendes i en bygning, giver et tilfredsstillende sikkerhedsniveau i hele bygningens levetid. Dette opnås ved, at installationerne projekteres og installeres under hensyntagen til den konkrete anvendelse. Ved valg af brandtekniske installationer i bygninger er det vigtigt, at der vælges et anlæg, som har den ønskede virkning. Derfor er det især også vigtigt, at man overvejer, hvad formålet med det enkelte anlæg er. Hvis det f.eks. er formålet at detektere branden på et relativt tidligt tidspunkt, bør der anvendes røgalarmer og ABAanlæg. Er formålet at forbedre redningsberedskabets evakueringsforhold, kan der anvendes forskellige installationer som flugtvejs- og panikbelysning, brandventilation, tryksætning af trapper m.v. På side 73 efter overskriften 4.1.9. Slangevinder tilføjes: Tiden, fra brandens start til slukningsindsatsen påbegyndes, er af afgørende betydning for brandens størrelse. Men for at slukningsindsatsen kan have den ønskede effekt, skal det anvendte udstyrs kapacitet være tilstrækkelig. Derfor bør personer i bygningsafsnittet have de nødvendige slukningsredskaber til rådighed. På side 74 efter første afsnit tilføjes: Det fremgår endvidere af bygningsreglement 2015, kap 5.4, stk. 19, at der i en bygning, hvor gulvet i øverste etage er beliggende mere end 22 m over terræn, ved

TILLÆG TIL EKSEMPELSAMLINGEN OM BRANDSIKRING AF BYGGERI 13 valg af brandtekniske installationer skal tages særligt hensyn til muligheden for evakuering fra bygningen, redningsberedskabets indsatstid, adgang til etagerne, brandbelastningen og bygningens konstruktive forhold. For bygningsafsnit i bygninger med gulv i øverste etage mellem 22 og 45 m vil det derfor være hensigtsmæssigt at installere automatisk sprinkleranlæg uanset anvendelseskategori. I bygningsafsnit i anvendelseskategori 1 og 4 kan automatisk sprinkleranlæg udelades i ukomplicerede bygninger med gulv i øverste etage maksimalt 45 m over terræn, f.eks. hvis bygningsafsnittene i bygningen er opdelt i brandmæssige enheder på maksimalt 150 m², og der samtidig sikres mod lodret brandspredning f.eks. med brystninger, der er mindst 1,2 meter høje, og som har en brandteknisk klassifikation på mindst E30. Bygningsafsnit i bygninger med gulv i øverste etage mere end 22 m over terræn bør, uanset anvendelseskategori, udføres med brandmandselevatorer. 4.1.11 Brandcentral Brandcentralen er det sted i bygningen, hvor redningsberedskabet bør have mulighed for at få overblik over hændelsen via informationer fra de aktive systemer og i indsatssituationen have mulighed for at aktivere visse typer af aktive systemer. Brandcentralen er centrum for redningsberedskabets indsatsledelse, og det er derfor vigtigt, at redningsberedskabet har mulighed for at udføre deres opgave fra brandcentralen. Brandcentralen bør være hensigtsmæssigt placeret i forhold til, hvor redningsberedskabet møder i bygningen, og den bør være placeret i og med adgang fra terrænniveau. Brandcentralen kan være et selvstændigt rum eller et område i et rum med en anden daglig funktion, f.eks. en reception. Hvorvidt brandcentralen er et selvstændigt rum, eller den er placeret i et andet rum, afhænger af redningsberedskabets behov i det enkelte tilfælde. Dette behov vil afhænge af mange faktorer som f.eks. antal og type af brandtekniske installationer, bygningens størrelse og kompleksitet, anvendelseskategori og antallet af personer i bygningen. Man bør dog i hvert enkelt tilfælde overveje sandsynligheden for, at en brand kan forhindre brandcentralens anvendelse. Derudover vil bygningens kompleksitet, størrelse samt antallet af forventede evakuenter, som kan virke forstyrrende i forhold til indsatsledelse, have betydning for placeringen af brandcentralen. Der bør i bygninger med gulv i øverste etage mere end 22 m over terræn, afhængig af omfanget af installationer, være en brandcentral. Til side 95 tilføjes I bygninger med gulv i øverste etage mellem 22 m og 45 m bør de adskillende konstruktioner mod trapperum udføres med samme brandmodstandsevne som de bærende konstruktioner. I bygninger, hvor de adskillende konstruktioner udføres med en brandmodstandsevne på EI 120 A2-s1,d0, bør døre mod trapperum udføres mindst som EI 2 60-C. Til side 113, nederst tilføjes: Bygningsafsnit i bygninger med gulv i øverste etage på mere end 22 m over terræn og under 45 m bør udføres med stigrør. Der kan i nogle tilfælde være behov for en trykforøgerpumpe afhængigt af redningsberedskabets udstyr.

14 VEJLEDNING OM BRANDSIKKERHED

TILLÆG TIL EKSEMPELSAMLINGEN OM BRANDSIKRING AF BYGGERI 15 Tillæg 2 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri kabler og stråtage I afsnit 5.1 slettes teksten: Der stilles ikke krav til reaktion på brandegenskaberne for normale elektriske installationer. S. 84, Overskriften 5.1.3 Rørinstallationer: Ændres til 5.1.3 Rør- og kabelinstallationer S. 84, fjerde afsnit erstattes med: Det anbefales, at rør (inklusive isoleringsmaterialer) mindst har en overflade klasse E-d2 iht. DS/EN 13501-1, og at elkabler samt signalkabler for tele- og datatrafik mindst udføres som klasse E ca iht. DS/EN 13501-6. S. 84, femte afsnit erstattes med: Hvis et eller flere rør i et rum har indvendig diameter større end 106 mm og/eller hvis det samlede overfladeareal (inklusive isoleringssystem) for alle rør udgør mere end 5 pct. af summen af arealerne af rummets væg- og loftoverflader, vil det være hensigtsmæssigt at sikre en bedre brandmæssig kvalitet af rør og kabelinstallationernes overflader. Ligeledes gælder, at hvis kabler i et rum (undtaget teknikrum og skakte) har et samlede overfladeareal på mere end 5 pct. af summen af arealerne af rummets vægog loftoverflader, vil det være hensigtsmæssigt at sikre en bedre brandmæssig kvalitet af kabelinstallationernes overflader.

16 VEJLEDNING OM BRANDSIKKERHED Til afsnit 7.10,afsnitet tagdækninger tilføjes eksempel på brandsikrede stråtage: Afstanden til skel kan for fritliggende enfamiliehuse, sommerhuse, campinghytter og dertilhørende småbygninger reduceres til mindst 5 m, såfremt stråtaget er brandsikret på følgende vis. Stråtaget er udført af traditionelle tagrør og tækket direkte, uden bagvedliggende hulrum, på en bagvedliggende bygningsdel klasse EI 30 [BDbygningsdel 30] udført af materiale klasse D-s2,d2 [klasse B materiale]. Tagdækningen af strå fastgøres til underliggende bygningsdel med ubrændbart materiale.