Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen
For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and user rights, please consult www.kb.dk
33.- /// LOVE for Selskabet Frederiksberg Arbejderhjem"
1. Formaal. Selskabets Formaal er at tilvejebringe Friboliger og efterhaanden, i Forbindelse dermed, Hjælp til Underhold for værdige trængende Arbejdere og deres Enker, som enten ved Alderdom, Sygdom eller ulykkelige Tilfælde ere satte ud af Stand til af ernære sig selv. 2. Midlerne. Midlerne til Formaalets Fremme søges tilvejebragte dels ved aarlige Medlemsbidrag, dels ved Gaver, dels endelig ved Godgjørenlieds-Foranstaltninger saasom Basarer, Varelotterier etc. Naar en Sum af passende Størrelse er samlet, erhverves en Ejendom i Frederiksberg med saamange Lejligheder paa 1 å 2 Værelser, som for saadan Kapital i Forbindelse med Laan paa Ejendommen vil kunne opnaas. Hvad derefter opsamles mere end fornødent til Forrentning af Laan, jskatter af Ejendommen og dens Vedligeholdelse anvendes efter nærmere paa den i 9 nævnte Maade tagen Bestemmelse enten til Tilbagebetaling af Laan eller til flere Boligers Tilvejebringelse eller til deres Underhold, der have Fribolig i Arbejderhjemmet, eller under særlige Forhold til Huslejehjælp til Medlemmerne.
3 3. Medlemmerne. Som Medlem kan Enhver indtræde i Selskabet mod enten at erlægge et Bidrag paa en Gang af mindst 40 Kr. eller mindst 4 Kr. aarlig i ti Aar, som kunne betales fjerdingaarsvis forud. Enken kan fortsætte den af Manden begyndte Indbetaling og erhverver da, saalænge hun er Enke, samme Adgang til Fribolig som den, der vilde have tilkommet Manden, ifald han havde levet. Skulde Bestyrelsen skjønne, at Foreningens Midler og øvrige Forhold maatte ville tillade det, er den pligtig til at fremkomme med Forslag enten om det aarlige Bidrags Nedsættelse eller dets fuldstændige Ophør for de Medlemmer, som have bidraget i et længere Antal Aar. Gaver eller Tilsagn om Bidrag af mindre Beløb end de henholdsvis fornævnte hjemle ikke Medlemsret; dog kan Stemmeretten udøves gjennem detaaremaal, i hvilket aarlig betales mindst 4 Kr. Bestyrelsen lader fjerdingaarsvis, med 3 Dages Varsel, i tvende af de i Frederiksberg blandt Arbejderbefolkningen mest udbredte Blade bekjendtgjøre Dag og Tid, naar, samt Sted, hvor Medlemsbidragene kunne indbetales ; dog kan den ogsaa lade Bidragene opkræve ved et lønnet Bud. Det Medlem, der uden at have betalt 40 Kr. er udebleven med Bidrag i et helt Aar, udslettes af Medlemslisten og taber aldeles sin Ret til Selskabet, med mindre enten Sygdom eller Arbejdsløshed har været Aarsag i Restancen, i hvilket Tilfælde, naar saadant oplyses for Bestyrelsen, denne kan indrømme den Paagjældende en passende Frist til Rastancens successive Afdragen, eller i særegne Tilfælde ganske eftergive den. Et paa Grund af Restancepaadrag udslettet Medlem kan imidlertid naarsomlielst gjenoptages, men berettiget til Fribolig bliver han dog først, naar mindst 5 Aar ere forløbne, efter at han paany er begyndt at bidrage til Selskabet.
* i 4 4. Friboliger. Eet til at søge Fribolig i Arbejderhjemmet har kun den, der ved Indtrædelsen i Selskabet har Bopæl i Frederiksberg Kommune, enten er eller har været Arbejder i egenlig Forstand, Udøver af eller Medhjælper i en hvilkensomhelst borgerlig Næring eller Haandtering, eller er Enke efter en saadan, naar den Paagjældende derhos i mindst 5 Aar har været Medlem af Selskabet. Ethvert Medlem er imidlertid berettiget til i Løbet af 5 Aar fra den første Indbetaling at overdrage Adgangen til Fribolig i Arbejderhjemmet til en Anden, selv om denne ikke er Medlem af Selskabet, naar han eller hun afset fra Bidragydelsen iøvrigt besidder de forannævnte Kvalifikationer; men den, til hvem Adgangen overdrages, kan dog ikke tildeles Fribolig forinden 5 Aar, efter at Bestyrelsen har modtaget Underretning om Overdragelsen. Maatte der til Selskabet i veldædigt Øjemed af Enkelte blive skjænket særdeles betydelige Værdier med Ønske om for kortere eller længere Tid at overlades Disposition over en Fribolig, da skal Bestyrelsen indkalde en Generalforsamling, der ved Stemmeflerhed afgjør Spørgsmaalet. 5 - Udlejning af Boliger. Hvis Bestyrelsen af en eller anden Grund ikke finder det rigtigt at bortgive alle til Raadighed staaende Lejligheder til Friboliger, saa foranstalter den dem udlejede, dog at i saa Fald Medlemmerne gives Forret, og Bestyrelsen skal være bemyndiget til efter Omstændighederne til saadanne at nedsætte Lejen indtil 50% af den almindelige Leje for lignende Lejligheder. Forinden Selskabets Ejendomme tages i Brug, foranlediger Bestyrelsen et Regulativ for Benyttelsen og god Ordens Overholdelse vedtaget af engeneralforsamling paa
5 den i 10 nævnte Maade, I saadant Kegulativ bliver tillige at bestemme, i hvilket Tilfælde en tildelt Fribolig kan fortabes eller forbrydes. 6. Uddelingen af Boliger. Hvem der skal tildeles Fribolig i Arbejderhjemmet bestemmes af Bestyrelsen med Stemmeflerhed, efterat Bekjendtgjørelse om hvilke Boliger, der kunne søges er forudgaaet med 4 Ugers Varsel i de i 3 nævnte Blade. Næst Trang og Værdighed, Alderdom og Svagelighed skal det komme i særlig Betragtning, at den Søgende i længere Tid i Frederiksberg Kommune har ernæret sig i de i 3 nævnte Stillinger og efter bedste Evne vist en alvorlig Stræben efter at ernære sig og Sine, at længere Tid er forløbet, siden Medlemsret eller Adgang til Fribolig blev erhvervet. I ethvert Tilfælde bliver at iagttage, at den Søgendes Stilling ikke strider imod Bestemmelserne i 4. 7. Bestyrelsen. Selskabets Bestyrelse, der er ansvarlig for Forretningernes tilbørlige Udførelse, skal have sit Sæde i Frederiksberg og bestaa af 5 Medlemmer, valgte af Selskabets Generalforsamling med simpel Stemmeflerhed paa 2 Aar ad Gangen, saaledes at skiftevis 2 og 3 afgaa, men kunne gjenvælges. Hvilke 2 af de første Gang valgte 5 der skulle fratræde efter kun et Aars Funktionstid, afgjøres ved Lodtrækning. Bestyrelsen vælger af sin Midte en Formand, hvis Mening, naar Stemmerne ere lige, gjør Udslaget. løvrigt dele Bestyrelsens Medlemmer Forretningerne imellem sig og udføre disse uden noget Vederlag. Bestyrelsesmøder afholdes saa ofte Formanden eller 3 Medlemmer af Bestyrelsen findes det fornødent. Over Bestyrelsens Forhandlinger føres en Protokol, som frem
6 lægges paa Generalforsamlingerne og bilægges Regnskabet til Eftersyn for Revisorerne. I samme Protokol blive Forhandlingerne paa Generalforsamlingerne at indføre. Paa hvert Aars ordentlige Generalforsamling vælges derhos 2 Revisorer for det løbende Aars Regnskab, og endelig 2 Suppleantbestyrelsesmedlemmer og 2 fsuppleantrevisorer til at træde istedetfor de først Valgte, forsaavidt nogen af disse i Aarets Løb enten afgaar eller ikke vil modtage Valget. 8. Regnskabet. Bestyrelsen aflægger Regnskab til hvert Aars 1ste Januar for det forløbne Kalenderaar og sender det senest inden paafølgende 1ste Februar til Revisorerne til Gjennemsyn. Med disses Bemærkninger og sammes Besvarelser fremlægges det paa den første efter Regnskabsaarets Udløb afholdende ordentlige Generalforsamling. Skulde Revisionen ikke have fundet Besvarelserne af de faldne Bemærkninger fyldestgjørende, eller den maatte formene, at en eller anden Bestyrelsesbeslutning er i Strid med Selskabets Love, bliver Bemærkning herom af Revisionen at afgive til Bestyrelsen, som derefter bringer det rejste Spørgsmaal til Afgjørelse paa Generalforsamlingen. Senest samtidig med Indvarslingen til Generalforsamlingen lader Bestyrelsen bekjendtgjøre, hvor Medlemmerne gratis kunne erholde trykt Extrakt af Regnskabet samt Fortegnelse over Medlemmerne. 9. Generalforsamlinger. Selskabets ordentlige Generalforsamling afholdes i Marts Maaned efter forudgaaet Bekjendtgjørelse med mindst 14 Dages Varsel i Berlingske Tidende og i de to andre i 3 nævnte Blade.
7 Paa Generalforsamlingen, der selv vælger sin Dirigent til at lede Forhandlingerne og Valgene, meddeler Bestyrelsen en Oversigt over Selskabets Virksomhed i det forløbne Aar, fremlægger det reviderede Regnskab, bringer de muligvis fra Revisionen rejste Spørgsmaal til Afgjørelse og meddeler endelig, forsaavidt den ser sig i Stand dertil, de Oplysninger, der angaaende Selskabets Anliggender maatte blive begjærte. Overordentlige Generalforsamlinger kunne til enhver Tid sammenkaldes af Bestyrelsen og skulle sammenkaldes, naar mindst Vio af Medlemmerne indgive skriftlig Begjæring derom med Oplysning om Formaal; dog at overordentlige Generalforsamlinger kun kunne afholdes med et Mellemrum af mindst 3 Maaneder. Ethvert Medlem af Selskabet er stemmeberettiget paa Generalforsamlingen (jvfr. 3), forsaavidt han der personlig er tilstede, og enhver enten ordentlig eller overordentlig Generalforsamlings flerstemmige Beslutning er fuldgyldig, forsaavidt den ikke kommer i Strid med Selskabest Love. 10. Lovforandringer. Forslag til Forandring i Selskabets Love kunne fremsættes paa saavel ordentlige som overordentlige Generalforsamlinger, efter at Gjenstsnden for Forslagene forud ved Forsamlingens Indkaldelse i Korthed er blevet antydet; men ingen Beslutning herom er gyldig, naar ikke mindst V 3 af Medlemmerne er tilstede og mindst 2 /3 af de Mødte stemme herfor. I Mangel af saadant Antal Stemmegivende bliver ny Generalforsamling at sammenkalde med mindst 8 Dages Varsel, og erholde da de Beslutninger, som denne Generalforsamling tager, fuld Gyldighed, naar 2 / z af de Mødte, uden Hensyn til disses Antal, stemme derfor. Forslag, der af Medlemmer udenfor Bestyrelsen ønskes fremmede, kunne kun komme
8 til Forhandling paa ordentlige Generalforsamlinger, og Forslagene skulle i saa Fald skriftlig affattede en Maaned førend Generalforsamlingen tilstilles Bestyrelsen. 11. Selskabets Konstituering. Disse Love træde i Kraft fra det Tidspunkt at regne, da de paa et Kredsmøde i Dansk Arbejdersamfunds 4de Kreds blive vedtagne. Trykt hos M. Lazarus, GI. Kon gevej 170.