Socialdemokraterne i Ishøj



Relaterede dokumenter
Vedtægter for Socialdemokraterne i Egedal Kommune.

Vedtægter for Partiforeningen Broager, Gråsten, Sundeved

VEDTÆGTER FOR SOCIALDEMOKRATIET

Vedtægter for Socialdemokratiet i Albertslund. Vedtaget på generalforsamlingen Den 22. April 2014

Vedtægter for Socialdemokratiet i Viby

Vedtægter for Socialdemokraterne på Nordfyn.

LOVE. for LEMVIG SOCIALDEMOKRATERNE

Vedtægter for Socialdemokraterne i Kolding Kommune (Fællesledelsen)

Standardvedtægter for foreninger i kommuner med kun én forening (Rødekro).

28. februar Ændret den 18. februar marts 2009/st 1 Vedtægter for Socialdemokraterne i Rudersdal

WEB: S-EGEDAL.DK

VEDTÆGTER FOR SOCIALDEMOKRATIET I EGEDAL KOMMUNE

Vedtægter for Socialdemokraterne i Fredericia partiforening og Fredericia Kredsen.

Socialdemokratiet for Rødekro og Omegn

Standardvedtægter for foreninger

Vedtægter. 5 FORENINGENS LEDELSE... 4 Stk. 1. Generalforsamlingen... 4 Stk. 2. Bestyrelsen... 5 Stk. 3. Samarbejde med kommunalbestyrelsesgruppen...

FORENINGSVEDTÆGTER

Socialdemokratiet i Ballerup Kommune Vedtægt CVR

Vedtægter for Socialdemokraternes Partiforening i Fredensborg kommune

VEDTÆGTER FOR SOCIALDEMOKRATIET I EGEDAL KOMMUNE

FORENINGS- VEDTÆGTER

Vedtægter for Socialdemokraterne i Brøndby (Fællesledelsen) VEDTÆGTER FOR SOCIALDEMOKRATERNE I BRØNDBY (FÆLLESLEDELSEN)

Vedtægter for Socialdemokraterne på Samsø

Vedtægter for Socialdemokratiets Partiforening i Fredensborg kommune Revideret på generalforsamlingen den 22. januar 2017

Socialdemokratiets fællesledelses vedtægter i Herning Kommune

Vedtægt for Socialdemokratiet i Aabenraa.

Vedtægter for Socialdemokratiet i Kolding Syd & Socialdemokratiet i Kolding Nord

FÆLLESLEDELSES VEDTÆGTER

Vedtægter for kredsforeningen Socialdemokraterne i Varde Kommune

Standardvedtægter for regioner

VEDTÆGTER FOR BRØNDERSLEVKREDSEN

Socialdemokraterne i Aabenraa Kredsen og Aabenraa Kommune

Vedtægter for. Socialdemokratiet. Kommunekredsen. Hjørring

Vedtægter for Socialdemokratiet i Rudersdalkredsen

Vedtægter for Socialdemokraterne i Region Sjælland

KREDS- VEDTÆGTER

Socialdemokraterne i Regionen Hovedstaden. Vedtægter

Vedtægter for Socialdemokratiet på Bornholm

VEDTÆGTER FOR SOCIALDEMOKRATIET I KØBENHAVN

LOVE (linjenummereret)

LOVE: 1 Formålet 2 Betingelser for medlemskab 3 Medlemsrettigheder 4 Medlemskontingent 5 Foreningerne 6 Fællesledelser 7 Kredsorganisationerne

Vedtægter for SF København

Vedtægter for Nye Borgerlige

Vedtægter for Venstre, Danmarks Liberale Parti s Kommuneforening i Horsens kommune

Vedtægter for Borgerlisten i Jammerbugt Kommune

Vedtægter. Partiforeningens navn er Socialistisk Folkeparti, Aalborg. Foreningen er hjemmehørende i Aalborg Kommune.

Vedtægter for Nye Borgerlige

OPSTILLINGSREGLER I FORBINDELSE MED KOMMUNALVALG 2017 VEDTAGET PÅ DET ORDINÆRE DELEGERETMØDE D. 2. APRIL 2016

VEDTÆGTER FOR ENHEDSLISTEN VARDE 2013

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter

Vedtægter for Kreds Øst

Vedtægter for. Skiveegnens Radikale. Side 1 af 5

VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION

STANDARDVEDTÆGTER for Det Konservative Folkepartis. Vælgerforeninger

Standardvedtægt for Epilepsiforeningens kredse

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør

Vedtægter for Nye Borgerlige

Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart

Venstres Vedtægter. - med vejledning December Særudgave 1 Standardvedtægt for en vælgerforening. Foreningens navn er Venstre Odense City

Vedtægter for Kreds Øst

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening

Vedtægter for Enhedslisten Middelfart

Vedtægter for Frit Forum København (Vedtaget den 27. marts 2010)

5. Enhver kan optages som medlem af partiet og eventuelt en lokalkreds, når vedkommende anerkender Retsforbundets idéprogram.

VEDTÆGTER for Liberal Alliance STORKREDS FYN cvr.nr

VEDTÆGTER DANSKE KREDS

Vedtægter for Venstre i Viborg Kommune

Vedtægter for Radikale Venstres kommuneforening i Ballerup kommune

Venstre i Viborgs Vedtægter

Enhedslisten-København skal facilitere samarbejde på tværs af Enhedslistens afdelinger i København.

LOVE. STANDARDVEDTÆGTER for Dansk Vandrelaug

Vedtægter for JAK DANMARK 1 Navn Foreningens navn er "JORD - ARBEJDE - KAPITAL" - Landsforeningen for menneskelig og økonomisk frigørelse" forkortet:

Vedtægter for Enhedslisten-København

[1] Vedtægter. for. Venstre Aabenraa. Kommune. Marts Vedtægter for Venstre Aabenraa Kommune

VEDTÆGTER DANSKE KREDS

Vedtægter. Vedtaget på generalforsamlingen, den 6. marts 2012

Vedtægter for Liberal Alliance Gladsaxe

Vedtægter for Venstre i Odsherred

VEDTÆGTER FOR LIBERAL ALLIANCES UNGDOM

Vedtægter for Landsforeningen Sind, Regionskreds Sjælland

Vedtægter for SF Midtjylland, samt Øst- og Vestjyllands storkredse

Stk. 3. Æresmedlemmer kan udnævnes, når de foreslås af bestyrelsen og forslaget opnår 2/3 flertal på generalforsamlingen.

Vedtægter for Motionsklubben Amager

1 Danske Havne er en selvstændig brancheorganisation for erhvervshavne.

Vedtægter for Sammenslutningen af Unge Med Handicap

Ændringsforslag fra bestyrelsen 12. marts 2017

generalforsamlingen ) 3. lokalafdelingsbestyrelsens beretning om lokalafdelingens virksomhed i det forløbne år fremlægges til debat og godkendelse.

Afsnit 1 Navn, formål og medlemmer Afsnit 2 Fællesgeneralforsamling og fælles medlemsmøder Afsnit 3 Valg og struktur...

2 Foreningen er knyttet til indsatsen for at etablere et eller flere seniorbofællesskaber i Tingbjerg-Husum.

LOVE. STANDARDVEDTÆGTER for Dansk Vandrelaug

Indeks. 1 Navn, hjemsted og formål. 2 Optagelses kriterier. 3 Medlems forpligtigelser. 4 Eksklusion. 5 Bestyrelsen. 6 Sekretariatet.

Vedtægter for Menighedsrådsforeningen for Lolland-Falsters Stift

MEDBRING VENLIGST "DEN RØDE TRÅD" TIL GENERALFORSAMLINGERNE

Fællesrepræsentation af Almene Boligorganisationer i Herlev Kommune. Vedtægter Fællesrepræsentationen af Almene Boligorganisationer i Herlev Kommune

Lørdag den 11. Marts, i Tersløse Sognegård, Holbergsvej 85, Tersløse. Dianalund Kl. 12:30-16:00 Dagsorden i følger lovene Mød op og...!

Landsforeningen SIND. Vedtægter for. Roskilde-Lejre Lokalafdeling

LOVE for Pyttur Ordrupdal Rideklub

VEDTÆGTER for landsforeningen

Vedtægter for Slagelse Lokalafdeling. Marts 2018

Transkript:

Aktivitetskalender Lørdag 24. marts kl. 10,00 Generalforsamling Tirsdag den 1. maj kl. 6,00 1. maj på Egely Tirsdag den 15. maj kl. 19,30 Kultur er for alle - kredsarrangement med partiets kulturpolitiske ordfører Mogens Jensen, Egely kl. 19,30 ********** Bladredaktion: Mogens Havnsøe Petersen, ansvarshavende Vejlebrovej 152, 4. th. Tlf.: 28 14 90 41 Henning Bjerre e-mail: 2xbjerre@ishoejby.dk Tlf.: 32 84 56 65 Ole Bjørstrop e-mail: obj@ishoj.dk Tlf.: 43 99 68 44 Eva Amdisen e-mail: evaamdisen@3f.dk Hjemmeside: www.socialdemokratiet.dk/ishoej Tryk: Rose Trykkeriet 2665 Vallensbæk Dagsorden for generalforsamlingen Kære medlem, Så er det tid til den årlige generalforsamling i Socialdemokraterne i Ishøj Kommune Dagsorden: Lørdag den 24. marts kl. 10.00 på Egely. 1. Valg af dirigent 2. Godkendelse af dagsorden 3. Vedtagelse af forretningsorden 4. Valg af 3 stemmetællere 5. Bestyrelsens beretning v/formand Henning Bjerre 6. Byrådsgruppens beretning v/gruppeformand Jørn Hjøllund 7. Fremlæggelse af forslag til aktivitetsplan for 2007 8. Fremlæggelse af regnskab v/kasserer Henning Pedersen 9. Indkomne forslag (skal være foreningen i hænde senest 16. marts 2007 kl. 12.00) a. Forslag til nye vedtægter foreslået af bestyrelsen (se side 6 i bladet) 10. a. Valg af formand b. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer for 2 år og 3 bestyrelsesmedlemmer for 1 år. (De 3 personer der får flest stemmer ved afstemningen er valgt for 2 år, de resterende 3 personer for 1 år) c. Valg af 3 bestyrelsessuppleanter d. Valg af 2 revisorer e. Valg af 2 revisorsuppleanter f. Valg af kongresdelegerede g. Valg af folketingskandidat 11. Godkendelse af budget for 2007 12. Fastsættelse af kontingent for 2007 13. Fastsættelse af partiskatten for 2007 14. Politisk orientering v/ Sophie Hæstorp Andersen, folketingskandidat 15. Eventuelt Vi glæder os til at se dig den 24. marts 2007. Bestyrelsen Nummer 707 marts 2007

Foråret er på vej Dette nummer af vores medlemsblad er forårsbebuder. Den 24. marts afholder vi partigeneralforsamling. I år kan vi se tilbage på et roligt år både politisk og organisatorisk. 2005 var derimod et utroligt travlt år med både folketings-og kommunevalg. På generalforsamlingen skal vi tage stilling til vedtægter samt en række nyvalg til bestyrelsen. Derudover skal vi have en god debat om både foreningens situation samt gruppens arbejde. Sophie Hæstorp vil give en orientering af rigets tilstand. Jeg håber på stort fremmøde. Til stor glæde har VKO langt om længe sat en dato på vore troppers afgang fra borgerkrigen i Irak. Det må have gjort ondt på Fogh at han måtte erkende at oppositionens krav om afslutning på vor deltagelse i denne håbløse krig var rigtig, og at oppositionen havde befolkningens støtte (70 % var imod vores deltagelse). At vi så til gengæld skal øge vores bidrag til krigen i Afghanistan, vil jeg gerne stille et spørgsmålstegn ved. Denne krig er efter min opfattelse ikke en NATO-opgave. På det hjemlige plan kan vi glæde os over at arbejdet i Ishøj Byråd går ganske roligt. Udbygning og ændring på børneungeområdet går planmæssigt. Budgettet for 2008 er langt fremme og vil blive offentliggjort så partiforeningens medlemmer vil blive inddraget i den løbende debat. Sundhedsdebatten minder mere og mere om skyttegravskrig mellem Regionerne og Regeringen. Med da regionerne ikke har nogen skatteudskrivningsret er og bliver ansvaret for en god sundhedspolitik regeringens ansvar - d.v.s. Løkke Rasmussen er og bliver ansvarlig. Med disse linier vil jeg ønske alle et godt forår. Henning Bjerre Formand Boliganvisningen i Ishøj kommune Af Ole Bjørstorp, borgmester Ishøj kommune har siden februar 2005 haft 100% anvisning til ledige boliger i de almene boligorganisationer i kommunen. Alle udlejninger sker efter en individuel vurdering af de boligsøgendes behov for en ledig bolig. Som vejledning til de boligsøgende har Byrådet fastsat, at såfremt ansøgeren opfylder et af de nedenstående kriterier vil ansøgeren efter kommunens opfattelse medvirke til at styrke beboersammensætningen : - Unge ( 18 25 år ) i kommunen, der i forbindelse med start på arbejde eller uddannelse ønsker at flytte hjemmefra. - Unge (18 25 år ), som ønsker at flytte tættere på en uddannelsesinstitution i regionen. - Personer/familier i kommunen, der kan dokumentere lønindtægt i min. 3 mdr., og som er kommet i bolignød på grund af fx skilsmisse eller lignende. - Personer/familier, der kan dokumentere lønindtægt i min. 3 mdr., som ønsker at til kommunen, fx på grund af jobskifte eller lignende. - Pensionister, unge og ældre, der ved hussalg i kommunen ønsker at flytte til en mere ældrevenlig bolig. - Folkepensionister/personer på efterløn el. lignende, som ønsker at bo tættere på børn i Ishøj. - Personer i kommunen, der modtager overførselsindkomster, og som ønsker sig en mindre og billigere lejlighed. - Personer i kommunen, der på grund af sygdom får behov for anden bolig. Herudover er det aftalt, at op til 25% af de ledige lejligheder fortsat udlejes til personer i kommunen evt. med en støtteskrivelse fra Socialcentret og Familiecentret i Ishøj, til løsning af boligsociale opgaver. Hvordan er det så gået med den kommunale anvisningsret? Har kommunen fået flere ressourcestærke personer og familier til at flytte ind i de almene boliger? Ja det kan man roligt sige. Tallene taler deres eget tydelige sprog. Debatblad for partiforeningen side 2

I Ishøj Boligselskab og Søvejs Huse har kommunen anvist 66 boliger. Gennemsnitshusstandsindkomsten på anviste tilflyttere i 2006 var på 276.557 kr., hvor fraflytterne havde en husstandsindkomst på 252.222 kr., svarende til en stigning på 9,6%. De samlede lejetab i alle boligselskaber udgjorde i 2006 128.310 kr. Og de samlede udgifter til tab ved fraflytninger udgjorde i 2006 135.058 kr. Jeg er glad for tallene, for det viser jo, at boliganvisningen virker efter hensigten, og at boliganvisningen har udført arbejdet på en tilfredsstillende måde. I AAB-Vejleåparken har kommunen anvist lejere til 281 boliger. Gennemsnitshusstandsindkomsten på anviste tilflyttere i 2006 var på 346.312 kr., hvor fraflytterne havde en husstandsindkomst på 274.373 kr., svarende til en stigning på 26,2%. I Vildtbanegård har kommunen anvist 164 boliger. Gennemsnitshusstandsindkomsten på anviste tilflyttere i 2006 var på 295.643 kr., hvor fraflytterne havde en husstandsindkomst på 266.190 kr., svarende til en stigning på 11,06% I BO-VEST, Gadekæret har kommunen anvist 82 boliger. Gennemsnitshusstandsindkomsten på anviste tilflyttere i 2006 var på 392.295 kr., hvor fraflytterne havde en husstandsindkomst 295.554 kr., svarende til en stigning på 32,7%. Det skal specielt pointeres, at det er lykkedes at udleje alle ledige lejligheder. Og stort set alle nye lejere opfylder kriterierne for at styrke beboersammensætningen. Kommunens udgifter til lejetab og tab ved fraflytninger er mindre end forventet. Og tilgangen af personer på overførselsindkomst er faldet i 2006. Kommunen bør allerede her i 2007 optage forhandlinger med boligorganisationerne for at drøfte en forlængelse af forsøgsordningen. Ole Bjørstorp Borgmester Vagt i gevær Af Jørn Hjøllund, Gruppeformand I forbindelse med kommunalreformen, som trådte i kraft ved årsskiftet, undgik Ishøj sammenlægning, men indgik samtidig et såkaldt forpligtende samarbejde med Vallensbæk Kommune. En forudsætning for samarbejdet (set fra lovgivers side) var en skarp opdelt fordeling af tunge opgaver som specialunderundervisning, genoptræning, det sociale område, beskæftigelse samt natur- og miljø. Ordningen fungerer på den måde, at kun én af kommunerne kan udføre opgaven - den anden må så betale det beløb ved kasse 1, som den rekvirerede opgave koster. Som storebror i samarbejdet tilfaldt 4 af de 5 opgaver Ishøj Kommune. I 2005 var der megen debat i den socialdemokratiske gruppe, idet Vallensbæk ønskede at få tildelt beskæftigelsesområdet. Skeptikerne i gruppen anså det for ikke så lidt farligt at overlevere et så tungt og følsomt område til en kommune, som ikke har de store erfaringer med aktivering og beskæftigelse, - alene af den grund, at Vallensbæk ikke har haft ret mange arbejdsløse (og dermed heller ikke mennesker på kontanthjælp). Debatblad for partiforeningen side 3

Det er vel ikke helt forkert at mene, at når aftalen mellem de to kommuner kom til at se sådan ud, så skyldtes det i høj grad, at et eller andet skulle Vallensbæk jo have. Socialdemokraterne i Ishøj Halvanden måned inde i 2007 viser det sig, at 2005- skeptikerne i første omgang får ret i deres synspunkter. I denne periode har over 100 nye personer været til samtale om kontanthjælp. Dette tal er stærkt foruroligende. Den aftalte procedure har været, at Jobcenteret først foretager en rådighedsvurdering, Jobcenteret stiller krav om jobsøgning, foretager en matchkategorisering og tilmelder personen til AF, før en egentlig samtale om evt. udbetaling af kontanthjælp kan finde sted, Målet er selvsagt at få borgeren så hurtigt som muligt i beskæftigelse igen. Og det er her filmen knækker. Borgerne kommer ind, men ikke ud i det ønskelige tempo. Da Ishøj har broderparten af kontanthjælpsansøgerne (og dermed også er den kommune, Vallensbæk sender regningen til), så er det i vor soleklare interesse, at kravene til sagsbehandlingen fokuserer på hurtig indsats samt hurtig vurdering af den enkelte borgers rådighed for arbejdsmarkedet. Vi kan håbe på, at de opstrammede procedurer kommer til at medføre færre nye ansøgere til kontanthjælp, men indtil da må Ishøj til lommerne. Egely kalder tirsdag den 1. maj kl. 6.00 Traditionen tro samles partiforeningens ræverøde medlemmer og andre 1. maj på Egely (bag Q8-tanken). Da det er en hverdag starter vi kl. 6.00, og det koster kun 10,- kr. pr. voksen at deltage, og for det får man både kaffe (chokolademælk til børnene), morgenbrød, og hvis kasseren er i godt humør og det er han af og til også en lille en til halsen. Øvrige små nogle + øl + vand kan købes til utroligt socialistiske priser. Der vil være sang med medfølgende kvalificeret musikledsagelse ved vor altid villige lokalpianist og nu kredsformand Claus Mortensen. Der vil også være talere: Faglig taler formand for den helt nye storafdeling Metal Hovedstaden (sammenslutning af de fleste Metalafdelinger i København) Rene Nielsen. Landspolitisk taler Brøndby-kredsens (og dermed Ishøjs) unge, søde, smukke, begavede, skarpe, nykårede og nygenindvalgte folketingskandidat og medlem Sophie Hæstorp Andersen. Lokalpolitisk taler borgmester Ole Bjørstorp som for de færreste i Ishøj kræver yderligere præsentation, og skulle der være brug for det, så kan man jo spørge manden selv f.eks. 1. maj. Alle er velkomne til både at komme selv, tage naboen, kæresten, naboen, den politiske modstander (eksklusiv Karen Jespersen) eller hvem man nu kan finde på med!!!!!!! Vel mødt. Debatblad for partiforeningen side 4

Bestyrelsens skriftlige beretning for 2006 Foreningsåret har været et år med ro på det politiske plan både kommunalt som landspolitisk. Vores parti har i beretningsåret været præget af enighed i folketingsgruppen, hvilket vælgerne har belønnet med en pæn opbakning fra ca. 20 % i februar til ca. 28,3 % i skrivende stund. En opbakning som skal fastholdes og udbygges. Denne fremgang er en nødvendighed, hvis VKO flertallet skal væltes. Kommunalpolitisk har året været roligt, der er indgået et budgetforlig omfattende samtlige partier i byrådet. Dette forlig sikrer en fastholdelse af en målrettet politik på børne- ungeområdet samt på det sociale område. Samarbejdet mellem gruppen og vælgerforening fungerer godt. Samarbejdet er præget af åbenhed, hvilket også skal udbygges til fælles gavn for vores parti. Kommunalvalget i 2005 blev jo ikke en succeshistorie - vi tabte 1 mandat men fastholdt flertallet. Samtidig indgik vi et samarbejde med SF. Dette samarbejde fungerer godt. Aktiviteter Efter et meget travlt 2005 med både folketings- og kommunevalg har 2006 være et normalt arbejdsår. Den 4. marts havde vi en minikonference hvor vi evaluerede kommunalvalget. Denne evaluering foregik i en positiv ånd. Vi måtte konstatere at vi ikke fik vore budskaber igennem til vælgerne. Konferencedeltagerne var også enige om, at vi må arbejde hård for at få vores politik gennemført. Samtidig må foreningen sammen med gruppen få vore budskaber fremført så borgerne ved, hvad vi socialdemokrater vil. I dette arbejde er det ikke nok at borgmesteren er kendt i medierne, de øvrige gruppemedlemmer må også i arbejdstøjet. Det er mellem valgene at slaget skal vindes. Traditionen tro blev der fejret 1. maj på Egely. Grundlovsdagen blev afholdt i Vallensbæk med Glostrupkredsens støtte. Hvordan grundlovsdagen skal afholdes i 2007 er ikke afklaret på nuværende tidspunkt., men en ændring er jo nødvendig, da Glostrupkredsen er nedlagt. Den 20. august afholdt vi familiedag på Bredekærgård, det var 6. gang den blev afholdt. Familiedagen var ikke så velbesøgt som tidligere og i øjeblikket evalueres dagen. I efteråret havde vi et godt møde med fhv. minister Karl Hjortnæs hvor han giv sit syn på Socialdemokratiets stilling, og hvilken rolle han mente partiet skal have i fremtiden. Et møde om det nyliberalistiske eksperiment i New Zealand måtte vi desværre aflyse p.g.a. sygdom. Mødet vil blive afholdt senere. I de tidligere beretningsår har vi haft interessegrupperne med i vore beretninger. Ved gennemgang af aktiviteterne må vi desværre konstatere at interessen for at deltage i grupperne er vigende. Social- og Sundhedsgruppen blev i 2002 etableret med succes, men er i dag nedlagt. Merete Amdisen forsøgte at etablere en interessegruppe vedr. skolepolitik - der kom kun 2 tilmeldinger. Et skuffende resultat. Der er netop aftalt at indkalde til et nøde om skolepolitik med henblik på at få en debat mellem gruppen og de socialdemokratiske skolebestyrelsesrepræsentanter. Integrationsgruppen har kørt på lavt blus, men har besluttet at få gang i arbejdet igen. Bolignetværket afholder møde i april med direktør for Boligselskabernes Landsforening Gert Nielsen som indleder. Ole Bjøstorp vil gennemgå det kommunale boliganvisning (læs artiklen i bladet). Organisationen Kommunalreformen har jo som bekendt medført en række ændringer på landkortet. Amterne er nedlagte kommunerne blevet sammenlagte. Dette har medført at folketingskredsene er blevet ændret. Her i vores område blev Glostrupkredsen nedlagt, i stedet blev Høje Tåstrup og Albertslund til Tåstrupkredsen, Glostrup blev overflyttet til Ballerupkredsen, Brøndby, Vallensbæk og Ishøj blev til Brøndbykredsen. Med disse ændringer skulle Brøndby kredsen etableres og Claus Mortensen her fra Ishøj blev kredsformand. Udover etableringen af kredsen skulle de også findes en ny folketingskandidat da Mogens Lykketoft valgte Tåstrupkredsen. Det lykkedes at overtale Sophie Hæstorp Andersen til at kandidere. Hun blev valgt enstemmigt. Et godt udgangspunkt som kandidat. Debatblad for partiforeningen side 5

Samtidig er Sophie Hæstorp indtrådt som medlem af folketinget da Pia Gjellerup nedlagde sit mandat. Frem til det kommende valg skal vi arbejde målrettet med at få Sophie genvalgt. Socialdemokraterne i Ishøj Afslutning En beretning vil altid blive et tilbageblik, men opmærksomheden skal jo også rettes mod fremtiden. Aktivitetsplanen for resten af 2007 vil blive fremlagt på generalforsamlingen. Tak til alle der har givet et nap med i det organisatoriske arbejde, det være sig bestyrelsen, medlemsbladets redaktionsudvalg, uddelingsholdet samt tovholdere på de enkelte arrangementer. Frivilligt arbejde opstår ved glæde, men dør af pligt. God debat lørdag den 24. marts 2007. Forslag til vedtægter 1. Foreningens navn og tilhørsforhold Foreningens navn er: Socialdemokraterne i Ishøj. Foreningen anerkender Socialdemokraternes program og vil virke for dets gennemførelse på grundlag af partiets principprogram, love og beslutninger. Foreningen organiserer socialdemokraterne i Brøndbykredsen og socialdemokraterne i Hovedstads- regionen. 2. Formålet Socialdemokraternes formål er på et demokratisk socialistisk grundlag at virke i henhold til partiets programmer og at fremme økonomiske, kulturelle og politiske interesser i overensstemmelse med idégrundlaget. Dette mål søges opnået ved: at inddrage medlemmerne i beslutningsprocessen om organisatoriske, lokal- og landspolitiske samt internationale spørgsmål, at inddrage borgerne i en dialog med partiet om den aktuelle og langsigtede politik, at opstille socialdemokratiske kandidater til kommunale-, regionale-, folketings- og Europa-Parlamentsvalg, andre offentlige tillidshverv samt nærdemokratiske råd og nævn. 3. Foreningens opgaver Stk. 1: Opstilling til valg. Foreningen skal opstille/indstille kandidater til kommune-, regionsråds-, folketings- og EuropaParlamentsvalg samt til andre offentlige valg, nærdemokratiske råd og nævn. Foreningen skal føre valgkamp for de opstillede kandidater Stk. 2. Kommunevalg. Foreningen er ansvarlig for, at der opstilles en socialdemokratisk liste til kommunevalget. På en generalforsamling besluttes opstillings- og afstemningsregler. Af afstemningsreglerne skal det fremgå, om man vælger urafstemning eller generalforsamling samt, om man anvender listeopstilling eller sideordnet. Foreningen skal i god tid før hvert kommunevalg på et medlemsmøde fastlægge den politik, Socialdemokratiet vil føre i kommunalbestyrelsen. Debatblad for partiforeningen side 6

Stk. 3. Samarbejdet med kommunalbestyrelsesgruppen. Foreningen skal være repræsenteret ved samtlige gruppemøder med kommunalbestyrelsesgruppen hvor der orienteres om det kommunalpolitiske arbejde. Foreningens ledelse skal deltage i gruppemøderne og inddrages i beslutningsprocesserne. Referater fremsendes til bestyrelsesformanden, der videresender det til hele bestyrelsen Stk. 4. Møder til drøftelse af kommunevalgsresultater og konsekvenser. Straks efter kommunevalget samles ledelsen i partiforeningen og den nye kommunalbestyrelsesgruppe til møde for at drøfte valgets resultat og konsekvenser. På mødet aftales det videre samarbejde med hensyn til eventuelle forhandlinger med andre partier/lister, konstitueringsspørgsmål m.v. Indkaldelsen til mødet foretages af foreningsformanden. Stk. 5 Hvervning. Foreningen skal arbejde for at få flere medlemmer Stk. 6. Andre opgaver. Formanden er ansvarlig for at meddele en eventuel fællesledelse, kredsen, regionsorganisationen og partikontoret, hvem der er valgt til tillidsposter i foreningen bl.a. kreds- og regionsrepræsentant-skabsmedlemmer. 4. Betingelser for medlemskab Stk. 1. Hvem kan optages som medlemmer. Alle, der anerkender partiets principprogram, love og vedtægter kan optages som medlemmer. Foreningens bestyrelse kan udsætte en anmodning om medlemskab til næste generalforsamling. Ingen kan nægtes optagelse, medmindre en generalforsamling har godkendt afslaget med 2/3 af de afgivne gyldige stemmer. I tvivlstilfælde kan partistyrelsen konsulteres. Stk. 2. Partilovenes krav til medlemskab. Man er medlem, når man har betalt kontingent. Fuldgyldige medlemmer af DSU kan, hvis de ønsker det, være medlem af Socialdemokratiet for det kontingent, de har betalt til DSU. Hvis man er mere end to kvartaler bagud med kontingentbetalingen, bortfalder ens medlemsrettigheder (stemmeret og valgbarhed) jf. lovenes 2, stk. 4 indtil man har betalt. Inden den 1. februar skal alt skyldigt kontingent for det foregående år være indbetalt. Manglende indbetaling medfører automatisk tab af medlemskab. Man kan ikke være medlem, hvis man er medlem af et andet parti, eller hvis man er stiller for en anden liste eller opstillet på en anden liste end den socialdemokratiske liste ved kommunevalg, regionsrådsvalg, folketingsvalg eller Europa- Parlamentsvalg samt nærdemokratiske råd og nævn, hvor der samtidig er opstillet en socialdemokratisk liste Man kan ikke være medlem, hvis man udtræder eller bliver udelukket af en socialdemokratisk gruppe og alligevel bliver siddende i kommunalbestyrelsen, regionsrådet, Folketinget eller Europa-Parlamentet. Stk. 3. Hvor skal man være medlem. Som medlem af Socialdemokratiet er man medlem af en partiforening. Man kan frit vælge hvilken forening, man vil være medlem af dog med de begrænsninger at man ikke kan være med til at opstille kandidater, som man ifølge valgloven ikke kan stemme på. Man kan være medlem af mere end én partiforening, men skal vælge i hvilken forening, man vil udøve sine medlemsrettigheder (stemmeret og valgbarhed). Valget gælder for mindst et helt kalenderår og skal ved kalenderårets begyndelse meddeles kassererne i de foreninger, som man er medlem af. 5. Udelukkelse Man kan udelukke et medlem, hvis generalforsamlingen beslutter det med 2/3 af de gyldige afgivne stemmer. Hvis nogen vil have et medlem udelukket, skal det meddeles bestyrelsen, der samtidig med generalforsamlingsindkaldelsen skal sende et anbefalet brev til den, der er foreslået udelukket og meddele, at det kommer på dagsordenen på først kommende generalforsamling og at vedkommende har ret til at deltage i generalforsamlingens behandling af sagen. Medlemmerne skal have besked om, at der er en udelukkelsessag på dagsordenen. Foreningsformanden skal meddele dem, der er udelukket, at de kan anke sagen for partiets partistyrelse inden 14 dage. Foreningsformanden skal inden otte dage efter en udelukkelse på en generalforsamling give partikontoret meddelelse om sagen. Debatblad for partiforeningen side 7

Meddelelsen skal indeholde en redegørelse for årsagen til udelukkelsen samt oplysninger om stemmetal på generalforsamlingen m.v. Hvis udelukkelsen gælder et regions- eller kommunalbestyrelsesmedlem gælder der særlige regler. Her skal mæglingsudvalget inddrages jf. lovenes 22. Alle udelukkelser skal godkendes af partistyrelsen, før de er gyldige. Ingen medlemmer kan genoptages i nogen foreninger, så længe udelukkelsen ikke er ophævet. Genoptagelse af medlemmer, der er udelukket, skal også godkendes af partistyrelsen. I særlige tilfælde kan partistyrelsen foretage udelukkelser. Foreningen skal inddrages, inden det sker. 6. Stemmeret og valgbarhed Stk. 1. Opstillingsmøder. For at få stemmeret på møder, hvor der skal opstilles/indstilles kandidater til kommunalbestyrelsen, regionsrådet, Folketinget eller Europa-Parlamentet, skal man have betalt kontingent og må ikke være i restance med mere end to kvartaler (3 mdr. og 1 dag). Kun medlemmer bosiddende i det valgområde, hvor listen dækker, har stemmeret ved opstillingsgeneralforsamling/urafstemning. Stk. 2. Valg i partiforeningen. For at kunne vælges til tillidshverv i foreningen, skal man have betalt kontingent og må ikke være i restance med mere end to kvartaler (3 mdr. og 1 dag). Stk. 3. Opstilling til offentlige valg. For kandidater, der opstiller til kommunevalg, regionsrådsvalg, folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg gælder, at de skal have været medlem af partiet i minimum et år. Dog medregnes medlemsanciennitet fra DSU. Dispensation fra dette krav kan i særlige tilfælde gives af den kandidatudpegende forsamling. Når der bruges urafstemning, er det generalforsamlingen i forbindelse med afstemningen, der kan dispensere. Alle dispensationer skal vedtages med 2/3 af de afgivne gyldige stemmer. Afgørelserne kan ankes for partistyrelsen. Stk. 4. Dobbeltmandater. Medlemmer af partiet kan kun være medlem af ét af følgende organer: kommunalbestyrelse, regionsråd, Folketinget og Europa-Parlamentet. Medlemmer af partiet kan ikke samtidig opstille til kommunalbestyrelsen og regionsrådet. For de kommunale opstillinger gælder det, at man kun kan deltage i én urafstemning, enten om opstilling på den regionale eller på den kommunale liste. Ønsker man at være kandidat, må man på forhånd beslutte sig for, på hvilken af de to lister man vil kandidere. Man kan derfor ikke deltage i to urafstemninger på samme tidspunkt. Såfremt en kandidat efterfølgende ønsker at kandidere på en anden liste, må kandidaten trække sig fra den 1. liste. I helt særlige situationer i forbindelse med opstilling til regions- og kommunevalg kan partistyrelsen efter indstilling fra de berørte, opstillende forsamlinger give konkret dispensation fra dobbeltmandatreglen. 7. Foreningens ledelse Stk. 1. Generalforsamlingen. Generalforsamlingen er øverste myndighed og holdes hvert år i januar kvartal. Imellem generalforsamlingerne ledes foreningen af en bestyrelse. På generalforsamlingen aflægger formanden beretning om virksomheden i det forløbne år, ligesom der fremlægges aktivitetsplan for det kommende år. Herudover aflægges beretning fra kommunal-bestyrelsesgruppen. Udvalg nedsat af generalforsamlingen aflægger beretning, og kassereren fremlægger foreningens reviderede regnskab samt revideret regnskab for valg- og informationspuljen, begge med revisorernes bemærkninger. Der foretages valg hvert år til bestyrelsen af: formand, kasserer og 7 bestyrelsesmedlemmer. Herudover vælges 3 bestyrelsessuppleanter, to revisorer, samt to revisorsuppleanter. Generalforsamlingen vælger delegerede til fællesledelses-, kreds- og regionsrepræsentantskabs-møderne samt kongressen. Forslag, som medlemmerne ønsker behandlet på generalforsamlingen, skal indsendes til formanden senest fire dage forud. Herunder forslag til kongresdelegerede. Bestyrelsen kan beslutte at afholde ekstraordinær generalforsamling. Herudover skal bestyrelsen indkalde ekstraordinær generalforsamling, hvis l0 % af medlemmerne skriftligt forlanger det. Debatblad for partiforeningen side 8

Generalforsamlingen skal afholdes senest 14 dage efter, at anmodningen er modtaget. Ved enhver generalforsamling skal dagsordenen udsendes til alle medlemmer. Det skal ske senest 10 dage før generalforsamlingen. Generalforsamlingen fastsætter partiskattens størrelse, den skal dog minimum være 2 % iht. 13. Stk. 2. Bestyrelsen. Bestyrelsen består af formand, kasserer og bestyrelsesmedlemmer. Adgangsberettiget er en repræsentant fra DSU samt to repræsentanter fra gruppen i kommunal-bestyrelsen. Derudover beslutter bestyrelsen, hvem der har adgang til bestyrelsens møder, jf. forretningsordenen. Bestyrelsessuppleanterne deltager i møderne uden stemmeret. Møderne betragtes som ikke offentlige møder. Bestyrelsen udpeger foreningens repræsentanter til deltagelse i kommunalbestyrelsesgruppens møder. 8. Foreningens økonomi Stk. 1. Medlemskontingentet. Foreningen fastlægger, efter nærmere regler vedtaget af partistyrelsen, selv sit kontingent på en årlig generalforsamling. Kontingentet opkræves via den fælles kontingentopkrævning. Stk. 2. Foreningens ydelser til kreds og partikontor. Hvis foreningen ikke er omfattet af den fælles kontingentopkrævning, er foreningen forpligtet til at afregne til kreds og partikontor for de indbetalte kontingenter. Foreningen har pligt til at betale kontingent til partikontoret og kredsen hvert kvartal. Dog skal kontingentet for det foregående år være betalt senest 15. februar. Foreningen må højst være to kvartaler bagud med indbetalingerne. Hvis foreningen ikke betaler, efter at den er blevet mindet om restancen, udgår den af partiet, dermed også af kreds- og regionsorganisationen. Foreningen kan ikke genoptages, før restancen er betalt. Stk. 3. Valg- og informationspulje. Foreningen skal oprette en valg- og informationspulje, hvor der skal henlægges penge til kommunevalg og mellemvalgsaktiviteter. Partiskattemidlerne indgår i denne pulje. Puljen skal opføres særskilt i regnskabet. Bestyrelsen er ansvarlig for valg- og informationspuljen. Stk. 4. Offentlige tilskud. Foreningen skal oprette en særlig konto, hvor det beløb, som modtages i offentlig støtte til kommunalpolitisk arbejde, indsættes. Midlerne anvendes efter beslutning i bestyrelsen til politisk arbejde og må ikke udelukkende anvendes til valgaktiviteter. Det udbetalte beløb skal anvendes i det år, støtten udbetales. Foreningen skal hvert år inden 1. marts indsende en erklæring til kommunen om, at pengene er anvendt til politisk arbejde, og at dette også vil være tilfældet fremover. Der skal inden to måneder efter kommunevalget, indsendes ny ansøgning til kommunen om partistøtte. Stk. 5. Regnskabsår og revision. Foreningens regnskabsår er fra den 1. januar - 31. december Revisorerne skal i deres regnskabsbemærkninger konstatere, om der er overensstemmelse mellem antallet af indkomne og afregnede kontingenter samt, om der er overensstemmelse mellem det indbetalte beløb til valg- og informationspuljen og den indsendte dokumentation. Stk. 6. Tegningsrettigheder. Foreningen tegnes af formand og kassereren i fællesskab. Bestyrelsen kan dog meddele eneprokura til formand og kasserer for så vidt angår foreningens driftskonto, herunder særskilt give kassereren tilladelse til at benytte Homebanking via egen hjemmecomputer. Køb, salg samt pantsætning af jord og fast ejendom skal godkendes på en generalforsamling. 9. Flyttemeddelelser Det er den medlemsansvarliges ansvar, at der enten via S-dialog eller direkte til partikontoret bliver givet besked, når et medlem flytter. Partikontoret sender beskeden videre til den tilflyttede foreningsformand/fællesledelsesformand. Debatblad for partiforeningen side 9

10. Nye foreninger m.v. Generalforsamlingen kan beslutte at oprette nye foreninger ligesom 25 medlemmer kan starte en ny forening. Hvor særlige geografiske forhold gør sig gældende, kan partistyrelsen dispensere fra denne regel. Der skal være mindst en forening inden for hver kommune og mindst en forening inden for hver opstillingskreds. Ingen foreninger kan nedlægges eller sammenlægges med andre uden, at det er godkendt på to på hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 2/3 af de gyldige stemmer af de fremmødte eller på én generalforsamling hvor 2/3 af samtlige medlemmer går ind for det. Oprettelse af nye foreninger, sammenlægninger samt nedlæggelse af foreninger skal godkendes af partistyrelsen. Såfremt der er mere end en forening i kommunen, skal der oprettes en fællesledelse. 11. Kommunevalg Før kommunevalget nedsættes der et kandidatudvalg, som forestår og er ansvarlig for opstilling af kandidater. Kandidatudvalget kan og har om nødvendig pligt til at bringe kandidater i forslag. Kandidatudvalget skal bestå af repræsentanter fra bestyrelsen og DSU, dog således at udvalget har minimum 5 medlemmer og maximum 7 medlemmer. Herudover beslutter generalforsamlingen, hvem der skal sidde i kandidatudvalget. Kandidater kan ikke sidde i kandidatudvalget. På en generalforsamling besluttes opstillings- og afstemningsregler. Af afstemningsreglerne skal det fremgå, om man vælger urafstemning eller generalforsamling. Der gives medlemmerne mulighed for at bringe kandidater i forslag. Valg af kandidater foregår ved urafstemning eller generalforsamling, hvortil kun partimedlemmer bosiddende i kommunen har stemmeret. Foreningsgeneralforsamlingen fastlægger selv sine urafstemningsregler. Afstemningen om kandidater til borgmesterposten skal foretages separat. Kandidater til borgmesterposten skal meddeles på forhånd. I tilfælde af, at der vælges generalforsamlingsmodellen, og der er mere end én kandidat til borgmesterposten, skal denne opnå mindst 2/3 af de afgivne gyldige stemmer for at være valgt. I modsat fald skal den samlede liste af borgmesterkandidater sendes ud til urafstemning blandt medlemmerne. Der kan som hovedregel kun opstilles en socialdemokratisk liste. Såfremt der opstilles på flere lister, skal disse indgå listeforbund med kun én borgmesterkandidat. Ved urafstemning med kun to kandidater, er den valgt, der får flest stemmer. Ved urafstemning med flere kandidater, skal den, der vælges, have mere end 50 % af de afgivne stemmer. Blanke og ugyldige stemmer tæller ikke med. Såfremt ingen af kandidaterne ved den første afstemning får det krævede antal stemmer, foretages en ny afstemning mellem de to kandidater, der ved første urafstemning nåede de største stemmetal. Ved denne afstemning er den valgt, der opnår størst stemmetal. 12. Forsøgsvirksomhed Kongressen har bemyndiget partistyrelsen til, efter indstilling fra et organisationsled at godkende forsøgs- og udviklingsprojekter, der afviger fra lovene. 13. Partiskatregel for øvrige tillidshverv Alle, der varetager tillidshverv på vegne af Socialdemokratiet, betaler partiskat. Beløbet opkræves af foreningens kasserer og indsættes i valg- og informationspuljen. Partiskatten udgør fra 2. kvartal 2007 3 % af bruttobeløb, der udbetales til vedkommende som løn, tabt arbejdsfortjeneste, honorar, diæter, vederlag, tillæg eller lignende. Der kan ikke fratrækkes nogen form for udgifter, løntab eller andet. Partiskat af det udbetalte beløb skal indbetales minimum en gang i kvartalet. Senest 1. februar i det efterfølgende kalenderår skal partiskatten være endeligt afregnet. Manglende betaling af partiskat medfører tab af medlemskab. Kassereren skal have dokumentation for, at det er det korrekte beløb, der er indbetalt. 14. Ligestilling mellem kønnene Kongressen henstiller til, at man på alle ledelsesniveauer i partiet arbejder for reel ligestilling mellem kønnene. Dette sker ved valg af bestyrelses- og partistyrelsesmedlemmer, delegerede til kongresser, repræsentantskaber i regions- og kredsorganisationer. Endvidere ved udpegning af medlemmer til nævn, råd, kommissioner og udvalg samt ved opstilling af kandidater til kommunalbestyrelses-, regionsråds-, folketings- og Europa-Parlamentsvalg. 15. Vedtægterne Afvigelse fra standardvedtægterne kan kun ske efter en generalforsamlingsbeslutning med 2/3 af de afgivne gyldige stemmer og må ikke være i strid med partilovenes ånd og bogstav. Tvivlstilfælde kan ankes for partistyrelsen. Såfremt der ikke på en generalforsamling er vedtaget andre vedtægter for foreningen, er disse standardvedtægter gældende. Vedtaget på generalforsamlingen marts 2007 Debatblad for partiforeningen side 10

Kassereren informerer: Kære partimedlemmer! Til generalforsamlingen, lørdag den 24.marts kl. 10 er det vigtig at kontingentbetalingen er i orden. Er du i restance med 2 kvartaler eller mere, får du ikke adgang til generalforsamlingen, idet du ikke har stemmeret. Med venlig hilsen Kasserer/Socialdemokraterne i Ishøj. Henning Pedersen TLF.: 21754347 E-mail henning @ph-handel.dk Gør dit medlemskab konkret bliv omdeler! Partiforeningen kan stadig godt bruge nogle flere omdelere af partiforeningsbladet. Så er du interesseret i en gang om måneden 9-10 gange om året at gå en lille tur ved din bopæl, så giv en melding til bestyrelsesmedlem: Bjarne Andersen, Lærke Alle 16 Tlf. 4373 9590 babka@ishoejby.dk Dead-line for resten af året! Ja, bare rolig det er ikke nytårsaften endnu, men det gøres herved vitterligt for alle der monne have interesse i det, og måske endda vil noget så letsindigt som at mene noget, at dead-line for indlæg til partiforeningsbladet for retsten af året er: Torsdag den 12. april Torsdag den 3. maj Torsdag den 7. juni Torsdag den 9. august Torsdag den 6. september Torsdag den 4. oktober Torsdag den 8. november Torsdag den 6. december Som man vil kunne se er det alt sammen en torsdag i en af de to første uger af måneden. Således vedtaget, gjort vitterligt og hermed kundgjort. Bladudvalget Nyt bestyrelsesmedlem? Måske drømmer du om, at være med der, hvor tingene sker. Måske har du noget organisatorisk baggrund. Måske brænder du for idéerne i vores parti og måske ønsker netop du at gøre en forskel. Hvis du kan svare ja til disse ting, er det måske netop dig, som skal være medlem af partiforeningens bestyrelse fra generalforsamlingen den 24. marts. Har du fået blod på tanden, så kontakt formand Henning Bjerre snarest for supplerende oplysninger. Debatblad for partiforeningen side 11

Kulturen berører os alle! Vi er alle dagligt i berøring med kultur-danmark på en eller anden måde, og vi har alle en mening om kulturen. Men gør vi noget ved den? Det kan være svært at orientere sig i det meget brogede kulturlandskab, men nu gør Brøndbykredsen noget ved det. Det er lykkedes os, at få vores kulturordfører Mogens Jensen til at besøge kredsen i maj måned for at belyse nogle af de spørgsmål, vi som socialdemokrater går og tumler med til hverdag. Religion og blufærdighed Mogens vil komme med et oplæg, som forhåbentlig giver en livlig debat bagefter. Så afsæt allerede nu tirsdag den 15. maj kl. 19.30 til en hyggelig aften i kammeraters samvær. Stedet for mødet bliver Egely, Vejlebrovej 132 i Ishøj. Claus Mortensen Kredsformand Spørgsmålet om religion i det offentlige rum og i skoler og på arbejdspladser og i svømmehallen og på gravpladser og så videre bølger op og ned. Integrationsborgmesteren i København og borgmesteren i Århus fik tingene op og ringe ved at tage tilløb til, at der skulle laves forskellige regler omkring det. Senere blev det til retningslinier. Senere igen var det bare nødvendigt at diskutere, og til allersidst var der ikke rigtigt nogen der vidste, hvem der egentlig mente hvad, men vores politiske ordfører måtte alligevel rykke ud og endnu en gang fastslå, at Socialdemokraterne mener, at religion er en privat sag. Det var godt han gjorde det. Det er ikke alene rigtigt, det er også en intim del af den socialdemokratiske historie og tradition at holde religion og politik adskilt. Det er også en del af den danske tradition. Det er lang tid siden vi gjorde op med den katolske kirke, hvor der er en tendens til, at magthavere og kirke går hånd i hånd. Hvor religionen bliver magthavernes redskab. Det er det, man åbner for, hvis man ikke stædigt fastholder, at religion er en privat sag. Forholdet til Gud og religiøse dogmer må på intet tidspunkt blandes ind i eller være styrende for det verdslige liv, det vil sige det liv, hvor vi mødes menneske til menneske eller mennesker imellem. Så er der nogle, der ikke forstår denne principielle holdning, og siger at religion ikke må have nogen som helst indflydelse på vores og samfundets liv. Det er selvfølgelig noget sludder, men det skal blot være reduceret til at finde sted gennem det enkelte menneske. Jeg har f.eks. min baggrund. Jeg er både døbt, konfirmeret og medlem af Folkekirken. Jeg har også haft en meget from mormor, som jeg elskede højt, og hun sad hver søndag med salmebogen og sang med på salmerne i radioens gudstjeneste. Men fordi jeg har denne baggrund, kan jeg ikke gå ud og kræve en bestemt indretning af hverken samfund, arbejdspladser, svømmetider, påklædning eller noget andet. En anden afsporing af debatten om religion og politik er, at man blander blufærdigheden ind i spørgsmålet. Men spørgsmålet om blufærdighed har intet med denne debat at gøre. Den har derimod meget med dansk tradition og udvikling at gøre. Afklædthed og nøgenhed har stolte traditioner. Det er efter min mening en del af kvindernes frigørelse og spørgsmålet om ligestilling. Det er opgøret med skammen, skyldfølelsen, aborter udført af kvaksalvere, kvinder som 2. klasses mennesker, kønslivet som undertrykkelsesmiddel osv. Begynder man at skærpe bluefærdighedskravene, så er vi på glidebanen væk fra det ligestillede samfund. Den glidebane har vi allerede begivet os ud på i Ishøj, ved at acceptere kønsopdelt brug af vores fælles svømmehal på forsøgsbasis. Jeg har hørt, at der nu også begynder at blive stillet krav om badeforhæng. Hvor slutter det? Krav til køn blandt offentligt ansatte i bestemte stillinger? Mænd der ikke vil acceptere kvindelige sagsbehandlere? Læger der ikke må behandle kvinder? Kvinder der ikke må fungere som læger? Skal vi tage det religiøse med, så kan vi forestille os, at der til hjemmehjælpen i Ishøj fremover stilles krav om, at der til de og de borgere kun må komme sunni-muslimske kvinder i heldækkende religiøs dragt, mens der til andre skal leveres ydelser af mænd, som kan føre deres danske rødder tilbage i mindst 3 generationer. Det er så vidt jeg ved svært nok at lægge vagtplaner i forvejen, og det er da vidst heller ikke sådan, at der ligefrem er nul problemer med at skaffe ansatte. Og så vil jeg gøre opmærksom på, at der er forskel mellem at tage hensyn og stille krav. Mogens Havnsøe Petersen Debatblad for partiforeningen side 12