Brugerundersøgelse april/maj 2011 Foretaget af Userneeds 1000 respondenter Screenet på alder, region og politisk tilhør
Ville du, ved køb af ny bolig, spørge ejendomsmægleren om hvilken type bredbåndsforbindelse der er i boligen? 61,0% 28,8% 10,2% Ja Nej Ved ikke SAMLET RESULTAT
Ville du, ved køb af ny bolig, spørge ejendomsmægleren om hvilken type bredbåndsforbindelse der er i boligen?
Vil en langsom internetforbindelse i et geografisk område (fx en by, kommune eller region) være udslagsgivende for, hvor du bosætter dig? 64,4% 24,7% 10,9% Ja Nej Ved ikke SAMLET RESULTAT
Vil en langsom internetforbindelse i et geografisk område (fx en by, kommune eller region) være udslagsgivende for, hvor du bosætter dig?
Hvis du kunne vælge frit mellem at få dit bredbånd gennem telefonkabler (kobbernet), kabel-tv-net eller fibernet, hvad ville du så vælge? Telefonkabler (kobbernet) Kabel-tv-net 63,3% Fibernet Ved ikke 20,7% 6,2% 9,8% SAMLET RESULTAT
Hvis du kunne vælge frit mellem at få dit bredbånd gennem telefonkabler (kobbernet), kabel-tv-net eller fibernet, hvad ville du så vælge?
Faktaboks 1 Udvalgt statistik om danskernes internetforbrug 89 procent af danskerne har adgang til internet i hjemmet 76 procent af befolkningen bruger internettet dagligt eller næsten dagligt 54 procent af befolkningen e-handler 37 procent af befolkningen uploader brugerskabt indhold som tekst, billeder, film, musik osv. til eksempelvis YouTube eller Facebook Uploadhastighederne for bredbåndsabonnementer i Danmark er generelt noget lavere end downloadhastighederne. Dette skyldes blandt andet den høje udbredelse af kobberbaserede forbindelser og forbindelser via kabel-tv-nettet, der typisk har væsentligt højere download- end uploadhastigheder (se mere i faktaboks 3 og 4) Kilde: Danmarks Statistik og IT- og Telestyrelsen
Faktaboks 2 Om energiselskabernes fibernet De danske energiselskaber har siden 2005 arbejdet på at bygge den kommunikationsinfrastruktur, som morgendagens samfund skal bygge på: Fibernettet. I 2020 vil tæt på alle private og offentlige kunder i selskabernes forsyningsområder at have fået et tilbud om fibernet, som giver adgang til en enestående kommunikationsinfrastruktur hvor alle digitale muligheder vil blive stillet til rådighed. Energiselskaberne har i dag over 150.000 fibernetkunder og har passeret over 600.000 danske husstande med fiberbredbånd. Siden september 2010 har 15 af Danmarks største, lokale energiselskaber markedsført sig igennem det fælles selskab Waoo! Waoo!s minimumshastighed er 30/30 Mbit/s, og har dermed sat en helt ny standard for bredbåndshastigheder i Danmark. Kilde: Dansk Energi
Faktaboks 3 Hvad er fibernet? Fibernet, også betegnet fiberbredbånd, er lavet af glas eller plastik, og er designet til at transportere data med lysets hastighed. Fibernettet leverer, i modsætning til kobbernettet, en hurtig og stabil bredbåndsforbindelse både når man sender og modtager data over nettet. På kobbernettet er sendehastigheden, også kaldet upload, mellem 10-20 gange mindre end modtagerhastigheden, kaldet download. Fibernettets tykkelse er på størrelse med et menneskehår og kan sende større mængder data langt hurtigere gennem lyslederkabel end gennem de gamle kobberkabler (eksempelvis ADSL). Kapaciteten på fibernet er så høj, at man vil kunne samle alle Danmarks ADSL-forbindelser på ganske få strenge fibernet. Den teoretiske grænse for én enkelt fibernetledning er på 100.000 Gbit/s svarende til en kapacitet, eller et forbrug om man vil, af cirka 10 millioner tændte HDTV eller 1,5 mia. mennesker, der taler i telefon samtidigt. En tysk undersøgelse har samtidig vist, at fibernet bruger 50 gange mindre energi end gennem de gamle kobberledninger. Danmarks Tekniske Universitet, DTU, har verdensrekorden i at sende data gennem fibernet. Det er sket med over 1.000 gigabit i sekundet, dvs. 1 mio. Mbit/s. Det svarer til, at alle telefonsamtaler i hele EU på én gang bliver sendt af sted på ét sekund, eller, at kunne downloade over 80 dvd-film i sekundet. Kilde: Dansk Energi og Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
Bredbåndsabonnementer og hastigheder opgjort efter teknologi Kilde: IT- og Telestyrelsen Faktaboks 4
Faktaboks 5 Download og upload Kilde og figurer: IT- og Telestyrelsen