GUSTAV DRØHSE. Født 14. december 1923. Fødested: Rolighedsvej i Rudkøbing. Død: 31. oktober 1994 i Svendborg. Forældre: Villiam Gerhard Brasen Drøhse (1888-1945) og Birtha Fine Jensen (1899-1979). Gift med: Esther Skjødt. Vielsesdato og sted: 2/10 1949 i Jordrup sogn, Andst Herred, Ribe amt. Født: 12/11 1922. Sted: Herrested sogn, Vinding herred, Svendborg amt. Død: 4/5 1987. Sted: Svendborg. Fader: Anton Jensen Skjødt (1896-1976). Moder: Sigrid Johanne Nygaard (1897-1983). Børn: 1. Mette Drøhse. Født 1955. 2. Anne Drøhse. Født 1957. Levnedsbeskrivelse: Gustavs erhverv og titel: Skibsmægler. Gustav er født d. 14. december 1923 på Rolighedsvej i Rudkøbing på Langeland. Han blev døbt d. 2. marts 1924 af sognepræst Brasen i Rudkøbing kirke. Faddere var: fru Emma Drøhse af Vanløse, som bar barnet, barnets moder, købmand Carl Gustav Drøhse af København, sognepræst Gotfred Brasen af Humble og barnets fader. 1 Han havde en et år ældre søster, Grethe. Per var i nogle sommerferier på besøg hos onkel Villiam og har fra den tid kendt den lille Gustav. 2 I efteråret 1938, den 2. oktober, blev Gustav konfirmeret i Rudkøbing kirke af provst Thelle. 3 Han kom i lære hos skibsmægler K. H. Friis i Rudkøbing fra 1. april 1940 til 31. marts 1944. 4 I årene under 2. verdenskrig var Gustav tropsfører hos Det danske Spejderkorps i Rudkøbing. 5 Gustav var indkaldt til militærtjeneste, hvornår vides pt ikke, men hans mor har i et avisinterview oplyst, at han der var udsat for et vådeskud og i to år var indlagt på Militærhospitalet. 6 Gustav og Esther blev gift året efter at Per og Edel blev gift, d.v.s. i 1949, og det skete mens de boede i København. Brylluppet foregik hos Esthers forældre i Jordrup i Jylland. 7 Gustav Drøhse I 1950 boede Gustav og Esther en periode i Klintemarken 29, Søborg ved København. Han havde formodentlig arbejde som befragter. 8 Året efter var de flyttet til Spergelmarken 11s, som kun er et par veje væk fra den sidstnævnte bopæl. Her bor de til ca. 1954, hvorpå de flytter til Klampenborg med adressen Hjortekærbakken 22. 9 Gustav bestod i april 1953 mæglerprøven som én ud af 16 skibsmægleraspiranter. 10
gustav drøhse, 1923, side 2 af 6 Per har af og til besøgt Gustav og Esther i Klampenborg, idet han kørte derud fra Christianshavn på knallert. Edel ville ikke med, fordi hun havde travlt med de hjemlige gøremål. 11 Datteren Mette fødtes i marts 1955. Langelands Avis berettede den 21. juni 1956 at handelsstandsforeningens bestyrelse i Rudkøbing havde indstillet at Gustav kunne blive autoriseret som skibsmægler i byen efter sin afdøde læremester K. H. Friis. Indstillingen om autorisation skulle bekræftes af handelsministeriet. Samtidig ville Gustav kunne overtage opgaven som speditør for paketten Langeland og som direktør i færgeselskabet Vemmenæs. Inden havde han været befragter i flere forskellige firmaer, senest hos det store kulimportfirma a/s Carl Nordstrand i København. 12 Langelands Folkeblad skrev i en artikel den 1. august 1956 at Gustav samme dag havde overtaget mæglerforretningen af fru Friis. Han havde godt nok ikke en autorisation, men mæglerkommissionen havde enstemmigt indstillet ham som egnet, så det var kun et spørgsmål om tid førend autorisationen kom. Det forlød at den var forsinket på grund af en departementschefs ferie. I mellemtiden blev Gustav konstitueret af politimesteren. Gustav og hans familie havde som andre tilflyttere på den tid svært ved at finde en bolig, og de havde derfor lånt et sommerhus i Spodsbjerg. I interviewet med avisen udtalte Gustav: Jeg er glad for at være kommet hjem til Rudkøbing. Man havde vel egentlig, da man sagde farvel til byen for 12 år siden, en mening om, at når man havde levet sine 20 første år her, kunne det være nok, - men min kone, der er jyde, og jeg er aldrig nået at blive københavnere. Livet er for forjaget i den store by. Man spilder for megen tid på at fare frem og tilbage. I det lille hyggelige Rudkøbing håber vi at finde en roligere livsform, en mere fornuftig måde at tage livet på, end der er mulighed for i København. Journalisten spurgte videre om der var nogen forretningsmæssig reform, hvortil Gustav svarede: Det kan jeg ganske umuligt på nuværende tidspunkt udtale mig om, da jeg slet ikke endnu har haft tid til i detaljer at sætte mig ind i tingene her. Jeg kan dog sige, at jeg tror der er gode muligheder for befragtning i Rudkøbing. Meget afhænger imidlertid af, hvor meget der bliver tid til. Vi har jo Vemmenæs-færgen og paketten, og det er en gylden regel i shipping, at man i hvert fald ikke må forsømme det man har, så glider det omgående fra en. 13 Langelands Folkeblad skrev den 29. august 1956, at Gustav allerede den 1. august 1956 havde påbegyndt sit arbejde som skibsmægler i kontoret på havnen uden at være beskikket. Meddelelse herom blev først publiceret i Statstidende den 27. august 1956. I maj 1957 købte 14 Gustav og Esther hus på Bellevue 65 i Rudkøbing, og de flyttede dermed fra det lånte sommerhuset til Rudkøbing, hvor Gustav bliver skibsmægler. 15 Villaen lå i den sydlige del af Rudkøbing med udsigt over stranden og det sydfynske øhav. I september 1957 fødtes datteren Anne. Skibsmæglerkontoret lå i halvdelen af det gamle gule paketpakhus i trafikhavnen. Man beskæftigede sig med to forretningsområder: klarering og befragtning. Ved klarering havde mægleren kontakt til offentlige myndigheder, til afskiber og modtager af ladningen samt arrangrede lastning og losning i havnen. Ved befragtning skulle der skaffes ladninger til skibe og skibe til lokale ladninger. Gustav Drøhse var endvidere agent for De private Søassurandører. I forbindelse med transport af varer ind og ud af havnen arbejdede mæglerfirmaet for flere forskellige firmaer som L. P. Weidemanns bindegangsfabrik, Langelands Korn og Fyns Andels Foderstoffer, Frøavlen, Grela Grønt, Alustål og Langelands Frugtindustri. 16
gustav drøhse, 1923, side 3 af 6 Som nævnt ovenfor var Gustav direktør for Vemmenæs-færgen og speditør for paketten Langeland. Da Langelandsbroen og Svendborgsundbroen i 1966 havde etableret fast forbindelse til Fyn faldt aktiviteten i havnen og for færgernes vedkommende lukkede de helt. Da beslutningen om broerne blev taget har Gustav nok kunnet forudse, at hans mæglervirksomheden i Rudkøbing ville aftage og at han derfor måtte skaffe sig andre indtægtsgivende aktiviteter. I slutningen af 1950erne indledte han et samarbejde med firmaet L. P. Weidemann og Sønner. Der blev erhvervet et par store skibe som Gustav bestyrede. Den rederiforretning blev dog ikke særlig god og skibene solgtes i slutningen af 60erne. Han var i 1960erne også korresponderende reder for nogle mindre skibe men det gik heller ikke så godt. 17 Da Vemmenæs-færgens drift ophørte og skibet var solgt havde aktieselskabet der ejede færgen en større kontant formue. Man søgte at investere i andre færgeruter og Gustav argumenterede for at genåbne færgeruten Bagenkop-Kiel. Han fik rederiet L. P. Weidemann og Sønner med på ideen og i 1965 åbnede ruten med en nybygget færge og med Gustav som direktør. Færgen kom dog ud for nogle havarier som gav rederiet en anstrengt økonomi og de ansatte blev afskediget. Det mente Gustav også han han skulle så det blev han. Da man igen genoptog sejladsen blev alle ansatte genansat undtagen Gustav. Der var muligvis tale om meningsforskelle med hensyn til formålet med at besejle ruten. Gustav var mest interesseret en trafikrute, mens bestyrelsen mere var interesseret i indtægterne fra det skattefrie salg om bord. 18 Gustav var også med til at drive rederier på anpartsbasis. Det første skib løb af stabelen i 1966, og mange af investorerne var lokale. Der blev bygget flere af de såkaldte Klint -skibe. Efter nogle år blev skibene solgt til anden side. Hans mægler- og rederiforretning var i begyndelsen af 1970erne vokset til 16 ansatte. Oliekrisen i 1973 fik dog fragtmarkedet til at falde og var en medvirkende årsag til salget af skibene. 19 Han var medlem af Rotary klub og i 1971 72 var han præsident for Rotary i Rudkøbing. 20 I 1974 flyttede han sin mæglerforretning til nye kontorlokaler i Frøavlens bygning. 21 Ud over virksomheden som skibsmægler var han også involveret i nyudvikling af en speciel skibstype, som kunne transportere flodpramme. Der var dannet et rederi, partrederiet Rudkøbing VI, som i 1973 fik bygget et moderskib på Frederikshavns Værft. Moderskibet fik navnet Bacat 1. Partrederiet havde 60 parthavere med Gustav i spidsen. Bacat kunne have 13 pramme om bord. Efter leveringen af skibet i 1974 skulle det sejle i fart mellem britiske havne og Rotterdam med små pramme med individuel last om bord. 22 Projektet strandede senere på modstand fra engelske havnearbejdere. På et af møderne i Rotary Rudkøbing omkring 1974 havde Gustav fået mulighed for at fortælle om Katamaranskibe. Han var netop hjemkommet fra en prøvesejlads med BACAT, og fortalte ledsaget af lysbilleder om moderskib og pramme. Moderskibet havde kostet 40 millioner kroner og skød en fart af 13 knob, hvorved det kunne gøre turen fra Hull til Rotterdam på 19 timer, svarende til 130 rundrejser på et år. Prammenes dimensioner var 16,8 x 4,6 x 2,75 meter, og de kunne uden omladning af lasten ved hjælp af en elevator i moderskibet hejses op og placeres på dette. Prammene var beregnet til at kunne besejle de britiske og kontinentale floder og kanaler. Moderskibet kunne have 10 Bacat-pramme og 3 LASH-pramme mellem skrogene. De fremmødte på mødet i Rudkøbing var meget interesserede i projektet, hvilket medførte en forlængelse af mødet med en halv time. 23 Mens projektet kørte oprettede Gustav er befragtningsagentur i Rudkøbing ved navn Bacat Chartering ApS. Selskabet fik Esther Drøhse og befragter Henry Winther som anpartshavere og
gustav drøhse, 1923, side 4 af 6 direktører. Til Bacat-projektet blev der bygget i alt 140 pramme. Modstanden fra engelske havnearbejdere, som frygtede at miste deres job, stoppede projektet. Bacat I med moderskib og 140 pramme blev i 1977 overtaget af det indiske firma MacKinnon MacKenzie & Co. Ltd., Bombay, og der blev sejlet lokalt i Indien samt mellem Indien, Persergolfen og Maldiverne. Man ophørte dog med at sejle med Bacat I, der blev lagt op i Bombay, og i efteråret 1987 blev prammoderskibet ophugget. Omtrent på samme tid, hvor Bacat I ophørte, havde et tysk rederi Baco Reederei igangsat samme form for fragtsejlads på Vestafrika. 24 Skibene blev bygget på Frederikshavn værft, og Lokalhistorisk arkiv i Frederikshavn har en del materiale bl.a. billeder og film. 25 Da Bacat-projektet fik et stort arbejdsmæssigt omfang blev Gustavs firma opdelt, således at hans befragtere overtog mæglervirksomheden og flyttede over i den gamle toldbod på Rudkøbing havn, mens han selv med to ansatte forblev i de hidtidige kontorer i Frøavlens bygning. 26 I februar 1982 lukkede han sit kontor på havnen i Rudkøbing. Hans firma, Bart System, fortsatte derimod i kontorer i Graasten på Als, hvor man havde en samarbejdspartner. Bart System var et konsulentfirma for søtransport, hvor man ville arbejde videre med ideen om pramtransport, som ellers var blevet stoppet i halvfjerdserne. Gustav mente, at der andre steder i verden var behov for pramsystemet. Gustav oplyste også til Fyns Amts avis, at familien ikke for øjeblikket havde planer om at flytte fra Langeland. 27 Senere, i december 1982, solgte de huset 28 og flyttede til Svendborg. Gustavs hustru, Esther, blev alvorligt syg af en hjernesvulst og døde i 1987. Gustav har været initiativtager til fætter-kusinesammenkomster gennem en årrække. Disse Drøhse sammenkomster foregik på skift hos de forskellige familiemedlemmer. Begivenheden blev afviklet Store Bededag hvert andet år. Det har betydet, at vi har fået et rimeligt kendskab til udviklingen i de forskellige familiemedlemmers tilværelse. Efter Esthers død og Gustavs bortrejse ophørte disse sammenkomster desværre. Fra ca. 1985-90 arbejdede Gustav med base i Jakarta i Indonesien som konsulent for forskellige danske virksomheder og institutioner, der gerne ville ind på markedet. Blandt disse var Grundfoss, Ålborg Værft og Århus Universitet. 29 Min svoger, Ole Carstensen, har i kraft af sit job som rejseplanlægger hos rederiet J. Lauritzen et par gange arrangeret forretningsrejser, hvor bla Gustav har været deltager, og hvor Gustav har været i Ålborg. 30 Ved 50 års skolejubilæum på Rudkøbing Skole mødte han en tidligere skolekammerat, Ellen. Det blev årsagen til at han efter pensionering bosatte sig i Nordborg på Als, hvor det endte med at de blev forlovet. 31 Inger Drøhse oplyser, at han et års tid før sin død var blevet opereret og havde fået en stomi. Mens han var syg passede Ellen ham i hjemmet indtil han efter tre dages indlæggelse på Sønderborg Sygehus døde af prostatacancer. 32 Gustav døde d. 31 oktober 1994. I en avisnotits meddeltes det, at den tidligere skibsmægler i Rudkøbing var død efter en svær sygdom, og at han i sin tid var en kendt og afholdt person i Rudkøbing der deltog i mange aktiviteter. 33
gustav drøhse, 1923, side 5 af 6 Dødsannonce i Fyns Amts Avis den 7. november 1994, indrykket af Tulle Hansen, Mette og Anne Drøhse. 34 Gustavs aske blev bisat ved siden af Esters i Svendborg. Forfattet af Ole Brasen Drøhse og revideret d. 3. december2014. KILDER.
gustav drøhse, 1923, side 6 af 6 1. Rudkøbing kirkebog, Langeland Nørre herred, Svendborg amt, fødte Mandkøn 1910-1926, side 113, nr 49. 2. Per Brasen Drøhse. 3. Rudkøbing kirkebog, Langeland Nørre herred, Svendborg amt, konfirmerede drenge, 1923-1940, side 74, nr 1. 4. Kort for Gustav Drøhse. Rudkøbing byhistoriske arkiv 25. august 2009. 5. Langelands Avis 10-4 1961. 6. Frederiksborg Amts Avis 6. februar 1971, interview med Birtha Drøhse. 7. Kirkebog for Jordrup sogn, Anst herred, ribe amt, ægteviede 1949, side 200, nr 1. 8. Kraks Vejviser, 1951. 9. Kraks Vejviser, 1952-1956. 10. Børsen 18. april 1953. 11. Per Brasen Drøhse og Edel Drøhse. 12. Rudkøbing byhistoriske arkiv. Avisarkivet. 13. Rudkøbing byhistoriske arkiv. Avisarkivet. 14. Tingbog for matr.nr. 5r, Rudkøbing Markjorder, Rudkøbing, Syddanmark. 15. Kraks Vejviser, 1957-1963. 16. Årbogen Øboer, 2009. Ole Mortensøn: Gustav Drøhse og Rudkøbings korte motorskibsæra. 17. Årbogen Øboer, 2009. Ole Mortensøn: Gustav Drøhse og Rudkøbings korte motorskibsæra. 18. Årbogen Øboer, 2009. Ole Mortensøn: Gustav Drøhse og Rudkøbings korte motorskibsæra. 19. Årbogen Øboer, 2009. Ole Mortensøn: Gustav Drøhse og Rudkøbings korte motorskibsæra. 20. Referater fra Rotary Rudkøbing, Rudkøbing byhistoriske arkiv. 21. Årbogen Øboer, 2009. Ole Mortensøn: Gustav Drøhse og Rudkøbings korte motorskibsæra. 22. Tidsskriftet Søfart nr 38, 1998. 23. Referater fra Rotary Rudkøbing, Rudkøbing byhistoriske arkiv. 24. Ukendt avis, 26/1 1988. 25. Lokalhistorisk arkiv for Frederikshavn, Bangsbo Museum og arkiv. 26. Årbogen Øboer, 2009. Ole Mortensøn: Gustav Drøhse og Rudkøbings korte motorskibsæra. 27. Fyns Amts Avis, 6/4 1982. 28. Tingbog for matr.nr. 5r, Rudkøbing Markjorder, Rudkøbing, Syddanmark. 29. Anne Drøhse. 30. Ole E. H. Carstensen. 31. Anne Drøhse. 32. Inger Drøhse og Anne Drøhse 33. Rudkøbing byhistoriske arkiv. Avisafskrifter 1990-1994. 7/11 1994. 34. Fyns Amts Avis 7/11 1994.