Beretning Indledning

Relaterede dokumenter
Beretning Indledning

Referat fra repræsentantskabsmøde i Firmaidræt Storkøbenhavn

Årsmøde 2013/2014. Velkommen til Danmarks største idrætsforening: Firmaidræt StorKøbenhavn

Referat fra bestyrelsesmøde i Firmaidræt StorKøbenhavn, torsdag den 28. maj 2015 kl i Rødovrehallen.

FSKBH Badminton Referat fra årsmøde mandag 13. maj 2019

Referat fra bestyrelsesmøde i Firmaidræt StorKøbenhavn, afholdt mandag 5. maj 2014 kl på FSKBH s kontor.

Beretning Indledning

Beretning Vi sagde farvel til Poul Munk ved en velbesøgt reception, hvor vi samtidig sagde velkommen til Pouls afløser Mette Jul.

Referat fra bestyrelsesmøde i Firmaidræt StorKøbenhavn, afholdt torsdag 12. september 2013 kl på FSKBH s kontor.

Beretning Indledning

Referat fra bestyrelsesmøde i Firmaidræt StorKøbenhavn, onsdag den 3. oktober 2012 kl , FSKBH s kontor, Knuthenborgvej 24.

Referat fra bestyrelsesmøde i Firmaidræt StorKøbenhavn, torsdag den 12. juli 2012 kl , FSKBH s kontor, Knuthenborgvej 24.

Referat fra bestyrelsesmøde i Firmaidræt StorKøbenhavn, afholdt torsdag 20. februar 2014 kl på FSKBH s kontor.

Referat fra bestyrelsesmøde i Firmaidræt StorKøbenhavn, torsdag den 12. november 2015 kl på FSKBH-kontoret.

Tirsdag den 13. november 2012 kl. 18,Skovager 5, Gevninge.

Afdeling: Atletik og motion Konto: 20

Referat fra bestyrelsesmøde i Firmaidræt StorKøbenhavn, torsdag den 8. oktober 2015 kl på FSKBH-kontoret.

Referat fra REPRÆSENTANTSKABSMØDE i Firmaidræt StorKøbenhavn torsdag, den 24. april Rødovregård (LOEN), Kirkesvinget 1, 2610 Rødovre

Referat fra bestyrelsesmøde i Firmaidræt StorKøbenhavn, torsdag den 18. december 2015 kl på FSKBH-kontoret.

Referat fra bestyrelsesmøde i Firmaidræt StorKøbenhavn, torsdag den 14. april 2011 kl , FSKBH s kontor, Knuthenborgvej 24.

Referat fra bestyrelsesmøde i Firmaidræt StorKøbenhavn, torsdag den 25. juni 2015 kl på FSKBH-kontoret.

Referat fra bestyrelsesmøde i Firmaidræt StorKøbenhavn, afholdt torsdag 9. januar 2014 kl på FSKBH s kontor.

FODBOLD NEWS

Referat fra bestyrelsesmøde i Firmaidræt StorKøbenhavn, torsdag den 13. oktober 2011 kl , FSKBH s kontor, Knuthenborgvej 24.

Referat af FSKBH Petanque Årsmøde 2018

Referat fra bestyrelsesmøde i Firmaidræt StorKøbenhavn, torsdag den 10. november 2011 kl , FSKBH s kontor, Knuthenborgvej 24.

World Cup Hallen Rødovre Centrum 99, 2610 Rødovre

Referat fra Bowlingafdelingens årsmøde 27. april 2017 i World Cup Hallen, 2610 Rødovre.

World Cup Hallen Rødovre Centrum 99, 2610 Rødovre

Beretning Indledning

Referat fra bestyrelsesmøde i Firmaidræt StorKøbenhavn, torsdag den 13. september 2012 kl , FSKBH s kontor, Knuthenborgvej 24.

Referat fra bestyrelsesmøde i Firmaidræt StorKøbenhavn, afholdt torsdag 11. juli 2013 kl på FSKBH s kontor.

Referat fra bestyrelsesmøde i Firmaidræt StorKøbenhavn afholdt torsdag 10. januar 2013 kl på FSKBH s kontor.

Ebberup Idrætsforening

FODBOLD NEWS

Helsingør Firma Idræt Repræsentantskabsmøde den 22. maj 2014 Beretning fra bestyrelsen.

Referat fra bestyrelsesmøde i Firmaidræt StorKøbenhavn, torsdag den 11. september 2014 kl på FSKBH s kontor.

Referat fra bestyrelsesmøde i Firmaidræt StorKøbenhavn, torsdag den 9. juni 2011 kl , FSKBH s kontor, Knuthenborgvej 24.

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014

REFERAT 3F SPORT S GENERALFORSAMLING DATO: 7. MARTS Valg af dirigent Jens Peter Christensen blev valgt til dirigent.

FODBOLD NEWS

Årsmøde torsdag den 29. oktober 2009 i Petanqueafdelingen. Bestyrelsens beretning:

World Cup Hallen, Rødovre Centrum 99, 2610 Rødovre.

Referat fra bestyrelsesmøde i Firmaidræt StorKøbenhavn, onsdag den 14. oktober 2010 kl , FSKBH s kontor, Knuthenborgvej 24.

Referat fra bestyrelsesmøde i Firmaidræt StorKøbenhavn, torsdag den 12. april 2012 kl , FSKBH s kontor, Knuthenborgvej 24.

Referat fra bestyrelsesmøde i Firmaidræt StorKøbenhavn, torsdag den 8. september 2011 kl , FSKBH s kontor, Knuthenborgvej 24.

Beretning DIF, DGI og Firmaidrættens nye medlemsregistrering

Referat fra bestyrelsesmøde i Firmaidræt StorKøbenhavn, torsdag den 12. januar 2012 kl , FSKBH s kontor, Knuthenborgvej 24.

Alt om Badminton i FIRMAIDRÆT ODENSE

Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland. Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose!

World Cup Hallen Rødovre Centrum 99, 2610 Rødovre

Badmintonudvalgets beretning sæson 2013/14

1. Valg af dirigent. Kenn, Kenn erklære generalforsamlingen for lovlig. Lad mig sige det med det samme, Tennissporten har svære vilkår i Danmark.

FIRMAIDRÆTTEN. Fredericia. #Dyrk. sammenholdet #Kollegamotion. #Firmaidræt

Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg

Årsberetning for Juelsminde Badmintonklub for sæson 2013/14. Velkommen til Juelsminde Badmintonklubs årlige generalforsamling.

PROGRAM DM i FIRMAIDRÆT

VARK V a l l e n s b æ k R u l l e s k ø j t e k l u b

Referat fra bestyrelsesmøde i Firmaidræt StorKøbenhavn, afholdt torsdag 3. april 2014 kl på FSKBH s kontor.

Alt om Badminton i FIRMAIDRÆT ODENSE

Generalforsamling 2009 i Nykøbing Sj. Tennisklub

Administrationen indeholder udgifter og indtægter, der ikke umiddelbart kan henføres til de enkelte afdelinger.

FODBOLD NEWS

DAGSORDEN FOR GENERALFORSAMLING I Allerød Ju-Jitsu. Mandag den 23. marts 2015 kl. 19:30 På Skovvangskolen, Allerød

Generalforsamling i Henne golfklub Torsdag, den 23. november Velkommen til Jer alle velkommen til vores revisor Jesper Clausen og til

ÅRSRAPPORT SIK HÅNDBOLD 2013/2014

Medlemstal analyse opgørelse pr

Bestyrelsesmøde SKAT Fritid & idræt 27. august 2013

Generalforsamling i Ensted Idrætsforening torsdag den 28. februar 2019

Bestyrelsesmøde Skat Fritid & Idræt 19/

Referat fra bestyrelsesmøde i Firmaidræt StorKøbenhavn, afholdt torsdag 10. oktober 2013 kl på FSKBH s kontor.

Nyhedsbrev nr. 4. Centrum for udvikling og talent

SKOVSHOVED IDRÆTSFORENING

Generalforsamling Torsdag d. 7. maj 2015 kl , i Vipperødhallen

Referat af generalforsamlingen d. 03/ Øvrige noter og kommentarer er sammenfattet i pkt. 10 Eventuelt

VEJLE HÅNDBOLD KLUB BESTYRELSENS BERETNING 2016/2017

SHITO-RYU KARATE-DO KOFUKAN DENMARK Telegrafvej 5a, 2750 Ballerup /

Fællesvedtægter O F V I T I K. For Firmaidræt Odense s Aktivitetsafdelinger

Nyt fra forbundet mm Dommerkursus. Generalforsamling 2017

FSKBH Badminton Referat fra Årsmøde mandag den 13. maj 2013.

Horsens Firma- og Familie Idræt

TAK FOR SPONSORATET 2016

Ledøje-Smørum Tennisklub

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Roskilde Firma- og Familieidræt

Generalforsamling i Mejrup Badminton og Squash. d. 20/2-2018, Mejrup Fritidscenter kl

Visionsmøde 2011 Stjernen Tennis

Også hvis man tager et kig på antallet af tilmeldt hold, vidner det om fremgang:

FODBOLD NEWS Fodboldafdelingen indkalder hermed til afdelingsmøde og præmieoverrækkelser

Formandens beretning for Repræsentantskabsmøde i Viby Idrætsforening, den 25. april Dette er så mit sidste repræsentantskabsmøde for denne gang.

KARREBÆK IDRÆTSFORENING KLUBBLAD

DM i Firmaidræt Fodbold. PROGRAM Helsingør den marts 2009

Referat fra Points generalforsamling 21. april 2016

Beretning Indledning. 2. FSKBH s første år

AUI Formandsberetning 2014 V/John Raahauge

Firmaidrætten og Grønland. Forbundsformand Peder Bisgaard Dansk Firmaidrætsforbund

LYNGE UGGELØSE IDRÆTSFORENING

Bestyrelsesmøde SKAT Fritid & Idræt 9. februar 2012

Vores medlemmer har deltaget i en masse cykel løb. Af de fineste resultater kan nævnes:

Transkript:

Beretning 2015 Indledning FSKBHs årsberetning er som altid et tilbageblik på de aktiviteter og begivenheder, som efter bestyrelsens og afdelingernes vurdering, har været de vigtigste og mest markante i løbet af det forgangne år. Ved sidste års repræsentantskabsmøde tog vi afsked med bestyrelsens suppleanter Preben Christensen og Asger Gaard, hvor formanden holdt takketaler for deres mangeårige indsats for firmaidrætten, og begge modtog en beskeden gave for indsatsen. Derefter var disse i bestyrelsen: Jeanette Thornberg (formand), Michael Kofoed (næstformand), Palle Lindstrøm (økonomiansvarlig) samt bestyrelsesmedlemmerne Kim Christiansen, John Vinding Petersen, Gitte Nielsen og Mari-Ann Egeskov Madsen. En bestyrelse som har afholdt 11 bestyrelsesmøder. Derudover har vi også været repræsenteret på Dansk Firmaidrætsforbunds repræsentantskabsmøde, formandsmøde, møder i Landsdel Øst og Region Hovedstaden samt andre lokale og regionale idrætsmøder, således at vi også har været med til at præge den idrætspolitiske dagsorden. Der er nu gået to år siden vi fusionerede, og bestyrelsen finder, at vi alle nu er kommet på plads. I badminton, bowling og fodbold afholdes der stadig turnering og stævner i Nord - om end de har nedgang i antal af deltagere. De som stadig møder op, har nogle gode timer med idræt og hyggeligt samvær. Derudover finder vi det stadig vigtigt, at det så vidt muligt tilstræbes, at der er udvalgsmedlemmer repræsenteret fra begge foreninger. Af større begivenheder i 2015 kan nævnes Firmaidræt Open i Rødovre, som FSKBH var arrangør af i samarbejde med Dansk Firmaidrætsforbund. Vi havde op til dagen afholdt mange møder i styregruppen, og håbet på 2000 deltagere desværre var vi kun 1100. Det blev alligevel til nogle forrygende gode dage med masser af idræt, socialt samvær og aftenfest lørdag med knap 400 deltagere. Der skal lyde en meget stor tak til alle vores frivillige som gjorde en kæmpe indsats uden jer kunne Firmaidræt Open ikke være gennemført! Forhåbentlig giver denne beretning suppleret med den mundtlige på selve repræsentantskabsmødet vore klubrepræsentanter og enkeltmedlemmer et godt og solidt indblik i foreningens samlede aktiviteter, således at vi på repræsentantskabsmødet kan få nogle livlige og inspirerende drøftelser om den københavnske firmaidræts fremtid. Vi hører meget gerne på jeres idéer og forslag til, hvor FSKBH kan gøre det endnu bedre, og hvad synes I, vi skal fokusere på det kommende år.

Dansk Firmaidrætsforbund Firmaidræt StorKøbenhavn hører naturligvis fortsat til under Dansk Firmaidrætsforbund i daglig tale kaldet Firmaidrætten. Dansk Firmaidrætsforbund rundede sidste år 367.000 aktivitetsmedlemmer et fald på 5.500 i forhold til 2014 - fordelt på 75 lokalforeninger, 10 landsforeninger og 1 forbund og er således stadig det 3. største idrætsforbund i Danmark. DIF er det største med ca. 1,9 mio. aktive, men også med et fald på knap 5.000 og DGI med ca. 1,5 mio. aktive, og også et fald på næsten 7.000. FSKBH har repræsentanter i et par af forbundets politiske organer. Jeanette Thornberg er fortsat medlem af Styrelsen efter genvalg ved forbundets repræsentantskabsmøde i november 2015, hvor Michael Kofoed også blev genvalgt til Idrætog Motionsudvalget (ændret navn fra gruppe til udvalg). Desværre blev Preben Løvholm Christensen ikke genvalgt til dette udvalg. Strategi 2018 blev godkendt på forbundets repræsentantskabsmøde. En strategi som var gennemarbejdet i længere tid og et produkt af samarbejdet mellem forbundets politikere, personale og landets firmaidrætsforeninger. En strategi som sætter fokus på Foreninger i bevægelse, Erhvervsskoler i form til fremtiden, Events med puls og fællesskab og Sundere danskere. FSKBH er blevet udpeget til at være rollemodelsforening inden for fodbold og Erhvervsskoler. Det medfører blandt andet at andre foreninger kan tage kontakt til os og få gode råd om, blive inspireret til eller erfaringsudveksling foreninger imellem. Dansk Firmaidrætsforbunds medlemsregistrering I januar 2015 skulle FSKBH igen bruge den nye fælles medlemsregistrering. Det gav også denne gang anledning til lidt udfordringer, fordi en del af vore klubber også er medlem af DGI eller et af DIFs specialforbund, hvortil deres medlemstal skulle indberette via portalen www.medlemstal.dk. til det Centrale Forenings Register. Nogle klubber undrede sig over, at indberetningen af medlemstal til FSKBH ikke skulle ske via portalen medlemstal. Imidlertid har Dansk Firmaidrætsforbund besluttet, at kun de ca. 90 foreninger heriblandt FSKBH kan indberette medlemstal via portalen. Derfor skal FSKBHs klubber fortsat indberette direkte til vores kontor, der varetager den samlede indberetning af FSKBHs samlede medlemstal til forbundet.

Medlemsstatistik Selv om vore klubber bliver rykket for den årlige medlemsindberetning, er for mange desværre ikke gode til at få klaret opgaven. Og det selv om manglende eller for sen indberetning koster klubben et gebyr på 400 kr. Husk, at det årlige medlemstal danner grundlaget for det tilskud, som vi får udloddet fra Dansk Firmaidrætsforbund. Klubindberetningerne pr. 1. januar 2016 viste et samlet aktivitetsmedlemstal på 70.718 fordelt på ca. 370 medlemsklubber, hvilket betyder, at vi i 2015 har haft en nedgang på godt 3.000 aktivitetsmedlemmer og en nedgang på10 klubber. Erhvervsskolerne står desværre alene for en medlemstilbagegang på ca. 2.300 til ca. 5.000 medlemmer sidste år. Ekstra ærgerligt er det, da erhvervsskolerne er et af forbundets satsningsområder i Strategi 2018. FSKBHs medlemsmæssige udvikling i de sidste 10 år fremgår af tabellen Medlemstal 2006-2016, hvor tallene for perioden 2005-2009 består af summen af FKBUs og KFIUs indberettede medlemstal for disse år.

Økonomi Driftsregnskab: Det samlede regnskab udviser et underskud på 239.648,42 kr. Budgetteret underskud 290.953,00 kr. Det vil sige en samlet afvigelse på ca. 51.300 kr. til den bedre side. Negative tal (-) er indtægter Budget Regnskab Afvigelse Idrætsafdelinger samlet set overskud -62.354-128.396,98-66.042,98 Kontor 142.200 125.007,17-17.192,83 Administration og bestyrelse 213.607 288.559,30 74.952,30 Renter og udbytte -2.500-45.521,07-43.021,07 Resultat i alt 290.953 239.648,42-51.304,58 Afdelingernes bidrag til administration er i regnskabet indarbejdet med -66.393-64.680,16 Administration og bestyrelse - afvigelse 74.952,30 kr. Enkeltstående aktiviteter (Messe i Forum) giver overskud ca. 13.800 kr. Grundkontingent giver 14.951 kr. mindre end budgetteret Kvartalstilskud fra DFIF giver ca. 87.000 kr. mindre end budget Bevilgede tilskud til Billard (tavler) og Tennis (vandingsanlæg) viser en udgift på 96.800 kr. uden for budget. Udviklingen i medlemskontingent og kvartalsudlodning fra DFIF har fra 2010 til 2015 medført et fald i indtægterne på samlet set 494.000 kr. Da tallene for LTFI er medregnet i FSKBHs regnskabstal for 2014 og 2015 er tabet reelt større, da LTFI indtil 2013 modtog tilskud parallelt med FSKBH.

Faldet i kvartalstilskud for perioden udgør samlet ca. 30% svarende til 320.000 kr. Kontingentindtægter er i perioden faldet med 43% svarende til 174.000 kr. Disse fald i indtægterne har bevirket, at regnskabets hovedpost Administration og bestyrelse, der er foreningens fællesudgifter, i samme periode er gået fra at udvise et overskud til at udgøre et stigende underskud. 350 1.000 kr. Regnskab og budget - adm. og bestyrelse (negative tal er indtægter) 300 250 289 200 150 100 50 69 113 114 0-50 -100 2013 2014-39 2015-103 -150 Budget i alt Regnskab i alt Idrætsafdelinger under ét - resulterer i 2015 et overskud på ca. 128.400 kr. mod et budgetteret overskud på ca. 62.300 kr. Modsat fællesudgifterne går udvalgenes samlede resultat fra et underskud frem til 2013 til i 2014 og 2015 at give et overskud. 150 100 50 Budget og regnskab idrætsafd. samlet (netagive tal er indtægter) 123 68 0-50 2013 2014 2015-50 -62-100 -150-200 -165-128 Budget i alt Regnskab i alt

Udvalgenes regnskabsresultat 2013-2015 samt budget 2016: Idrætsafdelinger: R 2013 R 2014 R 2015 B 2016 Aerobic 1.883 0 Atletik -6.318-2.835-5.679-730 Gokart -1.295-3 0-90 Badminton 711-5.909-936 -75 Bike & Run -11.953-6.048-3.950 Billard 113.822-62.108-31.473-535 Bordtennis -5.527-627 -3.362-4.535 Bowling 45.752-13.917-11.475-8.827 Dart 928-717 -1.477 0 Fodbold (7-mands) -31.795-35.657-49.183-6.625 Fodbold Nord -27.983-11.848-6.799 Håndbold (vinter) -8.734 23.609-5.966-124 Senioridræt 1.400-785 -497 0 Lystfiskeri 469-1.752-954 -574 Motionsløb -1.050 0 Petanque 6.410-636 -6.346-95 Skydning 9.381 10.472 8.309 6.980 Squash 0 0 0 0 Svømning -2.701-2.552-4.737-262 Tennis 694 1.063 7.503-29 Erhvervsskoler -30.516-17.612-13.300 Adventure -3.048 0 0 Firmaidreæt Open 13.385 I alt idrætsudvalg 123.197-165.021-128.396-39.570 Under hovedposten "Idrætsafdelinger" er enkeltstående aktiviteter som Bike & Run m.fl. optaget. I 2015 har FSKBH afviklet Firmaidræt Open, hvilket var skønnet at give en indtægt til foreningen. I stedet har afviklingen medført en nettoudgift på 13.385 kr. Renter og udbytter indtægt 45.521 kr. (Budget 2.500 kr.) Status: Aktiver: 31/12-2015 31/12-2014 Likvide beholdninger 1.183.639,95 1.341.906,87 Værdipapirer 3.604.296,41 3.680.970,00 Varelagre 12.159,33 19.656,39 Tilgodehavender 294.502,52 342.750,25 Aktiver i alt 5.094.598,21 5.385.283,51 Passiver: Kortfristet gæld 700.783,87 668.897,16 Egenkapital 4.393.814,34 4.716.386,35 Passiver i alt 5.094.598,21 5.385.283,51

Bike & Run Stafetten Bike & Run Stafetten blev første gang afviklet i 2010. Efter en forsigtig start er den vokset og omfattede i 2015, 15 arrangementer rundt om i hele landet. Et hold i Bike & Run består af tre løbere og to cyklister, hvor løberne løber hver 5 km., og cyklisterne cykler hver 13,6 km. På denne måde gennemfører holdet til sammen maratondistancen på 42,195 km. FSKBH var den 15. juni 2015 vært for en af forbundets Bike & Run Stafetter med 142 deltagende hold. Målområdet var i 2015 flyttet fra Valbyhallen til Rødovrehallen, Rødovre Parkvej 425, Rødovre. Cykelruten var en rundstrækning med start fra fodboldbanen ved Rødovrehallen gennem Hvissinge, Fabriksparken, Herstedøster, Ejby og retur til målområdet i Rødovre. Løberuten foregik hovedsagligt på stier langs Vestvolden, I 2016 er vi selvfølgelig igen vært for en Bike & Run Stafet. Årets arrangement holdes mandag den 13. juni 2016, og arrangementet afholdes stadig i Rødovre, men er flyttet med start- og målområde på gruspladsen ved Rødovre Parkvej 501, Rødovre. Løberuten er ændret til at være en 2 x 2,5 km. rute, som fortrinsvis løbes på voldstien og voldgaden langs Vestvolden. Cykelruten er en ud- og hjemrute som gennemføres på voldgaden ud til Avedøresletten og retur. Rødovre kommune agerer som en meget aktiv samarbejdspartner på projektet. Vort mål i år er deltagelse af mindst 150 hold og mange flere er selvfølgelig velkomne. Prisen for at deltage er 545 kr. pr. hold. Ved samlet tilmelding af 5 hold ydes der rabat. Vi har i år mistet en hovedsponsor, så det nu er Danske Bank, der alene er sponsor på arrangementet. Forberedelse og planlægning af Bike & Run Stafetten er tidskrævende for både administrationen og de frivillige ledere, ligesom vi på selve løbsdagen har brug for mange frivillige hjælpere til at løse de opgaver, der er forbundet med selve afviklingen af stafetløbet. Selvfølgelig synes vi, at Bike & Run Stafetten er et rigtig godt tilbud til arbejdspladserne, da den giver gode muligheder for, at vore firmaers medarbejdere og deres familier kan kombinere idrætsaktiviteter og socialt samvær.

Erhvervsskoleaktiviteter Forbundets satsning på sundhed på erhvervsskolerne har stor politisk bevågenhed, da formålet bl.a. er at forbedre medarbejdere og elevers motivation til at få en sundere hverdag, hvilket også giver gevinster i forhold til erhvervsskolernes daglige undervisning. Efter sommerferien 2015 trådte en erhvervsskolereform i kraft, der påbyder, at eleverne skal have mindst 45 minutters motion om dagen. Dansk Firmaidrætsforbund har netop også Erhvervsskoler med i Strategi 2018, hvor det er vigtigt, at vi får kortlagt elevernes interesser og ønsker til idrætsaktiviteter og dermed give de bedste tilbud til dem. For FSKBH er det oplagt at indgå aktivt i erhvervsskolesatsningen og bruge ressourcer hertil, da mange erhvervsskoler ligger i det storkøbenhavnske område. Desværre har det ikke i 2015 været muligt, idet meget af vores tid er gået med at arrangere Firmaidræt Open, og derudover har vi ikke været klædt godt nok på til at finde den rigtige indgangsvinkel til at komme i kontakt med skolerne. Indefodbold: I foråret 2015 arrangerede vi indefodboldstævne for erhvervsskoler i hovedstadsområdet med 30 drengehold og 4 pigehold i Valbyhallen. Udefodbold: I september 2015 var vi arrangør af Erhvervsskolecup i udefodbold for 7-mandshold på 9 baner i Valby Idrætspark med 42 deltagende hold. Motionskampagner To gange årligt over en 3-ugers periode i henholdsvis marts og september gennemfører Dansk Firmaidrætsbund motionskampagnen: Tæl skridt, hvor det gælder om at tilbagelægge 10.000 skridt om dagen. Det er let og alle kan være med. Evalueringen har vist, at mange arbejdspladser bakker op om Tæl skridt-kampagnen i 2015 var der ca. 35.000 deltagere - fordi den har fokus på væsentlige trivselsforhold på arbejdspladsen nemlig sammenhold omkring sundhed og motion. FSKBH støtter 100 % disse motionskampagner, og vi tror også, at de medvirker til at give de lokale firmaidrætsforeninger bedre markedsføring. Som noget nyt indførte Dansk Firmaidrætsforbund fra 2015 en motionsdag for de voksne Arbejdspladsernes Motionsdag som vi kender det fra Skolernes Motionsdag og som afholdes fredagen før efterårsferien. Man kunne tilmelde sig gratis på internettet og få et idékatalog med aktiviteter såsom trappefræs, cirkeltræning, Walk and Talk, orienteringsløb og gamle lege. Idéer til aktiviteter som kunne lægges i en pause eller gennemføres på én til to timer. Det blev en kæmpe succes med 120 deltagende arbejdspladser. På sigt er håbet, at der bliver lige så stor tilslutning som til Skolernes Motionsdag, hvor næsten alle skoler i Danmark er med.

Firmaidræt Open Firmaidræt Open-arrangementer som startede tilbage i 2013 - bliver afviklet forskellige steder i Danmark to gange årligt i september og marts. FSKBHs klubber har altid været flot repræsenteret i flere af aktiviteterne samt aftenfesten. I efteråret 2015 var Firmaidræt StorKøbenhavn vært for Firmaidræt Open, der blev afviklet i weekenden 11.-13. september 2015. Vi havde lavet aftale med Rødovre Kommune om, at stævnecentrum blev placeret i området Rødovrehallen/Espelunden. Vi udbød 13 forskellige aktiviteter i et tæt samarbejde med Rødovre kommune. Der var desværre ikke nok tilmeldinger til bridge, dart, MTB, skydning og tennis, men i de 8 aktiviteter der blev afholdt, deltog mere end 1.100 aktivitetshoveder. Landsdel Øst og Region Hovedstaden Strukturen er fastsat i Dansk Firmaidrætsforbunds vedtægter. Der er ikke tillagt beslutningskompetencer til de to organer, idet formålet med de to organer først og fremmest at give medlemsforeningerne mulighed for sparring, gensidig inspiration og erfaringsudveksling. Landsdel Øst holder normalt to årlige møder, hvor hver forening har mulighed for at deltage med maks. fem personer. I Region Hovedstaden holdes møde efter behov for tiden et om året hvor de tilknyttede firmaidrætsforeninger har en fast repræsentant samt mulighed for at møde med yderligere en person til møderne. FSKBHs faste repræsentant i Region Hovedstaden er Gitte Nielsen. Fra forbundets side er Sannie Kalkerup tilknyttet Landsdel Øst og Region Hovedstaden som foreningskonsulent. Hendes opgave er bl.a. at vejlede og hjælpe med udvikling, organisationsopgaver, uddannelse og forholdet til offentlige myndigheder og samarbejdspartnere. European Company Sports Game European Company Sport Games (ECSG) afvikles hvert år skiftevis med vinterfestival i lige år og sommerfestival i ulige år. I 2015 deltog ca. 220 danskere ved ECSG-sommerfestival i Riccione i Italien. Desværre en halvering i forhold til tidligere, men de som var med havde nogle dejlige og varme dage med masser af firmaidræt: Bowling, petanque, skak, fodbold, løb og atletik. Det blev til en samlet 16. plads ud af 25 deltagende lande med en medaljetotal på 6, som fordelte sig således: 1 guld i 5 km distancen i atletik, 3 sølv i henholdsvis 800 m distancen i atletik, dart og løb, og 2 bronze i dart og skak.

Frivillig fredag EU-kommissionen gjorde 2011 til Det Europæiske Frivilligheds år med fokus på at skabe et miljø som fremmer frivilligheden, at styrke frivillige organisationer og forbedre kvaliteten af frivilligheden, at belønne og anerkende frivillige aktiviteter og at synliggøre værdien og vigtigheden af frivilligheden. I Danmark blev det besluttet at fokus på frivillighed også skulle fortsætte efter 2011, således at der skulle være en fast national frivillighedsdag, som er den sidste fredag i september. Det er nu blevet en fast tradition, at FSKBH naturligvis afholder et arrangement for alle vore frivillige hjælpere gennem året, som tak for deres store hjælp i bestyrelse, i udvalg eller ved vore events. Igen i år havde vi aktiviteter et par timer med efterfølgende middag og hyggeligt samvær på tværs af alle udvalg. Mærkedage Carl Bidstrup fra klub ON (det tidligere LTFI) skytteafdeling afholdt 40 års jubilæum den 9/9-15, hvor FSKBH var repræsenteret med en kurv med lækkerier. FSKBH s billardafdeling afholdt 75 års jubilæum den 14/11-15, hvor der var indbudt til stævne med efterfølgende middag. www.fskbh.dk Overskriften er selvfølgelig adressen på Firmaidræt StorKøbenhavns hjemmeside. Hjemmesiden har været i luften fra foreningens første dag i 2010, og siden etableringen har vores webmaster til stadighed arbejdet på at gøre den bedre og mere brugervenlig. Sammen med det ugentlige nyhedsbrev (se næste afsnit) udgør hjemmesiden FSKBHs primære kommunikationskanal til klubberne og deres medlemmer. Samtidig skal hjemmesiden virke som god PR for firmaidrætten og dermed være med til at skabe interesse for firmaidrætten og med til at skaffe os nye medlemmer. I marts 2012 kom FSKBH også på Facebook, og i marts 2013 var der 36 synes godt om. I marts 2014 var der 77 synes godt om, og i marts 2015 var der 143 synes godt om.

Nyhedsbrev den ugentlige medlemsinformation Hver torsdag får vore medlemsklubber og andre interesserede det ugentlige Nyhedsbrev tilsendt pr. e-mail. I Nyhedsbrevet informerer vi i kort form om stort og småt inden for firmaidrætten. Nyhedsbrevet er først og fremmest tænkt som en appetitvækker med relevante links til indbydelser, resultater, stillinger mv., hvilket giver os mulighed for På en side måske to - at give læserne et hurtigt overblik over alle aktuelle emner, Enkel og alligevel fyldig information, der kun fylder få kilobytes (KB), Hurtig videreformidling for vore klubber til deres kontaktpersoner eller alle medlemmer. Optagelse på modtagerliste af Nyhedsbrevet, således at alle interesserede kan blive orienteret om Firmaidræt StorKøbenhavns aktiviteter. FSKBHs kontor og administration Siden etableringen af FSKBH i 2010 har vores administration haft hjemsted i KFIU- Hallen, hvor vi har lejet kontorlokaler af foreningen KFIU, der ejer anlægget. Til servicering af vore medlemsklubber og idrætsafdelinger har FSKBH ansat tre medarbejdere i administrationen. Henrik Lindby er forretningsfører og dermed daglig leder af administrationen, ligesom han varetager økonomiopgaverne. Flemming Johnsen har som primære arbejdsopgaver IT herunder webmaster samt administrative opgaver vedrørende KFIUs idrætsanlæg. Poul Munk har valgt at gå på pension i starten af 2016, og er blevet afløst af Mette Jul, som er faldet godt til og kommet godt i gang med sine opgaver. Mette arbejder som intern konsulent (deltidsstilling), hvor hun varetager en række administrative opgaver bl.a. større arrangementer samt idræts- og udviklingsopgaver. KFIUs idrætsanlæg i Valby Foreningen KFIUs idrætsanlæg i Valby omfatter tre udendørs tennisbaner og en hal med fire badmintonbaner med tilhørende omklædningsfaciliteter. Foreningen KFIU har ansat en deltids medarbejder, der står for løsningen af alle praktiske opgaver på anlægget. FSKBHs administration løser ifølge en aftale med KFIU de administrative opgaver, der er forbundet med idrætsanlæggets daglige drift. Et samarbejde, der fungerer godt, og som er til gavn og glæde for alle anlæggets brugere. Både medlemsklubber, enkeltmedlemmer og andre, der er interesseret i at leje badminton- eller tennisbaner på idrætsanlægget i Valby, er meget velkomne til at kontakte FSKBHs kontor for at få nærmere oplysninger om mulighederne.

Københavns Kommunes idrætsfaciliteter Gebyr for brug af Københavns Kommunes idrætsfaciliteter Som hovedregel skal kommunalt ejede idrætsfaciliteter stilles gratis til rådighed for foreninger, der er godkendt efter Folkeoplysningsloven. Dog har en kommune mulighed for at opkræve gebyr for brug af kommunalt ejede idrætsfaciliteter, hvis den yder supplerende tilskud til de driftsudgifter, som foreninger har ved brug af egne eller lejede lokaler. Kommunen fastsætter selv gebyrets størrelse og hvilke faciliteter, der skal betales for. Gebyret kan gradueres, så børn og unge (jf. Folkeoplysningsloven er det personer under 25 år) bliver sikret bedre vilkår end voksne. I øjeblikket opkræver ca. 40 % af landets kommuner gebyr for brug af deres idrætsfaciliteter. Ingen kommuner i det storkøbenhavnske område opkræver gebyr, hvorimod landets øvrige større byer (Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg) alle opkræver gebyr. Københavns Borgerrepræsentation besluttede som en del af budget 2016, der blev vedtaget den 1. oktober 2015, at indføre gebyr for voksnes brug af kommunens idrætsfaciliteter. Fastsættelse af gebyrreglerne blev delegeret til Folkeoplysningsudvalget. Folkeoplysningsudvalget vedtog på mødet den 15. december 2015 en gebyrmodel baseret på følgende principper: 1. Brugerbetaling på idrætsfaciliteter for voksne foreningsmedlemmer, der er baseret på individuelle foreningsmedlemmer på 25 år og derover 2. Foreningernes gebyrbetaling for 2016 blev fastsat til 50 kr. pr. foreningsmedlem på eller over 25 år, der benytter faciliteter stillet til rådighed for foreningen af Københavns Kommune 3. Forbundenes gebyrbetaling for 2016 blev fastsat til 50 kr. pr. forbundsmedlem på eller over 25 år, der deltager i turnerings-/kampafvikling i faciliteter stillet til rådighed for forbundet af Københavns Kommune 4. Ordningen træder i kraft med virkning fra den 1. juli 2016 5. Referencegruppen inddrages i implementeringen af modellen for brugerbetaling Størstedelen af FSKBHs og dermed også vore klubbers medlemmer er over 25 år, hvorfor beslutningen ville medføre øgede omkostninger for de aktiviteter, der bruger Københavns Kommunes idrætsfaciliteter. Gebyrerne er således ikke noget, som er populært hos os, men på den anden side er vi også nødt til at anerkende kommunens ret til at opkræve gebyr for brug af kommunens idrætsfaciliteter og herunder at fritage de under 25-årige for at betale gebyr.

Det skulle blive meget værre, idet Folkeoplysningsudvalget på mødet den 23. februar 2016 vedtog at ændre den tidligere vedtagne gebyrmodel, således at den nu er baseret på følgende principper: 1. Foreningerne skal på baggrund af foreningernes medlemssammensætning kategoriseres som enten børne- og ungdomsforening eller voksenforening 2. Foreninger, hvor 60 % af de aktive medlemmer er 25 år eller ældre, kategoriseres som voksenforeninger 3. Foreninger, der er kategoriseret som voksenforeninger, betaler gebyr for deres aktive medlemmer, der er 25 år eller ældre 4. Der betales 75 kr. pr. medlem, der deltager i aktiviteter, hvor faciliteterne er stillet til rådighed for den enkelte forening af Københavns Kommune (træningstider) 5. Der betales 75 kr. pr. medlem der deltager i aktiviteter, hvor faciliteterne er stillet til rådighed for det enkelte forbund af Københavns Kommune (stævne- /turneringstider) 6. Forvaltningen skal administrere ordningen, så gebyrer i videst muligt omfang opkræves fuldt og helt gennem foreningerne Den nu vedtagne gebyrmodel gør helt klart forskel på foreningsmedlemmer, der er i samme alderskategori. Efter FSKBHs opfattelse er det tvivlsomt, hvorvidt Folkeoplysningsloven giver kommunen ret til at fastsætte en bestemt procentgrænse for medlemmernes aldersfordeling som kriterium for, om en forening skal betale fuldt gebyr eller slet ikke betale gebyr for voksnes brug af kommunens idrætsfaciliteter. Forskelsbehandling, der sikrer børn og unge bedre vilkår end voksne, er lovlig, men vi tvivler på, at forskelsbehandling af voksne, der dyrker de samme aktiviteter, er lovlig! Sammen med Dansk Firmaidrætsforbund og flere andre foreninger, der er utilfredse med den senest vedtagne gebyrmodel, er vi i gang med at undersøge handlemuligheder.

Afslutning Ligesom sidste år har vi placeret afsnittet med beretninger fra vore idrætsafdelinger som et appendiks til beretningen, så læs endelig videre. I år skal lyde en meget stor og varm tak til Rødovre Kommune for deres velvilje og engagement til både Bike & Run Stafetten i juni samt Firmaidræt Open i september, der begge blev afholdt i og ved Rødovrehallen. Arrangementer som krævede et stort samarbejde mellem FSKBH og Rødovre Kommune, og som fungerede fortrinligt takket være Rødovre Kommunes positive indsats. Sidst - men absolut ikke mindst skal der lyde en kæmpe tak til alle jer, som i det forløbne år har ydet en frivillig arbejdsindsats til gavn og glæde for Firmaidræt StorKøbenhavn. Uanset om jeres indsats er ydet som leder i en af vore klubber, udvalgsmedlem i en vore idrætsaktiviteter eller som hjælper ved vore arrangementer, er den af uvurderlig betydning for FSKBHs fortsatte eksistens. Det er ikke mindst jeres fortjeneste, at Firmaidræt StorKøbenhavn er og fortsat vil være en spændende idrætsforening. Valby, den 27. marts 2016 Jeanette Thornberg Formand

Idrætsafdelingerne Som nævnt i punktet afslutning, er der selvfølgelig også i den skriftlige beretning en kort orientering fra vore afdelinger om deres idrætsaktiviteter i det forløbne år, idet idræt er og bliver vores kerneaktivitet. Atletik og motion I året 2015 har aktiviteterne fortsat som hidtil. Det er gået rimeligt godt, da vi stadig får stor hjælp fra Arne, der med hård hånd styrer resultatlisterne og statistikerne, hvilket han skal have stor tak for. Aktiviteterne i afdelingen er de 13 motionsløb med et stort set uændret antal deltagere. Det blev til 389 mænd og 158 kvinder i alt 547 deltagere. Dette skal ses i lyset af, at deltagergebyret er blevet forhøjet. Løbene vil fortsat blive afholdt og løbsdage for 2016 kan ses på hjemmesiden. I holdkonkurrencen blev NOVO bedste klub og vandt alle rækkerne. Det betyder også, at de har vundet 3 af de 4 pokaler til ejendom. 4x4 km firmastafet havde 15 tilmeldte hold og gav følgende resultat: Åben række Mix-række 1. DONG ENERGI 2 1:02:41 1. NOVO 1 1:16:02 2. DONG ENERGI 3 1:05:20 2. NOVO 2 1:16:09 3. FMT-KAMA 1:06:14 3. HI 1:27:43 HI vinder rækken ifølge reglerne Kvinder 1. TOPDANMARK 1 1:30:58 Badminton Badmintonafdelingen har til formål at samle Københavns firmaklubbers badmintonspillere til idrætsligt samvær til gavn og glæde for udøverne og deres virksomheder blandt andet via en holdturnering, hvor der spilles på mange niveauer. Denne holdturnering starter i september og slutter i april. Den er for seniorer og veteraner (35+år) og spilles i flere kategorier hver med flere rækker, så der er god mulighed for at komme i kamp med jævnbyrdige modstandere. Kampene spilles i henholdsvis KFIU-hallen og de forskellige spillesteder som firmaerne stiller til rådighed.

I år 2015/2016 er der i denne holdturnering 121 hold i 15 rækker. Derudover har vi sædvane tro afholdt to stævner, i januar et minihold-stævne og i november FSKBH mesterskaberne. Billard Intet fra afdelingen! Bordtennis I den forgangne sæson er det endelig igen lykkedes os at få gennemført begge vores to stævner henholdsvis Åbningsstævnet og Julestævnet. Der var deltagere nok til en gennemførelse, men bestyrelsen ser gerne, at langt flere af vore medlemmer støtter op om stævneaktiviteten i bordtennis. Holdturneringen samt den sideløbende Pokalturnering kører p.t. som det skal. Bowling I forhold til sidste år der en lille nedgang i deltagende hold, mens pokalturneringen er status quo. Tilslutningen til vores stævner har stort set holdt samme niveau som sidste år. Der var dog en lille fremgang ved mesterskabs- og oldboys/girls-stævnet. Noget taler for, at vi går tilbage til at afvikle mesterskabsstævnet over to weekender. Der har ikke været så stor interesse for vores søndagstræf i Gladsaxe. Vi er en lille men trofast skare, så vi har været nødt til at reducere antallet af baner. Dart Desværre en afdeling som ikke har det godt, idet der mangler spillere, som kan holde turneringen i gang. Vi håber på et bedre 2016! Fodbold Fodboldafdelingens beretning 2015 kan som altid læses i årsberetningen ifm. afdelingsmødet i november, så herunder et kort samsurium: 2015 blev set med antal hold ift. 2014 status quo, men det kan stadig aflæses at løbende turneringer ikke har samme tilslutning som enkeltdags-events, da både Jule Five-a-side stævnet i november og Julestævnet (indendørs) i december, begge holder niveau, sågar øges antallet af hold til Julestævnet for sjette gang! Derudover lykkedes det endelig, at Julestævnet nu også fik håndbold med på plakaten, så nu kan vi alle håbe på at de også får vokseværk.

Ved Firmaidræt Open i marts i Nykøbing Mors, blev det til to titler i hhv. Veteran (HI) og Mix (IBBH), mens det i september - hvor vi selv var arrangør - blev til sejre i Mix (Danske Bank) og Oldboys (Thomas Cook Airlines). Evighedslisten over vundne titler under Firmaidræt StorKøbenhavn, så således ud ved indgangen til 2016: Klub I alt Inde Ude FA Sport Cup Danske Bank 16 12 4 Laybourn Sport 9 6 2 1 IBBH 8 3 5 LIF 6 4 2 SAS 6 6 Sportsturf 6 3 3 Novo Nordisk 4 1 3 Brandvæsenet 3 2 1 Cosa Nostra 3 2 1 EY / Ernst & Young 3 1 2 Nordea 3 1 2 AC Frederiksberg 2 1 1 Atea Sport 2 2 Codan 2 1 1 Energinet 2 2 HI 2 2 IKF 2 2 Irma Sport 2 2 Thomas Cook Airlines 2 2 Viasat Sport / TV 3 Sport 2 2 111 1 1 Benny Johansen & Sønner 1 1 Blom Transport 1 1 BPS Kickers 1 1 FC Keolis City 1 1 MIF 1 1 Radiometer 1 1 RKS 1 1 Rollex 1 1 Søværnets IF 1 1 Telefonen 1 1 TRYG 1 1 Total 97 37 43 17

Gokart Gokartafdelingen gennemførte i 2015 4 løbsserier: Holdkørsel med Le Mans set-up, serie A Holdkørsel med Le Mans set-up, serie B Individuel Vinterserien (indendørs) Der var fuldt hus til vinterserien, få til individuel og en rimelig tilslutning til holdkørslen som blev afholdt på forskellige baner i Sverige og Danmark. Vi har over de sidste mange år haft en vigende tilgang af hold og kørere. I gokart kan vi godt mærke at der er mindre tilskud til medarbejderne, hvilket også afspejler sig i den samlede gokartdeltagelse. I gokartudvalget er vi også opmærksom på, at der i miljøet findes konkurrence til FSKBH-gokart. Firmaer som kører deres egen turneringer, samt at der findes en del private ligaer som har et lidt andet set-up end vores - der har fokus mod det meget sportslige og udviklingsmæssige. Men det er nu en gang den måde vi gør det på. Fordel eller bagdel? Det er i hvert fald svært for nye at etablere sig i feltet. Det får os ikke til at give op eller træde på bremsen. Med bagrund i den udvikling der har været de sidste par år har vi iværksat nogle markedsføringsmæssige initiativer som blev skudt i gang ved vores årlige julemøde. Vi inviterer nye personer, hold, klubber, naboer, venner, familie til gokart, netværk etc. hvor vi vil give dem en sjov oplevelse, undervise, dele erfaringer ud og sørge for at de hele tiden har følge af erfarne som kan hjælpe dem til at gøre det rigtige og udvikle sig i takt med, at det stadig er sjovt. Vi laver samtidig en lille ny rookie-serie, hvor nye kørere kan matche hinanden. Frem mod vinterserien - indendørs sæsonen gentager vi successen... forhåbentlig. I skrivende stund er der overbooket til holdkørslen i år og vi har flere tilmeldinger til individuel end i 2015, Vi glæder os til at fortælle om resultatet og erfaringerne med vores markedsføringsmæssige initiativer og ikke mindst vores nye samarbejde med Dansk Automobil Sports Union (DASU) som vi laver et officielt DM i indendørs gokart med. Vi ser frem mod 2016, hvor vi naturligvis kører med speederen i bund.

Håndbold Turneringen 2015/2016 i håndbold afdelingen er afviklet med 2 divisioner i Mix rækken, som generelt er forløbet planmæssigt og godt. I alt 63 kampe planlagt, med 6 i slutspillet. I skrivende stund er turneringen ikke afsluttet, hvorfor vinder ikke kan medtages. Som noget nyt afholdt vi et lille julestævne i Rødovre hallen, i forbindelse med Fodboldafdelingens julestævne. Trods få tilmeldte, blevet det et hyggeligt stævne, som vi vil forsøge os med næste sæson også. Vores faste nytårsstævne - 1. søndag i januar - blev igen afviklet med succes, med deltagelse af hold fra indeværende sæson, men også nye hold var med i år. Petanque Tilslutning til holdturneringen i år var i alt 26 hold fra 15 klubber fordelt med 16 3- mandshold og 10 hold i 6-mandsrækken, hvilket alt i alt er en lille tilgang i forhold til de foregående 3 år. Vanen tro har vi udover selve holdturneringen afholdt Fastelavnsstævne, Triple- og double-mesterskab. Mange fra FSKBH Petanque deltog ved Firmaidræt Open i Rødovre, og det var en fantastisk weekend med mange gode og tætte kampe. På årsmødet i oktober stoppede Flemming Krogh som formand efter to år på posten. Der blev ikke valgt nogen ny formand på årsmødet. På et ekstraordinært årsmøde i november blev Jes Pedersen fra Nordea valgt som ny formand. Seniorsport Vi holder stadig senioridræt - i håbet om, at det en dag går op for foreningerne, at senioridræt findes, og tilbyder deres pensionister at deltage. Vi har stadig gang i badminton, billard, stavgang og svømning. Skydning Medlems foreninger FSKBH skytte afdeling består i dag af 15 foreninger. Vi har desværre måtte sige farvel til Lyngby skytterne, Otto Nielsen, Novo samt Told og Skat. Disse foreninger mener, det er for dyrt at være med når de både skal betale kontingent til skytteafdelingen og hovedforeningen. Ligeledes mener de, det er for dyrt at deltage i vore aktiviteter. Dette kan imidlertid ikke være anderledes, hvis økonomien skal hænge sammen. Ud af de 15 foreninger deltager kun 8 foreninger i vore aktiviteter. De foreninger der ikke deltager, har vi i udvalget prøvet at få kontakt med, idet vi bl.a. har tilbudt dem foreningsbesøg i deres træningstid. Det er ellers nemt at deltage i vore turneringer, idet der kan skydes på hjemmebane, hvorefter resultaterne indsendes til udvalget.

Sommersæsonen 2015 Der var rimelig god aktivitet til vore stævner i sommersæsonen 2015. FSKBH 200m. turneringen havde 11 deltagere, hvilket er 3 flere end sæsonen 2014. Vinder blev BW-I. Til mesterskaberne på 25m. pistol deltog 12 skytter. Vinder blev RI98. Der var 8 riffelskytter som deltog til mesterskabet på 50m. Vinder blev BW-I. Til 200m. mesterskabet deltog 7 riffelskytter. Vinder blev BW-I. Til mesterskaberne var der lidt færre deltagere end sæsonen 2014. Nyhedens interesse i disciplinen kombiriffel har lagt sig. Til mesterskaberne deltog kun 4 skytter. Kombiturneringen havde også langt færre deltagere end sidste sæson. Vi måtte aflyse skyttedelen til Firmaidræt Open i København, hvor skytter fra hele landet kunne deltage, grundet for få tilmeldte. Der er kørt nogle instruktionsrunder på pistol, hvor Bjørn Christensen var instruktør. Kun 10 skytter indløste træningskortet i 2015. Det skal dog siges at flere af vore foreninger er direkte medlem af skydebaneforeningen med egen træningstid. Vintersæsonen 2015-16 Til Efterårsstævnet deltog 28 skytter. Dette er en lille fremgang fra sidste sæson. På riffel vandt Tryg/Nordea og på pistol vandt RI98. FSKBH 2015 turnering havde et deltagerantal på 37 skytter. Dette faldt fra 70 skytter skyldes, at skytterne fra Lyngby har meldt sig ud. Turneringen er endnu ikke afsluttet. Endvidere har vi heller ikke afholdt FSKBH 15m. mesterskab. Fremtiden Vi står over for en økonomisk udfordring, idet vores hovedbestyrelse ikke længere vil dække vores underskud, og banelejen i DGI-Byen/Kalvebod er steget. Dette betyder, at kontingentet/indskud til vore aktiviteter/træningskortet til Kalvebod stiger. Vi skal her på årsmødet bl.a. under punkt 6 beslutte, om vi skal afgive ejerskabet af Krudthuset på Kalvebod. Endvidere skal alle over 25 år, som benytter Københavns Kommunes skydebaner betale 75 kr. Dette gælder dog kun for trænende skytter og ikke konkurrencer, da der her betales baneleje. Vi er allerede nu i gang med sommersæsonen på Kalvebod 2016. Der er bestilt baner til træning fra efter påske til sidst i august. For at træne på de baner FSKBH har bestilt skal der indløses et træningskort. Udvalget vil også fremover arbejde på større aktivitet til vore arrangementer. Det er især de foreninger der ikke deltager, vi vil have med. Sportsfiskeri Intet fra afdelingen! Svømning Svømmeafdelingen holder nogenlunde antallet af medlemmer. Medlemmerne nyder både træningen, men også det sociale samvær, der er på de respektive dage. De forskellige foreninger deltager i de arrangementer, der bliver lavet.

I den nye sæson 2015/2016 valgte vandgymnastikinstruktøren desværre at melde fra ret sent i forløbet. Det er ikke lykkedes at finde en fast instruktør til indeværende sæson, men det er nu lykkedes. Den nye instruktør starter dog først i den kommende sæson 2016/2017. Svømmeafdelingen vil i den kommende sæson forsøge at lave en hvervekampagne i håbet om at få lidt flere svømmere. Svømmeafdelingen kan godt blive bekymret for, hvordan foreningerne/ enkeltmedlemmerne (som svømmer) vil reagere på de kommende gebyrstigninger for benyttelse af svømmehallerne. Tennis Aktivitetsfremgang er der desværre langt fra tale om for tennis vedkommende. Svigtende deltagertal og tilhørende stærkt faldende indtægter er desværre konstateret, og der er ikke udsigt til en bedring, men kun yderligere fald. Dertil kommer at der kun er én i bestyrelsen! Hvis tennis skal fortsætte er det en nødvendighed, at der sker nytænkning, nye bestyrelsesmedlemmer samt flere spillere ellers må vi overveje fremtiden på det kraftigste for denne afdeling!