Interesseorganisationerne: Stadig privilegeret adgang? Peter Munk Christiansen 20. august 2010
Interesseorganisationerne: Stadig privilegeret adgang? 1. Hvorfor er spørgsmålet interessant? 2. En politisk bytterelation 3. Fra de gode gamle dage til Udvalg Kommissioner Lovforberedelse Centraladministrationen Partier Medier 4. Er bytterelationen ændret? 5. Nogle normative implikationer 2
1. Hvorfor interessant? Interesseorganisationerne omsætter for milliarder af kroner, og de beskæftiger tusindvis af ansatte Ca. 2500 landsdækkende interesseorganisationer i Danmark Meget varierende medlemstal LO: 955.000 Danmarks Apertforening: ca. 50 Meget varierende ressourcer: 3F: 320.000 medlemmer x 9.600 i kontingent 3 mia. kr. (excl., efterløn) 65 pct. angiver at have lønnede ansatte Et groft gæt: 25.000 beskæftigede i hovedkontorerne 76 pct. angiver at have kontakter til centraladministrationen 3
1. Hvorfor interessant? Interesseorganisationerne er væsentlige politiske aktører Problemopfattelser Dagsorden Beslutning Gennemførelse Det er ikke ligegyldigt, hvem der er med, organisationerne er private aktører, som forfølger egne - snævre eller brede - interesser Det er heller ikke tilfældigt, hvem der er med Demokratiske aspekter: Organisationernes politiske rolle indebærer mulige positive såvel som negative demokratiske konsekvenser ændringer i deres politiske rolle bør vurderes også i et demokratisk lys 4
2. En politisk bytterelation Kontrollerer Interesse i Politisk: Støtte, legitimitet Opgaver: Viden, implementering Interesseorganisationer Ministre/ ministerier Interesse i Favorable politiske beslutninger + adgang Kontrollerer
Organisationernes bidrag til byttet Viden/ekspertise: Kompliceret lovgivning, målrettethed, effektivitet Legitimitet ift. medlemmerne: Forpligtelse til at bakke lovgivning mv. op Hjælpe ministeren: Bidrage til at få ministerens lovgivning igennem i Folketinget, sikre ministeren et godt image i offentligheden Hjælpe ministeriet: Støtte ministeriets substantielle, institutionelle og proceduremæssige præferencer Fravær af ballade: Hvis ikke. så får I ballade Er noget ændret i bytterelationen siden ca. 1970 erne?
3. Fra de gode gamle dage Fra Inddragelse af berørte interesser, tæt på automatik Privilegerede organisationer Beslutningsforberedelse i udvalg Tætte administrative kontakter Mageligt tempo, såvel i forberedelse som beslutning (= korporatisme, privilegering) Til: Selektiv inddragelse af organisationerne Mindre automatisk privilegering Administrativ beslutningsforberedelse uden udvalg Mange flere kontakter, inklusive politikere Medierne en vigtigere kanal Hastigt beslutningstempo, såvel forberedelse som beslutning (= mere lobbyisme, mindre privilegering)
Råd, nævn og udvalg. Funktion og interesseorganisationsrepræsentation 1965-2005. 1965 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 Antallet af udvalg 673 667 715 516 388 368 513 434 Pct. beskæftiget med beslutningsforberedelse 44 46 37 33 20 23 18 10 Antal beskæftiget med beslutningsforberedelse 298 311 270 168 79 85 90 45 Pct. med organisationsrepræsentation 51 50 70 70 74 71 60 87
Nummererede betænkninger, udvalgte år 1957-2008. Antal, sammensætning og produktionstid 1957-58 1967-68 1977-78 1987-88 1997-98 2007-08 Antal afleverede betænkninger i to-års perioden 41 84 69 66 40 12 Heraf andel med: - Embedsmænd 98 96 88 94 95 92 - Organisationer 73 52 57 74 93 92 - Eksperter 42 45 52 49 68 67 - Kommuner 27 27 51 38 48 0 - Landspolitikere 20 11 9 6 8 8 Antal måneder fra nedsættelse til aflevering 45 41 33 31 27 27
Involvering af interesseorganisationer i den administrative lovforberedelse, udvalgte ministerier 1962/63 til 2005/06. Lov forberedt i udvalg Formel høring En eller anden inddragelse En eller anden inddragelse excl. høring Delegation Antal love 1962-63 (SD+SL) 28 22 94 91 26 46 1966-67 (SD) 37 0 80 80 26 46 1968-69 (L+C+SL) 31 3 67 67 23 61 1977-78 (SD) 50 21 83 83 31 48 1984-85 (C+L+CP+CD) 26 14 58 56 21 66 1988-89 (C+L+SL) 28 33 74 74 22 82 1991-92 (C+L) 20 27 67 67 11 81 1998-99 (SD+SL) 21 71 81 56 16 70 2005-06 (L+C) 19 94 96 56 6 89
Organisationer med mindst månedlige kontakter til centraladministrationen, udvalgte år 1976-2000. Pct. 100 90 80 70 60 50 40 1976 1981 1993 2000 30 20 10 0 Arbejdere Funktionær Erhverv Udd., viden, kultur Nat. og internat. Forbruger, patient Miljø Alle
Organisationer med mindst månedlige kontakter til Folketinget, udvalgte år 1976-2000. Pct. 100 90 80 70 60 50 40 1976 1981 1993 2000 30 20 10 0 Arbejdere Funktionær Erhverv Udd., viden, kultur Nat. og internat. Forbruger, patient Miljø Alle
Andelen af partigruppernes medlemmer med månedlige eller hyppigere kontakter med repræsentanter for forskellige interessegrupper, 1980. 2000 og 2008. 1980 2000 2008 Venstrefløj Socialdemokrater Midterpartier Konservative Venstre Højrefløj Alle Venstrefløj Økonomiske interesseorg: Arbejdstager, LO 40 88 12 0 0 17 39 55 86 8 8 8 8 38 70 74 38 20 20 8 48 Arbejdstager, FTF, AC 30 50 29 9 0 8 28 64 39 0 8 15 0 23 52 50 25 40 25 17 38 Arbejdsgivere 10 9 41 73 38 18 27 18 28 38 75 52 33 40 22 41 88 60 65 42 46 Primære erhverv 10 12 29 18 71 17 24 18 23 33 42 48 38 34 9 21 25 20 55 25 25 Øvrige erhverv 10 24 53 55 54 25 35 27 25 58 58 70 38 45 30 44 38 40 75 42 45 Socialdemokrater Midterpartier Konservative Venstre Højrefløj Alle Venstrefløj Socialdemokrater Midterpartier Konservative Venstre Højrefløj Alle Sags- og klient org: Miljø og energi 50 41 41 9 15 17 32 36 25 23 25 33 46 30 45 44 38 0 45 25 39 Forbrugere 40 24 12 0 0 0 15 45 19 8 17 33 25 24 57 38 63 0 30 8 37 Sociale organisationer 30 58 17 9 17 45 36 55 53 38 0 22 50 39 52 56 25 20 20 50 43 Sundhed 20 32 12 9 8 17 20 27 31 31 25 11 33 25 43 32 38 0 25 25 31 Uddannelse, forsk. 20 35 47 18 29 18 31 36 44 62 8 30 8 34 65 65 25 20 65 42 57 Kultur, fritid 30 35 47 27 33 42 36 18 22 31 25 15 23 21 26 35 25 40 35 25 33 Kommunale 30 32 29 36 54 33 35 55 61 54 25 56 42 53 52 71 50 40 70 50 61 Antal MP (minimum) 10 33 17 11 11 10 95 11 35 12 12 26 12 110 22 34 8 5 20 12 103
Organisationerne i medierne, udvalgte år 1979-2009, andel 50 45 40 35 30 Arbejdstagerorganisationer Erhvervsorganisationer 25 20 15 10 5 0 Org. af myndigheder/institutioner Andre nationale organisationer Ideelle organisationer 1979 (245) 1989 (276) 1999 (338) 2009 (304) 14
Organisationer, der fylder mere end 1 pct. i perioden. Antal omtaler og procent. Organisation Antal omtaler Pct. af samlede omtale 1. Landsorganisationen i Danmark 92 7,9 2. Dansk Arbejdsgiverforening 71 6,1 3. Dansk Industri 68 5,8 4. Kommunernes Landsforening 59 5,1 Top 4-24,9 5. Danmarks Lærerforening 32 2,8 6. Forbrugerrådet 23 2,0 7. Finansrådet 19 1,6 8. Amtsrådsforeningen/Danske Regioner 18 1,5 9. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 18 1,5 10. Dansk Metal 17 1,5 11. 3F 16 1,4 12. HK 16 1,4 13. Håndværksrådet 15 1,3 14. Danmarks Naturfredningsforening 13 1,1 I alt 477 41,0
Politikområde og interesseorganisationernes optræden i medierne. Udvalgte år 1979-2009. Erhverv Arbejdstager Myndigheder mv. Andre nationale Ideelle Alle organisati oner N=982 Arbejdsmarked 63 28 6 1 2 100 352 Miljø 5 23 14 12 46 100 43 Erhverv og 14 65 0 18 3 100 160 forbrug Landbrug 3 69 0 22 6 100 32 Uddannelse 40 7 31 22 0 100 100 Sundhed 17 9 22 46 6 100 81 Retspolitik 30 12 15 25 18 100 78 Makroøkonomi 35 57 4 3 1 100 80 Social- og familie 37 2 27 27 7 100 56
Organisationsoptræden og toningen i Politiken, Jyllands- Posten og Berlingske Tidende. Udvalgte år 1979-2009. Optræden Positiv Negativ Andet Antal org. JP Arbejdstagere 32 43 8 49 132 Erhvervs 33 45 3 52 135 Myndigheder 13 41 2 57 54 Ideelle 6 75 0 25 24 Alle organisationer 407 49 4 47 407 Politiken Arbejdstagere 41 33 2 65 151 Erhvervs 25 23 9 68 89 Myndigheder 10 23 6 71 35 Ideelle 11 60 0 40 40 Alle organisationer 368 35 4 61 368 Berlingske Arbejdstagere 38 30 6 64 146 Erhvervs 33 32 3 65 129 Myndigheder 10 23 8 69 39 Ideelle 5 61 0 39 18 Alle organisationer 388 32 5 63 388 Alle Alle organisationer 1.163 39 4 57 1.163 Note: Kategorien andet omfatter både artikler, der indeholder positive såvel som negative aspekter, artikler der må betragtes som neutrale og artikler, hvor toningen ikke har kunnet afgøres.
Nogle få eksempler 1. Arbejdsmarkedspolitikken 1960 erne og 1970 erne: LO/DA altid med 1980 erne: mest udenfor 1990 erne: selektiv inddragelse Efter 2001: selektiv inddragelse, ind imellem helt udenfor 2. Den danske models fremtid? 3. Strukturreformen (2004): Amtsrådsforeningen udenfor og død 4. Miljøpolitikken 1970 erne: Uden miljøorganisationer 1990 erne: Miljøorganisationerne stærkt privilegerede Efter 2001: Selektiv inddragelse, men også privilegering 5. SDO-lånene (2007): Realkreditrådet udenfor
4. Er bytterelationen ændret? Skærpede krav til organisationernes bidrag: Hvis ikke organisationerne kan bidrage til ministerens eller ministeriets projekt: Organisationerne næsten uden evne til at mobilisere vælgerne på politiske spørgsmål Den politiske kommunikation primært i medierne Ændret dagsorden: Sværere at få organisationerne med på nedskæringer end udvidelser Organisationerne kan være langsomme og besværlige, dagens politikere ønsker handling organisationernes politiske værdi er reduceret Alt i alt: Gamle dages privilegeringslogik er væk; man skal gøre sig fortjent til at være privilegeret. LO vs. DA/DI Spiller organisationerne en mindre politisk rolle?
5. Nogle normative implikationer 1. Større ulighed Korporatisme privilegering Mindre korporatisme mindre privilegering Men mere magt til de store 2. Mindre gennemskueligt Light, more light (Finer 1966) 3. Større diversitet Eks.: Miljøorganisationer, patientorganisationer, forbrugerorganisationer 20