ORIENTERING OG RÅD OM EKSAMEN I SP, KI & U Nærværende notat blev oprindeligt udfærdiget af den social- og personlighedspsykologiske faggruppe (SP) og blev efterfølgende tiltrådt af faggrupperne for Kognitions- og Indlæringspsykologi (KI) samt Udviklingspsykologi (U) og udsendt med Studienævnets anbefaling. Notatet revideres hvert efterår i et samarbejde mellem Studieadministrationen og SP-gruppen. Afsnit I fortæller om de mere officielle informationskilder vedr. eksamen. Afsnit II-VI giver en orientering om regler, procedurer og muligheder vedr. eksamen, som supplerer de officielle bestemmelser, men ikke kan erstatte dem. Afsnit VI indeholder gode råd vedrørende den eksamensform, der nu findes på ovennævnte fag. I. Guide til officielle informationskilder Den studerende har flere informationskilder. Foruden studievejlederen og opslagstavlerne drejer det sig om: A. Studieordning for Bacheloruddannelsen & Sidefagsuddannelsen, 2009 http://www.psy.au.dk/undervisning/studieordninger/ B. Særligt om eksamen på hjemmesiden http://www.psy.au.dk/undervisning/eksamen/saerligt-om-eksamen/ C. Kursuskataloget (Læseplanen) http://www.psy.au.dk/undervisning/kursuskatalog-laeseplan/ + Tillæg om eksamensregler og frister (http://www.psy.au.dk/undervisning/eksamen/saerligt-om-eksamen/) Bemærk, at Kursuskatalog (læseplan) og Studieordninger kun findes elektronisk www.psy.au.dk. Bemærk i øvrigt bestemmelserne i Bekendtgørelse om uddannelser i psykologi på universiteterne samt Uddannelsesbekendtgørelsen, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universitet, ligesom der henvises til Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling af 19. august 2004 samt Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om eksamen ved Universiteter af 5. juli 2007. Bekendtgørelser kan findes på Aarhus Universitets regelsamling på adressen: www.au.dk/da/regler. Derudover er der skelet til Vejledning om eksamen for studerende ved Aarhus Universitet. Bemærk at notatet ikke siger noget om SU-regler. Desuden henvises til Katzenelson, B. (2001) Vejledning i udarbejdelse og affattelse af universitetsopgaver og videnskabelige værker. Her kan man få en mere overordnet og langt grundigere vejledning i, hvad det indebærer at behandle et emne fagligt forsvarligt. 1
II. Forud for selve eksamen Hvornår kan man gå til eksamen? Det normale er, at man går til eksamen i et fag i samme semester, som undervisningen er foregået. Men der udbydes eksamen i SP, KI og U i såvel sommer- som vinter-terminen, uanset hvornår undervisningen er foregået. Og bortset fra de begrænsninger, som bestemmelserne om førsteårsprøven (se afsnit V) og SU-reglerne giver, står det de studerende frit for, i hvilken eksamenstermin de vil tilmelde sig en given eksamen. Eksamensform I fagene SP, KI og U kan man til vintereksamen 2009/2010 kun gå til eksamen i en 27-timers hjemmeopgave. Se også afsnit V vedrørende syge- og omeksamination. Pensum Som hovedregel kan man gå til eksamen i det p.t. gældende pensum op til et halvt år efter, at undervisningen har fundet sted, hvorefter et nyt pensum vil være gældende. Se A. Tilmelding til og afmelding af eksamen Tilmelding til eksamen såvel som afmelding af eksamen kan kun foregå over internettet via universitetets studenterselvbetjeningsportal (https://mit.au.dk/da/). Hvis man afmelder en eksamen for sent, vil man blive registreret for et brugt eksamensforsøg. Ligesom en udeblivelse også betyder et brugt eksamensforsøg. Afmeldingsfristen for den 27-timers hjemmeopgave er ugedagen før dato for offentliggørelse af eksamensspørgsmålene. Se A + C. Dispensationsmuligheder Vedr. dispensation for afleveringsfrist samt forlængelse af de skriftlige eksaminer, se Studieordning. Skriftlig og underskrevet ansøgning stiles til Studienævnet ansøgningen skal være begrundet og vedlagt dokumentation. En 27-timers eksamen vil blive forlænget til 48 timer. Forlængelse gives som regel til studerende, der har en ikke-dansk adgangsgivende eksamen. Det gælder også studerende fra Grønland, Færøerne og Island. Til den 27-timers hjemmeopgave kan man desuden søge om ekstra tid, såfremt man er eneforsørger under særlige omstændigheder for børn til og med 7 år. Se B. Derudover kan der gives forlængelse i specielle tilfælde, hvor der foreligger lægeerklæring. Ansøgningen skal være Studieadministrationen i hænde indenfor eksamenstilmeldings-perioden (1.-15. oktober og 1.-15. marts, begge dage inkl.). BEMÆRK at der kommer nye dispensationsregler gældende fra foråret 2010. De vil fremgå af læseplanens tillæg om Regler og frister for eksamen foråret 2010. Sprog Ved begge eksamensformer kan besvarelsen affattes på dansk, norsk og engelsk. Andre sprog kræver særlig godkendelse, se Studieordning. Ansøgningsfristen er den samme som ovenfor anført. Sygdom under eksamen Se afsnit V 2
III. 27-timers skriftlige eksamen (også kaldet hjemmeopgaven) Tidspunkt Datoerne for de skriftlige 27-timers hjemmeopgaver fremgår af kursuskataloget (læseplanen). Eksamensspørgsmålene Opgavesættet til hjemmeopgaven vil blive fremlagt udenfor Studieadministrationen fra og med kl. 9.00 og snarest derefter frigivet til downloading fra hjemmesiden (information til studerende / eksamensspørgsmål) den dag, eksamen starter. Den normale tidsramme er 27 timer, altså fra kl. 9.00 den første dag med aflevering senest kl. 12.00 dagen efter. Et evt. tema (for fag som har valgt denne form, jf. kursuskataloget (læseplanen)) vil blive frigivet 3 dage før. Se datoerne i C. Forsendelse Ønsker den studerende at sende sin opgave med posten, vil opgaven blive betragtet som rettidigt afleveret, såfremt den er forsynet med postvæsenets påtegning med dato og klokkeslæt eller tilsvarende dokumentation, der viser, at opgaven er indleveret inden afleveringsfristens udløb. Det fremhæves dog, at det er den studerendes eget ansvar at opnå aftale med postvæsenet herom. Hvis det ikke er muligt, skal opgaven være afleveret på studieadministrationen (eller i studieadministrationens postkasse) ved afleveringsfristens udløb. Opgaveerklæring Alle hjemmeopgaver skal have en behørigt udfyldt og underskrevet opgaveerklæring indsat som anden side (lige efter forsiden/omslaget). Opgaveerklæringen skal indsættes i samtlige indleverede eksemplarer. Opgaveerklæringen kan hentes på www.psy.au.dk under Undervisning og Formularer. Antal spørgsmål og antal sider Bestemmelserne for hjemmeopgaven siger, at der stilles 3 spørgsmål, som alle skal besvares, hvis ikke andet er angivet. Det maksimale samlede omfang er 9 normalsider, ekskl. litteraturliste, indholdsfortegnelse, m.m. (fremgår af opgaveerklæringen). Sprog Hjemmeopgaven kan affattes på dansk, norsk og engelsk. Andre sprog kræver særlig godkendelse, se A. IV. Censurering og feedback Tidspunkt og opslag Som hovedregel foretages censureringen før censureringsugen, således at karaktererne vil fremgå af dit eget opslag på studenterselvbetjeningsportalen umiddelbart efter censureringen og senest på en i Kursuskataloget (læseplanen) angivet dato i løbet af censureringsugen. Censureringsugen er altid de sidste fem hverdage af januar/juni. 3
Bemærk at studieadministrationen ikke oplyser karakterer pr. telefon. Det er ikke juridisk tilladt at give den slags oplysninger pr. telefon, da der ikke er mulighed for at kontrollere, at den studerende er den person, han/hun udgiver sig for. Censorater Eksaminerne i SP, KI og U er eksterne, dvs. at der foruden en eksaminator fra medvirker en ekstern censor fra det faste censorkorps. Tilsammen udgør eksaminator og censor det såkaldte censorat. Det er censoratet der voterer og fastlægger karakteren. Censoratet for den enkelte eksaminand vil fremgå af censureringsplanen, som bliver lagt ud på intranettet og sat på opslagstavlen udenfor studieadministrationen medio januar/juni. Karaktergivning Ved eksamen i SP, KI og U gives der karakter efter 7-trins-skalaen. Opgaver, der bedømmes til karakteren 00 eller lavere, regnes for dumpede. Udebliver man fra en eksamen uden rettidig afmelding, regnes man ligeledes for dumpet. Hver eksamen skal bestås for sig, dvs. der opereres ikke med gennemsnit på tværs af f.eks. de tre fag: SP, KI og U. Feedback Det er nu vedtaget af Studienævnet, at der skal tilbydes feedback til alle studerende på disse fag. Tidsrummene for feedback vil fremgå af censureringsplanen. Det er kun eksaminator, der giver feedback. Censor medvirker ikke. V. Efter eksamens afslutning Udskrift af eksamenskarakterer De studerende kan selv trække en udskrift af, hvilke prøver de har deltaget i eller bestået via universitetets studenterselvbetjeningsportal. Klagemuligheder Se B Sygdom under eksamen og sygeeksamen Er man syg på eksamensdagen eller indtræder der sygdom undervejs i eksamensperioden, kan man ved at indsende en lægeerklæring samt skriftlig ansøgning til Studienævnet få "slettet" sit eksamensforsøg, ligesom lægeerklæringen giver adgang til at melde sig til sygeeksamen. Denne lægeerklæring skal dække eksamensperioden og være udstedt i eksamensperioden eller snarest muligt derefter. Sygeeksamen vil i forbindelse med vintereksamen 2009/2010 ligeledes blive afviklet som en 27- timers hjemmeopgave. Sygeeksamen bliver i f.m. vintereksamen afviklet i løbet af februar. Datoerne vil blive offentliggjort ultimo januar/primo februar ved opslag, som bliver hængt op på opslagstavlen udenfor Studieadministrationen og lagt ud på opslagstavlen på hjemmesiden (under Mest til studerende ). 4
Omeksamen Ifølge de nye syge-/omeksamensregler, der trådte i kraft pr. 1. februar 2008 bliver der generelt kun afholdt omeksamen efter den ordinære eksamen. Dog er der også mulighed for at gå til omeksamen efter opsamlingseksamen i Kognitions- og Indlæringseksamen om vinteren, da KI jo er en del af førsteårsprøven. Tilmeldingsfristen står i kursuskataloget (læseplanen), og dato for afholdelse af eksamen meddeles ved opslag. Datoerne er de samme som for sygeeksamen og vil blive offentliggjort ultimo januar/primo februar ved opslag, som bliver hængt op på opslagstavlen udenfor Studieadministrationen og lagt ud på opslagstavlen på hjemmesiden (under Mest til studerende ). Omeksamen kan kun foregå som en 27-timers hjemmeopgave. Betingelserne for at melde sig til omeksamen er, at man enten er dumpet, har afleveret en blank eksamensbesvarelse, eller er udeblevet fra eksamen. Førsteårsprøven / studieegnethedsprøven Fænomenet førsteårsprøve har været gældende fra og med 1993. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) af 19. august 2004, 22 siger herom: Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i de prøver, der ifølge studieordningen er en del af førsteårsprøven, og 23 siger, at disse prøver skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart.. Reglen er altså, at den studerende skal bestå en såkaldt førsteårsprøve, også kaldet studieegnethedsprøve, for at bevare sin studieplads, i modsat fald bliver man udmeldt fra universitetet. Førsteårsprøven på i Århus består af fagene: Kognitions- og Indlæringspsykologi (KI) samt Studieintroduktion. Reglen indebærer, at disse prøver skal være bestået senest med udgangen af 4. semester, og at man skal have deltaget i prøven inden udgangen af 2. semester. Med deltaget i menes for faget Studieintroduktion, at man skal være tilmeldt og forblive tilmeldt eksamen på 1. semester. Man skal bruge sit første eksamensforsøg i Studieintroduktion ved eksamen på 1. semester for at bevare sin studieplads. Består man ikke forløbet i Studieintroduktion ved deltagelse på 1. semester, kan man søge dispensation til at skrive en afløsningsopgave i faget. For faget Kognitions- og Indlæringspsykologi betyder det, at man skal være tilmeldt og forblive tilmeldt eksamen på 2. semester. Man kan godt udeblive fra eksamen, men man skal bruge sit første eksamensforsøg i KI ved eksamen på 2. semester for at bevare sin studieplads. Denne regel gælder kun for førsteårsprøven. Ved sygdom i f.m. det første eksamensforsøg i KI (på 2. semester efter studiestart og altså ikke ved senere forsøg) gælder det specielle, at sender man en lægeerklæring ind (og dermed sletter sit eksamensforsøg), så skal man samtidig melde sig til sygeeksamen, da man jo skal have brugt et forsøg med udgangen af 2. semester. Ved de efterfølgende eksamensterminer kan man frit vælge, hvornår man vil tilmelde sig eksamen i KI, når blot dette fag er bestået senest med udgangen af 4. semester. Hvor mange gange kan man gå eksamen om? I tilfælde af dumpning kan den studerende tilmelde sig samme eksamen i efterfølgende eksamensterminer på helt normale betingelser. Her gælder en regel, som stadfæstes i 26 i Bekendtgørelsen om eksamen ved universitetsuddannelser: "Den studerende har højst tre eksamensforsøg til at bestå 5
en prøve Universitetet kan tillade et fjerde og femte eksamensforsøg". Bemærk at reeksamen regnes som et selvstændigt eksamensforsøg. Ansøgning om fjerde- og femtegangsforsøg stiles til Studienævnet. Man regnes for dumpet, hvis man får karakteren 00 og derunder. Man bruger også et eksamensforsøg, hvis man er udeblevet fra eksamen uden rettidig afmelding! Som universitetsstuderende er man selv ansvarlig for tilmelding til og afmelding fra eksamen. VI. Råd om besvarelse af hjemmeopgaver 1. Begynd med at læse alle spørgsmålene omhyggeligt igennem, så du danner dig et klart indtryk af eksamensperiodens krav. Hermed danner du dig også et foreløbigt overblik over de teorier og forskningsområder m.v., du vil anvende. Det kan jo være, at du vil anvende samme teori i flere spørgsmål. I så fald bør vægten i teorigennemgangen ligge i det første spørgsmål, hvori teorien anvendes. Ved besvarelsen af de følgende spørgsmål kan du da vise tilbage hertil uden at bruge tid på at præsentere hele teorien en gang til. 2. Det enkleste er at gå i gang med at besvare spørgsmålene i den rækkefølge, de er opført. Hvis man vælger at besvare spørgsmålene i en anden rækkefølge, er det måske ikke altid klogt at begynde med det spørgsmål, man mener sig bedst bevandret i. Besvarelsen af det kan risikere at sluge for megen tid, så at besvarelsen af de mindre velbevandrede stofområder på grund af tidnød bliver endnu svagere, end de behøvede at blive. 3. Besvar det stillede spørgsmål. Det lyder som et overflødigt råd, men er det ikke. Ofte besvares spørgsmålets præcise indhold nemlig ikke, men erstattes helt eller delvist af tangenter eller udredninger, som kun har perifer forbindelse til spørgsmålets kerne. 4. I mange tilfælde kan det være afklarende at indlede med et forsøg på at definere spørgsmålets centrale begreb(er). Måske kan man ikke gennemføre det, og måske lader det sig ikke gøre, men forsøget bidrager i hvert fald til afklaringen af spørgsmålets præcise indhold, jf. punkt 3 ovenfor. 5. Læg mærke til, om der spørges "redegør for" og lignende eller "diskuter" og lignende. I sidste tilfælde forlanges der faktisk en diskussion. Det gør der ikke i første tilfælde, men hvis man her tillige formår at diskutere, er det til gengæld bare godt. 6. En diskussion må nødvendigvis forudgås af en redegørelse. Men en diskussion består af mere end en redegørelse, nemlig af argumenter for og imod et synspunkt. Illustration eller eksempelophobning er ikke tilstrækkeligt. Det rækker heller ikke med bemærkninger som "det er jeg enig/uenig i", "det synes/føler jeg er rigtigt/forkert". Dette er ikke argumenter og bør i øvrigt undgås i almindelighed, med mindre det netop underbygges af argumenter. Det betyder ikke, at en diskussion ikke må være personlig. Tværtimod, det er umuligt at diskutere ordentligt uden af anlægge en personlig og selvstændig vinkel på stoffet. Men klichefyldte eller private betragtninger bør undgås. Også det personlige synspunkt skal være fagligt forankret og argumenterbart. 7. En acceptabel besvarelse af et spørgsmål kan ikke bestå i en blot og bar ophobning af kendsgerninger, synspunkter, referater og citater. Der skal præsenteres en sammenhængende historie, ikke et usorteret varelager. 6
8. Bredde i besvarelsen og inddragelse af mange betragtninger eller teorier er principielt godt, hvis spørgsmålet lægger op til det. Nogle typer spørgsmål lægger imidlertid ikke op til det, men kræver snarere en afgrænset og specifik besvarelse. Og bredden kan blive så stor, at de mange betragtninger eller teorier hver for sig præsenteres for kort og lakonisk med deraf følgende fare for en mekanisk fremstilling. Det er en balance. 9. De fleste eksamensspørgsmål er formuleret sådan, at en eller anden afgrænsning er nødvendig, og det er den studerende, der skal foretage dette valg. Det vil ofte være en god idé at skrive lidt om, hvordan man afgrænser sig, herunder hvilke relevante områder eller problemstillinger, man på forhånd fravælger. Hermed demonstrerer man også, at man har et bredere kendskab til stofområdet end dét, som kommer til udtryk i selve besvarelsen. 10. Afgrænsningsbehovet er særligt markant ved 27-timers eksamen pga. sideloftet på 9 sider. 11. Pas på tiden, så at ikke en eller to besvarelser får hele indsatsen. 12. Pas på udenomssnak. En indpakning af besvarelsen i diverse overvejelser af almen karakter kan være oplysende, men ikke hvis det går ud over den præcise besvarelse af spørgsmålets indhold. Og udenomssnak tager jo også tid. 13. Pas på med indforståede begreber eller vendinger eller figurer, der stammer fra undervisningen. Den har censorerne jo ikke deltaget i. Heller ikke alle eksaminatorerne har deltaget aktivt i undervisningen. 14. Ved 27-timers eksamen skal der henvises til de benyttede kilder helt på linie med principperne for skriftlige opgaver i almindelighed. 7