STUDIEORDNING. Produktionsteknologuddannelsen. Nærværende studieordning er gældende fra august 2014. Version 9.00



Relaterede dokumenter
Eksamenssnyd Journalnr.: U Ref.: LAEL Dato: 14. januar 2013

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

STUDIEORDNING. Produktionsteknolog. Nærværende studieordning er gældende fra januar Version 6.00

Eksamensreglement for: Markedsføringsøkonom og top-up bachelor i International Handel og Markedsføring på VIA TMH i Horsens

STUDIEORDNING. Produktionsteknologuddannelsen. Nærværende studieordning er gældende fra januar Version 8.00

Regler for afholdelse af prøver

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Lokalt tillæg til studieordning - Diplomuddannelserne

Radiografuddannelsen. Regler for prøver ved Radiografuddannelsen Tillæg til Studieordning. Marts 2015

Ønsker du at klage over eksamen eller prøve?

Eksamensreglement

Bilag 3 Prøveformer og prøvers tilrettelæggelse Gældende fra 1. januar 2016

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

STUDIEORDNING. Produktionsteknologuddannelsen. Nærværende studieordning er gældende fra august Version 8.00

STUDIEORDNING Produktionsteknolog (AK)

REGLER VEDR. PRØVE VED AFSLUTNINGEN AF MODUL AF MODUL 10: IMMUNKEMISKE ANALYSER

Værd at vide om eksamen

VERSION 1.2. Procedure for klagevejledning studerende

Vejledning til bedømmere ved eksamensklager

Studieordning for erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK)

Radiografuddannelsen. Regler for prøver ved Radiografuddannelsen Tillæg til Studieordning. Marts 2016

Eksamen: Regler og bestemmelser Videreuddannelse og Kompetenceudvikling, VIA

Eksamensreglement Campus Næstved Forår 2011

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøver ved Fysioterapeutuddannelsen UCN

Eksamensregler for VIA UC Psykomotorikuddannelsen bilag til studieordning

Ergoterapeutuddannelsen

Randers & Skive STUDIEORDNING PRODUKTIONSTEKNOLOG

Regler for afholdelse af prøver

Studieordning Institutionsdel Vejlby

STUDIEORDNING Produktionsteknolog (AK)

REGLER VEDR. PRØVE VED AFSLUTNINGEN AF MODUL 7/6: UDVIDET BIOKEMI OG BIOANALYSE SAMT UDVIDET HUMANBIO- LOGI OG BIOANALYSE

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent

PRODUKTIONS TEKNOLOG AUGUST 2011 ERHVERVSAKADEMIET LILLEBÆLT ODENSE

Ramme for prøve i grundfagene

STUDIET PRODUKTIONSTEKNOLOG (AK)

REGLER VEDR. PRØVE VED AFSLUTNINGEN AF MODUL 14: PROFESSIONSBACHELORPROJEKTET

Regler for eksamen og prøver i Radiografuddannelsen, University College Lillebælt.

Prøvereglement UCSJ Fysioterapeutuddannelsen Campus Roskilde og Campus Næstved. Gældende for prøver påbegyndt 1. september 2014 eller senere.

Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense. for efter- og videreuddannelserne på

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og sundhedsassistent

Formulerings og staveevne Særlige prøvevilkår Afholdelse af syge og omprøve Klage over prøver Eksamenssnyd...

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 12

Ramme for prøve i grundfagene

Ramme for prøve i områdefag PAU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU

Generelle prøvebestemmelser. April 2013.

Eksamensregler for VIA UC Psykomotorikuddannelsen bilag til studieordning

Værd at vide om eksamen

Studieordning VIA Engineering

Ramme for afsluttende prøve SSA (trin 2) August 2016

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Januar 2016

Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og sundhedshjælper

Ramme for afsluttende prøve PAU August 2017

Generelle prøvebestemmelser Revideret maj 2016 Generelle prøvebestemmelser

Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU August 2015

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker

Ramme for afsluttende prøve SSH Januar 2017

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Juni 2016

Ramme for afsluttende prøve SSA August 2018

Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA Marts 2016

Prøveallonge For diplomuddannelserne på det pædagogiske område

Ramme for grundforløbsprøve. PAU, SSH, SSA og SSA EUX August 2018

Institutionen kan dispensere fra den fastsatte frist, jf. stk. 1, når det er begrundet i usædvanlige forhold.

Ergoterapeutuddannelsen University College Lillebælt. Retningslinjer om afvikling af prøver for studerende ved Ergoterapeutuddannelsen i Odense

Eksamensregler for VIA Psykomotorikuddannelsen

Ramme for afsluttende prøve SSH August 2018

Eksamensreglement. for erhvervsuddannelserne på AMU-Vest

Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og Sundhedshjælper

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Skabelon til STUDIEORDNINGER. XX Uddannelse

Bekendtgørelse om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HDuddannelsen)

STUDIEORDNING. Produktionsteknologuddannelsen. Nærværende studieordning er gældende fra august Version 10.00

Antal af prøver på Hovedforløb i grundfag: Ved start på hovedforløb opgøres det hvor mange/hvilke grundfagsprøver du skal til eksamen i.

GENERELLE BESTEMMELSER FOR EKSAMEN PÅ KOMMUNOMUDDANNELSEN. på akademiniveau. Gældende fra august 2015

Rammer og kriterier for modulprøver på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik (DEP)

Eksamensreglement Erhvervsuddannelserne (EUD)

Ved mundtlig eksamen/prøve skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål.

Ved mundtlig eksamen skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål.

STUDIEORDNING. For. Jordbrugsteknolog

Ved mundtlig eksamen/prøve skal man være tilstede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål.

Studieordning for Multimediedesigner

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF

Studieordning for Produktionsteknolog. Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for Produktion

Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA 2017

Prøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælper uddannelsen

Generel eksamensinformation

Studieordning del

Studieordning Professionsbachelor i Softwareudvikling Institutionel del

Studieordning

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU

Digital konceptudvikling PBA

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet

Prøvebestemmelser Farmakologi og medicinhåndtering Social og Sundhedsassistent uddannelsen

Eksamensreglement Gyldigt fra 4. november Uddannelsesdirektør Gregers Christensen

REGLER FOR BEDØMMELSE AF BACHELOROPGAVEN.

Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser

STUDIEORDNING. for. Multimediedesigneruddannelsen

Studieordning for Datamatiker uddannelsen AK

Prøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Transkript:

STUDIEORDNING uddannelsen Nærværende studieordning er gældende fra august 2014 Version 9.00 Teknisk-Merkantil Højskole - Side 1 af 28

Indhold INDLEDNING... 3 LOVGRUNDLAG FOR UDDANNELSERNE... 3 UDDANNELSESPROFILER... 4 Struktur:... 4 Adgangskrav:... 5 STUDIEFORLØB... 5 ECTS-pointsystem... 5 Semesterbeskrivelse:... 6 Semesterindhold og fag:... 6 PRØVER... 8 2.1. Prøveform og bedømmelse... 8 2.2 Obligatoriske prøver og eksaminer... 10 2.3 Prøver i (fælles) valgfri uddannelseselementer... 10 2.4 Særlige prøvevilkår... 10 2.5 Eksamenssprog... 10 2.6 Prøvedeltagelse... 10 2.7 Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen... 11 2.8 Klager over prøver og anke af afgørelser... 14 STUDIEKOMPETENCE / STUDIEAKTIVITET... 17 Manglende studieaktivitet:... 17 SAMARBEJDSPARTNERE... 17 MERIT, ORLOV og ÅBEN UDDANNELSE... 18 Merit... 18 Orlov... 18 Åben uddannelse... 18 KVALITETSSIKRING... 18 Studerende... 19 Aftagere... 19 Vigtige kvalitetsparametre... 19 Teknisk-Merkantil Højskole (Campus Horsens)... 19 IKRAFTTRÆDELSE OG REVISION... 19 FÆLLES STUDIEORDNING... 20 Teknisk-Merkantil Højskole - Side 2 af 28

INDLEDNING Nærværende studieordning er gældende for på VIA University College http://viauc.dk/produktion. LOVGRUNDLAG FOR UDDANNELSERNE Uddannelsen reguleres af følgende love og regler: Bekendtgørelse af lov nr 467 af 08/05/2013 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bekendtgørelse nr. 1521 af 16/12/2013 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bekendtgørelse af lov nr. 214 af 27/02/2013 om erhvervsakademier for videregående uddannelser Uddannelsesbekendtgørelsen: nelsesbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 703 af 03/07/2009 om uddannelsen til erhvervsakademiuddannelsen til Produktionsteknolog Adgangsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse BEK 223 af 11/03/2014 om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Akkrediteringsbekendtgørelsen: BEK nr. 745 af 24/06/2013 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. Eksamensbekendtgørelsen: Bekendtgørelse BEK 1519 af 16/12/2013 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Karakterbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 262 af 20/03/2007 om karakterskala og anden bedømmelse. Åben Uddannelse: BEK 578 af 01/06/2014 om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne Vejledningsbekendtgørelsen: BEK nr. 671 af 21/06/2010 lov om vejledning om uddannelse og erhverv Lovene og bekendtgørelserne er tilgængelige for studerende på www.retsinfo.dk Studieordningen er udarbejdet i henhold til reglerne i ovenstående bekendtgørelser. Teknisk-Merkantil Højskole - Side 3 af 28

Denne studieordning skal sammen med den fælles studieordning beskrive uddannelsen - herunder studieforløb, indhold læringsmål og procedurer. Der henvisning til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelser (FIVU): http://fivu.dk/ for alle nye og gældende bekendtgørelser samt regler og love på uddannelsen. UDDANNELSESPROFILER er en erhvervsakademiuddannelse. På udbydes følgende uddannelsesprofiler: Produktudvikling (PUV) Produktions- og procesoptimering (PPO) For en overordnet beskrivelse af uddannelsesprofilernes indhold og læringsmål henvises til Fælles studieordning Struktur: 2-3 år 2 år F O L K E S K O L E N Gymnasium HTX HF HHX 4 år Produktionsteknolog: Formålet med erhvervsakademiuddannelsen inden for produktion er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne planlægge, organisere og gennemføre opgaver inden for produktion, produktudvikling samt teknisk salg og indkøb i erhvervsvirksomheder. VIA Maskiningeniør I job Relevant Erhvervsuddannelse Proff. Bachelor i Produktudvikling & Teknisk integration Proff. Bachelor i Design & Business Teknisk-Merkantil Højskole - Side 4 af 28

Adgangskrav: Du skal have en af følgende uddannelser for at søge om optagelse: Studentereksamen (stx), højere handelseksamen (hhx), højere teknisk eksamen (htx), højere forberedelseseksamen (hf) eller eux - alle med matematik C En af erhvervsuddannelserne som snedker (med specialer), maskinsnedker (trin 2), mekaniker (trin 2), flymekaniker, plastmager (trin 2), procesoperatør (trin 2), finmekaniker (med specialer), skibstekniker (trin 2), skibsmontør (trin 2), smedeuddannelsen (med specialer), cnc-teknikuddannelsen (trin 2), skibsmekaniker (trin 2), støberitekniker (trin 2), teknisk designer, vindmølletekniker (med specialer), beslagsmeduddannelsen, køletekniker, metalsmed (med specialer), skorstensfejer (trin 2), cykel- og motorcykelmekaniker (med specialer), karrosseriuddannelsen, entreprenørog landbrugsmaskinuddannelsen (med specialer), industriteknikeruddannelsen (med specialer) eller værktøjsuddannelsen (trin 2) Anden relevant erhvervsuddannelse samt matematik C og engelsk C Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne Bemærk: Fag, som er specifikke adgangskrav, skal være bestået. STUDIEFORLØB Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne planlægge, organisere og gennemføre opgaver inden for produktion og produktudvikling. Uddannelsen er en fuldtidsuddannelse og normeret til 2 studenterårsværk fordelt på 4 semestre. Uddannelsen skal være afsluttet senest 4 år efter studiestart. 1. semester: Fælles 30 ECTS 2.semester: Fælles 30 ECTS 3.semester: Profil og fælles TEKNOLOG 30 ECTS 4.semester: Praktik og Afsluttende projekt 30 ECTS PRODUKTIONS- ECTS-pointsystem ECTS (European Credit Transfer System) er oprettet med det formål at få anerkendt studieperioder for studieophold i udlandet. Det vil sige, at det er et europæisk meritoverførelsessystem. Den kvantitative del, ECTS-point, er den værdi, der tillægges de undervisningsenheder, du møder på uddannelsen og med det formål at beskrive din arbejdsindsats for at gennemføre uddannelsen. De afspejler den forventede arbejdsmængde for hvert undervisningsforløb i forhold til den samlede arbejdsmængde for et helt studieår. Teknisk-Merkantil Højskole - Side 5 af 28

I ECTS repræsenterer 60 point arbejdsindsatsen for et helt studieår. 30 point gives for et semester. ECTS-point tildeles de studerende, der fuldfører uddannelsens elementer tilfredsstillende ved at bestå eksaminer eller andre former for bedømmelse. Udover at ECTS anvendes i det internationale uddannelsessamarbejde, anvendes det i stigende omfang på de nationale uddannelser. De 2 studenterårsværk udgøres af i alt 4 semestre. De 120 ECTS point (30 ECTS pr. semester) er delt på uddannelseselementer og kerneområder Se afsnittet Fælles studieordning Denne fordeling og opbygning er gældende på alle produktionsteknologuddannelser i DK. For hvert kerneområde er læringsmål ligeledes beskrevet. For beskrivelse af læringsmål på kerneområder henvises også til Fælles studieordning. Semesterbeskrivelse: Et semester forløber over ca. 18 uger og der bliver undervist mellem 15 og 20 lektioner pr. uge, på de første semestre, suppleret med kursusarbejde og hjemmeopgaver. Der vil i hvert semester være undervisningsfrie dage - som forventes benyttet for selvstudie, projektarbejde, vejledning og fordybelse. Der udleveres en semesterplan for hvert semester hvoraf ovenstående fremgår. I takt med de studerendes øgede studiekompetencer vil undervisningsformen blive mere bearbejdende. Projekterne bliver mere tværfaglige, og der vil være en del gruppearbejde. Lektionstallet til klasseundervisning pr. uge bliver mindre, samtidig med at konsulent- og vejler tiden hos underviserne øges. Alle projekterne som udarbejdes følger og indeholder den teori og undervisning som et semester repræsentere. Et projekt vil typisk løbende skulle udarbejdes samtidig med at undervisningen i nye teorier udføres og den studerendes viden og færdigheder øges. Alle projekter er tilstræbt afpasset det efterfølgende erhverv og en del af projekterne udarbejdes i decideret samarbejde med virksomheder dette gældende for specielt de sidste semestre. Der vil til et hvert projekt blive udleveret et projektoplæg fra underviseren, som beskriver krav til indholdet, læringen og omfanget. Semesterindhold og fag: Hvert semester indeholder fag som fremgår af et ugeskemaet samt semesterorienteringen. Der udleveres et ugeskema ved starten på et semester som ligeledes forefindes på studienettet. Følgende fag vil være repræsenteret på 1. og 2. semester. Alle fag på 1. studieår er obligatoriske og fælles for alle, der skal dog gives merit, hvis den studerende har et lignende niveau forinden studiestart. Teknisk-Merkantil Højskole - Side 6 af 28

1. og 2. semester: PVT = Produktions- og virksomhedsteknik KPU = Konstruktion og produktudvikling IT = Informationsteknologi og teknisk dokumentation NAT = Naturlære, grundlæggende fysik og kemi MAT = Matematik /svarende til ca. C niveau MIØ= ENG = Miljø herunder arbejdsmiljøloven Engelsk / svarende til ca. C- niveau Indenfor hvert fag på 1. og 2. semester vil der løbende være øvelser og opgaver samt mindre projekter som løses selvstændigt eller i grupper. Til hvert projekt udleveres retningslinjer, krav til projektindhold og litteratur samt læringsmål med projektet. Der er for hvert projekt fastsat en tidshorisont samt krav til omfanget af indhold. Ved afslutning af et semester foreligger forskellige prøver og eksamen se næste afsnit i nærværende dokument. Omkring starten på 3. semester skal den studerende vælge uddannelsesprofil (speciale) jf. uddannelsesbekendtgørelsen. 3. semester - Hovedfag (svarende til speciale), valgfag og fællesfag: PUV = Produktudvikling jvf. Studieordningens uddannelsesprofiler PPO = Produktions- og procesoptimering jvf. Studieordningens uddannelsesprofiler Den valgte profil vil først træde i kraft i forbindelse med arbejdet på det tværfaglige projekt. AUT = Automatik herunder pneumatik og hydraulik TVA= Tværfagligt projekt (gruppearbejde på tværs af uddannelsesprofiler) Nedenstående valgfag kan ændres løbende fra semester til semester og fra år til år og bliver tilpasses løbende med de andre uddannelser på VIA samt kravene fra erhvervslivet. Listen herunder skal ses som et oplæg til, hvad valgfag kunne være. Nogle valgfag gennemføres og læses sammen med andre studieretninger, og kan også ofte udbydes på andre adresser i byen. Tværuger Tværfagligt innovationsprojekt som gennemføres med andre studieretninger og lokationer på VIA. Indføring i innovations- og brainstormteknikker samt det at arbejde divergent. Der stilles opgaver fra erhvervslivet, som også vil bedømme resultat. Se følgende sites fra tidligere år: Teknisk salg MATB studerende Hvem er vores kunder? herunder købeloven og markedsføringsloven Matematik svarende til B niveau. Faget skal vælges hvis den ønsker at læse MAT A på 4. semester Maskindirektivet Introduktion til love og regler for maskinbygning. Teknisk-Merkantil Højskole - Side 7 af 28

Direktivet beskriver de overordnede krav, som produkterne skal leve op til og hvordan man dokumenterer produkternes overensstemmelse med kravene samt mærkningsregler ERP / Dynamics AXHåndtering af ordre hhv. indkøb, produktion og salg i et ERP system Hold der ikke er mindst 5 deltagere til, oprettes måske ikke. På 3. semester vil der løbende være øvelser og opgaver samt mindre projekter, som løses selvstændigt eller i grupper. Midtvejs i semestret arbejdes tværfagligt i grupper med et større projekt TVA, som danner baggrunden for den individuelle bedømmelse ved semesterslut. Se næste afsnit vedr. eksamen. Ved udgangen af 3. semester skal den studerende vælge og søge praktikplads indenfor den valgte uddannelsesprofil / speciale. 4. semester 4. semester starter med praktik indenfor den valgte uddannelsesprofil svarende til 10 uger af semestret. Det er den studerende selv, som skal finde og søge praktikplads, dog vil institutionen altid hjælpe med dette, hvis nødvendigt. Løbende i praktik skal den studerende aflevere logbøger til praktikvejleder disse evalueres af praktikvejleder for godkendelse. På sidste halvdel af det afsluttende semester udarbejdes den afsluttende opgave det afsluttende projekt -, som danner baggrund for den afsluttende eksamen, diplom og fuldførelse af uddannelsen. Det tilrådes at den studerende udarbejder sin afsluttende opgave i og sammen med den virksomhed hvor den studerende har gennemført praktikopholdet. PRØVER 2.1. Prøveform og bedømmelse Der er efter hvert fag og hvert semester en prøve, eksamen eller bedømmelse jf. følgende skema. De fag som ikke er eksamensfag er godkendelsesfag: dvs. de evalueres på terminsprøver, opgaver, projekter og/eller fremmøde (se afsnittet om studieaktivitet) Man er som studerende automatisk tilmeldt terminsprøver og eksamen, så hvis man ikke ønsker at deltage, skal den studerende selv afmelde sig. For regler omkring prøver og eksamen henvises til gældende bekendtgørelse på området. Teknisk-Merkantil Højskole - Side 8 af 28

Semester Prøvetype Bemærkninger 1. 2. Terminsprøve i engelsk Terminsprøve i matematik Projektevaluering Terminsprøve i engelsk Projektevaluering Skriftlig tværfaglig eksamen i fag fra 1. og 2. semester. Karakterbedømmelse af færdigheder i faget Karakterbedømmelse af færdigheder i faget Alle projekter på 1. semester skal være afleveret og godkendt inden udgangen af semester, for at den studerende kan fortsætte på 2. semester. Projekterne bedømmes alene på det skrevne og har ikke mundtligt forsvar. Karakterbedømmelse af færdigheder i faget Delprøve: Alle projekter på 2. semester skal være afleveret til tiden og godkendt inden sidste undervisningsdag for at kunne gå til eksamen og fortsætte på 3. semester. De eksamensgivende projekter vægtes 40 % af den endelige karakter Delprøve: 5 timers skriftlig tværfaglig prøve som vægtes 60 % af den endelige karakter. Følgende fag kan være indeholdt i prøven: PVT, KPU, MIØ og NAT. 2. semester skal være bestået, før uddannelsen kan fortsættes. 3. Projektevaluering Bedømmelse af Tværfagligt projekt Alle projekter på 3. semester skal være afleveret til tiden og godkendt inden sidste undervisningsdag for at kunne gå til eksamen Gruppeprojekt med individuelt forsvar af det den studerende har bidraget med til det samlede projekt. Projekterne bedømmes på det skrevne og har mundtligt forsvar. 3. semester skal være bestået, før uddannelsen kan fortsættes. 4. Bedømmelse af praktikrapport Rapporten bedømmes alene på det skrevne og skal være godkendt for opnåelse af Diplom. Bedømmelse af Afsluttende projekt indenfor selvvagt uddannelsesprofil. Soloprojekt med individuelt forsvar. Projekterne bedømmes på det skrevne og har mundtligt forsvar. Uddannelsesinstitutionen tilbyder særlige prøvevilkår til eksaminander med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til eksaminander med tilsvarende vanskeligheder samt til eksaminander med et andet modersmål end dansk, når institutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille disse eksaminander med andre i prøvesituationen. Teknisk-Merkantil Højskole - Side 9 af 28

Alle prøver, der er fastlagt på grundlag af bekendtgørelsen, er individuelle prøver, det vil sige, at de studerende bedømmes individuelt, eventuelt på baggrund af et fælles projekt og projektrapport. Prøverne er hovedsagelig flerfaglige prøver, hvor der eksamineres i flere fagområder samtidig. Der gives karakter efter 7 trins-skalaen, og prøver skal bestås hver for sig, for at den studerende kan fortsætte. Karakteren påføres eksamensbeviset. På uddannelsen til produktionsteknolog er der 2 eksterne prøver hhv. 3. og 4. semester. 2. semester 1 års prøven skal være bestået inden for 2 år, før uddannelsen kan fortsættes. Uddannelsen til produktionsteknolog skal være afsluttet senest 4 år efter påbegyndelse. 2.2 Obligatoriske prøver og eksaminer Se foregående afsnit. 2.3 Prøver i (fælles) valgfri uddannelseselementer Hver valgdel afsluttes med en bedømmelse efter henholdsvis godkendt/ikke godkendt eller 7- trins skalaen. 2.4 Særlige prøvevilkår Ansøgning om tilladelse til at medbringe relevante hjælpemidler skal indgives til uddannelsen senest 4 uger før prøvens afvikling. 2.5 Eksamenssprog Prøverne skal aflægges på forståeligt dansk/engelsk. Studerende med andet modersmål end dansk/engelsk kan søge om dispensation fra kravet om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen af professionsbachelorprojektet eller afgangsprojekt, samt de prøver, hvor det af denne studieordning fremgår, at de nævnte evner indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til uddannelsen senest 4 uger før prøvens afvikling. 2.6 Prøvedeltagelse Tilmelding til prøver Begyndelse på et semester er samtidig tilmelding til de tilhørende prøver og vil derfor udløse et eksamensforsøg jfr. eksamensbekendtgørelsen. En eksamen kan ikke frameldes. Der gælder særlige regler i tilfælde af sygdom og barsel jf. eksamensbekendtgørelsen. Teknisk-Merkantil Højskole - Side 10 af 28

Sygeprøve En studerende, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller af anden uforudseelig grund, får mulighed for at aflægge (syge)prøven snarest muligt. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste eksamenstermin, får den studerende mulighed for at aflægge prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Sygeprøven kan være identisk næste ordinære prøve. Den studerende skal selv orientere sig om, hvornår (syge)prøven afvikles Sygdom skal dokumenteres ved lægeerklæring. Institutionen skal senest have modtaget lægeerklæring tre hverdage efter prøvens afholdelse. Studerende, der bliver akut syge under en prøves afvikling, skal dokumentere at vedkommende har været syg på den pågældende dag. Dokumenteres sygdom ikke efter ovenstående regler, har den studerende brugt et prøveforsøg. Den studerende skal selv afholde udgiften til lægeerklæring. 2.7 Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen En eksaminand skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse med sin underskrift bekræfte, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Ved eksamenssnyd forstås de tilfælde, hvor en eksaminand under en prøve Skaffer sig uretmæssig hjælp eller giver anden eksaminand hjælp til besvarelse, eller benytter ikke tilladte hjælpemidler Eksaminanden skal ved aflevering af en skriftelig besvarelse med sin underskrift bekræfte, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Underskriften kan være digital. Særligt om eksamenssnyd ved plagiering Plagieringen anses for eksamenssnyd, hvis den konstateres i en skriftlig opgavebesvarelse, som den studerende har indleveret til brug under en eksamen, og omfatter følgende situationer: Et skrifteligt produkt, som er afleveret til bedømmelse eller er bedømt, f.eks. professionsbachelorprojektet eller en uge prøve. Et skriftligt produkt, som skal være eller har været en del af eksaminationsgrundlaget til en mundtlig prøve, f.eks. et skriftligt arbejde, der afleveres som forudsætning for indstilling og deltagelse i prøven. Et skriftligt produkt, der er afleveret som forudsætning for indstilling og deltagelse i en prøve. Hvornår foreligger der plagiering? Der foreligger plagiering, når en studerende i en skriftlig opgavebevarelse forsøger at give det Teknisk-Merkantil Højskole - Side 11 af 28

indtryk, at vedkommende er ophavsmand til en idé, tekst, opsætning eller lignende, selvom ophavsmanden faktisk er anden. Nærmere bestemt foreligger der plagiering, hvis en skriftlig opgavebesvarelse helt eller delvist fremtræder som produceret af den eller de studerende selv, selv om opgavebesvarelsen 1. omfatter identisk eller næsten identisk gengivelse af andres formuleringer eller værker, uden at det gengivne er markeret med anførselstegn, kursivering, indrykning eller anden tydelig markering med angivelse af kilden, herunder evt. sidetal eller lignende (afskrift). Jævnfør uddannelsens retningslinjer for udarbejdelse af skriftlige opgaver, nogle steder kaldet redaktionelle retningslinjer. 2. omfatter større passager med et ordvalg, der ligger så tæt på et andet værk eller lignendes formuleringer m.v., at man ved sammenligning kan se, at passagerne ikke kunne være skrevet uden anvendelse af det andet værk (parafrasering m.v.), eller 3. omfatter brug af andres ord eller idéer, uden at disse andre er krediteret på behørig vis (anden plagiering), 4. genbruger tekst og/eller centrale idéer fra egne tidligere bedømte eller publicerede arbejder uden iagttagelse af de ovenstående bestemmelser i nr. 1 og 3. Særligt om forstyrrende adfærd ved afvikling af prøver Uddannelsesinstitutionen har beføjelser til at bortvise en eksaminand fra en prøve, hvis eksaminanden udviser forstyrrende adfærd, fx hvis eksaminanden udviser støjende adfærd eller bryder uddannelsesinstitutionens ordensregler under eksamen. I mindre alvorlige tilfælde giver uddannelsesinstitutionen først en advarsel. Eksamenstilsynet indberetter hændelsen til uddannelseslederen. Indberetningen skal ske straks og uden unødig forsinkelse. Med indberetningen skal følge en skriftlig fremstilling af sagen, der omfatter de oplysninger, der kan identificere de indberettede personer, samt en kort redegørelse og den foreliggende dokumentation for forholdet. Er der tale om gentagelsestilfælde for én eller flere af de indberettede personer, skal dette oplyses. Omkring sanktioner for forstyrrende adfærd, henvises til afsnit om sanktioner. Procedurer og sanktioner ved eksamenssnyd og forstyrrende adfærd Procedurer Hvem er forpligtet på at indberette? Alle 1, der får formodning om eksamenssnyd, er forpligtet til at følge op på mistanken og hvis formodningen opretholdes at indberette sagen til uddannelseslederen. Indberetning Bestyrkes formodningen om eksamenssnyd, skal eksaminator og/eller censor indberette sagen skriftligt til uddannelseslederen for den pågældende uddannelse. Eksaminator og/eller censor underretter samtidig den studerende om, at sagen er indberettet til uddannelseslederen. Hvis der ikke på indberetningstidspunktet allerede er meddelt en bedømmelse, foretages der ingen bedømmelse, og der noteres Ikke afleveret" på karakterlisten. Teknisk-Merkantil Højskole - Side 12 af 28

Uddannelseslederen Når uddannelseslederen modtager en indberetning om eksamenssnyd, skal han/hun beslutte enten at afvise sagen eller at fortsætte sagsbehandlingen. Hvis uddannelseslederen beslutter at fortsætte sagsbehandlingen, sørger han/hun dels for at indhente eventuelt manglende dokumentation og dels for at indkalde den studerende til en samtale, hvor den studerende har mulighed for at forholde sig til indberetningen. Indkaldelsen bilægges kopi af indberetningen og skal indeholde oplysning om, at samtalen vedrører en formodning om eksamenssnyd og om, at den studerende har ret til at møde med en bisidder ved samtalen. Bisidder kan under samtalen rådgive den studerende, men må ikke deltage i samtalen. Er det ikke muligt at afholde en sådan aftale, anvendes i stedet skriftlig kommunikation. Afvises sagen af uddannelseslederen, foretages bedømmelse på almindelig vis, hvis der ikke allerede er foretaget en bedømmelse. Sanktioner På baggrund af indberetningen og samtalen træffer uddannelseslederen beslutning om, hvorvidt der er tale om eksamenssnyd samt om hvilken form for sanktion, der er aktuel over for den studerende. Uddannelseslederen kan kun træffe beslutning om sanktion, hvis der efter hans/hendes opfattelse uden for enhver rimelig tvivl er tale om eksamenssnyd. Forholdet indberettes til uddannelseschefen, hvis og kun hvis forholdet er så groft, at det vurderes at burde føre til en bortvisning fra uddannelsesinstitutionen. I alle øvrige tilfælde træffer uddannelseslederen selv afgørelse i sagen. Den endelige beslutning meddeles skriftligt til den studerende med kopi til indberetteren og studievejlederen samt lægges i den studerendes studiemappe. Sanktionsformer Såfremt det findes bevist, at der er tale om eksamenssnyd, anvendes én eller flere af følgende sanktioner: Advarsel Tildeling af en skriftlig eller mundtlig advarsel mod overtrædelser af reglerne. Bortvisning fra en skriftlig eksamen med tilstedeværelse på uddannelsesinstitutionen elsesinstitutionen, hvis eksamensreglerne findes overtrådt. Det indebærer, at den studerende registreres som udeblevet fra den pågældende eksamen. Annullering af en skriftlig opgave Annulleringen omfatter den skriftlige opgave, hvorved der er konstateret eksamenssnyd. Annulleringen kan ske, uanset om der allerede er meddelt en bedømmelse. Den studerende noteres for at have brugt ét eksamensforsøg. En gentaget udfærdigelse af en Teknisk-Merkantil Højskole - Side 13 af 28

opgave med uretmæssig hjælp eller ikke tilladte hjælpemidler vil medføre permanent bortvisning fra den pågældende uddannelse. Bortvisning fra uddannelsen. Hvis forholdet udgør en grov eller gentagen eksamenssnyd, bortvises den studerende fra uddannelsesinstitutionen. Bortvisningen kan være tidsbegrænset eller permanent. 2 Bortvisningen indebærer, at den studerende i bortvisningsperioden er udelukket fra alle aktiviteter i, herunder al deltagelse i undervisning og eksaminer. Ved en tidsbegrænset bortvisning registreres den studerende som havende orlov i bortvisningsperioden. Efter bortvisningsperioden genoptages den studerende automatisk som studerende ved den pågældende uddannelse i VIA. Udover ovennævnte sanktioner kan det komme på tale at foretage politianmeldelse, hvis der er tale om civilretslige forhold. 2.8 Klager over prøver og anke af afgørelser Det anbefales, at eksaminanden søger vejledning hos studievejleder i forbindelse med klageprocedure og udarbejdelse af klage. Der kan i henhold til Eksamensbekendtgørelsen klages over et af følgende forhold: Eksaminationsgrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgave og i forhold til uddannelsens mål og krav Prøveforløbet Bedømmelsen Klagen skal være skriftlig og begrundet, og indgives individuelt af den studerende senest 2 uger, at bedømmelsen er bekendtgjort på sædvanlig måde (kan uddybes af den enkelte uddannelse). Klagen sendes til uddannelseslederen, som herefter vil håndtere og vurdere klagen. Den studerende har, efter anmodning, krav på at få udleveret en kopi af den stillede opgave og en kopi af opgavebesvarelsen, hvis der er tale om en skriftelig prøve. Som udgangspunkt forelægger uddannelseslederen klagen for de oprindelige bedømmere, dvs. eksaminator og censor. Bedømmerne har 2 uger til at komme med en faglig udtalelse til klagerens spørgsmål. Klageren skal have lejlighed til at kommentere udtalelserne, og har en frist på 1 uge til at afgive kommentarer. På baggrund af udtalelserne og kommentarerne afgør uddannelseslederen klagen. Afgørelsen skal være skriftlig og begrundet og kan have et af følgende udfald: tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse), dog ikke ved mundtlige prøver tilbud om ny prøve (omprøve) eller Teknisk-Merkantil Højskole - Side 14 af 28

at klageren ikke får medhold i klagen. Bedømmerne skal være enige, hvis uddannelseslederens afgørelse er, at klageren ikke får medhold. Så snart der er truffet en afgørelse, skal den studerende og bedømmerne meddeles herom. Resulterer afgørelsen i ny bedømmelse eller ny prøve, skal den studerende informeres om, at dette kan resultere i en lavere karakter. Ved ny bedømmelse eller ny prøve Tilbud om ny bedømmelse eller ny prøve skal accepteres senest 2 uger efter, at meddelelse om afgørelsen er afgivet. Der er ikke mulighed for at fortryde sin accept. Hvis den studerende ikke accepterer inden fristens udløb, gennemføres der ikke en ny bedømmelse eller ny prøve. Ny bedømmelse eller ny prøve skal finde sted snarest muligt. Er der udstedt et eksamensbevis, skal uddannelsesinstitutionen inddrage eksamensbeviset, indtil bedømmelsen foreligger, og eventuelt udstede et nyt eksamensbevis. Ved ny bedømmelse og ny prøve påsættes nye bedømmere. Hvis det besluttes at foretage en ny bedømmelse eller ny prøve, gælder beslutningen alle eksaminander, hvis prøven lider af samme mangel, som den der klages over. Særligt om ny bedømmelse Ved ny bedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter: Opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelser med den studerendes bemærkninger hertil samt institutionens henholdsvis Styrelsens afgørelse. Bedømmerne meddeler uddannelsesinstitutionen resultatet af den nye bedømmelse vedlagt en skriftlig begrundelse for bedømmelsen. Uddannelsesinstitutionen giver den studerende meddelelse om bedømmelsen og begrundelsen for bedømmelsen. Opgaver stillet af ministeriet Hvis den studerende klager over prøvegrundlaget for opgaver stillet af Styrelsen for Videregående uddannelse og uddannelsesstøtte, videresender uddannelsesinstitutionen straks klagen, sammen med institutionens udtalelser til styrelsen. Styrelsen træffer afgørelse om i hvilket omfang, den studerende skal tilbydes omprøve. Anke af afgørelsen Hvis den studerende er uenig i uddannelsesinstitutionens faglige afgørelse, kan denne ankes senest 2 uger efter, at klageren er gjort bekendt med afgørelsen. Anken skal være skriftlig og begrundet og sendes til uddannelseslederen, som herefter nedsætter et ankenævn. Særligt om ankenævnet Uddannelseslederen nedsætter et ankenævn hurtigst muligt efter indgivelse af en anke. Der kan nedsættes permanente ankenævn. Uddannelsesinstitutionen afholder udgiften til ankenævn. Nævnet består af to beskikkede censorer, en eksaminationsberettiget lærer og en studerende inden for fagområdet. Om udvælgelsen: Teknisk-Merkantil Højskole - Side 15 af 28

Censorformanden for Censorkorpset, udpeger de to censorer. Censorformanden udpeger en af censorerne som formand for nævnet. Censorformanden kan udpege sig selv som censor eller som formand. Uddannelsesinstitutionen udpeger den eksaminationsberettigede lærer og den studerende. Ankenævnets virksomhed er omfattet af forvaltningsloven, herunder om inhabilitet og tavshedspligt. For at ankenævnet kan være beslutningsdygtigt, skal alle nævnets medlemmer deltage i nævnets drøftelse og alle sagens akter være fremsendt til alle medlemmer. Drøftelsen kan foregå skriftligt, herunder elektronisk, hvis der er enighed blandt nævnets medlemmer om skriftlig behandling. Kan der ikke opnås enighed i ankenævnet, afsluttes drøftelsen ved et møde, hvor alle nævnets medlemmer skal være til stede. Afsluttes drøftelsen med afstemning, og der er stemmelighed, er formandens stemme udslaggivende. Bliver ankenævnet i forbindelse med behandlingen af anke opmærksom på fejl og mangler ved en prøve, orienteres uddannelsesinstitutionen herom, og uddannelsesinstitutionen træffer afgørelse om udbedring af fejl og mangler efter reglerne i eksamensbekendtgørelsens kapitel 9. Ankenævnets afgørelse Ankenævnet træffer afgørelse på baggrund af det materiale, der lå til grund for uddannelsesinstitutionens oprindelige afgørelse. Afgørelsen fra ankenævnet skal være skriftlig og begrundet, og kan resultere i et af følgende udfald: tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse), dog ikke ved mundtlige prøver tilbud om ny prøve (omprøve) eller at klageren ikke får medhold i klagen. Ankenævnets afgørelse meddeles uddannelseslederen snarest muligt. Ved vintereksamen senest 2 måneder og ved sommereksamen senest 3 måneder efter, at anken er indgivet til lederen. Kan anken ikke behandles inden for fristen, skal uddannelsesinstitutionen meddele klageren herom hurtigst muligt. Meddelelsen skal være begrundet og indeholde oplysning om, hvornår anken forventes færdigbehandlet. Når afgørelsen er truffet, giver uddannelseslederen hurtigst muligt den studerende meddelelse herom, og bedømmerne modtager en kopi af afgørelsen. Går afgørelsen ud på tilbud om ny bedømmelse eller ny prøve, skal den studerende informeres om, at den nye bedømmelse eller nye prøve kan resultere i en lavere karakter. Ny prøve og Ny bedømmelse sker efter reglerne i afsnittet Ved ny prøve og ny bedømmelse. Ankenævnets faglige afgørelse af sagen kan herefter ikke ankes yderligere. Teknisk-Merkantil Højskole - Side 16 af 28

STUDIEKOMPETENCE / STUDIEAKTIVITET Det er den studerendes eget ansvar at være studieaktiv. Forudsætningerne for at kunne løse de stillede opgaver, og at kunne bestå de interne og eksterne prøver er, at den studerende følger de planlagte undervisnings- og projektforløb. For at den studerende kan indstilles til eksamen, kræves det, at den studerende har afleveret de skriftlige arbejder og har deltaget i de mundtlige overhøringer, der er planlagt på uddannelsen. Skriftlige arbejder er projekter, rapporter og skriftlige opgaver som afleveres i den af underviserens forlangte standard, omfang og til de fastsatte tidspunkter. Opgaver, der afleveres for sent, vil uden forudgående aftale ikke blive rettet/bedømt. Studerende der, efter institutionens skøn, ikke har afleveret opgaver i tilstrækkeligt omfang eller ikke har været studieaktiv, kan ikke indstilles til eksamen. Underviserne og uddannelsesleder vejleder den studerende, hvis ovenstående er tilfældet. Der vil, som det første projekt på uddannelsen, blive arbejdet med studiekompetencer herunder ansvar for egen læring, motivation, læringsstile, planlægning af studiet samt egne ambitioner med studiet. Manglende studieaktivitet: Hvis institutionen vurderer, at en studerende ikke er studieaktiv, sendes en skriftlig meddelelse via mail eller brev om den konstaterede, manglende studieaktivitet. Ved fortsat manglende studieaktivitet, kan institutionen betragte vedkommende som værende udmeldt. SAMARBEJDSPARTNERE På samarbejder vi med andre uddannelsesinstitutioner. Formålet med dette samarbejde er: At fremme kvaliteten af uddannelsen, både gennem udvikling af uddannelsens faglige indhold og gennem opbygning af internationale og nationale dimensioner i uddannelsen, hvorved de studerendes kompetencer, færdigheder og viden udbygges. At fremme konkurrencedygtighed og mobilitet. Institutionen gør i stor udstrækning brug af både offentlige og private virksomheder som samarbejdspartnere, både i forbindelse med repræsentation i Uddannelsesudvalget for og i den daglige undervisning via foredrag og besøg samt ikke mindst som samarbejdspartnere ved projekter og praktik. Teknisk-Merkantil Højskole - Side 17 af 28

MERIT ERIT, ORLOV og ÅBEN UDDANNELSE Merit Produktionsteknolog studerende fra andre uddannelsesinstitutioner opnår fuld merit ved skoleskift. Studerende fra andre uddannelser kan søge merit for dele af. Sådanne ansøgninger vil blive vurderet individuelt af skolen og fremsendes skriftligt til uddannelseslederen Dimittender fra i Horsens, der har gennemført og fulgt undervisningen i mat A og B, tysk, engelsk og natur opnår dispensation for adgangskurset, merit for et semester på grundfagene samt merit for ingeniørpraktikken, ved start på Maskiningeniøruddannelsen ved i Horsens, i alt 2 års merit. Merit for ingeniørpraktikken er betinget af, at dimittenden er faglært inden for jern- og metalområdet. Produktionsteknologstuderende fra øvrige uddannelsesinstitutioner kan opnå samme merit til Maskiningeniøruddannelsen ved, hvis man bliver overflyttet til ved senest ved 3. semesters start og opfylder krav til tysk, engelsk og matematik Orlov Studerende der måtte ønske at afbryde studiet i en kortere eller længere periode, skal træffe aftale med uddannelseslederen herom. Det er muligt at få orlov fra studiet i henhold til bestemmelserne i gældende bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser. Det skal bemærkes at påbegyndt uddannelse skal være afsluttet senest 4 år efter studiestart. Åben uddannelse udbyder dele af uddannelsen som deltidsuddannelse efter reglerne om åben uddannelse. Der forudsættes samme arbejdsindsats for den studerende som i fuldtidsuddannelsen. Ved deltidsuddannelse udbydes de enkelte fag, hvis omfang er beskrevet ved ECTS-point og der aflægges eksamen efter reglerne for fuldtidsuddannelsen. På er det muligt at tage halvdelen af uddannelsen (1. og 2. semester) som deltidsuddannelse. Når alle fag, jfr. fuldtidsuddannelsen, er bestået, kan der udstedes endeligt eksamensbevis. Uddannelsen skal normalt være afsluttet senest 4 år efter studiestart. Deltagere på åben uddannelse betaler selv en del af undervisningen. KVALITETSSIKRING Undervisningen kvalitetssikres efter gældende regler i bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og kvalitetskontrol i erhvervsakademiuddannelserne. Teknisk-Merkantil Højskole - Side 18 af 28

Studerende Studerende og undervisere vil løbende blive inddraget i evalueringer, der har til formål at belyse uddannelsens og studiemiljøets kvalitet. På baggrund af evalueringerne vil der løbende blive gennemført kvalitetsudvikling af uddannelsen og studiemiljøet. Aftagere Aftagere vil ligeledes blive inddraget i de løbende evalueringer af uddannelsen, dels gennem det lokale uddannelsesudvalg dels gennem aftagerundersøgelser. Vigtige kvalitetsparametre k Vigtige kvalitetsparametre for uddannelsens gennemførelse er: At institutionen har et velfunderet uddannelsesmiljø At institutionen har et velfungerende kvalitetssystem At institutionen råder over de nødvendige faciliteter til uddannelsens gennemførelse At institutionen råder over undervisere med de fornødne faglige og pædagogiske kvalifikationer At institutionen har ledelseskvalifikationer med faglig og pædagogisk indsigt inden for uddannelsens område At institutionen har etableret bruger- og aftagerkontakt At der både er nationale og internationale uddannelsessamarbejder Teknisk-Merkantil Højskole (Campus Horsens) For beskrivelse og information omkring: Oversigtskort, lokaler, åbningstider, bibliotek, boghandel, kantine, IT-support, studenterrådgivning, studiemiljø, boligmuligheder etc. henvises til: http://www.viauc.dk/horsens IKRAFTTRÆDELSE OG REVISION Studieordningen træder i kraft ved et studieårs begyndelse og vil være tilgængelig for studerende, censorer, ministeriet og andre interesserede. Nærværende dokument kan downloades fra http://www.viauc.dk/produktion eller ved henvendelse til uddannelseslederen. Ved ajourføring af studieordningen inddrages de studerende, aftagere og samarbejdsskoler. Ved væsentlige ændringer fastsættes overgangsregler i studieordningen. Ole Lynggaard Uddannelsesleder +45 8755 4120 / E-mail: E oll@viauc.dk Teknisk-Merkantil Højskole - Side 19 af 28

FÆLLES STUDIEORDNING Studieordning - Produktionsteknolog (AK) (gældende for alle udbydere af uddannelsen) Fællesdel: Læringsudbytte Mål for læringsudbytte for erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (jf. bilag 1 i Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for produktion. (produktionsteknolog AK)) Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en produktionsteknolog skal opnå i uddannelsen. Viden Den uddannede skal have viden om 1) virksomheders anvendte tekniske, organisatoriske, økonomiske, kvalitets- og miljømæssige teorier og metoder inden for produktion, produktudvikling samt teknisk salg og indkøb, 2) tekniske, organisatoriske, økonomiske, kvalitets- og miljømæssige begreber og metoder og forståelse af virksomhedernes anvendelse af disse begreber og metoder inden for produktion, produktudvikling samt teknisk salg og indkøb og 3) globalisering og internationale udviklingstendenser. Færdigheder Den uddannede kan 1) anvende tekniske, innovative, kreative og analytiske færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse i virksomheder inden for produktion, produktudvikling samt teknisk salg og indkøb, 2) vurdere praksisnære problemstillinger inden for tekniske, organisatoriske, økonomiske, kvalitetsog miljømæssige områder og opstille løsningsmuligheder samt 3) anvende teknisk dokumentation og kalkulation til formidling af praksisnære tekniske, organisatoriske, økonomiske, kvalitets- og miljømæssige problemstillinger og løsningsforslag til samarbejdspartnere og brugere. Kompetencer Den uddannede kan 1) håndtere situationer af udviklingsorienteret karakter inden for produktion, produktudvikling samt teknisk salg og indkøb, 2) deltage i og gennemføre projektledelse af faglige og tværfaglige samarbejder med en professionel tilgang inden for produktion, produktudvikling samt køb og salg såvel nationalt som internationalt og 3) tilegne sig færdigheder og ny viden i relation til produktion, produktudvikling og teknisk salg Teknisk-Merkantil Højskole - Side 20 af 28