Årsrapport 2011 bilagssamling

Årsrapport 2011 bilagssamling regionsyddanmark.dk

Indholdsfortegnelse Side 5 Indledning 6 Generelle bemærkninger 7 Anvendt regnskabspraksis 15 Resultatopgørelse 23 Noter til resultatopgørelse 24 Pengestrømsopgørelse 29 Omregningstabel 30 Balance 31 Noter til balancen 32 Sundhedsområdet 51 Samlet regnskabsoversigt budgetniveau I 52 Samlet regnskabsoversigt budgetniveau II 53 Specielle bemærkninger, somatik 55 Specielle bemærkninger, psykiatrien 71 Anlægsregnskaber 73 Social- og specialundervisning 87 Regnskabsoversigt-budgetniveau I 88 Regnskabsoversigt-budgetniveau II 89 Specielle bemærkninger 92 Anlægsregnskaber 98 Regionaludvikling 103 Regnskabsoversigt-budgetniveau I 104 Regnskabsoversigt-budgetniveau II 105 Specielle bemærkninger 106 Anlægsregnskaber 112 Fælles formål og administration 113 Regnskabsoversigt-budgetniveau I & II 114 Specielle bemærkninger 115 Anlægsregnskaber 117 Renter 119 Regnskabsoversigt-budgetniveau I & II 120 Specielle bemærkninger 121 Øvrige oversigter 125 Oversigt overførte uforbrugte driftsbevillinger 126 Personaleoversigt 128 Ejendomsfortegnelse 129 Garanti- og eventualrettighedsfortegnelse, 134 Leje- og operationelle leasingforpligtelser 137 Likviditetsmæssigt mellemværende med hovedkonto 02 og hovedkonto 03 166 Tværgående grupperingsoversigt 167 Side 3

Side 4

REGION SYDDANMARK Side 5

Indledning Årsrapport samt bilagssamlingen udgør årsregnskabet for. Bilagssamlingen er udarbejdet som supplement til årsrapporten og har følgende formål: Opfylde Budget- og Regnskabssystemets generelle krav til årsregnskabets form og indhold Opfylde de interne krav til årsregnskabets indhold Internt opslagsværk Bortset fra præsentation af regionen vil bilagssamlingen indeholde alle relevante oversigter, specifikationer, bemærkninger og noter, som kræves såvel eksternt som internt. Opbygningen af bilagssamlingen fremgår af omstående indholdsfortegnelse, som er udarbejdet på et specificeret niveau for at tilgodese at bilagssamlingen samtidig skal kunne anvendes som et opslagsværk. Regnskab og Finans har det overordnede ansvar for at bilagssamlingen udarbejdes, herunder koordinering og indgåelse af aftaler med relevante afdelinger om levering af regnskabsmateriale til bilagssamlingen. Side 6

Ledelsesberetning Høj aktivitet I 2011 har aktiviteten i været høj, sammenlignet med 2010. Inden for Somatikken det almindelige sygehus-væsen er aktiviteten således steget med 4,8 pct. (foreløbigt tal), målt i DRG-værdi. Især væksten i den ambulante aktivitet har været høj. Meraktiviteten skal holdes op mod, at der med regeringen i økonomiaftalen for 2011 oprindeligt er aftalt en vækst i aktiviteten på 3,0 pct. i forhold til 2010. I forbindelse med økonomiaftalen for 2012 er forventningen til stigningen i aktiviteten i 2011 sat til 1 pct. Siden 2007 har den faktiske vækst for i den somatiske aktivitet været væsentligt højere end forudsat og finansieret i de årlige aftaler med regeringen. Også inden for Psykiatrien er aktiviteten steget, især på børne- og ungeområdet. Siden 2007 er den samlede aktivitet steget med 7,3 pct. Også her er især den ambulante aktivitet vokset. Belægningen på det sociale område er med godt 89 pct. noget lavere end budgetteret. Inden for Regional Udvikling har aktiviteten, målt i kroner, stort set været på niveau med 2010. Visse initiativer og aktiviteter, som er prioriteret i 2011, gennemføres dog først i 2012. Positivt driftsresultatet Som i 2007-2010 har også i 2011 opnået et samlet, positivt driftsresultat. Den samlede finansiering er på 22.163 mio. kr., mens driftsomkostningerne udgør 21.726 mio. kr. Alle tre områder Sundhed, Social og Special-undervisning samt Regional Udvikling udviser i 2011 positive driftsresultater. Med i en vurdering af driftsresultatet hører, at der i driftsomkostningerne indgår en række beregnede omkostninger, fx hensættelser og afskrivninger, som ikke indebærer et træk på likviditeten her og nu. Finansieringen skal omvendt ikke dække dette, men alene udgifterne til såvel drift som anlæg = likviditetstrækket i året. Et positivt driftsresultat er samtidig centralt for at kunne fastholde et højt investeringsniveau i bygninger, apparatur og it m.v. Fratrukket hensættelser og afskrivninger og tillagt investeringer i bygninger og apparatur m.v. viser det udgiftsbaserede resultatet for Sundhed et likviditetstræk på 118 mio. kr. som følge af et højt investeringsniveau i 2011. Resultaterne for Social og Specialundervisning samt Regional Udvikling skal bl.a. ses i sammenhæng med tidligere års resultater, da der for disse to områder skal være økonomisk balance over tid. Regionens virksomhed omfatter tre hovedområder: Sundhed Social og Specialundervisning Regional Udvikling. Hvert område har sin særskilte finansiering. Sundhed finansieres af bloktilskud fra staten, grundbidrag fra kommunerne samt aktivitetsafhængige bidrag fra kommunerne og staten. Side 7

Regional Udvikling finansieres af bloktilskud fra staten og udviklingsbidrag fra kommunerne. Social og Specialundervisning er takstfinansieret. Der er tale om adskilte kasser. Finansiering til ét område må ikke bruges til andet formål. Der kan altså ikke prioriteres på tværs af de tre områder. Alle tre områder er omfattet af krav om balance over tid. Finansieringen skal altså være lig med eller større end omkostningerne. I resultatet indgår tillige de tre områders andele af omkostninger til fælles formål og administration samt renter. Omkostningerne til fælles formål og administration er 5 mio. kr. højere end budgetteret, hvilket er væsentligt mindre end skønnet i løbet af året. Merforbrug vedr. It-staben er væsentligt nedbragt, så der forventes balance i 2012. Omvendt er budgetterede renteudgifter vendt til renteindtægter på 22 mio. kr. I 2011 er investeret i alt 1.182 mio. kr. i bygninger, apparatur, it-udstyr m.v. Investeringsniveauet har dermed været væsentligt højere end i regionens første fire år. Mer-/mindreforbrug vedr. drift og anlæg, bl.a. som følge af tidsforskydninger, vil blive genbevilget i 2012. Økonomiaftalen er overholdt De årlige aftaler med regeringen om regionernes økonomi angiver de ydre rammer og vilkår for regionens virksomhed. I aftalerne lægges der afgørende vægt på, at de efterleves i både budget og regnskab. Regionerne har i budgetterne i årene 2007-2012 overholdt aftalerne. s udgifter vedr. Sundhed ligger 72 mio. kr. under det aftalte udgiftsloft for 2011. Heri indgår ikke medicintilskud og renter. Dette samme var tilfældet i 2007, 2008 og 2010. I 2009 lå regionens udgifter 58 mio. kr. over det aftalte loft, svarende til 0,3 pct. Set over hele perioden 2007-2011 ligger regionens udgifter til Sundhed dermed væsentligt under, hvad der har været aftalt med regeringen. Det gælder selv om aktiviteten som nævnt er steget mere end aftalt og finansieret i de årlige økonomiaftaler. Også på Regional Udvikling er driftsloftet overholdt. Solid likviditet Pengestrømsopgørelsen viser, hvordan årets drifts-, investerings- og finansieringsaktiviteter påvirker regionens likviditet. Da finansieringen er større end de samlede driftsomkostninger, påvirker driftsresultat umiddelbart likviditeten i positiv retning. Heri indgår som nævnt en række beregnede omkostninger, der ikke udgør et likviditetstræk. Det gælder fx optjente feriepenge, hensættelser til pension til tjenestemandsansatte og afskrivninger. Fratrukket disse udviser driften en positiv virkning på likviditeten på 1.058 mio. kr. Omvendt indebærer investeringer i bygninger og apparatur m.v. et likviditetstræk på 1.170 mio. kr., hvortil kommer investeringer på 12 mio. kr. vedr. fælles formål og administration. Side 8

Øvrige likviditetsforskydninger udgør -55 mio. kr. Ud over afdrag på eksisterende lån er der i 2011 desuden afdraget ekstraordinært på leasinggæld. Økonomiaftalen åbner mulighed for at søge om lånedispensation vedr. refinansiering af afdrag på lån, hvilket ikke er udnyttet. Likviditet og langfristet gæld 4,5 4,0 3,5 Mia. 3,0 2,5 2,0 1,5 2007 2008 2009 2010 2011 Langfristet gæld Gns. likviditet Ved udgangen af 2011 udgør regionens likvide aktiver 1.766 mio. kr. og er dermed faldet i forhold til 2010. Udviklingen afspejler især to forhold: Dels er den langfristede gæld nedbragt, da der som nævnt ikke er optaget lån til refinansiering af afdrag. Dels har investeringsniveauet været væsentligt højere end det finansierede niveau, der følger af økonomiaftalen. Set over hele året har likviditeten i gennemsnit været på 3,3 mia. kr. Likviditeten skal ud over kortfristede forpligtelser afdække udskudte aktiviteter vedr. drift og især anlæg. Balance på 14,2 mia. Regionens samlede balance er på 14,8 mia. kr. ved udgangen af 2011. Grunde og bygninger, apparatur og inventar m.v. repræsenterer en samlet værdi på knapt 10,5 mia. kr. Værdien er vokset i årets løb som udtryk for, at investeringerne har været større end afskrivningerne. Som følge af tidsforskydninger gennemføres en række planlagte investeringer som nævnt først i 2012. Hensættelser udgør knapt 4,0 mia. kr., især vedr. fremtidig udbetaling af pension til tjenestemandsansatte. Øvrige hensættelser vedrører arbejds-skader og patienterstatninger. Kortfristede tilgodehavender udgør 1,7 mia. kr. I henhold til økonomiaftalen er deponeret 219,2 mio. kr. til egenfinansiering af de tre projekter med støtte fra den statslige kvalitetsfond. Kortfristet gæld udgør 4,2 mia. kr., hvoraf forpligtelser vedr. feriepenge tegner sig for 1,6 mia. kr. Regionens langfristede gæld på knapt 3,3 mia. kr. afspejler først og fremmest gæld, overtaget fra de tidligere amter, herunder kassekreditter som er konverteret til langfristet gæld. Gælden er i 2011 nedbragt med 525 mio. kr., hvilket alt andet lige vil betyde lavere renteudgifter i de kommende år. Ved kommunal overtagelse af sociale tilbud fra regionen overtager kommunen samtidig langfristet gæld, svarende til den samlede nettoværdi af de aktiver i form af grund og bygninger m.v. som tilbuddet repræsenterer. Inklusiv overførte driftsresultater vedr. tidligere år på knapt 1,3 mia. kr. er regionens egenkapital ved året udgang på 3,2 mia. kr. Kvalitet Som en integreret del af styringen af regionens sygehuse og sociale tilbud m.v. er fastlagt en række kvalitets- og servicemål. På det somatiske område er der en række mål for den patientoplevede, den sundhedsfaglige samt den organisatoriske kvalitet. Side 9

Tilsvarende er der fastlagt kvalitets- og servicemål for psykiatrien. De fire somatiske sygehuse er nu akkrediteret efter Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Bag resultatet ligger et stort arbejde med uddannelse af personale og udarbejdelse af retningslinjer. Akkrediteringen gælder for tre år. Der er i 2011 vedtaget en ny strategi for kvalitets-udviklingen i regionens sundhedsvæsen. Med målrettet fokus på bedst mulig behandling frem for mest mulig behandling skal kvalitet og patientsikkerhed bidrage til mere effektiv drift af sundhedsvæsenet. Kvalitetsstrategien har dermed en central rolle i at løse udfordringen med snævrere rammer for den økonomiske vækst på området i de kommende år. Også indsatsen på forskningsområdet er styrket. Målet er at sikre, at regionens sygehuse fortsat tilbyder behandling på et højt specialiseret niveau. Samtidig bidrager forskning til at skabe attraktive jobs, hvilket har betydning for muligheden for at tiltrække og fastholde kompetent og højt kvalificeret personale. Det sociale område har videreført arbejdet med at udfolde den kvalitetsmodel, som er udviklet af regionerne i fællesskab. Modellen sætter bl.a. standarder for tilbuddenes indsats og gør det muligt at dokumentere kvaliteten af denne. Tilfredsstillende resultat Overordnet findes det samlede resultat for 2011 at være tilfredsstillende. Af flere grunde: Aktiviteten har været høj på sundhedsområdet. Det gælder både for det somatiske område og psykiatrien. Aldrig før er så mange patienter blevet undersøgt og behandlet også flere end forudsat i økonomiaftalen. Det betyder bl.a. kortere ventetid fra henvisning til behandling. Ventetiden til planlagte operationer er nu lavere end i 2007, altså før overenskomst-konflikten i foråret 2008. Samtidig og lige så vigtigt: Dette er præsteret uden at sætte regionens grundlæggende økonomiske balance over styr. Det gælder med hensyn til driftsresultat og aftaleoverholdelse, omkostningseffektivitet samt likviditet. 2011 bygger dermed oven på resultaterne for de fire første år. Ved udgangen af 2011 har Region Syddanmark fortsat en stabil og sund økonomi. Og også for 2012 forventes økonomisk balance. Resultatet udgør dermed et solidt grundlag for fortsat at løse de udfordringer, som Region Syddanmark og regionerne står over for. Samtidig giver den overordnede økonomiske situation mulighed for at forfølge en langsigtet investeringsstrategi. Udfordringer Ved indgangen til 2012 står over for en række vigtige udfordringer: Somatik: Den helt centrale udfordring er fortsat at dæmpe væksten i aktiviteten og afstemme den med de snævrere økonomiske rammer i de kommende års hånd i hånd med en kvalitetsdagsorden. Populært sagt er det at gå fra mest mulig diagnostik og behandling til bedst mulig. Altså det rigtige rigtigt for den rigtige patient på det rigtige tidspunkt første gang med fokus på evidens og effektivitet samt patienternes sikkerhed og rettigheder. Psykiatri: Udfordringen er at få aktiviteten til at følge efterspørgslen, så ventetiden for såvel børn og unge som voksne, holdes nede, uden at omkostningerne løber løbsk og sætter den opnåede økonomiske balance over styr. Side 10

Social og Specialundervisning: Evt. fortsat vigende belægning stiller væsentlig krav til styring og tilpasning af kapaciteten og omkostningerne. Regional Udvikling: Den centrale udfordring er på en lang række indsatsfelter og sammen med andre parter at bidrage til udvikling og vækst, så den økonomiske vækst ikke kører uden om Syddanmark. Generelt forventes og regionerne også fremover at præstere løbende, driftsmæssige effektiviseringer, som det har været tilfældet i de fire første år. Investeringer forfølger en langsigtet investeringsstrategi. Det gælder fx i forhold til: Forbedringer af arbejdsmiljøet Energibesparelser Forbedringer af de fysiske rammer Medico-teknisk apparatur og it Arbejdskraftbesparende teknologi Nye velfærdsteknologier. Investeringerne skal bl.a. bidrage til mere effektive arbejdsgange m.v. og understøtte sygehusenes løbende forbedringer af produktiviteten, så omkostningseffektiviteten som minimum fastholdes. Kvalitetsfondsprojekter Regionerne har taget hul på investeringer for i alt godt 41 mia. kr. i fremtidens akutstruktur med støtte fra den statslige kvalitetsfond. har fået tilsagn om støtte til tre projekter: Nyt universitetshospital i Odense (6,3 mia. kr.) Udbygning og modernisering af Kolding e (0,9 mia. kr.) Udbygning af Aabenraa (1,25 mia. kr.) (alle beløb i 2009-niveau). Støtten fra kvalitetsfonden udgør 62,5 pct., mens regionerne selv finansierer resten, heraf 12,5 pct. via lån. Fordeling på år af de forskellige elementer i finansieringen er endnu ikke aftalt med staten. Hvert kvartal afrapporteres til regionsrådet om de tre projekter, bl.a. vedr. Økonomi forbrugsprocent, reserver m.v. risikovurdering og afværgeinitiativer overholdelse af vilkår for tilsagn og bevilling eksternt review. Som led i den løbende opfølgning og styring sker der efterfølgende rapportering til ministeriet. Andre store bygningsinvesteringer Akutplanen omfatter også udbygning af Sydvest-jysk i Esbjerg som det fjerde akutcenter i regionen. Projektet har ikke opnået støtte fra Kvalitetsfonden og finansieres derfor i stedet af regionens egne anlægsmidler. Hertil kommer ombygning af Sønderborg og Svendborg til specialsygehuse. Også de projekter, der følger af Psykiatriplanen, finansieres af regionens egne midler. Her er igangsat projekter vedr. ny retspsykiatri i Middelfart, om- og tilbygning i Esbjerg samt en ny psykiatrisk afdeling i Aabenraa. Projektering af en ny psykiatrisk afdeling i Odense som del af Nyt OUH er påbegyndt. For at fremrykke etableringen af en ny psykiatrisk afdeling i Vejle søges projektet gennemført som OPP. Side 11

På det sociale område følger investeringerne den boligplan, som regionsrådet har vedtaget. Vækstpakke Udbygningen af Sydvestjysk samt de to psykiatriprojekter i Esbjerg og Aabenraa udgør væsentlige elementer i regionens vækstpakke. Regionsrådet besluttede i 2010 at fremrykke en del af investeringerne i den fremtidige sygehusstruktur m.v., der altså ikke medfinansieres af kvalitetsfonden. Fremrykningen sker for at høste kvalitative og driftsmæssige gevinster tidligere end oprindeligt forudsat. Gevinsterne falder i hovedtræk inden for tre kategorier: hvor driftsbesparelserne er størst hvor energieffektiviteten er størst hvor borgere, patienter og medarbejdere mærker den største forbedring. Vækstpakken er dermed på samme tid en sund investering i omkostningseffektiv drift og en saltvandsindsprøjtning til byggesektoren. Der frem-rykkes i alt investeringer for godt 1,0 mia. kr. i 2011-2014, finansieret af regionens likvide aktiver. I vækstpakken indgår også opgradering af i gang-værende byggerier til lavenergiklasse 2015, hvortil kommer it-investeringer for i alt 170 mio. kr. Fremrykning af mindre energiprojekter m.v. Regionen fik i 2010 ad to omgange i alt 59 mio. kr. i tilskud fra en statslig pulje til fremrykning af mindre vedligeholdelsesprojekter på sygehusene. For at opnå tilskud skulle projekterne vedrøre energibesparelser eller understøtte/forbedre interne arbejdsgange. Det var samtidig en betingelse, at regionen selv bidrog med et tilsvarende beløb. Der er modtaget tilskud til 25 projekter, der altså har en samlet anlægssum på 118 mio. kr. Fire ansøgte projekter fik ikke tilskud fra staten, hvorfor regionen har valgt selv at finansiere disse. Hovedparten af projekterne er afsluttet. Fald i energiforbruget ene i er blevet så gode til at spare på energien, at EU-institutionen Climact Regions har lagt resultaterne frem som inspiration til andre. El: På fire år har de syddanske sygehuse reduceret forbruget med 1,3 mio. kw-timer, svarende til ca. 320 husstandes forbrug. Varme: Forbruget er faldet med 26 mio. kw-timer om året. Det svarer til varmeforbruget i 1.690 parcelhuse på gennemsnitligt 100 m 2. Korrigeret for klimaudsving er det et fald på 15 pct. Vand: Forbruget er faldet med knapt 15 pct. på fire år. Besparelserne er opnået i en periode, hvor antallet af patienter og indlæggelser er steget. Der kan læses mere i Energi- og miljøredegørelsen for 2011, som regionsrådet får forelagt senere i 2012. Personale Det samlede personaleforbrug er steget med ca. 225 heltidsstillinger i forhold til 2010. Bag tallene gemmer sig for det første flere stillinger på sygehusene. Det gælder såvel de somatiske som inden for psykiatrien. En del af forøgelsen skyldes ansættelse af flere elever. Side 12

Derimod falder antallet af stillinger på det sociale område i sammenhæng med nedgangen i antallet af pladser. Også i den fælles administration i Regionshuset er antallet af stillinger faldet. Andel af administrative medarbejdere Danske Regioner har i 2010 og 2011 lavet en benchmarking af regionernes administrative fællesfunktioner. I 2011 udgør administrative medarbejdere i 6,4 pct. af samtlige ansatte. Landsgennemsnittet er 6,7 pct. Tallene omfatter administrative medarbejdere både i Regionshuset og på sygehusene, de sociale tilbud m.v. Sygefravær og trivsel har intensiveret arbejdet med at nedbringe sygefraværet med 20 pct. frem mod 2015. Indsatsen kaldes Sygefravær & Trivsel 2015 og består af to dele. På den ene side skal der ske en systematisk opfølgning på allerede sygemeldte medarbejdere. På den anden side skal regionen styrke den generelle trivsel og forebygge syge-meldinger. For de enkelte enheder er der opstillet konkrete måltal for at nedbringe sygefraværet. For at hjælpe med at følge udviklingen er udviklet et elektronisk værktøj HR-nøgletal som bl.a. på en fuldt gennemsigtig måde giver regionens ledere og medarbejdere overblik over status på kortvarigt og langvarigt sygefravær, fraværet fordelt på alder og køn samt resultat af medarbejdertilfredshedsundersøgelsen. Der er formuleret syv konkrete initiativer, der skal anvendes til at nedbringe sygefraværet. Et af initiativerne (1-5-15-model) beskriver, at lederen systematisk skal have kontakt med den syge-meldte medarbejder på dag 1, 5 og 15. Den tætte ledelsesmæssige opfølgning skal sikre, at medarbejderen føler sig værdifuld og oplever, at det er vigtigt for både leder, kolleger og arbejdsplads, at man kommer tilbage i job. Arbejdsulykker En benchmarking mellem regionerne viser, at havde færrest fraværsdage i 2010 som følge af arbejdsulykker. 339 arbejdsulykker med sygefravær i 2010 svarer til 15,54 ulykke pr. 1.000 ansatte. Der er endnu ingen sammenligning for 2011. Men regionens egne tal viser, at antallet af arbejdsulykker med fravær i 2011 er faldet til 329, selv om antallet af medarbejdere er steget. Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling på tværs af sektorer er fortsat i 2011 som led i implementering af den regionale kronikerstrategi. Indsatsen udspringer af et projekt, der løber fra 2010 til 2012. Det samlede mål er at uddanne 3.000 medarbejdere. Ved udgangen af 2011 er uddannet 2.804, heraf 411 fra almen praksis, 964 fra sygehusene og 1.429 fra kommunerne. Behovet for at videreføre tværsektoriel kompetenceudvikling i regionalt regi drøftes med kommuner, sygehuse og almen praksis. Regionen har i 2010 i forbindelse med etablering af Fælles AkutModtagelser udarbejdet en strategi for kompetenceudviklingen. Side 13

Strategien omfatter udvikling og gennemførelse af 9 mono- og tværfaglige moduler. Målet er at uddanne i alt 2.571 medarbejdere og ledere i perioden 2011-2014. Ved udgangen af 2011 er der uddannet 1.059 personer. Åbenhed, dialog og borgerinddragelse Regionsrådet har indstiftet en åbenhedspris, der går til en afdeling eller et tilbud, der praktiserer de tre værdier åbenhed, dialog og inddragelse. For første gang er prisen delt i tre førstepladser. I 2011 har hæmodialysen på Sydvestjysk i Esbjerg, børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i Kolding samt gynækologisk afdeling på OUH således hver fået overrakt en check på 83.333 kr. På sygehuset i Esbjerg har hæmodialyse-afdelingen gjort op med det ellers tabubelagte emne, døden Dialysepatienter er ofte i lange og tidskrævende forløb. Derigennem kommer de til at kende både hinanden og personalet godt. Derfor rammer dødsfald også patienter og personale særligt hårdt. Det har afdelingen taget hånd om ved i samarbejde med patienterne at oprette en minde-tavle, hvor navnet på den patient, som ikke er mere, bliver skrevet, og der bliver tændt lys. Det giver muligheden for at mindes den døde. Dommerkomiteen fremhævede projektet som et godt eksempel på, at medarbejderne sammen ked borgerne løser et problem ved hjælp af åbenhed og dialog. I Kolding har Børne- og ungdomspsykiatriens Spiseforstyrrelsesteam gennem medbehandler-kurser inddraget forældrene i behandlingen af spiseforstyrrelser. De bliver bl.a. tilbudt forældre-kurser, hvor de lærer at håndtere deres barn med de udfordringer, der er i at være tæt på et barn/en ung med spiseforstyrrelser. Undervisningsmaterialet giver bl.a. ved hjælp af dyremetaforer forældrene et nyt perspektiv og nye redskaber til at kunne møde og hjælpe barnet/den unge. Projektet fremhæves som en indsats for unge mennesker, der har et langt liv foran, og hvor der med en systematisk inddragelse af forældrene bliver skabt åbenhed og involvering i behandlingen af en tabuiseret sygdom. Kræft i æggestokkene er en lumsk og aggressiv sygdom, der hvert år koster mange kvinder livet. Men ud fra viden om, at man i USA har indført en ny operationsteknik, som har øget overlevelsen fra 20 til 50 pct., har Gynækologisk Afdeling D6 på OUH indført en ny teknik. Ved hjælp af samarbejde med patientforeningen Kvinder med kræft i underlivet, Sundheds-styrelsen og en række medier er selve teknikken såvel som kendskabet til den nu udbredt til alle store hospitaler i Danmark. Projektet fremhæves som et eksempel på et godt initiativ, der redder liv. Et initiativ, som på mange måder burde være en selvfølge, men som i praksis mere er undtagelsen end reglen. Åbenhedsprisen uddeles en gang om året. Side 14

Anvendt regnskabspraksis i Indledning I det følgende beskrives hovedtrækkene i s anvendte regnskabspraksis. Den anvendte regnskabspraksis i det omkostningsbaserede regnskab for tager udgangspunkt i de retningslinjer som er udarbejdet af Velfærdsministeriet i regelsættet Budget- og regnskabssystem for regioner. Sammenligningstal Der medtages sammenligningstal fra året før i de oversigter, hvor sammenligningstal er obligatorisk. Totalregnskabet Årsregnskabet indeholder udover regionens egen virksomhed (drifts-, anlægs- og kapitalposter) regnskabsposter for selvejende institutioner, som regionen har indgået driftsoverenskomst med. Generelt om indregning og måling Indtægter og omkostninger henføres som hovedregel til det regnskabsår de vedrører jf. transaktionsprincippet. Indregning kan ske indtil udløb af supplementsperioden, der slutter med udgangen af januar måned i det nye regnskabsår, jf. dog de undtagelser der fremgår af tidsplan for regnskabsafslutning. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Anlægsaktiver indregnes dog kun, når aktivet har en anskaffelsessum, der er lig med eller højere end den beløbsmæssige bagatelgrænse på 100.000 kr. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er overvejende sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå regionen, og forpligtelsen kan måles pålideligt. Dokumentation for ejerskab eller brugsret Som dokumentation for ejerskab eller brugsret anvendes faktura, ejendomsvurdering, tinglysningsattester, skøder, leasingaftaler m.v. Aktiver og passiver, som er overtaget fra amterne i forbindelse med kommunalreformen, er overtaget til aktivets bogførte værdi i amternes regnskaber for 2006. Delingsaftalerne er her dokumentationsgrundlaget. Omregning af fremmed valuta Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta omregnes til balancedagens valutakurs. Finansielle instrumenter I det finansielle marked udbydes en række styringsinstrumenter, som er velegnet til brug for styringen i låneporteføljen. Det er regionens politik at anvende finansielle instrumenter, når det skønnes fordelagtigt jf. regionens finansielle politik og i overensstemmelse med reglerne i lånebekendtgørelsen. Side 15

Anvendte finansielle instrumenter vil fremgå af de specielle bemærkninger til årsregnskabet og omfatter de oplysninger, der kræves af Budget- og Regnskabssystemet for regioner. Balancen Aktiver Anlægsaktiver generelt Inddeling De materielle anlægsaktiver er inddelt i følgende hovedgrupper: Grunde og bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar herunder computere og andet it-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver De immaterielle anlægsaktiver er inddelt i følgende hovedgruppe: o Udviklingsprojekter og andre erhvervede immaterielle anlægsaktiver Indregning og måling Anlægsaktiver måles til kostprisen. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. For egne fremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte omkostninger til materialer, komponenter, underleverandører og direkte løn. Eventuelle tilskud/donationer til anlægsaktiver fratrækkes kostprisen inden indregning. Fra og med 2009 optages tilskud/donationer til anlægsaktiver som en del af egenkapitalen. Nedbringelse af egenkapitalen modpost for tilskud/donationer sker i takt med afskrivningen på aktivet. Anlægsaktiver indregnes: når aktiverne er anskaffet til vedvarende eje eller brug forventes anvendt i mere end et regnskabsår kan måles pålideligt har en kostpris højere end bagatelgrænsen på 100.000 kr. når anvendelsen er forbundet med fremtidige økonomiske fordele for regionen Aktiver med en kostpris under bagatelgrænsen straksafskrives. Større indkøb af aktiver, der hver for sig falder under bagatelgrænsen, indregnes som et samlet aktiv, hvis de indgår i et samlet system og har samme anvendelsesformål og/eller indkøbes i forbindelse med nybygning eller større nyrenovering.efterfølgende omkostninger, der relaterer sig til et givet aktiv (forbedringsomkostninger), tillægges aktivets værdi, såfremt omkostningerne er væsentlige og aktivets levetid, kapacitet eller kvalitet øges ud over det oprindelige antagne. Alle øvrige omkostninger til reparation og vedligeholdelse indregnes i resultatopgørelsen ved afholdelsen. Materielle anlægsaktiver, der er leaset, indregnes i balancen, hvis alle væsentlige risici og fordele vedrørende leasingkontrakten er overgået til leasingtager, selv om ejerforholdet ikke formelt er overdraget (finansiel leasing). Det leasede anlægsaktiv måles til den laveste værdi af dagsværdi for aktivet og nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Ved beregning af nutidsværdien anvendes leasingaftalens interne rentefod som diskonteringsfaktor eller en tilnærmet værdi for denne. Side 16

Afskrivning Anlægsaktiverne afskrives lineært over aktivets levetid og påbegyndes i det år, hvor aktivet tages i brug. Nedskrivning Anlægsaktiver nedskrives til genindvindingsværdien (højeste værdi af kapitalværdien eller salgsværdien fratrukket forventede salgsomkostninger), såfremt denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Der foretages en løbende vurdering af aktiver, når der er indikationer på værdiforringelse i forhold til den regnskabsmæssige værdi. Nedskrivninger skal påvirke driften i lighed med afskrivninger. Opskrivning Der vil kun blive foretaget opskrivning af materielle anlægsaktiver i de enkelte tilfælde, hvor det vurderes, at værdien af aktivet er varigt højere end den regnskabsmæssige værdi. Der opskrives ikke på immaterielle anlægsaktiver. Opskrivninger må ikke påvirke driftsresultatet, da det ikke er en realiseret gevinst. Scrapværdi Scrapværdien er den værdi, som regionen forventer at få for aktivet ved udløbet af dets brugstid med fradrag for eventuelle nedtagelses-, salgs- eller reetableringsomkostninger. Der regnes generelt ikke med scrapværdi på anlægsaktiver, da scrapværdien almindeligvis ikke skønnes at udgøre en væsentlig andel af den samlede anskaffelsesværdi og samtidig ikke kan fastsættes pålideligt. Anlægsaktiverne fra delingsaftalerne samt anskaffede brugte aktiver i øvrigt Anlægsaktiver, som er overtaget fra amterne i forbindelse med kommunalreformen, er overtaget til aktivets bogførte værdi i amternes regnskaber for 2006. Disse aktiver vil i regionen som udgangspunkt blive afskrevet over den resterende levetid på dette tidspunkt. I tilfælde hvor denne levetid adskiller sig betydeligt fra regionens regnskabspraksis på området og udøver en væsentlig indflydelse på regionens resultat, er levetiden tilrettet regionens regnskabspraksis. Levetiden for de enkelte aktivtyper vil endvidere være i overensstemmelse med de retningslinjer, som er udmeldt fra Velfærdsministeriet vedrørende maksimale levetider. Aktiver der har en anskaffelsesværdi under 100.000 kr. optages ikke. Øvrige anlægsaktiver, som er anskaffet brugt, er målt til kostprisen og afskrevet efter en individuel fastsat levetid. Tab og gevinst Tab og gevinst ved afståelse af anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger, og aktivets bogførte værdi. Tab eller gevinst indregnes i resultatopgørelsen. Immaterielle anlægsaktiver Udviklingsprojekter og andre erhvervede immaterielle anlægsaktiver De immaterielle anlægsaktiver vil typisk være udviklingsomkostninger i forbindelse med systemudvikling samt engangsudgifter til patenter og licenser. Internt oparbejdede anlægsaktiver er kun medtaget, hvis aktivet er centralt og væsentligt for opgavevaretagelsen og kan opgøres pålideligt. Side 17

De indregnede omkostninger vil være købsprisen samt omkostninger der relaterer sig til ibrugtagningen af aktivet eksempelvis konsulenthonorarer. For internt oparbejdede immaterielle anlægsaktiver kan indregnes egne arbejdstimer. Immaterielle anlægsaktivers afskrivningsperiode er sædvanligvis 5 år og kan ikke overstige 10 år. Materielle anlægsaktiver Rekreative arealer, bygninger og monumenter af historisk betydning samt kunstgenstande mv. indregnes ikke i balancen. Grunde og bygninger Grunde og bygninger er målt til kostpris. Særlige bygningsinstallationer, der tjener bygningen, indgår under hovedgruppen Grunde og bygninger. Indretning af lejede lokaler omfatter lokalefaciliteter, hvor regionen selv har foretaget særlig indretning af de lejede lokaler og afholdt omkostningen hertil. Har indretningen karakter af inventar eller lignende, som ikke er nagelfast, indregnes omkostningen som inventar. Miljøforpligtelser på grunde fragår i grundens værdi. En eventuel herved opstået negativ værdi oplyses under eventualforpligtelser. Grunde og bygninger, som er overtaget fra amterne i forbindelse med delingsaftalerne, er indregnet og målt til aktivets bogførte værdi i delingsaftalerne. Amterne har oprindeligt målt aktiverne til nedenstående anskaffelsesværdi: Grunde og bygninger, som er anskaffet af amterne efter 1. januar 1999, er målt til kostpris. Grunde og bygninger, som er anskaffet af amterne før 1. januar 1999, er målt til den offentlige ejendomsvurdering pr. oktober 2003. Der er fastsat følgende afskrivningsperiode for grunde og bygninger: Grunde afskrives ikke Bygninger 15-50 år Indretning af lejede lokaler 10 år eller over lejekontraktens varighed Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Tekniske anlæg mv. er målt til kostpris. Tekniske anlæg mv., som er overtaget fra amterne i forbindelse med delingsaftalerne, er målt til aktivets bogførte værdi i amternes regnskab for 2006. Amterne har oprindeligt målt aktiverne til nedenstående anskaffelsesværdi: Tekniske anlæg mv., som er anskaffet af amterne efter 1. januar 1999, er målt til kostpris. Tekniske anlæg mv., som er anskaffet af amterne før 1. januar 1999, er hvis det er muligt målt til kostpris. Hvis kostprisen ikke kendes, er der foretaget en skønsmæssig vurdering. Tekniske anlæg mv. afskrives ud fra følgende levetider: 5-30 år Inventar herunder computere og andet it-udstyr Side 18

Inventar mv. er målt til kostpris. Inventar mv., som er overtaget fra amterne i forbindelse med delingsaftalerne, er målt til aktivets bogførte værdi i amternes regnskab for 2006. Inventaret har amterne ved anskaffelse målt til kostpris. Inventar mv. afskrives ud fra følgende levetider: 3-10 år Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver under udførelse er målt og indregnet til de samlede afholdte omkostninger på balancetidspunktet. Forudbetalinger er målt og indregnet til de samlede forudbetalinger på balancetidspunktet. Der afskrives ikke på igangværende materielle anlægsaktiver samt forudbetalinger. Når aktivet er færdiggjort, overføres den samlede værdi til en af de andre hovedgrupper og afskrives fra ibrugtagningspunktet. Aktiver tilhørende fonds og legater Værdipapirer optages til kursværdi øvrige aktiver til nominel værdi. Langfristede tilgodehavender Aktier og andelsbeviser mv. Noterede værdipapirer måles til kursværdien pr. 31. december. Ikke noterede værdipapirer måles efter den indre værdis metode opgjort i henhold til det seneste aflagte årsregnskab eller foreløbigt regnskab. Indskud i Landsbyggefonden m.v. Som følge af de gunstige lånevilkår med bl.a. rentefrihed og betydelig afdragsfrihed måles og markeres sådanne indskud med - i ultimobalancen; svarende til værdien 0. I primobalancen i det efterfølgende regnskabsår indregnes og måles indskuddet igen til nominel værdi. Andre langfristede udlån og tilgodehavender Disse måles til nominel værdi. Der nedskrives til imødegåelse af forventede tab efter en individuel vurdering af tilgodehavendet. Ikke-likvide obligationer Disse måles til aktuel kursværdi. Hvis måling til kursværdi ikke er mulig måles til nominel værdi. Deponerede beløb for lån mv. Måles til nominel værdi. Akkumuleret resultat hovedkonto 2 Det omkostningsbaserede akkumulerede resultat vedrørende konto 2 kan enten være et tilgodehavende eller en gæld, da der er tale om et mellemværende med kommunerne som via takstbetaling finansierer området. Side 19

Omsætningsaktiver Omsætningsaktiver er aktiver som ikke er anlægsaktiver. Varebeholdninger Varebeholdninger omfatter lagre af råvarer og hjælpematerialer mv. Varebeholdninger er indregnet, hvor værdien heraf udviser væsentlige udsving fra år til år, og værdien overstiger bagatelgrænsen på 100.000 kr. Varebeholdninger med en værdi over 1.000.000 kr. indregnes altid. Varebeholdninger måles til kostpris. Lagerregulering sker efter FIFO princippet (First In First Out) alternativt kan regulering ske med en beregnet gennemsnitspris. Med hensyn til væsentlige forskydninger anvendes følgende retningslinjer: forskydningen skal overstige 50% af primo beholdningen forskydningen skal overstige 10% af omsætningen (bruttoudgiften) på den funktion eller det sted, hvor forskydningen omkostnings føres i resultatopgørelsen begge forudsætninger skal være opfyldt for indregning Grunde og bygninger til videresalg Grunde og bygninger til videresalg omfatter aktiver, hvor der er truffet beslutning om salg, og hvor aktiverne ikke længere anvendes direkte i regionens drift. Grunde og bygninger til videresalg måles til kostpris tillagt eventuelle forarbejdningsomkostninger, herunder omkostninger til byggemodning og løbende vedligehold af ejendommen ( Liggeudgifter ). Er dagsværdien lavere, foretages nedskrivning til denne lavere værdi. Tilgodehavender hos staten Tilgodehavender måles til nominel værdi. Kortfristede tilgodehavender i øvrigt Tilgodehavender måles til nominel værdi. Likvide aktiver Omfatter kontante beholdninger, indestående i pengeinstitutter samt obligationsbeholdninger og svarer til den tilstedeværende beholdning på balancedagen. Obligationsbeholdninger kursreguleres ultimo året. Passiver Egenkapital Egenkapitalen er målt som forskellen mellem aktiver og forpligtelser. Egenkapitalen er på denne måde et udtryk for regionens formue. Dette med baggrund i de værdiansættelsesprincipper som er anvendt for aktiver og passiver. Hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser kendetegnes ved, at der på balancedagen foreligger en retlig eller faktisk forpligtelse, som er et resultat af en tidligere begivenhed. Det er desuden sandsynligt eller sikkert, at afviklingen heraf vil Side 20