Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 8 A01 NEDLØBSBRØNDE Nedløbsbrønde er brønde med rist, for nedløb af overfladevand. En nedløbsbrønd fungerer som afvandingspunkt for et givet område, idet nedløbsbrønden leder overfladevande og evt. vand fra dræn, til det øvrige afvandingssystem, herunder ledninger, grøfter, bassiner m.v. Nedløbsbrønde opbygges principielt af følgende elementer : bund, skakt, top samt karm og rist. Forskellige udformninger af de enkelte elementer giver brøndene deres forskellige funktioner. I nedløbsbrønde med sandfang er afløbet fra brønden placeret et stykke over brøndbunden, således at evt. urenheder kan opfanges, og derved ikke føres med afløbsvandet ud i afløbsledningen. Nedløbsbrønde er sædvanligvis cirkulære med dybde mindre end 4 m. Nedløbsbrønde omfatter flere typer af brønde beregnet for nedløb af overfladevand, herunder : Nedløbsbrønde i befæstede / ubefæstede arealer Rendestensbrønde ( i rendesten langs kantsten eller i afvandingsrender ) Snydebrønde ( også kaldet pibebrønde ) Sandfangsbrønde Spule-/teknik-/inspektionsbrønde Nedløbsbrøndes konstruktion og udformning bestemmes sædvanligvis af dens funktion på baggrund af følgende parametre : bund, skakt og top af beton eller plast ( eller kombination heraf ) rist/karm af støbejern med overflade udformet som plan, hul, kuppelformet, skrå eller andet som rund eller firkantet - med nedløb fra overfladen eller med sideindløb med dimension over / under ø500 mm med / uden sandfang med / uden kurveindsats med / uden tilslutning af dræn med / uden tilslutning af anden nedløbsbrønd uden sandfang, fx en snydebrønd Særlige forhold/ Nedløbsbrønde forekommer på alle typer af veje. Nedløbsbrønde forekommer oftest i befæstede arealer eller langs kanten af befæstede arealer, afhængig af nedløbsbrøndens funktion. Nedløbsbrønde kan også forekomme i ubefæstede arealer som fx grøfter og trug. - i denne sammenhæng omfatter nedløbsbrønde ikke brønde og nedløb indstøbt i brodæk. Nedløbsbrønde forekommer også i midterrabatter, typisk bag autoværn. Udførelses Rutinemæssig inspektion af nedløbsbrønde for registrering af uregelmæssigheder ved brøndens funktion og tilstand, for mulig iværksættelse af nødvendige udbedringer. Riste rengøres/renses og kurveindsatser tømmes for opsamlet materiale. Sandfang tømmes og afløbsledninger / tilløbsledninger spules. Reparation og udskiftning defekt brøndgods samt ukonditionsmæssig konstruktion. Alle urenheder og overskydende materialer opsamles og bortskaffes. Umiddelbart efter renhold skal rist / karm og kurveindsats være helt fri for urenheder, som forhindrer vandets fri løb og / eller brøndens funktion. 1
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 2 af 8 Umiddelbart efter tømning af sandfang, må der maksimalt være 0,5 l fast stof i bunden af sandfanget, og sandfanget skal stå fyldt med vand. Umiddelbart efter spuling af afløbs- / tilløbsledninger, skal den spulede del af ledningerne være helt fri for urenheder, som forhindrer vandets fri løb. Efter bestilling 2
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 3 af 8 A02 BRØNDE ( ej nedløb ) En brønd er i denne sammenhæng et cylindrisk hul ( en skakt ) i et befæstet eller ubefæstet areal, etableret vha. passende brøndgods mhp., at brønden skal indgå i et samlet afvandingssystem for bortledning af regnvand og / eller spildevand. Brønde uden nedløb, fungerer som knudepunkter og/eller knækpunkter for ledninger i afvandingssystemet. Brønde giver samtidig adgang til ledninger for inspektion og renhold. Brønde opbygges principielt af følgende elementer : bund, skakt, top samt karm og dæksel. Forskellige udformninger af de enkelte elementer giver brøndene deres forskellige funktioner. I brønde med sandfang er afløbet fra brønden placeret et stykke over brøndbunden, således at evt. urenheder kan opfanges, og derved ikke føres med afløbsvandet ud i afløbsledningen. Brønde er sædvanligvis cirkulære med dybde mindre end 4 m. For brønde anvendes flere betegnelser, herunder : Teknikbrønde Nedgangsbrønde Spulebrønde Teknik-/inspektionsbrønde Brøndes konstruktion og udformning bestemmes sædvanligvis af dens funktion på baggrund af følgende parametre : bund, skakt og top af beton eller plast ( eller kombination heraf ) dæksel/karm af støbejern, beton eller plast med dimension over / under ø500 mm bund med /uden bundløb og banketter, med/uden retningsændring med / uden sandfang med / uden sideindløb ( over bunden ) med / uden tilslutning fra nedløbsbrønd uden sandfang, fx en snydebrønd Særlige forhold/ Brønde uden nedløb forekommer både i befæstede arealer og ikke befæstede arealer, på alle typer af veje. Brønde forekommer også i midterrabatter, typisk bag autoværn. Udførelses Rutinemæssig inspektion af brønde for registrering af uregelmæssigheder ved brøndens funktion og tilstand, for mulig iværksættelse af nødvendige udbedringer. Sandfang tømmes og afløbsledninger / tilløbsledninger spules. Reparation og udskiftning defekt brøndgods samt ukonditionsmæssig konstruktion. Alle urenheder og overskydende materialer opsamles og bortskaffes. Umiddelbart efter tømning af sandfang, må der maksimalt være 0,5 l fast stof i bunden af sandfanget, og sandfanget skal stå fyldt med vand. Umiddelbart efter spuling af afløbs- / tilløbsledninger, skal den spulede del af ledningerne være helt fri for urenheder, som forhindrer vandets fri løb. 3
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 4 af 8 Efter bestilling 4
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 5 af 8 A03 OLIEUDSKILLERE En olieudskiller er en anordning/konstruktion hvori olie og benzin fjernes fra vand. I en olieudskiller udnyttes det, at oliestoffer er lettere end vand, og derfor vil flyde ovenpå vand. Ledes olieholdigt vand gennem en olieudskiller med tilpas ( lav ) gennemstrømningshastighed, vil oliestofferne udskilles fra vandet, og fylde til vandoverfladen i udskilleren, hvorfra det kan opsamles. For at en olieudskiller fungerer optimalt / korrekt, skal der etableres et sandfang foran olieudskilleren. Sandfanget gør, at vandets hastighed bremses, så tunge partikler kan synke til bunds. Sandfanget øger samtidig den samlede opholdstid i anlægget. Olieudskillere består sædvanligvis af præfabrikerede enheder, som indeholder tilløb, udfældningskammer, udløb og evt. lameller / filter. Olieudskillere kan være forsynet med flydelukke og alarm. Olieudskillere kan være forsynet med udluftningsrør og oliesugerør for opsamling af olie fra udskilleren. En olieudskillers konstruktion og udformning bestemmes sædvanligvis af dens funktion på baggrund af følgende parametre : præfabrikeret eller in-situ anlagt plast eller beton traditionel udskiller / lameludskiller / koalescensudskiller med / uden sandfang med / uden flydelukke med / uden alarm med / uden udluftning med / uden facilitet for opsamling af olie Olieudskillere installeres hvor vand skal være fri for oliestoffer inde det ledes videre til recipient eller kloak, herunder fx regnvand fra befæstede arealer. Udførelses Rutinemæssig inspektion af olieudskillere for registrering af uregelmæssigheder ved udskillerens og/eller teknikkens funktion og tilstand, for mulig iværksættelse af nødvendige udbedringer. Oprensning af udskilleren. Servicering af mekanik/teknik. Service af olieudskilleres mekanik/teknik udføres iht. leverandørens anvisninger. Umiddelbart efter oprensning af udskilleren skal den være fri for urenheder o.lign, og vandstanden i udskilleren skal være i korrekt højde. Umiddelbart efter servicering skal al mekanik / teknik være fuldt funktionsduelige. periode Efter bestilling 5
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 6 af 8 A04 AFLØBSLEDNINGER Lukket, tæt ledning til transport af vand ved hjælp af gravitation. Afløbsledninger leder vand fra højereliggende områder til lavereliggende områder, herunder regnvandsbassiner, vandløb m.v. Afløbsledninger opbygges af præfabrikerede rør, som samles vha. tætte samlinger. Afløbsledninger anlægges retlinet mellem toppunkt og bundpunkt, sædvanligvis med et fald som sikrer, at ledningen er selvrensende. Afløbsledninger tilsluttes sædvanligvis brønde i både ledningens toppunkt og bundpunkt, vha. tætte samlinger. Særlige forhold/ Afløbsledningers konstruktion og udformning bestemmes sædvanligvis af dens funktion på baggrund af følgende parametre : plast, beton, ler med / uden præfabrikerede muffer med dimension over / under ø 300 mm med / uden side-tilslutninger Afløbsledninger forekommer både i befæstede arealer og ikke befæstede arealer. I denne sammenhæng omfatter afløbsledninger ikke tryk-ledninger. Udførelses Rutinemæssig inspektion af afløbsledninger for registrering af uregelmæssigheder ved ledningens funktion og tilstand, for mulig iværksættelse af nødvendige udbedringer. Rensning af ledning for slam, rødder m.v. Alt oprenset materiale opsamles og bortskaffes. Umiddelbart efter oprensning af afløbsledninger skal ledningen være fri for urenheder og rødder, som forhindrer vandets fri løb. Ingen arbejder må give anledning til medskyld af materiale til nedstrømsliggende brønde / ledninger. Fyld der er skyllet ned skal straks opsamles og fjernes. 6
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 7 af 8 A05 DRÆNLEDNINGER En drænledning er en ledning udført af drænrør til afvanding af vand i jord. Dræn medvirker til at tørholde vejkonstruktionen ved, at leder nedsivet overfladevand, grundvand o.lign. til det lukkede afvandingssystem. Drænledninger udføres sædvanligvis med regelmæssigt placerede perforeringer både på langs af røret og rund om røret, idet lerrør ikke er perforeret men lægges med utætte samlinger. Topslidsede drænledninger har en utæt top, der fungere som dræn, og en tæt bund. Drænrør lægges sædvanligvis i en drænrende og omgives med et filtermateriale af sten, sand eller grus. Drænledninger har sædvanligvis en diameter på 8 11 cm, og lægges med et længdefald på min. 3. Drænledninger tilsluttes sædvanligvis brønde i både ledningens toppunkt og bundpunkt. Drænledninger anlægges sædvanligvis ikke med større længder end 80 m. Drænledningers konstruktion og udformning bestemmes sædvanligvis af dens funktion på baggrund af følgende parametre : plast eller ler perforerede eller topslidsede korrugerede eller ej Drænledninger forekommer sædvanligvis under grøfter og under belægningskanter. Særlige forhold/ På udvalgte veje / vejstrækninger kan drænledninger forekommer i midterrabat. Udførelses Rutinemæssig inspektion af drænledninger for registrering af uregelmæssigheder ved ledningens funktion og tilstand, for mulig iværksættelse af nødvendige udbedringer. Rensning af ledning for slam, rødder m.v. Alt oprenset materiale opsamles og bortskaffes. Umiddelbart efter oprensning af drænledninger skal ledningen fri for urenheder og rødder, som forhindrer vandets fri løb. Ingen arbejder må give anledning til medskyld af materiale til nedstrømsliggende brønde / ledninger. Fyld der er skyllet ned skal straks opsamles og fjernes. 7
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 8 af 8 A12 UNDERLØB Et underløb ( eller et gennemløb ) er forbindelse under en vej eller lignende, for afløb af overfladevand. Overfladevand som samler sig i grøfter, som krydser vejen eller som krydses af sidevejstilslutninger e.lign., kan føres under vejen via et underløb. Underløb består sædvanligvis af enten rør eller stenkister. En stenkiste er en mindre kasseformet underføring med sider og overligger af kløvede / tilhuggede sten. Underløb er sædvanligvis placeret under vejbefæstelsen, og udgør således ikke en bærende del af vejen. Underløbets konstruktion og udformning bestemmes sædvanligvis af dens funktion på baggrund af følgende parametre : rør eller stenkiste rør af beton, plast eller andet med / uden riste ved ind-/udløb med / uden frontmure Udførelses Rutinemæssig inspektion af underløb for registrering af uregelmæssigheder ved underløbets funktion og tilstand, for mulig iværksættelse af nødvendige udbedringer. Oprensning af bevoksning, plantedele m.v. fra underløets ind-/udløb, herunder riste. Reparation / udskiftning af defekte / ukonditionsmæssige konstruktionsdele, herunder rør, stenkister, frontmure, riste. Alt oprenset naturligt materiale oplægges på grøfteskråninger eller rabat efter anvisning, alternativ opsamles og bortskaffes efter aftale. Umiddelbart efter oprensning af underløb inkl. riste skal underløbet være fri for urenheder bevoksning o.lign., som forhindrer vandets fri løb. Umiddelbart efter reparation / udskiftning af konstruktionsdele skal alle dele være fuldt funktionsduelige. Ingen arbejder må give anledning til medskyld af materiale til nedstrømsliggende afvandings-/ vandløbssystemer. Fyld der er skyllet ned skal straks opsamles og fjernes. 8