Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 9 PILOT VSD ELEMENTBESKRIVELSER - RABATTER, GRØFTER OG REGNVANDSBASSINER 08. Dec 2010
|
|
- Max Frank
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 9 A11 GRØFTER En grøft er en åben afvandingskonstruktion til bortledning af overfladevand og grundvand. Grøfter anlægges normalt på hver side af en vej ( i åbent land ) for opsamling og bortledning af det regnvand, der falder på vejen og løber ud over kronekanterne, samt det vand, der fra vejen og/eller det omkringliggende terræn, søger ned mod grøften, herunder via nedløbsbrønde. Grøfter er normalt udformet med trapezformet tværsnit. Vertikalt følger grøfte normalt vejens forløb, når vejen ligger i afgravning, eller terrænets forløb, når vejen ligger i påfyldning. Grøftebunden ligger normalt min. 50 cm under terræn og min. 30 cm under planumskant ( yderste, laveste kant af underbundens overflade ). Grøfter anlægges sædvanligvis med et længdefald på min. 1. Særlige forhold/ Grøftens konstruktion og udformning bestemmes sædvanligvis af dens funktion på baggrund af følgende parametre : langs vej anlagt i afgravning eller i påfyldning sideanlæg afhængig af skråninger ( sædvanligvis mindre end skråningsanlægget ) konstant vandførende eller ej bundbredde på min. 35 cm hel / delvis befæstet bund, med sten, fliser e.a. med / uden underløb ( se elementbeskrivelse for underløb ) med / uden faunapassager Grøfter forekommer sædvanligvis kun langs veje i åbent land eller langs veje uden for bymæssig bebyggelse, afhængig af vejens konstruktion og placering. Elementet er incl et 3 m bredt areal på hver side af grøftebund for så vidt at det matrikulært tilhører vejen. Grøfter 1
2 Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 2 af 9 Rutinemæssig inspektion af grøfter for registrering af uregelmæssigheder ved grøftens funktion og tilstand, for mulig iværksættelse af nødvendige udbedringer. Oprensning af bevoksning, græs jord m.v. fra grøftebund samt evt. reprofilering af grøftebund. Græsslåning på grøfteskråninger samt evt. reprofilering af grøfteskråninger. Fjernelse af bevoksning i grøftebund / på grøftesider. Alle oprenset samt evt. opgravet/afhøvlet materiale oplægges på grøfteskråninger eller rabat efter anvisning, alternativ opsamles og bortskaffes efter aftale. Umiddelbart efter oprensning af grøftebund skal bunden have et ensartet længdefald til udløb, og være fri for bevoksning, jord og lignende, som forhindrer vandets fri løb. Umiddelbart efter græsslåning på grøfteskråninger må græsset max. være 6-8 cm højt. Afslået græs opsamles ikke. Umiddelbart efter fjernelse af bevoksning i grøftebund / på grøfteskråninger, skal evt. tilbageværende beplantning opfylde specificerede hertil. Større afskårede plantedele, som ikke knuses på stedet, opsamles og bortkøres. Umiddelbart efter reprofilering skal grøftebund have et ret forløb mellem top- og udløbspunkter, herunder underløb, og grøfteskråningers profil skal opfylde specificerede hertil. Ingen arbejder må give anledning til medskyld af materiale til nedstrømsliggende afvandings-/ vandløbssystemer. Fyld der er skyllet ned skal straks opsamles og fjernes. Ved inspektion registreres og indmeldes evt. uregelmæssigheder, med beskrivelse af art og omfang af uregelmæssigheden samt forslag til udbedring. På bygherrens bestilling Tilstands Inspektion og vedligehold af ind og udløb på grøftens funktion, tilstand og profil. Grøfter holdes med et hydraulisk profil, der er tilstrækkeligt til at aflede vandet, således at det ikke trænger ind i vejens bærelag, eller oversvømmer vej eller tilgrænsende arealer. Grøftebund bør være ca. 50 mm under bundløb, i gennemløb og underløb, så det undgås, at jord og andet føres ind i røret og tilstopper det. Grøfters ind- og udløb friholdes for opvækst af vedplanter 3 m væk og 3 m på hver side af grøftebund, dog max. til skel. Den øvrige del af grøftestrækningen friholdes for opvækst af vedplanter efter udførelses/bestilling. Der skal efter grøfteoprensning være et mindst 5 cm tykt muldlag tilbage. Grøften skal have et jævnt længdefald til udløb og siderne må ikke forhindre vandets frie løb. Tolerance på jævnhed af siderne: Max +,- 5 cm på 3 m retskede. Oprensning af grøfter bør undgås i fuglenes yngleperiode april - juli. Grøfter 2
3 Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 3 af 9 A13 REGNVANDSBASSINER Et regnvandsbassin er et magasin for ophold af regn- og overfladevand, for nedsivning og/eller videre afløb. Regnvandsbassiner etableres for at tilbageholde vand mhp. nedsivning og/eller kontrolleret udløb til nedenstrøms liggende systemer, herunder kloak, recipient m.v. Regnvandsbassiner kan virke som sandfang og kan udformes på en sådan måde, at der sker biologisk nedbrydning af stoffer i vandet. Regnvandsbassiner anlægges sædvanligvis som kunstige søer. Regnvandsbassiner med udløb, anlægges sædvanligvis som aflange bassiner med en længde som er min. 3-4 gange bredden, og med ind- og udløb, placeret i hver ende af bassinet. Våde regnvandsbassiner har sædvanligvis en vanddybde på ca. 75 cm i tørre perioder og en vanddybde på op til 2 m under regn. Ved ind- og udløb kan skråninger være forsynet med frontmur. Ved udløb kan der være etableret et egentligt udløbsbygværk. Regnvandsbassiner kan være anlagt med okkerrensning og det kan være anlagt med bundmembran. Et regnvandsbassin kan være anlagt som en grøft langs et vejanlæg eller som et selvstændigt anlæg. Der kan være etableret selvstændigt sandfang og olieudskiller før regnvandsbassinet. Et regnvandsbassins konstruktion og udformning bestemmes sædvanligvis af dens funktion på baggrund af følgende parametre : konstant vådt eller ej selvstændigt anlæg / del af anlæg fx grøft med / uden afløb med / uden nedsivning ( uden / med membran ) med /uden sandfang / olieudskiller med uden okkerrensning med / uden frontmure ved ind- og udløb med / uden udløbsbygværk med / uden bevoksning Regnvandsbassiner placeres lokalt / decentralt efter behov i forhold til det øvrige afvandingssystems udformning og kapacitet. I denne sammenhæng omfatter regnvandsbassin ikke bassiner anlagt som betonbygværker o. lign.
4 Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 4 af 9 Rutinemæssig inspektion af regnvandsbassiner for registrering af uregelmæssigheder ved bassinets funktion og tilstand, for mulig iværksættelse af nødvendige udbedringer. Oprensning af bassin. Reparation af bassin-, bygværks- og brønddele. Umiddelbart efter oprensning af bassin skal bassiner være fri for uønsket sedimentation og bevoksning. Ved inspektion registreres og indmeldes evt. uregelmæssigheder, med beskrivelse af art og omfang af uregelmæssigheden samt forslag til udbedring.
5 Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 5 af 9 A14 RODZONEANLÆG Et rodzoneanlæg er et beplantet grusfilter, hvor mikroorganismer i filtret omsætter spildevands nedbrydelige dele, under vandets horisontale strømning gennem filtret. I et rodzoneanlæg sker der en biologisk rensning af spildevand, idet spildevandets nedbrydelige dele omsættes af de mikroorganismer, som sidder på planterødder og filtermaterialet. I rodzoneanlægget er filtrets funktion, at sikre tilstrækkelig overflade hvorpå de aktive mikroorganismer kan sidde samtidig med at der opnås en god fordeling af vandet og en tilpas opholdstid i anlægget. I rodzoneanlægget er planternes funktion, at (1) dødt plantemateriale isolerer rodzonefiltret mod tilfrysning om vinteren, (2) væksten af rødder og jordstængler modvirker tilstopning af filtermediet, (3) rødder og jordstængler udgør en stor overflade hvorpå de aktive mikroorganismer kan sidde, (4) de hule planter fungerer som transportvej for atmosfærisk ilt, der via lækage fra rødder øger omsætningen i rodzonen, og (5) fordampning fra planterne reducerer mængden af udløbsspildevand. Før selve rodzoneanlægget etableres en bundfældningstank, og ved indløbet i rodzoneanlægget etableres en indløbsfaskine, som spreder spildevandet ( på tværs ) i anlægget vha. fordelerrør. Rodzonefiltret opbygges af veldefineret, enskornet, vasket, filtersand, så filtret får en åben struktur. Filtersandet udlægges vandret og ukomprimeret. Anlægget placeres oven på en tæt membran. Ved udløbet i rodzoneanlægget etableres en udløbsfaskine hvorfra vand ledes via en reguleringsbrønd til udløb. Udløbsfaskinen placeres i anlægges bund så de kan opsamle vand fra hele anlægger og reguleringsbrønden indrettes således, at vandstanden i rodzoneanlægget ikke stiger højere end 5 cm over filtersandet. Et rodszoneanlægs konstruktion og udformning bestemmes sædvanligvis af dens funktion på baggrund af følgende parametre : afvanding for wc / ej wc / vejanlæg udløb til vandløb / kloak / andet anlæg gennemstrømningsmængde
6 Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 6 af 9 Rutinemæssig inspektion af rodzoneanlæg inkl. bundfældningstank, ind- og udløbsrør samt reguleringsbrønd, for registrering af uregelmæssigheder ved anlæggets funktion og tilstand, for mulig iværksættelse af nødvendige udbedringer. Oprensning og reparation af af tank, rør og brønd. Regenerering af tilstoppet filter. Umiddelbart efter oprensning af tank, rør og brønd være fri for uønsket sedimentation. Ved regenerering af filter skal tilstoppet filtermateriale erstattes af funktionsdueligt, velegnet filtermateriale. Ved inspektion registreres og indmeldes evt. uregelmæssigheder, med beskrivelse af art og omfang af uregelmæssigheden samt forslag til udbedring.
7 Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 7 af 9 A15 RABATTER En rabat er et færdselsfrit areal i færdigvejsoverfladen mellem kronekanterne, der tjener som adskillelse mellem eller begrænsning af færdselsarealer. Yderrabat, er rabatten uden for yderste færdselsareal. Midterrabat, er en rabat der adskiller to kørebaner, som ligger i fælles tracé og har modsatrettede trafikstrømme. Skillerabat, er en rabat der adskiller to færdselsarealer. Rabatten giver sidestøtte til kørebanens befæstelse, den leder overfladevand væk fra vejen og den fungerer som sikkerhedszone mellem vejen/kørebanen og de tilstødende omgivelser. Herudover er det endvidere i rabatten div. vejudstyr placeres, herunder tavler/skilte, kantpæle, autoværn, belysning, nødtelefoner m.v. Om vinteren giver rabatter endvidere mulighed for oplæg af sne. Rabatter opbygges sædvanligvis af grus og jord, og der sås sædvanligvis græs på rabatter. Rabatter anlægges med fald væk fra kørebanen, som reglen med et fald på ca Rabattens konstruktion og udformning bestemmes sædvanligvis af dens funktion på baggrund af følgende parametre : vejens kurver og tværfald vejanlæg i afgravning eller påfyldning vejanlæg på bro / i tunnel, eller andet bygværk tilstødende omgivelser, som fx bebyggelse, skov, mark, vådområde m.v. med / uden græs med / uden trug med / uden vandrende ( befæstet rende for vandafledning på langs af vejen ) Rabatter forekommer hovedsageligt på veje i åbent land. Udbedring af skader på rabatten efter skadevolder og udbedring af rabatskader fra 1,4 m fra asfaltkant og til grøft. Umiddelbart efter reprofilering skal rabatten have et ensartet, jævnt fald væk fra kørebanen. Umiddelbart efter udbedring af større jordskader, skal rabattens overflade være jævn og fast. Ved inspektion registreres og indmeldes evt. uregelmæssigheder, med beskrivelse af art og omfang af uregelmæssigheden samt forslag til udbedring. Tilstands Rabattens profil i forhold til asfaltkant vedligeholdes i 1,4 m bredde, så den fungerer efter hensigten. Rabatten må ikke blive så høj, at vandet umiddelbart efter regnvejrets afslutning står mere end 1 m ind på kørebanearealet. Den må ikke være mere end 3 cm under eller 5 cm over belægningens overflade. Rabatten skal have et ensartet, jævnt fald væk fra kørebanen. Faldet bør være Der må ikke opstå en vandsamlende rende ved rabathøvling. Mindre skader på rabatten som f. eks efter sporkøring, slaghuller eller skyllerender udbedres. Rabattens overflade skal være jævn og fast med en bæreevne så det ikke er risikabelt at trafikere rabatten.
8 Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 8 af 9 På bygherrens bestilling Der må ikke være opvækst af vedplanter (excl. Lyng) i rabatten.
9 Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 9 af 9 A21 PUMPER INDGÅR IKKE I DENNE ENTREPRISE En pumpe inkl. tilhørende rørteknik og el-installationer er en mekanisk anordning, som flytter vand fra et lavere liggende niveau til et højere liggende niveau. En pumpe skal lede vand fra dybere liggende dræn o.lign. til et højere liggende afvandingssystem, hvori det ledes bort. Pumper inkl. tilhørende rørteknik og el-installationer monteres sædvanligvis i en pumpe-brønd, alternativt i et teknikrum. Pumpebrønde er ofte præfabrikerede brønde eller stationer med skrå bund ( banket ) som leder vandet ned til pumpen, der er placeret på det laveste sted på bunden. Vandtilløb til pumpen sker sædvanligvis via gravitationsledninger hvorefter vandet pumpes væk i trykledninger, til det øvrige afvandingssystem. Pumpens drift styres sædvanligvis af niveaufølere, som tænder og slukker pumpen efter behov. En pumpes konstruktion og udformning bestemmes sædvanligvis af dens funktion på baggrund af følgende parametre : præfabrikeret eller in-situ anlagt plast eller beton dræn-/overfladevand eller toilet-spildevand med / uden sandfang Pumper installeres bl.a. hvor terrænet ligger lavt, hvor underføringer ligger dybt, i forbindelse med toiletbygninger o.lign. Særlige forhold/ Rutinemæssig inspektion af pumpebrønde for registrering af uregelmæssigheder ved brøndens og/eller teknikkens funktion og tilstand, for mulig iværksættelse af nødvendige udbedringer. Oprensning af brønden. Servicering af pumpe-, rør- og el-teknik. Service af pumpe-, rør- og el-teknik udføres iht. leverandørens anvisninger. Umiddelbart efter oprensning af brønden skal brønden og alle installationer være fri for urenheder o.lign. Umiddelbart efter servicering skal alle installationer være fuldt funktionsduelige. Ved inspektion registreres og indmeldes evt. uregelmæssigheder, med beskrivelse af art og omfang af uregelmæssigheden samt forslag til udbedring.
Elementbeskrivelser: Rabatter og grøfter Afvanding-faggruppen UDBUD 2012 P
P A11 GRØFTER En grøft er en åben afvandingskonstruktion til bortledning af overfladevand og grundvand. Grøfter anlægges normalt på hver side af en vej ( i åbent land ) for opsamling og bortledning af
Læs mereVejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 8 PILOT VSD ELEMENTBESKRIVELSER - BRØNDE OG LEDNINGER 22. NOV 2010
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 8 A01 NEDLØBSBRØNDE Nedløbsbrønde er brønde med rist, for nedløb af overfladevand. En nedløbsbrønd fungerer som afvandingspunkt for et givet område, idet nedløbsbrønden
Læs mereElementbeskrivelser: Brønde og ledninger Afvanding-faggruppen UDBUD 2012
A01 : NEDLØBSBRØNDE Nedløbsbrønde er brønde med rist for nedløb af overfladevand. En nedløbsbrønd fungerer som afvandingspunkt for et givet område, idet nedløbsbrønden leder overfladevande og evt. vand
Læs mereFigur 1 Skitse af nedsivningsanlæg
Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,
Læs mereELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI RENHOLD UBEFÆSTEDE AREALER BILAG Benedikte Piil
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 08. 05 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI RENHOLD UBEFÆSTEDE AREALER BILAG 7.2 Niels Juels Ga 1022 Københa vd@vd.dk 5798000893
Læs mereFredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1
Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes
Læs mereSPILDEVANDSLOSNINGER. Samletank Nedsivningsanlæg Minirenseanlæg Biologisk Sandfilter Pileanlæg Beplantet filter Rodzoneanlæg Biofilter Pumpestationer
SPILDEVANDSLOSNINGER Samletank Nedsivningsanlæg Minirenseanlæg Biologisk Sandfilter Pileanlæg Beplantet filter Rodzoneanlæg Biofilter Pumpestationer Vi vejleder om den optimale løsning til opgaven! 2 SPILDEVAND
Læs mereG01a RABATTER - LANGS KØREBANE i det åbne land
G01a RABATTER - LANGS KØREBANE i det åbne land Græsbevokset rabat langs kørebanen. Kørebanen er den del af vejen, der er bestemt for kørende inkl. færdselsarealer i rundkørsler, også gang-, cykelsti og
Læs mereVåde bassiner og damme
Nedsivning på græs Regnvand løber direkte ud over en græsflade. Her siver det ned og vander græsset og ender i grundvandet eller i dræn under plænen. Er det tagvand, løber det de første par meter via en
Læs mereIndividuelle renseanlæg
Individuelle renseanlæg Det er forholdene på din ejendom der afgør, hvilke typer af renseanlæg, du må etablere. Der kan være forskel på forholdene imellem dig og din nabo, således at du skal opfylde én
Læs mereElementbeskrivelser - ukrudtsbekæmpelse
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 8 Elementbeskrivelser - ukrudtsbekæmpelse Skemaet nedenfor viser de elementer (fra U01 U22), som er en del af det befæstede vejareal. Det er desuden angivet med
Læs mereDRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter aktiv beluftning
Installationsadresse: Dato: Det beplantede filter er dimensioneret for personer og opfylder SO krav. Det beplantede filter med aktiv beluftning (Forced Bed Aeration, FBA ): Bundfældningstank pumpebrønd
Læs mereVejvand- når regn giver oversvømmelse
Vejvand- når regn giver oversvømmelse hvad kan og skal du gøre Læs mere om, hvordan vejvand fra private fællesveje skal håndteres, dine rettigheder og dine pligter Juni 2012 HVAD ER VEJVAND Når det regner,
Læs mereARBEJDSFORDELING JYLLAND 3. januar 2011
Vejtilsyn (VT) Vejdirektoratet Kontaktperson for vejmandstilsyn og pedel Indrapportering af skade og lignende til udføreleskrav. ARBEJDSFORDELING JYLLAND 3. januar 2011 Vejmandstilsyn Entreprenør Pedel
Læs mereSpildevandsanlæg i det åbne land, samt
Spildevandsanlæg i det åbne land, samt ansvarsforhold ved udførelsen beregning af faskiner til tag- og overfladevand BK anvisning 001 5. udgave - 2012 Forord Denne anvisning er udarbejdet af Byggeriets
Læs mereEndelig TILSTANDSRAPPORT
NEDKLASSIFICERING AF OFFENTLIGE VEJE TIL PRIVATE FÆLLESVEJE Endelig TILSTANDSRAPPORT Vesterholmsvej RANDERS KOMMUNE MILJØ og TEKNIK Laksetorvet 89 Randers TLF. 89 15 15 15 BILAGSOVERSIGT Bilag 1: Bilag
Læs mereForeløbig TILSTANDSRAPPORT
NEDKLASSIFICERING AF OFFENTLIGE VEJE TIL PRIVATE FÆLLESVEJE Foreløbig TILSTANDSRAPPORT Hvedetoften og del af Havrevej RANDERS KOMMUNE MILJØ og TEKNIK Laksetorvet 89 Randers TLF. 89 15 15 15 BILAGSOVERSIGT
Læs merePilefordampningsanlæg
DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Pilefordampningsanlæg Installationsadresse : Dato : Pilefordampningsanlægget er dimensioneret for personer Pilefordampningsanlæg: Husets spildevand/afløb afledes til
Læs mere23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund
23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan
Læs mereForeløbig TILSTANDSRAPPORT
NEDKLASSIFICERING AF OFFENTLIGE VEJE TIL PRIVATE FÆLLESVEJE Foreløbig TILSTANDSRAPPORT P-plads ved Dyrlæge Cleemanns Vej RANDERS KOMMUNE MILJØ og TEKNIK Laksetorvet 8900 Randers TLF. 89 15 15 15 BILAGSOVERSIGT
Læs mereEndelig TILSTANDSRAPPORT
NEDKLASSIFICERING AF OFFENTLIGE VEJE TIL PRIVATE FÆLLESVEJE Endelig TILSTANDSRAPPORT Smedevej RANDERS KOMMUNE MILJØ og TEKNIK Laksetorvet 8900 Randers TLF. 89 15 15 15 BILAGSOVERSIGT Bilag 1: Bilag 2:
Læs mereForeløbig TILSTANDSRAPPORT
NEDKLASSIFICERING AF OFFENTLIGE VEJE TIL PRIVATE FÆLLESVEJE Foreløbig TILSTANDSRAPPORT Højvangsvej med 2 sideveje RANDERS KOMMUNE MILJØ og TEKNIK Laksetorvet 89 Randers TLF. 89 15 15 15 BILAGSOVERSIGT
Læs mereEndelig TILSTANDSRAPPORT
NEDKLASSIFICERING AF OFFENTLIGE VEJE TIL PRIVATE FÆLLESVEJE Endelig TILSTANDSRAPPORT Orionvej, Havndal RANDERS KOMMUNE MILJØ og TEKNIK Laksetorvet 89 Randers TLF. 89 15 15 15 BILAGSOVERSIGT Bilag 1: Bilag
Læs mereDRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter
Installationsadresse: Dato: er dimensioneret for personer., SOP krav, med efterfølgende nedsivning : Husets spildevand/afløb afledes til et beplantet filter, der består af en (ny) bundfældningstank og
Læs mereNedsivning af regnvand i Silkeborg kommune
03. juli 2014 Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune Indhold Retningslinjer... 1 Generelle oplysninger om håndtering af regnvand... 2 Dimensionering... 2 Forundersøgelser... 2 Nedsivning af regnvand
Læs mereEndelig TILSTANDSRAPPORT
NEDKLASSIFICERING AF OFFENTLIGE VEJE TIL PRIVATE FÆLLESVEJE Endelig TILSTANDSRAPPORT Kildevældet RANDERS KOMMUNE MILJØ og TEKNIK Laksetorvet 8900 Randers TLF. 89 15 15 15 BILAGSOVERSIGT Bilag 1: Bilag
Læs merePilefordampningsanlæg med hævertpumpe
DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Pilefordampningsanlæg med hævertpumpe Installationsadresse: Dato: Pilefordampningsanlægget er dimensioneret for personer Pilefordampningsanlæg: Husets spildevand/afløb
Læs mereDer er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand
Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet
Læs mereRetningslinjer. for udformning af nye bassiner. Driftsvejledning. for vedligeholdelse af bassiner
Retningslinjer for udformning af nye bassiner samt Driftsvejledning for vedligeholdelse af bassiner Bassiner anlagt som regnvands- eller forsinkelses-/sparebassiner på kloaksystemer i Kalundborg Kommune
Læs mereELEMENTBESKRIVELSER BILAG 7.10 LVD DRI GRÆSSLÅNING Benedikte Piil
DATO DOKUMEN T SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI GRÆSSLÅNING BILAG 7.10 Niels Juels Ga 1022 Københa vd@vd.dk 5798000893 Postboks 9018
Læs mereLOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER
LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Vanløse Lokaludvalg 2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET JEG VIL FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning
Læs mereHelsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå
Spildevand i det a bne land En oversigt over de forskellige løsninger til håndtering af spildevand i Helsingør Kommune Helsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå spildevandsrensningen på alle ejendomme
Læs mereNEDKLASSIFICERING AF OFFENTLIGE VEJE TIL PRIVATE FÆLLESVEJE
NEDKLASSIFICERING AF OFFENTLIGE VEJE TIL PRIVATE FÆLLESVEJE TILSTANDSRAPPORT Ryleparken RANDERS KOMMUNE MILJØ og TEKNIK Laksetorvet 8900 Randers TLF. 89 15 15 15 BILAGSOVERSIGT Bilag 1: Bilag 3: Bilag
Læs mereSELV EN KLOAK KAN FÅ NOK
SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK Ved du, hvad der sker med vandet, der løber ud i køkkenvasken? Eller vandet fra toilet, bad eller vaskemaskine? Her i brochuren finder du gode råd om afløb og kloak. Ved at følge
Læs mereFor meget regnvand i dit sommerhusområde?
For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når
Læs mereDRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter
Installationsadresse: Dato: er dimensioneret for personer og opfylder SO-krav. : Bundfældningstank pumpebrønd beplantet filter afløb Husets spildevand ledes til en bundfældningstank, hvor der foregår en
Læs mereVAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side
VAND I KÆLDEREN Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange grundejere i Frederikshavn Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde
Læs mereProjektbeskrivelse Klimasø ved Rønnebækken
Projektbeskrivelse Klimasø ved Rønnebækken Der etableres to søer ved Rønnebækken, der skal oplagre vand om vinteren, og udlede vandet til Rønnebækken i tørre perioder om sommeren og efteråret. Udledningen
Læs mereVAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Gode råd
VAND I KÆLDEREN Ansvar Afhjælpning Gode råd Hold kælderen tør Denne pjece henvender sig til de mange grundejere i Thisted Kommune, der har kælder i deres ejendom. Kælderen er husets lavest placerede del,
Læs mereDRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter
Installationsadresse: Dato: er dimensioneret for personer., SOP krav, med hævert pumpe og efterfølgende nedsivning: Husets spildevand/afløb afledes til et beplantet filter, der består af en (ny) bundfældningstank
Læs mereAabenraa Kommune Dobbeltrettet cykelsti langs Haderslevvej ved Genner 2. etape
Aabenraa Kommune Dobbeltrettet cykelsti langs Haderslevvej ved Genner 2. etape Projektforslag Januar 2016 Udgivelsesdato : Januar 2016 Vores reference : 14.8400.38 Udarbejdet : Knud Sibbesen Kontrolleret
Læs mereEndelig TILSTANDSRAPPORT
NEDKLASSIFICERING AF OFFENTLIGE VEJE TIL PRIVATE FÆLLESVEJE Endelig TILSTANDSRAPPORT Udbyneder Østergade RANDERS KOMMUNE MILJØ og TEKNIK Laksetorvet 89 Randers TLF. 89 15 15 15 BILAGSOVERSIGT Bilag 1:
Læs mereEndelig TILSTANDSRAPPORT
NEDKLASSIFICERING AF OFFENTLIGE VEJE TIL PRIVATE FÆLLESVEJE Endelig TILSTANDSRAPPORT Udbynedervej 23-25 og 29, samt Stenkildevej 12-14 RANDERS KOMMUNE MILJØ og TEKNIK Laksetorvet 89 Randers TLF. 89 15
Læs mereElementbeskrivelser: Brolægning Brolægnings-faggruppen 15-08-2011 UDBUD 2012
BR01 KANTSTEN Kantsten er kantbegrænsning af forskellige materialer, der sættes for at markere grænser eller markere niveauforskelle mellem fortov, cykelsti, kørebane, rundkørsler, midterrabat og/eller
Læs merePILOT VSD 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB) Entreprise VSD-01 Pedelarbejde på strækninger og sideanlæg
PILOT VSD 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB) Pedelarbejde på strækninger og sideanlæg PILOT VSD 2010 - vejdrift side 33 af 6 Indholdsfortegnelse: Side 1 Generelt... 34 2 Alment... 34 2.1 Omfang... 34
Læs merePILOT FYN 2010 - vejdrift side 39 af 6 SAB Brønde og ledninger 8 Nov 2010 Entreprise VSD-02 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB)
PILOT FYN 2010 - vejdrift side 39 af 6 SAB Brønde og ledninger 8 Nov 2010 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB) Brønde og ledninger på strækninger og sideanlæg UDBUD 2008 - vejdrift side 40 af
Læs mereUponor Smart Trap Effektiv fjernelse af forurening og sediment i regnvand
Uponor Smart Trap Effektiv fjernelse af forurening og sediment i regnvand Uponor Smart Trap Effektiv rensning af regnvand 01 1 Forurenet regnvand et voksende problem I takt med at antallet af områder med
Læs mereDRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter
Installationsadresse: Dato: er dimensioneret for personer., SOP krav, med fosforbrønd: Husets spildevand/afløb afledes til et beplantet filter, der består af en (ny) bundfældningstank med en fosforfældningsbrønd
Læs mereNedsivningsanlæg - i det åbne land
Nedsivningsanlæg - i det åbne land HVOR KAN MAN NEDSIVE? De ejendomme som ligger udenfor de kloakerede områder, kan vælge at rense deres spildevand ved f.eks. at etablere eget nedsivningsanlæg. Det drejer
Læs mereLokal afledning af regnvand. LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer
Lokal afledning af regnvand LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer Indholdsfortegnelse Hvad er Lokal Afledning af Regnvand (LAR)?... 1 Hvorfor nedsive overfladevandet?... 1 Tips og generelle krav...
Læs merePILOT VSD 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE. Entreprise VSD-01 Ukrudtsbekæmpelse på strækninger og sideanlæg
PILOT VSD 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE Ukrudtsbekæmpelse på strækninger og sideanlæg PILOT VSD 2010 - vejdrift side 33 af 7 Indholdsfortegnelse: 1 Generelt... 34 2 Alment... 34 2.1 Omfang... 34 2.3 Entreprenørens
Læs mereDrifts og vedligeholdelseshæfte
Drifts og vedligeholdelseshæfte For at forebygge og undgå driftsforstyrrelser i Deres kloakinstallationer, bedes De gennemlæse dette drifts- og vedligeholdelseshæfte, grundigt. De kan herunder se, hvilke
Læs mereSikring mod oversvømmelse
Sikring mod oversvømmelse 1 Nye definitioner i DS 432 i afsnit 4.6 Tilbageløbsstop: En anordning, der ved hjælp af en flyder lukker automatisk, således at der ikke kan strømme vand ind i afløbsinstallationen
Læs mereDATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE
DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse
Læs mereV a n d i k æ l d e r e n
V a n d i k æ l d e r e n Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere
Læs mereDRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter/biologisk sandfilter (Polonite)
Installationsadresse: Dato: Det beplantede filter er dimensioneret for personer. Det beplantede filter, SOP krav, med Polonite-fosforbrønd: Husets spildevand/afløb afledes til et beplantet filter, der
Læs mereDRÆNING OG KLIMASIKRING AF GRUNDEJERFORENINGEN KJÆRGÅRDEN
Projekt nr. 228308 Dokument nr. 1223572599 Version 1 Udarbejdet af SBI Kontrolleret af HLP Godkendt af HLP April 2017 DRÆNING OG KLIMASIKRING AF GRUNDEJERFORENINGEN KJÆRGÅRDEN PROJEKT Dræning og klimasikring
Læs mereLOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER
LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde februar 2014 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET VIL JEG FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper
Læs mereTilstandskrav Entreprenør Generelt Opgaver på tilstandskrav må ikke indgå som serviceopgave eller pedelopgave
Vejtilsyn (VT) Vejdirektoratet Kontaktperson for servicemedarbejder, vejmandstilsyn og pedel Indberetning af skadevoldersager Strækningstilsyn Kontrol af arbejder på, i eller over vejareal, vedr. grave-
Læs mereAFVANDING I BASISTVÆRPROFILET
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 20.11.2012 13/19328-2 JN jn@vd.dk 7244 2372 AFVANDING I BASISTVÆRPROFILET VURDERING AF HVILKE AFVANDINGSELEMENTER DER SKAL INDGÅ I BASISTVÆRPROFILET, SAMT DIMENSIONER
Læs mereALT OM AFLØB OG KLOAK
GO ENERGI TIL LIVET ALT OM AFLØB OG KLOAK www.ke.dk el gas vand varme afløb Københavns Energi er din multiforsyner af el, gas, vand, varme og afløb. Vi sørger for energien i dit hjem, men du kan også få
Læs mereForslag. Projekt Beskrivelse. Supplerende Afvandingsprojekt 18-05-2014. Sommerkolonien ABC, Afd. C
Forslag 18-05-2014 Projekt Beskrivelse Supplerende Afvandingsprojekt Sommerkolonien ABC, Afd. C Projekt Beskrivelse Supplerende Afvandingsprojekt Indledning Medlemmerne i Sommerkolonien ABC, Afd. C har
Læs mereHALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste
HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste Vedtaget 15. maj 2012 2 3 Aerob proces: en biologisk proces, der foregår under forbrug af ilt. Afløbskoefficienten angiver, hvor stor en del
Læs mereRetningslinjer. for udformning af bassiner. Regulativ. for jævnlig vedligeholdelse af bassiner
Retningslinjer for udformning af bassiner samt Regulativ for jævnlig vedligeholdelse af bassiner Bassiner anlagt som regnvands- eller forsinkelses-/sparebassiner på kloaksystemer i Kalundborg Kommune 1
Læs mereFYN ER FIN 2010 - vejdrift side 32 af 7 SAB Servicearbejde - Udførelseskrav 10. Nov 2010 Entreprise VSD-01 PILOT FYN 2010
FYN ER FIN 2010 - vejdrift side 32 af 7 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB) Servicearbejde på strækninger og sideanlæg FYN ER FIN 2010 - vejdrift side 33 af 7 Indholdsfortegnelse: Side 1 Generelt...
Læs mereTeori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereVand i kælderen. Lejre Forsyning. Ansvar. Afhjælpning. Andre gode råd
Vand i kælderen Lejre Forsyning Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Lejre Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere
Læs mereSikavej GRØNT KLIMATILPASSET BOLIGOMRÅDE ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE I HEDENSTED
Sikavej GRØNT KLIMATILPASSET BOLIGOMRÅDE ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE I HEDENSTED ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE Sikavej er et nyt attraktivt boligområde i Hedensted, bestående af i alt 11 byggegrunde. Alt regnvand,
Læs mereVAND I KÆLDEREN ANSVAR - AFHJÆLPNING - GODE RÅD
VAND I KÆLDEREN ANSVAR - AFHJÆLPNING - GODE RÅD ORDFORKLARING Højvandsslukke: Lukkemekanisme, der bruges i afløbssystemer, hvor der er risiko for tilbageløb af spildevand. Skelbrønd: Brønd, der adskiller
Læs mereVAND I KÆLDEREN KLIMAET FORANDRER SIG. b Ansvar. b Afhjælpning. b Andre gode råd
VAND I KÆLDEREN KLIMAET FORANDRER SIG b Ansvar b Afhjælpning b Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom
Læs mereLAR-katalog, løsninger og muligheder for håndtering af regnvandet på egen grund
LAR-katalog, løsninger og muligheder for håndtering af regnvandet på egen grund Håndtering af regnvand så tæt på kilden som muligt kaldes i daglig tale for LAR Lokal Afledning af Regnvand, eller Lokal
Læs mereSådan undgår du vand i kælderen
Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt
Læs mereVejledning i at lave en faskine.
Vejledning i at lave en faskine. Betingelser for at lave en faskine. Grundejeren skal have tilladelse fra kommunen for at kunne nedsive tagvand. Kommunen giver normalt tilladelsen, når: Der kun afledes
Læs mereMøgelmoserørledningen: Rapport: Besigtigelse af rørledninger og brønde
Bemærkninger til besigtigelse: I forbindelse med besigtigelsen af det rørlagte vandløb har der været anvendt følgende metoder til analyse af rørstrækningens tekniske tilstand. 1. Syn af brønde og søgning
Læs mereTeori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereAnsøgning Etablering af beplantet filteranlæg
Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Rådhuspladsen 2 5450 Otterup E-mail: teknisk@nordfynskommune.dk Ansøgning Etablering af beplantet filteranlæg Ejers navn: Ejers adresse: Ejendommen, hvor anlægget skal
Læs mereBRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE
GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god
Læs mereVand i kælderen. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd
Vand i kælderen Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Forsyning Helsingør Spildevand A/S Februar 2011 Hvorfor denne information? Du er måske en af de 6500 grundejere i Helsingør Kommune, som har en kælder
Læs mereHåndtering af vand på overfladerne i byer fx på veje og cykelstier
Håndtering af vand på overfladerne i byer fx på veje og cykelstier Indledning Når en by skal tilpasses til voldsommere nedbør, er afkobling en god måde at skabe mere plads i kloakken på. Her er det oplagt
Læs mereForebyg vandskader. i virksomheden
Forebyg vandskader i virksomheden Gode råd til jer, der har haft vandskade Hvis I har kælder og tidligere har haft vandskade, hvor vandet er kommet ind gennem afløb mv., kan I sikre jer mod vandskader
Læs meretil ha ndtering af regnvand i haven
Regnvand i haveninspiration til ha ndtering af regnvand i haven Regnvand på overfladen Klimaforandringer og de øgede nedbørsmængder gør det attraktivt at håndtere regnvand lokalt, således det ikke ender
Læs mereElementliste brolægning:
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 6 Elementliste brolægning: Element Kantsten Brosten og chaussesten Fliser Betonbelægningssten Trapper Svingsten Græsarmering Vandrender Element-nr. BR1 BR2 BR3
Læs mereLØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND
LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 1 Indholdsfortegnelse Om spildevandsrensning i det åbne land 5 Den juridiske baggrund 5 Etablering eller ændring af spildevandsanlæg 6 Anlægstyper
Læs mereRegnvand som en ressource
Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning
Læs mereBILAG 1. Tilstandsrapport. Begtrupvej Vejnavn Vej nr.
BILAG 1 Tilstandsrapport Vejnavn Vej nr. Strækning Begtrupvej 7110333-0 Farrevej Grusvej Beskrivelse af vejanlægget Ved eftersyn 10. maj 2016 blev vejen vurderet i god og forsvarlig stand. Derfor har vi
Læs mereAndre danske anlægstyper
Andre danske anlægstyper Biologiske sandfiltre Pileanlæg Pileanlæg med nedsivning Beplantede filteranlæg Tryksatte kloaksystemer 1 Biologiske sandfiltre 2 Biologiske sandfiltre For standardanlæg med en
Læs mereFOREBYG VANDSKADER I VIRKSOMHEDEN. - en del af Topdanmark
FOREBYG VANDSKADER I VIRKSOMHEDEN - en del af Topdanmark Gode råd til jer, der har haft vandskade Hvis I har kælder og tidligere har haft vandskade, hvor vandet er kommet ind gennem afløb mv., kan I sikre
Læs mereFaktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner
Aalborg Universitet, 2012 Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner Formålet med faktabladet er at give en kort vejledning om hvordan infiltrationsbassiner dimensioneres. Faktabladet
Læs mereAnlægget 2. Princip og funktion 3. Driftsopgaver 16. Beredskabssituationer 16. Ledningsplan for området
Indhold Side Anlægget 2 Princip og funktion 3 Driftsopgaver 16 Beredskabssituationer 16 Ledningsplan for området Plantegning bassin Snittegning bassin Bilag I Bilag II Bilag III Glostrup Kommune 2017 1
Læs mereLOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER
LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde april 2018 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Private haver NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning
Læs mereAnsøgning om udledningstilladelse til Kværkeby Bæk, Bassin 1
Ringsted Kommune Miljø Rønnedevej 9 4100 Ringsted Att. Beth Søeborg Lundholm Sendt på mail til: bsl@ringsted.dk Ansøgning om udledningstilladelse til Kværkeby Bæk, Bassin 1 I forbindelse med byggemodning
Læs mereVejledning 3 Vejledning 8
Vejledning 3 Vejledning 8 Sådan gør du når du skal bygge Retningslinjer for udførelse af faskiner Center for Teknik og Miljø juni 2015 Side 1 Indholdsfortegnelse Faskiner 3 Ansøgning om udførelse af faskiner
Læs mereHvad er vigtigt ved den praktiske udførelse? v/ Kristoffer Sindby, Rørcentret Teknologisk Institut
Hvad er vigtigt ved den praktiske udførelse? v/ Kristoffer Sindby, Rørcentret Teknologisk Institut Hvad bør man vide. Til alle LAR-anlæg bør der foreligge et sæt hovedoplysninger til eksempel jordens infiltrationsevne
Læs mereTBL Grobshulevej - Jord og belægning Rev. 0. Odder Kommune Grobshulevej TILBUDSLISTE
01 ARBEJDSPLADS 01 01 ARBEJDSPLADS 01 01 01 Indretning, drift og rømning sum 1 01 01 02 Færdselsregulerende foranstaltninger til nærværende entreprise sum 1 Post 01.01 Total Hovedpost 01 Total 02 JORDARBEJDER
Læs mereVEJLEDNING: AFVANDING VED STØJSKÆRME
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. november 2014 14/10726-2 Jørgen Nielsen jn@vd.dk 7244 2372 VEJLEDNING: AFVANDING VED STØJSKÆRME OVERVEJELSER OG ANBEFALINGER VEDRØRENDE AFVANDING I FORBINDELSE
Læs mereDrift Lokal og vedligeholdelse
Drift Lokal og vedligeholdelse nedsivning af LAR Anlæg af regnvand Praktiske erfaringer Fordele og muligheder som grundejer Forord I forbindelse med et udført LAR Projekt er det vigtigt med en god overlevering
Læs mereVejledning til hovedeftersyn
Vejledning til hovedeftersyn Faaborg-Midtfyn Kommune November 2017 1. INTRODUKTION... 3 2. BELÆGNINGSSKADER... 5 1. REVNER PÅ LANGS, 0-1 M FRA KANT... 6 2. REVNER PÅ LANGS > 1 M FRA KANT OG REVNER PÅ TVÆRS...
Læs mereAnvisning for arbejder i og omkring klimaveje Hvordan sikrer vi, at vandhåndteringen ikke ødelægges, når vi arbejder i og omkring vejen
Anvisning for arbejder i og omkring klimaveje Hvordan sikrer vi, at vandhåndteringen ikke ødelægges, når vi arbejder i og omkring vejen Gitte Hansen giha@orbicon.dk 1 Hvad skal vi igennem Eksempler på
Læs mere