Elementbeskrivelser: Rabatter og grøfter Afvanding-faggruppen UDBUD 2012 P

Transkript

1 P A11 GRØFTER En grøft er en åben afvandingskonstruktion til bortledning af overfladevand og grundvand. Grøfter anlægges normalt på hver side af en vej ( i åbent land ) for opsamling og bortledning af det regnvand, der falder på vejen og løber ud over kronekanterne, samt det vand, der fra vejen og/eller det omkringliggende terræn, søger ned mod grøften, herunder via nedløbsbrønde. Grøfter er normalt udformet med trapezformet tværsnit. Vertikalt følger grøfte normalt vejens forløb, når vejen ligger i afgravning, eller terrænets forløb, når vejen ligger i påfyldning. Grøftebunden ligger normalt min. 50 cm under terræn og min. 30 cm under planumskant (yderste, laveste kant af underbundens overflade ). Grøfter anlægges sædvanligvis med et længdefald på min. 1. Grøftens konstruktion og udformning bestemmes sædvanligvis af dens funktion på baggrund af følgende parametre : langs vej anlagt i afgravning eller i påfyldning sideanlæg afhængig af skråninger ( sædvanligvis mindre end skråningsanlægget ) konstant vandførende eller ej bundbredde på min. 35 cm hel / delvis befæstet bund, med sten, fliser e.a. med / uden underløb ( se elementbeskrivelse for underløb ) med / uden faunapassager Grøfter forekommer sædvanligvis kun langs veje i åbent land eller langs veje uden for bymæssig bebyggelse, afhængig af vejens konstruktion og placering. Særlige forhold/ 1

2 Udførelses Rutinemæssig inspektion af grøfter for registrering af uregelmæssigheder ved grøftens funktion og tilstand, for mulig iværksættelse af nødvendige udbedringer. Oprensning af bevoksning og jord m.v. fra grøftebund samt evt. reprofilering af grøftebund. Fjernelse af bevoksning i grøftebund / på grøftesider. Alle oprenset samt evt. opgravet/afhøvlet materiale oplægges på grøfteskråninger eller rabat efter anvisning, alternativ opsamles og bortskaffes efter aftale. Umiddelbart efter oprensning af grøftebund skal bunden have et ensartet længdefald til udløb, og være fri for bevoksning, jord og lignende, som forhindrer vandets fri løb. Umiddelbart efter fjernelse af bevoksning i grøftebund / på grøfteskråninger, skal evt. tilbageværende beplantning opfylde specificerede hertil. Større afskårede plantedele, som ikke knuses på stedet, opsamles og bortkøres. Umiddelbart efter reprofilering skal grøftebund have et ret forløb mellem top- og udløbs-punkter, herunder underløb, og grøfte-skråningers profil skal opfylde specificerede hertil. Ingen arbejder må give anledning til medskyld af materiale til nedstrømsliggende afvandings-/ vandløbssystemer. Fyld der er skyllet ned skal straks opsamles og fjernes. Hyppighed og periode Ved inspektion registreres og indmeldes evt. uregelmæssigheder, med beskrivelse af art og omfang af uregelmæssigheden samt forslag til udbedring. Udføres efter bestilling fra Vejdirektoratet 2

3 A13 : REGNVANDSBASSINER Et regnvandsbassin er et magasin for ophold af regn- og overfladevand, for nedsivning og/eller videre afløb. Regnvandsbassiner etableres for at tilbageholde vand mhp. nedsivning og/eller kontrolleret udløb til nedstrøms liggende systemer, herunder kloak, recipient m.v. Regnvandsbassiner kan virke som sandfang og kan udformes på en sådan måde, at der sker biologisk nedbrydning af stoffer i vandet. Regnvandsbassiner anlægges sædvanligvis som kunstige søer. Regnvandsbassiner med udløb, anlægges sædvanligvis som aflange bassiner med en længde som er min. 3-4 gange bredden, og med ind- og udløb, placeret i hver ende af bassinet. Våde regnvandsbassiner har sædvanligvis en vanddybde på ca. 75 cm i tørre perioder og en vanddybde på op til 2 m under regn. Ved ind- og udløb kan skråninger være forsynet med frontmur. Ved udløb kan der være etableret et egentligt udløbsbygværk. Regnvandsbassiner kan være anlagt med okkerrensning og det kan være anlagt med bundmembran. Et regnvandsbassin kan være anlagt som en grøft langs et vejanlæg eller som et selvstændigt anlæg. Der kan være etableret selvstændigt sandfang og olieudskiller før regnvandsbassinet. : Et regnvandsbassins konstruktion og udformning bestemmes sædvanligvis af dens funktion på baggrund af følgende parametre : konstant vådt eller ej selvstændigt anlæg / del af anlæg fx grøft med / uden afløb med / uden nedsivning ( uden / med membran ) med /uden sandfang / olieudskiller med uden okkerrensning med / uden frontmure ved ind- og udløb med / uden udløbsbygværk med / uden bevoksning Regnvandsbassiner placeres lokalt / decentralt efter behov i forhold til det øvrige afvandingssystems udformning og kapacitet. I denne sammenhæng omfatter regnvandsbassin ikke bassiner anlagt som betonbygværker o. lign. Udførelses Oprensning af bassin. Reparation af bassin, indløb eller udløbsbygværk og brønddele. Umiddelbart efter oprensning af bassin skal bassiner være fri for uønsket sedimentation og bevoksning. Ved inspektion registreres og indmeldes evt. uregelmæssigheder, med beskrivelse af art og omfang af uregelmæssigheden samt forslag til udbedring. Hyppighed og periode Udføres efter bestilling fra Vejdirektoratet 3

4 A14 RODZONEANLÆG Et rodzoneanlæg er et beplantet grusfilter, hvor mikroorganismer i filtret omsætter spildevands nedbrydelige dele, under vandets horisontale strømning gennem filtret. I et rodzoneanlæg sker der en biologisk rensning af spildevand, idet spildevandets nedbrydelige dele omsættes af de mikroorganismer, som sidder på planterødder og filtermaterialet. I rodzoneanlægget er filtrets funktion, at sikre tilstrækkelig overflade hvorpå de aktive mikroorganismer kan sidde samtidig med at der opnås en god fordeling af vandet og en tilpas opholdstid i anlægget. I rodzoneanlægget er planternes funktion, at (1) dødt plantemateriale isolerer rodzonefiltret mod tilfrysning om vinteren, (2) væksten af rødder og jordstængler modvirker tilstopning af filtermediet, (3) rødder og jordstængler udgør en stor overflade hvorpå de aktive mikroorganismer kan sidde, (4) de hule planter fungerer som transportvej for atmosfærisk ilt, der via lækage fra rødder øger omsætningen i rodzonen, og (5) fordampning fra planterne reducerer mængden af udløbsspildevand. Før selve rodzoneanlægget etableres en bundfældningstank, og ved indløbet i rodzoneanlægget etableres en indløbsfaskine, som spreder spildevandet ( på tværs ) i anlægget vha. fordelerrør. Rodzonefiltret opbygges af veldefineret, enskornet, vasket, filtersand, så filtret får en åben struktur. Filtersandet udlægges vandret og ukomprimeret. Anlægget placeres oven på en tæt membran. Ved udløbet i rodzoneanlægget etableres en udløbsfaskine hvorfra vand ledes via en reguleringsbrønd til udløb. Udløbsfaskinen placeres i anlægges bund så de kan opsamle vand fra hele anlægger og reguleringsbrønden indrettes således, at vandstanden i rodzoneanlægget ikke stiger højere end 5 cm over filtersandet. Et rodszoneanlægs konstruktion og udformning bestemmes sædvanligvis af dens funktion på baggrund af følgende parametre : afvanding for wc / ej wc / vejanlæg udløb til vandløb / kloak / andet anlæg gennemstrømningsmængde Udførelses Rutinemæssig inspektion af rodzoneanlæg inkl. bundfældningstank, ind- og udløbsrør samt reguleringsbrønd, for registrering af uregelmæssigheder ved anlæggets funktion og tilstand, for mulig iværksættelse af nødvendige udbedringer. Oprensning og reparation af tank, rør og brønd. Hyppighed og periode Regenerering af tilstoppet filter. Umiddelbart efter oprensning af tank, rør og brønd være fri for uønsket sedimentation. Ved regenerering af filter skal tilstoppet filtermateriale erstattes af funktionsdueligt, velegnet filtermateriale. Ved inspektion registreres og indmeldes evt. uregelmæssigheder, med beskrivelse af art og omfang af uregelmæssigheden samt forslag til udbedring. Udføres efter bestilling fra Vejdirektoratet 4

5 A15a RABATTER fra asfaltkant til recipient som opfylder til fald og jævnhed En rabat er et færdselsfrit areal i færdigvejsoverfladen mellem kronekanterne, der tjener som adskillelse mellem eller begrænsning af færdselsarealer. Omfatter: Yderrabat, er rabatten uden for yderste færdselsareal. Midterrabat, er en rabat der adskiller to kørebaner, som ligger i fælles tracé og har modsatrettede trafikstrømme. Skillerabat, er en rabat der adskiller to færdselsarealer. Rabat langs befæstet yderrabat under broer uanset om statsvej er overført eller underført. Rabatten giver sidestøtte til kørebanens befæstelse, den leder overfladevand væk fra vejen og den fungerer som sikkerhedszone mellem vejen/kørebanen og de tilstødende omgivelser. Herudover er det endvidere i rabatten div. vejudstyr placeres, herunder tavler/skilte, kantpæle, autoværn, belysning, nødtelefoner m.v. Om vinteren giver rabatter endvidere mulighed for oplæg af sne. Rabatter opbygges sædvanligvis af grus og jord, og der sås sædvanligvis græs på rabatter. Rabatter anlægges med fald væk fra kørebanen, som reglen med et fald på ca Rabattens konstruktion og udformning bestemmes sædvanligvis af dens funktion på baggrund af følgende parametre : vejens kurver og tværfald vejanlæg i afgravning eller påfyldning vejanlæg på bro / i tunnel, eller andet bygværk tilstødende omgivelser, som fx bebyggelse, skov, mark, vådområde m.v. med / uden græs med / uden trug med / uden vandrende ( befæstet rende for vandafledning på langs af vejen ) Rabatter forekommer hovedsageligt på veje i åbent land. Tilstands Rabattens profil i forhold til asfaltkant vedligeholdes, så den fungerer efter hensigten. Rabatten må ikke blive så høj, at vandet 1 time efter regnvejrets afslutning står mere end 0,4 meter ind på det befæstede areal. Rabatten må ikke være mere end 3 cm under eller 5 cm over belægningens overflade. Rabatten skal have et ensartet, jævnt fald væk fra kørebanen. Faldet skal være mindst Der må ikke opstå en vandsamlende rende ved rabathøvling. Mindre skader på rabatten som f. eks efter sporkøring, slaghuller eller skyllerender udbedres. Rabattens overflade skal være jævn og fast med en bæreevne så det ikke er risikabelt at trafikere rabatten. 5

6 A15b RABATTER fra asfaltkant til recipient som IKKE opfylder til fald og jævnhed En rabat er et færdselsfrit areal i færdigvejsoverfladen mellem kronekanterne, der tjener som adskillelse mellem eller begrænsning af færdselsarealer. Omfatter: Yderrabat, er rabatten uden for yderste færdselsareal. Midterrabat, er en rabat der adskiller to kørebaner, som ligger i fælles tracé og har modsatrettede trafikstrømme. Skillerabat, er en rabat der adskiller to færdselsarealer. Rabat langs befæstet yderrabat under broer uanset om statsvej er overført eller underført. Rabatten giver sidestøtte til kørebanens befæstelse, den leder overfladevand væk fra vejen og den fungerer som sikkerhedszone mellem vejen/kørebanen og de tilstødende omgivelser. Herudover er det endvidere i rabatten div. vejudstyr placeres, herunder tavler/skilte, kantpæle, autoværn, belysning, nødtelefoner m.v. Om vinteren giver rabatter endvidere mulighed for oplæg af sne. Omfatter også rabat langs befæstet yderrabat under broer uanset om statsvej er overført eller underført. Rabatter opbygges sædvanligvis af grus og jord, og der sås sædvanligvis græs på rabatter. Rabatter anlægges med fald væk fra kørebanen, som reglen med et fald på ca Krav til fald og jævnhed er IKKE opfyldt for rabatter tilhørende dette element. Rabattens konstruktion og udformning bestemmes sædvanligvis af dens funktion på baggrund af følgende parametre : vejens kurver og tværfald vejanlæg i afgravning eller påfyldning vejanlæg på bro / i tunnel, eller andet bygværk tilstødende omgivelser, som fx bebyggelse, skov, mark, vådområde m.v. med / uden græs med / uden trug med / uden vandrende ( befæstet rende for vandafledning på langs af vejen ) Rabatter forekommer hovedsageligt på veje i åbent land. Tilstands Rabatten må ikke hindre vandafledningen fra kørebanen. Rabattens profil i forhold til asfaltkant vedligeholdes, så vandafledning fra kørebanen fungerer. Rabattens vandafledning opretholdes ved hjælp af et tilstrækkeligt antal gravede render, som sikrer at vandet 1 time efter regnvejrets afslutning står mere end 0,4 meter ind på kørebanearealet. Renderne skal være min 30 cm brede og ligge med et fald fra kørebanen til recipient på 50 til 150 Mindre skader på rabatten som f. eks efter sporkøring, slaghuller eller skyllerender udbedres. Store skader indrapporteres til Vejdirektoratet. Rabattens overflade skal være fast og med bæreevnen opretholdt. 6