KLAGE FRA [XXX] OVER Energistyrelsens afgørelse af 14. juli 2011 OM energimærkning af ejendom beliggende [XXX] energimærke nr.



Relaterede dokumenter
KLAGE FRA [XXX] OVER Energistyrelsens afgørelse af 31. oktober 2014 Energimærkning af ejendommen beliggende [XXX] energimærke

Formand og dommer Peter Ulrik Urskov Seniorforsker og civilingeniør Kirsten Engelund Thomsen Professor, ph.d. og cand.jur. Birgitte Egelund Olsen

Nævnsformand Poul K. Egan Seniorforsker, civilingeniør Kirsten Engelund Thomsen Sekretariatschef Jørgen K. Nielsen

Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendommes afgørelse

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Næstformand, Professor, cand.jur & ph.d. Birgitte Egelund Olsen

[...] over Energistyrelsen af 26. april 2010 Energimærke for ejendommen beliggende [...] Energimærke

Energistyrelsen af 22. august 2007 energimærkning af ejendommen beliggende [...], E [...] og E [...] og påtale

KLAGE FRA [XXX] OVER Energistyrelsens afgørelse af 14. juni 2012 Energimærkning af ejendom beliggende [XXX], [XXX] energimærke

KLAGE FRA [XXX] OVER Energistyrelsens afgørelse af den 29. juli 2015 Energimærkning af ejendommen beliggende [XXX] energimærke

Klage over Energistyrelsens afgørelse af 24. november 2009 om inddragelse af beskikkelse som energikonsulent anmodning om opsættende virkning

...[klager] over Energistyrelsen af 18. september 2006 energimærkning af ejendommen beliggende [...].

...[klager] over Energistyrelsen af 29. august 2007 afslag på beskikkelse som energikonsulent

Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendommes

Klage over Energistyrelsens afgørelse af 17. december 2007 vedrørende energimærkning af ejendommen beliggende [...], E [...].

Når kunden er utilfreds. Genopfriskningskursus for energikonsulenter 7. juni 2011 Byggecentrum Middelfart

KLAGESKEMA Til brug for klager over energimærker udført af certificerede firmaer

..[klager] over Energistyrelsen af 30. april 2007 energimærke for ejendommen [...] om tildeling af påtale

KLAGESKEMA 2 Til brug for klager, som har været behandlet af det certificerede energimærkningsfirma

Afgørelse afslag på forlængelse af tilslutningsfrist til Hejnsvig Varmeværk

De har ved af 11. oktober 2009 klaget til Energiklagenævnet over Energistyrelsens afgørelse af 11. juni 2009 om aktindsigt.

Frederiksborggade København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf Fax

KLAGESKEMA Til brug for klager overenergimærker udarbejdet af personligt beskikkede energikonsulenter

[XXX] Offentliggjort i anonymiseret form. Sagens parter er: Energikonsulent:

Klage over afslag på genoptagelse af sag om forlængelse af frist for tilslutning til Hejnsvig Varmeværk

Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form.

Hestkær Friskole & Børnehave over Energistyrelsen af 8. januar 2009 anmodning om undtagelse fra krav om energimærkning af bygninger

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Direktør Per Søndergaard Professor, cand.jur. & Ph.D. Birgitte Egelund Olsen

Klage over Energistyrelsens afgørelse af 16. december 2010 om kontrol af energimærkningen på klimaanlæg Heatmax MSR17 12 HRN 1

Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendommes. af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse som energikonsulent

KLAGE FRA [XXX] OVER Energistyrelsens afgørelse af 16. maj 2012 energimærkning af bygning beliggende [XXX] energimærke nr.

Når kunden er utilfreds. Genopfriskningskursus for energikonsulenter Januar 2014 Byggecentrum Middelfart Uffe Groes

ved tredjemands udarbejdelse af nye energimærker for ejendommene beliggende [...] og [...].

Afgørelse Klage over daværende Dragsholm Kommunes (nu Odsherred Kommune) afgørelse af 12. august 2003 om tilslutnings- og forblivelsespligt

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærkning. Adresse: Sletten 22 Postnr./by:

KLAGE FRA [XXX] OVER Energinet.dk s afgørelse af 20. juni 2014 afslag på årsbaseret nettoafregning af solcelleanlæg på adressen

Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendommes

Anmodning fra [XXX] om genoptagelse af Energiklagenævnets sag j.nr , som blev afgjort den 19. september 2014.

Energikonsulentens kommentarer Ejendommen er et fritliggende sommerhus opført i Ejendommen benyttes til privat beboelse.

Energiklagenævnet modtog herefter ved brev af 22. februar 2007 klagen fra Skanderborg Kommune, ledsaget af en udtalelse.

Klage over Vesthimmerland Kommunes afgørelse af 5. maj 2010 om fritagelse fra tilslutningspligt for ejendommen beliggende [XXX]

Ydervægge Lette ydervægge med bagmur i betonelementer. Isoleret med hhv. 300 mm i lette vægge og 220 mm med facadepuds.

Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor.

KLAGE FRA [XXX] OVER Energistyrelsens afgørelse af 21. januar 2014 Energimærkning af ejendommen beliggende [XXX] energimærke

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 6 kw P solcelleanlæg 5423 kwh el kr kr år

Afgørelse Klage over Aabenraa Kommunes afgørelse om afslag på dispensation fra tilslutningspligt.

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør Per Søndergaard

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet ophæver Randers Kommunes afgørelse af 11. maj 2015.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Afgørelse Klage over Randers Kommunes afgørelse af 8. april 2013 om tilslutningspligt til Langå Varmeværk a.m.b.a

KLAGE FRA [XXX] OVER Energinet.dk s afgørelse af 17. august 2015 afslag på forhøjet pristillæg for elektricitet fra solcelleanlæg

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet afviser klagen over Energinet.dk s afgørelse af 20. marts 2017.

Energiklagenævnet afviser anmodningen om at genoptage afgørelsen

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Afgørelse Klage over afslag på ansøgning om dispensation fra forblivelsespligt

BOGVÆNGET 5, ØSTERBY 7000 FREDERICIA

Energimærkning. Adresse: Skejbyparken 360 Postnr./by:

Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendommes

Bygningsdele Loft og tag Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 75 mm mineraluld.

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

Klage over Bornholms Regionskommunes afgørelse af 6. maj 2008 om fornyet afslag på dispensation fra tilslutningspligt

Energikonsulentens kommentarer Bygning med BBR nr anvendes til helårsbeboelse. BBR kode 130 Rækkehus.

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Seniorforsker, civilingeniør, Kirsten Engelund Thomsen Chef for forretningsudvikling, ingeniør Bjarne Spiegelhauer

KLAGE FRA [XXX] OVER Energitilsynets afgørelse af 11. september 2013 klage over afslag på partsstatus i Energitilsynets sag om Odsherred

Holeby Fjernvarme A.m.b.a. over Energitilsynet af 22. december 2008 Prisen på varme fra Holeby Halmvarmeværk A.m.b.a.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Oplysninger vedrørende ejendommen, hvis energimærke der klages over Adresse: Postnummer og by: Andre ydelser udført af energikonsulenten:

Klage over Energitilsynets afgørelse af 5. januar 2010 om udstykningen i Tøpkilde

Bygningsdele Loft og tag Skråvægge i tagetagen er isoleret med 200 mm mineraluld.

Klage over Billund Kommunes afgørelse af 1. april 2009 om afslag på dispensation fra tilslutningspligt til Hejnsvig Varmeværk

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet afviser klagen over Horsens Kommunes afgørelse af 15. december 2016.

Energitilsynets afgørelse af 4. april 2014 stadfæstes.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

Energitilsynets afgørelse af 16. april 2014 stadfæstes.

Energistyrelsens afgørelse af 31. januar 2013 stadfæstes.

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet afviser klagen over Energinet.dk s afgørelse af 29. december 2016.

Afgørelse Klage over Energinet.dk s afgørelse om afslag på årsbaseret nettoafregning

Ved af 10. juli 2016 har DBE anmodet Energiklagenævnet om at tillægge klagen opsættende virkning.

KLAGE FRA [XXX] og [XXX] OVER Energistyrelsens afgørelse af 28. februar 2013 energimærkning af ejendom beliggende [XXX], [XXX], Energimærke

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

At energimærke sin ejendom

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Energinets afgørelse af 19. januar 2017.

Klage over Næstved Kommunes afgørelse af 6. april 2011 om afslag på dispensation fra forblivelsespligt til Næstved Varmeværk A.m.b.A.

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Energinet.dk s afgørelse af 25. august 2014.

KLAGE FRA [XXX] OVER Energinet.dk s afgørelse af 1. juli 2014 afslag på årsbaseret nettoafregning for solcelleanlæg på adressen [XXX]

Klage over Roskilde Kommunes afgørelse af 9. oktober 2008 om afslag på dispensation fra tilslutningspligt til Svogerslev Fjernvarme a.m.b.a.

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr kr. 8.2 år

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Ydervægge hulmursisoleres 21 MWh Fjernvarme 8370 kr kr. 7.

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Frank Scholkman Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

Afgørelse Klage over Energinet.dk s afgørelse om afslag på årsbaseret nettoafregning

KLAGE FRA Xxx OVER Energinet.dk s afgørelse af 24. november 2015 OM afslag på forhøjet pristillæg efter VE-lovens 47, stk. 5.

Afgørelse klage over pålæg af forblivelsespligt og afslag på dispensation fra forblivelsespligt

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr kr. 25 år

Energimærkning. Adresse: Promenadebyen 12 Postnr./by: 5000 Odense C

Afgørelse Klage over afgørelse om afslag på årsbaseret nettoafregning

Opfriskningskursus for Energikonsulenter. 26. februar 2014 i Slagelse

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Afgørelse Klage over Lolland Kommunes afgørelse om forblivelsespligt

Transkript:

(Energibesparelser i bygninger) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA [XXX] OVER Energistyrelsens afgørelse af 14. juli 2011 OM energimærkning af ejendom beliggende [XXX] energimærke nr. 100109023 NÆVNETS SAMMEN- SÆTNING I SAGEN Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Seniorforsker, civilingeniør Kirsten Engelund Thomsen Chef for forretningsudvikling, ingeniør Bjarne Spiegelhauer NÆVNETS AFGØRELSE Energistyrelsens afgørelse af 14. juli 2011 ændres således, at energikonsulent [XXX] skal udarbejde et nyt energimærke for ejendommen, der skal sendes til klager og indberettes til Sekretariatet for Energieffektive Bygninger inden fire uger fra modtagelsen af denne afgørelse. [XXX] v/advokat David Schouenborg, Lou & Partnere Advokatfirma, (herefter klager), har ved e-mail af 19. august 2011 indbragt Energistyrelsens afgørelse af 14. juli 2011 for Energiklagenævnet. Ved afgørelsen fandt Energistyrelsen, at energimærke nr. 100109023 af 21. januar 2009 for ejendommen beliggende [XXX], var udarbejdet i overensstemmelse med Energistyrelsens retningslinjer for udarbejdelse af energimærker (Håndbog for Energikonsulenter). Energikonsulenten havde ved energimærkningen skønnet, at ydermuren i klagers ejendom var hulmur. På baggrund af denne oplysning samt forslag om hulmursisolering i energimærket iværksatte klager, at ydermuren skulle isoleres. I den forbindelse kunne det af klager rekrutterede firma til hulmursisolering dog konstatere, at ydermuren var massiv og ikke hulmur. Der kunne derfor ikke forventes en besparelse i energiforbruget ved at følge anbefalingen i energimærket om efterisolering. Det er på den baggrund klagers opfattelse, at der er fejl i energimærket, og at fejlen skyldes, at energikonsulenten ikke

har udarbejdet energimærket i overensstemmelse med retningslinjerne i Håndbog for Energikonsulenter. Sagens baggrund Energimærket er udarbejdet af energikonsulent [XXX], NRGI Energi- & Ingeniørgruppen, nu EBAS Energi- og Bygningsrådgivning A/S, (herefter energikonsulenten). Til brug for udarbejdelsen af energimærket er anvendt Håndborg for Energikonsulenter 2008 version 2, som var gældende fra 1. januar 2009 til 30. september 2009. Klager indbragte energimærket for Energistyrelsen ved brev af 11. august 2009, da klager var af den opfattelse, at der var fejl i energimærket i forbindelse med registrering af, hvorvidt ydermuren var hulmur. FEM-Sekretariatet varetog på daværende tidspunkt Energistyrelsens sagsbehandling af klagesager efter energimærkebekendtgørelsen 1, og sagsbehandlingen er efterfølgende overgået til Sekretariatet for Energieffektive Bygninger. Det er dog fortsat Energistyrelsen, der har kompetencen til at træffe afgørelse i sagerne. Side 2 af 10 Sekretariatet for Energieffektive Bygninger sendte den 27. januar 2011 ved en fejl en rykker for kladdeudskrift for nyt energimærke til både klager og energikonsulenten. Sekretariatet opdagede samme dag fejlen og oplyste begge om, at sagen fortsat var under behandling. Klager henvendte sig herefter den 28. januar 2011 til sekretariatet, der ved en fejl samme dag sendte et foreløbigt udkast til afgørelse i sagen til klager. Denne afgørelse gav klager medhold, og der var i henhold hertil to væsentlige fejl og en heraf afledt fejl ved energimærket. Energikonsulenten blev endvidere tildelt en påtale for fejl og mangler ved energimærkerapporten. På baggrund af det udkast til afgørelse, som blev fremsendt til klager den 28. januar 2011, udtog klager stævning mod NRGI Energi- & Ingeniørgruppen, nu EBAS Energi- og Bygningsrådgivning A/S, hvor energikonsulenten var ansat. Klager ønskede at få erstatning for det tab, klager havde lidt i forbindelse med sagen, fordi energikonsulenten ifølge afgørelsen havde begået fejl ved energimærkningen. Klager modtog herefter den 14. juli 2011 den nu påklagede afgørelse i sagen. Energistyrelsen fandt ved denne afgørelse, at energimærket for klagers ejendom var udarbejdet i overensstemmelse med Energistyrelsens retningslinjer for udarbejdelse af energimærker (Håndbog for Energikonsulenter). På bag- 1 Bekendtgørelse nr. 228 af 7. april 2008. Bekendtgørelsen er nu erstattet af bekendtgørelse nr. 61 af 27. januar 2011. Klager og sager om kvalitetssikring i relation til energimærkninger behandles i henhold til bekendtgørelsens 49, stk. 8, efter den tidligere gældende bekendtgørelse.

grund af sagens forløb henvendte klager sig til Energistyrelsen den 21. juli 2011, hvor styrelsen oplyste, at klager skulle se bort fra det tidligere fremsendte udkast til afgørelse, der blev fremsendt til klager den 28. januar 2011, og at det var afgørelsen af 14. juli 2011, der var gældende. Klager henvendte sig herefter den 11. august 2011 til Energistyrelsen vedrørende fremsendelse af en klage i sagen. Styrelsen forlængede i den forbindelse fristen for indgivelse af klage over styrelsens afgørelse af 14. juli 2011 til den 22. august 2011. Den påklagede afgørelse Energistyrelsen fandt ved afgørelsen af 14. juli 2011, at energikonsulenten havde udarbejdet energimærkerapporten i overensstemmelse med retningslinjerne herfor. Af afgørelsen fremgår bl.a. følgende: Ejeroplysningsskemaet er ikke dateret og underskrevet, og det er på den baggrund Energistyrelsens opfattelse, at skemaet ikke er gyldigt. Energikonsulenten har derfor ikke haft tilladelse til at udføre en destruktiv undersøgelse af ydermuren. Side 3 af 10 I det konkrete tilfælde har energikonsulenten således, i overensstemmelse med Håndbogen for Energikonsulenter 2008, alene foretaget et skøn over bygningens ydermur med henvisning til husets alder og sælgerens oplysninger. Når energikonsulentens skøn over ydermurens status efterfølgende viser sig ikke at være i overensstemmelse med de faktiske forhold, kan dette efter Energistyrelsen vurdering ikke lægges energikonsulenten til last. Energimærkerapporten Følgende fremgår bl.a. af energimærkerapporten: [ ] Energikonsulentens konklusion og kommentarer Ejendommen er fra 1913 med om og tilbygning i 1973. Der er ikke udleveret tegninger. Alle isoleringsforhold er skønnet. Ejendommen anvendes til bolig. Areal af 2. sal på 50 m2 er medregnet til at være opvarmet. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele

Ydervægge Status: 350 mm ydervægge i teglsten uden hulmursisolering (skønnet) bagmure i pudset overflader. Forslag 1: Hulmursisolering med granulat. [ ] Revisionsrapporten I forbindelse med sagens behandling ved Energistyrelsen er der foretaget besigtigelse af ejendommen den 20. april 2010 af en teknisk revisor fra Dansk Energi Management. Revisionsrapporten konkluderede bl.a. følgende: Ejendommen er opført i 1913 og har i 1973 fået tilbygninger, bestående af henholdsvis et indgangsparti ved hovedindgang, samt en sidebygning i forbindelse med en udvidelse af stuen. Begge disse tilbygninger er opført i 30 cm isoleret hulmur i henhold til gældende krav på opførelsestidspunktet. Med hensyn til det oprindelige hus, som er en 36 cm facademur, er der foretaget hulboreprøve i henholdsvis facade mod nord og syd ca. 150 cm over sokkel, samt i facade mod øst ca. 3 meter over nedgangsrampe til garage. Alle steder er der boret til en dybde af ca. 25 cm, og der er udelukkende konstateret massivt murværk. Forslag 1 i energimærket, er derfor ikke relevant, da det ikke kan lade sig gøre at hulmursisolere med granulat på grund af konstateret massivt murværk. Side 4 af 10 En massiv mur på 36 cm har en U-værdi på 1,50 i henhold til Håndbog for Energikonsulenter 2008, version 2, Bilag 3.1.1, nr. 1.11), og en 36 cm uisoleret hulmur med ca. 10 % kuldebro vil have en U-værdi på 1,6. i henhold til Håndbog for Energikonsulenter 2008, version 2, Bilag 3.1.2, nr. 2.7. Såfremt der var tale om en uisoleret ydermur, som kunne efterisoleres i hulrummet med granulat som det er foreslået i energimærkerapporten ville det beregnede energiforbrug kunne reduceres med ca. 26 %. Dette kunne dog kun ske såfremt hulmursprocenten kun var 10 %, som de i Håndbog for Energikonsulenter tabelfastsatte U-værdier forudsætter (U-værdi for en 36 cm efterisoleret hulmur). Under hensyntagen til byggeriets opførelse, må der dog forventes faste murbindere og en betydelig kuldebrosgennemmuring ved døre og vinduer på ca. 30 %. Det vil sige en gennemmuringsprocent på op mod 40. En realistisk U-værdi vil derfor snarere blive ca. 1,0. Hvilket vil give et reduceret varmeforbrug i ejendommen på ca. 13 %. Klagers synspunkter og bemærkninger Det er klagers opfattelse, at der er fejl ved energimærket, og at energikonsulenten derfor bør udarbejde et nyt energimærke for ejendommen. Alternativt bør Energistyrelsens afgørelse af 14. juli 2011 hjemvises til styrelsen til fornyet behandling. Til støtte herfor har klager navnlig anført følgende:

Såfremt energikonsulenten var i tvivl om, hvorvidt der forelå en tilladelse til at foretage destruktive indgreb, burde han have rettet henvendelse til den tidligere ejer for at afklare dette, ligesom energikonsulenten burde have rettet henvendelse til den tidligere ejer om andre forhold, såfremt energikonsulenten manglede andre væsentlige oplysninger for at kunne udarbejde energimærket. Energikonsulenten kunne ikke uden videre lægge til grund, at han ikke havde tilladelse til at foretage destruktive indgreb. Dette understøttes endvidere af Håndborg for Energikonsulenter 2008, version 2, punkt 2.4.2 om Forberedelse og indhentning af data. Det fremgår heraf, at energikonsulenten aktivt skal søge at indhente et udfyldt ejeroplysningsskema fra ejeren af en ejendom. Hvis ejeren nægter at udlevere oplysningerne, skal dette fremgå af kommentarfeltet i energimærkerapporten. Side 5 af 10 Det delvist udfyldte ejeroplysningsskema gav energikonsulenten tilladelse til at foretage destruktive indgreb. Det fremgår endvidere af håndbogen, at hvis ejeren giver oplysninger om isolerings- eller efterisoleringstilstand af konstruktioner, bør energikonsulenten vurdere sandsynligheden af oplysninger. Hvis de ikke forekommer sandsynlige, skal dette fremgå af energimærkerapporten. Klager forstår dette således, at side 2-3 af ejeroplysningsskemaet om Ejeroplysningsskema til brug ved energimærkning af ejendomme alene skal udfyldes, hvis den tidligere ejer aktivt kan og vil medvirke til at tilvejebringe oplysningerne. Den tidligere ejer udleverede ikke tegninger over ejendommen, men det fremgår ikke af energimærkerapporten, at den tidligere ejer nægtede at udlevere dem. Det fremgår endvidere ikke af energimærkerapporten under Energikonsulentens konklusion og kommentar, at der ikke var givet tilladelse til at foretage destruktive indgreb, eller at energikonsulenten fandt destruktive indgreb nødvendige. Uanset om energikonsulenten havde tilladelse til at foretage destruktive indgreb eller ej burde konsulenten have konkluderet, at murene ikke havde hulrum. Ved at banke på væggen med bagsiden af en skruetrækker kunne det konstateres, at væggen ikke havde hulrum. Klager havde på baggrund af energimærkerapporten bestilt håndværkere til at foretage hulmursisolering, men disse konstaterede, at der ikke var tale om hulmur, og der derfor ikke var grund til at foretage isoleringen. Energikonsulentens skøn af, om væggene havde hulmur er ikke i overensstemmelse med sædvanlig praksis for fremgangsmåden ved konstatering af hulmure i bygninger, og energikonsulenten har derfor begået en fejl ved udarbejdelsen af energimærket.

Energikonsulentens synspunkter og bemærkninger Energikonsulenten er ikke fremkommet med bemærkninger til sagen. Energistyrelsens udtalelse til sagen Energistyrelsen er ikke fremkommet med bemærkninger til sagen, men har fremsendt en redegørelse for sagsforløbet. Retsgrundlag Lov om fremme af energibesparelser i bygninger 2 fastsætter bl.a. de overordnede regler for energimærkning af bygninger. De nærmere regler herom fremgår af energimærkebekendtgørelsen 3. Til brug for udarbejdelsen af energimærker har Energistyrelsen udgivet Håndbog for Energikonsulenter, jf. bekendtgørelsens 10. Den relevante håndbog i denne sag er Håndbog for Energikonsulenter 2008, version 2, som var gældende fra 1. januar 2009 til 30. september 2009. Side 6 af 10 Af håndbogen fremgår bl.a.: [ ] 2.4 Metode til energimærkning 2.4.2 Forberedelse og indhentning af data For at udarbejde en retvisende energimærkning skal energikonsulenten aktivt søge at indhente følgende oplysninger fra ejeren eller administratoren af en ejendom: Udfyldt ejeroplysningsskema. For bygninger omfattet af reglerne for regelmæssig energimærkning indhentes tillige oplysninger om planlagte bygningsændringer. Ved energimærkning af etageboliger, handel og service og institutioner skal konsulenten indhente kopi af driftsjournaler, som ejeren i henhold til bekendtgørelsen om energimærkning er forpligtet til at føre og udlevere til konsulenten. Navn og adresse m.v. samt oplysninger om evt. administrator Kopi af årsopgørelse for det seneste års energi- og vandforbrug og omkostninger til samme. Oplysninger om afregning af varme i flerfamiliehuse 2 Lov nr. 585 af 24. juni 2005, nugældende lovbekendtgørelse nr. 646 af 16. juni 2011. 3Bekendtgørelse nr. 228 af 7. april 2008. Bekendtgørelsen er nu erstattet af bekendtgørelse nr. 61 af 27. januar 2011. Klager og sager om kvalitetssikring i relation til energimærkninger behandles i henhold til bekendtgørelsens 49, stk. 8, efter den tidligere gældende bekendtgørelse.

Kopi af evt. hulmursattest Bygningstegninger. Hvis ejeren ikke kan eller nægter at udlevere disse oplysninger skal det fremgå af kommentarfeltet i energimærkningsrapporten. Energimærkningen skal udarbejdes uanset om ejeren udleverer disse oplysninger. Såfremt en ejendom er omfattet af et dødsbo skal ejeroplysningerne indhentes hos administrator. Bilag 2.4.1 Ejendomsoplysningsskema bør bruges, når ejer eller administrator giver oplysninger om ejendommen til brug for mærkningen. Side 7 af 10 Hvis ejer giver oplysning om isolerings- eller efterisoleringstilstand af konstruktioner, bør energikonsulenten ved sin gennemgang af bygningen vurdere sandsynligheden af disse oplysninger. Hvis de ikke umiddelbart forekommer sandsynlige skal det anføres i energimærkningsrapporten. [ ] Energiklagenævnet behandler i henhold til energimærkebekendtgørelsens 4 51 klager over visse afgørelser truffet af Energistyrelsen i henhold til bekendtgørelsen. Det drejer sig bl.a. om sager, hvor ejeren af en ejendom har indgivet klage til Energistyrelsen over bl.a. faglige og kvalitetsmæssige forhold ved en energimærkning. Energistyrelsens afgørelse i sagen kan herefter påklages til Energiklagenævnet, jf. 51, stk. 1, nr. 1. I forbindelse med en klage kan Energistyrelsen (og Energiklagenævnet) over for personligt beskikkede energikonsulenter påtale fejl og mangler i energimærkninger, jf. 43, stk. 1. De personligt beskikkede energikonsulenter kan endvidere blive tildelt en advarsel ved alvorlige eller gentagne fejl og mangler, jf. 43, stk. 2, ligesom den personligt beskikkede energikonsulent kan blive pålagt at berigtige fejl og mangler i en energimærkning (nyt energimærke), jf. 43, stk. 3. I særlige tilfælde kan det registrerede energikonsulentfirma, hvor den pågældende personligt beskikkede energikonsulent var beskæftiget på indberetningstidspunktet, pålægges at tilbagebetale honoraret for energimærkningen til den, der har ladet energimærkningen udarbejde, eller at betale omkostningerne ved at lade en anden personligt beskikket energikonsulent udarbejde en ny energimærkning til den, der har fået energimærkningen udleveret, jf. 39, stk. 3. 4 Se note 3.

Energiklagenævnets begrundelse for afgørelsen Klagefristen Det fremgår af energimærkebekendtgørelsens 51, stk. 4, at klager over afgørelser truffet i henhold til bekendtgørelsen skal indgives til Energiklagenævnet inden 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den klageberettigede. Energistyrelsen traf afgørelse i sagen torsdag den 14. juli 2011. Afgørelsen er fremsendt pr. post samme dag og formodes ved sædvanlig postgang modtaget af klager senest to dage efter, lørdag den 16. juli 2011. Klagefristen udløb derfor den 13. august 2011. På baggrund af klagers telefoniske henvendelse af 11. august 2011 forlængede Energistyrelsen klagefristen til den 22. august 2011. Energistyrelsen er ikke klageinstans. Det betyder, at det alene er Energiklagenævnet som rette klageinstans, der kan tage stilling til, om en klagefrist skal suspenderes (forlænges). Energistyrelsen har derfor ikke kompetence til at forlænge klagefrister i sager, der kan indbringes for Energiklagenævnet. Side 8 af 10 Klagen, der blev indgivet den 19. august 2011, er derfor indgivet for sent. Energistyrelsen oplyste fejlagtigt klager om, at styrelsen kunne forlænge klagefristen, og klager var på denne baggrund i god tro om, at klagefristen var forlænget. Klagen er endvidere indgivet inden for den af styrelsen oplyste frist. Energiklagenævnet finder under henvisning hertil, at der foreligger sådanne undskyldelige forhold for den forholdsvis korte fristoverskridelse, at der skal ses bort fra fristoverskridelsen i den konkrete sag. Energiklagenævnet behandler derfor klagen på trods af fristoverskridelsen. Sagsbehandlingen af klagen Sekretariatet for Energieffektive Bygninger sendte den 28. januar 2011 ved en fejl et udkast til afgørelse til klager, hvor klager fik medhold i sagen. Sekretariatet for Energieffektive Bygninger har imidlertid ikke kompetence til at træffe afgørelse i sagerne, men forestår alene den forberedende sagsbehandling. Selvom afgørelsen fremstår som truffet af Energistyrelsen, er afgørelsen ikke gyldig, da sekretariatet ikke har kompetence til at træffe afgørelse i sagen. Afgørelsen er endvidere ikke underskrevet af Energistyrelsen. Energiklagenævnet finder, at denne fejl er meget beklagelig. Dette ændrer imidlertid ikke ved, at afgørelsen ikke er gyldig. Det er derfor Energistyrelsens afgørelse af 14. juli 2011, som er gældende. For så vidt angår Energistyrelsens sagsbehandling i øvrigt bemærker Energiklagenævnet, at sagsbehandlingstiden for klagen, der blev indgivet den 11. august 2009, har været næsten to år. Energiklagenævnet har i den forbindelse noteret sig, at Energistyrelsen i afgørelsen af 14. juli 2011 har beklaget den lange sagsbehandlingstid.

Energimærkerapporten Energikonsulenten har i forbindelse med udarbejdelsen af energimærket ikke foretaget destruktive indgreb i husmuren. Energikonsulenten har alene skønnet, at der var tale om hulmur, der kunne isoleres med granulat, og som ved isolering ville medføre en besparelse i energiforbruget for klager. I ejeroplysningsskemaet fra den tidligere ejer er der på side 1 krydset af i feltet ja ved spørgsmålet om, hvorvidt energikonsulenten må foretage lettere destruktive undersøgelser af klimaskærmen (ydermuren). Ejeroplysningsskemaet er udfyldt med navn og adresse, men er ikke dateret og underskrevet. I energimærkerapporten fremgår det endvidere ikke under punktet Energikonsulentens konklusion og kommentarer, at energikonsulenten ikke har haft tilladelse fra den tidligere ejer til at foretage destruktive indgreb. Side 9 af 10 Det fremgår af afsnit 2.4.2 i Håndbog for Energikonsulenter 2008, version 2, om forberedelse og indhentning af data, at for at kunne udarbejde en retvisende energimærkning, skal energikonsulenten søge at indhente en række oplysninger fra ejeren af en ejendom. Det drejer sig bl.a. om et udfyldt ejeroplysningsskema, kopi af en eventuel hulmursattest samt bygningstegninger. Det fremgår videre, at hvis ejeren ikke kan eller nægter at udlevere disse oplysninger, skal det fremgå af kommentarfeltet i energimærkerapporten. Energikonsulenten har således pligt til at sørge for, at bl.a. ejeroplysningsskemaet er udfyldt. Det må efter Energiklagenævnets opfattelse endvidere medføre, at såfremt der måtte være tvivl om, hvorvidt der er givet tilladelse til at foretage destruktive undersøgelser af klimaskærmen (ydermuren), må energikonsulenten afklare dette inden, at energimærkningen udføres. Energiklagenævnet bemærker hertil, at for at kunne foretage en korrekt vurdering af ydermuren er en tilladelse til at foretage destruktive indgreb i mange tilfælde af væsentlig betydning, ligesom en korrekt registrering af ydermuren har afgørende betydning for det forventede energiforbrug. Energiklagenævnet finder på den baggrund, at energikonsulenten ikke har fulgt de gældende retningslinjer for så vidt angår forberedelse og indhentning af data i forbindelse med udarbejdelsen af energimærkerapporten. Energiklagenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at en korrekt registrering af ydermuren har afgørende betydning for energiforbruget i ejendommen. Ejeroplysningsskemaet var kun delvist udfyldt og var ikke dateret og underskrevet. Der var på den baggrund tvivl om, hvorvidt der var tilladelse til at foretage destruktive indgreb. Energikonsulenten burde således have søgt at afklare dette. Energiklagenævnet finder endvidere, at det burde have fremgået specifikt af energimærkerapporten, såfremt energikonsulenten ikke mente at have

fået tilladelse til at foretage destruktive indgreb, og at det derfor var nødvendigt at foretage et skøn af husmuren. Som følge af, at energikonsulenten ikke har indhentet de fornødne oplysninger, finder Energiklagenævnet, at der er en væsentlig fejl ved energimærket. Der er endvidere som konsekvens heraf en afledt fejl, fordi ydermuren ikke er registreret korrekt. Energiklagenævnet ændrer derfor Energistyrelsens afgørelse af 14. juli 2011 således, at energikonsulenten skal udarbejde et nyt energimærke for ejendommen, jf. energimærkebekendtgørelsens 43, stk. 3. Energikonsulent [XXX] skal herefter inden fire uger fra modtagelsen af denne afgørelse fremsende et nyt energimærke til klager og samtidig indberette energimærket til Sekretariatet for Energieffektive Bygninger, Ramsingsvej 28 A, 2500 Valby, tlf.: 88 73 73 10, e-mail: info@seeb.dk. Side 10 af 10 Energiklagenævnets afgørelse Energistyrelsens afgørelse af 14. juli 2011 ændres således, at energikonsulent [XXX] skal udarbejde et nyt energimærke for ejendommen, der skal sendes til klager og indberettes til Sekretariatet for Energieffektive Bygninger inden fire uger fra modtagelsen af denne afgørelse. Sagen har været behandlet på nævnets møde den. Afgørelsen er truffet i henhold til energimærkebekendtgørelsens 51, stk. 1, nr. 1, jf. 29, stk. 1, i lov om fremme af energibesparelser i bygninger. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form på Energiklagenævnets hjemmeside. På nævnets vegne Poul K. Egan Nævnsformand /Tina Maria Alander Lindfors Fuldmægtig, cand.jur.