Fremtidens Guldsmedebranche



Relaterede dokumenter
Fremtidens udfordringer for Ålborg Storcenter. Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

Fremtidens forbrugere og butikker

Fremtidens seniorer antal, økonomi og forbrugerprofil

Har mærkevaren en fremtid i detailhandlen?

Dagens aktuelle nyheder om personlig branding!

Fremtidens patient hos tandlægen og hvordan de vil behandles? Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker

Fremtidens seniorer. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, lic.scient. pol.

Landet som et attraktivt sted at bo og leve for børn og unge i fremtiden. Foredragsholder og forskningschef Marianne Levinsen

Hvordan skaber vi værdi med brands i foodservice branchen i fremtiden?

Fremtidens TV, de unge og det regionale TV. Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol.

Fremtidens marked og forbrugere. i det sønderjyske!

Fremtidens fællesskaber. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Flyt dig: Generation Z indtager arbejdsmarkedet

Fremtidens finansielle forbrugere og IT løsninger

Fremtidens seniorer. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, lic.scient. pol.

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker

Detailhandel i vejle amt i fremtiden

Detailhandel og forbrugere i Kerteminde i fremtiden

Fremtidens behov for boligtyper og former for alle byens borgere! Marianne Levinsen. Cand.scient.pol. #fremforsk

Bliv fremtidens borger på første række i Silkeborg Kommune. Forskningschef og foredragsholder Marianne Levinsen, fremforsk

Aldring i et fremtidsperspektiv Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

Folkekirkens fremtid: De kommende udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Fremtidens medarbejdere i den finansielle sektor. Forskningschef Marianne Levinsen, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning,

Fremtidens TV og elektroniske medieforbrug

Fremtidens patienter hos Kiropraktorer. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Fremtidens kunder, IT og filialer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Forbrug af oplevelser nu og i fremtiden

Fremtidens borgerservice: Krav og forventninger. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bosætning i mindre og mellemstore byer i fremtiden i Holstebro kommune

Fremtidens byudvikling i Syddjurs og Hornslet. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Shopping centre og den nye forbruger på vej mod opsvinget

Hvordan vil vi kommunikere, mødes og innovere i fremtiden anno 2030?

Bosætning og landsbyer i fremtiden i Aalborg Kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Fremtidens forbrugere og Experts rolle. Jesper Bo Jensen, Fremforsk

Fremtidens Kultur- byer, og forbrug og butikker fritidskonference anno Maj 2011.

Fremtidens ideele pensionsordning og fremtidens ældre og pensionstilværelsen

Fremtidens kunder i byggemarkeder. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Udsigten til den anden teenagefase hurra eller Uha! Fremtidsforsker Marianne Levinsen, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

Udfordringer for fremtidens foreningsliv på idrætsområdet. Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

Hvordan bruger vi Skovlunde Centret?

Vi bevæger os ind i fremtiden for familier, kæledyr og dyrlæger. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Hvem er fremtidens patient hos tandlæge og hvordan vil de behandles? Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker

Fremtidens arbejdsliv, fritid og familie. Jesper Bo Jensen Ph.d, fremtidsforsker

Billig, brands eller begge dele det nye opsvings anatomi

Fremtidens patienter hos den praktiserende læge

Det er mig, Anna! Indhold. 1. Facebook... side En ny ven... side En lille hilsen... side På Skype... side En god idé...

Få fat på de unge generation Y og Z nu og i fremtiden i Region Midt

Shopping centre og de nye forbrugertendenser

Fremtidens trends og tendenser unge og bolig

Fremtidens almene bolig I Furesø kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Storcentre i fremtiden

Bosætning og fastholdelse i Jammerbugt kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Bosætning og udviklingen af byer og lokalområder på Nordfyn. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Sund og glad UGE 29 17/7-22/7 2016

Hvad vil de unge nu og i fremtiden?

Ejer Bjerge - et aktivt landsbyliv. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Et aktivt landsbyliv i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Fremtidens Ledere og Topledere. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Fremtidens din bilpartner.dk, service, kunder og konkurrence

Restaurant Petit. Før du læser bogen

Forbrugertendenser på fødevareområdet - svinekød. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen?

Fremtidens bolig og bosætning i Danmark

Fremtidens almene bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

RESPONSIV WEBDESIGN. Gøg og Gokke. Kommunikation IT Afleveres d Sara Jacobsen & Natasja Christoffersen 3. års HTX

Fremtidens detailhandel og tilbage til fremtiden

Fremtidens Seniorliv med indhold og mening i Ålborg Kommune Fremtidsforsker Marianne Levinsen, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

Min bog om Baunegård 1

Fremtidens megatrends, tendenser og ændringer i de kommende år. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Grenå som shoppingdestination i fremtiden

Fremtidens København, arbejdsmarked, organisation og de unge for Københavns Lærerforening

Fremtidens seniorer og fremtidens pensionsopsparing. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Unge, som ikke kan hente støtte derhjemme De får det ikke længere i folkeskolen

I har fat i kunderne, men udnytter ikke kontakten

Hobbyer SPORT. Børn rører sig for det meste mere end voksne. Både fordi de generelt er mere aktive, men også fordi

UNGE I EN PRÆSTATIONSKULTUR OG BETYDNINGEN AF FORPLIGTENDE FÆLLESSKABER V. STEPHANIE Y. M. JENSEN

K o m m u n i k a t i o n s FORBRUGERADFÆRD

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen?

9.45 Syv år fra nu: Hvad vil dine kunder have i 2025? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker FremForsk Center for Fremtidsforskning

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Kultur- og fritidskonference 10. Maj 2011.

Fremtidens energisystemer: Brugerdreven innovation. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Nutidens og fremtidens seniorer og boligen

Kultur Kultur- og fritidsområdet og i fremtiden fritidskonference 10. Maj 2011.

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum

Godt liv på landet i fremtiden

Nu bliver det seriøst!

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Mere bevidste og kyniske forbrugere Design, etik, idé Vil ikke skilles, familieværdier, samfundet er vigtigt Penge! Interrailgenerationen En ny start

Det er godt at man ikke kan komme for sent! Fragmentariske perspektiver på klubben som et frirum med struktur

Internettet som salgskanal ikke kannibal

Transkript:

13 Fremtidens Guldsmedebranche Er Guldsmedene ved at flyve væk? Det er afgørende i fremtidens guldsmedebutikker, at forstå forskellen mellem kunderne de unge, børnefamilierne og seniorerne. Samtidig skal butikken omformes, så det passer til de fremtidige behov. Uden en levende profil på de nye medier, forsvinder butikken uden internet går det ikke. Af Marianne Levinsen, Forskningschef og Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. begge tilknyttet Fremforsk Center for fremtidsforskning. foto: istock vi mennesker har haft behov for at bære smykker meget længe. Fra hulemalerierne i Sydeuropa ved vi, at Cro-Magnon-folket for ca. 32.000 år siden smykkede den nøgne kvindekrop med kroptatoveringer. Gravfund fra is-tiden fortæller os, at istidsfolk bar smykker i form af gennemborede dyretænder, knogler og konkylier. Brugen af smykker, materialer og moden ændres af nye tendenser og historiske begivenheder, men der er ingen grund til at tro, at brugen af smykker er på vej til at uddø. Men nye tider kræver nye materialer, nye måder at sælge produkterne på, nye salgskanaler og nye oplevelser af særlige produkter for forbrugere i Danmark og for at sikre guldsmedebranchen overlevelse og vækst. Forskellige generationers ønsker til priser, produkter og betjening De næste 10 år bliver præget af to store forbrugsgenerationer nemlig de unge mellem 20 og 30 år og seniorgruppen. I løbet af de kommende 10 år vokser antallet af unge med over 20 procent og seniorgruppen bliver i udpræget grad de store årgange født i 1940erne 40 procent flere end forgængerne. De unge er den første generation, som for alvor har taget shopping til sig som et sjovt og underholdende element i hverdagen. De shopper, får motion, møder

14 fremtidens guldsmedebranche venner og kærester på vej rundt mellem butikker, på strøg og i storcentre. De er funshoppere, og det meste af det, de køber, sker af lyst, inspiration og ud fra særlige tilbud lige nu og her. Som forbrugere af smykker bevæger de sig naturligt fra en stilart til den næste. At gå fra piercing til perler i løbet af få år eller måneder er ikke noget problem. Bevægelse fra en stilart til en ny er en del af deres kultur og den personlige iscenesættelse. De satser på den personlige stil og er ikke, som generationen før, de store brand-entuiaster. Tværtimod, hvem gider bære de samme mærkevarer, som børn på 9 12 år går rundt med f.eks. Guccitasker og Burberry tøj? En ny stil hver uge betyder mange indkøb og behov for mange shoppingture. De unge bor typisk til leje og forsøger at have færrest mulige faste udgifter. Det giver flere penge til sjov og ballade gå i byen, shoppe tøj og smykker og andet spændende. Smykker og ure skal kunne indgå i flere stilarter eller være overkommelige i pris, da accessories skal anskaffes og nyiscenesættes flere gange om året. Resultatet er, at smykker går fra at være investeringerne til at være forbrugsvarer, som det er sket med tøj og boligindretning tidligere. Da de unge elsker at shoppe og driver rundt i og imellem butikker, skal der noget til at fange opmærksomheden. De skal hele tiden opleve ændringer, nye produkter og nye iscenesættelser af butikken og dens udbud før det fanger deres interesse. Google it! er den første vej ind i butikken og til produkter, når man er ung. Internettet er informationssøgningsted nr. 1, og derfor den første vej til købet og butikkens digitale visitkort til omverden. En kedelig og statisk hjemmeside, hvor produkterne præsenteres i uinspirerende og inaktive formater, vælger de unge fra. Dermed fravælger de også butikken og produktet. En del af de unge bruger ikke en normal pc eller bærbar på nettet, men derimod en iphone eller en avanceret mobiltelefon. Kan hjemmesiden ikke ses her, eksisterer butikken ikke i de unges bevidsthed. Seniorerne Den anden store forbrugsgruppe er Babyboomers eller 68-generationen den store efterkrigsgeneration. En stor del har mange midler i bolig, pension eller anden opsparing, og de er den første egentlige forbrugergeneration skabt under 1960ernes opsving og fremgang. De er storforbrugere af rejser, oplevelser indenfor musik og kultur og af forbrugsgoder, hvis de får den rette hjælp og betjening.

fremtidens guldsmedebranche 15 Seniorerne foretrækker en længere shoppingudflugt med ægtefællen eller en ven f.eks. en gang om måneden. Det er yderst vigtigt, at dagen bliver en god oplevelse for alle parter. Som forbrugere er de meget optaget af de rette omgivelser dvs. butikkens placering i bybilledet, nærhed til andre gode butikker, gode spisesteder og cafeer i området, fravær af støj, indbydende varer og den gode personlige betjening i butikken. Gode omgivelser giver de optimale betingelser for en dejlig tur i byen. Som forbrugere kan de bedst lide at tale med et andet menneske, som er kompetent og venlig. De foretrækker den personlige betjening også i telefonen, som er deres elektroniske medie. Internettet bliver da brugt, men kun til indkøb af rejser og bank-forretninger med sikkerhed for ikke at blive snydt. Generationen er optaget af god kvalitet og den gode oplevelse i butikken. Deres vej til butik og varer går via den fysiske butik. De er den sidste generation, som er loyale over for den butik, som de plejer at komme i, og hvor de kender de ansatte og butiksindehaveren. Det gør dem trygge, og giver lyst til at forbruge. Mange har de smykker og ure, de har brug for; men de kan lokkes til mere, hvis omgivelser, varer og personale forstår dem. Det er en kunst at skabe forbrugslyst blandt forbrugere, der har 50 60 års forbrug og indkøb bag sig, men mæthed er en relativ størrelse. Man kan også vække behov hos en 70 årige kvinde. Samtidigt køber de ofte gaver til de voksne børn og børnebørn, og ønsker den rette personlige vejledning af det rigtige køb. Modtageren af gaven skal helst blive glad, fordi det er det helt rigtige valg, og her er betjeningen afgørende. Den indirekte vej til deres indkøb går via interesse og nogle gange kendskab til deres børn og børnebørn. De gamle kernekunder Kernekunden i guldsmedebranchen har i mange år været en kvinde omkring de 35 år med 2-3 børn. Der bliver færre i denne gruppe de næste 10 år. Der er tale om en samlet fald i gruppen mellem 30 og 45 år på 20% over ti år. Vi ved samtidig, at denne generation af kvinder adskiller sig fra de unge ved at søge personlig succes og ønske den perfekte livsstil. Det er ensbetydende med de rigtige smykker og brands. Deres smykker skal signalerer succes og styr på livet, og udtrykke deres livsstil.

16 fremtidens guldsmedebranche Denne gruppe forbrugere er den gruppe, der køber mest ind på internettet. De er storforbrugere via nettet, fordi to jobs, små børn og et travlt liv betyder, at det er svært at finde tiden til at komme i butikkerne. Den virtuelle butik og den lækre præsentation af de rigtige brands er meget afgørende for købelysten. Det skal helst være lige så lækkert at besøge butikken på nettet som at komme i den fysiske butik. Ellers finder de andre butikker både i Danmark og i udlandet. Kvinder i 30erne glider gennem butikkerne på strøget og centret i frokostpausen, så den fysiske butik skal også tiltrække dem. Pludselig finder de 10 minutter til at se på det ur eller smykke, som de kunne ønske sig til fødselsdag eller jul. Tid, rum og energi Vi arbejder mere og mere, og mange af os har en fritid, som er fyldt med aktiviteter, hvad enten det er huslige opgaver, sport og andre fritidsaktiviteter. Vores tid er besat af aftaler, møder og forpligtelser, som vi enten selv eller andre som arbejdsgivere, børn, og forældre fastsætter for os. Voksne har mistet 2 timers fritid de seneste 20 år børnefamilier noget mere. Vi mangler ubesat tid, som vi selv kan disponere over og bruge på at hænge ud, gå i butikker og gå på restaurant. Også mange unge oplever travlhed og mange faste aktiviteter. De stræber efter at kunne logge ud, samle kræfter til det travle liv med mange udfordringer. Det fleksible arbejde og et fritidsliv som ændrer sig uge for uge og for nogle time for time, forstærker følelsen at have svært ved at nå at købe gaven til Moster Olga, samt nyt tøj og smykker til den store fest. Den tendens betyder, at detailhandlen får stærk konkurrence fra e-tail detailhandel på nettet. Netbaseret salg og leverance vil få ekstra stor fremgang i de kommende år på grund af de yngre generationer, der oftere og meget hjemmevant bruger nethandel til tøj, smykker, musik, bøger og andet. Samtidig betyder feriemønsteret med flere korte ferier og rejser i løbet af året, at den aktuelle tendens til køb af tøj, parfume og smykker på rejsen, i lufthavnen og fremme på destinationen vil forstærkes. Salget af tøj, sko og accessories som smykker og lignende oversteg i 2007 den samlede grænsehandel med øl, vin, spiritus, slik mv. Flere og flere shopper under og på vej hjem fra rejsen, og det gør de af flere grunde. Vores undersøgelse viser, at tid, mulighed for at finde det unikke, energi til at shoppe og finde nye produkter er afgørende. Udfordringen for butikken er derfor, at den skal udgøre en særlig destination i sig selv, være så unik og anderledes i indretning og produkter, så det trækker kunderne derhen. Det bliver dog svært at opnå alene. Ofte vil det være nødvendigt, at butikken sammen med de andre nærliggende butikker i centret eller i gågaden gør det særligt attraktivt at færdes og shoppe i området. Det er områdets attraktivitet, der sammen med de enkelte butikker, er afgørende for

fremtidens guldsmedebranche 17 kundestrømmen i fremtiden. Denne kundestrøm er ikke længere blot mennesker, der har fri, men også mennesker i gang med at arbejde, men på vej fra et sted til et andet i løbet af en fleksibel arbejdsdag og derfor har tid og mulighed for et impulsindkøb eller planlagt visit. Det er derfor en mærkelig oplevelse at færdes i de danske butikslandskaber på en kulturnat eller et andet fredagsaftens arrangement og møde lukkede guldsmedebutikker, der for alt i verden søger at undgå impulsindkøb fra unge og seniorer, der hånd i hånd flyder gennem en spændende nat i shoppingmiljøet. Man skal have åbent, når kunderne er på gaden, hvis man vil overleve i fremtiden. Situationisme i forbrugeradfærden Forbrugere køber ikke længere det, de har behov for, men det de ser, falder over ved et tilfælde eller bliver fristet til. På nogle tidspunkter har man lyst til noget, og på andre tidspunkter og dage til noget helt andet. Det, vi har lyst til, er afhængig af ugedag, humør, hvem vi er sammen med, fristende varer og en kompetent betjening. Denne tendens er i stærk vækst i de kommende år af flere årsager. Fremforsk s undersøgelse af forbrugere og andre undersøgelser viser, at tendensen med det situationsbestemte forbrug er kraftigt udbredt blandt de unge forbrugere. De køber stort set det meste, fordi de lige fik lyst til det i situationen. Alder spiller en rolle, men det er dog stadig omkring halvdelen af det, kvinder over 50 år køber, de blot lige falder over eller får lyst til, mens de er ude i butiksmiljøet. Samtidig er gruppen af nomader i arbejdslivet i kraftig vækst på arbejdsmarkedet. Nomaden er en person, som hele tiden er på farten enten lokalt eller internationalt, måske gennem byen, nye byer, og lufthavne og kombinerer forretningsaftaler med private indkøb i løbet af dagen og ugen. Forbruget sker derfor ud af den givne situation. Det ene øjeblik er det et it-tilbehør til jobbet, det næste en gave til manden eller konen, og måske indkøb til aftensmaden samme dag. Gennemsigtighed lad kunden se ind i butikken Gennemsigtighed for kunden og i butikken er en vedvarende tendens i vækst i de kommende år. Kun Pink diamanter fra den australske Argyle mine derne forventer, at alt lægges frem. De vil have viden om råmaterialers historie, fremkomst, løn og vilkår for de mennesker, som indgår i produktionsprocessen, værdier og handlinger som arbejdsgiver. Kunden skal have nem adgang til disse oplysninger. Nu er smykker jo ofte et sammensat produkt, men krav om oprindelse for guld og diamanter kan godt blive en udfordring for branchen. Hvordan er det lige en diamantmine ser ud? Har de Beers etikken i orden? Hvor gode er vilkårene for guldminearbejderne i Rusland eller Sydafrika? Men det er ikke nok. Forbrugeren skal have mulighed for at vurdere, evaluere og komme med forslag til produktets udformning, funktionalitet, service mv. Flere og flere virksomheder blogger med kunderne, tager kunderne med på råd ved udvikling af nye varer og i det hele taget på den måde opbygger en ny form for dialog og loyalitet med kunden. Dialogen er flyttet fra butikken og producenternes fokusgrupper over i den virtuelle butik og de virtuelle fokusgrupper på nettet. Luksus, mangelvarer og forbrug under og efter krisen Luksus skifter definition og bliver afhængigt af det, vi føler, vi har for lidt af og ønsker os mere af. Luk-

18 fremtidens guldsmedebranche Danskerne har ikke færre penge mellem hænderne i 2009 end i 2008 tværtimod flere. På et tidspunkt bliver al krisesnakken for meget og danskerne opdager, at de stadig har penge på kontoen. sus fremover er tid, nærvær, afkobling, sikkerhed og plads og rum. Kunsten er at hæfte et produkt på disse behov. Lige nu tænker vi ikke så meget på luksus, men er mere optaget af krise. Det kan godt siges med blomster, men også med smykker nærhed og familieværdier kommer i højsædet under et krise frem for at vise frem og demonstrere egen succes. Så signalføringer på smykker og ure i salgssituationen er vigtig og skal omstilles til de nye tider. De sidste års maksimalisme med hensyn til dyreste firehjulstrækker, de dyreste designermøbler, pelse, smykker og arkitektegnede hus er yt. I stedet vælger vi den lille luksus, og gerne en luksus, som kan få os til at glemme den hårde og kolde verden omkring. Vi vil udskifte det det dyre restaurantbesøg med et godt måltid med venner og familie. For smykker og ure betyder det polarisering. Enten det dyre og unikke eller den billige, gode vare. Midtermarkedet er truet. Kriser er overgange og selv om optimismen dykker et stykke tid, vil vi fortsat forbruge også de næste år, ikke mindst på længere sigt. Der er stadigvæk fester, konfirmationer, bryllupper, begravelser, runde fødselsdage og andre begivenheder, hvor smykker og ure er en del af gavesortimentet. Danskerne har ikke færre penge mellem hænderne i 2009 end i 2008 tværtimod flere. På et tidspunkt bliver al krisesnakken for meget, og danskerne opdager, at de stadig har penge på kontoen. Den nye butik: At møde kunderne i øjenhøjde Seniorerne vil have god betjening, personlig opmærksomhed og kompetente medarbejdere. De unge vil have sjov, oplevelser og en iscenesættelse af butikken, der giver dem lyst til at hænge ud med veninderne. De travle småbørnsmødre skal få lyst til et hurtigt stop og forlanger et stort, overskueligt udvalg. Det er ikke let at tilbyde alt det i en butik på 150 kvadratmeter heller ikke på 400. Der er heldigvis flere fællestræk. En pause har alle brug for. Se blot på cafeer, der uden de store problemer tiltrækker alt fra helt unge til folkepensionister. Det fælles er muligheden for at puste ud og få lidt at drikke og spise. Det kan godt tilstræbes i en guldsmedebutik. Der skal være mulighed for de unge til at browse dvs. søge efter fristelser uden at blive betjent. Der skal være pause-mulighed og måske ligefrem en kop luksus-kaffe. Der skal være hurtig betjening for de travle. Andre steder oplever man ekspres check-out for denne type kunder. Et af kunstgrebene er at gøre butikken til en omskiftelig scene. Der skal en iscenesættelse til på de gode formiddage, hvor seniorerne går byen eller centret. Inspirer dem til en god konfirmationsgave eller en særlig julegave til den unge pige eller nybagte mor. Scenen omdannes frem til fredag aften, hvor der er gang i strøget eller centret. De unge modtages med åbne døre og et udvalg af varer lagt frem til beskuelse og berøring de vil gerne prøve tingene på og gerne uden indblanding. Tyverisikring det kan gøres meget fikst, hvis man vil. Der skal også være en middagsscene for de travle mødre, der lige kommer forbi. Et godt permanent hjørne til dem i butikken er også en god løsning. Og de skal føle sig velkomne. Det lukkede og tilknappede skal ud af butikkerne til fordel for invitationen til at komme ind. Aftenarrangementer eller lørdage og søndage med demonstrationer, fortælling om smykker og ure og repræsentanter for de enkelte produkter skaber også en mangfoldig butik. Inviter seniorerne til en aften om smukke smykker til kvinder med karakter! Lav en lørdag formiddag om konfirmandernes hedeste ønsker men husk lige at spørge dem selv først. Lav et tema om bryllup og vielsesringe og husk at tænke på husarerne champagne-smagning og vin-menuer kan arrangeres sammen med vinhandleren. Der er mange begivenheder i menneskers liv, hvortil der er knyttet ideer om smykker og ure, så listen

fremtidens guldsmedebranche 19 er lang. Butikkerne skal gribe disse situationer og inspirere til forbrug. Dåben, fødselsdage, første skoledag, konfirmationen, studentereksamen, forlovelse eller blot fra kæreste på prøve til rigtig kæreste, bryllup og de mange bryllupsdage og en lang række begivenheder i resten af livet. Kundeempati Salg og salgs-situationen fremover kræver stærke empatiske evner fra de ansatte og butiksindehaverens side. Det gælder om den rigtige betjening af de forskellige forbrugsgenerationer fra senioren som ønsker en udpræget personlig betjening til kvin-den på 30, som i farten lige skal kende pris og leverancer, og de unge. Det er sandhedens øjeblik, når kunderne betjenes køber de eller går de? Samtidigt skal de ansatte være gode til at spotte kundernes forskellighed i butikken. Er de der for at ose, få præsenteret de nyeste varer, købe gave til sig selv eller andre? Skab dit eget smykke er guldsmedebranchens udfordring. De fleste evner vel ikke at gøre det, men kan med et passende antal grundmodeller godt bringes til at skabe variationer over en given skabelon. Så kunne vielsesringene blive unikke, øreringene passe til uret, og halssmykket være noget, ingen andre ejede. Man kunne overføre noget af det helt særlige ved familiesmykket til nye produkter. Samarbejde kunsten at løfte i flok Det er ikke muligt at overleve alene i detailhandlen i fremtiden. Den enkelte butik skal samarbejde med andre butikker i området om at gøre netop det område attraktivt for kunderne at besøge. Når forbruget er situationsbestemt gælder det om at lokke kunderne i samlet flok de ved ikke, hvad de køber, før de er ankommet. Så deltagelse i alt, hvad de lokale foreninger foretager sig er også afgørende for guldsmedens overlevelse. Læs mere på www.fremforsk.dk En afgørende tendens fremover er involvering af forbrugeren i produktets tilblivelse. Guerlain parfumer har udviklet et koncept, hvor kunden med vejledning selv blander sin helt specielle parfume i butikken.