Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg & industri PCB Håndtering, fjernelse og bortskaffelse Undervisningsministeriet, april 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) i samarbejde med Kaj Hansen, Roskilde Tekniske Skole. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale er en bearbejdning af PCB Håndtering, fjernelse og bortskaffelse, udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Kaj Hansen, Roskilde Tekniske Skole.
Indholdsfortegnelse Kursets mål... 4 Hvad er PCB?... 5 Hvor finder vi PCB?... 7 Påvisning af PCB - prøvetagning... 9 Sundhedsrisici... 10 Lovgivning... 11 Arbejdsmetoder... 12 Arbejdsmetoder med baggrund i BAR BA s Vejledning... 14 Personlige Værnemidler... 15 Affaldshåndtering... 17 APV-opgave... 18 Side 2
PCB - håndtering, fjernelse og bortskaffelse Dagens program Velkomst og præsentation af kursusindhold Materialekendskab og Helbredsskader Pause Arbejdsmetoder og Værnemidler APV-opgave Frokost Praktik: fjernelse af PCB-holdige fuger Opsamling og Evaluering Side 3
Kursets mål Deltagerne kan ud fra kendskab til branchevejledningen om håndtering og fjernelse af PCB-holdige bygningsmaterialer arbejdsmiljømæssigt forsvarligt håndtere og fjerne elastiske og plastiske fuger og andre materialer, der indeholder PCB - såvel indendørs som udendørs. Deltagerne kan planlægge og gennemføre arbejdet, herunder afgrænse arbejdsstedet, vælge hensigtsmæssigt værktøj og arbejdsmetoder samt nødvendige beskyttelsesforanstaltninger, dels i forhold til den personlige beskyttelse, og dels i forhold til at undgå spredning af PCB til omgivelserne. Endelig kan deltagerne fjerne PCB-holdigt affald under hensyn til bestemmelserne om bortskaffelse af farligt affald og kommunale retningslinjer for PCB-holdige materialer. Uddannelsesstedet udsteder uddannelsesbevis til de deltagere, der efter underviserens vurdering har nået uddannelsens mål. Side 4
Hvad er PCB? PCB er en forkortelse for PolyChlorede Biphenyler, og omfatter en gruppe chlorerede forbindelser, der består af 2 sammenknyttede, seksledede benzenringe (biphenyl) med 1 til 10 chloratomer. Altså et stof baseret på olie og luftarten chlor. x angiver hvor der kan sidde et chloratom Der findes 209 mulige forskellige varianter af PCB (PCB-congenere). De forskellige congenere har varierende fysisk-kemiske og toksikologiske egenskaber. Af disse anvendes ca. 150 i tekniske produkter. Ren PCB er et olielignende stof, som blandt andet er anvendt i elektronikindustrien og byggebranchen. Udseendet varierer med chloreringsgraden fra lyse letflygtige olier til mørke vokseller harpiksagtige olier. Opfundet (1927) og produceret af Anniston Ordnance Company, Alabama USA. Patent og fabrik købt af Monsanto i 1935. PCB er aldrig produceret i Danmark, men importeret som hel- eller halvfabrikata eller i færdig handelsvare, hvor det udgør fra 2 % og op til 30 % af selve produktet. Ikke alle fugemasser fra perioden har haft PCB som blødgører! Men hvilke har? Side 5
Hver PCB-forbindelse (congen) har forskellige fysisk-kemiske egenskaber bl.a. kan nævnes: - Blødgørende: blødgører kunststoffer fx fugemasse, polymerer, plast, lim, maling o.a. kemiske produkter. - Flammehæmmende: meget stabilt overfor varme, nogle ubrændbare, nogle anvendt til køling (congener med mere end 4 chloratomer). - Opløseligt i fedt, men ikke i vand. - Stabilt overfor kemiske påvirkninger. - Elektrisk isolerende. - Skimmel- og svampehæmmende. Nedbrydeligheden for PCB med lavt chlorindhold er moderat, mens PCB-congenere med højt chlorindhold er svært nedbrydelige både fysisk, kemisk og biologisk. PCB's persistens stiger generelt med antallet af chloratomer. Især de lavere chlorerede PCB-congenerer, kan i et vist omfang fordampe, og dermed spredes fra de materialer de har indgået i. Da halveringstiden for alle typer PCB-congener er meget lang, fortsætter spredningen også i meget lang tid. (PCBindholdet i og omkring fuger udført før forbuddet i 1977 er i dag stadig ekstremt højt.) 1100 18.000 mg PCB/kg 270 450 mg PCB/kg 12 86 mg PCB/kg Når PCB vandrer (migrerer) til omgivende materialer og til luften, sker det forskelligt alt efter, hvor kompakt de pågældende materialer er. Spredningen er længere og sker hurtigere i f.eks. træ end i murværk eller beton. (I jord har man kunnet spore spredning 2 km fra PCB-kilden). Da der er tale om en slags afgasning, er spredningen ikke retningsbestemt, men sker principielt i alle retninger. Ved kontrolmålinger efter en vinduesudskiftning, blev der konstateret højere PCBindhold i de nye fuger og vinduer end i den omgivende beton. Den PCB, der allerede var vandret ud i betonen, havde lettere ved at vandre tilbage ind i de nye fuger og vinduer end videre i den mere kompakte beton. Dette betyder, at man ved PCB-begrænsende foranstaltninger altid skal forholde sig til de omgivende materialer / bygningsdele. (Jf. afsnittet om Arbejdsmetoder). Side 6
Hvor finder vi PCB? PCB er blevet anvendt i mange produkter inden for byggebranchen. Mest udbredt har det været i: 1950 1977: Plastiske og elastiske fugemasser (som blødgører) - Fuger omkring vinduer og døre - Fuger mellem betonelementer - Dilatationsfuger mellem bygningselementer - Fuger i vådrum 1967 1973: Forseglingslim i termoruder. Desuden er der i nogle tilfælde fundet PCB i en række andre materialer fra samme periode: - Spartelmasser, fliseklæb og visse flydemørtler fx til gulve - Maling, korrosionsbeskyttelse, tykfilmsmaling, maling med flakes, lak - Lime - Beton og mørtel (PCB-holdig plastadditiv tilsat beton/mørtel/puds) - Gulve (klorkautsjuk, acryl, visse epoxytyper, plejemidler o.l.) - Beklædninger (vinyl, gummi o.l.) - Tæpper fx væg-væg med skumplast på bagsiden eller plastfibre - Isoleringsplast fx til kabler I 1977 kom forbud mod brug i åbne systemer. 1920 erne 1986: Elektronikkomponenter (pga. isolationsevne og varmebestandighed) - Transformatorer - Kondensatorer m.m. I 1986 kom forbud mod brug i lukkede systemer. (Komponenter over 1 kg skulle bortskaffes inden 2000. Mindre komponenter fx i lysstofrør må anvendes levetiden ud) Forseglingslimen Side 7
Der eksisterer flere fortegnelser over mulige PCB-holdige produkter. Side 8
Påvisning af PCB - prøvetagning PCB kan ikke sanses dvs. ikke ses, lugtes, smages eller føles. Den eneste sikre måde at afklare, om der er tale om PCB-holdigt materiale, er ved en laboratorieprøve. Som tommelfingerregel skal man være på vagt, hvis: Fugerne er udført i perioden 1950 1977. Overfladen ligner fiskeskæl. Polysulfidfuger (lugter af rådne æg, når der skæres i fugen); kan indeholde op til 30 % PCB! Bygningen er fra den kritiske periode, da PCB kan have migreret væk og tilbage, selvom f.eks. døre eller vinduer er udskiftet efter 1977. Også ved prøvetagning skal der bruges personlige værnemidler! Sædvanligvis er det den udførende, som står for prøvetagningen enten ved at rekvirere en specialist eller ved selv at udtage prøve(rne). Da PCB har ekstremt let ved at spredes, skal processen ved prøvetagning være meget omhyggelig: Prøver pakkes enkeltvis i lufttæt i alu-folie (ikke alt plastic standser PCB) Værktøj skal desinficeres før næste prøve (sprit eller acetone kan anvendes) Nyt desinficeret knivblad for hver prøve Handsker skiftes for hver prøve Prøve og pose mærkes Udtagningssted registreres Prøven lægges køligt til den afsendes til laboratoriet Koncentrationen af PCB er afhængig af udsættelsen for vind og vejr, og der kan være store forskelle fra sol- til skyggesiden af huset. Forekomsten vil altid være lavest på solsiden, og det er derfor nødvendigt at tage flere prøver. Ved blandede fugetyper, som f.eks. i tidligere renoverede bygninger anbefales det, at der udtages mindst én samleprøve (består af 5 delprøver) pr. 100 meter fuge. Side 9
Sundhedsrisici Vi er alle udsat for påvirkning af PCB i højere eller mindre grad. Det er i luften omkring os; i nogle af de fødevarer vi spiser (det ikke vandopløselige PCB lejres i fedtvæv og opkoncentreres i fødekæden); afgasser måske fra bygningselementerne i vores bolig og andet. PCB hører til en af de 12 farligste miljøgifte i verden! Stoffet optages primært via fødevarer, men også gennem huden og via indånding. Begge bestanddele biphenyl (benzen) og chlor har sundhedsskadelige effekter. PCB kan, afhængigt af hvor meget der ophobes i kroppen, medføre alvorlige sundhedsskader. Afhængigt af PCB- typen er skaderne: toksisk (giftigt) for lever, immunsystem og nervesystem hormonforstyrrende og nedsættelse af forplantningsevnen potentielt kræftfremkaldende enkelte sjældne typer er dioxinlignende = akut giftige (sjældent forekommende i byggematerialer) Der er generelt ikke bekymring for akutte skader ved kortvarig udsættelse for selv stærkt forhøjede niveauer. Derimod er der grund til bekymring ved udsættelse over længere tid, da stoffet gennem ophobning kan medføre sundhedsskadelige effekter. På den baggrund er man på vagt overfor selv små gentagne påvirkninger, der vil medføre en øget ophobning af PCB i kroppen, og som sammen med bidraget fra fødevarer kan medføre øget risiko for sundhedsskadelige effekter. Blodprøver viser, at kroppens indhold af PCB stiger med alderen. (Småbørnenes høje indhold skyldes sandsynligvis den fede modermælk)! Side 10
Lovgivning Der foreligger endnu ikke egentlige lovbestemte retningslinjer fra myndighederne i form af bekendtgørelser eller cirkulærer om arbejdet med PCB-holdige bygningsmaterialer. Arbejdstilsynet udarbejdede i 2007 Intern Instruks nr. 19, som overordnet beskriver, hvad AT vil kræve, hvis det konstateres, at PCB-holdige bygningsmaterialer fjernes eller håndteres uden tilstrækkelige foranstaltninger eller der er en formodning om, at der er tale om PCB-holdige bygningsmaterialer. Sundhedsstyrelsen har udsendt vejledende aktionsværdier for indeluftens indhold af PCB. Anbefalingen, som følger de tyske grænseværdier, er: Mere end 3.000 ng PCB/m 3 luft indebærer, at der skal gribes ind uden unødig forsinkelse. 300 3.000 ng PCB/ m 3 luft indebærer, at der skal lægges en plan for at bringe koncentrationen under 300 ng/ m 3. Disse indeklimaværdier er langt lavere end AT s grænseværdier, da de er baseret på, at man skal kunne opholde sig i indeklimaet 24/7. Embedslægerne træffer den endelige beslutning om, hvorvidt der, i det konkrete tilfælde, er tale om sundhedsfare ved at opholde sig det pågældende sted. Der er i Danmark for nuværende ikke fastsat en grænse for, hvor meget PCB, man vil acceptere f.eks. i bygningsmaterialer, og der er heller ikke krav om, at PCB-holdige materialer skal fjernes, registreres eller på anden måde kortlægges. Derfor bruges de nævnte aktionsværdier som en rettesnor for, hvornår PCB-foranstaltninger muligvis skal iværksættes. Den enkelte kommune afgør selv hvilke retningslinjer, der skal være for ejere. Bygherrer har en pligt til at medvirke til at arbejdsmiljøreglerne kan overholdes, også når der er tale om PCB. Kendte forekomster af PCB skal fremgå af evt. udbudsmateriale, og hvis det er besluttet at fjerne PCB-holdige bygningsmaterialer (eller PCB en opdages under arbejdet), skal der tages de nødvendige forholdsregler. Private og andre bygherrer kan altid beslutte (og betale for) at få PCB helt fjernet! Side 11
Arbejdsmetoder Når der er mere end én arbejdsgiver samtidigt på arbejdspladsen, skal bygherren udpege én eller flere koordinatorer, som under projektering og udførelse skal sikre, at der i projektet tages højde for sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold under byggeprocessen. Gælder for al slags arbejde! Koordinatorerne skal ligeledes udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed (PSS), hvis det må forventes, at der i udførelsesfasen: - Vil være beskæftiget flere end 10 personer - Skal udføres særligt farligt arbejde (som fx håndtering af PCB-holdige materialer) Arbejdstilsynet har en grænseværdi for inhalerbart PCB på 0,01 mg/m³ luft. Grænseværdien betyder at gravide og unge under 18 år ikke må arbejde med PCB, samt at der inden påbegyndelse skal udarbejdes en særlig vurdering (kemi- APV) for arbejdet. Overordnet gælder Arbejdsmiljølovens regler for stoffer og materialer, der fastlægger at: Arbejdet skal planlægges så det kan udføres forsvarligt Almindelige forebyggelsesprincipper iagttages: - Støv og dampe skal fjernes ved kilden - Undgå at forurening spredes ved afgrænsning / inddækning BAR BA anbefaler, at medarbejderne gennemgår et relevant kursus i PCB-håndtering: Ved sanering og nedrivning 3 dages kursus. Ved vindues- og fugeudskiftning 1 dags kursus. Pt. er AT s minimumskrav ved alt PCB-arbejde, at medarbejderne har fået en grundig instruktion. Når man skal udføre arbejde i forbindelse med PCB-holdige materialer er god planlægning ekstra vigtigt! Man bør vælge arbejdsmetoder, som frembringer mindst muligt støv, og hvor du undgår opvarmning. Personlige værnemidler skal vælges i forhold til opgavens art, varighed og eksponeringen af PCB. Arbejdsmetoder og værnemidler vælges i forhold til opgaven Side 12
Ved alle typer PCB-arbejde skal følgende være opfyldt: arbejdsområdet afspærres og advarselsskilte opsættes, hvis andre kan blive udsat for PCB-holdigt støv eller afgasning egnede personlige værnemidler benyttes afsugning direkte ved arbejdsstedet. afdækning med plast / folie være adgang til badefaciliteter og omklædning Ved PCB- sanering samt støvende eller varmeudviklende arbejdsprocesser indendørs desuden: opsættes støvvægge omkring arbejdsstedet og etableres undertryk. (Fremgangsmåde som ved udførelse af asbest-arbejde dog muligt med færre sluse-kamre). Som beskrevet i afsnittet Materialekendskab, spreder PCB sig ekstremt nemt, og vil derfor ikke kun forekomme i selve fugen, fliseklæberen, malingen osv.. Støv, savsmuld, puds m.m., som opstår under arbejdet, vil kunne indeholde ret store mængder af PCB. Ved opvarmning (f.eks. ved brug af el-værktøj) øges koncentrationen yderligere pga. forøget afgasning. Omgivende bygningsdele, hvor PCB en ikke er fjernet, skal ved senere vedligeholdelse, renovering, nedrivning o. lign. håndteres som PCB-holdig bygningsmateriale. Der er i kursusmaterialet flg. vejledninger om arbejdet med og håndteringen af PCB. Vejledningen fra Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg (BAR BA) er den mest autoritative og har samme status som en vejledning fra Arbejdstilsynet. Målformuleringen for kurset henviser til denne vejledning, og nærværende kursusmappe tager afsæt i vejledningen. Dansk Asbestforenings vejledning er gældende for denne interesseorganisations medlemmer dvs. når der er tale om egentlige PCB-saneringsprojekter. I København er Center for Miljø ansvarlig for kommunens affaldshåndtering. De har som en af få kommuner udarbejdet en vejledning, som også anviser arbejdsmetoder og fremgangsmåder ved prøvetagning. Side 13
Arbejdsmetoder med baggrund i BAR BA s Vejledning Flere kommuner som bygherrer og Arbejdstilsynet henviser til Branchevejledningen fra BAR BA. Udarbejdelsen af denne vejledning har taget afsæt i retningslinjerne for asbest-arbejde. Vejledningens anvisninger er opdelt i kategorier (med hovedudgangspunkt i om der foreligger et saneringsprojekt, eller der blot skal skiftes vinduer/døre og fuger): 1. Nedbrydning og PCB-sanering (= opgaver af større omfang, hvor al PCB-forurening fjernes) 2. Udskiftning af vinduer og døre indendørs, med brug af el-værktøj 3. Udskiftning af vinduer og døre indendørs, uden brug af el-værktøj 4. Udskiftning af vinduer og døre udendørs 5. Udskiftning af fuger indendørs, med brug af el-værktøj 6. Udskiftning af fuger indendørs, uden brug af el-værktøj 7. Udskiftning af fuger udendørs Det arbejdsmiljømæssige beskyttelsesniveau både i forhold til omgivelserne og personlige værnemidler afhænger af udsættelsesgraden. Ved arbejdsopgaver i kategori 2 og 5 etableres støvvægge, sluse og undertryk i arbejdsområdet vha. miljøboks; afdækning af overflader (m. plast); afsug / støvsuger bruges i arbejdsprocessen og til omhyggelig rengøring (også værktøj). Miljøboks og støvsuger skal være med HEPA-filter. Nogle kommuner kræver at udkastluften filtreres i gennem et kulfilter* Som personlige værnemidler skal anvendes: Overtræksdragt; egnede handsker f.eks. af butylgummi, nitril, neopren, viton eller 4H (PE/EVAL) - spørg din handskeleverandør om bl.a. gennemtrængningstid; åndedrætsværn skal være P3 (evt. kombineret med A2*) eller luftforsynet. Ved udførelse af opgaver i kategori 3 og 6: afdækning af overflader; overtræksdragt; handsker; støvsugning; åndedrætsværn P3 (se dog*). Ved udførelse af opgaver i kategori 4 og 7: opsamlingsvugge / afdækning af overflader; overtræksdragt; handsker; støvsugning; åndedrætsværn P3 (se dog*). NB! På grund af PCB s evne til at migrere (vandre frem og tilbage) er det som nævnt ofte nødvendigt at udskifte omgivende bygningsmateriale enten det er træ, murværk eller beton fra nogle millimeter og i særlige tilfælde op til 10 cm, hvis man ønsker at fjerne PCB en helt. Ved udførelse af opgaver i kategori 1 (= regulære saneringsprojekter) iagttages samme forholdsregler som for kategori 2 og 5 dog skal overtræksdragten være af klasse 4/5. Renoverings- og nedrivningsopgaver kan være anmeldepligtige (nedrivnings- eller byggetilladelse). Det betyder, at opgaven forud for igangsætning skal anmeldes til kommunen. * BAR BA Vejledningen anviser gasfilter, hvis PCB-materialet opvarmes ved brug af el-værktøj pga. øget afgasning. Side 14
Personlige Værnemidler Personlige værnemidler til PCB-arbejde omfatter: 1. Åndedrætsværn 2. Handsker 3. Overtræksdragt 1. Åndedrætsværn Der er 2 hovedformer for åndedrætsværn: Luftforsynet åndedrætsværn Filtrerende åndedrætsværn. I det luftforsynede åndedrætsværn er åndeluften ren atmosfærisk luft, der enten Trækkes gennem en slange (max. 9 m) koblet direkte på masken (= selvsuger). Leveres af en kompressor gennem luftslange af varierende længde forbundet til masken. Kompressoren skal levere mindst 170 ltr./min.. Fordelen ved luftforsynet åndedrætsværn er, at det kan bruges under alle forhold. Det er ikke nødvendigt at kende forureningens art (støv, gas, dampe, mikroorganismer osv.) eller koncentrationen, da der ikke er et filter i systemet. Man må arbejde 6 timer dagligt med lettere arbejde og 4 timer ved tungere arbejde. Filtrerende åndedrætsværn omfatter alle typer åndedrætsværn, hvor vejret trækkes gennem et filter, som filtrerer forureningen fra før indånding. Der findes 2 typer: Almindelig filtermaske = støvmaske eller gummimaske med et eller flere filtre. Turbomaske hvor filtrene sidder på motorenheden, der hjælper med at trække vejret. Det er nødvendigt at kende forureningens art, for at kunne vælge filter(kombination). Levetiden på et kulfilter afhænger af den daglige anvendelsestid, opbevaringsmåde og forureningskoncentrationen. Leverandøren kan give oplyse en norm-brugstid, men eneste sikker indikator er, når forureningen kan lugtes eller smages. (Flere stoffer er lugtfrie / smagsløse!) Man må arbejde 3 timer dagligt med alm. filtermaske, men 4 henh. 6 timer med turbosystem. Brugen af sikkerhedsudstyr giver kroppen en varmebelastning svarende til, at temperaturen øges med 15-20 Ved arbejde med PCB og kodenummererede produkter: Max. 6 timer/dag! Side 15
Til PCB-arbejde anvendes partikelfilter P3, som skiftes dagligt; kombineret med A2 kulfilter, hvis det PCB-holdige materiale opvarmes. (Nogle firmaer anvender konsekvent kombinationen P3+A2, fordi de mener, at der også sker en afgasning fra PCB-holdige støvpartikler, uden de har været opvarmet!) Valget mellem luftforsynet eller filtrerende åndedrætsværn kan afhænge af tilgængeligheden ved arbejdsstedet, varigheden, udsættelsesgraden m.m.. Der kan anvendes både halv- og helmaske eller air-stream hætte/hjælm; men det skal huskes, at beskyttelsesfaktoren, der er udtryk for hvor mange gange renere luften er inde i åndedrætsværnet i forhold til den forurenede luft i omgivelserne, varierer meget. Skemaet er udarbejdet efter kontrollerede laboratorieforsøg. I praksis må der højst forventes faktor 10 for halvmasker og faktor 100 for helmasker! 2. Handsker Brug handsker, der sikrer mod gennemtrængning af PCB, f.eks. af butylgummi, nitril, neopren, viton eller 4H (PE/EVAL). Valget af handsker afhænger ligeledes af opgavens art. Ifølge leverandøroplysninger sikrer en nitrilhandske (0,38mm) mod gennemtrængning af PCB i 1 time og kan således anvendes til korterevarende arbejde. Brug en decideret handskeleverandør tømrerhandelen har ofte ikke den tilstrækkelige viden! 3. Overtræksdragt Anvend overtræksdragt af egnet type. Ved kortvarigt arbejde kan der anvendes engangsdragt. Tilsmudset arbejdstøj betyder risiko for utilsigtet hudkontakt og spredning af støv til andre. Handsker og dragter, som anvendes til beskyttelse mod kemiske stoffer, har en gennemtrængningstid, hvorefter beskyttelsen ophører! Side 16
Affaldshåndtering Fjernelse af PCB-holdigt affald følger kommunens retningslinjer for bortskaffelse. Det er bygherrens pligt og ansvar at sikre, at farligt affald anmeldes til kommunen, og at affaldet efterfølgende bortskaffes i henhold til kommunens anvisninger. Den praktiske opgave kan overdrages til rådgiver/entreprenør. I anmeldelsen skal der gives oplysninger om forventede affaldsfraktioner, mængder, modtagere mv. Anmeldelsen skal underskrives af bygherren. Affald der indeholder: mere PCB end 50 ppm (50 mg/kg) skal bortskaffes som farligt affald. For farligt affald gælder der særlige bestemmelser for klassificering, kildesortering, emballage, opbevaring, anmeldelse, deklaration og bortskaffelse. (EU-bestemmelser) under 50 ppm til kontrolleret losseplads, deponi eller forbrænding. Skal mærkes efter de kommunale anvisninger og f.eks. påføres affaldskode for PCB (EAK kode: 17 09 02). I Miljøstyrelsens seneste udmelding til kommunerne fremgår det, at affald med et indhold under 0,1 mg PCB (total)/kg ikke kræver iagttagelse af særlige foranstaltninger. Kommunerne har pligt til at oplyse om reglerne og anvise, hvordan affaldet skal håndteres. På arbejdsstedet skal affaldet opbevares i beholdere, som forhindrer gennemtrængning af PCB. Det kan være metal- eller plastictønder med spænd-låg, der efter tømning og desinficering kan genbruges. Nogle kommuner har et retursystem for tønder til kemi-affald. OBS! Hvis affald opsamles midlertidigt i plastposer, skal man hos pose-leverandøren sikre sig at poserne er fremstillet af en plasttype, som hindrer gennemtrængning af PCB. Kommunen kan have fastsat en maksimum-grænse for modtagelse af farligt affald. I København accepteres op til 25 kg pr. dag af farligt affald; og maks. 200 kg om året fra samme entreprenør. Er der behov for at aflevere større mængde end det fastsatte, laves en særlig aftale. Side 17
APV-opgave Lav et skema ud fra BAR BA - Vejledningen, hvor Du opstiller de forskellige typer af arbejdsopgaver i hovedgrupper / -kategorier. For hver hovedgruppe / -kategori skal Du angive: Indretning af arbejdsområde Arbejdsmetoder (+ / støv- / varmeudviklende) Værnemidler Rengøringsprocedure Affaldshåndtering Velfærdsforanstaltninger Bemærkninger (f.eks. anmeldelsespligt) Side 18