Matematik - Årsplan for 6.b

Relaterede dokumenter
Matematik. Matematiske kompetencer

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Årsplan for 5. klasse, matematik

Matematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole

3. klasse 6. klasse 9. klasse

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Årsplan 2013/ ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan for 5. klasse, matematik

Evaluering af matematik undervisning

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Årsplan for matematik på mellemtrinnet (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen)

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:

Matematik - undervisningsplan

Undervisningsplan for matematik

Årsplan matematik 5 kl 2015/16

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

MATEMATIK. Formål for faget

Årsplan matematik 6.klasse - skoleår 13/14- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

Parvis. do. do. Aflevering af individuelle lektier s

Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Årsplan for 7. klasse, matematik

Elevbog s Vi opsummerer hvad vi ved i. kendskab til geometriske begreber og figurer.

Årsplan matematik 5.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

Årsplan 9. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

MATEMATIK. Formål for faget

Matematik Delmål og slutmål

Årsplan for natur/teknik 4. klasse

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Matematik på Humlebæk lille Skole

Årsplan 8. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Trinmål Matematik. Børnehaveklasse Efter 3. klasse Fagligt bånd. Matematiske kompetencer. Problemløsning. Regnesymboler. Talforståelse Mængder

Fagplan for matematik

Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10

Årsplan 5. Årgang

Årsplan 5. Årgang

Læseplan for faget matematik klassetrin

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015

M A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE:

Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 6.a Lærer: LBJ Fagområde/ emne

Årsplan i matematik 8 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah

Matematik. Matematiske kompetencer

ræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter (ræsonnementskompetence)

Årsplan for matematik

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1

Års- og aktivitetsplan i matematik hold /2015

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Fagplan for faget matematik

Årsplan matematik 5. klasse. Kapitel 1: Godt i gang

Årsplan for matematik 4.kl udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK)

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009

Matematik på Viby Friskole

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Årsplan for matematik

Matematik på Viby Friskole

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering

Årsplan for matematik i 3. klasse

MATEMATIK. Basismål i matematik på 1. klassetrin:

Årsplan Matematik 5.klasse

Årsplan for matematik i 4. klasse

Årsplan for Matematik klasse Skoleåret 2018/2019

Årsplan matematik, RE 2018/2019

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik

MaxiMat og de forenklede Fælles mål

Færdigheds- og vidensområder

Asbjørn Madsen Årsplan for 5. klasse Matematik Jakobskolen

It i Fælles mål Matematik

Årsplan 9. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring

Asbjørn Madsen Årsplan for 8. klasse Matematik Jakobskolen

Årsplan for matematik 8. klasse 18/19

MATEMATIK SLUTMÅL FOR FAGET MATEMATIK

Matematik UVMs Trinmål synoptisk fremstillet

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Uge Emne Materiale Fokus/faglige mål Kompetencer Andre aktiviteter

Årsplan for matematik

Undervisningsplan 3-4. klasse Matematik

Årsplan Matematrix 3. kl. Kapitel 1: Jubii

Færdigheds- og vidensområder Evaluering. Tal: Færdighedsmål

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012

Årsplan matematik 3.klasse - skoleår 14/15- Ida Skov Andersen

Årsplan for 2. kl. matematik

Årsplan for matematik i 5.kl. på Herborg Friskole

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.:

Der er ikke væsentlig niveauforskel i opgaverne inden for de fire emner, men der er fokus på forskellige matematiske områder.

Emne Tema Materiale r aktiviteter

Årsplan for matematik 3.klasse 2019/20

Årsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c

Transkript:

Matematik - Årsplan for 6.b 2013-2014 Kolorit for 6. klasse består af en grundbog, en rød og en grøn arbejdsbog. Grundbogen er inddelt i 4 forskellige arbejdsformer: Fællessider, gruppesider, alenesider og lektiesider. - Fællesiderne, arbejdes der mundtligt med fælles på klassen. De nye metoder og regler skal give mening for eleverne, og det er igennem samtalen, at de hver især få sat deres nye viden ind en sammenhæng, som netop de selv forstår og dermed videre udvikle deres metoder. - Gruppesiderne, er beregnet til, at klassen skal sidde i grupper på 2-4 personer. Når eleverne arbejder med denne slags sider, er samtalen i fokus. Tekstmængden, der findes på disse sider, kan være svær for nogle af eleverne, og det er også en af grundene til, at eleverne skal arbejde i små grupper. Det er meningen, at opgaverne på gruppesiderne skal kunne løses med kun lidt lærerhjælp. - Alenesiderne og lektiesiderne, indeholder meget lidt tekst, desuden gentages de forskellige opgavetyper som eleverne allerede har arbejdet med. Opgavernes sværhedsgrad er ofte stigende og det er ikke meningen, at alle eleverne kommer til at arbejde med de samme opgaver. På disse sider skal eleverne helst kunne klare sig på egen hånd. Udover grundbogen kommer eleverne enten til at have en rød eller grøn arbejdsbog: - Rød arbejdsbog indeholder opgaver, der direkte bygger på, og giver eleverne rutine i at arbejde med, grundbogens fagområder. Nederst på siden er der en henvisning fra grundbogen til rød arbejdsbog - og tilbage igen. - Grøn arbejdsbog indeholder opgaver, som giver flere vinkler og differentieringsmuligheder i forhold til grundbogens kapitler. Der henvises ikke nederst på siden fra grundbog til arbejdsbog. Lektier: - Klassens lektier vil være at finde på Emat. www.emat.dk, Udover det vil der også komme matematikafleveringer og lektier i bogsystemet. Der vil også blive foretaget en national test, som vil komme til at ligge omkring januar/februar. Fagliglæsning: Der arbejdes med elevernes forståelsesstrategier. Det er effektivt, at opdele tilgangen til en tekst i tre dele: før læsning (forforståelse), under læsning (indholdslæsning) og efter læsning (bearbejdning af læst stof). Dette vil jeg løbende have fokus på så, at eleverne blive trænet i denne tilgang. På sigt skal denne tilgang ligge som en naturlig del af læsning i matematik. Jeres barn skal have en lineal, passer, vinkelmåler og lommeregner med til alle matematiktimer.

M U Emne Aktivitet Trinmål i fokus 33 Opstart AUGUST SEPTEMBER 34 Cirkler Grundbog s. 1-8 35 Rød arbejdsbog s.1-3 Grøn arbejdsbog s. 1-3 36 De naturlige tal Grundbog s. 9-16 37 Rød arbejdsbog s. 4-6 Grøn arbejdsbog s. 4-7 38 Koordinatsystem Grundbog s. 17-24 39 Rød arbejdsbog s. 7-10 Grøn arbejdsbog s. 8-13 Skal tegne cirkler med passer Skal beregne omkreds af cirkler Skal undersøge sammenhængen mellem diameter, omkreds og pi Skal lære ordene diameter, radius, pi, periferi, korde, cirkelskive Skal lære at bruge matematikprogrammet Geogebra på begynder niveau Skal lære at udtænke systemer og metoder der kan udregne talfølger Skal lære om kvadrattal og Fibonacci-tal Skal blive bedre til at læse, forstå og regne problemløsning Skal aflæse og tegne koordinatsæt Skal kunne afsætte og beskrive koordinater i alle fire kvadranter Skal kende og anvende ord og begreber som: Kvadrant, koordinatsæt, x-akse, y- akse, spejling og koordinatsæt (x,y) Problembehandlingskompetence Benytte geometriske metoder og begreber til beskrivelse af fysiske objekter fra dagligdagen Undersøge metoder til beregning af omkreds, areal o rumfang i konkrete situationer Bruge it til at undersøge og konstruere geometriske figurer Forbinde tal og regning med geometriske repræsentationer Tankegangkompetence Ræsonnementskompetence Undersøge og systematisere i forbindelse med arbejdet med talfølger og figurrække Arbejde med enkle problemstillinger fra dagligdagen Arbejde med problemløsning i en proces, hvor andre forskellige forudsætninger og ideer og inddrages Kende til koordinatsystemet og herunder sammenhængen mellem tal og tegning Arbejde med koordinatsystemet og opnå en begyndende forståelse for sammenhængen mellem

OKTOBER 40 Statistik Grundbog s. 25-32 41 Rød arbejdsbog s. 11-14 Grøn arbejdsbog s. 14-15 Skal lave forskellige diagrammer ud fra diverse undersøgelser. Skal lære at finde typetal, mindsteværdi, størsteværdi, variationsbredde og middeltal 42 Efterårsferie 43 Opsamling/buffer tal og geometri praktiske og teoretiske problemstillinger, problemløsning samt øvelser Indsamle, behandle og formidle data, bl.a. i tabeller og diagrammer Gennemføre enkle statistiske undersøgelser Læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer beskrivelsesmiddel. 44 Projektuge NOVEMBER 45 Ligedannede figurer Grundbog s. 33-40 46 Rød arbejdsbog s. 15-17 Grøn arbejdsbog s. 16-18 Skal lære at forstørre og formindske figurer i de rigtige målestoksforhold Skal anvende begreberne ligedannede og kongruente figurer Skal lære om areal og rumfang i forbindelse med målestoksforhold Benytte geometriske metoder og begreber til beskrivelse af fysiske objekter fra dagligdagen Arbejde med enkle eksempler på målestoksforhold og ligedannet hed i forbindelse med tegning beregningsmetoder, enkle procentberegninger og grafisk afbildning til løsningen af praktiske problemer Se matematikkens muligheder og begrænsninger

DECEMBER 47 Højde og landmåling Grundbog s. 41-48 48 Rød arbejdsbog s. 18-19 Grøn arbejdsbog s. 19-22 49 Brøk, decimal og procent 50 Grundbog s. 49-56 Rød arbejdsbog s. 20-22 Grøn arbejdsbog s. 23-26 Skal lave udendørs afstandsmåling Skal lære at tegne en arbejdstegning og herefter overføre denne til mm.-papir i et bestemt målestoksforhold. Skal anvende geometrisk matematik i naturen Skal lære at afrunde korrekt Skal omskrivning mellem brøk, procent og decimaltal Skal finde en procentdel af et givent tal Skal lave forskellige diagramtyper som viser en procentinddeling Skal kunne forkorte og forlænge brøker 51 Juleferie 52 som beskrivelses-middel Problembehandlingskompetence Benytte geometriske metoder og begreber til beskrivelse af fysiske objekter fra dagligdagen Kende grundlæggende geometriske begreber som linjer, vinkler, polygoner og cirkler Arbejde med enkle eksempler på målestoksforhold og ligedannet hed i forbindelse med tegning Forbinde tal og regning med geometriske repræsentationer Repræsentationskompetence Kende procentbegrebet og bruge enkel procentregning Anvende brøker, decimaltal og procent i praktiske sammenhænge Kende sammenhængen mellem brøker, decimaltal og procent Arbejde med enkle problemstillinger fra dagligdagen beregningsmetoder, enkle procentberegninger og grafisk afbildning til løsningen af praktiske problemer J A1 Areal Skal lære at beregne arealet af Problembehandlingskompetence

FEBRUAR 2 Grundbog s. 57-64 Rød arbejdsbog s. 23-27 Grøn arbejdsbog s. 27-30 3 Regn med brøk og decimaltal 4 Grundbog s. 73-82 5 Rød arbejdsbog s. 30-33 Grøn arbejdsbog s. 33-34 geometriske figurer Skal lave formler til bestemmelse af arealet på figurer Skal kende til grundlinje, højde, triangulering og polygoner Skal lære at forlænge og forkorte brøker Skal kunne finde fællesnævner addition og subtraktion af brøker Skal lære at gange brøk med brøk Skal lære at dividere brøk med helt tal Skal lære at anvende de fire regningsarter indenfor regnestykker med decimaltal 6 Uge 6 7 Vinterferie Undersøge metoder til beregning af omkreds, areal og rumfang i konkrete situationer Kende til de rationale tal Deltage i udvikling af metoder til multiplikation og division på baggrund af egen forståelse Anvende de fire regningsarter til antalsbestemmelse ved hjælp af hovedregning, lommeregner, it og skriftlige beregninger Anvende brøker, decimaltal og procent i praktiske sammenhænge Kende sammenhængen mellem brøker, decimaltal og procent 8 Hvor mange? Skal lære at tegne et tælletræ Problembehandlingskompetence

9 Grundbog s. 83-90 Rød arbejdsbog s. 34-35 10 Grøn arbejdsbog s. 35-38 Skal så vidt muligt evne at kunne systematisere, ræsonnere og se sammenhænge mellem mønstre der vokser og bestemme antallet af den trinvise udvikling 11 Avisuge Ræsonnementskompetence Udføre eksperimenter, hvori tilfældighed og chance indgår MARTS 12 Tal fra avisen 13 Grundbog s. 91-98 Rød arbejdsbog s. 36-37 Skal kunne aflæse grafer og tabeller Skal kunne løse tekstopgaver Skal vide hvad et diagram, kilojoule er, samt aflæse et diagram og kunne tage det vigtigste ud af en problemløsningsopgave Indsamle, behandle og formidle data, bl.a. i tabeller og diagrammer Gennemføre enkle statistiske undersøgelser læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer Læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk Forberede og gennemføre mindre præsentationer af eget arbejde med matematik

APRIL MAJ 14 Ligning og formler Grundbog s. 107-114 15 Rød arbejdsbog s. 41-43 Grøn arbejdsbog s. 42-43 Skal lære at udregne førstegradsligninger Skal lære at lave ligninger i regneark Skal lære at omsætte tekst til et regneudtryk 16 Påske 17 Rumfang Grundbog s. 123-128 18 Rød arbejdsbog s. 47-49 Grøn arbejdsbog s. 48-50 Skal lære at beregne rumfang af kasser og prismer Skal lære at opstille en formel/regel til beregning af dette Skal lære om grundflader, hvad en cylinder er, og om kasser, prismer og pyramider Anvende de fire regningsarter til antalsbestemmelse ved hjælp af hovedregning, lommeregner, it og skriftlige beregninger Kende til eksempler på brug af variable, bl.a. i formler, enkle ligninger og funktioner Finde løsninger til enkle ligninger ved uformelle metoder Læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk Problembehandlingskompetence Ræsonnementskompetence Arbejde med tredimensionelle modeller og enkle tegninger af disse Undersøge metoder til beregning af omkreds, areal og rumfang i konkrete situationer Forbinde tal og regning med geometriske repræsentationer beskrivelsesmiddel Undersøge, systematisere og begrunde matematisk med mulighed for inddragelse af konkrete materialer og andre repræsentationer samt ved brug af it

JUNI 19 Sandsynlighedsregning Grundbog s. 129-136 20 Rød arbejdsbog s. 50-51 Grøn arbejdsbog s. 51-53 21 Procent Grundbog s. 137-142 22 Rød arbejdsbog s. 52-55 Grøn arbejdsbog s. 54-56 23 Sammenhæng 24 Grundbog s. 143-148 Rød arbejdsbog s. 56-58 Skal lære at beregne sandsynligheden for et givet udfald Skal lære at opstille et chancetræ og tælletræ Skal lære at beregne sandsynligheden for et givet udfald Skal lære at opstille et chancetræ og tælletræ Skal lære at tegne grafer som udtrykker sammenhænge Skal lære at finde systemer og metoder til Gennemføre enkle statistiske undersøgelser Udføre eksperimenter, hvori tilfældighed og chance indgår beskrivelsesmiddel. Undersøge, systematisere og begrunde matematisk med mulighed for inddragelse af konkrete materialer og andre repræsentationer samt ved brug af it Gennemføre enkle statistiske undersøgelser Læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer beskrivelsesmiddel. Repræsentationskompetence Kende til eksempler på brug af variable, bl.a. i formler,

Grøn arbejdsbog s. 57-61 25 Negative tal Grundbog s. 149-156 26 Rød arbejdsbog s. 59-62 Grøn arbejdsbog s. 62 Sidste uge udregning af problemløsende opgaver Skal lære at regne med negative tal indenfor de fire regningsarter og i regneudtryk med parentes enkle ligninger og funktioner Finde løsninger til enkle ligninger ved uformelle metoder Kende til koordinatsystemet, herunder sammenhængen mellem tal og tegning Arbejde med koordinatsystemet og opnå en begyndende forståelse for sammenhængen mellem tal og geometri Forbinde tal og regning med geometriske repræsentationer Indsamle, behandle og formidle data, bl.a. i tabeller og diagrammer Læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer beskrivelsesmiddel Ræsonnementskompetence Kende tallenes ordning, tallinjen og titalssystemet Undersøge og systematisere i forbindelse med arbejdet med talfølger og figurrækker Deltage i udvikling af metoder til multiplikation og division på baggrund af egen forståelse Anvende de fire regningsarter til antalsbestemmelse ved hjælp af hovedregning, lommeregner, it og skriftlige beregninger Ret til ændringer forbeholdes Charlotte