Geotermi i Danmark - potentialer og projekter

Relaterede dokumenter
4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg

Hvorfor lagre varme der er varme i undergrunden

HGS. Geotermisk Demonstrationsanlæg. Varmepumpebygning. Geotermivandskreds med boringer. Varmepumpe bygning. Kastrup Luftfoto

Oplæg til Workshop. Geotermi. det nye erhvervseventyr. Hvis varmt vand var næsten gratis..

PLAN FOR UDBUD AF GEOTERMI DECEMBER 2012

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion

PLAN FOR UDBUD AF GEOTERMI BILAG 2 INDLEDENDE KONSEKVENSVURDERING JF. HABITATDIREKTIVET. Til Energistyrelsen

Geothermal energy from sedimentary reservoirs Removing obstacles for large scale utilization GEOTHERM

Svar på 14 spørgsmål fra Enhedslisten om geotermi

GOD PRAKSIS I GEOTERMIPROJEKTER MYNDIGHEDSBEHANDLING

Geotermi - varme fra jordens indre. Status og muligheder i Danmark

Indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi med henblik på fjernvarmeforsyning

Geotermi på Sjælland: muligheder og barrierer

GeoDH workshop Magnus Foged, Chefkonsulent, Plan VKB 6. februar 2013

Viborg Kommune har den 24. november 2010 modtaget din anmeldelse af seneste udgave (revideret oktober 2010) af Viborg Geotermi-forprojekt.

Geotermisk energi Energien under vores fødder NOAHs Forlag

Deep Geothermal for District Heating Production - Experiences from Denmark

GOD PRAKSIS I GEOTERMIPROJEKTER STRATEGISK TILGANG

Termisk Lagring HTES (High Temperature Energy Storage) Termisk Lagring 1

Geotermi i Danmark, 12. maj Web-GIS portal. Geotermisk screening. Status på de aktive værker

GeoDH workshop Introduktion. Morten Hofmeister Fjernvarmens Udviklingscenter 6. Februar 2013

Geotermitilladelser anbefalinger til planlæggerne 6. februar 2013

SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK. Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark

AAEN Rådgivende Ingeniører A/S Nordre Strandvej 46 DK 8240 Risskov Telefon Telefax

Nighat Kamal, Farum Fjernvarme A.m.b.a Geodh Workshop 6.Februar 2013, Kbh

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg

Geotermi i Farum Information om seismiske undersøgelser Forventet tidsrum: 1. maj 30. juli 2013 (ret til ændringer forbeholdes)

Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder. Bilag 1: Generelle forudsætninger for beregning af geotermianlæg til screening

Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg - Numerisk modellering

5.4 Geotermi. Indhold Opsummering. Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision

Varmepumper i fjernvarmen

Tønder Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Ordinær generalforsamling den 3. september Dagsorden pkt. 5. Fremlæggelse af geotermiprojektet

Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder Beregning af geotermianlæg og muligheder for indpasning i fjernvarmeforsyningen

2. årlige geotermikonference

Drejebog om geotermi. Etablering og drift af geotermiske anlæg til. fjernvarmeforsyning

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune

HOFOR A/S Miljø & Vandressourcer Att: Malu Cordius. Sagsnr Dokumentnr

Geothermal energy from sedimentary reservoirs Removing obstacles for large scale utilization GEOTHERM

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj Sag nr. 7. Emne: Råstofplan Bilag 8 og 9

Mega solvarmeanlæg og transmissionsledninger. - Hvor kommer vi fra, hvor skal vi hen, og hvor skal vi stille alle solfangerne?

Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder Beregning af geotermianlæg og muligheder for indpasning i fjernvarmeforsyningen

Fremtidens varmeforsyning i en grøn og innovativ kontekst

Drejebog om geotermi. Etablering og drift af geotermiske anlæg til. fjernvarmeforsyning

VVM-screening af kølecentral til Copenhagen Markets A/S

PERSPEKTIVER OG BARRIERER FOR GEOTERMI I HOVEDSTADEN

STENLILLE NATURGASLAGER

Karup Varmeværk a.m.b.a. Godthaabsvej Karup

Geotermisk energi er der en fremtid?

Thisted Varmeforsyning

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

VVM-screening af transmissionsledning fra solvarmeanlæg på Kulvej til Aulum Fjernvarme, Kulvej 5, 7490 Aulum

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan

Besøg Svanemølleværket DONG Energy A/S Svanemølleværket Lautrupsgade København Ø Tlf

TMC - Klima

GEOTHERM. Reservoir egenskaber. Diagenese og geokemisk modellering

energypro December 2009 Udskrevet/Side :23:52 / 1 Energiomsætning, Årlig

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 257 Offentligt

Transmission i Sønderjylland

Fjernvarme Fyn A/S Billedskærervej Odense M

Optimal udnyttelse af en fluktuerende el-produktion fra vejrafhængig VE

BALANCERING AF FJERNVARME FOR ØGET OPTAG AF LAVTEMPERATUR OVERSKUDSVARME

Fjerde Generation Fjernvarme

VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen

Fremme af geotermiske fjernvarmesystemer i Europa

MILJØVURDERING AF PLAN FOR UDBUD AF GEOTERMI MILJØRAPPORT

Dansk Træpillekonference I/S Skive Fjernvarme. Nyt 28 MW biomasse kraftvarmeanlæg baseret på forgasning af træpiller

Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem

Numeriske modeller for energiudnyttelsen

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. B stillet af Folketingets energi-,forsynings- og klimaudvalg.

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi

2 VIDENSDELING AKTIVITETER I 2012/2013. Møder, seminarer, kurser og konferencer

Velkommen til Fynsværket KOM IND I VARMEN

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø.

DONG Energy, Nybro Gasbehandlingsanlæg har søgt om godkendelse til, at anvende kedel B som hovedkedel og kedel A som stand-by kedel.

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN

Velkommen til Fjernvarme Fyn KOM IND I VARMEN

Notat om VVM-screening af ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand, til drikkevand og vanding på Smørum Golfcenter

GEOTHERM. Projekt støttet af Innovationsfonden. Følgegruppemøde. 16. april Anders Mathiesen

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

Vindkraftens rolle i et CO 2 -frit europæisk elsystem

Varmepumpe messe Kim Arp, Frederikshavn Forsyning A/S

CO2-neutrale sygehuse med ATES

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

Lancering af 7. Udbudsrunde. Pressebriefing den 24. april 2014

2 Kulbrintetilladelse. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 250 Offentligt. 2.1 Åben dør-procedure

DRAGSHOLM GOLFANLÆG A/S v. Jan Staunsbjerg Golfsvinget Fårevejle. Den 22. oktober Natur, Miljø og Trafik

Arbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter

ny varmetunnel under københavn

Fremtidens fjernvarme

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR

Screening af planens/programmets miljømæssige konsekvenser

Grontmij Grundvandskøling

Ejner Bager Sildeballe Samsø. Natur og Miljø. Den 22/

Osmotisk energi og geotermi

STORE VARMEPUMPEPROJEKTER I FJERNVARMESYSTEMET. Udarbejdet for Energistyrelsen og Grøn Energi

Transkript:

Geotermi i Danmark - potentialer og projekter National workshop 06. februar 2013

European Geothermal Energy Council (EGEC) Europæisk interesseorganisation, som har til formål at arbejde for udbredelsen af geotermi Stiftet i 1998 120 medlemmer fra 27 europæiske lande Arrangerer konferencer (GeoPower, European Geothermal Conference, etc.) Deltager i tværeuropæiske projekter som GeoDH Publicerer rapporter (f.eks. Geothermal Market Report) og månedlige nyhedsbreve Har kontor i Renewable Energy House i Bruxelles

Geothermal District Heating Market in Europe Launch of the EGEC Geothermal Market Report 2012 @ GeoPower Europe 2012 Miklos Antics, GPC IP 04/12/2012

Summary of Key Conclusions Increasing Momentum 216 GeoDH systems in operation in Europe Total capacity of approx. 4,900 MWth Geothermal Attractive Option for H&C Competitive Can be installed everywhere 5

GeoDH Systems in Europe 6

Hot Facts Main GeoDH markets today are in France (42 systems), Iceland (33), Germany (24), Turkey (20) and Hungary (17). Hot markets are mainly in Germany (53 new systems developed), France (27 new systems), Hungary (17) and Denmark (13). New entrants to the market are Bosnia-Herz., Croatia, Norway and Spain. CHP plants represent already a 900 MWth capacity for heating. EGS development with CHP systems provides further opportunity for GeoDH systems (more than 150 MWth capacity). Almost all European countries (29) have geothermal activity. 7

GeoDH Installed Capacity in Europe 8

Future of GeoDH in Europe By 2015 170 New Plants Ca. 4,000 MWth 9

Conclusion: 3 Factors. Awareness of Potential of GeoDH Financing Responsive Policy Environment 10

Geotermisk energis anvendelsesområde 0 o Temperaturen stiger med dybden, i Danmark med 25 30 C pr. km, men i vulkanske områder meget mere Varmeproduktion, evt. med varmepumper Den ældste og mest udbredte udnyttelse af geotermisk energi til: Fjernvarme Primært anvendelsesområde i Danmark Landbrug (tørring, gartnerier) Vandbrug (fiskeopdræt, badeanlæg) Evt. kombinerbar med central aircondition og varmelagring 100 o Formodentlig største dybde for egnede sandstenslag i Danmark El-produktion med varmeveksler (ORC eller Kalina) Bruger væske med lavt kogepunkt til at generere damp til turbine. Opererer ofte fra 85-175 C 200 o Konventionel el-produktion med dampturbine Kræver typisk temperaturer >150 C for at kunne udnyttes direkte med dampturbiner. Anlæg typisk fra et par til over 60 MW el

Princip for geotermisk fjernvarmeproduktion i Danmark Normalt bores til dybder af 1-2½ km afhængig af de geologiske lag Eksisterende eller nyt anlæg, der leverer drivvarme Geotermianlæg principskitse Fjernvarmenet HG Varmt vand pumpes op af en boring (typisk 35-80 C) og opvarmer fjernvarmevandet via varmevekslere og/eller varmepumper Det afkølede vand (typisk under 20 C) pumpes efterfølgende retur til undergrunden Til at drive varmepumper bruges drivvarme f.eks. fra et nærliggende kraftvarmeanlæg eller fjernvarmekedler Geotermisk overfladeanlæg med varmepumper Et anlæg med to boringer kan f.eks. producere, hvad der svarer til 5.000 husstandes årsforbrug af fjernvarme Forventet levetid af anlægget er mindst 25 år Geotermiske boringer

Potentielle reservoirer i Danmark

Danske anlæg (februar 2013) 1984 2005 2013

Kilde: Energistyrelsen Eneretstilladelser (februar 2013)

Besøg www.geotermi.dk for flere informationer og nyheder!

VVM-screening af geotermiprojekter National workshop 06. februar 2013

Lovgrundlaget Bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning Et geotermisk anlæg er omfattet af bekendtgørelsens bilag 2, punkt 2, litra c: Udvindingsindustrien Dybdeboringer, navnlig geotermiske boringer Anlæg på bekendtgørelsens bilag 2 kan være VVM-pligtige. For at afgøre dette skal der foretages en VVM-screening, som er en vurdering af, om et anlæg kan få væsentlig indvirkning på miljøet på grund af dets art, dimensioner eller placering.

Nogle hidtidige resultater og erfaringer Projekt VVM-screening VVM-redegørelse Thisted Amager Sønderborg Viborg

VVM-screening i praksis Det geotermiske anlæg i Sønderborg: Projektet startet i 2007 af Sønderborg Fjernvarme og DONG Energy Seismiske forundersøgelser (skal normalt ikke VVM-screenes) gennemført i 2007 To dybe brønde boret i 2010 Overfladeanlæg etableret i 2011-2012 Idriftsættes lige nu!

De lokale forhold

De væsentligste potentielle miljøpåvirkninger Mindre naturgas mindre CO 2 -emission Udledning af formationsvand til recipient Boremudder/-spåner Forurening af grundvand Støj under anlægsfasen

Saltholdighed (PSU) Analyser af udledninger 28 26 24 22 20 vinter (djf) forår(mam) sommer (jja) efterår(son) 18 16 14 12 10 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1 Fraktil Udledningsrate Vinter Forår Sommer Efterår l/s 14 12 12 14 m 3 /h 50 43 43 50

Støj, lys og trafik under etableringen Dispensation for natlige støjkrav under borearbejdet Ved først klage skulle der rejses en støjmur (det undgik vi heldigvis) Gode trafikale forhold Grundig information til naboer og lokalsamfundet

De tidsmæssige perspektiver Januar 2008 Indledende møde med forskellige afdelinger i Sønderborg Kommune Stort analysearbejde igangsat særligt vedrørende de hydrauliske forhold i Alssund og påvirkningen af den lokale salinitet Løbende møder med Sønderborg Kommune August 2008 Anmodning om VVM-screening (indsendt til kommunen April 2009 VVM-screeningen offentliggøres med 4 ugers klagefrist

Erfaringer tips & tricks Fjernvarmeselskaberne: Start tidligt helst så snart borelokaliteten ligger fast efter de seismiske forundersøgelser Betragt kommunen som medspiller ikke som modspiller Tag det nære miljø alvorligt arbejd på at undgå eller mindske påvirkningerne Gå grundigt og seriøst til værks Kommunerne: Vis interesse i udgangspunktet har projektet til formål at gøre noget positivt for miljøet Træk på erfaringer fra lignende projekter tag kontakt til kolleger Træk på viden hos miljøcentrene

Det videre arbejde Dispensation for natlige støjkrav under borearbejdet Midlertidig tilladelse til udledning af formationsvand fra pumpetests Permanent udledningstilladelse

Strategisk Miljøvurdering (SMV) En overordnet vurdering af udbuddet af tilladelser til efterforskning og indvinding af geotermisk energi offentliggjort 14. januar 2013 Fokuspunkter: Natur (undgå Natura 2000-områder, habitatområder, mv.) Boremudder/-spåner håndteres efter forskrifterne Grundvand beskyttes (gennem valg af boreplads og brønddesign) Recipienter beskyttes ved udledning af formationsvand De lokale forhold skal vurderes i hvert enkelt tilfælde.

Besøg www.geotermi.dk for flere informationer og nyheder!

Tidsplan for etablering af geotermisk anlæg Fase 1 Fase 2 Fase 3

Fase 1 Seismik

Fase 1 Seismik

Fase 1 Seismik

Fase 2 Boringer Der bores til 1-2,5 km dybde. Boringerne kan afbøjes (devieres) det vil sige, at der er ca. 10 m mellem boringerne på overfladen og f.eks. 700-1.500 m mellem dem i reservoirdybde

Fase 2 Boringer

Fase 3 Overfladeanlæg

Usikkerheder ved geotermi Usikkerhederne er helt overvejende relateret til undergrundens egenskaber Under etableringen (høj faldende til lav risiko): Reservoiret er fraværende eller tyndere end påregnet Sandstenens kvalitet er dårlig De to boringer står ikke i forbindelse med hinanden Temperaturen er mindre end forventet Borearbejdet fordyres eller må opgives Under drift (meget lav stigende til lav risiko): Sandproduktion fra finkornede lag Partikelvandring under produktion, der lukker porerne i sandstenen Kemiske udfældninger (vandkemi) Større korrosion end først vurderet (vandkemi)

Investeringer og risici

Thisted Varme fra halmkedel og affaldsbaseret kraftvarmeanlæg driver 2 absorptionsvarmepumper 150 C 130 C 10 MW 72 C 25 kw 42 C Fjernvarme retur 17 MW 80 kw 12 C 44 C 200 m3/h 7 MW N 2 N 2 H 2 O + LiBr H2O Geotermisk anlæg i Thisted fra 1984 / 1988 / 2000. 33 m Gassum sandsten i 1250 m dybde. 45 C, 100 Dm, 15%(w) saltholdigt vand. 290 kw

Amager Generator Amagerværket 13 MW Varmeveksler & Amager 85 C driv- Kondensator Forbrænding varme 0,1 MW H 2 O H 2 Odamp H 2 O&LiBr Varmeveksler el til Pumpe og 71 C pumper drøvleventiler Pumpe, fjernvarmevand Absorber 50 C Fordamper 1 my posefilter 14 MW varme fra geotermivand 0,4 MW 1 my patronfilter Injektionspumpe 235 m3/h 27 MW varme til fjernvarmenet 73 C 17 C 14 MW bidrag fra geotermivand 0,7 MW Til havet 13 MW genvunden drivvarme. Dykpumpe Elforbrug på 1,2 MW. 19% salinitet 2/11-2004. DONG, ama.

Sønderborg