Sorteringskoden - forløberne for postnumrene

Sorteringskoden - forløberne for postnumrene Af Kim Widen Da forsikringsselskabet Nye Danske af 1864 den 29. oktober 1958 afleverede de første, cirka 2000, hul-rik til postbesørgelse var det det første spadestik til en kort, men spændende periode i den danske posthistorie. Godt 2½ år senere i løbet af sommeren 1961 fik kontorstemplerne et fircifret nummer som ikke ligner de postnumre, som blev indført bare godt 6 år senere. Hulkort-regningsindbetalingskort, eller populært kaldet hul-rik blev indført i 1958 af Postgiro for at kunne håndtere den stigende mængde giroindbetalingskort. Målet var at nedbringe den personalekrævende manuelle afgangssortering af girokortene. Der var et stort forberedende arbejde i forbindelse med indførelsen af hulkort, herunder udformningen af kortet, og ikke at forglemme efter hvilke principper, de skulle udsorteres. Der blev besluttet, at hul-rik kortene skulle være fremstillet af lyst karton med grønt påtryk, og at de skulle havde følgende mål, højde 82,6 mm, længde af hele kortet 187,33 mm og tykkelse 0,17 mm. Kortet var todelt med en perforering mellem hovedkort og kvitteringskupon. Ved indbetaling blev hovedkortet, som kun var 85,67 mm langt adskilt fra resten og sendt ind til postgirokontoret. Man kan undre sig over, hvorfor hovedkortet var mindre, især da det lå nær mindstemålet af, hvad der var teknisk muligt at køre i en hulkortmaskine. Oprindeligt var det P&T s tanke, at kortet skulle deles på midten, men for at imødekomme de beløbsmodtagere, primært forsikringsbranchen, som havde udtrykt et behov for ekstra plads til at formidle de fornødne oplysninger til indbetaleren, fik hul- RIK kortet denne opdeling. I hovedkortet var der plads til 34 Denne Hul-RIK fra 1971, som er gået retur vises som eksempel på, hvordan disse indbetalingskort så ud. Bemærk alle huller er i delen til venstre, og at kortet er perforeret for at kunne deles uden at beskadige kanten. kolonner. Kolonne 1 = kortart, kolonne 2-8 = beløb, kolonne 9-14 postkontonummer, kolonne 15-18 kodenummer for adresseposthuset, kolonne 19-29 indbetalerens kontobetegnelse hos postkontohaveren, samt kolonne 30-34 til kontohaverens rådighed. Hvordan kodenumrene for adresseposthusene skulle opbygges, var der flere bud på, og en alfabetisk opdeling var også med i overvejelserne. I nogle af papirerne kan man se, at P&T opererede med en anden nummeropdeling end den, der blev endeligt vedtaget. Det er også værd at huske, at postgi- 151

0486 fra Hørning, stemplet den 1. maj 1962 på et bestillingskort til Karina Springmadras i Hørning, hvorpå der er påsat 80 øre i portomærker, samlet enkeltporto for 4 kort. Kontorstempler med dette udseende er brugt fra sidst i fyrrene og fra 1961 med sorteringskode nummer. Hørnings nummer, 0486, lå i en nummerrække som hed Østjylland 1, strækning Tvingstrup - Hasselager. Da sorteringskodenumre først kom i kontorstemplerne i juni-juli 1961 er det ret ualmindeligt at finde portomærker og gebyrmærker stemplede med et kontorstempel, der har et sorteringskodenummer. 2100 fra Thisted, stemplet den 30. september 1963 på en international svarkupon. Den nummergruppe som Thisted havde havnet i var noget af en blandet landhandel, hvilket ses af de øvrige som var 2110 Fjerritslev, 2120 Brande, 2130 Lunderskov, 2140 Grindsted, 2150 Rødding, 2160 Gram, 2170 Toftlund, 2180 Løgumkloster og 2190 Skærbæk 0511 fra Mårslet, stemplet den 10. august 1967 på formular A60. Mårslets nummer 0511, lå i en nummerrække som hed Østjylland 2, strækning Tranbjerg J. Hou. Denne den ældre, type kontorstempler er mest almindelig fra de mindre postkontorer. De små postkontorer i Jylland havde numre fra 0001 Borris til 0774 Højen. 00xx blev kaldet skiftende stationer 1 og dækkede Midtjylland nord om strækningen Skjern-Skanderborg op til Salling Mors og Thy. 01xx hed skiftende stationer 2 dækkede diverse jernbanestrækninger i midt og Sydjylland. 02xx hed Sønderjylland og dækkede i princip det østlige Sønderjylland. 03xx hed Vestjylland og her findes med et par enkelte undtagelser alle små postkontorer fra grænsen til Thyborøn. 04xx Østjylland 1 og dækkede i stort fra Fredericia op til Århus, og 05xx var så Østjylland 2 området syd om Randers Fjord med Djursland og området ind mod Silkeborg. 06xx hed Århus-Ålborg, men det er først nord om jernbanestrækningen Viborg-Langå-Randers,at vi finder postkontorer med de numre. Den sidste gruppe 07xx hed Vendsyssel og dækkede resten nordenfjords i vest, dog afgrænset af Fjerritslev med 0090 Klim syd om og 0717 Bonderup nord om. 152

2480 fra Lemvig, stemplet den 9. december 1963 på formular M69, Følgeseddel over udgiverkorsbånd til omdeling. Denne gruppe gik fra 2400 Ribe i syd langs den jyske vestkyst til 2480 Lemvig i nord og de små postekspeditioner i dette område havde numre der begyndte på 03xx. Mulige sorteringskodenumre fra Jylland er 0001-0774, 2xx0 og 6x00 hertil kommer 4400 Århus, 4500 Ålborg, 5200 Hjørring, 5400 Holstebro og 5900 Åbenrå. 2670 fra Grenå, stemplet den 13/6 1965 på et dødt brev fra Grønland. Af kontorstemplet fra Godthåb, den 17/8 1965, kan man se at brevet er blevet returneret hertil af returpostkontoret. Herefter er brevet sendt til Grønlands Postvæsen i København, hvor man har åbnet brevet i et forsøg på at spore afsenderen eller modtageren. Med skrivemaskine er der på brevet skrevet Afsenders eller modtagers identitet kan ikke ses af indholdet, hvorefter man har stemplet brevet med to forskellige linjestempler den 9/9 1965, inden det er blevet henlagt som et dødt brev. Grønlandske kontorstempler havde ikke sorteringskodenumre og er generelt sjældne brugt før 1968. 153

3500 fra Ringsted, stemplet den 10. april 1967 på en formular F1 med gebyr for genpartskvittering. Den er lidt kryptisk, da der hverken er skrevet genpart eller afkrydset, hvilken forsendelse kvitteringen dækker, men den må have været for en pakke til Vesttyskland og de 20 øre dækker gebyret for genpart. Mulige sorteringskodenumre fra Sjælland og øerne er 10xx-13xx, 3000-37x0, 7x00, 8000, 9000, 999x samt 4600 København F, 4700 Kbh. N, 4800 Kbh. S, 4900 Kbh. Ø, 5000 Helsingør, 5100 Hillerød, 5300 Holbæk, 5500 Nykøbing Falster, 5600 Næstved, 5700 Roskilde og 5800 Slagelse. posthuse (strækningsbundter). Konklusionen blev den, at en sortering efter strækninger ville byde på de største fordele for postetaten. Der kunne dog opstå problemer i fremtiden, men i 1958 var konklusionen den, at Vanskelighederne ved at rokontoret den gang allerede havde en betydelig afgangssortering af de gule kontohaverbreve, hvor der få år tidligere var blevet indført et bundtkodesystem. Hvert brev havde i adressen et kodenummer, og der blev sorteret udelukkende efter disse numre, som hver for sig dækkede et enkelt posthusnavn (røde bundter) eller et antal 3750 fra Maribo, stemplet den 13. april 1963 på en toldkvittering. I forbindelse med opkrævning af told og andre afgifter til toldvæsenet beregnede postvæsenet sig et toldbehandlingsgebyr. Det har i årene eksisteret forskellige former for toldbehandlingsgebyrer, dog er 40 øres gebyret det mest almindelige, da det eksisterede i årene 1923-65. Kontorstemplet er den type, som så dagens lys i 1960, først uden sorteringskodenummer, fra sommeren 1961 med sorteringskodenummer og fra den 12 januar 1968 med postnummer. 154

operer med et fast strækningsopdeling vil først opstå, hvis større dele af det nuværende postbefordringssystem f.eks. som følge af jernbanenedlæggelser må omlægges, men erfaringerne fra de sidste 10-15 år tyder ikke på, at der vil indtræde revolutionerende ændringer. Man skulle blive meget klogere. I de ti år, som sorteringskoden eksisterede, forsvandt ikke mindre end 19 jernbaner, og i de fem efterfølgende år var yderliggere 16 jernbaner forsvundet fra landkortet eller omdannet til godsbaner. Den første jernbane, som forsvandt, var Kalvehavebanen, og det skete allerede i 1959, og to år senere, i 1961, var det Næstved-Præstø-Mern Banen og Ringkøbing-Ørnhøj-Holstebro Jernbane tur. I 1962 lukkede Langelandsbanen og Horsens Vestbaner og DSB kørte sine sidste tog på Alsbanen og Højerbanen. Året efter, i 1963, gik det ud over Køge-Ringsted Jernbane og Hjørring Løkken - Aabybro Jernbane, og herefter var det en pause indtil 1966, hvor jernbanedøden tog livet af Mariager-Faarup-Viborg Jernbane, Nordfynske Jernbane, Nordvestfynske jernbane, Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane, Skive-Vestsalling Jernbane, Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen samt de to DSB strækninger Løgstørbanen og Assensbanen. Efter denne massakre gik det mere stille for sig i 1967, hvor det kun blev Horsens-Odder Jernbane og Nakskov-Kragenæs Jernbane, som måtte lade livet. Som sorteringskoden blev udformet, så kunne de to store Københavnske distrikter K og V blive udsorteret efter første omgang, Efter endnu en tur i maskinen var resten af de 38 største postkontorer også udsorterede. Den tredje tur i hulkortmaskinen tog sig så af resten, cirka 320 mellemstore postkontorer plus de 3820 fra Tórshavn, stemplet den 9. december 1966 på et brev fra Vágur afsendt dagen før. Dette er et brev hvor modtagerne, Pf. Farodane & Co,. Havde en ordning med postvæsenet om, at de betalte portoen. sådanne breve blev udtakseret til enkeltporto. Færøerne delte sorteringskodenummerserie med Samsø og for de små postekspeditioner også med Anholt, Tunø og Bornholm. 3800 Kolby Kås, 3810 Tranebjerg Samsø, 3820 Torshavn, Bornholm 3900-60 sant 140x- 141x. 1420-5 Samsø + Tunø, 1430-1 Anholt, 1440 Vestmanna, 1441 Klaksvik, 1442 Trangisvåg og 1443 Våg. godt 1100 mindre postekspeditioner, som dog kun blev sorteret på deres respektive strækninger. Den endelige sortering blev så foretaget per håndkraft ude i den ganske land. Udviklingen stod ikke stille, og i 1966 var P&T godt i gang med planerne til den næste store postreform, indførelsen af postnumre i Danmark. Det stod hurtigt klart, at sorteringskoden ikke ville opfylde postvæsenets krav til et overskuelig og enkelt nummersystem. Sorteringskodenumrene for de posthuse, som eksisterede langs kystbanen mellem København H og Helsingør illustrerer problemet med al sin tydelighed. 8000 København V, 9000 København K, 4900 København Ø, 7300 Hellerup, 7100 Charlottenlund, 3050 Klampenborg, 3060 Springforbi, 3070 Skodborg, 155

3080 Vedbæk, 3230 Rungsted Kyst, 1010 Kokkedal, 1011 Nivå, 1012 Humlebæk, 1013 Espergærde, 1014 Snekkersten og 5000 Helsingør. Den 20. september 1967: Postnumrene blev indført og sorteringskoden ville nok i dag være helt glemt, havde det ikke været for det faktum, at kontorstemplerne fik de fircifrede sorteringskodenumre i løbet af juni-juli 1961. Grunden hertil var Postgirokontorets ønske om at bruge hulkortsanlægget til blandt andet revision af indbetalingslister for indbetalingskort. Derfor havde man behov for at kunne identificere de enkelte posthus ved hjælp af et nummer, og sorteringskoden blev foretrukket, da den allerede var i brug inde i postgirokontoret. Godt nok havde posthusene interne numre i forvejen, men at have to nummersystemet kørende samtidigt blev ikke anset som særligt praktisk. Sorteringskoden findes også i et hæfte, Sorteringskode for indenlandske posthuse, (formular S6285), som er udgivet af P&T i 1958, 63, 65 samt 67. 9011 fra København 11 stemplet den 1. december 1966 på formular F43 påskrevet efterkvittering, men kun med gebyret for genpartskvittering. Gebyret for en efterkvittering var siden den 1/5 1955 højere end gebyret for efterkvittering, og i 1966 ville korrekt gebyr have været 50 øre. Frimærket, som dækker genpartsgebyret, er stemplet med et lille linjestempel Gebyr. Begrebet efterkvittering blev først afskaffet ved udgangen af 2006. Underlagte postkontorer havde sorteringskodenummer som det overordnede postkontor, som her 9000 København K med sit eget nummer - her 11 tilføjet til 9011. Disse numre findes kun fra Odense, Svendborg, Århus, Ålborg, Roskilde, Esbjerg, Fredericia, Horsens, Kolding, Randers, Silkeborg, Vejle og København K. En undtagelse er København Lufthavn Postkontor, som havde nummer 9990, en nummerserie, som også Pakkepostkontoret, Toldpostkontoret og Postgirokontoret delte. En særlig undtagelse var Sorø, hvor vi finder 3511 Sorø 1, et levn fra Sorø-Vedde banen, som betjente Sorø By station. Ved indførelsen af postnumre den 20. september 1967 stod postetaten med et nummersystem for meget. Inde i postgirokontoret kviede man sig meget, da en omlægning ville betyde en væsentlig forøgelse af sorteringsarbejdet. Postens planlægningssekretariat skar igennem og skrev at, Det er planlægningssekretariatets opfattelse, at den foreslåede likvidering af den særlige hul-rik-kode 156

på længere sigt vil vise sig at være rationel og rigtig, uanset de ikke ubetydelige ulemper, der påføres såvel postkontohavere som postgirokontoret i omlægningsfasen, og uanset at afgangssorteringen af hul-rik i postgirokontoret på grundlag af postnummersystemet vedblivende vil være mere arbejdskrævende end nu. En fortsat anvendelse af hul-rik-koden jævnsides med postnummersystemet vil utvivlsomt før eller senere medføre en sammenblanding af numrene med deraf følgende til vis grad uoverskuelige komplikationer, idet ingen i dag med sikkerhed kan afgøre om og i givet fald hvornår hul-rik-systemet, der vinder stadigt større udbredelse, bliver afskaffet. Nu var en konvertering ikke bare gjort i en håndevending, blandt andet skulle ikke mindre end omkring 5000 navnestempler udskiftes. Omkring 70 firmaer og institutioner skulle omkode deres hulkortmaskiner. Jeg har ikke fundet en skrivelse for, hvornår omkodningen skulle ske, men jeg formoder stærkt, at skæringsdatoen blev sat til den 12. februar 1968, hvor der erfaringsmæssigt havde vist sig, at postmængden var lille. I en skrivelse til samtlige postkontorer, dateret den 25. januar 1968 meddeles det, at udsendelsen af de nye navnestempler ville finde sted den 30. januar 1968, og at de nye stempler skulle tages i anvendelse fra mandagen den 12. februar 1968. De gamle stempler måtte herefter ikke bruges og skulle indsendes, til materieldepotet senest den 24. februar 1968. En særlig detalje omkring sorteringskoden dukker op, når man studerer de to postkontorer Esbjerg 2 og Odense 6. Lige netop de to underlagde postkontorer havde rent faktisk egen sortering og omdeling af post, og det kan ses af det sorteringskode nummer, som de fik tildelt. Esbjerg 2 havde, 2390, og Odense 6, 4090. Sammenlignet med eksempelvis Esbjerg 1 som havde 6001 og Odense 1, som i sin tur havde 4201 som sit sorteringskodenummer, numre som kun blev brugt i forbindelse med bogføringen. Fire Københavnske postkontorer havde også særlige numre, der var Københavns Lufthavns Postkontor 9990, Pakkepostkontoret 9991, Toldpostkontoret 9992 og Postgirokontoret 9993. De tre første fik også i forbindelse med postnummerreformen numre udenfor den normale nummerserie som eksempelvis København 21, som skiftede fra 9021 til 0821, medens lufthavnen fik 0980, pakkepostkontoret 0960, og toldpostkontoret 0970. For brevsamlingsstederne gjaldt det princip, at de havde det sorteringskodenummer, som det postkontor, de var underlagt, havde. Karlslunde Strand for eksempel lå under 3410 Tåstrup, men blev den 26. marts 1963 flyttet til at høre under Karlslunde i forbindelse med, at Karlslunde blev ændret fra at være et brevsamlingssted til at være en postekspedition. I den forbindelse fik Karlslunde sorteringskodenummer 1059, og det gjaldt naturligvis også for Karlslunde Strand. Aflæg forretningen et besøg - se brevkasserne: Skandinavien - Europa - Oversø, helsager, censurpost, gl. postkort m.m. Forlang gratis jubilæums-prisliste i farver tilsendt med tilbud i frimærker fra Skandinavien - Europa m.m Stort udvalg i danske stempler: Stjernestempler - kontorstempler - nr. stempler... 50 år i Fiolstræde ILETA FRIMÆRKEHANDEL Fiolstræde 20, 1171 København K, Tlf. 33 12 91 23 Åben hverdage 11-18 Fredag kl. 19 Lørdag kl. 16 157