OPLEVELSE 10 Mogens Hansen
11 Køge Bugt er et indbydende sejladsområde med lystbådehavne i utraditionelle udformninger. SEJLER lægger til i bugtens havne og slutter af en med vandretur på toppen af Stevns Klint.
OPLEVELSE 12 KØBENHAVN Isbøj Hundige Vallensbæk Brøndby Strand AMAGER Mosede KØGE Køge Marina Bøgeskov Lystbådehavn PÅ TUR langs Køge Bugt til Stevns STEVNS KLINT Køge Bugt strækker sig fra Stevns i syd til Amager i nord. Et stort, åbent og lavvandet farvand, der for over 300 år siden dannede kulisse for et par af danmarkshistoriens mest navnkundige søslag. I dag er det fredeligere fartøjer, der færdes i bugten. For lystsejlere er nærmeste havn altid inden for rimelig afstand langs den tæt bebyggede kystlinje ind mod hovedstaden. Der ligger fire lystbådehavne langs Køge Bugt Strandparks 7 kilometer lange strandkyst. Havnene er lette at kende med molehoveder af mørke granitsten, hvide stolper og utraditionelle navneskilte ved indsejlingen. Indenfor er havnene bygget op af bugtede halvøer med et mylder af tætpakkede bådebroer. Historien bag havnenes konstruktion skal findes i det store anlægningsprojekt af Køge Bugt Strandpark i slutningen af 1970 erne. Den kunstige kystlinje er placeret på naturlige sandbanker 400-500 m foran den oprindelige kyst. Ud over havnene blev der anlagt seks SEJLER 2016.2 Anders Høegh Post Christian Ringbæk, Scanpix (øverst) / Mogens Hansen
Den nordligste del af Amager Strandpark ned mod Vallensbæks og Ishøjs havne. 13 lavvandede brakvandssøer og et stort klitlandskab som rekreativt område. Kommer du sejlende nordfra, skal du holde god afstand til Amagers sydkyst vandet er lavt, lumsk og stenet. Sydvestkysten har ved Kongelunden på Amager en stor hvid golfkugle (militæranlæg) foran en mørk skov den kan fint kan bruges som sømærke i den nordlige del af bugten. Hertil kommer Avedøreværket med dets grå beton og høje skorstene, der kan ses helt nede fra Køge. Brøndby Havn i nord Avedøreværket ligger på Avedøre Holme, et stort industriområde, der blev kunstigt inddæmmet tilbage i 1960 erne, og som i dag er hjemsted for flere tusinde arbejdspladser. Strandparkens nordligste havn er Brøndby Havn, der klemmer sig ind i krogen bag Avedøre Holme. Det er her, strandparken starter med en lang sydvendt strand, der løber helt til Vallensbæk. På havnen er der restaurant, kiosk og en lille legeplads. Ishøj er let at finde Ishøj Havn er den største havn ved Køge Bugt og et uomgængeligt stop ned langs kysten. Der er sømærker 3-4 sømil syd for havnen, hvor gaden mellem bugtens tidligere bundgarn begynder. På kompaskursen mod Ishøj ser du på stor afstand en flad, hvid bygning, som er fin at styre efter. Det er kunstmuseet Arken. Ishøj Havn har ikke mindre end tre spisesteder. Hertil er der kiosk, vaskeri, cykeludlejning, sejlmager, bådudsalg og legeplads. Der er 2,5 km til nærmeste supermarked. Havnen vægter miljøet højt, derfor valgte man i 2015 at udskifte samtlige havnens vandslanger med nye gule slanger uden hormonforstyrrende stoffer modsat almindelige vandslanger. Modernes kunst i strandet skib Få skridt fra Ishøj Havn ligger kunstmuseet Arken, udformet som et stort, strandet skib midt i det menne-
OPLE VELSE 14 Brug Dansk Sejlunions Tursejler-app til at finde turbøjer, havneinformationer og til at følge dine sejlervenner. sejlsport.dk/app Brøndby Havn Vallensbæk Havn skeskabte landskab. Arken blev indviet i 1996, og man måtte i første omgang se bort fra oprindelige planer om, at museet skulle ligge tæt omgivet af vand. Nu 20 år senere er det her i 2016 lykkedes via en donation fra A.P. Møller Fonden at realisere et projekt om en kunstig sø rundt om bygningen, således at Arken nu ligger på Kunstens Ø. Arken har en stor samling af moderne af dansk, nordisk og international samtidskunst. Der tilføjes hele tiden ny værker bl.a. af briten Damien Hirst, én af nutidens mest markante og indflydelsesrige kunstnere. Vallensbæk Havn den lille nabo Et stenkast nord for Ishøj Havn ligger nabohavnen Vallensbæk. Havnene har fælles indsejling ind til et forbassin. Vallensbæk Havns forreste lange bådebroer ligger åbent ud til forbassinet, hvor hård østlig vind kan give lidt uro. Søg op i havnebugten mod nord med bådebroer i læ i smørhullet med træer, blomster og en hyggelig restaurant ved bådebroerne samt klubhus, havnekontor, kiosk mv. Fra Vallensbæk Havn er der knap 1,5 km til S-togsstationen med direkte linje ind til Københavns attraktioner. Ved stationen finder du også indkøbsmuligheder. Hundige Havn Yderligere 1,5 sømil nede langs kysten kommer du til Hundige Havn, hvorfra der er en fin gåtur langs stranden til Arken. Også i Hundige er der bedst læ for vinden inderst mellem havnens halvøer. Mogens Hansen (øverst) / Anders Høegh Post (midt) / Lars Skaaning (nederst)
OPLEVELSE 16 Den største halvø, Hejren, har broer med 3 m, 2,5 m og 1,7 m dybde. I nord har halvøen Mågen 2,2 m og 1,5 m dybde. Restaurant og ishus finder du midt på Hejren, mens Mågen har en café. 3 km fra havnen ligger et stort indkøbscenter. Hundige Havn er hjemsted for Sejlklubben Køge Bugt, en stor og markant sejlklub, der bl.a. er kendt for sit store engagement inden for handicapsejlads. Mosede havn Fiskerihavnen i Mosede blev bygget i 1929 og udbygget med lystbådehavn i 1969. De gamle fiskerbåde skaber liv og hyggelig stemning på havnen. Sejlklubben Greve Strand, Greve Roklub og Dykkerklubben AQUA har alle hjemsted i havnen. Både på havnen og på vejen dertil findes flere spisesteder. 0,5 km mod syd ligger Mosede Fort, bygget til 1. verdenskrig som del af Københavns forsvar. I fortet og kasematterne er der nu museum. Girafkran i Hundige Havn Fiskerbåde i Mosede Havn Hundige Havn Anders Høgh Post / Mogens Hansen (nederst)
17 På en bro ved havnen ligger et kæmpestort, gammelt anker, fundet i Køge Bugt i 1979. Ankret stammer fra admiralskibet Elephanten, som med sine 100 kanoner deltog i det dansk-svenske søslag i Køge Bugt, den 4. oktober 1710 en del af Den Store Nordiske Krig. En svækket dansk flåde lå for anker nord for Stevns, da den pludselig blev overrasket af svenskerne. Kun linjeskibet Dannebroge under Ivar Huitfeldts kommando var kampklar og stævnede ud for at møde svenskerne. Dannebroge kom i brand, og Huitfeldt ankrede skibet op, så det ikke drev ind og antændte andre skibe. En heltemodig indsats, der kostede 600 sømænd livet også Huitfeldt selv da skibet til sidst eksploderede, efter at ilden fik fat i skibets krudtkammer. Navnet på en ægte dansk søhelt var til gengæld født. Køge Marina Køge Havn er én af landets ældste havne og i dag en strømlinet erhvervshavn med stykgods, bulk, tank og færgefart til Rønne på Bornholm. Køge Marina ligger i havnens nordlige del. Styr efter det grå vandtårn, der har skikkelse som et cocktailglas. Marinaen fik i 2015 en ekstra stenmole foran indsejlingen. Du skal gennem to indsejlinger, det giver ekstra læ. Der er som regel ledige, grønne pladser. På land er der butikker med bl.a. bådudstyr foruden restauranter og kiosker. Det er et godt sted for en overnatning. Vil du besøge den smukke Køge Middelalderby, 2,5 km fra havnen, kan det gøres nemt med lejecyklerne på havnen. Det centrale Køge har bindingsværkshuse fra 1600-tallet. Det røde bindingsværkshus ved torvet huser Køge Museum, som med brug af film og interaktive medier genfortæller historien om Slaget i Køge Bugt. Borgring er navnet på en vikingeborg lidt vest for Køge fundet så sent som i 2014 og ubetinget én af de seneste mange års vigtigste arkæologiske fund i Danmark. Borgring er fra 900-tallet og som navnet antyder, er det en ringborg (142 m i diameter) på Køge Marina Middelalderbyen i Køge Bøgeskov Havn Anders Høgh Post
OPLEVELSE 18 samme måde som Trelleborg ved Slagelse og Fyrkat ved Hobro. Der er mulighed for at følge udgravningerne, som forventes færdige i 2018 husk at tjekke åbningstiderne. Afsæt til naturvanding på Stevns På nordkysten af Stevns ligger den lille fiskerihavn Bøgeskov med lystbåde og fiskerbåde foran ja, en bøgeskov. Dybden er 1,8 1,5 m, men kan være lavere, så det er en havn for mindre gæstebåde. Der er ingen by, kun skov, så du skal medbringe proviant. Dog ligger havnen få skridt fra Traktørstedet Gjorslev Bøgeskov, en restaurant med historie, der rækker tilbage til 1875. Har du mod på en frisk gåtur, så kan du kaste dig over den 21 km lange tur på trampestien langs Stevns Klint ned til Rødvig Havn. Det meste af ruten foregår på toppen af klinten. Stien er afmærket, og der er informationstavler undervejs foruden shelters med mulighed for overnatning. Kort sagt, en god motionstur og en formidabel naturoplevelse. Se mere på havneguide.dk visitvestegnen.dk visitkoege.dk arken.dk vikingeborgen.dk kalklandet.dk Se stort galleri med billeder fra turen langs Køge Bugt til Stevns sejlsport.dk/køgebugt Da Niels Juel slog svensken Under den Skånske Krig blev der i årene 1676-77 udkæmpet en række dansk-svenske søslag. Én af dem fandt sted i området mellem Stevns og Falsterbo i Sverige den 1. juli 1677. Admiral Niels Juels flåde mødte en svensk flåde. Med buldrende kanoner styrede de på hinanden parallelt mod vest i SSV-vind, de danske skibe nordligst. Danskerne sejlede tæt forbi Stevns uden at give plads for land til svenskerne. Et svensk skib gik på grund og blev erobret, seks andre svenske skibe måtte vende væk fra grunden og danskerne. Den danske flåde drejede så mod nordvest. Niels Juel så et hul i den svenske række, og hans flåde skar ind mellem dem, så de danske skibe beskød svenskerne langskibs. Meget farligt for svenskerne, da kanonkugler gik ind på langs og ryddede dækkene. Det knækkede svenskerne. Det var første gang i historien, denne drømmemanøvre lykkedes. 100 år senere udførte den engelske admiral Nelson manøvren et par gange med succes. Dansk flåde taget på sengen I 1710 dukkede den svenske flåde pludselig op i horisonten ud for Køge Havn. Den danske flåde var i en sørgelig forfatning, efter den havde ramt hårdt vejr på vej tilbage til Køge. Kun ét skib var sejlklart, og stævnede alene ud for at møde svenskerne - nemlig linjeskibet Dannebroge. Det blev en skæbnesvanger dag, hvor 600 sømænd omkom. Hør mere om historien på Køge Museum og få en forsmag ved at scanne koden. Kim Wyon (nederst)